truer velfærden Mad for hjernen nr august

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "truer velfærden Mad for hjernen nr 7 2010 12. august"

Transkript

1 nr august Kost & Ernæringsforbundet Køkkenlukninger truer velfærden Færre køkkener og færre hænder bliver konsekvensen af spareplaner i kommunerne. Spareorkan på vej. Side 8 Mad for hjernen Træning i køkkenet kan være et skridt tilbage mod en normal tilværelse. Alle venter på maden. Side 4

2 Klamt. Frugt og grønt skal skylles. Det kan indeholde bakterier og virus, der kan gøre os syge. I de kommende uger kører Fødevarestyrelsen en clean eller klam hygiejne-gyserfilm, der skal huske os på at skylle importeret salat, spirer, krydderurter, frugt og bær, som i nogle lande vandes med kloakvand. Musklerne holder os unge Lediggang er roden til alt ondt. Det har vi hørt før. Og nu kommer sundhedsprofessor Bente Klarlund Pedersen med endnu et argument: Vi skal ikke træne musklerne alene for at blive stærke, men også for at få dem til at producere en række hormonlignende stoffer, myokiner, der har en positiv indflydelse på rækken af livsstilssygdomme som diabetes, hjertesygdomme mm. Hun fastholder, at anbefalingen på 30 minutters motion om dagen er et minimum. Mere er bedre og mindre er katastrofalt! Det sidste bekræftes af et forsøg med en gruppe mennesker, der blev bedt om at gå så lidt som skridt om dagen hvor det normale er skridt. På bare to uger udviklede de insulinresistens, tabte muskelmasse og ophobede fedt mellem organerne. Forsøg med maratonløbere tyder desuden på, at muskelcellerne øger deres evne til at regenerere, jo hårdere de trænes. Med andre ord, motion er med til at holde os unge længere, forklarer Bente Klarlund til Politiken. 1 Et godt arbejdsliv passer familien Der skal være balance i tingene. Der skal være tid til både familien og arbejdet. Det mener Socialministeriet, der for andet år i træk uddeler Balanceprisen til en virksomhed, der gør en indsats for sine medarbejdere. Det kan være i det daglige eller gennem større projekter. Ledere og medarbejdere i små og store, offentlige og private virksomheder opfordres til at indstille deres arbejdsplads til Balanceprisen, hvis de er et sted, hvor der er godt at være. Ideerne skal kunne bruges af andre, og medarbejderne skal være involveret i udviklingen. Du kan læse mere om prisen på Socialministeriets hjemmeside. Ansøgningen skal være i ministeriet den 3. september og prisen uddeles i november. 1 Madtosset Foodie er et nyt begreb herhjemme. Det betyder en meget madinteresseret person, der følger med i og afprøver alt nyt indenfor madkultur. Kommer af det engelske ord food. Og er opfundet af den britisk-amerikanske skribent og madelsker Paul Levy, der ville adskille foodierne fra de efter hans mening mere forfinede gourmeter. 1 2

3 køkken Den liv siden hen Køkkentræning. Maden, men også arbejdet i køkkenet kan bringe hjerneskadede voksne et skridt på vejen tilbage til en normal tilværelse, fortæller Laila Akselsen. Side 4 Køkkenlukninger truer velfærden Færre køkkener og færre hænder bliver konsekvensen af spareplaner i kommunerne. Spareorkan på vej. Side 8 Mad for hjernen Træning i køkkenet kan være et skridt tilbage mod en normal tilværelse. Alle venter på maden. Side 4 nr august Kost & Ernæringsforbundet foto: kissen møller-hansen gode hverdagsmad. Selv den tarveligste kost får en forøget velsmag, når øjet med velbehag hviler på det hvide linned, det blanke porcelæn, de klare glas og tanken om en flink husmor knytter sig dertil. Det skrev Madam Mangor i 1865 og var således allerede dengang inde på, at et måltid er mere, end de råvarer, det er tilberedt af. Fra bogen: Syn på mad og drikke i 1800-tallet, Ole Hyldtoft, Tusculanum. Halal muligt Halalpizza, ditto burger og andre færdigretter. Det er måske, hvad vi har i vente i de danske supermarkedskæder inden længe. Mens det tidligere var forbeholdt den muslimske slagter at sælge halal, har de store fødevareproducenter fået øjnene op for et nyt marked. Og i Frankrig er de godt på vej til at fylde hylderne med flere og flere halalvarer til det voksende antal unge muslimer, der er vant til både supermarkeder og fastfood, skriver Politiken. 1 foto: henrik frydkjær 3 Ud med bitter squash Det er sæson for squash. Og har man squash i haven, har man ofte rigtigt, rigtigt mange og gang i eksperimenter med squash i både salater, brød, kager mv. Fødevarestyrelsen opfordrer os til at smage på squashen, bare en lille bid, før den ender i maden. Smager den bittert eller metalagtigt, skal den kasseres. Squash og andre grøntsager af agurkefamilien f.eks. agurk og melon - kan udvikle et bitterstof, curcubitacin, som kan give kvalme, mavesmerter, opkastninger og diarré. Der skal ikke mere end en god mundfuld til. 1 Tekst: Mette Jensen

4 foto: kissen møller-hansen Vi gør en forskel. Der er så meget, jeg kan hjælpe dem med, så deres hverdag bliver lettere, når de kommer hjem. Klienterne kommer lukkede og triste men vender sig langsomt udad, fortæller Laila Akselsen. 4

5 Alle venter på maden Måltidet skal sidde lige i skabet på Strandgården. Det er nemlig et højdepunkt for klienterne, der alle har pådraget sig hjerneskader og genoptrænes på stedet. Køkkenet klarer samtidig kravene om empati og indsigt i de forskellige handicaps. Klienterne har træningstider og andet på deres dagsprogram, men det, der står tilbage, er altid: Hvad skal vi ha til middag? Alle venter på maden! Måltidet har stor betydning. Derfor er det også vigtigt, at vi får serveret det korrekt efter behov og formåen, siger afdelingsøkonoma Laila Wiese Akselsen. Hun vender blikket mod de individuelle kostplaner på væggen i køkkenet på Rehabiliteringscenter Strandgården. Hver dag skal der serveres for ti klienter, der bor og genoptræner på stedet maksimalt et år, inden de skal hjem og bo igen. Alle har de fået en uventet og voldsom rusketur af livet. Hjerneblødning, blodprop, trafikulykke årsagerne er forskellige, men bundlinien den samme: en sen-hjerneskade, som kan have vidt forskellige konsekvenser for den enkelte afhængig af skadens omfang. En skade, som også spiller ind i forhold til mad og spisning. Den enkelte i centrum Denne klient har ingen mæthedsfornemmelse og spiser til fadene er tomme. Derfor får han maden portionsanrettet. Peter derimod er småtspisende og træt, så til ham laver vi proteinrige drikke. Det er før lykkedes at rette nogen op på den måde, konstaterer Laila Akselsen og fortæller om en ung mand, der fik sondemad, da han kom på Strandgården, men i dag er godt i gang med at spise selv. Jeg samarbejdede med en diætist. I starten var det hele blendet, og bare det at få mad i munden efter trekvart år var fantastisk for ham. Jeg fandt ud af, hvad han rigtig gerne vil have. Og vi gjorde meget ud af at vise ham, hvad han fik. Præsenterede det for eksempel på en tallerken, inden det var blendet, så han kunne se maden hel, fortæller Laila Akselsen. Genoptræning i køkkenet Den tør jeg godt nok ikke binde an med endnu, Sonja, siger Laila Akselsen, der har vendt sig fra kostplanerne for at se til en kage i ovnen. Neeej, den er for løs, medgiver Sonja Odgaard, der som en del af sin genoptræning arbejder i køkkenet tre formiddage om ugen. En hjerneblødning har givet hende lammelser i højre side. Umiddelbart efter indlæggelsen sad hun i kørestol og kunne kun sige ja og nej. I dag er sproget tilbage, men bevægeligheden er stadig nedsat i højre side, der også mangler følsomhed, ligesom Sonja Odgaard også har felter, hvor hun ikke kan se. I samarbejde med ergoterapeuten er det aftalt, at Sonja Odgaard skal bruge timerne i køkkenet til at øve sig i at bruge sin højre side og i at holde styr på mål, tid og opskrifter. Sætter du uret, så kagen får fem minutter mere, spørger Laila Akselsen, inden hun instruerer Sonja Odgaard i, hvordan hun skal lave marengsmassen, der skal ovenpå den halvbagte kage. Laila Akselsen står bevidst ved Sonja Odgaards højre side, så hun tvinges til at orientere sig denne vej på trods af synsbesværet. Efter instruktionen binder hun an med deling af æggene. Operationen stiller store krav til finmotorik og præcision, men lykkes med en langsom og målrettet indsats. Derefter måler hun omhyggeligt sukker af, men går så i stå. Skal jeg røre sukkeret i her, spørger hun og gør en pegende hovedbevægelse ned på den grønne skål med æggehvider. Laila Akselsen bekræfter. fortsættes næste side t Tekst: Sanne Hansen køkkenliv

6 Hverdagstræning. Arbejdet i køkkenet kan give såvel motorisk som mental træning og være med til at bidrage til en meningsfuld hverdag. Det gælder f.eks. for Finn Lydholm (th). de tværfaglige teams i huset, skriver De tænkte, at portionerne var for observationer på klienter og kommer store, men mindre portioner afhjalp med forslag på lige fod med alle ikke problemet. Det viste sig, at kvin- andre. Hun har derfor også behov for den kun kunne se maden i ene side af at føje viden om hjerneskader og kon- tallerknen og havde brug for at blive sekvenser til sin kostfaglige uddan- gjort opmærksom på den mad, der lå nelse, og det sker først og fremmest i på den anden side. det tætte, tværfaglige samarbejde på Strandgården. Mad med mening Jeg bruger mine kolleger meget. Laila Akselsen stikker hurtigt hovedet For eksempel har vi en klient nu, der ind i grovkøkkenet og konstaterer, at altid sidder og kritiserer maden ved alt går som det skal. Her er Finn Lyd- måltiderne. Jeg har spurgt om grun- holm i gang med dagens salat. t Og det er jeg klar til nu? den i teamet og ved nu, at han har det Sammen har de udvalgt grøntsa- Ja, det er du klar til nu, lyder det svært, hvis ikke alt er fuldstændigt det gerne og han foretrækker nu at stå rolige svar. samme fra dag til dag. Og han bliver alene med arbejdet. Brug for viden f.eks. slået ud af kurs, når maden er anderledes. Jeg har svært ved at huske og koncentrere mig i længere tid. Konen der- Laila Akselsen har arbejdet på Strand- Når vi ved det, så kan vi forholde hjemme kan se det, når jeg bliver træt. gården et par år. Udsigten til at kunne os til det og bliver ikke såret fagligt, Så futter jeg rundt i cirkler og så er lave det meste fra bunden, skabe et tilføjer hun. det tid til at lægge sig, forklarer Finn åbent køkken og være ligeværdigt med i arbejdet med klienterne trak i Skærpet opmærksomhed Lydholm med et skævt smil. En blødning i hjernen efterfulgt af hende, da hun så stillingsopslaget. Laila Akselsen deltager også i kurser fire gange meningitis for to år siden Hun mønstrede dog også en vis ner- på Strandgården, senest et neuropæ- forandrede den tidligere lydteknikers vøsitet for klient-gruppen. dagogisk dagkursus om hjerneskader liv. Det der med hjerneskadede det og konsekvenser. Undervisningen gav Ideen med at invitere Finn Lydholm kendte jeg ikke noget til. Jeg fore- mange aha-oplevelser i forhold til at med i køkkenet er, at madlavning, stillede mig sådan nogle halvvisne forstå klienternes reaktioner. Og den som han altid har holdt af, kan være grøntsager. Men det er meget bedre gav blod på tanden: med til at skabe en meningsfuld hver- end forventet. Der er så meget, jeg kan hjælpe dem med, så deres hverdag Jeg vil lære mere! Og jeg har bedt om det, så det kommer til efteråret, dag, når han efter sommer vender hjem til sin kone og tre børn. 1 bliver lettere, når de kommer hjem. Vi siger hun. Hun understreger behovet kan gøre en forskel og følge, hvordan for at lære mere ved at fortælle om klienterne ankommer lukkede og tri- endnu en klient, en kvinde, der aldrig ste og langsomt vender sig mere og spiste sin tallerkenanretning op. I mere udad og er med, forklarer hun. køkkenet undrede de sig over, at den Fælles kompetencer ene halvdel af tallerknen altid var skrabet helt ren, mens maden lå urørt Som afdelingsøkonoma deltager hun i tilbage på den anden halvdel. 6

7 Videndeling. På Strandgården tilrettelægges måltiderne med udgangspunkt i Laila Akselsens viden om mad og måltiders betydning og kollegernes indsigt i hjerneskadens konsekvenser. foto: kissen møller-hansen Hjerneskade kan være en følge af blodprop, blødning (apopleksi), trafikulykke, iltmangel efter hjertestop, betændelse, f.eks. meningitis, eller en svulst i hjernen. Hvert år rammes cirka voksne. Man regner med, at lever med følger af hjerneskade. Det kan være lammelser, syns- og føleforstyrrelser, talevanskeligheder mm. Rehabilitering er genoptræning. Akut og livsvigtig behandling sker på sygehuset. Social genopbygning foregår i kommunerne - ved hjemmeplejens hjælp eller ved ophold på et rehabiliteringscenter. Målet er en tilværelse så nær det normale som muligt. Svenske tal anslår, at 1/3 vender tilbage til arbejdet. Kostfaglige og rehabilitering. Madlavning er en oplagt mulighed for genoptræning og der er ansat kostfaglige (medlemmer af forbundet) på flere af kommunernes rehabiliteringscentre. Læs mere Hjerneskadeforeningen: Hjernesagen: Kogebogen Food for Brains : køkkenliv

8 Spareorkan på vej mod kommunale køkkener Halvdelen af landets kommuner skal spare på køkkenområdet i 2011, og det vil med stor sandsynlighed ramme børn, gamle og køkkenansatte hårdt. Det viser en undersøgelse fra Kost & Ernæringsforbundet. Nedskæringerne bekymrer forbundet, men ikke KL. De kommunale politikere har travlt med at få budgettet for 2011 til at gå op. Regeringen har nemlig tvunget kommunerne til at nøjes med det samme beløb i 2011, som de har at drive velfærdskommuner for i Så der er optræk til økonomisk uvejr. Og det vil gå ud over den kommunale madservice. Det bekræfter en undersøgelse, som forbundet har lavet af den økonomiske situation for de kommunale køkkener. Færre køkkener med færre hænder Undersøgelsen viser, at halvdelen af de 72 kommuner, som forbundet har talt med, skal spare på køkkenområdet i Det gælder også kommuner, der allerede tidligere har været ude med sparekniven. For at spare lægger kommunerne op til at bruge mindre plads og færre hænder. De har med andre ord planer om lukning og sammenlægning af produktionskøkkener. Knap otte ud af 10 kommuner har desuden planer om at afskedige køkkenpersonale. Det gælder også i kommuner, der allerede indenfor de seneste tre år har nedlagt stillinger. Spareplaner forringer kvalitet og service Omkring halvdelen af de øverste chefer for de kommunale køkkenområder, som Kost & Ernæringsforbundet har talt med, vurderer, at de besparelser, der er skrevet ind i budgettet for 2011, får negative konsekvenser for kvaliteten og servicen. Og det vil ramme brugerne. Det er helt urimelige besparelser, der er på vej, og de vil få tydelige konsekvenser for børn og ældre og for det kost- og ernæringsfaglige personale. Endnu engang bliver de ofre for politikernes uhensigtsmæssige stramninger, siger Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry. Også hos Ældre Sagen vækker undersøgelsens resultater bekymring. Vi frygter, at nedskæringer vil føre til ringere kvalitet. Det er dybt problematisk og kan i værste tilfælde gå ud over de ældres helbred og livskvalitet, siger sundhedspolitisk konsulent Maj Vingum. I orden med færre køkkener, siger KL Formanden for social- og sundhedsudvalget i KL, Anny Winther (V), er ikke så bekymret. Hun lægger vægt på, at maden fortsat skal være god og nærende, men hun ser umiddelbart ingen problemer i, at der er udsigt til lukning af kommunale køkkener i Hver kommune skal sørge for, at de ældre har en hjemlig og hyggelig spisesituation. Det er væsentligere, end at maden bliver lavet i plejehjemmets eget køkken, mener hun. Anny Winther peger på, at det er en kommunal kerneopgave at sørge for, at blandt andre ældre, der er visiteret til at få kommunal mad, får god og nærende mad. Det er til gengæld ikke en kommunal kerneopgave at stå for produktionen af maden. Det kan private aktører gøre lige så godt, mener hun. Det holder ikke med de små køkkener ude i kommunerne i fremtiden. Hvis produktionen skal være rationel, skal maden produceres i store køkkener, og private aktører kan ofte levere samme kvalitet lige så godt og ofte billigere end de kommunale køkkener. Madproduktion er et af de fortsættes næste side t 8 Tekst: Bo Aagaard Simonsen og Mette Jensen

9 sparekøkkener Det koster alligevel. Hvis kommunerne endnu engang vælger at spare på køkkenområdet, vil de inden længe stå med massive sundhedsproblemer. Det er at spille hassard med børn og ældre borgeres sundhed, siger Ghita Parry. Tal fra undersøgelsen foto: kissen møller-hansen Kostfaglige ledere og forvaltningschefer fra 72 kommuner har besvaret Kost & Ernæringsforbundets spørgeskema vedrørende besparelser på køkkenområdet. Undersøgelsen viser: 50 procent af kommunerne har planer om nedskæringer 23 procent af kommunerne vil ændre antallet af produktionskøkkener lukke eller sammenlægge køkkener og ændre produktionskøkkener til modtagekøkkener 77 procent af de kommuner, der har planlagt besparelser, vil spare på personalet, og det betyder primært nedlæggelse af kost- og ernæringsfaglige stillinger i 49 procent af kommunerne vurderer lederne, at besparelserne vil have betydning for kvaliteten af køkkenets tilbud og service. Komm_under.pdf køkkenliv

10 foto: kissen møller-hansen t områder, hvor kommunerne ikke er skarpest til at levere varen, siger hun. Besparelserne svækker sundheden Ghita Parry er lodret uenig og mener, at Anny Winther mangler belæg for sin påstand om de kommunale køkkener. Vi har set det dokumenteret flere gange, offentlige køkkener klarer opgaven bedre end langt de fleste af de private. Eksempler fra blandt andet Holbæk Kommune og det tidligere Frederiksborg Amt viser, at maden er vendt tilbage på offentlige hænder. Private aktører giver ofte op, når de finder ud af, at de skal tage hensyn til borgernes mange individuelle behov. Det er besværligt, og det koster at yde den service. Og så bliver det svært at skabe overskud i forretningen, siger Ghita Parry. Hasard med borgernes sundhed Hvis kommunerne endnu engang vælger at spare på køkkenområdet i 2011, så vil de inden længe stå med massive sundhedsproblemer, forudser Ghita Parry. Det er at spille hasard med børn og ældre borgeres sundhed. Kommunerne vil ikke kunne leve op til det ansvar for sundhed og forebyggelse, som de fik efter kommunalreformen. I sidste ende vil det komme til at koste dem dyrt, hvis ikke madkvalitet og service og dermed borgernes sundhed prioriteres, advarer hun. 1 Én samlet familie af smagfuldt tilbehør NYHED Karryketchup Blandt Graastens dressinger finder du det ekstra pift til din burger, din salat, din sandwich eller ja, snart sagt alt, hvad der kan fryde ganen. I samme høje kvalitet som har gjort Graasten kendt og skattet gennem generationer. Kontakt Stryhns catering-konsulent for information om Graasten dressinger. Brian Lang Jacob Pazdecki Sjælland og øerne Jylland og Fyn Telefon Telefon For yderligere information: Telefon eller

11 annonce Valg af delegerede til Pensionskassen for Kost- og Ernæringsfaglige Nu får du mulighed for indflydelse Grib chancen og meld dig som kandidat fristen er 11. oktober 2010 kl Indkaldelse af kandidatforslag Din pensionskasse i PKA har et veludbygget medlemsdemokrati, der sikrer medlemmerne størst mulig indflydelse på pensionsordningen, og du kan være med til at præge udviklingen ved at være delegeret. Som delegeret har du stemmeret og mulighed for at stille forslag på generalforsamlingen, og på den måde er du med til at beslutte, hvordan din pensionskasse skal udvikle sig. Der kræves ikke specielle forudsætninger for at blive delegeret det er nok, at du interesserer dig for din pensionskasse. Som delegeret vil du automatisk blive tilbudt en række muligheder for at sætte dig ind i pensionskassens forhold. Du kan blandt andet deltage i de grund- og overbygningskurser om pensionsordningerne og pensionskassen, som PKA afholder. Stil op inden 11. oktober Ønsker du at opstille til delegeretvalget, skal du udfylde en anmeldelsesblanket. Blanketten skal være modtaget i PKA senest den 11. oktober 2010 kl På PKA s hjemmeside pka.dk kan du læse mere om valget og fra 13. september kan du anmelde dig som kandidat on-line på pka.dk. Hvis der bliver kampvalg i din valgkreds, kan du lægge en præsentation af dig selv på pka.dk. Du kan få yderligere oplysninger om valget samt få tilsendt pensionskassens vedtægt og valgregulativ ved at henvende dig til PKA Karin Svane Hansen tlf Fordeling af delegerede Der skal vælges i alt 86 delegerede. Valgkreds Antal delegerede 1. Region Hovedstaden samt medlemmer bosat uden for valgkredsene Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 6. Grønland/Færøerne 2 Oldfruer m.v. på landsplan 2 Opstillingsbetingelser Du kan opstille til delegeretvalg, hvis du er medlem af pensionskassen pr. 31. august 2010, med mindre du inden denne dato har indsendt begæring om udtrædelse af pensionskassen. Din valgkreds bestemmes af din arbejdsgivers adresse. Du kan stille op og afgive stemme i den valgkreds, hvor din indbetalerinstitution har adresse, som det hedder i valgregulativet. Medlemmer, der får indbetalt pensionsbidrag fra flere forskellige arbejdsgivere, der hører til forskellige valgkredse, bestemmer selv i hvilken af valgkredsene, de vil være kandidat. For medlemmer, der ikke modtager pensionsindbetaling fra en arbejdsgiver (pensionister, arbejdsledige mm.) er det bopælen, der afgør hvilken valgkreds, man hører til. Du kan få mere information om valgkredse og opstillingsregler på pka.dk. Her kan du også læse pensionskassens vedtægter og valgregulativ. 11

12 sparekøkkener Køkkener kæmper mod de barnagtige Vi er blevet barnagtige, vi går efter de lette løsninger, og det gælder ikke mindst politikere og embedsmænd. Det mener samfundsforskeren Johannes Andersen, der opfordrer Kost & Ernæringsforbundets medlemmer til at stå fast på deres faglighed, holdninger og værdier. Der behøver ikke at være skygge af sund fornuft i, at man som kostfaglig hele tiden skal forholde sig til køkkenanalyser og udbudsrunder. Og det er sandsynligvis usagligt, når ens øverste leder påstår, at man aldrig er bedre til sit fag, end resultatet af den seneste brugerundersøgelse viser. Rank ryggen og stå fast på det, du inderst inde tror på, lyder budskabet fra samfundsforskeren Johannes Andersen. Han er som en af de første gået i kødet på den overfladiskhed, der præger vores kultur, politik, offentlige sektor, forbrugs- og spisevaner og meget mere. Let, simpelt og hurtigt Vi er blevet barnagtige. Vi går efter det lette, det simple og det hurtige, mener lektoren fra Aalborg Universitet. Ligesom børn ser vi verden ud fra vores egne behov, og vi går ud fra, at andre anskuer tingene på samme måde som vi selv. Og det kan ikke gå hurtigt nok med at få opfyldt vores behov, for hvorfor vente, når andre ikke gør det? Voksne, som er ofre for denne barnagtige tankegang, mangler noget væsentligt. De mangler begreber, der kan løfte tingene op på et højere plan, hvor man på samme tid er i stand til at udskyde sine egne behov og have øje for helheden. Det er farligt, når den evne mangler, siger Johannes Andersen, der mener, at den barnagtige mentalitet har bredt sig langt ind i den offentlige sektor og det politiske liv. Hvad er kvalitet? Kvalitet i ældreplejen var engang noget, som de ansatte i pleje og køkkener tog sig af. De havde den faglige baggrund, og hvis noget haltede, foreslog de som regel, at der skulle tilføres flere ressourcer, beskriver Johannes Andersen. Men det koster penge, og kan let vise sig at være skruen uden ende set fra politikeres og administratorers synsvinkel. Derfor ændredes opfattelsen af velfærd sig i løbet af 1980 erne. Nu handlede det om service og markedsorientering, og lederne fik i stigende grad til opgave at styre efter økonomi. Med den ene hånd har man decentraliseret. Med den anden har man strammet skruen og kørt en benhård, central mål- og rammestyring. Man siger, at decentralisering og konkurrence vil give brugerne valgmuligheder og sikre kvaliteten. Men hvad er kvalitet i denne sammenhæng? Et tomt begreb, vurderer Johannes Andersen: Lader man borgeren vælge, kan politikerne ikke så let gøres ansvarlige, hvis varen viser sig at være dår- 12 Tekst: Carsten Tolbøll

13 lig. Så er det borgeren selv, der har optrådt uansvarligt og har truffet forkerte valg. Og ved at indrette den offentlige sektor på valgmuligheder mellem forskellige tilbud, havner man let i absurde situationer. Som når folkeskoler konkurrerer indbyrdes i at være de bedste ved at give de bedste karakterer, siger han. Kryds af og døm Johannes Andersen kritiserer evalueringskulturen, som har bredt sig i vores samfund. Bedømmelsen sker ved at krydse skemaer af på papir eller computer. Det må højst tage fem minutter, og den form for evaluering bruges overalt i dag. Brugerne bliver bedt om at bedømme alt fra hospitalsindlæggelser til plejehjemsmad. Inderst inde ved de fleste, at en reel og brugbar bedømmelse forudsætter en ordentlig dialog mellem leverandør og modtager. Alligevel tager alle afkrydsningen seriøst, for det gør konkurrenterne. Og det gør dem, der bestemmer, ikke at forglemme! Siger Johannes Andersen og konkluderer: I virkeligheden tager man ikke brugerne alvorlig. Man lader blot som om, man gør det! Måltidets betydning Men der er en vej ud af barnagtigheden, og måske er den ikke så lang. Det her kan ikke blive ved. Jeg har en tro på, at vores nuværende rastløse forbrugerisme og barnagtige adfærd må stoppe. Hjulpet af krisen får flere og flere øje på værdierne i fællesskabet, og der er politiske signaler i den retning. De frivillige organisationers arbejde er i vækst, og hvis det bliver støttet gennem lovgivning, kunne det ende med regler for, at man kan arbejde frivilligt for et godgørende formål en dag om ugen og derved skabe baggrund for en ekstra medarbejder på sin arbejdsplads. Det kan være med til at lette presset på den offentlige sektor. Også måltiderne er en vigtig del af fællesskabsfølelsen, mener samfundsforskeren, der er ved at skrive en bog om måltidets betydning. Det er vigtigt, at finde tilbage til et værdifuldt samlingspunkt. Der findes i dag masser af selvtillid af den type, som kommer til udtryk, når unge stiller op i landsdækkende tv-konkurrencer uden at have lært at synge. Selvværd er derimod en anden størrelse, som kan opdyrkes. Dels gennem frivilligt arbejde, dels ved regelmæssigt at deltage i et måltid, hvor man er sammen og gennem fællesskabet viser respekt for maden, siger Johannes Andersen. 1 Ny model. Kvalitet i ældreplejen var engang noget, som de ansatte i pleje og køkken tog sig af. De havde den faglige baggrund. Nu handler det om service og markedsføring og lederne skal styre efter økonomi. Johannes Andersen. Lektor og samfundsforsker ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet. Aktiv forfatter, foredragsholder og debattør. Seneste bog: De barnagtige, Forlaget Hovedland køkkenliv

14 Pålæg i skiver i ny serveringsklar emballage! Vi skifter pålægsemballage på Tulip Premium, Classic samt Den Grønne Slagter. Emballagen får en ny, brugervenlig størrelse, hvor skiverne ligger klar til servering. Varenumre, opskrifter og den gode smag har vi ikke ændret på. Tulip Foodservice Premium NYHEDER Kalveroulade & Pastrami Gode kvalitetsråvarer Højt kødindhold Ikke tilsat fosfater Et godt og bredt traditionelt sortiment Tulip Foodservice Classic Klassisk pålæg fremstillet af gode gedigne råvarer Den Grønne Slagter Stor smag i produkterne Lav fedtprocent mellem 2-6% Magert kød med grøntsagsfibre, vand og naturlig stivelse i stedet for fedt Er ikke tilsat hverken gluten, mælk, æg eller soyaprotein slicekalkulator.dk 14 Se flere oplysninger og hele vores sortiment på Tulip Food Company. Tulipvej Randers SV

15 Debat Refleksioner fra bagerste række Ved sidste kongres i maj, havde jeg den fornøjelse at være deltager i kraft af mit tillidshverv som kritisk revisor. Nu er det jo vedtaget, at kun de delegerede har ret til at tale og stemme. Det er ret så svært at have begrænsninger i at ytre sig, men jeg er ikke frataget retten til at skrive. Derfor dette indlæg i fagbladet: Forbundets økonomi er, set med den kritiske revisors briller, ret så bekymrende. De sidste år har medført, at områder som strejken ved sidste overenskomst (hvor forbundet dækkede de ekstra udgifter, der kom, og fravalgte at sende regningen til medlemmerne) kostede rigtigt mange penge. Ligeledes var verdensudstillingen i Zaragoza en økonomisk udgift. De to ting har til sammen mindsket forbundets egenkapital med 13 millioner! Til kongressen var der fremsendt forslag om at give en sum penge til de medlemmer, der sidder i hovedbestyrelsen og i regionerne. Disse forslag blev nedstemt, og de delegerede viste tydeligt, at de var meget bekymrede over forbundets skrantende økonomi. Så skete der det, hvor jeg virkelig blev bekymret: Der var et forslag om en lønstigning til de fem regionsformænd, og omregnet svarer den ekstra lønsum til 50 medlemmer på højeste kontingent pr. år! Dette forslag blev vedtaget af kongressen, og var jeg ikke bekymret før, så er jeg det nu. Jeg har en rimelig god hukommelse, og et af de meget vigtige områder, som de nyvalgte regionsformænd havde som højeste prioritet, var at få flere medlemmer til forbundet. Jeg er ked af at skulle nævne, at det så sandelig er gået den forkerte vej. Medlemstallet er faldende, og hvad sker der, når det fulde kontingent fremover ikke kan trækkes fra på årsopgørelsen? Derfor Alice, Rikke, Jette, Ulla og Marian, I har en meget stor opgave, som jeg, som kritisk revisor, regner med, at I vil tage på jer og få flere medlemmer ind i forbundet. Måske I kan nå at skaffe 30 nye medlemmer inden udgangen af Hvis der ikke kommer nye medlemmer, og flere melder sig ud, så er der kun få konti pengene kan tages fra: regionsbudgetterne, kurser for tillidsvalgte, aktivitetskonti for medlemmer, lønsummen i sekretariatet. Det vil godt nok være en trist affære, hvis vi bliver nødt til dels at udskrive ekstra regninger til medlemmerne, fordi økonomien er løbet løbsk, dels at nedskrive i sekretariatets normering på grund af store udgifter og ringe indtægter. Eller at dække den ekstra lønudgift til de fem regionsformænd af de allerede vedtagne regionsbudgetter, der pt. er uden ekstra økonomiske tilskud. Med bekymret hilsen Gitte Mikkelsen, kritisk revisor køkkenliv

16 En liste så laaang Reglerne for mærkning af færdigpakkede fødevarer er blevet strammet gennem de seneste år. Det er en udfordring for køkkenerne, der skal levere mad med alenlange og uforståelige deklarationer. Og i øvrigt oplever en forskellig håndtering af mærkningsreglerne fra fødevareregionernes side. Vores etiketter er efterhånden så omfattende og tæt skrevet, at de tager al opmærksomhed fra det visuelle indtryk af maden. Og det er vi ikke glade for! Sådan siger Marianne Sloth leder af Madservice Kronjylland. Derfor har den netværksgruppe af ledere fra seks køkkener, som hun er medlem af, gennem det seneste år koncentreret sig om at diskutere mærkningsreglerne. De har involveret både Bureau Veritas, der står for certificering, og PC Data Consult, der udvikler programmer til mærkning, i håb om at nå frem til en god og håndterbar løsning. Slut med smil Køkkenerne udfordres af, at alle ingredienser i dag skal fremgå af deklarationen, når de skal levere færdigmad ud af huset. Ingredienslisten bliver alenlang, og som Marianne Sloth siger, dækker den hele madpakken, så kunden mister udsynet til maden. Deklarationen skal samtidig være let læselig, og det er svært at leve op til, når alt selv ingredienserne i bouillon og kulør skal med. Køkkenerne tilbereder en del specialkost, som kræver mange forskellige deklarationer. Og endelig kræver en korrekt mærkning, at køkkenerne til enhver tid ved, hvad der er i de varer, de får fra deres leverandører også når det er en vare, der er anderledes end den, de plejer at få, eller den, de har bestilt. Et af køkkenerne havde suppe på menuen og havde derfor bestilt kødboller hjem fra leverandøren. De samme som tidligere, så køkkenet var klar med en standarddeklaration. Men da kødbollerne blev leveret, viste det sig at være en substitutvare, som Johnny Andresen Escherich fra PC Data Consult kalder det. Altså et andet mærke med en lidt anderledes sammensætning, end køkkenet plejer at få. Det burde ikke være noget problem bortset fra, at præcis den dag dukker fødevareregionen op: Fødevareregionen tjekker, som de skal, og konstaterer, at der ikke er overensstemmelse mellem det, der står på køkkenets label og deklarationen på kødbollerne. Og den uoverensstemmelse koster køkkenet dets elitesmiley! Med den historie i erindring arbejder Johnny Andresen Escherich på et program, der trækker data direkte fra leverandørerne, så køkkenerne til enhver tid kan hente den præcise deklaration og undgå kødbollehistorier. Forskel på kontrollen Nogle fødevarekontrollører er skrappere end andre. For nogle er det afgørende, at ingredienserne står i den helt rigtige rækkefølge, at mængden er præcist angivet, at mærkningen er let at læse osv. Andre er lempeligere. Ikke alle ville have slået så hårdt ned på kødbollerne, mener Johnny Andresen Escherich. Nogle kontrollører accepterer, at køkkenet er i en proces og gør, hvad de kan for at skaffe det udstyr og de ressourcer, der er nødvendige for at leve op til de nye mærkningsregler. På den kritik svarer Nina Læsø fra Fødevarestyrelsen, at de gør, hvad de kan for at klæde kontrollørerne på, så kontrollen bliver ensartet. De kender reglerne, så vejledningen burde ikke være forskellig. Men vi ved selvfølgelig godt at det kan gå 16 Tekst: Mette Jensen

17 anderledes i praksis. Hvis der bliver for store uoverensstemmelser, kan man melde ind til os, så vil vi tage hånd om problemet. Hun foreslår i øvrigt køkkenerne at levere deklarationen på en seddel, der følger med maden, i stedet for at klæbe den omfattende label på. Det tillader reglerne. Det er kun holdbarhedsdato og vejledning om opbevaring, der skal stå på selve pakken. Kortere lister på vej For at få præcise anvisninger på, hvad køkkenerne må og ikke må med hensyn til mærkning af maden, anmodede netværksgruppen om et møde med Fødevarestyrelsen. På mødet foreslog køkkenerne at bruge forkortelser. Og det er faktisk blevet muligt med de ændringer af reglerne, der kom i februar. fortsættes næste side t illustration: gitte skov køkkenliv

18 Det er ressourcekrævende at mærke ned til mindste detalje, men dels må vi følge reglerne, dels har brugerne krav på at vide, hvad de får. For nogle brugere, f.eks. allergikere, kan det være livsvigtigt at kende den fulde deklaration, så de kan se, om maden indeholder ting, de ikke tåler, mener forbundets formand Ghita Parry. Jo flere råvarer og færdigvarer uden tilsætningsstoffer, jo kortere vil deklarationen desuden blive. t Det betyder f.eks. at modificeret stivelse kan skrives som mods. Det kan da gøre deklarationen lidt kortere, konstaterer Marianne Sloth. Men spørgsmålet er, om brugerne kan finde rundt i forkortelserne. Det mener køkkenerne ikke og overvejer, derfor, hvordan de kan informere om brugen af dem. Og det bliver ikke via internettet, forsikrer Marianne Sloth som kommentar til, at Fødevarestyrelsen foreslår køkkenerne at lægge hele deklarationen på internettet og henvise brugerne hertil. Det går slet ikke til de ældre, fastslår hun. Marianne Sloth lægger ikke skjul på, at mærkningen er en ressourcekrævende opgave. Med færdigmad (kølet mad, red.) kan vi tilbyde flere valgmuligheder end tidligere. Det betragter vi som god service. Men mærkning er en omkostningstung opgave, som man skal tage i betragtning, hvis man ændrer produktionen fra varmholdt (der ikke skal mærkes, red.) til kølet. De seks køkkenerne forventer, at deres benarbejde sammen med ændrede og mere præcise regler vil forenkle arbejdet med deklarationerne. 1 En færdigpakket fødevare er indpakket før salg i en emballage som er beregnet til at blive åbnet af brugeren. Varen skal mærkes med oplysninger, der giver brugerne fuld information om, hvad der er i pakken. Mærkning af færdigpakkede fødevarer følger de nye regler fra maj 2009, der gælder for alle EU lande. I februar 2010 blev der sendt ændringer til mærkningsreglerne ud. Og i løbet af 2010 kommer der en opdateret vejledning. Du kan læse vejledning og mærkningsbekendtgørelse på Fødevarestyrelsens hjemmeside. > se under færdigpakkede fødevarer Kost & Ernæringsforbundet sidder med i forskellige fora, der arbejder på at opnå størst mulig brugervenlighed i forbindelse med mærkning. Bliv medlem af dit fags a-kasse Så er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på kroner, hvis du bliver arbejdsløs. Tilmeld dig allerede i dag på A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET Sms * kost til 1969 og hør mere! Kun 394 kr/md (263 kr/md efter skat) * koster kun alm. sms-takst. 18

19 Nyhed! NU SOM FROSTVARE Langelænder pølser Høj kvalitet og inspiration på frokostbordet Derfor kan du kende en Langelænder på knækket: Friske råvarer Fersk kød af høj kvalitet 100 % glutenfri Naturlige krydderier Naturlig farve Sortiment: LL Wiener 65,5 g - 5kg LL Grill 62,5 g- 5kg LL Grill 90 g- 5kg LL Medister 110 g- 5kg LL Frankfurter 100 g- 5kg LL Hotdog 62,5 g- 5kg Husk også vores brunchpølser LL Brunch 25g 5kg køkkenliv Kontakt din grossist eller din Stryhns konsulent for at få Langelænder på frokostbordet. Få mere inspiration på

20 Innovation på trods Kostfaglige ledere er parate til innovation, også selv om de formelt set ikke er uddannet til det. Det viser FTF s Lederpejling FTF har undersøgt ledernes uddannelse og deres holdning til innovation. Der er fortsat en del ledere, der ikke har en formel lederuddannelse. Det hindrer dem ikke i at sætte fokus på innovation. Det er snarere mangel på tid, der bliver en hindring. Kompetencer uden uddannelse 80 af Kost & Ernæringsforbundets ledere deltog i lederpejlingen, der viser, at 35 procent af de kostfaglige ledere havde gennemgået en lederuddannelse, inden de blev ledere. 65 procent havde ikke. Omkring 40 procent af lederne uden lederuddannelse har siden taget en. Enten en intern uddannelse eller en diplomuddannelse. Men der er fortsat godt en tredjedel af lederne, der ingen lederuddannelse har og heller ikke har planer om en og slet ikke en længere uddannelse. Det begrunder de blandt andet med, at de allerede har de kompetencer, de har brug for i deres lederjob. Parat til udvikling Kobles lederuddannelse og innovation, viser lederpejlingen altså, at mange kostfaglige ledere ikke formelt er uddannet til at styre en innovationsproces. Der er da også kun få, der siger da klart ja til at have kompetencerne, mens 59 procent svarer, at de i nogen grad er kvalificeret til at styre processen. Lederne er derimod helt på det rene med, at innovation er en forudsætning for at sikre fremtidens velfærd. Og 92 procent tilslutter sig udsagnet: det er ikke længere muligt, at gøre, som vi plejer, derfor er vi nødt til at være kreative og hele tiden prøve nye tiltag af. Innovation er ønsketænkning Halvdelen af lederne svarer da også, at de i deres daglige ledelse har fokus på innovation. Og at innovation er en del af virksomhedens visioner og prioriteres højt. Men måske er det netop visioner snarere end virkelighed. De færreste ledere (18 procent) kender nemlig til, at der skulle være en egentlig innovationsstrategi for deres virksomhed. Faktisk siger halvdelen, at det er der ikke. En anden barriere er tid. Godt halvdelen af lederne svarer, at de bruger under fem timer om ugen på innovation, og de mener, at medarbejderne også kun i nogen grad har overskud til innovation. Ikke desto mindre er det fra ildsjæle blandt medarbejderne, at den væsentligste inspiration til innovation kommer. Medarbejderne er drivkraften Lederne kan dog også lade sig inspirere af et godt eksempel et andet sted. Eller det kan være brugernes krav eller krav om besparelser og effektivisering, der tvinger lederne til innovation. Det sidste er ikke entydigt negativt, ifølge lederne. Faktisk angiver 45 procent det som en positiv faktor mens de færreste (14 procent) nævner ekstra ressourcer som en drivkraft. Samarbejdet er internt Lederne samarbejder først og fremmest med medarbejderne, når der skal gang i udviklingen. Undertiden involveres brugere, andre afdelinger eller topledelsen i virksomheden og erfaringerne med samarbejdet er generelt positive. 20 Tekst: Mette Jensen

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

HER OG NU s sjette udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s sjette udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU December 2005 HER OG NU s sjette udgave i 2005 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Købstilbud på TDC Tryghedsaftalen LederPejling Undersøgelse om ledere og deres netværk

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Stay strong Chris MacDonald

Stay strong Chris MacDonald 10 11 Christian Bitz og Arne Astrup har virkelig gjort et godt stykke arbejde med VBK 2.0. Denne bog følger op på deres første fremragende bog, Verdens bedste kur, og bringer os niveauet videre og fokuserer

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Mødereferat 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende

Mødereferat 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende 30. april 2015 / side 1 af 5 Referat af SMP møde Holdt den 7. april 2015 Tilstede Fra sekretariatet Fra tværmødekredsen Fraværende Atradius Aros Bornholms Brand FTF-A GF Forsikring Gjensidige Forsikring

Læs mere

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune I henhold til dagtilbudslovens 16b Stk. 5. skal Kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år og højst én gang om året

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet Lederpejling 8 2013: Finansforbundet En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Finansforbundets ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Skriftlig udgave af mundtlig beretning

Skriftlig udgave af mundtlig beretning Skriftlig udgave af mundtlig beretning Kære medlemmer Dette er min anden beretning som regionsformand for Kost &Ernæringsforbundet i Region Nordjylland. Jeg har nu været på posten i snart seks år, og ih

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU December 2007 HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Klimamålingen 2007 Medarbejdervalg til TDC bestyrelsen Revision af Overenskomst 2007 Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf. 11 8. Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf.

7. Valg af supplerende regionsbestyrelsesmedlemmer, jf. 11 8. Valg blandt regionsbestyrelsens medlemmer af suppleant(er) til hovedbestyrelsen, jf. Nuværende vedtægter 9 GENERALFORSAMLINGER Stk. 1. Regionens højeste myndighed er generalforsamlingen. Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i perioden 6.-20. marts. Den indvarsles af

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra AFGIV STEMME SENEST onsdag den 12. juni klokken 17.00 Bestyrelsen for Vibereden har på bestyrelsesmødet den 30. maj besluttet at

Læs mere

NYHEDSBREV 4/2008 NOVEMBER 2008

NYHEDSBREV 4/2008 NOVEMBER 2008 NYHEDSBREV 4/2008 NOVEMBER 2008 FRD s kongres lørdag den 27. september På FRD s kongres den 27. september 2008 blev følgende kontingentsatser for de kommende 3 år vedtaget: Medlemstype 2009 2010 2011 Uddannede,

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Forhandlingsafdelingen Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Sundhedskartellet Dansk Sygeplejeråd Medlemstal 72.523 Formand Grete Christensen Jordemoderforeningen Medlemstal

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

CVR-nr. 10430410. Vedtægter for Tryg i Danmark smba

CVR-nr. 10430410. Vedtægter for Tryg i Danmark smba Vedtægter for Tryg i Danmark smba CVR-nr. 10430410 Navn og hjemsted 1 1.1 Selskabets navn er Tryg i Danmark smba. Selskabet udøver også virksomhed under binavnet TrygFonden smba. 1.2 Selskabets hjemsted

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Strategiske indsatsområder 2013-16. Vedtaget på kongressen, maj 2013

Strategiske indsatsområder 2013-16. Vedtaget på kongressen, maj 2013 Strategiske indsatsområder 2013-16 Vedtaget på kongressen, maj 2013 1 Kost, ernæring og sundhed: En hjørnesten i velfærdssamfundet Kost, ernæring og sundhed udgør nogle af velfærdssamfundets vigtigste

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Til: Brugerpårørenderåd for Botilbudene JOB & FAMILIE Udviklingshæmmede - Administrationen. Referat

Til: Brugerpårørenderåd for Botilbudene JOB & FAMILIE Udviklingshæmmede - Administrationen. Referat Til: Brugerpårørenderåd for Botilbudene JOB & FAMILIE Udviklingshæmmede - Administrationen Dato: 22. september 2009 Tlf. dir.: 4477 1836 Fax. dir.: 4477 2771 E-mail: pre@balk.dk Kontakt: Anne Precht Referat

Læs mere

Få inspiration og nye idéer i dit køkken KANTINEN Dagens højdepunkt og virksomhedens midtpunkt

Få inspiration og nye idéer i dit køkken KANTINEN Dagens højdepunkt og virksomhedens midtpunkt Få inspiration og nye idéer i dit køkken KANTINEN Dagens højdepunkt og virksomhedens midtpunkt Få ny viden om smag, sundhed og sensorik Løft smag og sundhed med enkle virkemidler Praktisk demonstration

Læs mere

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger?

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Lav din egen varedeklaration. # 1 Sådan kan du bruge maddetektivens værktøjskasse til side 6-7 Sammenlign

Læs mere

Børnepålæg. MILD er det oplagte navn

Børnepålæg. MILD er det oplagte navn Børnepålæg mad med mere introducerer en serie af pølser og pålæg, der er udviklet til børn og deres madpakker. Serien er godkendt af et panel af børn, der har vendt tommelfingeren op efter at have smagt

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Spilder vi tiden med MU-Samtaler 1 - Giv plads til de uformelle samtaler 4 - Tillid kan give usikkerhed 5 2015-2. SPILDER VI TIDEN MED MU-SAMTALER? Undersøgelser,

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere