Status for udvikling af CFH - midtvejsevaluering Rebild Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status for udvikling af CFH - midtvejsevaluering Rebild Kommune"

Transkript

1 Status for udvikling af CFH - midtvejsevaluering Rebild Kommune Statusnotat Januar 2015

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Styringsredskaber 3. Organisering 4. Kvalitet i sagsbehandlingen a) Lovmedholdelighed b) Ledelsestilsyn

3 1. Indledning

4 1. Indledning 1.1 Baggrund Deloitte gennemførte i april-maj 2014 opfølgning på genopretningen af det specialiserede socialområde i Rebild Kommune, og konstaterede, at der på nogle områder var sket en udvikling, men også at der stadig var væsentlige udfordringer med hensyn til styring, lovmedholdelighed og ledelse. Der er herefter udarbejdet en handleplan for Center Familie Handicap (CFH), som igangsætter en række forskellige indsatser med fokus på: Ledelsesinformation Ledelsestilsyn IT-systemer: DUBU og Care Styringsdokumenter: Serviceniveau og administrationsgrundlag Kompetenceplan ICS Ledelsesroller Styrket distriktssamarbejde Byrådet har ønsket en midtvejsstatus for udviklingen af CFH ved årsskiftet 2014/2015. Der vil yderligere være en opfølgning i august Midtvejsevalueringens fokus og opbygning Denne evaluering gør status på situationen i Center Familie Handicap og følger op på, hvordan der er arbejdet med anbefalingerne, særligt med fokus på implementering af den politiske handleplan. Vi tager i den forbindelse anbefalingerne fra den tidligere analyse frem igen og vurderer, i hvilket omfang disse er opnået og eventuelt, hvordan de kan realiseres i det omfang, dette ikke er opnået. Dette statusnotat indeholder, ud over indledningen, fire kapitler. Kapitel 2 behandler temaer vedrørende styringsredskaber, kapitel 3 handler om organisering, mens kapitel fire, kvalitet i sagsbehandling, dels undersøger status på lovmedholdelighed i CFHs sager, og dels undersøger kvaliteten i sagerne. I hvert kapitel behandles de undertemaer, som Deloittes opfølgning fra foråret 2014 belyser, og som i vidt omfang også er temaerne for CFHs handleplan. For hvert tema gennemgås først Deloittes anbefalinger, dernæst handleplanens mål, hvorefter der gøres midtvejsstatus. Slutteligt præsenteres Deloittes anbefalinger til det videre arbejde med handleplanen. Evalueringen er gennemført i januar I efteråret 2014 blev der som en del af Rebild Kommunes generelle arbejdsmiljøundersøgelse, gennemført en trivselsmåling i CFH. Det har været tydeligt i Deloittes interview med rådgiverne, at resultaterne fra trivselsmålingen fylder meget hos dem. Formålet med midtvejsevalueringen er imidlertid at følge op på handleplanen og de tidligere anbefalinger, og trivselsmålingerne behandles derfor ikke yderligere. Det anbefales dog, at der følges tydeligt op på trivselsmålingerne. 4

5 1. Indledning 1.3 Datagrundlag Midtvejsevalueringens tager udgangspunkt i en række kilder: Dokumenter: Handleplanen for CFH, Nøgletal vedrørende antal af sager, status for opfølgning mv. Plan for ledelsestilsyn i CFH myndighed Seneste ledelsesinformation for BUU og SU Ledelsestilsyn for BUU og SU Sagsbehandlingstider til godkendelse i byrådet marts 2015 Kompetenceplan for børn og ungeområdet samt voksenhandicap DUBU projektplan ICS plan Opsamling på CARE Projektplan for administrationsgrundlag Plan for revidering af serviceniveaubeskrivelserne Kommissorium for netværksmøder og tværfaglige distriktsgruppemøder Sagsfremstilling tværfagligt samarbejde Status på Ny start ifm. tættere samarbejde med CFH (sagsfremstilling, evaluering og statusrapport) Orientering om telefonordning (til orientering til udvalgene i januar 2015). Fremsendte sagsakter for i alt 50 sager på det sociale område for børn og unge, børnehandicap og voksenhandicap. Interview og fokusgrupper med: Udvalgsformand Direktør Centerchef Funkionsledere Rådgivere fra alle teams Samarbejdspartnere.

6 2. Styringsredskaber

7 2. Styringsredskaber Dette kapitel gør status på de dele af Deloittes anbefalinger og CFHs handleplan, som vedrører styringsredskaber. Det gælder både i forhold til centrale styringsdokumenter, som har til formål at skabe tydelige rammer for arbejdet i CFH, men også it-systemer, der skal understøtte en fælles faglighed samt ledelsestilsyn og -information. Kapitlet omfatter følgende temaer: 1. Administrationsgrundlag og serviceniveau 2. Kompetenceplaner 3. IT-systemerne DUBU og Care 4. Ledelsesroller 5. Ledelsestilsyn 6. Ledelsesinformation 2.1 Serviceniveau og administrationsgrundlag Deloitte anbefalede i den seneste opfølgning i maj-april 2014 en fuld forankring af administrationsgrundlaget i sagsbehandlingen. En løbende opdatering af dokumentet, så det udbygges med endnu mere konkrete og detaljerede beskrivelser af arbejdsgange, blev ligeledes anbefalet. Desuden blev det anbefalet, at udvide administrationsgrundlaget til også at omfatte en vejledning til behandling af klager. Med hensyn til serviceniveauet, anbefalede Deloitte ligeledes en fuld forankring i sagsbehandlingen, og at serviceniveauet fastholdes som et fagligt og økonomisk styringsredskab. Desuden blev det anbefalet, at dokumentet løbende udvikles, herunder at der sættes fokus på de gode eksempler, at barnet/borgeren altid er i centrum i serviceniveauet, samt at opfølgningskadencen på voksenområdet basers på en vurdering af et hensigtsmæssig niveau for den enkelte ydelsestype. Endelig anbefalede Deloitte, at udarbejde ydelseskataloger for tilbud på voksenområdet, at koble ydelsesbeskrivelser og serviceniveau og at overveje anvendelsen af evidensbaserede metoder på børneområdet. Handleplan 2014/2015 Som en del af CFHs handleplan sættes der særligt fokus på udvikling af kommunens serviceniveau og administrationsgrundlag. Det videre arbejde med styringsdokumenterne forankres derfor hos en projektleder. Formålet er, at dokumenterne anvendes aktivt i NIS (elektronisk lovsystem), og at de uddybes og udvikles på baggrund af Deloittes anbefalinger med henblik på at opbygge en højere detaljeringsgrad, herunder konkrete arbejdsgange og retningslinjer. Det er målet, at administrationsgrundlaget er revideret og anvendes af alle rådgivere og ledere i CFH ved udgangen af Desuden arbejdes der med at opstille indikatorer, som kan vise i hvilket omfang, administrationsgrundlaget anvendes i praksis. I løbet af januar 2015 er det målet, at alle serviceniveaubeskrivelser er revideret. På baggrund af initiativerne i handleplanen, forventes det, at alle Deloittes anbefalinger vedrørende styringsdokumenterne er indfriet i juni Midtvejsstatus CFH har medio oktober 2014 udviklet en projektbeskrivelse for udvikling af administrationsgrundlaget. Det konkluderes her, at administrationsgrundlaget endnu ikke er fuldt implementeret i det daglige arbejde. Det fremgår af projektbeskrivelsen, at det forventes, at alle tiltag vedrørende administrationsgrundlaget er implementeret senest 30. juni

8 2. Styringsredskaber Ifølge projektbeskrivelsen for administrationsgrundlaget, igangsættes følgende initiativer med henblik på at sikre, at alle rådgivere anvender dokumentet: Administrationsgrundlaget er fra 1. december 2014 et fast punkt på teammøderne. Der udpeges superbrugere, én fra hvert team. Løbende undervisning i brug af dokumentet med afsæt i cases. Rådgiverne giver udtryk for, at administrationsgrundlaget er en fordel i hverdagen særligt for nye medarbejdere. De peger også på, at det med fordel kan videreudvikles med hensyn til de lokale procedurer for fx anvendelse af administrative ressourcer og snitflader mellem afdelinger. Dette kan med fordel ske, når der løbende opstår nye situationer, der skal afklares. Ligeledes er der blandt rådgiverne fokus på at, at få en endelig definition af for henholdsvis handicapsager og børne-familiesager, så fordelingen af sagerne kan tydeliggøres. Der er ligeledes en projektbeskrivelse for arbejdet med serviceniveauer. Dette arbejde er fastsat til at blive gennemført i løbet af vinteren 2015, og der er således ikke opstillet resultatmål, som skal evalueres ved årsskiftet 2014/2015. Følgende aktiviteter gennemføres ifølge projektplanen i løbet af januar og februar 2015: Serviceniveauet gennemgås af en jurist. Serviceniveauet gennemgås med rådgiverne. Udarbejdelse af serviceniveau for 11,6 i samarbejde med Team tidlig indsats (TTI) og juristen. Udarbejdelse af serviceniveau for 44 i samarbejde med en rådgiver fra børnehandicapteamet og juristen. Der indsættes link til sagsbehandlingstider i serviceniveauet. Der udarbejdes forord/indledning til serviceniveauerne. I det videre arbejde med handleplanen, anbefaler Deloitte: At arbejdet med forankringen af administrationsgrundlaget fortsætter, og at der sættes yderligere fokus på at det udbygges løbende med lokale procedurer, herunder: Yderigere procedurer i forskellige sagstyper, fx ift. anvendelse af administrative ressourcer og involvering af ledelsen i forbindelse med tvangsanbringelse af et barn. En tydelig målgruppedefinition for henholdsvis handicapsager og børnefamiliesager, som kan bidrage til afklaring af snitflader og sagsfordeling mellem teams. Beskrivelse af, hvordan sager med snitflader til andre afdelinger i kommunen fx Center Pleje og Omsorg håndteres. Vejledning til behandling af klager fra borgere. At Deloittes tidligere anbefalinger vedrørende barnet i centrum, opfølgningskadence og gode eksempler holdes for øje i videreudviklingen af serviceniveauet. At serviceniveauet kobles til ydelseskatalogerne. At der også fremadrettet er fokus på forankringen af serviceniveauet i det daglige arbejde i CFH. 8

9 2. Styringsredskaber 2.2 Kompetenceplan I den seneste opfølgning anbefalede Deloitte, at der blev udarbejdet en overskuelig kompetenceplan, som fastlægger ansvarsfordelingen i forhold til bevillinger. Og desuden, at visitationsudvalgets arbejde søges effektiviseret, og at mindre bevillinger håndteres på teammøder eller af superbrugere i hvert team. Handleplan 2014/2015 Det er et indsatsområde i handleplanen at udarbejde en kompetenceplan, som fordeler kompetencer i forhold til bevilling af de forskellige typer ydelser. Det er sat som mål, at kompetenceplanen foreligger per 15. oktober 2014, og at den er implementeret i CFH ved udgangen af Midtvejsstatus: Der er udarbejdet to kompetenceplaner for henholdsvis paragrafferne på voksenområdet og paragrafferne på børneområdet. For hver paragraf er det beskrevet, hvem der har kompetencen, i hvilke tilfælde afgørelsen skal indstilles til visitationsudvalget, hvem der skal orienteres samt bemærkninger i øvrigt. Generelt giver de nye kompetenceplaner rådgiverne mere kompetence, og dermed også færre sager som skal behandles af visitationsudvalget. Kompetenceplanen beskriver også, hvilke former for dokumentation der skal være til stede, for at bevilling af de forskellige ydelser kan finde sted. Med de nye kompetenceplaner er der således sket en udvidelse af rådgivernes bevillingskompetence. Der er generelt positive vurderinger men også stadig lidt tvivl om, hvad de nye planer betyder i praksis. Kompetenceplanerne er lagt ind i NIS og foreligger dermed ikke i en fysisk version. Det er hensigten, at denne strategi skal øge rådgivernes generelle brug af NIS og sikre at alle anvendes samme opdaterede version. Flere af rådgiverne giver dog udtryk for, at det vil være godt med en fysisk oversigt over, hvilke paragraffer der er udarbejdet kompetenceplaner for. CFH har altså nået målet i handleplanen om at udarbejde en kompetenceplan. Kompetenceplanerne er imidlertid stadig nye, og flere af rådgiverne er endnu ikke at fuldt ud bekendte med deres nye kompetencer. Udførerområdet giver udtryk for, at det generelt er godt, at rådgiverne har fået flere kompetencer, men også at informationen om de nye kompetenceplaners indhold og ibrugtagning generelt skal formidles til udførerne. I det videre arbejde med handleplanen, anbefaler Deloitte: At der sættes fokus på at implementere kompetenceplanerne fuldt ud i det daglige arbejde, herunder at rådgivernes nye kompetencer drøftes på personale- og teammøder. At der følges op på, om serviceniveauet holdes med de nye kompetenceplaner. At rådgivernes ændrede kompetencer kommunikeres til udførerledet. 9

10 2. Styringsredskaber 2.3 IT-systemer Deloitte anbefalede i den seneste opfølgning, at DUBU og CARE implementeres fuldt ud, og herunder at indsatserne kan registreres i DUBU med henblik på at sikre ledelsesinformation. Desuden anbefalede Deloitte, at der udnævnes superbrugere til at varetage sparring i enkeltsager. Handleplan 2014/2015 Implementering af DUBU og Care udgør særskilte fokusområder i handleplanen. Med hensyn til DUBU, er formålet at implementere systemet yderligere, så der både sikres effektivitet og kvalitet i sagsbehandlingen, og desuden at det bliver muligt for ledelsen at trække ledelsesinformation ud af systemet. Med hensyn til Care er indsatsens formål at sikre datadisciplin og at tilføje relevante moduler til systemet, bl.a. med henblik på at muliggøre udtræk af ledelsesinformation. Målet er, at der medio september 2014 er udarbejdet en projektplan, som sikrer, at DUBU anvendes inden 31. december Det samme gælder for Care. Anvendelsen af DUBU sker parallelt med implementeringen af den socialfaglige metode Integrated Childen s System (ICS). Som en del af handleplanen er det besluttet at ansætte en ICS-konsulent med det formål at sikre en høj kvalitet i de børnefaglige undersøgelser, børnehandicapudredninger, handleplaner mv. og for at sikre en ensartet anvendelse af ICS. Målene er, at der per 1. september 2014 er ansat en ICS-konsulent i en toårig projektstilling, at nye børnefaglige undersøgelser og handleplaner har en høj og ensartet kvalitet med tydeligt ICS-præg. Midtvejsstatus DUBU Der er udarbejdet en projektbeskrivelse for arbejdet med at implementere DUBU. Det beskrives her, at det forventes, at de første ledelsesrapporter kan udtrækkes direkte fra DUBU i januar 2015, og at CFH udelukkende anvender DUBU til at udarbejde ledelsesinformation i august Projektbeskrivelsen angiver, at alle rådgivere ved udgangen af 2014 skal anvende den anviste dataregistrering i DUBU. Der er anvist hvilke datapunkter i DUBU, der skal ske registrering af. I løbet af 2015 skal der yderligere ske registrering af økonomi og indsatser. Der er uddannet superbrugere i DUBU, og der er afholdt 3 lukkedage i CFH, hvor alle sager er flyttes over i DUBU. Der planlægges yderligere 2 lukkedage. Herudover afholdes DUBU-café. Der er ligeledes udpeget superbruger på børnehandicapområdet. Rådgiverne beskriver, at de oplever at ledelsen har store forventninger til, hvordan medarbejderne anvender DUBU og alle funktionerne heri. ICS Der er ansat en ICS-konsulent i CFH. Det fremgår af planen for implementering af ICS, at i perioden september 2014 til februar 2015, hvor ICS-konsulentens fokusområde er BFU/BHU og handleplaner, skal rådgiverne: Vende alle undersøgelser med ICS-konsulenten i forbindelse med opstart. Vende alle igangsatte undersøgelser med ICS-konsulent inden de afsluttes Vende alle handleplaner til nye foranstaltninger med ICS-konsulent. Vende alle opfølgninger i anbringelsessager med ICS-konsulent.

11 2. Styringsredskaber ICS-konsulenten indgår desuden i rådgivergruppens faste gruppesparring, hvor der anvendes ICS-redskaber, opdaterer rådgiverne med ny viden og laver introduktion for nye medarbejdere mv. I det seneste ledelsestilsyn fra november 2014 fremgår det desuden, at ICS-konsulenten systematisk vil blive inddraget i målgruppevurderingen i børnehandicapsager og skal deltage på de ugentlige teammøde på børnehandicapområdet og indgå i sparring i de mere komplekse sager på området. Der er generelt tilfredshed med at have adgang til sparring om ICS. Nogle rådgivere mener dog, at retningslinjerne for, hvornår de skal anvende ICS-konsulenten, er ufleksible, fordi der ikke er behov for sparring i alle tilfælde. Flere teams fremhæver, at det kan gå ud over sparringen i temaet, hvis der udelukkes spares med ICS-konsulenten. Det kan betyde, at fagligheden begrænses. Nogle udtrykker, at de har brug for en øget kvalitetssikring af det faglige og det juridiske i deres arbejde, hvilket ikke løses med ansættelsen af en ICS-konsulent. Herudover savnes adgang til sparring om målgruppeafklaring i børnehandicapsager. Care Der foreligger endnu ikke en projektplan for den fremadrettede anvendelse af CARE, men CFH oplyser, at indsatsen omkring Care er i gang. Der er tilkoblet en ny tovholder på Care, som har fokus på datadisciplin, og som afdækker, hvilke data der kan udtrækkes. I det videre arbejde med handleplanen, anbefaler Deloitte: At der også fremadrettet sættes fokus på anvendelse af DUBU og CARE med fokus på datadiciplin og ensartet anvendelse af funktionaliteterne. At der også fremadrettet tilknyttes en ICS-konsulent, med henblik på at sikre fælles faglighed. Brugen af ICS-konsulenten kan genovervejes på længere sigt i sammenhæng med, at sagsbehandlingen styrkes, med henblik på at sikre fleksibilitet i sagerne og styrke de faglige drøftelser i de enkelte teams. At der etableres tydeligere adgang til sparring om målgruppeafklaring og lovgivning.

12 2. Styringsredskaber 2.4 Ledelsesroller I den seneste opfølgning anbefalede Deloitte, at der udarbejdes en rolle og ansvarsbeskrivelse for de forskellige ledelsesniveauer i CFH med fokus på administrativ, faglig og økonomisk styring, personaleledelse og samarbejde m.m. 2.5 Ledelsestilsyn Deloitte anbefalede ligeledes i opfølgningen i april-maj 2015, at der gennemføres månedlige ledelsestilsyn med anvendelse af de udviklede skabeloner, og at resultatet både drøftes med den enkelte rådgiver og anvendes til samlet læring og udvikling i de enkelte teams. Handleplan 2014/2015 Som et led i handleplanen arbejdes der på at etablere funktions- og ansvarsbeskrivelser for funktionslederniveauet i CFH. Formålet er at tydeliggøre, hvilke opgaver der skal varetages på de forskellige ledelsesniveauer. Der er sat som mål, at der ved årsskiftet 2014/2015 foreligger en sådan beskrivelse. Midtvejsstatus: CFH orienterer om, at funktionsbeskrivelser endnu ikke foreligger, men at arbejdet forventes igangsat medio januar Rådgiverne giver udtryk for, at det stadig er uklart for dem, hvornår og i hvilke sager, funktionslederen skal inddrages, og hvad funktionslederens rolle er i arbejdsgangene i det hele taget. Generelt savner både rådgiver og ledelse beskrivelser ikke bare af funktionsledernes rolle men også af sagsbehandlernes rolle. I det videre arbejde med handleplanen, anbefaler Deloitte: At der hurtigst muligt udarbejdes funktions- og ansvarsbeskrivelser for funktionslederne. At det også overvejes, at udarbejde funktions- og ansvarsbeskrivelser for rådgiverne og det administrative personale. Handleplan 2014/2015 Målet i handleplanen er, at funktionslederne gennemfører ledelsestilsyn i 20 sager hvert kvartal, og at det første ledelsestilsyn skal gennemføres i oktober Desuden skal funktionslederne udarbejde en handeplan for ledelsestilsynet, som strækker sig frem til august Midtvejsstatus Der er udarbejdet en handleplan for ledelsestilsyn, som beskriver kadencen for og indholdet i det kvalitative ledelsestilsyn. Ledelsestilsynet skal ske ud fra Deloittes skabelon, og det er desuden fastsat hvilke paragraffer, tilsynet skal afdække. Det første ledelsestilsyn blev gennemført i oktober 2014 som foreskrevet i handleplanen. Resultaterne herfra blev fremlagt for Børne- og ungeudvalget (sager vedr. socialområdet for børn og unge og børnehandicap) og Socialudvalget (sager vedr. voksenhandicap) den 11. og 12. november I fremstillingerne beskrives konklusionerne i forhold til udredning, faglig vurdering, handleplan, afgørelser og serviceniveau samt opfølgning, og det beskrives både, hvilke elementer der er af god kvalitet og, hvilke der kan forbedres. Desuden beskrives, hvordan konklusionerne følges op med den enkelte rådgiver og anvendes til samlet læring i de enkelte teams, og konkrete fremadrettede indsatsområder oplistes. 12

13 2. Styringsredskaber Rådgivernes oplevelse er, at tilbagemeldingen fra ledelsestilsynet kunne styrkes. De samlede resultater er blevet gennemgået på fælles møder, men der har ikke alle steder været individuel tilbagemelding, og flere efterlyser, at de får mulighed for at rette de konkrete fejl, der blev fundet i tilsynet. I det videre arbejde med handleplanen, anbefaler Deloitte: At resultaterne fra ledelsestilsynet fortsat gennemgås både med teamet og den enkelte rådgiver relativt hurtigt efter, at ledelsestilsynet er gennemført. At der sættes fokus på, at der sammen med de fremadrettede indsatsområder på baggrund af konklusionerne i ledelsestilsynet, fastsættes et tidspunkt for, hvornår de forventes gennemført og at dette kommunikeres til medarbejderne. 2.6 Ledelsesinformation Deloitte anbefalede i den seneste opfølgning, at der etableres et løbende overblik over alle sager, således at der er overblik over, hvor mange sager den enkelte rådgiver har, og om der sker den nødvendige aktivitet i sagerne. Og desuden at der etableres et koncept for ledelsesinformation, som omfatter både målgrupper, aktivitet, økonomi og på sigt også resultater. Herudover afrapporteres på, om CFH er opdateret ift. overholdelse af frister og evt. udeståender i den henseende. Ledelsesinformationen skal forelægges løbende udvalg og ledelse. Slutteligt, at der i lyset af det lave sagstal også lægges vægt på at få etableret et vidensgrundlag for at vurdere sagstyngde med anvendelse af VUM og Børnehandicapmetoden. Dermed skabes der både grundlag for at vurdere tilbudsvifte, tildelingspraksis og visitationskriterier samt takster i egne og eksterne tilbud. Handleplan 2014/2015 Der er udarbejdet et overblik over, hvilke elementer der skal rapporteres i et koncept for ledelsesinformationen, der er drøftet med det politiske niveau i marts. Det er angivet i handleplanen, at en del af formålet med ledelsesinformationen, er, at den skal danne grundlag for orientering til det politiske niveau hver tredje måned. Midtvejsstatus Der udarbejdes ledelsesinformation hver måned til direktionen i CFH, og det fremlægges for udvalgene hver tredje måned. Næste ledelsesinformation fremlægges i februar

14 2. Styringsredskaber Grundlaget for udtrækket af ledelsesinformationen er aktuelt et registreringsark, hvor alle rådgivere indtaster oplysninger om aktiviteterne i egen sagsstamme. Rådgiverne anvender i varierende omfang registreringsarbejdet i det daglige arbejde og som et værktøj til at styre kadencen for aktiviteterne i deres egne sager. Nogle registrerer dog kun status på sagerne, når de får at vide, at der snart udtrækkes ledelsesinformation. Generelt er der sket en udvikling i de registreringsark og den ledelsesinformation, der anvendes i myndigheden, og det har denne gang været lettere for CFH at etablere et overblik over sagerne til Deloitte, sammenlignet med den sidste evaluering. Ledelsesinformationen er programmeret, så rådgiverne indtaster oplysninger, hvorefter resultaterne automatisk genereres i underliggende ark og vises som figurer. Der arbejdes med et ledelsesinformationsark på hver af de tre områder, voksenhandicap, børnehandicap samt sociale børne- og unge sager. I alle tre ark registreres for hvert borger eller barn/ung basale oplysninger om aktiviteten i sagen som fx dato for sidste opfølgning og status på handleplan. Det næste skridt forventes at være, at informationen også udtrækkes på medarbejderniveau med henblik på at øge ledelsens indsigt i status på den enkelte rådgivers sagsstamme. Det er ledelsens oplevelse, at ledelsesinformationen styrker rådgivernes fokus på at have overblik over og styr på deres sager. Rådgiverne oplever dog også, at de anvender meget tid på at registrere, og at retningslinjerne for registreringen ikke har været helt klare fra starten. I det videre arbejde med handleplanen, anbefaler Deloitte: At arket indarbejdes som en del af det daglige arbejde og således anvendes i det løbende arbejde med sagerne. At ledelsesinformationen anvendes mere aktivt over for rådgiverne, så de oplever, at registeringen nyttiggøres ved at de får en indsigt i sagerne, som de ellers ikke ville have fået. Det kan fx være at udtrække status for det enkelte teams sager og sætte det i spil på teammøder. Ligeledes kan en opgørelse over den enkelte rådgivers sagsstamme medvirke til at sikre en jævn fordeling af nye sager. At registreringspraksis beskrives nøje, så rådgivernes dobbeltregistrering mindskes mest muligt, og datakvaliteten højnes. At konceptet for ledelsesinformationen videreudvikles, så fx information om målgrupper, aktiviteter og evt. også resultater bliver en del af ledelsesinformationen. At den automatiske datagenerering, der sker som en del af ledelsesinformationen, gennemgås med henblik på at vurdere, i hvilket omfang der rapporteres tilstrækkeligt præcist, herunder: Hvordan kategorierne udformes mest hensigtsmæssigt, så data rapporteres tilstrækkeligt nuanceret. Hvordan nye sager og lukkede sager behandles. At der føles op på sager, hvor en aktivitet i registreringsarket er kategoriseret som værende ikke relevant, eller hvor data ikke er indtastet med henblik på at undersøge årsagen hertil. 14

15 3. Organisering

16 3. Organisering Dette kapitel følger op på de anbefalinger, Deloitte gav i opfølgningen i april-maj 2014, som vedrører organisering af CFH. Dette omfatter: 1. Distriktssamarbejdet 2. Telefonordningen 3. Deloittes tidligere anbefalinger, som pt ikke er en del af CFHs handleplan. 3.1 Distriktssamarbejde Deloitte anbefalede i den seneste opfølgning, at der sættes fokus på samarbejdsrelationerne med skoler, dagtilbud og udfører og udvikles en samlet samarbejdsmodel, herunder: 16 At den nuværende samarbejdsbeskrivelse og kommissorium for netværksmøder og tværfaglige distriktsgruppemøder revurderes og revitaliseres med henblik på at sikre kendskab til roller, muligheder, kompetencer og vilkår på tværs. At der identificeres principper og succeskriterier for det gode samarbejde og et fælles sprog ift. tidlig indsats, forebyggelse og inklusion. At retningslinjer for kontakt og tilbagemeldinger vedr. fx bekymringer og underretninger revideres og implementeres. At det overvejes at udpege en rådgiver som kontaktperson til hvert skoledistrikt for at sikre en enkel indgang. At der etableres et panel, der kan fungere som sounding board og bidrage til at styrke forståelsen af rolle og ansvar og det daglige samarbejde. At der løbende følges op på samarbejdet. Handleplan 2014/2015 Som en del af handleplanen er der sat fokus på at styrke distriktssamarbejdet, som via Det koordinerede børneteam skal revideres. Formålet et at styrke samarbejdet mellem CFH og samarbejdspartnerne i kommunen. Der er opstillet mål om, at distriktssamarbejdet skulle være revideret og evalueret ved udgangen af Desuden skulle der nedsættes en styregruppe og udarbejdes en projektbeskrivelse for Flere professioner et fælles sprog, som er en kvalificering af distriktssamarbejdet. Midtvejsstatus: Det tidligere kommissorium for distriktssamarbejdet blev evalueret i september 2014, hvor det blev besluttet et gøre et midlertidigt kommissorium permanent. Før var der fastlagte møder hen over året, mens man med det nye kommissorium indkalder til møder i distriktssamarbejdet efter behov. CFHs samarbejdspartnere oplever, at det gør samarbejdet mere smidigt, og tilgængeligheden til medarbejderne i CFH, bedre. Generelt oplever samarbejdspartnerne, at de ofte mangler tilbagemeldinger fra CFH om, hvad der er sket i de sager, samarbejdspartnerne har været involveret i. Desuden oplever de, at der ikke altid er opbakning fra rådgiverne til at deltage i distriktsmøder, som samarbejdspartnerne indkalder til. Rådgiverne fremhæver ikke samarbejdet som en udfordring, men med så forholdsvist mange nye medarbejdere vil samarbejdet kræver ressourcer og fokus. I det videre arbejde med handleplanen, anbefaler Deloitte: At retningslinjerne præciseres for, hvilke ansvar, roller, opgaver og kompetencer henholdsvis rådgiverne i CFH og samarbejdspartnerne har i samarbejdet om konkrete sager fx, hvornår rådgivere skal deltage i netværksmøder. At der etableres mulig for en dialog mellem CFH og samarbejdspartnere med henblik på at øge kendskabet til hinandens ydelser og arbejdsvilkår.

17 3. Organisering 3.2 Telefonordning Deloitte anbefalede, at der sker en præcisering af formålet med og indholdet i den nuværende telefonordning og herunder, at der arbejdes med at etablere en fælles forståelse af retningslinjerne for, hvornår rådgiverne kan viderestille telefonen, og hvad de gør ved møder m.m. Herudover kan der med fordel overvejes en telefonvagtordning, hvor rådgiverne på skift har vagten for deres respektive teams og kan give en faglig tilbagemelding vedr. fx status i sagen ved borgerhenvendelser Midtvejsstatus Selvom det ikke er en del af handleplanen, er der sket en evaluering og der pågår en revidering af telefonordningen i CFH. Det fremgår af en orientering fra CFH til udvalgene, som nu er tiltrådt. De nye retningslinjer fastslår, at rådgiverne fortsat vil have telefontid i kommunens åbningstid. Imidlertid vil borgeren nu have mulighed for at lægge en telefonbesked, hvor telefonen tidligere blev stillet om til en administrativ medarbejder, i de tilfælde hvor rådgiveren ikke havde mulighed for at besvare opkaldet. Såfremt borgeren har brug for personlig betjening, er der altid mulighed for at kontakte det administrative personale, som der henvises til på den enkelte rådgivers telefonsvarer, ligesom underretningstelefonen altid betjenes inden for kommunens telefontid. Det understreges, at ledelsen i CFH i overgangen til den nye ordning vil have fokus på, at rådgiverne efterkommer de interne retningslinjer. 17

18 4. Kvalitet i sagsbehandlingen

19 4. Kvalitet i sagsbehandlingen Dette kapitel undersøger kvaliteten i sagsbehandling. Først undersøges med udgangspunkt i data for alle CFHs sager, sagernes lovmedholdelighed på udvalgte kriterier. CFHs handleplan opstiller en række konkrete mål for andelen af opfølgninger i sager, andelen af handleplaner og på voksenhandicapområdet desuden andelen af VUM er, som skal være indfriet 31. december Status på de konkrete mål sammenholdt med lovkravene evalueres i afsnit 4.1. I afsnit 4.2 sættes fokus på 50 udvalgte sager, hvor Deloitte har gennemført ledelsestilsyn. Sagerne er fordelt med 10 sager fra hvert af de fem teams: Team tidlig indsats, børne-familieteamet, ungeteamet, børnehandicapteamet og voksenhandicapteamet. I udvælgelsen af sagerne er der søgt at opnå mest mulig spredning i forhold til forskellige paragraffer og at gennemgå sager fra forskellige rådgivere. Der er gennemgået de tilgængelige sagsakter, som er fremsendt af CFH. Gennemgangen er sket med udgangspunkt i en skabelon, der afspejler lovkrav og er udviklet i samarbejde med CFH. Samme skabelon er anvendt i de tidligere sagsgennemgange. Resultaterne af ledelsestilsynet præsenteres i afsnit 4.2, hvor sagerne fra hvert team gennemgås for sig. 19

20 4.1. Lovmedholdelighed I den tidligere opfølgning anbefalede Deloitte, at der laves en meget klar plan for, hvornår sagerne vil være fulgt op, således at CFH dermed vil leve op til lovkrav og lokale krav. Handleplan 2014/2015 I det følgende gennemgås status på de resultatmål, som er opstillet i handleplanen med hensyn til at sikre lovmedholdelighed i sagerne. Ved årsskiftet 2014/2015 er følgende mål opstillet: Voksenområdet: Der er foretaget opfølgning i 75 procent af sagerne. Der er udarbejdet handleplaner i 95 procent af sagerne. Der er udarbejdet VUM er i 65 procent af sagerne. Børnehandicap: Der er foretaget opfølgning i 80 procent af sagerne. Der er udarbejdet handleplaner i 90 procent af sagerne. Socialområdet for børn og unge: Der er foretaget opfølgning i 95 procent af sagerne. Der er udarbejdet handleplaner i 95 procent af sagerne. Deloittes datagrundlag er en det samme som det grundlag, den rapporterede ledelsesinformation bygger på. Der kan imidlertid være mindre variationer i de rapporterede procentsatser, som dels skyldes, at datagrundlaget er opdateret og dermed har ændret sig siden den seneste rapportering af ledelsesinformation, og dels skyldes mindre variationer i opgørelsesmetoder. Opsamling på konklusioner Generelt er der sket en positiv udvikling med hensyn til sagsbehandlingen på alle områder. På voksenområdet foreligger der VUM og handleplaner i flere sager, og der er gennemført rettidig opfølgning i langt flere sager end ved sagsgennemgangen i maj. Alle handleplanens mål for voksenområdet er indfriet ved årsskiftet 2014/2015. På børnehandicapområdet savnes stadig rettidig opfølgning i en del sager det ser dog bedre ud for 41 og 42-sager, som også udgør den største andel af sagerne på området, end for 52-sager. Der mangler desuden stadig handleplaner i nogle af 52-sagerne, og der bør i den kommende periode være fokus på at komme helt i mål med både opfølgning og handleplaner. På børnefamilieområdet er der foretaget rettidig opfølgning i størstedelen af sagerne, og der foreligger handleplaner i næsten alle sager samlet set en positiv udvikling. I den kommende periode bør der være fokus på at få fulgt op på de sidste sager, hvor opfølgning ligger mere end et halvt år tilbage. 20

21 3. Ressourcer Voksenområdet opfølgning Handleplanens resultatmål er, at der skal være lavet opfølgning i 75 procent af sagerne ved årsskiftet 2014/2015. Der er desuden et lokalt krav om, at alle sagerne skal følges op årligt. Generelt er der lovkrav om, at alle sager på voksenområdet følges op og lokalt i Rebild er der fastsat en årlig opfølgning. Dette gælder dog ikke for 1, 12, 100-cøliaki og 110, hvorfor disse sager ikke er inkluderet i nedenstående opgørelse. Flere af disse sagstyper udgør dog en betydelig andel af rådgivernes sagsstamme. Der er fx 47 igangværende 12-sager i voksenhandicapteamet. Figur 4.1 viser, at der i januar 2015 er sket opfølgning inden for et år i 75 procent af sagerne, og målet for handleplanen er dermed nået. I alt er 95 procent af sagerne fulgt op inden for de seneste 2 år, mens det i 5 procent af sagerne er mere end 2 år siden, der er blevet fulgt op. Sammenlignet med Deloittes evaluering i april-maj 2014, er dette en væsentlig fremgang, hvor 61 procent af sagerne var fulgt op inden for 1 år og 86 procent inden for 2 år. På næste siden vises opfølgningen for de enkelte sagstyper på voksenområdet. Figur 4.1: Opfølgning på voksenområdet i januar 2015 og april-maj 2014 Januar 2015 (N=265) 75% 20% 5% April-maj 2014 (N=285) 61% 25% 7% 8% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Under 1 år Mellem 1 og 2 år Over 2 år Ikke relevant Note: Følgende paragraffer er ikke en del af opgørelsen: 1, 12, 100-cøliaki, 110. Det samme gælder 96 BPA, som varetages af CPO og ikke i CFH. 21

22 4.1. Lovmedholdelighed Voksenområdet opfølgning I bostøttesagerne ( 85), hvor opfølgning er særlig vigtig, fordi indsatsen har et socialpædagogisk sigte, er 77 procent fulgt op inden for det seneste år. Det er 9 procentpoint flere end i april-maj I fire sager, svarende til 3 procent, er det mere end to år siden sidste opfølgning er foretaget. I sager vedrørende botilbud ( 107 og 108), som er blandt kommunens mest omkostningstunge tilbud, er der fulgt op inden for et år i henholdsvis 87 og 69 procent af sagerne. Det er henholdsvis 1 og 6 procentpoint flere end i april-maj 2014, og der er således også sket en fremgang i disse sager. To 108-sager, svarende til 13 procent, er ikke fulgt op inden for de sidste to år. I tre sager, en andel på 19 procent, er det mellem 1 og 2 år siden sidste opfølgning. Figur 4.2: Opfølgning på voksenområdet fordelt på paragraffer, januar (N=1) 84 (N=1) 100% 100% 85 (N=133) 77% 20% 3% 97 (N=36) 67% 31% 3% 98 (N=5) 60% 40% 100 (N=56) 71% 20% 7% 2% 103 (N=18) 78% 22% 104 (N=36) 69% 25% 6% 107 (N=39) 87% 8% 5% 108 (N=16) 69% 19% 13% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Under 1 år 1-2 år Over 2 år Intet data 22 Note: Idet nogle borgere modtager indsatser efter mere end én paragraf, indgår de samme borgere i N flere steder, hvorfor det samlede N for alle sagstyper ikke er en summering af N for de enkelte paragraffer. Note: Følgende paragraffer er ikke en del af opgørelse: 1, 12, 100-cøliaki, 110 Det samme gælder 96 BPA, som varetages af CPO og ikke i CFH.

23 4.1. Lovmedholdelighed Voksenområdet VUM Anvendelsen af VUM er et vigtigt redskab til at sikre kvalitet i sagsbehandlingen, ligesom metoden giver et billede af målgruppen, behovet og resultaterne af indsatsen. Det er besluttet lokalt, at der skal anvendes VUM i alle sager, og målet i CFHs handleplan er, at der ved årsskiftet 2014/2015 skal være anvendt VUM i 65 procent af sagerne. Det fremgår af figur 4.3, at der i januar 2015 anvendes VUM i 75 procent af sagerne. Det er en fremgang på 36 procentpoint siden april-maj 2014, hvor VUM var anvendt i 39 procent af sagerne. Fremgangen i andelen af sager med VUM betyder, at handleplanens mål om at have VUM i 65 procent ved udgangen af 2014, er indfriet. I 23 procent af sagerne anvendes der ikke VUM, hvilket svarer til 61 sager. Det fremgår dog, af kommunens data, at der i 29 af disse sager er ved at blive gennemført en VUM-udredning. Fremadrettet må de derfor forventes, at en endnu større andel af CFHs sager vil indeholde VUM. Figur 4.3: Andelen af VUM, januar 2015 og april-maj 2014 Januar 2015 (N=268) 75% 23% 1% April-maj 2014 (N=289) 39% 53% 7% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ikke relevant Ingen data Note: Følgende paragraffer er ikke en del af opgørelsen: 1, 12, 100-cøliaki og 110. Det samme gælder 96 BPA, som varetages af CPO og ikke i CFH. 23

24 4.1. Lovmedholdelighed Voksenområdet handleplaner Figur 4.5 viser andelen af handleplaner i CFH s voksensager. 1, 12, 97, 100, 100-cøliaki og 110 ikke inkluderet i opgørelsen, da der i disse sagstyper ikke er lovkrav om handleplan. Handleplanen angiver som mål, at der ved årsskiftet 2014/2015 er handleplaner i 95 procent af sagerne Det fremgår af opførelsen, at der netop er handleplaner i 95 procent af sagerne, og at måltallet fra CFH s handleplan dermed er nået. Figur 4.5: Andelen af handleplaner, januar 2015 Januar 2015 (N=202) 95% 2% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ikke relevant Ingen data Note: Følgende paragraffer er ikke en del af opgørelsen: 1, 12, 97, 100, 100-cøliaki og 110. Det samme gælder 96 BPA, som varetages af CPO og ikke i CFH. 24

25 4.1. Lovmedholdelighed Børnehandicap opfølgning Der er forskellige krav til kadencen for opfølgning, afhængigt af hvilke foranstaltningstyper, der er tale om. Mens 41 og 42 har et krav om årlig opfølgning, er der krav om halvårlig opfølgning i 52-sager og 76-sager. 52 omfatter fx anbringelser i plejefamilie og på døgninstitutioner. Det fremgår af figur 4.6a, at 61 procent af sager med 52-foranstaltning på børnehandicapområdet, er fulgt op inden for den lovbundne frist på et halvt år. Det betyder, at der ikke er foretaget rettidig opfølgning i de resterende 33 procent af sagerne i ingen af sagerne er det dog mere end to år siden, der sidst er fulgt op. I 2 sager, svarende til 6 procent, er der ikke registreret data. Der er foretaget rettidig opfølgning i 70 procent af 41-sagerne. 22 procent af sagerne er fulgt op inden for de sidste 1-2 år, og i 5 procent af sagerne er det mere end to år siden, der sidst er fulgt op. For 42-sager er der foretaget den lovpligtige opfølgning inden for 1 år i 77 procent af sagerne. I 18 procent af sagerne er det mellem 1 og 2 år siden, der sidst er fulgt op, mens 2 procent af sagerne ikke er fulgt op i over 2 år. Målet i handleplanen er, at der ved årsskiftet 2014/2015 er foretaget opfølgning i 80 procent af sagerne. Mens opfølgningskadencen i 42- sager er meget tæt på de 80 procent, er opfølgningen i 41-sager og 52-sager endnu et stykke fra målopfyldelse på børnehandicapområdet. Figur 4.6a: Opfølgning fordelt på paragraffer, hvor der er lovkrav om opfølgning halvårligt. Januar (N=31) 61% 23% 10% 6% 76 (N=4) 25% 50% 25% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Under ½ år ½-1 år 1-2 år Over 2 år Intet data Figur 4.6b: Opfølgning fordelt på paragraffer hvor der er lovkrav om opfølgning årligt. Januar (N=100) 70% 22% 5% 2% 42 (N=62) 77% 18% 2% 2% 25 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Under 1 år 1-2 år Over 2 år Ikke relevant Intet data

26 4.1. Lovmedholdelighed Børnehandicap handleplaner Der er lovkrav om at udarbejde handleplaner i 52-sager. CFH s handleplan har som målsætning, at der skal foreligge handleplaner i 90 procent af sagerne i januar Status ved årsskiftet 2014/2015 er, at der handleplaner i 77 procent af 52-sagerne og 50 procent af 76-sagerne, og målsætningen er således ikke nået, men grundet det forholdsvis lille antal 52 og 76- sager, skal der antalsmæssig ikke udarbejdes mange handleplaner for at nå målsætninger. Der er ikke krav om handleplaner i 42-sager, og er da også kun udarbejdet handleplaner i meget få af disse sager. Det kan dog være relevant at udarbejde handleplaner i disse sager med henblik på at kunne forventningsafstemme med forældrene og løbende følge op på relevansen af indsatsen i forhold til målet. Figur 4.7: Andelen af handleplaner, januar (N=31) 77% 23% 76 (N=4) 50% 50% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej 26

27 4.1. Lovmedholdelighed Socialområdet for børn og unge opfølgning Langt hovedparten af sager på det sociale område for børn og unge vedrører 52- og 76-foranstaltninger, hvor lovkravet er for opfølgningen er et halvt år. I handleplanen var der fastsat et mål om opfølgning i 95 procent af sagerne på dette område. Som det fremgår af figur 4.8, er dette opfyldt for 85 procent af 52-sagerne og 89 procent af 76-sagerne, og målet fra handleplanen er således endnu ikke opfyldt. Det er dog positivt, at der slet ikke ses sager, hvor det er mere end 2 år siden, der sidst er fulgt på og kun i meget få sager, hvor det er mere end 1 år siden. Figur 4.8: Opfølgning fordelt på paragraffer, januar (N=119) 85% 7% 2% 5% 2% 76 (N=44) 89% 7% 2% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Under ½ år ½-1 år 1-2 år Ikke relevant Intet data 27

28 4.1. Lovmedholdelighed Socialområdet for børn og unge handleplaner Loven tilsiger, at der skal udarbejdes handleplan på 52-sager, og målet i CFHs handleplan er, at der skal foreligge handleplaner i 95 procent af sagerne. Der er udarbejdet handleplaner i 95 procent af 52-sagerne, hvormed det i handleplanen fastsatte mål nås. For 52 og 76 drejer det sig samlet set kun om 8 sager, hvor der ikke er udarbejdet handleplan. Figur 4.8: Handleplaner fordelt på paragraffer, januar (N=126) 95% 3% 2% 76 (N=46) 87% 9% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ikke relevant Intet data 28

29 4.2 Ledelsestilsyn Med hensyn til sagsbehandlingen anbefalede Deloitte i den seneste evaluering fra april-maj 2014, at: At der fastholdes et fokus på faglighed, men skaleres ned på kompetenceudvikling med henblik på at give rådgiverne arbejdsro og forankre de nye metoder, tilgange og systemer i praksis. At der gennemføres opfølgning i alle sager og at der i forbindelse med disse sker en generel genopretning af kvaliteten i de sager, hvor udredningen/undersøgelsen er af ældre dato. At der udvikles retningslinjer for indhentning af samtykke og parthøring i sagerne og dokumentation af, at dette er sket. At der generelt sikres synlig borgerinddragelse i voksensagerne ved at borgerens perspektiv tydeligt fremgår af sagen i børne- og ungesager, ved at der som hovedregel gennemføres børnesamtale. At der arbejdes med sikre systematikken i sagerne. At der arbejdes med mål og handleplaner, således at disse som udgangspunkt findes i sagerne (udtaget 41 og 100). At der udarbejdes afgørelser i alle sager. At serviceniveauet anvendes meget, tydeligt og at der er overvejelser om alternative indsatser som hovedregel. At der sker en lokal kvalitetssikring både i teamet og ved faglig leders løbende ledelsestilsyn. At det kan overvejes at gennemføre et eksternt ledelsestilsyn om et år. Handleplan 2014/2015 Jf. afsnit 2.5 om ledelsestilsyn ovenfor, er målet i handleplanen er, at funktionslederne gennemfører ledelsestilsyn i 20 sager hvert kvartal, og at det første ledelsestilsyn skal gennemføres i oktober Midtvejsstatus Det første ledelsestilsyn blev gennemført af funktionslederne i oktober 2014 som foreskrevet i handleplanen. Dette blev ligeledes gennemgået i afsnit 2.5 ovenfor. Med henblik på at følge op på udviklingen i CFH er det desuden besluttet, at Deloitte i forbindelse med denne midtvejsstatus gennemfører et udvidet ledelsestilsyn. I det følgende gennemgås resultatet af dette ledelsestilsyn, som bygger på Deloittes gennemgang af 50 sager. Først præsenteres resultaterne fra team tidlig indsats sager, herefter familieteamet, voksehandicaptemaet og børnehandicapteamet. Deloittes anbefalinger til den videre udvikling af sagsbehandlingen præsenteres løbende i det følgende for hvert team. Opsamling på konklusioner Samlet set er der en positiv udvikling i forhold til tidligere ledelsestilsyn. Der er dog stadig potentiale for udvikling af bevillingsgrundlaget særligt på børnehandicapområdet. På voksenområdet kan VUM systematikken og funktionsvurdering med fordel anvendes mere målrettet i sagerne. Herudover kan der med fordel sættes fokus på handleplaner og formulering af individuelle og konkrete mål således at disse kan udgøre både et grundlag for samarbejde med borger og udfører samt et vigtigt grundlag for opfølgning på resultater. Endelig bør der på alle områderne sættes fokus på opfølgningen og herunder opfølgning på både mål, behov og indsats. 29

30 4.2 Ledelsestilsyn Ledelsestilsyn team tidlig indsats Der er gennemgået 10 sager fra team tidlig indsats, som alle er enten 11 sager eller råd og vejledningssager efter 10. Kravene til denne type sager er markant anerledes end andre sagstyper. Af de 10 gennemgåede sager er de 8 råd- og vejledningssager, mens 2 er 11-sager. I det følgende gennemgås først resultaterne fra de 2 11 sager, og herefter de 8 råd- og vejledningssager. I den ene 11-sag er der vurderet behov for at udarbejde en børnefaglig undersøgelse, mens dette ikke er tilfældet i den anden. Den børnefaglige undersøgelse lever stort set op til kravene, men mangler dog et samtykke til undersøgelse fra forældremyndighedsindehaveren, og er ikke gennemført inden for fristen på 4 måneder. Herudover savnes der en mere konkret opfølgning på målene i handleplanen Ud af de 8 råd og vejledningssager, er 6 håndteret helt som de skal, og der er reageret på underretningerne. I yderligere én sag er der igangsat en undersøgelse. I en enkelt råd og vejledningssag vurderes det, at der burde have været igangsat en børnefaglig undersøgelse, som aktuelt udestår. I den videre udvikling af sagsbehandlingen, anbefaler Deloitte: At det overvejes at skærpe opmærksomheden om, hvilke fokusområder der er relevante ift. overvejelse om iværksættelse af en 11 indsats. 30

31 4.2 Ledelsestilsyn Ledelsestilsyn - familieteamet For familieteamet er der gennemgået i alt 20 sager 10 fra børneteamet og 10 fra ungeteamet. I 13 af de 20 sager er der vurderet at være behov for en 50- undersøgelse. På baggrund heraf er der udarbejdet 13 BFU. Yderligere er der 1 sag, hvor der er udarbejdet en undersøgelse, hvor det ikke er angivet, hvorvidt der er tale om en 50. I de restende 6 sager er status følgende: I 2 sager er der vurderet behov for en 50-undersøgelse og BFU er i gang, 2 sager bygger på et meget gammelt grundlag og 2 udredninger mangler. I det følgende gennemgås kvaliteten af de 14 sager, hvor der foreligger en færdig BFU. Den børnefaglige undersøgelse: I en forholdsvis stor andel af de børnefaglige undersøgelser, er der ikke anført en slutdato, og det er derfor ikke tydeligt angivet, at undersøgelsen er gennemført rettidigt på det foreliggende grundlag. Der er fortsat en uklar praksis for indhentning af samtykke i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse fra forældre og ung over 15. I 8 af de 13 sager er der således angivet samtykke fra forældremyndighedsindehaver. Det samme er tilfældet ift. parthøring, som savnes i hovedparten af sagerne. Her er der ikke gennemført partshøring i 12 af de 14 sager. I 12 sager vurderes de relevante behovsområder at være beskrevet og i to sager er de delvist dækket. I ingen af sagerne, vurderes de ikke at være dækkede. I 11 sager er barnets/den unges og forældres ressourcer og problemer omfattet af udredningen - dette er ikke tilfældet i én sag og delvist i to sager. I 13 af de 14 sager fremgår det, hvem der er kilde til oplysningerne i en enkelt fremgår det delvist. I 12 sager er det vurderet, at omfanget af undersøgelsen tilsvarer formålet, mens dette ikke er tilfældet i en enkelt sag, og delvist i yderligere én sag. Ingen af sagerne er præget af overoplysning. 31 I 13 sager vurderes analysen at være dækkende og god. I de en enkelt er analysen kortfattet eller fraværende. I 12 af sagerne er den faglige vurdering dækkende ift. problemstillingerne og giver begrundet stillingtagen til barnets/den unges situation, støttebehov og relevant indsats. I én af sagerne er den delvist god og dækkende, men dette ikke er tilfældet i den sidste af de 14 sager. Handleplaner Ud af de 20 sager pågår udredningen endnu i 2 af sagerne, og en handleplan er derfor endnu ikke relevant. Af de resterende 18 sager, hvor der bør være handleplaner, foreligger der handleplaner i 14 af sagerne. I 3 sager mangler handleplaner. I en sag er der en handleplan, som ikke er aktuel og derfor ikke vurderet. Af de 14 aktuelle handleplaner er der i 8 angivet operationelle og målbare mål. Dette er delvist tilfældet i 4 sager og slet ikke i 2 sager. Kun i 3 af de 14 handleplaner er foranstaltningens forventede varighed angivet. Det fremgår ikke klart i sagerne, om der er taget stilling til kommunens serviceniveau. Opfølgning: I 14 af de gennemgåede sager er der fulgt rettidigt op. Herudover er det i 2 sager for tidligt at undersøge dette, mens det i én enkelt sag er uklart, hvorvidt der er sket rettidig opfølgning. De resterende 3 af de 20 sager er fortsat under udredning og opfølgning er derfor ikke relevant. Det er imidlertid kun i 1 sag, hvor det tydeligt fremgår, at der er fulgt op på både indsats, mål og behov. I den videre udvikling af sagsbehandlingen, anbefaler Deloitte: At der fortsat er fokus på at udarbejde gode undersøgelser At opstille operationelle mål i handleplaner og følge systematisk og tydeligt op på mål, behov og indsats i opfølgningerne

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Indsatser Formål Resultatmål frem til 31. december 2014 Ledelsesinformation Der er etableret en fast kadence for og udvikling af skemaer,

Læs mere

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Rebild Kommune Opsamling Deloitte Consulting 4. november 2013 Indhold 1. Grundlag 2. Konklusioner 3. Anbefalinger 4. Øvrige perspektiver - 2 - 1. Grundlaget Ledelsestilsyn

Læs mere

Bilag 1: Status på kvaliteten i sagsbehandlingen i Familieafsnittet

Bilag 1: Status på kvaliteten i sagsbehandlingen i Familieafsnittet NOTAT Center for Familie og Forebyggelse Bilag 1: Status på kvaliteten i sagsbehandlingen i Familieafsnittet Målet med bilaget er i mere detaljeret form at informere om status på kvaliteten i sagsbehandlingen

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2015

Tilfredshedsundersøgelse 2015 Spørgsmål 6 Tilfredshedsundersøgelse 25 I tabellen vises gennemsnittet af besvarelserne. Parenteserne viser sidste års resultat. = Laveste tilfredshed = Højeste tilfredshed ØVRIGE BRUGERE SUPERBRUGE RE

Læs mere

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Afrapporter af genopretnsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune September Mål Handl Indikatorer Status Tid/Deadline Øget faglighed og opfølgn Socialfaglig ledelse, opnormer Medio august Bedre

Læs mere

Evaluering af CFH Rebild Kommune

Evaluering af CFH Rebild Kommune Evaluering af CFH Rebild Kommune Maj 2014 Indhold 1. Formål og fokus 2. Organisering 3. Ressourcer 4. Styringsredskaber 5. Ledelsestilsyn sagsbehandling 2 1. Formål og fokus 3 Formål og fokus Baggrund

Læs mere

Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august initiativer i Velfærdsrådgivningen

Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august initiativer i Velfærdsrådgivningen Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august 2016. Task force anbefalinger Politik og strategi Fastsætter konkrete målsætninger for voksenhandicapområdet. Tilretter de nævnte styringsdokumenter i forhold

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Rapport vedrørende undersøgelse af registreringer i BUS-systemet i Børnefamiliecenter København

Rapport vedrørende undersøgelse af registreringer i BUS-systemet i Børnefamiliecenter København Rapport vedrørende undersøgelse af registreringer i BUS-systemet i Børnefamiliecenter København Undersøgelsens rammer og indhold Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, om der er foretaget registreringer

Læs mere

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Afrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Afrapporter af genopretnsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Januar Mål Handl Indikatorer Status Tid/Deadline faglighed og opfølgn Socialfaglig ledelse, opnormer Medio august Bedre tværfagligt

Læs mere

04-05-2015. Til Økonomiforvaltningen. Sagsnr. 2015-0002378. Dokumentnr. 2015-0002378-1

04-05-2015. Til Økonomiforvaltningen. Sagsnr. 2015-0002378. Dokumentnr. 2015-0002378-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for administration NOTAT Til Økonomiforvaltningen Status på fokuspunkterne for forvaltningens arbejde for bedre sagsbehandling mv. Baggrund Sundheds-

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015

Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015 + Faglige kvalitetsoplysninger (FKO) på det voksenspecialiserede socialområde Frederiksberg Kommune, 1. december 2015 + Rammerne for arbejdet med Faglige Kvalitetsoplysninger (FKO) Politisk beslutning

Læs mere

Ledelsestilsyn i Familieafdelingen:

Ledelsestilsyn i Familieafdelingen: Ledelsestilsyn i Familieafdelingen: Dette er en beskrivelse af ledelsestilsynet i Familieafdelingen i Halsnæs Kommune. Ledelsestilsynet er drøftet med Socialministeriets Task Force og udviklet i samarbejde

Læs mere

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)

DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Myndighedsafdelingen Helle Støve DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DUBU og afsæt for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1

Læs mere

Handlingsplan - Familieområdet

Handlingsplan - Familieområdet Notat Handlingsplan - Familieområdet Kommunaldirektørens område og Familieafdelingen Økonomi Ramsherred 5 5700 Svendborg 1. Status. Udvikling i sagstal og udgifter 2007 2009 Baggrunden for de iværksatte

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS)

DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS) DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS) Arbejdet med borgerens individuelle plan i Bosted Version 1.0 16. august 2015 1 1.0 Indledning FKO er et dokumentationsredskab til

Læs mere

Sammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM)

Sammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM) Sekretariat for rammeaftaler, august 2014 Sammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM) Resumé: På baggrund af temadagens drøftelser og kommunernes besvarelse af

Læs mere

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter. Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,

Læs mere

Standard for sagsbehandling.

Standard for sagsbehandling. Standard for sagsbehandling. Overordnet og sammenhængende børnepolitik Hjørring Kommune Juni 2009 Indhold. Indhold.... 1 Indledning... 3 1. Standard for tidlig indsats, herunder sikring af underretninger

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger

Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger Punkt 6. Godkendelse af administrationsgrundlag og tilsyn med private pasningsordninger 2016-011001 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at forvaltningen

Læs mere

REBILD KOMMUNE REFERAT. Handicaprådet. Mandag den 11. Marts 2013. Mødested: Administrationsbygningen i Terndrup Mødelokale: Mødelokale 3

REBILD KOMMUNE REFERAT. Handicaprådet. Mandag den 11. Marts 2013. Mødested: Administrationsbygningen i Terndrup Mødelokale: Mødelokale 3 REBILD KOMMUNE Handicaprådet REFERAT Mandag den 11. Marts 2013 Mødested: Administrationsbygningen i Terndrup Mødelokale: Mødelokale 3 Afbud: Britta Fraværende: Laila deltog fra kl. ca. 17:00 Kontakt: Handicaprådet

Læs mere

Baggrund og løsningsbeskrivelse DUBU 2.0

Baggrund og løsningsbeskrivelse DUBU 2.0 Baggrund og løsningsbeskrivelse DUBU 2.0 1 Formål Det overordnede formål med DUBU-systemet er at skabe bedre styring og sagsbehandling på området Udsatte børn og unge. Systemet skal både understøtte den

Læs mere

Aftale for Social- og Handicapcentret

Aftale for Social- og Handicapcentret Aftale for Social- og Handicapcentret Overskrifter for aftalens mål Fælles mål: 1 Borgeren i centrum via rehabilitering 2 Faglig og økonomisk bæredygtighed ved hjælp af mål og opfølgning Øvrige mål: 3

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Socialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Socialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Socialafdelingen V/socialchef Hanne Manata Resultater børn, unge og familier Organisering i familiegrupper Modtagelser X antal makkerskaber heraf 1 ungemakkerskab Hjemme-hos/støtte-kontaktpersoner Psykolog

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune

Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Bilag 5 Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet i Frederiksberg Kommune Midtvejsevaluering (medio 2011) Indsats vedr. håndtering og nedbringelse af sygefraværet igangsattes i marts 2010

Læs mere

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken

Læs mere

Udviklingsplan for det specialiserede børneområde

Udviklingsplan for det specialiserede børneområde Udviklingsplan Center for Familie og Forebyggelse 9. januar 2017 Forord Denne udviklingsplan tager afsæt i analyserapport fra Socialstyrelsens Task Force på det specialiserede børneområde, der er offentliggjort

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

Handleplan og prioriterede indsatsområder på baggrund af BDO s anbefalinger Center for Unge (CFU)

Handleplan og prioriterede indsatsområder på baggrund af BDO s anbefalinger Center for Unge (CFU) Handleplan og prioriterede indsatsområder på baggrund af BDO s anbefalinger Center for Unge (CFU) 1. Indledning På baggrund af budgetstyringsanalysen og de heraf afstedkomne anbefalinger fra BDO, er følgende

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier

Tilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid

Læs mere

UDVIKLINGSSTRATEGIEN I SAMSPIL MED BORGERNE SKABER VI DEN BEDST MULIGE TRIVSEL OG UDVIKLING HOS BØRN, UNGE OG FAMILIER FAMILIEAFDELINGEN

UDVIKLINGSSTRATEGIEN I SAMSPIL MED BORGERNE SKABER VI DEN BEDST MULIGE TRIVSEL OG UDVIKLING HOS BØRN, UNGE OG FAMILIER FAMILIEAFDELINGEN UDVIKLINGSSTRATEGIEN I SAMSPIL MED BORGERNE SKABER VI DEN BEDST MULIGE TRIVSEL OG UDVIKLING HOS BØRN, UNGE OG FAMILIER FAMILIEAFDELINGEN HVAD HAR VI ARBEJDET MED DE BORGERRETTEDE VISIONER EN TIDLIG OG

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

IMPLEMENTERING AF STRATEGI OG HANDLEPLAN - ANALYSE AF SERVICELOVSSAGER AFRAPPORTERING 8. DECEMBER 2017 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

IMPLEMENTERING AF STRATEGI OG HANDLEPLAN - ANALYSE AF SERVICELOVSSAGER AFRAPPORTERING 8. DECEMBER 2017 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING IMPLEMENTERING AF STRATEGI OG HANDLEPLAN - ANALYSE AF SERVICELOVSSAGER AFRAPPORTERING 8. DECEMBER 2017 DAGSORDEN Hvad har BDO undersøgt? Hvordan har vi gjort det? Resultaterne Opmærksomhedspunkter HVAD

Læs mere

SEL 41 og 42 Merudgifter til børn og tabt arbejdsfortjeneste Det specialiserede børn- og ungeområde

SEL 41 og 42 Merudgifter til børn og tabt arbejdsfortjeneste Det specialiserede børn- og ungeområde Langeland Kommune Fredensvej 1 Rådhuset 5900 Rudkøbing Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Langeland Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 16. september

Læs mere

Ny børnefaglig undersøgelse iht. LSS 50

Ny børnefaglig undersøgelse iht. LSS 50 Ny børnefaglig undersøgelse iht. LSS 50 Nr. Aktør Aktivitet Beskrivelse Uge 1 1. Teamleder Sagsbehandler 2 Sagsbehandler Overlevering af ny undersøgelsessag 0,25 time Uge 1: Indkaldelse til underretningsmøde

Læs mere

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter).

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter). Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Socialområde. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter). Allerød kommune.

Læs mere

1. Projektbeskrivelse

1. Projektbeskrivelse Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension Punkt 10. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension 2014-24969 Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

Effektivitet med kunden i fokus

Effektivitet med kunden i fokus Effektivitet med kunden i fokus Hvordan en moderniseringsproces i organisationen har skabt øget effektivitet, bedre service og en mere inspirerende arbejdsplads i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Casebeskrivelse

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Statusrapport. Task Force på børne- og ungeområdet Rebild Kommune 21-08-2014 1/36

Statusrapport. Task Force på børne- og ungeområdet Rebild Kommune 21-08-2014 1/36 Statusrapport Task Force på børne- og ungeområdet Rebild Kommune 21-08-2014 1/36 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Task Forcens vurdering 4 Bilag 1: Statusmåling af konkrete sager 11 Bilag 2: Rebild

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Økonomiudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 21-09-2011 Dato: 29-08-2011 Sag nr.: ØU 199 (SOSU 83) Sagsbehandler: Christian Hjorth Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

NOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs:

NOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs: NOTAT Til Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget Kopi Fra Emne Team Tværs Team Tværs-samarbejdet I marts 2014 blev Notat vedr. forstærket indsats for unge mellem

Læs mere

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade Ringsted januar 2012 Revideret ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Projekt Koordineret rehabilitering til personer

Læs mere

NOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet

NOTAT. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet NOTAT 2. januar 2017 Journal nr. Kommissorium for udvikling af en faglig og økonomisk bæredygtig plan for familieområdet Sagsbehandler SUJKR Indledning og baggrund I budget 2017 blev det besluttet at der

Læs mere

at bestyrelsen godkender forslag til Service Level Agreements (SLA)

at bestyrelsen godkender forslag til Service Level Agreements (SLA) INDSTILLING 17. Godkendelse af Service Level Agreements (SLA) Bestyrelsen skal med afsæt i principaftalen for Hovedstadens Beredskab godkende forslag til Service Level Agreements (SLA) for myndigheds-

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Evaluering Slutrapport

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Evaluering Slutrapport Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Evaluering Slutrapport Marts 2015/ Projektnummer: 62151 Journalnummer: 29.00.00-A00-11965 1. GENEREL INFORMATION

Læs mere

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område

Den Fælles Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling på det sociale område Den Fælles Kvalitetsmodel Kvalitetsudvikling på det sociale område Statusrapport om Den Fælles Kvalitetsmodel Maj 2006 Udgivet af: Kvalitetsenheden Økonomi- og Sekretariatsafdelingen Psykiatri-og Socialforvaltningen

Læs mere

Bisidderordningen for børn og unge

Bisidderordningen for børn og unge Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller

Læs mere

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet. N OTAT Invitation Implementering af modeller for bedre sammenhæng KL inviterer kommuner til at indgå i afprøvning af modeller for bedre sammenhæng mellem beskæftigelses-, sundheds- og social området. Modellerne

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Ledelsesinformation. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

Voksenudredningsmetoden. Ledelsesinformation. VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Voksenudredningsmetoden. Ledelsesinformation VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formål 2. VUM og information til styring og udvikling 3. Erfaringer og potentiale 4. Praktiske eksempler 5. Læring

Læs mere

Projektansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd

Projektansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd Projektansøgning til Det Lokale Beskæftigelsesråd Ansøgningen sendes til: LBR Koordinator Tina Juul Kjellberg LBR/Jobcenter Frederikshavn Parallelvej 27,2. th. 9900 Frederikshavn Ved udfyldelse af ansøgningsskemaet

Læs mere

Kvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning

Kvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning Kvalitetsstandard Kontant tilskud til hjælperordning Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 25.05.2016. Servicelovens 95 Lovgrundlag Stk. 1 Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

Ældrecenterlederen refererer til Centerchefen for Pleje og Omsorg.

Ældrecenterlederen refererer til Centerchefen for Pleje og Omsorg. 1 - Funktionsbeskrivelse Center Pleje og Omsorg for Ældrecenterleder Funktionsbeskrivelse Funktion Nærmeste overordnede Linjefunktion Ansvarsområde Ældrecenterleder Ældrecenterlederen refererer til Centerchefen

Læs mere

Handleplan for nedbringelse af tvang

Handleplan for nedbringelse af tvang Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen NOTAT Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 45 11 20 00 Direkte 45112015 Fax 45 11 20 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Dato: 15. juni

Læs mere

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG

EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG EVALURING AF FRIKOMMUNE FORSØG Fritagelse for frit valg på hjælpemidler ( 112) og boligændringer ( 116) Marts 2016 INDHOLD 1.0 Indledning 2 1.1 Sammenfatning 2 1.2 Beskrivelse af forsøget 2 2.0 Evalueringsmetode

Læs mere

Formål med ressourceteam

Formål med ressourceteam Hver dag møder over 30.000 børn og unge op i en af Københavns Kommunes daginstitutioner, fritidsinstitutioner og klubber. Der har vi muligheden for i samarbejde med forældrene at skabe trygge, livsduelige

Læs mere

Gevinster og potentialer ved fuld implementering af VUM og vejen derhen. KLs Handicap- og psykiatrikonference 18. november 2015

Gevinster og potentialer ved fuld implementering af VUM og vejen derhen. KLs Handicap- og psykiatrikonference 18. november 2015 Gevinster og potentialer ved fuld implementering af VUM og vejen derhen KLs Handicap- og psykiatrikonference 18. november 2015 Disposition Gevinster ved en fuld implementering af VUM VUM implementeringsbarometer

Læs mere

Borgerrådgiverens årsberetning 2014.

Borgerrådgiverens årsberetning 2014. Borgerrådgiverens årsberetning 2014. Borgerrådgivningen i Holbæk Kommune har eksisteret siden den 1. januar 2007 efter beslutning truffet af Byrådet den 29. november 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen.

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Børne- og undervisningsudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Børne- og undervisningsudvalg BUR i Broby BUR-MED-Udvalget har ønsket en sammenlægning fra oprindelig 3 lokaliteter til nu et samlet BUR i Broby. Der er indregnet en OEI-effektiviseringsgevinst på 750.000 kr. årligt fra 2012. Det forventes

Læs mere

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

FAGLIG LEDELSE OG STYRING FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION

Læs mere

Økonomiudvalget. Resume og høringssvar

Økonomiudvalget. Resume og høringssvar Økonomiudvalget Resume og høringssvar Budget 2014-2017 Resume: Fra ledelsesområdet Visitation Handicap og psykiatri og Ydelsen, kontanthjælp, MED udvalget på sygedagpenge/fleksjob området og centerstaben

Læs mere

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.

Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s. Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.

Læs mere

Driftsaftale 2013. Socialområdet

Driftsaftale 2013. Socialområdet Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...

Læs mere

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde En central metode til at sikre den politiske styring af det specialiserede socialområde er at fastlægge et klart og operationelt

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016

Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016 Aftale mellem Varde Byråd og Træning & Rehabilitering 2016 Udvalgsformand Thyge Nielsen Leder Lilian Bertelsen Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet i følgende dokumenter:

Læs mere

Center for ophold, botilbud, familiepleje

Center for ophold, botilbud, familiepleje Center for ophold, botilbud, familiepleje Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

#BREVFLET# Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens administrationsgrundlag for det driftsorienterede tilsyn med tilbud til borgere med særlige behov

#BREVFLET# Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens administrationsgrundlag for det driftsorienterede tilsyn med tilbud til borgere med særlige behov #BREVFLET# Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens administrationsgrundlag for det driftsorienterede tilsyn med tilbud til borgere med særlige behov Gældende fra 2014 Indhold Hvad er et driftsorienteret

Læs mere

Bedre kvalitet i sagsbehandlingen i børnesager. Ledelsens tiltag (kort version)

Bedre kvalitet i sagsbehandlingen i børnesager. Ledelsens tiltag (kort version) Bedre kvalitet i sagsbehandlingen i børnesager Ledelsens tiltag (kort version) Indledning Lejre Kommunes revisionsfirma PwC gennemførte i efteråret 2015 en sagsrevision, på det specialiserede børneområde.

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Tilsynsnotat Rudme Friskoles børnehave

Tilsynsnotat Rudme Friskoles børnehave Tilsynsnotat Rudme Friskoles børnehave Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb Børne- og Socialministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb Task Forcen tilbyder rådgivning

Læs mere

Notat. Fåborg-Midtfyn Kommune Børne- og Unge Rådgivningen. Eksternt ledelsestilsyn med børn og unge sager

Notat. Fåborg-Midtfyn Kommune Børne- og Unge Rådgivningen. Eksternt ledelsestilsyn med børn og unge sager Notat Fåborg-Midtfyn Kommune Børne- og Unge Rådgivningen Eksternt ledelsestilsyn med børn og unge sager Maj måned 2010 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 FORMÅL... 3 3 METODE... 3 3.1 Opstartsmøde...

Læs mere

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet Faglig

Læs mere

Aftale 2013. Børnehavens navn

Aftale 2013. Børnehavens navn Aftale 2013 Børnehavens navn Jammerbugt kommune Harriet Meisner Søren Brink Tine Hedemann Tjell Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for 2013-1 - 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring

Læs mere

Udfordringer i sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge

Udfordringer i sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge Udfordringer i sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge Ankestyrelsens velfærdsundersøgelser Oktober 2010 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Udfordringer i sagsbehandlingen på området

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Ballerup Kommune 2015

Ballerup Kommune 2015 Ballerup Kommune 2015 Center for Børn og Ungerådgivning Det specialiserede børneområde PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Revision af områder med refusion

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Sørvad Plejecenter Langgade 16, 7550 Sørvad Helle Sjøstrand Sørensen. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Sørvad Plejecenter Langgade 16, 7550 Sørvad Helle Sjøstrand Sørensen. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Plejecentre Dato: 7.08.015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Sørvad Plejecenter Langgade 16, 7550 Sørvad Helle Sjøstrand Sørensen Pia

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere