FRIT VALG af dagpasningsordning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRIT VALG af dagpasningsordning"

Transkript

1 FRIT VALG af dagpasningsordning Evaluering af forsøgsordningen Dines Andersen København 1998 Socialforskningsinstituttet 98:7

2 FRIT VALG af dagpasningsordning Evaluering af forsøgsordningen Forskningsleder: Vita Bering Pruzan Forskningsgruppen om børn, familie og minoriteter Sekretærarbejdet er udført af forskningssekretær Jette Buntzen ISSN ISBN Sats og tilrettelæggelse: Socialforskningsinstituttet efter principlayout af Bysted A/S Oplag: Trykkeri: Holbæk Center-Tryk A/S Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade K Tlf Fax Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

3 Forord FRIT VALG-forsøget, der strakte sig over årene 1996 og 1997, gik ud på at afprøve en ordning, der gav forældrene mulighed for at vælge mellem at benytte et kommunalt dagtilbud eller at få tilskud til delvis dækning af udgifter til en privat pasningsordning, som de selv sørgede for uden for det offentlige dagtilbudssystem. Forsøget blev fulgt og evalueret af Socialforskningsinstituttet. Et antal forsøgskommuner besvarede i oktober 1996 et spørgeskema med henblik på en første kortlægning af ordningens omfang og indhold. SFI udsendte i januar 1997 et arbejdspapir med resultater fra denne kortlægning. I foråret 1997 gennemførtes anden runde i evalueringen: interview med et udsnit af familier, der bruger eller har brugt frit valg-ordningen, samt familier, der kunne have brugt ordningen, men ikke gør det. Formålet med disse interview var at belyse, hvilke dele af befolkningen der bruger eller fravælger frit valg-ordningen, deres begrundelser for dette valg, samt brugernes erfaringer med ordningen. SFI udsendte i oktober 1997 et arbejdspapir med resultater fra denne interviewfase. I oktober 1997 gennemførtes evalueringens tredje og sidste runde, hvor samtlige nu 93 forsøgskommuner medvirkede i en spørgeskemaundersøgelse, der skulle belyse, hvordan ordningen er blevet brugt omfangs- og indholdsmæssigt. Endvidere belyses kommunernes erfaringer med ordningen. Hermed fremlægges den samlede rapport over forsøget. Rapporten er udarbejdet af seniorforsker, cand.polit. Dines Andersen i forskningsleder Vita Bering Pruzans gruppe. Evalueringen er foretaget på initiativ fra Socialministeriet, som også har finansieret den. København, marts 1998 Jørgen Søndergaard 3

4 .

5 Indhold Kapitel 1 Sammenfatning og diskussion af rapportens resultater Frit valg-forsøget Børn i frit valg-pasning Ung pige eller dagpleje Fordele og ulemper ved ordningen Den kommunale synsvinkel Familiens økonomiske fordel Børnepassernes situation Kapitel 2 Frit valg-forsøgets baggrund og regler Forsøgets baggrund Forsøgskommunerne Forsøgets målgruppe Tilskuddets størrelse og anvendelse Godkendelse og tilsyn Efter forsøgsperioden Kapitel 3 Forsøgets status i oktober Indledning Hvilke kommuner? Børn i frit valg-pasning Pasning før frit valg Pasningsformer under frit valg-ordningen Godkendelse og afslag Tilsyn og ophør Gratis børnepasning under frit valg-ordningen? Forventninger til den permanente ordning

6 Forældre i forsøgskommunerne Indledning Familietype Uddannelse og beskæftigelse Geografiske forskelle Kapitel 5 Brugernes erfaringer med frit valg-ordningen Indledning Ordningens introduktion Pasningssituationen før frit valg Bruger de stadig frit valg-pasning? Pasningsaftalen En skriftlig aftale Aftalen i praksis Det kommunale tilsyn Brugernes tilfredshed Kapitel 6 Familier der ikke bruger frit valg-ordningen Indledning Hvordan skal børn passes? Fordele og ulemper ved frit valg-ordningen Fravalg af frit valg-ordningen Kapitel 7 Frit valg-ordningens økonomi Indledning Familiens privatøkonomi Den kommunale økonomi Børnepassernes økonomi Hvor mange børnepassere kan der skaffes? Bilag 1. Forsøgskommunerne Bilag 2. Datamaterialet Socialforskningsinstituttets udgivelser siden

7 Kapitel 1 Sammenfatning og diskussion af rapportens resultater 1.1. Frit valg-forsøget Forsøget med frit valg af dagpasning fandt sted i årene 1996 og -97 i en række forsøgskommuner. Fra starten var 56 kommuner med i forsøget, men i ordningens sidste år kunne den afsatte forsøgspulje strækkes til, at flere kom med. I 1997 var der således 93 forsøgskommuner. Forsøgsordningen indebar, at forældre med et af kommunen godkendt behov for pasning af deres barn fik mulighed for at vælge, om de ville gøre brug af en plads i et offentligt pasningstilbud eller, om de i stedet ville have et tilskud fra kommunen til brug for en privat pasningsordning. Ordningen begrænsedes til at gælde i et mindre antal kommuner, der efter ansøgning var blevet godkendt af Socialministeriet som forsøgskommuner. Ministeriet gjorde det fra starten klart, at kommuner med lange ventelister ikke kunne deltage i forsøget. "Begrundelsen herfor er", hed det i ministeriets orientering til kommunerne, "at forældre ikke skal føle sig presset til at tage imod et tilskud som eneste reelle løsning på et pasningsproblem". Det var da også fortrinsvis kommuner med pasningsgaranti, der kom med i forsøget. I forbindelse med kommunernes status over forsøget i oktober 1997, angav 20 kommuner dog, at der var en vis ventetid på kommunalt dagtilbud. Ordningen rettede sig mod forældre med børn i alderen ½-5 år (inkl.). Den enkelte kommune kunne dog selv vælge, om hele aldersgruppen eller kun de ½-2-årige hhv. 3-5-årige kunne benytte sig af ordningen. Langt de fleste kommuner valgte at lade ordningen gælde for hele aldersgruppen ½-5 år. I 15 kommuner var den kun et tilbud til de yngste. 7

8 Tilskuddet til forældrenes private pasningsordning kunne højst udgøre 85 pct. af de gennemsnitlige driftsudgifter (efter fradrag af forældrebetaling) til det billigste dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. For aldersgruppen ½-2 år, hvor dagtilbuddet er hhv. vuggestue og dagpleje, betød det, at kommunen skulle lægge driftsudgifterne ved dagpleje, der typisk er det billigste tilbud, til grund for beregning af tilskuddets overgrænse. Halvdelen af kommunens tilskud til forældrene blev refunderet af Socialministeriet, som dog havde sat et loft over, hvor mange tilskud den enkelte kommune kunne bevilge. Set under ét kunne godt børn på årsbasis være inddraget under ordningen. Forældre, som får deres børn passet i et kommunalt dagtilbud, skal betale for denne ydelse. Der blev ikke fastsat noget tilsvarende krav om forældrebetaling under frit valg-ordningen. Hvis det kommunale tilskud var tilstrækkeligt til at dække alle familiens udgifter til den private pasningsordning, var det således helt i overensstemmelse med ordningens bogstav, at forældrene kunne opnå gratis pasning af deres barn. På den anden side skulle forældrene selv udrede samtlige udgifter, der måtte ligge ud over det kommunale tilskud. Endelig fandt Socialministeriet anledning til over for kommunerne at indskærpe, at forældrene ved at vælge tilskud til en privat pasningsordning ikke dermed var udelukket fra at vende tilbage til et offentligt pasningstilbud, såfremt den private pasning måtte ophøre. Denne rapport beskæftiger sig alene med privat børnepasning, som den foregik i forsøgsperioden. Det var fra starten tanken, at evalueringen skulle danne grundlag for overvejelser om en eventuel varig ordning. Folketinget vedtog imidlertid allerede i forbindelse med ændring af bistandsloven i maj 1997 regler herfor. Disse afviger på flere områder fra, hvad der gjaldt i forsøgsperioden. Bl.a. er der indført en obligatorisk forældrebetaling på mindst 30 pct. af børnepasserens løn. En punktvis oversigt over 8

9 de vigtigste ændringer gives i slutningen af næste kapitel (se p. 26 ff). Det skal her understreges, at den permanente ordning, gældende fra 1. januar 1998, på flere punkter tager højde for resultaterne af SFI's evaluering. Interesserede henvises til Socialministeriets vejledning om Tilskud til forældre, der vælger privat pasning efter bistandslovens 63 b. Frit valg-ordningen Børn i frit valg-pasning De afsatte støttemidler var delt ligeligt ud på de to forsøgsår. Det første år kneb det imidlertid med at få brugt hele det afsatte beløb. I oktober 1996 var således kun ca børn aktuelt i pasning under frit valg-ordningen. Derfor overførtes en tredjedel af årets pulje til 1997, og flere kommuner blev inddraget i forsøget. Det førte til, at ca børn var i frit valg-pasning i oktober I stedet for at se på brugertallet en bestemt dato kan man se på, hvor mange der i løbet af forsøgsperioden har benyttet ordningen. Så bliver tallet godt Med den geografiske udbredelse, forsøget fik, må det ud fra en samlet betragtning konstateres, at de afsatte midler var tilstrækkelige. Den forholdsvis lave udnyttelsesgrad i 1996 kunne i nogen grad forklares med en henvisning til, at ordningen først for alvor kom i gang hen på foråret, samt at de deltagende kommuner nødvendigvis måtte være usikre på, hvor stort behovet for denne pasningsmulighed ville være i deres område. For at være på den sikre side havde en del kommuner utvivlsomt anlagt et optimistisk skøn over det forventede antal brugere. Eventuelt overskydende midler kunne jo altid blive sendt retur, hvis der ikke blev brug for dem. Det skete da også, og flere kommuner kunne derfor komme med i forsøget. Inden for forsøgspuljens rammer kunne den samlede udnyttelse på i alt aktuelle brugere i oktober 1997 have været ca. 30 pct. større. De fleste kommuner kunne således have bevilget flere tilskud, hvis flere interesserede forældre havde meldt sig. De fleste børn (75 pct.) i frit valg-pasning er i aldersgruppen ½- 2år.Ordningen har først og fremmest fungeret som et alternativ til 9

10 pasning i den kommunale dagpleje eller vuggestue. Det er da også typisk ved overgangen fra pasning hjemme af forældrene selv (fx i moderens barsels- eller forældreorlov) til pasning, hvor andre end forældrene involveres, at ordningen er kommet på tale. Selv om ordningen i oktober 97 kun havde været i kraft godt 1½ år, var mange børn allerede trådt ud af denne form for pasning igen. Af de godt børn, som på et eller andet tidspunkt havde været i frit valg-pasning, var ca (svarende til godt 40 pct.) holdt op igen. Blandt forældre, som havde afbrudt en frit valg-aftale, anførte pct. som begrundelse, at barnet nu havde fået plads i en kommunal vuggestue eller dagpleje. Det kunne tyde på, at det frie valg ikke altid er blevet opfattet så frit, som det blev annonceret ved forsøgets start. Til støtte herfor taler, at en fjerdedel af de forældre, som har gjort erfaringer med ordningen, svarede ja til, at det var en fordel ved ordningen, at "det var den eneste pasningsmåde, kommunen kunne tilbyde". Blandt forældre, som efter nogen tid igen fravalgte ordningen, var det endnu flere (ca. 40 pct.), som kunne tilslutte sig dette synspunkt. Forsøgsordningen har tilsyneladende haft betydelig sværere ved at slå an i Hovedstadsområdet end i det øvrige land. Blandt børn under 3 år tegner frit valg-ordningen sig for ca. 1 pct. af den samlede pasningsmængde i Hovedstadsområdets 10 forsøgskommuner, hvorimod den tilsvarende andel er 4-5 pct. i øvrige kommuner. Dette skal bl.a. ses på baggrund af, at ordningen efter et års forløb kun var kendt af knap halvdelen af forældrene i Hovedstadsområdet, mens andelen, der kendte ordningen, ude i landet lå mellem 2/3 og 3/4. Forældrene, til de børn som har været i frit valg-pasning, har gennemgående en bedre uddannelsesbaggrund end forældre, der ikke har brugt ordningen. Godt halvdelen af de interviewede mødre i brugergruppen har års skolegang (svarende til en studentereksamen) bag sig. Blandt ikke-brugerne er den tilsva- 10

11 rende andel godt 40 pct. Den samme tendens gør sig gældende blandt fædrene. Ses i stedet på spørgsmålet, om mødrene har fået en erhvervsuddannelse, gælder det, at en sjettedel af brugerne, men hele 30 pct. af ikke-brugerne står uden en erhvervsuddannelse Ung pige eller dagpleje Forsøgsordningen var fleksibel og eksperimenterende i den forstand, at der ikke på forhånd var fastsat regler for, hvordan pasningen skulle finde sted. Der kan dog peges på to hovedmodeller: dagpleje-modellen, hvor barnet passes hjemme hos børnepasseren (evt. sammen med andre familiers børn, sådan som det kendes fra den kommunale dagpleje), og ung pige-modellen, hvor barnet passes hjemme i familiens egen bolig af en "ung pige" (m/k). Ung pige-modellen er den mest benyttede, idet ca. to ud af tre familier har brugt denne form for pasning. I Hovedstadsområdets 10 forsøgskommuner er andelen med pasning efter ung pige-modellen dog kun ca. 50 pct. Ses på familiens samlede indtægt, er der en tydelig sammenhæng mellem den og den valgte pasningsmodel. Jo højere indkomst, jo større er andelen med pasning i eget hjem. Således benytter 84 pct. af familierne med en samlet årsindkomst på over en halv million sig af ung pige-modellen, hvorimod denne pasningsform kun optræder hos 46 pct. af familierne med indkomster under kr. Alt andet lige tilbyder ung pige-modellen den største grad af fleksibilitet i forhold til familiens behov for at finde en balance mellem arbejds- og familielivets krav. Denne pasningsmodel har da også særlig stor udbredelse i familier, hvor faderen er selvstændig, i familier, hvor begge ægtefæller af og til har arbejde til efter kl. 19, og i familier, hvor begge ægtefæller af og til er på arbejde i weekenden. Når forældrene af en eller anden grund vælger at stoppe med frit valg-pasning, er der en klar sammenhæng mellem familiens 11

12 indkomst og den pasningsmåde, der nu vælges. De mere velstillede familier vælger altovervejende kommunal pasning, hvorimod de mindre velstillede fordeler sig mere ligeligt mellem pasning i kommunalt regi, og at forældrene selv passer barnet hjemme. Endvidere viser det sig, at familier med ubekvemme arbejdstider (begge forældre må regelmæssigt arbejde til efter kl. 19 om aftenen) hyppigere end andre vælger selv at passe deres barn hjemme, når frit valg-ordningen opgives Fordele og ulemper ved ordningen Brugerne af frit valg-ordningen er gennemgående meget tilfredse med ordningen. Det er på en måde ikke så overraskende. At være bruger af ordningen indebærer nemlig, at man har truffet et valg. Et valg der i sig selv er udtryk for en grundlæggende positiv indstilling til pasningsformen. Man er interesseret i at afprøve ordningens muligheder i praksis. Men de positive forventninger kunne være blevet skuffede, og brugerne havde i hvert fald ikke behøvet i så vidt omfang, som det faktisk er tilfældet, at udtrykke den stærkeste grad af tilfredshed. 86 pct. af alle, der bruger eller har brugt frit valg-ordningen, erklærede sig meget tilfredse med ordningen. Det, der får brugerne til i så udpræget grad at erklære sig tilfredse med ordningen, er ikke mindst muligheden for at få mere indflydelse på barnets pasning. Tre ud af fire peger på, at de har oplevet dette som en fordel. Endvidere peges der ofte på det tidsbesparende element i ordningen. Det er umiddelbart til at forstå i forbindelse med ung pige-modellen, hvor 90 pct. kan tilslutte sig, at de har sparet tid på at bringe og hente barnet. Mere overraskende er det, at ca. 40 pct. af brugerne med pasning i privat dagpleje mener at have haft denne oplevelse. Den omstændighed, at frit valg-pasning bygger på en individuel aftale mellem familien og børnepasseren, gør, at ordningen har en betydelig, indbygget fleksibilitet. Arbejdstiden kan aftales, så den passer til familiens behov. 60 pct. af brugerne er enige i, at dette er en af ordningens fordele. 12

13 Halvdelen af brugerne har også set prisen på pasning som en fordel ved frit valg-ordningen. Det er især familier, som bruger privat dagpleje, der har oplevet ordningen som billigere end pasningsalternativet, der i en del tilfælde antagelig ville være den samme private dagpleje i "sort" regi (dvs. uden offentligt tilskud) eller en traditionel kommunal dagpleje. Familierne med ung pige synes knap så hyppigt at se frit valg-pasning som en billigere løsning. Kontrolgruppen, dvs. forældre, der ikke valgte pasning under frit valg-ordningen, var som ventet mere tilbageholdende med hensyn til at udtrykke enighed om ordningens fordele. Når det gælder dens fleksibilitet med hensyn til de tider på dagen, hvor barnet kan blive passet, var kontrolgruppen dog lige så hyppigt som brugerne enig i, at det er en fordel. Det er karakteristisk, at kontrolgruppen i langt mindre grad end brugerne anser det for en fordel, at de som forældre kunne få mere indflydelse på deres barns pasning. Når forældrene blev præsenteret for udsagn, der udtrykte ulemper ved frit valg-ordningen, var det ganske som ventet primært kontrolgruppen, der erklærede sig enig, mens brugerne var mere tilbageholdende. Synspunkter, der grundlæggende udtrykker en positiv vurdering af indholdet i de kommunale pasningstilbud, opnår således tre gange så hyppigt tilslutning blandt forældre, der ikke bruger ordningen, som blandt brugerne. Såvel institutionspersonalets faglige viden som disse institutioners muligheder for at tilrettelægge en pædagogisk beskæftigelse, synes at være forhold, der har betydelig gennemslagskraft over for de forældre, som ikke har følt sig tiltrukket af frit valg-ordningen Den kommunale synsvinkel Frit valg-ordningen er først og fremmest en privat pasningsmodel, som kun involverer kommunen, fordi den skal godkende aftalen, således at der kan udbetales et tilskud. Det kræver nogle få oplysninger om barnets alder, pasningsomfanget, lønnen og 13

14 børnepasserens CPR-nummer. På den anden side: når nu kommunen yder et pasningstilskud til familien, så kan den vel også stille krav til kvaliteten af denne pasning. Udgangspunktet er her, at kommunen i forbindelse med frit valg-ordningen har den samme tilsynsforpligtelse, som gælder i forhold til anden privat børnepasning. Det er imidlertid op til kommunen selv at fastlægge indholdet af denne forpligtelse. Hver femte kommune oplyste i oktober 1997, at den som forudsætning for aftalens godkendelse normalt vil kræve børnepasserens tidligere erfaring med børnepasning oplyst. Men langt de fleste gør det ikke. Omkring 40 pct. af kommunerne angiver, at børnepasseren normalt skal have været til samtale med den dagligt ansvarlige for tilsynet med dagpasning i kommunen. Lige så mange kommuner angiver, at de lokaler, hvori pasningen skal finde sted, normalt vil blive besigtiget, før aftalen godkendes. Men også på dette punkt er det noget, som de fleste kommuner normalt ikke betinger sig, før aftalen godkendes. Forældrene kan fortælle, hvor hyppigt kommunerne i praksis besigtiger de lokaler og udendørs arealer, hvor pasningen skal finde sted, før en frit valg-aftale godkendes. I familier med ung pige har hver tredje (31 pct.) været ude for en sådan besigtigelse, mens godt halvdelen (55 pct.) blandt forældre, der benytter dagpleje-modellen, oplyste, at kommunen havde besigtiget forholdene hos børnepasseren. Hvordan udøver kommunen i praksis sin tilsynsforpligtelse, når først den private pasningsaftale er indgået? 45 af de 93 forsøgskommuner oplyser, at de i det mindste har aflagt tilsynsbesøg i én familie efter aftalens indgåelse. Sættes kommunernes egne opgørelser over antal tilsynsbesøg i familiens eget hhv. børnepasserens hjem i relation til antal børn i ordningen, tyder meget på, at den enkelte kommune enten anser sin tilsynsforpligtelse for opfyldt i og med aftalens godkendelse eller har fastlagt en praksis med rutinemæssige besøg i alle hjem. 14

15 Den enkelte kommune kan have mange forskellige grunde til at ønske frit valg-pasning som en blandt flere muligheder, forældrene kan vælge mellem. Ud fra en servicebetonet tankegang kan det i sig selv være positivt, at forældrene har noget at vælge imellem, og at spændvidden imellem de forskellige valgmuligheder er af en sådan karakter, at det bliver muligt at imødekomme forældrenes behov for fleksible løsningsmodeller. Har kommunerne også en økonomisk interesse i at tilbyde frit valg-pasning? Udgangspunktet for de økonomiske overvejelser er, at kommunen under frit valg-ordningen kunne give forældrene et tilskud til dækning af dokumenterede udgifter i forbindelse med pasningen, som dog ikke måtte overstige 85 pct. af nettodriftsudgifterne i den billigste pasningsform for tilsvarende aldersgruppe i kommunen. Så længe forsøgsordningen løb, modtog kommunen et tilskud fra Socialministeriet svarende til halvdelen af forældretilskuddet. Kommunen selv betalte altså kun det halve tilskud. På baggrund af tal fra Kommunernes Landsforening for de gennemsnitlige nettodriftsudgifter i 1996 ved børnepasning i hhv. dagpleje (½-2-årige) og børnehave (3-5-årige) samt opgørelser over de gennemsnitlige kommunale forældretilskud, er den månedlige, gennemsnitlige kommunale besparelse som følge af frit valg-ordningen i forsøgsperioden (med indregnet statstilskud) beregnet til kr. pr. barn. Uden statstilskuddet ville besparelsen være væsentlig mindre: 789 kr. Beregningen tager ikke højde for den kommunale merudgift, der følger af at skulle administrere ordningen samt af den ekstra efterspørgsel efter børnepasning i kommunalt regi eller i det mindste med kommunalt tilskud, som er blevet en følge af de nye pasningsmuligheder. Forsøgskommunerne har skønnet, at den samlede efterspørgselsstigning i alt andrager ca. 500 pladser, hvilket svarer til en stigning på 7 promille for aldersgruppen ½- 2 år og 3 promille for de 3-5-årige. 15

16 1.6. Familiens økonomiske fordel Det er ikke kun kommunerne, der har haft økonomisk fordel af frit valg-ordningen. Halvdelen af familierne kunne oplyse, at de ikke ud af egen lomme betalte noget for at få passet deres barn under frit valg-ordningen. Det kommunale tilskud rakte. I yderligere en femtedel af familierne var børnepasserens samlede løn af en sådan højde, at en forældrebetaling på højst 500 kr. om måneden var tilstrækkelig. Det er først og fremmest familier, der har benyttet dagpleje-modellen, som har fået gratis børnepasning. 79 pct. af disse familier betalte intet ud af egen lomme. I familier med ung pige var det halvt så mange, 38 pct., som fik passet deres barn gratis. De familier, som trods alt måtte spæde til af egen lomme for at få passet deres barn, måtte i gennemsnit af med 762 kr. om måneden. Når der tages højde for, hvad familien alternativt skulle have betalt for pasning i et kommunalt tilbud, angiver 80 pct. af familierne, at de har opnået en besparelse ved at benytte frit valg-ordningen. I gennemsnit sparede familierne efter deres egne angivelser ca kr. om måneden ved at benytte frit valg-ordningen. Med henvisning til, at en række forsøgskommuner havde en vis ventetid på pladser i kommunal pasning, at en fjerdedel af forældrene mente, at frit valg var den eneste pasningsmåde, kommunen kunne tilbyde og at begrundelsen for fravalg af frit valgpasning ofte var, at barnet nu havde fået plads i en kommunal vuggestue eller dagpleje, er det ovenfor blevet antydet, at det frie valg ikke altid blev opfattet så frit, som det blev annonceret ved forsøgets start. Denne argumentation får nu også støtte på det økonomiske plan, idet ordningens økonomiske vilkår viste sig at indebære en klar favorisering af familier, der foretrak frit valgordningen. 16

17 1.7. Børnepassernes situation Evalueringen af frit valg-ordningen bygger på data indsamlet i de medvirkende kommuner og ved interview med forældre, der enten bruger ordningen eller har valgt ikke at gøre det. De personer, som har været ansat til at passe børnene, er derimod ikke blevet spurgt, og deres forhold kommer kun indirekte frem via informationer fra forældre og kommuner. Børnepasserne er typisk relativt unge mennesker, som sandsynligvis kun har sporadiske erfaringer med pasning af småbørn. Godt halvdelen (54 pct.) er højst 20 år gamle, og en femtedel er endog ikke fyldt 18 år på ansættelsestidspunktet. I den anden ende af aldersspektret finder vi 13 pct., som er over 55 år. Det drejer sig i vid udstrækning om personer med en familiemæssig relation (bedsteforælder) til barnet. De mange unge og i arbejdsmarkedsmæssig forstand uerfarne børnepassere må betegnes som en gruppe, der kan have behov for vejledning og støtte. Flertallet af kommuner (58) har imidlertid højst i nogle få tilfælde haft en samtale med den kommende børnepasser, og derfor er det tilsvarende få kommuner, som har orienteret denne om sine rettigheder. Når det tages i betragtning, at kommunerne samtidig opgør det samlede antal henvendelser fra børnepassere til 577 (svarende til én henvendelse for hvert sjette barn i ordningen), tyder det på, at forsøgsordningen ikke i tilstrækkelig grad havde klarlagt, hvilke regler der gjaldt for den enkelte pasningsaftale. Noget tyder på, at det navnlig var spørgsmålet om feriepenge, der voldte problemer i forholdet mellem familien (som arbejdsgiver) og børnepasseren. Godt 40 kommuner har haft dette problem oppe; de fleste kommuner dog kun i nogle få tilfælde. Bedømt ud fra forældrenes (dvs. arbejdsgiverens) oplysninger, må børnepassernes arbejdskontrakt i mange tilfælde betegnes som mangelfulde. Ganske vist står den ugentlige arbejdstid angivet i arbejdskontrakten for de fleste børnepassere, som 17

18 arbejder efter ung pige-modellen. Men hver tredje har ikke noget skriftligt om arbejdsugens længde. Lønmodtagerens ret til feriepenge afhænger ikke af, om retten eksplicit fremgår af arbejdskontrakten, men det er naturligvis lettere at påberåbe sig sin ret, hvis man har noget skriftligt at henholde sig til. Blandt familier, som bruger ung pige-modellen, oplyser 28 pct., at det af kontrakten fremgår, at børnepasseren har krav på feriepenge. Flertallet af familierne med ung pige mente endvidere, at børnepasseren havde et opsigelsesvarsel på op til én måned. Hver femte familie mente til gengæld, at den unge pige kunne afskediges uden varsel (fra dag til dag). Hertil kommer en næsten lige så stor gruppe, som ikke kunne besvare spørgsmålet. Det er karakteristisk, at de familier, som ingen skriftlig aftale har, i højere grad end familier med en skriftlig aftale mener, at den unge pige kan fyres uden varsel. Hver tiende familie med børnepasning efter ung pige-modellen angiver, at børnepasseren samtidig skal passe et andet barn i familien, og 30 pct. oplyser, at børnepasseren også har andre opgaver. Endelig angiver hver fjerde familie, at det af aftalen fremgår, at børnepasseren har fri kost og logi. Det betyder, at alle børnepassere, som bor sammen med familien, har indføjet i deres kontrakt, at de har fri kost og logi. Den direkte aflønning af børnepasseren (ekskl. værdien af fri kost og logi) udgør i gennemsnit kr. om måneden. Det svarer til en årsløn på ca kr. For ansatte under ung pige-modellen er beløbet lidt højere, ca kr. om måneden, hvorimod den gennemsnitlige aflønning af børnepassere, der arbejder efter dagpleje-modellen, er ca kr. om måneden. 18

19 Kapitel 2 Frit valg-forsøgets baggrund og regler 2.1. Forsøgets baggrund De seneste års bestræbelser på at modernisere den offentlige sektor har bl.a. medført, at der i stigende grad er sat spørgsmålstegn ved den måde, offentlige institutioner løser deres opgaver på. Kunne en del af den offentlige produktion varetages bedre og billigere i privat regi? Som konsekvens af denne synsmåde er en del produktion, der før blev betragtet som en naturlig del af det offentliges virkefelt, gennem licitation lagt ud i privat regi. Mest kendt er drift af kantiner, rengøring og busdrift. I de seneste år er der endvidere gjort forsøg på ældreområdet med udbringning af mad og med hjemmehjælp. Det er karakteristisk for denne udliciteringspolitik, at den alene har sigtet mod produktionen af den pågældende ydelse. I princippet skulle den enkelt borger ikke blive berørt af ændringen. Ydelsen skulle være den samme, hvad enten den blev leveret direkte fra kommunen eller fra en privat producent. En anden og i en vis forstand mere vidtgående strategi går ud på at give den enkelte borger rådighed over et beløb til at efterspørge en given vare eller tjenesteydelse med. Borgeren får her mulighed for at vælge blandt flere udbydere af den pågældende ydelse, og denne strategi er således udtryk for en direkte brugerindflydelse. Med frit valg-forsøget afprøves denne strategi for første gang i større format og på et område, som gennem årene har været genstand for megen debat. På børnepasningsområdet har de kritiske røster været mest iøjnefaldende, hvad angår mængden af udbudte pladser (ventelistespørgsmålet), samt prisen på disse. I takt med de stigende dækningsgrader på området har andre aspekter ved pasnings-spørgsmålet imidlertid trængt sig frem. Den omstændighed, at pasning 19

20 uden for hjemmet i dag er normen, ikke undtagelsen, indebærer en øget bevidsthed omkring, hvilke behov forældrene har for pasning, og navnlig forskelligheden heraf. Pasningsydelsernes rammer og indhold har således været genstand for stigende interesse. På udvalgte områder er etableret forsøg med natbørnehaver, der skal tilgodese forældre med skifteholdsarbejde. Men endnu er hovedindtrykket, at kommunernes tilbud om dagpasning langt fra er så fleksibelt, som en del brugere kunne ønske sig. Frit valg-forsøget kommer ind i billedet som en måde at give forældrene større direkte indflydelse på pasningen af deres børn på, og en måde at bløde op på de stive åbningstider. På forhånd måtte det forventes, at forældre med arbejde sent på dagen (efter normale institutioners lukketid) og i weekenden, ville være særlig interesserede i frit valg-pasning, fordi de herved fik mulighed for selv at indgå aftale om pasning, der tilgodeså familiens særlige behov. Via daginstitutionernes forældrebestyrelser søges brugerne inddraget i den overordnede ledelse af institutionerne, ligesom det mere dagligdags personale-hjem-samarbejde søges udviklet. Alligevel kan mange forældre have en følelse af, at de ikke har tilstrækkelig indflydelse på deres barns hverdag og opdragelse, når de bruger et offentligt pasningstilbud. Når forældrene, som tilfældet er under frit valg-ordningen, selv optræder i rollen som arbejdsgiver for en børnepasser, de selv har valgt, har de mulighed for at stille konkrete krav til pasningsmåde og indhold. Man må derfor vente, at forældre, som har klart markerede ønsker om inflydelse på deres børns hverdag og opdragelse, vil være mere motiverede for at vælge frit valgordningen end forældre, der ikke i samme grad har gjort sig den slags behov klart. Som led i udmøntningen af satsreguleringspuljen for 1996 afsatte Folketinget et beløb på 30 mio. kr. i hvert af årene

at Socialudvalget tager lovændring om privat børnepasning til efterretning.

at Socialudvalget tager lovændring om privat børnepasning til efterretning. Pkt.nr: 13 Tilskud til privat børnepasning 230407 Indstilling: at Socialudvalget tager lovændring om privat børnepasning til efterretning. Formål med indstilling: At orientere om lovændring vedrørende

Læs mere

Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80

Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80 Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80 Lov om social service, 80, giver kommunerne mulighed for at lade forældre vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning,

Læs mere

Kommunen har fastsat et tilskud, der er ens for alle børn inden for samme aldersgruppe.

Kommunen har fastsat et tilskud, der er ens for alle børn inden for samme aldersgruppe. Privat pasning Hvad er privat pasning Kommunen skal give et økonomisk tilskud til forældre, der ønsker at ansætte en privat børnepasser i stedet for at benytte kommunens dagtilbud. Privat pasning indebærer,

Læs mere

Notat vedr. privat dagpleje, private pasningsordninger og tilskud til privat pasning

Notat vedr. privat dagpleje, private pasningsordninger og tilskud til privat pasning Notat vedr. privat dagpleje, private pasningsordninger og tilskud til privat pasning Privat dagpleje Dagtilbudslovens 21 Dagtilbud kan etableres i private hjem eller i andre lokaler i børnenes hjemlige

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Regler for privat børnepasning

TÅRNBY KOMMUNE. Regler for privat børnepasning TÅRNBY KOMMUNE Regler for privat børnepasning 2017 REGLER FOR PRIVAT BØRNEPASNING I TÅRNBY KOMMUNE Hvornår kan jeg få tilskud fra? Tilskud kan tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor dit barn får tilbud

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud)

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2004-05 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

TILSKUD TIL PRIVAT PASNING KOMBINERET MED ET DAGTILBUD

TILSKUD TIL PRIVAT PASNING KOMBINERET MED ET DAGTILBUD Børn og Unge TILSKUD TIL PRIVAT PASNING KOMBINERET MED ET DAGTILBUD Pladsanvisningen Borgerservicecentret Privat pasning Fredericia Kommune tilbyder forældre et økonomisk tilskud til privat børnepasning

Læs mere

Frit valg. Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80

Frit valg. Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80 Frit valg Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80 Lov om social service, 80, giver kommunerne mulighed for at lade forældre vælge et økonomisk tilskud til brug for en

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. december 2003 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 5912 Jour. nr.: Ref.: MSM Frit valg af dagtilbud til børn over kommunegrænser 1.

Læs mere

REGLER FOR PRIVAT BØRNEPASNING I TÅRNBY KOMMUNE

REGLER FOR PRIVAT BØRNEPASNING I TÅRNBY KOMMUNE Tårnby Kommune Børne- og Kulturforvaltningen REGLER FOR PRIVAT BØRNEPASNING I TÅRNBY KOMMUNE Fra hvornår kan jeg få tilskud Tilskud kan tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor dit barn får tilbud om

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Evaluering af forsøgsordningen vedrørende tilskud til pasning af egne børn

Evaluering af forsøgsordningen vedrørende tilskud til pasning af egne børn N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Fra Dagtilbud og Undervisning Emne Tilskud til pasning af egne børn Afdeling Dagtilbud og Undervisning Telefon 99741310 E-post jens.ole.koch@rksk.d k Dato 8.

Læs mere

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Med lovforslaget til dagtilbudsloven samles bestemmelserne om dagtilbud, fritidshjem,

Læs mere

Kalundborg kommunes retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven. Dagpleje Vuggestue Integreret institution Børnehave

Kalundborg kommunes retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven. Dagpleje Vuggestue Integreret institution Børnehave Kalundborg kommunes retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven Dagpleje Vuggestue Integreret institution Børnehave Faglig enhed for småbørn, Algade 2D, 4281 Gørlev Mail: smaborn@kalundborg.dk

Læs mere

Regler for optagelse af børn i Hørsholm kommunes dagtilbud

Regler for optagelse af børn i Hørsholm kommunes dagtilbud Regler for optagelse af børn i Hørsholm kommunes dagtilbud Indholdsfortegnelse PASNINGSMULIGHEDER I HØRSHOLM...2 1. DAGTILBUD TIL BØRN FRA 0 6 ÅR...2 2. TILSKUDSORDNINGER...2 PROCEDURE VED OPSKRIVNING

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Udtalelse Til Aarhus Byråd Via Magistraten 3. oktober 2016 Side 1 af 8 Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet 1. Konklusion Principielt er Børn og Unge enig i, at der skal

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Regler for opskrivning på venteliste og optagelse i kommunale dagtilbud m.v.

Regler for opskrivning på venteliste og optagelse i kommunale dagtilbud m.v. Regler for opskrivning på venteliste og optagelse i kommunale dagtilbud m.v. Revideret i Udvalget for Børn og Unge den 28. januar 2010 Indhold Opskrivning til dagtilbud Hvornår skal jeg skrive mit barn

Læs mere

Information om tilskud til privat børnepasning i Norddjurs Kommune

Information om tilskud til privat børnepasning i Norddjurs Kommune Information om tilskud til privat børnepasning i Norddjurs Kommune Børn og unge Torvet 1-8500 Grenaa - tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Gældende fra juli 2015 1 Hvad er privat pasning: Kommunen skal give

Læs mere

Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af om social service Kapitel 4. Dagtilbud til børn

Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af om social service Kapitel 4. Dagtilbud til børn Skjal B Danska lóggávan um barnagarðar, lovbekendtgørelse nr. 26 af 17.01.2000 om social service 7 26. Kapitel 4 Dagtilbud til børn 7. Kommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Dagtilbudsloven er vedtaget den 24. maj 2007. Loven samler for første gang reglerne om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i en

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

REGLER FOR OPTAGELSE AF BØRN I DAGTILBUD 0-5 år I ALBERTSLUND KOMMUNE

REGLER FOR OPTAGELSE AF BØRN I DAGTILBUD 0-5 år I ALBERTSLUND KOMMUNE 1 Albertslund Kommune Børne- og Ungeforvaltningen 3. september 2012 Institutionsafdelingen GENERELT REGLER FOR OPTAGELSE AF BØRN I DAGTILBUD 0-5 år I ALBERTSLUND KOMMUNE Pasningsgaranti Ifølge Dagtilbudslovens

Læs mere

Udgangspunktet for opfølgningen på punkterne A-D er de tre ændringer i bestemmelserne fra 2009 nemlig mulighe- derne for:

Udgangspunktet for opfølgningen på punkterne A-D er de tre ændringer i bestemmelserne fra 2009 nemlig mulighe- derne for: Bilag Status på frit valg-ordningen I Aarhus har det siden 1997 været muligt at få tilskud til privat børnepasning via en frit valg-ordning, og i 2009 vedtog byrådet Udvidelse af mulighederne for tilskud

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Udkast oktober 2004 Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Frit valg af klubtilbud over kommunegrænsen, minimumsgrænse for tilskud til privat pasning) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Ny Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget Beslutningsprotokol. Beslutningsprotokol

Ny Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget Beslutningsprotokol. Beslutningsprotokol Beslutningsprotokol Mødedato: 25. oktober 2006 Mødelokale: Skærbæk Rådhus, Mødelokale 3 Starttidspunkt for møde 14:00 Sluttidspunkt for møde 18.30 Fraværende: Gruppemøder: 25. oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

Sorø Kommune. Retningslinier for pladsanvisning i Sorø Kommune. Pasningstilbud Dagpleje, vuggestuer og børnehaver SFO, junior- og ungdomsklubber

Sorø Kommune. Retningslinier for pladsanvisning i Sorø Kommune. Pasningstilbud Dagpleje, vuggestuer og børnehaver SFO, junior- og ungdomsklubber Sorø Kommune Retningslinier for pladsanvisning i Sorø Kommune Pasningstilbud Dagpleje, vuggestuer og børnehaver SFO, junior- og ungdomsklubber Indledning Her kan du læse om, hvordan dit barn får plads

Læs mere

Visitationsregler for Pladsanvisning til dagtilbud i Hvidovre

Visitationsregler for Pladsanvisning til dagtilbud i Hvidovre Visitationsregler for Pladsanvisning til dagtilbud i Hvidovre Kommune. Visitationskriterierne er udarbejdet i henhold til Lov nr. 501 af 6. juni 2007 Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

Tilskud til Privat pasning. Tilskud til forældre Efter dagtilbudslovens 80 og 81

Tilskud til Privat pasning. Tilskud til forældre Efter dagtilbudslovens 80 og 81 Tilskud til Privat pasning Tilskud til forældre Efter dagtilbudslovens 80 og 81 2013 Generelt om ordningen Alle forældre med børn i aldersgruppen 24 uger til 5 år (skolestart) kan benytte ordningen. I

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Børn - Dagtilbud. Børn - Dagtilbud. 05.25.10 Fælles formål

Børn - Dagtilbud. Børn - Dagtilbud. 05.25.10 Fælles formål Børn - Dagtilbud Den samlede budgetramme for Dagtilbud er opdelt på følgende områder: Funktion Hovedområde (beløb i 1.000 kr. netto) Budget 2015 05.25.10 Fælles formål 22.034 05.25.11 Dagpleje 53.863 05.25.13

Læs mere

Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner.

Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner. N O TAT FAQ om frokostordninger i daginstitutioner Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner. Lov nr. 631 af 11. juni 2010

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 30. september 2009 Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 30. september 2009 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 30. september 2009 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg 1. Resume Folketinget vedtog den 14. april 2009, at kommunerne

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015 Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af

Læs mere

Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning

Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Kvalitetssikring af privat dagpleje og privat pasning Indhold Indledning 3 Lovens bestemmelser om privat dagpleje og privat pasning 5 Omfanget af privat dagpleje og privat børnepasning 6 Tilsyn 7 Arbejdet

Læs mere

Retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven

Retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven Faglig enhed for Småbørn Retningslinjer for pladsanvisning, jf. Dagtilbudsloven Faglig enhed for småbørn 1. Pasningsgaranti Der er pasningsgaranti til alle børn i alderen 26 uger og indtil skolestart.

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014.

Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014. Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014. Notat vedrørende tilskud til private og kommunale Nærværende notat beskriver følgende: 1. Tilskud til private

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2008 Afgivet af Civilstyrelsen i april 2008 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Assens Kommunes retningslinjer for privat børnepasning Indholdsfortegnelse

Assens Kommunes retningslinjer for privat børnepasning Indholdsfortegnelse Assens Kommunes retningslinjer for privat børnepasning Indholdsfortegnelse 1. Børnepasningen må ikke overlades til en ikke godkendt person... 2 2. Kontrakt mellem børnepasser og forældre... 2 2.1. Udbetaling

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

BØRN & KULTUR - DAGTILBUD. Retningslinier for tilskud til forældre, der vælger privat pasning. FRIT-VALG ORDNINGEN

BØRN & KULTUR - DAGTILBUD. Retningslinier for tilskud til forældre, der vælger privat pasning. FRIT-VALG ORDNINGEN BØRN & KULTUR - DAGTILBUD Retningslinier for tilskud til forældre, der vælger privat pasning. FRIT-VALG ORDNINGEN December 2009 Forord I stedet for at benytte en plads i et kommunalt dagtilbud, i en puljeordning

Læs mere

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner Børn & Kultur Dagtilbud Oktober 2014 RETNINGSLINIER Frokostordning i daginstitutioner LOVGIVNING Folketinget vedtog den 4. juni 2010 lov om fleksibel frokostordning i daginstitutioner. Med denne lov er

Læs mere

Praksis for tilpasning af kapaciteten i dagplejen og dialogen med forældrene

Praksis for tilpasning af kapaciteten i dagplejen og dialogen med forældrene Notatark Sagsnr. 00.32.10-Ø00-2-14 Sagsbehandler Heidi Jul Nielsen 4.2.2016 Praksis for tilpasning af kapaciteten i dagplejen og dialogen med forældrene Baggrund Formålet med dette notat er at redegøre

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, Pkt.nr. 7 Økonomiske konsekvenser af lovændring for fripladser, dagpasning 460267 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

UDVALG FOR BØRN OG UNGE. 1.000 kr. 2009 2010 2011 2012

UDVALG FOR BØRN OG UNGE. 1.000 kr. 2009 2010 2011 2012 Dagtilbudsområdet: 1.000 kr. 2009 2010 2011 2012 1.Åbningstid på 50 t. -765.000-765.000-765.000-765.000 2. Udvidet åbning - private -116.000-116.000-116.000-116.000 3. Privat pasning u/24 uger -94.000-94.000-94.000-94.000

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015 Notat Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud Den 13. august 2015 Baggrund Aarhus Kommune skal kunne tilbyde en varieret og fleksibel vifte af pasningsmuligheder til

Læs mere

Tilskud til Privat pasning. Tilskud til forældre Efter dagtilbudslovens 80 og 81

Tilskud til Privat pasning. Tilskud til forældre Efter dagtilbudslovens 80 og 81 Tilskud til Privat pasning Tilskud til forældre Efter dagtilbudslovens 80 og 81 Hvem er omfattet? ( Forældre med børn i aldersgruppen 24 uger til 5 år (indtil skolestart) kan benytte ordningen, dog er

Læs mere

1. Indledning. 2. Hvem er tilskudsberettiget?

1. Indledning. 2. Hvem er tilskudsberettiget? Orientering til kandidatlister om tilskud efter partistøtteloven til politisk arbejde i regionen 2014 2017 på grundlag af deltagelse i regionsrådsvalget i 2013. 1. Indledning Nedenfor følger en orientering

Læs mere

Optagelsesregler samt målgrupper i daginstitutioner/ dagpleje i Norddjurs Kommune

Optagelsesregler samt målgrupper i daginstitutioner/ dagpleje i Norddjurs Kommune Lovgrundlag Optagelsesregler samt målgrupper i daginstitutioner/ dagpleje i Norddjurs Kommune Det fremgår af Servicelovens 12, at Kommunen træffer afgørelse om optagelse i et dagtilbud. Afgørelsen kan

Læs mere

En bedre balance mellem familie- og arbejdsliv

En bedre balance mellem familie- og arbejdsliv En bedre balance mellem familie- og arbejdsliv Danske forældre er blandt de mest erhvervsaktive i verden. Vi har indrettet et samfund, der gør det muligt både at være aktive på arbejdsmarkedet og have

Læs mere

1. En administrativ godkendelse (varetaget i Dagpenge) af, at aftalen indeholder følgende:

1. En administrativ godkendelse (varetaget i Dagpenge) af, at aftalen indeholder følgende: Godkendelseskriterier og tilsyn med privat pasning i Ballerup Kommune (Private dagplejelignende pasningsordninger mv. efter Dagtilbudsloven 78-79, med tilskud efter Dagtilbudsloven 80) Roller og procedurer

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Socialudvalget L 75 - Bilag 1 Offentlig

Socialudvalget L 75 - Bilag 1 Offentlig Socialudvalget L 75 - Bilag 1 Offentlig Folketingets Socialudvalg DEPARTEMENTET Familie- og beskæftigelse J.nr. 210-12 beba 05. november 2004 Hermed følger - i 70 eksemplarer høringssvar til L 75 forslag

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2011 Afgivet af Civilstyrelsen i maj 2011 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er

Læs mere

Information om Privat børnepasning

Information om Privat børnepasning Information om Privat børnepasning Børneafdelingen December 2010 Forældre, som bor i Nyborg Kommune kan få tilskud til privat børnepasning af børn i aldersgruppen fra 24 uger til børnehavestart, som er

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet

1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet Bevillingsområde 30.50 Dagtilbud til 0-5 årige Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet Bevillingsområdet omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

I Familie- og arbejdsliv

I Familie- og arbejdsliv HK-analyse: I Familie- og arbejdsliv Spørgeskemaundersøgelse om holdninger og ønsker til arbejdstid og fleksibilitet RESUME Et flertal af HK s medlemmer mener, at det er svært at få dagligdagen til at

Læs mere

Indstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009.

Indstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. december 2009 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Dagplejen er karakteriseret ved end dog meget høj tilfredshed

Læs mere

Norddjurs Kommune. Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Del 2.

Norddjurs Kommune. Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Del 2. Norddjurs Kommune Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Del 2. April 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Muligheder for ændringer i dagtilbudsstrukturen....4 De lovgivningsmæssige

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Plads i Halsnæs Kommune... 3. Målsætning... 3. Pladsanvisningen:... 3. Nedsættelse af forældrebetaling:... 3. Betalingsspørgsmål:...

Plads i Halsnæs Kommune... 3. Målsætning... 3. Pladsanvisningen:... 3. Nedsættelse af forældrebetaling:... 3. Betalingsspørgsmål:... Visitationsregler for s Dagtilbud Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse Plads i... 3 Målsætning... 3 Pladsanvisningen:... 3 Nedsættelse af forældrebetaling:... 3 Betalingsspørgsmål:... 4 Opskrivning af

Læs mere

Vedr. tilskud til pasning af eget barn og forældres mulighed for at dele ordningen.

Vedr. tilskud til pasning af eget barn og forældres mulighed for at dele ordningen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kapacitetsstyring Orienteringsnotat til aflæggerbordet 8. februar 2012 Til orientering Sagsnr. 2010-18671 Dokumentnr. 2012-31060 Vedr. tilskud til pasning

Læs mere

Kapitel 28 Etablering og drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge.

Kapitel 28 Etablering og drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge. Til: Skoleudvalget Vedrørende etablering og drift af private tilbud for målgrupper, der svarer til målgrupperne i Furesø Kommunes Klub 789 og Ungehusene Uddrag af Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og

Læs mere

Tilskud til privat børnepasning (Frit valg-ordningen)

Tilskud til privat børnepasning (Frit valg-ordningen) Tilskud til privat børnepasning (Frit valg-ordningen) Informationsfolder/retningslinier vedr. tilskud til forældre bosat i Herning Kommune og som vælger privat børnepasning i stedet for optagelse i kommunalt

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag.

2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag. 2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-831 Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Denne tryksag er en vejledning samt orientering om gældende retningslinier og lovbestemmelser på området for godkendt privat pasningsordninger.

Denne tryksag er en vejledning samt orientering om gældende retningslinier og lovbestemmelser på området for godkendt privat pasningsordninger. Denne tryksag er en vejledning samt orientering om gældende retningslinier og lovbestemmelser på området for godkendt privat pasningsordninger. I følge lov om Dagtilbudslovens 78 skal kommunerne ansøges

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Socialudvalget 2009-10 SOU alm. del Bilag 174 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af socialminister Benedikte Kiær Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v.

Læs mere

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende Godkendelseskriterier for privatinstitutioner 1. Lovgivningen: Den private leverandør skal dokumentere, at privatinstitutionen lever op til: A. Dagtilbudslovens formålsbestemmelse, Kapitel 1, 1. Formålet

Læs mere

Notat vedr. grundlaget for fratagelse af kommunalt tilskud til Gyngehesten

Notat vedr. grundlaget for fratagelse af kommunalt tilskud til Gyngehesten 8. januar 2016 Notat vedr. grundlaget for fratagelse af kommunalt tilskud til Gyngehesten 1. Indholdet af notat Notatet indeholder en vurdering af det oplysningsgrundlag, herunder retligt der administrativt

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Regler for Anvisning af pladser til dagtilbud, fritidshjem institutioner og fritidsklubber

Regler for Anvisning af pladser til dagtilbud, fritidshjem institutioner og fritidsklubber DRAGØR KOMMUNE 20. april 201023. januar 2007 Social, Børn og Kultur SBK - Børneservice Regler for Anvisning af pladser til dagtilbud, fritidshjem institutioner og fritidsklubber I dette regelsæt beskrives

Læs mere

11. Orientering og efterretning a.. Blade og tidsskrifter.

11. Orientering og efterretning a.. Blade og tidsskrifter. DAGSORDEN til Borger og Virksomhedsudvalgsmøde tirsdag den, efter byggeudvalgsmødet i Thomas Kingo. Fraværende: 11. Orientering og efterretning a.. Blade og tidsskrifter. b. Love, bekendtgørelser og orienterende

Læs mere

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE. Godkendelseskriterier vedrørende drift af private institutioner. Hjørring Kommune

HJØRRING KOMMUNE. Godkendelseskriterier vedrørende drift af private institutioner. Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring Tlf. 72333333 hjoerring.dk Foto: Colourbox Baggrund: I henhold til Dagtilbudsloven 19, stk. 4 er det muligt at oprette private daginstitutioner. Loven gør det muligt for organisationer,

Læs mere

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.:

Medlemsundersøgelse op til OK18. produktionsskoler. Marts Nørre Farimagsgade København K Tlf.: Medlemsundersøgelse op til OK18 produktionsskoler Marts 2017 Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf.: 7070 2722 www.uddannelsesforbundet.dk Generelt om medlemsundersøgelsen Alle medlemmer, der er ansat

Læs mere

4. at godkende, at forældrebestyrelserne alene kan fravælge frokostordningen hvert andet år

4. at godkende, at forældrebestyrelserne alene kan fravælge frokostordningen hvert andet år Pkt.nr. 8 Fleksibel frokostordning for kommunale og selvejende dagtilbud Sagsnr.: Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 96 Behov der dækkes af ydelsen Særlige behov for en sammenhængende, fleksibel og rummelig

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst. 2 - Nye initiativer 2.1 - Dagtilbudsloven

Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst. 2 - Nye initiativer 2.1 - Dagtilbudsloven Supplementsskrivelse om dagtilbud til børn og unge 1 - Siden sidst Som en del af økonomiaftalen for 2008 mellem KL og regeringen er det aftalt, at kommunernes udgifter i 2008 løftes med 1,3 mia. kr. til

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere