FRIT VALG af dagpasningsordning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRIT VALG af dagpasningsordning"

Transkript

1 FRIT VALG af dagpasningsordning Evaluering af forsøgsordningen Dines Andersen København 1998 Socialforskningsinstituttet 98:7

2 FRIT VALG af dagpasningsordning Evaluering af forsøgsordningen Forskningsleder: Vita Bering Pruzan Forskningsgruppen om børn, familie og minoriteter Sekretærarbejdet er udført af forskningssekretær Jette Buntzen ISSN ISBN Sats og tilrettelæggelse: Socialforskningsinstituttet efter principlayout af Bysted A/S Oplag: Trykkeri: Holbæk Center-Tryk A/S Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade K Tlf Fax Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

3 Forord FRIT VALG-forsøget, der strakte sig over årene 1996 og 1997, gik ud på at afprøve en ordning, der gav forældrene mulighed for at vælge mellem at benytte et kommunalt dagtilbud eller at få tilskud til delvis dækning af udgifter til en privat pasningsordning, som de selv sørgede for uden for det offentlige dagtilbudssystem. Forsøget blev fulgt og evalueret af Socialforskningsinstituttet. Et antal forsøgskommuner besvarede i oktober 1996 et spørgeskema med henblik på en første kortlægning af ordningens omfang og indhold. SFI udsendte i januar 1997 et arbejdspapir med resultater fra denne kortlægning. I foråret 1997 gennemførtes anden runde i evalueringen: interview med et udsnit af familier, der bruger eller har brugt frit valg-ordningen, samt familier, der kunne have brugt ordningen, men ikke gør det. Formålet med disse interview var at belyse, hvilke dele af befolkningen der bruger eller fravælger frit valg-ordningen, deres begrundelser for dette valg, samt brugernes erfaringer med ordningen. SFI udsendte i oktober 1997 et arbejdspapir med resultater fra denne interviewfase. I oktober 1997 gennemførtes evalueringens tredje og sidste runde, hvor samtlige nu 93 forsøgskommuner medvirkede i en spørgeskemaundersøgelse, der skulle belyse, hvordan ordningen er blevet brugt omfangs- og indholdsmæssigt. Endvidere belyses kommunernes erfaringer med ordningen. Hermed fremlægges den samlede rapport over forsøget. Rapporten er udarbejdet af seniorforsker, cand.polit. Dines Andersen i forskningsleder Vita Bering Pruzans gruppe. Evalueringen er foretaget på initiativ fra Socialministeriet, som også har finansieret den. København, marts 1998 Jørgen Søndergaard 3

4 .

5 Indhold Kapitel 1 Sammenfatning og diskussion af rapportens resultater Frit valg-forsøget Børn i frit valg-pasning Ung pige eller dagpleje Fordele og ulemper ved ordningen Den kommunale synsvinkel Familiens økonomiske fordel Børnepassernes situation Kapitel 2 Frit valg-forsøgets baggrund og regler Forsøgets baggrund Forsøgskommunerne Forsøgets målgruppe Tilskuddets størrelse og anvendelse Godkendelse og tilsyn Efter forsøgsperioden Kapitel 3 Forsøgets status i oktober Indledning Hvilke kommuner? Børn i frit valg-pasning Pasning før frit valg Pasningsformer under frit valg-ordningen Godkendelse og afslag Tilsyn og ophør Gratis børnepasning under frit valg-ordningen? Forventninger til den permanente ordning

6 Forældre i forsøgskommunerne Indledning Familietype Uddannelse og beskæftigelse Geografiske forskelle Kapitel 5 Brugernes erfaringer med frit valg-ordningen Indledning Ordningens introduktion Pasningssituationen før frit valg Bruger de stadig frit valg-pasning? Pasningsaftalen En skriftlig aftale Aftalen i praksis Det kommunale tilsyn Brugernes tilfredshed Kapitel 6 Familier der ikke bruger frit valg-ordningen Indledning Hvordan skal børn passes? Fordele og ulemper ved frit valg-ordningen Fravalg af frit valg-ordningen Kapitel 7 Frit valg-ordningens økonomi Indledning Familiens privatøkonomi Den kommunale økonomi Børnepassernes økonomi Hvor mange børnepassere kan der skaffes? Bilag 1. Forsøgskommunerne Bilag 2. Datamaterialet Socialforskningsinstituttets udgivelser siden

7 Kapitel 1 Sammenfatning og diskussion af rapportens resultater 1.1. Frit valg-forsøget Forsøget med frit valg af dagpasning fandt sted i årene 1996 og -97 i en række forsøgskommuner. Fra starten var 56 kommuner med i forsøget, men i ordningens sidste år kunne den afsatte forsøgspulje strækkes til, at flere kom med. I 1997 var der således 93 forsøgskommuner. Forsøgsordningen indebar, at forældre med et af kommunen godkendt behov for pasning af deres barn fik mulighed for at vælge, om de ville gøre brug af en plads i et offentligt pasningstilbud eller, om de i stedet ville have et tilskud fra kommunen til brug for en privat pasningsordning. Ordningen begrænsedes til at gælde i et mindre antal kommuner, der efter ansøgning var blevet godkendt af Socialministeriet som forsøgskommuner. Ministeriet gjorde det fra starten klart, at kommuner med lange ventelister ikke kunne deltage i forsøget. "Begrundelsen herfor er", hed det i ministeriets orientering til kommunerne, "at forældre ikke skal føle sig presset til at tage imod et tilskud som eneste reelle løsning på et pasningsproblem". Det var da også fortrinsvis kommuner med pasningsgaranti, der kom med i forsøget. I forbindelse med kommunernes status over forsøget i oktober 1997, angav 20 kommuner dog, at der var en vis ventetid på kommunalt dagtilbud. Ordningen rettede sig mod forældre med børn i alderen ½-5 år (inkl.). Den enkelte kommune kunne dog selv vælge, om hele aldersgruppen eller kun de ½-2-årige hhv. 3-5-årige kunne benytte sig af ordningen. Langt de fleste kommuner valgte at lade ordningen gælde for hele aldersgruppen ½-5 år. I 15 kommuner var den kun et tilbud til de yngste. 7

8 Tilskuddet til forældrenes private pasningsordning kunne højst udgøre 85 pct. af de gennemsnitlige driftsudgifter (efter fradrag af forældrebetaling) til det billigste dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. For aldersgruppen ½-2 år, hvor dagtilbuddet er hhv. vuggestue og dagpleje, betød det, at kommunen skulle lægge driftsudgifterne ved dagpleje, der typisk er det billigste tilbud, til grund for beregning af tilskuddets overgrænse. Halvdelen af kommunens tilskud til forældrene blev refunderet af Socialministeriet, som dog havde sat et loft over, hvor mange tilskud den enkelte kommune kunne bevilge. Set under ét kunne godt børn på årsbasis være inddraget under ordningen. Forældre, som får deres børn passet i et kommunalt dagtilbud, skal betale for denne ydelse. Der blev ikke fastsat noget tilsvarende krav om forældrebetaling under frit valg-ordningen. Hvis det kommunale tilskud var tilstrækkeligt til at dække alle familiens udgifter til den private pasningsordning, var det således helt i overensstemmelse med ordningens bogstav, at forældrene kunne opnå gratis pasning af deres barn. På den anden side skulle forældrene selv udrede samtlige udgifter, der måtte ligge ud over det kommunale tilskud. Endelig fandt Socialministeriet anledning til over for kommunerne at indskærpe, at forældrene ved at vælge tilskud til en privat pasningsordning ikke dermed var udelukket fra at vende tilbage til et offentligt pasningstilbud, såfremt den private pasning måtte ophøre. Denne rapport beskæftiger sig alene med privat børnepasning, som den foregik i forsøgsperioden. Det var fra starten tanken, at evalueringen skulle danne grundlag for overvejelser om en eventuel varig ordning. Folketinget vedtog imidlertid allerede i forbindelse med ændring af bistandsloven i maj 1997 regler herfor. Disse afviger på flere områder fra, hvad der gjaldt i forsøgsperioden. Bl.a. er der indført en obligatorisk forældrebetaling på mindst 30 pct. af børnepasserens løn. En punktvis oversigt over 8

9 de vigtigste ændringer gives i slutningen af næste kapitel (se p. 26 ff). Det skal her understreges, at den permanente ordning, gældende fra 1. januar 1998, på flere punkter tager højde for resultaterne af SFI's evaluering. Interesserede henvises til Socialministeriets vejledning om Tilskud til forældre, der vælger privat pasning efter bistandslovens 63 b. Frit valg-ordningen Børn i frit valg-pasning De afsatte støttemidler var delt ligeligt ud på de to forsøgsår. Det første år kneb det imidlertid med at få brugt hele det afsatte beløb. I oktober 1996 var således kun ca børn aktuelt i pasning under frit valg-ordningen. Derfor overførtes en tredjedel af årets pulje til 1997, og flere kommuner blev inddraget i forsøget. Det førte til, at ca børn var i frit valg-pasning i oktober I stedet for at se på brugertallet en bestemt dato kan man se på, hvor mange der i løbet af forsøgsperioden har benyttet ordningen. Så bliver tallet godt Med den geografiske udbredelse, forsøget fik, må det ud fra en samlet betragtning konstateres, at de afsatte midler var tilstrækkelige. Den forholdsvis lave udnyttelsesgrad i 1996 kunne i nogen grad forklares med en henvisning til, at ordningen først for alvor kom i gang hen på foråret, samt at de deltagende kommuner nødvendigvis måtte være usikre på, hvor stort behovet for denne pasningsmulighed ville være i deres område. For at være på den sikre side havde en del kommuner utvivlsomt anlagt et optimistisk skøn over det forventede antal brugere. Eventuelt overskydende midler kunne jo altid blive sendt retur, hvis der ikke blev brug for dem. Det skete da også, og flere kommuner kunne derfor komme med i forsøget. Inden for forsøgspuljens rammer kunne den samlede udnyttelse på i alt aktuelle brugere i oktober 1997 have været ca. 30 pct. større. De fleste kommuner kunne således have bevilget flere tilskud, hvis flere interesserede forældre havde meldt sig. De fleste børn (75 pct.) i frit valg-pasning er i aldersgruppen ½- 2år.Ordningen har først og fremmest fungeret som et alternativ til 9

10 pasning i den kommunale dagpleje eller vuggestue. Det er da også typisk ved overgangen fra pasning hjemme af forældrene selv (fx i moderens barsels- eller forældreorlov) til pasning, hvor andre end forældrene involveres, at ordningen er kommet på tale. Selv om ordningen i oktober 97 kun havde været i kraft godt 1½ år, var mange børn allerede trådt ud af denne form for pasning igen. Af de godt børn, som på et eller andet tidspunkt havde været i frit valg-pasning, var ca (svarende til godt 40 pct.) holdt op igen. Blandt forældre, som havde afbrudt en frit valg-aftale, anførte pct. som begrundelse, at barnet nu havde fået plads i en kommunal vuggestue eller dagpleje. Det kunne tyde på, at det frie valg ikke altid er blevet opfattet så frit, som det blev annonceret ved forsøgets start. Til støtte herfor taler, at en fjerdedel af de forældre, som har gjort erfaringer med ordningen, svarede ja til, at det var en fordel ved ordningen, at "det var den eneste pasningsmåde, kommunen kunne tilbyde". Blandt forældre, som efter nogen tid igen fravalgte ordningen, var det endnu flere (ca. 40 pct.), som kunne tilslutte sig dette synspunkt. Forsøgsordningen har tilsyneladende haft betydelig sværere ved at slå an i Hovedstadsområdet end i det øvrige land. Blandt børn under 3 år tegner frit valg-ordningen sig for ca. 1 pct. af den samlede pasningsmængde i Hovedstadsområdets 10 forsøgskommuner, hvorimod den tilsvarende andel er 4-5 pct. i øvrige kommuner. Dette skal bl.a. ses på baggrund af, at ordningen efter et års forløb kun var kendt af knap halvdelen af forældrene i Hovedstadsområdet, mens andelen, der kendte ordningen, ude i landet lå mellem 2/3 og 3/4. Forældrene, til de børn som har været i frit valg-pasning, har gennemgående en bedre uddannelsesbaggrund end forældre, der ikke har brugt ordningen. Godt halvdelen af de interviewede mødre i brugergruppen har års skolegang (svarende til en studentereksamen) bag sig. Blandt ikke-brugerne er den tilsva- 10

11 rende andel godt 40 pct. Den samme tendens gør sig gældende blandt fædrene. Ses i stedet på spørgsmålet, om mødrene har fået en erhvervsuddannelse, gælder det, at en sjettedel af brugerne, men hele 30 pct. af ikke-brugerne står uden en erhvervsuddannelse Ung pige eller dagpleje Forsøgsordningen var fleksibel og eksperimenterende i den forstand, at der ikke på forhånd var fastsat regler for, hvordan pasningen skulle finde sted. Der kan dog peges på to hovedmodeller: dagpleje-modellen, hvor barnet passes hjemme hos børnepasseren (evt. sammen med andre familiers børn, sådan som det kendes fra den kommunale dagpleje), og ung pige-modellen, hvor barnet passes hjemme i familiens egen bolig af en "ung pige" (m/k). Ung pige-modellen er den mest benyttede, idet ca. to ud af tre familier har brugt denne form for pasning. I Hovedstadsområdets 10 forsøgskommuner er andelen med pasning efter ung pige-modellen dog kun ca. 50 pct. Ses på familiens samlede indtægt, er der en tydelig sammenhæng mellem den og den valgte pasningsmodel. Jo højere indkomst, jo større er andelen med pasning i eget hjem. Således benytter 84 pct. af familierne med en samlet årsindkomst på over en halv million sig af ung pige-modellen, hvorimod denne pasningsform kun optræder hos 46 pct. af familierne med indkomster under kr. Alt andet lige tilbyder ung pige-modellen den største grad af fleksibilitet i forhold til familiens behov for at finde en balance mellem arbejds- og familielivets krav. Denne pasningsmodel har da også særlig stor udbredelse i familier, hvor faderen er selvstændig, i familier, hvor begge ægtefæller af og til har arbejde til efter kl. 19, og i familier, hvor begge ægtefæller af og til er på arbejde i weekenden. Når forældrene af en eller anden grund vælger at stoppe med frit valg-pasning, er der en klar sammenhæng mellem familiens 11

12 indkomst og den pasningsmåde, der nu vælges. De mere velstillede familier vælger altovervejende kommunal pasning, hvorimod de mindre velstillede fordeler sig mere ligeligt mellem pasning i kommunalt regi, og at forældrene selv passer barnet hjemme. Endvidere viser det sig, at familier med ubekvemme arbejdstider (begge forældre må regelmæssigt arbejde til efter kl. 19 om aftenen) hyppigere end andre vælger selv at passe deres barn hjemme, når frit valg-ordningen opgives Fordele og ulemper ved ordningen Brugerne af frit valg-ordningen er gennemgående meget tilfredse med ordningen. Det er på en måde ikke så overraskende. At være bruger af ordningen indebærer nemlig, at man har truffet et valg. Et valg der i sig selv er udtryk for en grundlæggende positiv indstilling til pasningsformen. Man er interesseret i at afprøve ordningens muligheder i praksis. Men de positive forventninger kunne være blevet skuffede, og brugerne havde i hvert fald ikke behøvet i så vidt omfang, som det faktisk er tilfældet, at udtrykke den stærkeste grad af tilfredshed. 86 pct. af alle, der bruger eller har brugt frit valg-ordningen, erklærede sig meget tilfredse med ordningen. Det, der får brugerne til i så udpræget grad at erklære sig tilfredse med ordningen, er ikke mindst muligheden for at få mere indflydelse på barnets pasning. Tre ud af fire peger på, at de har oplevet dette som en fordel. Endvidere peges der ofte på det tidsbesparende element i ordningen. Det er umiddelbart til at forstå i forbindelse med ung pige-modellen, hvor 90 pct. kan tilslutte sig, at de har sparet tid på at bringe og hente barnet. Mere overraskende er det, at ca. 40 pct. af brugerne med pasning i privat dagpleje mener at have haft denne oplevelse. Den omstændighed, at frit valg-pasning bygger på en individuel aftale mellem familien og børnepasseren, gør, at ordningen har en betydelig, indbygget fleksibilitet. Arbejdstiden kan aftales, så den passer til familiens behov. 60 pct. af brugerne er enige i, at dette er en af ordningens fordele. 12

13 Halvdelen af brugerne har også set prisen på pasning som en fordel ved frit valg-ordningen. Det er især familier, som bruger privat dagpleje, der har oplevet ordningen som billigere end pasningsalternativet, der i en del tilfælde antagelig ville være den samme private dagpleje i "sort" regi (dvs. uden offentligt tilskud) eller en traditionel kommunal dagpleje. Familierne med ung pige synes knap så hyppigt at se frit valg-pasning som en billigere løsning. Kontrolgruppen, dvs. forældre, der ikke valgte pasning under frit valg-ordningen, var som ventet mere tilbageholdende med hensyn til at udtrykke enighed om ordningens fordele. Når det gælder dens fleksibilitet med hensyn til de tider på dagen, hvor barnet kan blive passet, var kontrolgruppen dog lige så hyppigt som brugerne enig i, at det er en fordel. Det er karakteristisk, at kontrolgruppen i langt mindre grad end brugerne anser det for en fordel, at de som forældre kunne få mere indflydelse på deres barns pasning. Når forældrene blev præsenteret for udsagn, der udtrykte ulemper ved frit valg-ordningen, var det ganske som ventet primært kontrolgruppen, der erklærede sig enig, mens brugerne var mere tilbageholdende. Synspunkter, der grundlæggende udtrykker en positiv vurdering af indholdet i de kommunale pasningstilbud, opnår således tre gange så hyppigt tilslutning blandt forældre, der ikke bruger ordningen, som blandt brugerne. Såvel institutionspersonalets faglige viden som disse institutioners muligheder for at tilrettelægge en pædagogisk beskæftigelse, synes at være forhold, der har betydelig gennemslagskraft over for de forældre, som ikke har følt sig tiltrukket af frit valg-ordningen Den kommunale synsvinkel Frit valg-ordningen er først og fremmest en privat pasningsmodel, som kun involverer kommunen, fordi den skal godkende aftalen, således at der kan udbetales et tilskud. Det kræver nogle få oplysninger om barnets alder, pasningsomfanget, lønnen og 13

14 børnepasserens CPR-nummer. På den anden side: når nu kommunen yder et pasningstilskud til familien, så kan den vel også stille krav til kvaliteten af denne pasning. Udgangspunktet er her, at kommunen i forbindelse med frit valg-ordningen har den samme tilsynsforpligtelse, som gælder i forhold til anden privat børnepasning. Det er imidlertid op til kommunen selv at fastlægge indholdet af denne forpligtelse. Hver femte kommune oplyste i oktober 1997, at den som forudsætning for aftalens godkendelse normalt vil kræve børnepasserens tidligere erfaring med børnepasning oplyst. Men langt de fleste gør det ikke. Omkring 40 pct. af kommunerne angiver, at børnepasseren normalt skal have været til samtale med den dagligt ansvarlige for tilsynet med dagpasning i kommunen. Lige så mange kommuner angiver, at de lokaler, hvori pasningen skal finde sted, normalt vil blive besigtiget, før aftalen godkendes. Men også på dette punkt er det noget, som de fleste kommuner normalt ikke betinger sig, før aftalen godkendes. Forældrene kan fortælle, hvor hyppigt kommunerne i praksis besigtiger de lokaler og udendørs arealer, hvor pasningen skal finde sted, før en frit valg-aftale godkendes. I familier med ung pige har hver tredje (31 pct.) været ude for en sådan besigtigelse, mens godt halvdelen (55 pct.) blandt forældre, der benytter dagpleje-modellen, oplyste, at kommunen havde besigtiget forholdene hos børnepasseren. Hvordan udøver kommunen i praksis sin tilsynsforpligtelse, når først den private pasningsaftale er indgået? 45 af de 93 forsøgskommuner oplyser, at de i det mindste har aflagt tilsynsbesøg i én familie efter aftalens indgåelse. Sættes kommunernes egne opgørelser over antal tilsynsbesøg i familiens eget hhv. børnepasserens hjem i relation til antal børn i ordningen, tyder meget på, at den enkelte kommune enten anser sin tilsynsforpligtelse for opfyldt i og med aftalens godkendelse eller har fastlagt en praksis med rutinemæssige besøg i alle hjem. 14

15 Den enkelte kommune kan have mange forskellige grunde til at ønske frit valg-pasning som en blandt flere muligheder, forældrene kan vælge mellem. Ud fra en servicebetonet tankegang kan det i sig selv være positivt, at forældrene har noget at vælge imellem, og at spændvidden imellem de forskellige valgmuligheder er af en sådan karakter, at det bliver muligt at imødekomme forældrenes behov for fleksible løsningsmodeller. Har kommunerne også en økonomisk interesse i at tilbyde frit valg-pasning? Udgangspunktet for de økonomiske overvejelser er, at kommunen under frit valg-ordningen kunne give forældrene et tilskud til dækning af dokumenterede udgifter i forbindelse med pasningen, som dog ikke måtte overstige 85 pct. af nettodriftsudgifterne i den billigste pasningsform for tilsvarende aldersgruppe i kommunen. Så længe forsøgsordningen løb, modtog kommunen et tilskud fra Socialministeriet svarende til halvdelen af forældretilskuddet. Kommunen selv betalte altså kun det halve tilskud. På baggrund af tal fra Kommunernes Landsforening for de gennemsnitlige nettodriftsudgifter i 1996 ved børnepasning i hhv. dagpleje (½-2-årige) og børnehave (3-5-årige) samt opgørelser over de gennemsnitlige kommunale forældretilskud, er den månedlige, gennemsnitlige kommunale besparelse som følge af frit valg-ordningen i forsøgsperioden (med indregnet statstilskud) beregnet til kr. pr. barn. Uden statstilskuddet ville besparelsen være væsentlig mindre: 789 kr. Beregningen tager ikke højde for den kommunale merudgift, der følger af at skulle administrere ordningen samt af den ekstra efterspørgsel efter børnepasning i kommunalt regi eller i det mindste med kommunalt tilskud, som er blevet en følge af de nye pasningsmuligheder. Forsøgskommunerne har skønnet, at den samlede efterspørgselsstigning i alt andrager ca. 500 pladser, hvilket svarer til en stigning på 7 promille for aldersgruppen ½- 2 år og 3 promille for de 3-5-årige. 15

16 1.6. Familiens økonomiske fordel Det er ikke kun kommunerne, der har haft økonomisk fordel af frit valg-ordningen. Halvdelen af familierne kunne oplyse, at de ikke ud af egen lomme betalte noget for at få passet deres barn under frit valg-ordningen. Det kommunale tilskud rakte. I yderligere en femtedel af familierne var børnepasserens samlede løn af en sådan højde, at en forældrebetaling på højst 500 kr. om måneden var tilstrækkelig. Det er først og fremmest familier, der har benyttet dagpleje-modellen, som har fået gratis børnepasning. 79 pct. af disse familier betalte intet ud af egen lomme. I familier med ung pige var det halvt så mange, 38 pct., som fik passet deres barn gratis. De familier, som trods alt måtte spæde til af egen lomme for at få passet deres barn, måtte i gennemsnit af med 762 kr. om måneden. Når der tages højde for, hvad familien alternativt skulle have betalt for pasning i et kommunalt tilbud, angiver 80 pct. af familierne, at de har opnået en besparelse ved at benytte frit valg-ordningen. I gennemsnit sparede familierne efter deres egne angivelser ca kr. om måneden ved at benytte frit valg-ordningen. Med henvisning til, at en række forsøgskommuner havde en vis ventetid på pladser i kommunal pasning, at en fjerdedel af forældrene mente, at frit valg var den eneste pasningsmåde, kommunen kunne tilbyde og at begrundelsen for fravalg af frit valgpasning ofte var, at barnet nu havde fået plads i en kommunal vuggestue eller dagpleje, er det ovenfor blevet antydet, at det frie valg ikke altid blev opfattet så frit, som det blev annonceret ved forsøgets start. Denne argumentation får nu også støtte på det økonomiske plan, idet ordningens økonomiske vilkår viste sig at indebære en klar favorisering af familier, der foretrak frit valgordningen. 16

17 1.7. Børnepassernes situation Evalueringen af frit valg-ordningen bygger på data indsamlet i de medvirkende kommuner og ved interview med forældre, der enten bruger ordningen eller har valgt ikke at gøre det. De personer, som har været ansat til at passe børnene, er derimod ikke blevet spurgt, og deres forhold kommer kun indirekte frem via informationer fra forældre og kommuner. Børnepasserne er typisk relativt unge mennesker, som sandsynligvis kun har sporadiske erfaringer med pasning af småbørn. Godt halvdelen (54 pct.) er højst 20 år gamle, og en femtedel er endog ikke fyldt 18 år på ansættelsestidspunktet. I den anden ende af aldersspektret finder vi 13 pct., som er over 55 år. Det drejer sig i vid udstrækning om personer med en familiemæssig relation (bedsteforælder) til barnet. De mange unge og i arbejdsmarkedsmæssig forstand uerfarne børnepassere må betegnes som en gruppe, der kan have behov for vejledning og støtte. Flertallet af kommuner (58) har imidlertid højst i nogle få tilfælde haft en samtale med den kommende børnepasser, og derfor er det tilsvarende få kommuner, som har orienteret denne om sine rettigheder. Når det tages i betragtning, at kommunerne samtidig opgør det samlede antal henvendelser fra børnepassere til 577 (svarende til én henvendelse for hvert sjette barn i ordningen), tyder det på, at forsøgsordningen ikke i tilstrækkelig grad havde klarlagt, hvilke regler der gjaldt for den enkelte pasningsaftale. Noget tyder på, at det navnlig var spørgsmålet om feriepenge, der voldte problemer i forholdet mellem familien (som arbejdsgiver) og børnepasseren. Godt 40 kommuner har haft dette problem oppe; de fleste kommuner dog kun i nogle få tilfælde. Bedømt ud fra forældrenes (dvs. arbejdsgiverens) oplysninger, må børnepassernes arbejdskontrakt i mange tilfælde betegnes som mangelfulde. Ganske vist står den ugentlige arbejdstid angivet i arbejdskontrakten for de fleste børnepassere, som 17

18 arbejder efter ung pige-modellen. Men hver tredje har ikke noget skriftligt om arbejdsugens længde. Lønmodtagerens ret til feriepenge afhænger ikke af, om retten eksplicit fremgår af arbejdskontrakten, men det er naturligvis lettere at påberåbe sig sin ret, hvis man har noget skriftligt at henholde sig til. Blandt familier, som bruger ung pige-modellen, oplyser 28 pct., at det af kontrakten fremgår, at børnepasseren har krav på feriepenge. Flertallet af familierne med ung pige mente endvidere, at børnepasseren havde et opsigelsesvarsel på op til én måned. Hver femte familie mente til gengæld, at den unge pige kunne afskediges uden varsel (fra dag til dag). Hertil kommer en næsten lige så stor gruppe, som ikke kunne besvare spørgsmålet. Det er karakteristisk, at de familier, som ingen skriftlig aftale har, i højere grad end familier med en skriftlig aftale mener, at den unge pige kan fyres uden varsel. Hver tiende familie med børnepasning efter ung pige-modellen angiver, at børnepasseren samtidig skal passe et andet barn i familien, og 30 pct. oplyser, at børnepasseren også har andre opgaver. Endelig angiver hver fjerde familie, at det af aftalen fremgår, at børnepasseren har fri kost og logi. Det betyder, at alle børnepassere, som bor sammen med familien, har indføjet i deres kontrakt, at de har fri kost og logi. Den direkte aflønning af børnepasseren (ekskl. værdien af fri kost og logi) udgør i gennemsnit kr. om måneden. Det svarer til en årsløn på ca kr. For ansatte under ung pige-modellen er beløbet lidt højere, ca kr. om måneden, hvorimod den gennemsnitlige aflønning af børnepassere, der arbejder efter dagpleje-modellen, er ca kr. om måneden. 18

19 Kapitel 2 Frit valg-forsøgets baggrund og regler 2.1. Forsøgets baggrund De seneste års bestræbelser på at modernisere den offentlige sektor har bl.a. medført, at der i stigende grad er sat spørgsmålstegn ved den måde, offentlige institutioner løser deres opgaver på. Kunne en del af den offentlige produktion varetages bedre og billigere i privat regi? Som konsekvens af denne synsmåde er en del produktion, der før blev betragtet som en naturlig del af det offentliges virkefelt, gennem licitation lagt ud i privat regi. Mest kendt er drift af kantiner, rengøring og busdrift. I de seneste år er der endvidere gjort forsøg på ældreområdet med udbringning af mad og med hjemmehjælp. Det er karakteristisk for denne udliciteringspolitik, at den alene har sigtet mod produktionen af den pågældende ydelse. I princippet skulle den enkelt borger ikke blive berørt af ændringen. Ydelsen skulle være den samme, hvad enten den blev leveret direkte fra kommunen eller fra en privat producent. En anden og i en vis forstand mere vidtgående strategi går ud på at give den enkelte borger rådighed over et beløb til at efterspørge en given vare eller tjenesteydelse med. Borgeren får her mulighed for at vælge blandt flere udbydere af den pågældende ydelse, og denne strategi er således udtryk for en direkte brugerindflydelse. Med frit valg-forsøget afprøves denne strategi for første gang i større format og på et område, som gennem årene har været genstand for megen debat. På børnepasningsområdet har de kritiske røster været mest iøjnefaldende, hvad angår mængden af udbudte pladser (ventelistespørgsmålet), samt prisen på disse. I takt med de stigende dækningsgrader på området har andre aspekter ved pasnings-spørgsmålet imidlertid trængt sig frem. Den omstændighed, at pasning 19

20 uden for hjemmet i dag er normen, ikke undtagelsen, indebærer en øget bevidsthed omkring, hvilke behov forældrene har for pasning, og navnlig forskelligheden heraf. Pasningsydelsernes rammer og indhold har således været genstand for stigende interesse. På udvalgte områder er etableret forsøg med natbørnehaver, der skal tilgodese forældre med skifteholdsarbejde. Men endnu er hovedindtrykket, at kommunernes tilbud om dagpasning langt fra er så fleksibelt, som en del brugere kunne ønske sig. Frit valg-forsøget kommer ind i billedet som en måde at give forældrene større direkte indflydelse på pasningen af deres børn på, og en måde at bløde op på de stive åbningstider. På forhånd måtte det forventes, at forældre med arbejde sent på dagen (efter normale institutioners lukketid) og i weekenden, ville være særlig interesserede i frit valg-pasning, fordi de herved fik mulighed for selv at indgå aftale om pasning, der tilgodeså familiens særlige behov. Via daginstitutionernes forældrebestyrelser søges brugerne inddraget i den overordnede ledelse af institutionerne, ligesom det mere dagligdags personale-hjem-samarbejde søges udviklet. Alligevel kan mange forældre have en følelse af, at de ikke har tilstrækkelig indflydelse på deres barns hverdag og opdragelse, når de bruger et offentligt pasningstilbud. Når forældrene, som tilfældet er under frit valg-ordningen, selv optræder i rollen som arbejdsgiver for en børnepasser, de selv har valgt, har de mulighed for at stille konkrete krav til pasningsmåde og indhold. Man må derfor vente, at forældre, som har klart markerede ønsker om inflydelse på deres børns hverdag og opdragelse, vil være mere motiverede for at vælge frit valgordningen end forældre, der ikke i samme grad har gjort sig den slags behov klart. Som led i udmøntningen af satsreguleringspuljen for 1996 afsatte Folketinget et beløb på 30 mio. kr. i hvert af årene

Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80

Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80 Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80 Lov om social service, 80, giver kommunerne mulighed for at lade forældre vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning,

Læs mere

REGLER FOR PRIVAT BØRNEPASNING I TÅRNBY KOMMUNE

REGLER FOR PRIVAT BØRNEPASNING I TÅRNBY KOMMUNE Tårnby Kommune Børne- og Kulturforvaltningen REGLER FOR PRIVAT BØRNEPASNING I TÅRNBY KOMMUNE Fra hvornår kan jeg få tilskud Tilskud kan tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor dit barn får tilbud om

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Udkast oktober 2004 Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Frit valg af klubtilbud over kommunegrænsen, minimumsgrænse for tilskud til privat pasning) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

Tilskud til privat børnepasning (Frit valg-ordningen)

Tilskud til privat børnepasning (Frit valg-ordningen) Tilskud til privat børnepasning (Frit valg-ordningen) Informationsfolder/retningslinier vedr. tilskud til forældre bosat i Herning Kommune og som vælger privat børnepasning i stedet for optagelse i kommunalt

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Information om Privat børnepasning

Information om Privat børnepasning Information om Privat børnepasning Børneafdelingen December 2010 Forældre, som bor i Nyborg Kommune kan få tilskud til privat børnepasning af børn i aldersgruppen fra 24 uger til børnehavestart, som er

Læs mere

- på børnepasningsområdet 2011. Dagtilbud

- på børnepasningsområdet 2011. Dagtilbud Privat pasning - på børnepasningsområdet 2011 Dagtilbud Indhold: Private pasningstilbud...3 Hvem kan passes?...3 Aftaletyper...3 Selvstændig erhvervsdrivende (privat pasningsordning)...3 Arbejdsgiver/lønmodtager

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Tilskud til privat børnepasning

Tilskud til privat børnepasning Tilskud til privat børnepasning Hvad er Frit valg-ordningen? Kommunalbestyrelsen skal give forældre mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et kommunalt

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2008 Afgivet af Civilstyrelsen i april 2008 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er

Læs mere

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser?

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser? Retningslinier for en god ansættelse værktøj2001 Er du ung i huset eller børnepasser? Er du ung i huset eller børnepasser er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen har til formål at beskrive,

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Byrådets mål og opgaver for daginstitutionerne 2 2. Forældrebestyrelsen 3 3. Valgbarhed og valgret 3 4. Valg

Læs mere

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 96 Behov der dækkes af ydelsen Særlige behov for en sammenhængende, fleksibel og rummelig

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Notat ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2011

Notat ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2011 Notat ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2011 1 Optagelse af børn i dagtilbud i Favrskov Kommune I henhold til Dagtilbudsloven 23 og 27 skal kommunen tilbyde pasningsgaranti for alle børn, fra de er

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune I henhold til dagtilbudslovens 16b Stk. 5. skal Kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år og højst én gang om året

Læs mere

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Indledning Hillerød Kommune har udarbejdet følgende kravspecifikation / kriterier for godkendelse af private daginstitutioner.

Læs mere

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende Godkendelseskriterier for privatinstitutioner 1. Lovgivningen: Den private leverandør skal dokumentere, at privatinstitutionen lever op til: A. Dagtilbudslovens formålsbestemmelse, Kapitel 1, 1. Formålet

Læs mere

Privat pasning omfatter børn i alderen 24 uger og indtil det tidspunkt, hvor barnet almindeligvis optages i børnehaveklasse.

Privat pasning omfatter børn i alderen 24 uger og indtil det tidspunkt, hvor barnet almindeligvis optages i børnehaveklasse. Privat pasning Hvad er Privat pasning Kommunen skal give et økonomisk tilskud til forældre, der ønsker at ansætte en privat børnepasser i stedet for at benytte kommunens dagtilbud. Privat pasning indebærer,

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 I medfør af 108, stk. 4,

Læs mere

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune Ministeren for Børn og Undervisning Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Den 17. september 2012 Aarhus Kommune Ansøgning om dispensation vedrørende delvis fravalg

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

Ændrede regler pr. 1. januar 2001

Ændrede regler pr. 1. januar 2001 Ændrede regler pr. 1. januar 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 foretages der en række ændringer i de regler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen administrerer. Her følger en oversigt

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere til borgerstyret personlig assistance)

Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere til borgerstyret personlig assistance) Til samtlige kommuner og regioner m.fl. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere til borgerstyret

Læs mere

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Godkendt af byrådet den 29. marts 2012 (pt. forventet dato) Internt Sagsnr. 12/7052 Ikrafttrædelse med virkning fra datoen for godkendelsen

Læs mere

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Handicapkonferencen 2011 Gitte Madsen www.gittemadsen.dk Selvstændig socialrådgiver og handicapkonsulent 1 Alle de mange regler Aflastning kan foregå i

Læs mere

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Indholdsfortegnelse Indledning 5 Lovgivning m.v. 5 Kommunale politikker og retningslinjer 5 Optagelse

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 2. februar 2000 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2000/1561-8 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ febraur.2000.(18) ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere

Retningslinjer for pladsanvisning. Børn og Undervisning

Retningslinjer for pladsanvisning. Børn og Undervisning Retningslinjer for pladsanvisning Børn og Undervisning INDHOLDSFORTEGNELSE: RETNINGSLINJER FOR PLADSANVISNING:...3 PASNINGSGARANTI:...3 PASNINGSOMRÅDE:...3 OPSKRIVNING TIL VENTELISTE:...4 ANVISNING AF

Læs mere

Notat. Til: Fra: 11-10-2011 Sags Id. 727-2011-25002

Notat. Til: Fra: 11-10-2011 Sags Id. 727-2011-25002 Notat Til: Fra: Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Notat til sagen: Reglerne for fripladstilskud Retsgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 314 af 11. april 2011 om dag-, fritids-

Læs mere

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

Informationspjece til forældrene om Frit valg-ordningen

Informationspjece til forældrene om Frit valg-ordningen Informationspjece til forældrene om Frit valg-ordningen 1. Hvad er Frit valg-ordningen? Frit valg-ordningen betyder, at kommunen kan vælge at give et økonomisk tilskud til forældre, der ønsker at ansætte

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Au pair formidling hjælper værtsfamilien med alle formalia i forbindelse med ansøgning om en filippinsk au pair, herunder:

Au pair formidling hjælper værtsfamilien med alle formalia i forbindelse med ansøgning om en filippinsk au pair, herunder: au pair formidling Au pair formidling tilbyder professionel og kvalificeret kontakt mellem familier og au pairs fra Filippinerne. Vores baggrund er et indgående kendskab og tæt samarbejde med det filippinske

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 2 2 PULJER... 2 3 NY SÆRLIG GRUNDTILDELING TIL KOMMUNALE UDENOMSAREALER... 3 4 NY PULJE TIL BASISLEDERUDDANNELSE FOR NYE

Læs mere

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3

Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Tillægsdagsorden Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den 07-11-2007 Kl. 15:00 udvalgsværelse 3 Deltagere: Lise-Lotte Tilsted, Finn Olsen, Svend Rosager, Jeppe Ottosen, Masoum Moradi, Curt Sørensen,

Læs mere

Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning

Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning Arbejdsgiver Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets

Læs mere

Vejledning om privat børnepasning

Vejledning om privat børnepasning Vejledning om privat børnepasning Haderslev Kommune giver dig muligheden for et økonomisk tilskud til Privat Børnepasning Hvis du selv ønsker at vælge en børnepasser til dit barn, har du følgende muligheder:

Læs mere

2007-07-09. Ballerup Kommune. Flytning af børn fra daginstitution til skolefritidsordninger.

2007-07-09. Ballerup Kommune. Flytning af børn fra daginstitution til skolefritidsordninger. 2007-07-09. Ballerup Kommune. Flytning af børn fra daginstitution til skolefritidsordninger. Resume: Udtalt at Ballerup Kommune ifølge de foreliggende oplysninger ikke har handlet i strid med servicelovens

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

Budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner

Budgetområde 515 Dagpleje og daginstitutioner området indeholder pasningstilbud til vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, fritidsklubber og privat institutioner samt socialpædagogiske fritidsforanstaltninger. Der gives desuden tilskud

Læs mere

06:32. Mette Deding Mette Lausten Angelo Andersen BØRNEFAMILIERNES BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV

06:32. Mette Deding Mette Lausten Angelo Andersen BØRNEFAMILIERNES BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV 06:32 Mette Deding Mette Lausten Angelo Andersen BØRNEFAMILIERNES BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV 06:32 BØRNEFAMILIERNES BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV Mette Deding Mette Lausten Angelo Andersen

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde)

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 101 Bilag 1 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg med fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde) I lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Barsel, adoption mv.

Barsel, adoption mv. Barsel, adoption mv. Pjece om barsel, adoption m.v. Reglerne om barsel og adoption er komplicerede. Især, hvis man, som det faktisk er tænkt fra lovgivers side, bruger den fleksibilitet, der er indbygget

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 101 Folketinget 2014-15 Fremsat den 17. december 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forsøg vedrørende

Læs mere

50.11 O.11 35/2011 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl.

50.11 O.11 35/2011 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl. Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2011 for lærere m.fl. KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område... 3 2. Forsikringsydelsen...

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Frit valg-ordningen 2013

Frit valg-ordningen 2013 Frit valg-ordningen 2013 1. Hvad er Frit valg-ordningen? Frit valg-ordningen betyder, at kommunen giver et økonomisk tilskud til forældre, der ønsker at ansætte en privat børnepasser i stedet for at benytte

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service Borgere med betydelig og varig

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Optagelsesregler... 2 Opgaven / kvalitetskrav... 3 Underretningspligt... 3 Støtteressourcer...

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven.

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. GENERELLE OPLYSNINGER Afleveringsfrister: Ansøgning om aktivitetstilskud Aflevering

Læs mere

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl.

Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2005 for lærere m.fl. KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lærernes Centralorganisation 1 Aftalens område Denne aftale omfatter lærere

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Sept. 2013 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen.

Læs mere

for statsforvaltningens udtalelse.

for statsforvaltningens udtalelse. X Ved skrivelse af 4. november 2009 har X på vegne af Enhedslisten i Aalborg anmodet Statsforvaltningen Nordjylland om at tage stilling til, hvorvidt den kommunale myndighed i Aalborg har handlet ulovligt

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl.

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område...3 2. Forsikringsydelsen...3

Læs mere

Godkendelseskriterier Dagtilbud

Godkendelseskriterier Dagtilbud SOLRØD KOMMUNE OMRÅDE/AFDELING Godkendelseskriterier Dagtilbud Oktober 2012 Godkendt af Byrådet 17. september 2012. Indhold Baggrund... 1 Ansøgning... 1 Depositum... 2 Driftsgaranti... 2 Forsyningspligt...

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere