truer velfærden Mad for hjernen nr august

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "truer velfærden Mad for hjernen nr 7 2010 12. august"

Transkript

1 nr august Kost & Ernæringsforbundet Køkkenlukninger truer velfærden Færre køkkener og færre hænder bliver konsekvensen af spareplaner i kommunerne. Spareorkan på vej. Side 8 Mad for hjernen Træning i køkkenet kan være et skridt tilbage mod en normal tilværelse. Alle venter på maden. Side 4

2 Klamt. Frugt og grønt skal skylles. Det kan indeholde bakterier og virus, der kan gøre os syge. I de kommende uger kører Fødevarestyrelsen en clean eller klam hygiejne-gyserfilm, der skal huske os på at skylle importeret salat, spirer, krydderurter, frugt og bær, som i nogle lande vandes med kloakvand. Musklerne holder os unge Lediggang er roden til alt ondt. Det har vi hørt før. Og nu kommer sundhedsprofessor Bente Klarlund Pedersen med endnu et argument: Vi skal ikke træne musklerne alene for at blive stærke, men også for at få dem til at producere en række hormonlignende stoffer, myokiner, der har en positiv indflydelse på rækken af livsstilssygdomme som diabetes, hjertesygdomme mm. Hun fastholder, at anbefalingen på 30 minutters motion om dagen er et minimum. Mere er bedre og mindre er katastrofalt! Det sidste bekræftes af et forsøg med en gruppe mennesker, der blev bedt om at gå så lidt som skridt om dagen hvor det normale er skridt. På bare to uger udviklede de insulinresistens, tabte muskelmasse og ophobede fedt mellem organerne. Forsøg med maratonløbere tyder desuden på, at muskelcellerne øger deres evne til at regenerere, jo hårdere de trænes. Med andre ord, motion er med til at holde os unge længere, forklarer Bente Klarlund til Politiken. 1 Et godt arbejdsliv passer familien Der skal være balance i tingene. Der skal være tid til både familien og arbejdet. Det mener Socialministeriet, der for andet år i træk uddeler Balanceprisen til en virksomhed, der gør en indsats for sine medarbejdere. Det kan være i det daglige eller gennem større projekter. Ledere og medarbejdere i små og store, offentlige og private virksomheder opfordres til at indstille deres arbejdsplads til Balanceprisen, hvis de er et sted, hvor der er godt at være. Ideerne skal kunne bruges af andre, og medarbejderne skal være involveret i udviklingen. Du kan læse mere om prisen på Socialministeriets hjemmeside. Ansøgningen skal være i ministeriet den 3. september og prisen uddeles i november. 1 Madtosset Foodie er et nyt begreb herhjemme. Det betyder en meget madinteresseret person, der følger med i og afprøver alt nyt indenfor madkultur. Kommer af det engelske ord food. Og er opfundet af den britisk-amerikanske skribent og madelsker Paul Levy, der ville adskille foodierne fra de efter hans mening mere forfinede gourmeter. 1 2

3 køkken Den liv siden hen Køkkentræning. Maden, men også arbejdet i køkkenet kan bringe hjerneskadede voksne et skridt på vejen tilbage til en normal tilværelse, fortæller Laila Akselsen. Side 4 Køkkenlukninger truer velfærden Færre køkkener og færre hænder bliver konsekvensen af spareplaner i kommunerne. Spareorkan på vej. Side 8 Mad for hjernen Træning i køkkenet kan være et skridt tilbage mod en normal tilværelse. Alle venter på maden. Side 4 nr august Kost & Ernæringsforbundet foto: kissen møller-hansen gode hverdagsmad. Selv den tarveligste kost får en forøget velsmag, når øjet med velbehag hviler på det hvide linned, det blanke porcelæn, de klare glas og tanken om en flink husmor knytter sig dertil. Det skrev Madam Mangor i 1865 og var således allerede dengang inde på, at et måltid er mere, end de råvarer, det er tilberedt af. Fra bogen: Syn på mad og drikke i 1800-tallet, Ole Hyldtoft, Tusculanum. Halal muligt Halalpizza, ditto burger og andre færdigretter. Det er måske, hvad vi har i vente i de danske supermarkedskæder inden længe. Mens det tidligere var forbeholdt den muslimske slagter at sælge halal, har de store fødevareproducenter fået øjnene op for et nyt marked. Og i Frankrig er de godt på vej til at fylde hylderne med flere og flere halalvarer til det voksende antal unge muslimer, der er vant til både supermarkeder og fastfood, skriver Politiken. 1 foto: henrik frydkjær 3 Ud med bitter squash Det er sæson for squash. Og har man squash i haven, har man ofte rigtigt, rigtigt mange og gang i eksperimenter med squash i både salater, brød, kager mv. Fødevarestyrelsen opfordrer os til at smage på squashen, bare en lille bid, før den ender i maden. Smager den bittert eller metalagtigt, skal den kasseres. Squash og andre grøntsager af agurkefamilien f.eks. agurk og melon - kan udvikle et bitterstof, curcubitacin, som kan give kvalme, mavesmerter, opkastninger og diarré. Der skal ikke mere end en god mundfuld til. 1 Tekst: Mette Jensen

4 foto: kissen møller-hansen Vi gør en forskel. Der er så meget, jeg kan hjælpe dem med, så deres hverdag bliver lettere, når de kommer hjem. Klienterne kommer lukkede og triste men vender sig langsomt udad, fortæller Laila Akselsen. 4

5 Alle venter på maden Måltidet skal sidde lige i skabet på Strandgården. Det er nemlig et højdepunkt for klienterne, der alle har pådraget sig hjerneskader og genoptrænes på stedet. Køkkenet klarer samtidig kravene om empati og indsigt i de forskellige handicaps. Klienterne har træningstider og andet på deres dagsprogram, men det, der står tilbage, er altid: Hvad skal vi ha til middag? Alle venter på maden! Måltidet har stor betydning. Derfor er det også vigtigt, at vi får serveret det korrekt efter behov og formåen, siger afdelingsøkonoma Laila Wiese Akselsen. Hun vender blikket mod de individuelle kostplaner på væggen i køkkenet på Rehabiliteringscenter Strandgården. Hver dag skal der serveres for ti klienter, der bor og genoptræner på stedet maksimalt et år, inden de skal hjem og bo igen. Alle har de fået en uventet og voldsom rusketur af livet. Hjerneblødning, blodprop, trafikulykke årsagerne er forskellige, men bundlinien den samme: en sen-hjerneskade, som kan have vidt forskellige konsekvenser for den enkelte afhængig af skadens omfang. En skade, som også spiller ind i forhold til mad og spisning. Den enkelte i centrum Denne klient har ingen mæthedsfornemmelse og spiser til fadene er tomme. Derfor får han maden portionsanrettet. Peter derimod er småtspisende og træt, så til ham laver vi proteinrige drikke. Det er før lykkedes at rette nogen op på den måde, konstaterer Laila Akselsen og fortæller om en ung mand, der fik sondemad, da han kom på Strandgården, men i dag er godt i gang med at spise selv. Jeg samarbejdede med en diætist. I starten var det hele blendet, og bare det at få mad i munden efter trekvart år var fantastisk for ham. Jeg fandt ud af, hvad han rigtig gerne vil have. Og vi gjorde meget ud af at vise ham, hvad han fik. Præsenterede det for eksempel på en tallerken, inden det var blendet, så han kunne se maden hel, fortæller Laila Akselsen. Genoptræning i køkkenet Den tør jeg godt nok ikke binde an med endnu, Sonja, siger Laila Akselsen, der har vendt sig fra kostplanerne for at se til en kage i ovnen. Neeej, den er for løs, medgiver Sonja Odgaard, der som en del af sin genoptræning arbejder i køkkenet tre formiddage om ugen. En hjerneblødning har givet hende lammelser i højre side. Umiddelbart efter indlæggelsen sad hun i kørestol og kunne kun sige ja og nej. I dag er sproget tilbage, men bevægeligheden er stadig nedsat i højre side, der også mangler følsomhed, ligesom Sonja Odgaard også har felter, hvor hun ikke kan se. I samarbejde med ergoterapeuten er det aftalt, at Sonja Odgaard skal bruge timerne i køkkenet til at øve sig i at bruge sin højre side og i at holde styr på mål, tid og opskrifter. Sætter du uret, så kagen får fem minutter mere, spørger Laila Akselsen, inden hun instruerer Sonja Odgaard i, hvordan hun skal lave marengsmassen, der skal ovenpå den halvbagte kage. Laila Akselsen står bevidst ved Sonja Odgaards højre side, så hun tvinges til at orientere sig denne vej på trods af synsbesværet. Efter instruktionen binder hun an med deling af æggene. Operationen stiller store krav til finmotorik og præcision, men lykkes med en langsom og målrettet indsats. Derefter måler hun omhyggeligt sukker af, men går så i stå. Skal jeg røre sukkeret i her, spørger hun og gør en pegende hovedbevægelse ned på den grønne skål med æggehvider. Laila Akselsen bekræfter. fortsættes næste side t Tekst: Sanne Hansen køkkenliv

6 Hverdagstræning. Arbejdet i køkkenet kan give såvel motorisk som mental træning og være med til at bidrage til en meningsfuld hverdag. Det gælder f.eks. for Finn Lydholm (th). de tværfaglige teams i huset, skriver De tænkte, at portionerne var for observationer på klienter og kommer store, men mindre portioner afhjalp med forslag på lige fod med alle ikke problemet. Det viste sig, at kvin- andre. Hun har derfor også behov for den kun kunne se maden i ene side af at føje viden om hjerneskader og kon- tallerknen og havde brug for at blive sekvenser til sin kostfaglige uddan- gjort opmærksom på den mad, der lå nelse, og det sker først og fremmest i på den anden side. det tætte, tværfaglige samarbejde på Strandgården. Mad med mening Jeg bruger mine kolleger meget. Laila Akselsen stikker hurtigt hovedet For eksempel har vi en klient nu, der ind i grovkøkkenet og konstaterer, at altid sidder og kritiserer maden ved alt går som det skal. Her er Finn Lyd- måltiderne. Jeg har spurgt om grun- holm i gang med dagens salat. t Og det er jeg klar til nu? den i teamet og ved nu, at han har det Sammen har de udvalgt grøntsa- Ja, det er du klar til nu, lyder det svært, hvis ikke alt er fuldstændigt det gerne og han foretrækker nu at stå rolige svar. samme fra dag til dag. Og han bliver alene med arbejdet. Brug for viden f.eks. slået ud af kurs, når maden er anderledes. Jeg har svært ved at huske og koncentrere mig i længere tid. Konen der- Laila Akselsen har arbejdet på Strand- Når vi ved det, så kan vi forholde hjemme kan se det, når jeg bliver træt. gården et par år. Udsigten til at kunne os til det og bliver ikke såret fagligt, Så futter jeg rundt i cirkler og så er lave det meste fra bunden, skabe et tilføjer hun. det tid til at lægge sig, forklarer Finn åbent køkken og være ligeværdigt med i arbejdet med klienterne trak i Skærpet opmærksomhed Lydholm med et skævt smil. En blødning i hjernen efterfulgt af hende, da hun så stillingsopslaget. Laila Akselsen deltager også i kurser fire gange meningitis for to år siden Hun mønstrede dog også en vis ner- på Strandgården, senest et neuropæ- forandrede den tidligere lydteknikers vøsitet for klient-gruppen. dagogisk dagkursus om hjerneskader liv. Det der med hjerneskadede det og konsekvenser. Undervisningen gav Ideen med at invitere Finn Lydholm kendte jeg ikke noget til. Jeg fore- mange aha-oplevelser i forhold til at med i køkkenet er, at madlavning, stillede mig sådan nogle halvvisne forstå klienternes reaktioner. Og den som han altid har holdt af, kan være grøntsager. Men det er meget bedre gav blod på tanden: med til at skabe en meningsfuld hver- end forventet. Der er så meget, jeg kan hjælpe dem med, så deres hverdag Jeg vil lære mere! Og jeg har bedt om det, så det kommer til efteråret, dag, når han efter sommer vender hjem til sin kone og tre børn. 1 bliver lettere, når de kommer hjem. Vi siger hun. Hun understreger behovet kan gøre en forskel og følge, hvordan for at lære mere ved at fortælle om klienterne ankommer lukkede og tri- endnu en klient, en kvinde, der aldrig ste og langsomt vender sig mere og spiste sin tallerkenanretning op. I mere udad og er med, forklarer hun. køkkenet undrede de sig over, at den Fælles kompetencer ene halvdel af tallerknen altid var skrabet helt ren, mens maden lå urørt Som afdelingsøkonoma deltager hun i tilbage på den anden halvdel. 6

7 Videndeling. På Strandgården tilrettelægges måltiderne med udgangspunkt i Laila Akselsens viden om mad og måltiders betydning og kollegernes indsigt i hjerneskadens konsekvenser. foto: kissen møller-hansen Hjerneskade kan være en følge af blodprop, blødning (apopleksi), trafikulykke, iltmangel efter hjertestop, betændelse, f.eks. meningitis, eller en svulst i hjernen. Hvert år rammes cirka voksne. Man regner med, at lever med følger af hjerneskade. Det kan være lammelser, syns- og føleforstyrrelser, talevanskeligheder mm. Rehabilitering er genoptræning. Akut og livsvigtig behandling sker på sygehuset. Social genopbygning foregår i kommunerne - ved hjemmeplejens hjælp eller ved ophold på et rehabiliteringscenter. Målet er en tilværelse så nær det normale som muligt. Svenske tal anslår, at 1/3 vender tilbage til arbejdet. Kostfaglige og rehabilitering. Madlavning er en oplagt mulighed for genoptræning og der er ansat kostfaglige (medlemmer af forbundet) på flere af kommunernes rehabiliteringscentre. Læs mere Hjerneskadeforeningen: Hjernesagen: Kogebogen Food for Brains : køkkenliv

8 Spareorkan på vej mod kommunale køkkener Halvdelen af landets kommuner skal spare på køkkenområdet i 2011, og det vil med stor sandsynlighed ramme børn, gamle og køkkenansatte hårdt. Det viser en undersøgelse fra Kost & Ernæringsforbundet. Nedskæringerne bekymrer forbundet, men ikke KL. De kommunale politikere har travlt med at få budgettet for 2011 til at gå op. Regeringen har nemlig tvunget kommunerne til at nøjes med det samme beløb i 2011, som de har at drive velfærdskommuner for i Så der er optræk til økonomisk uvejr. Og det vil gå ud over den kommunale madservice. Det bekræfter en undersøgelse, som forbundet har lavet af den økonomiske situation for de kommunale køkkener. Færre køkkener med færre hænder Undersøgelsen viser, at halvdelen af de 72 kommuner, som forbundet har talt med, skal spare på køkkenområdet i Det gælder også kommuner, der allerede tidligere har været ude med sparekniven. For at spare lægger kommunerne op til at bruge mindre plads og færre hænder. De har med andre ord planer om lukning og sammenlægning af produktionskøkkener. Knap otte ud af 10 kommuner har desuden planer om at afskedige køkkenpersonale. Det gælder også i kommuner, der allerede indenfor de seneste tre år har nedlagt stillinger. Spareplaner forringer kvalitet og service Omkring halvdelen af de øverste chefer for de kommunale køkkenområder, som Kost & Ernæringsforbundet har talt med, vurderer, at de besparelser, der er skrevet ind i budgettet for 2011, får negative konsekvenser for kvaliteten og servicen. Og det vil ramme brugerne. Det er helt urimelige besparelser, der er på vej, og de vil få tydelige konsekvenser for børn og ældre og for det kost- og ernæringsfaglige personale. Endnu engang bliver de ofre for politikernes uhensigtsmæssige stramninger, siger Kost & Ernæringsforbundets formand Ghita Parry. Også hos Ældre Sagen vækker undersøgelsens resultater bekymring. Vi frygter, at nedskæringer vil føre til ringere kvalitet. Det er dybt problematisk og kan i værste tilfælde gå ud over de ældres helbred og livskvalitet, siger sundhedspolitisk konsulent Maj Vingum. I orden med færre køkkener, siger KL Formanden for social- og sundhedsudvalget i KL, Anny Winther (V), er ikke så bekymret. Hun lægger vægt på, at maden fortsat skal være god og nærende, men hun ser umiddelbart ingen problemer i, at der er udsigt til lukning af kommunale køkkener i Hver kommune skal sørge for, at de ældre har en hjemlig og hyggelig spisesituation. Det er væsentligere, end at maden bliver lavet i plejehjemmets eget køkken, mener hun. Anny Winther peger på, at det er en kommunal kerneopgave at sørge for, at blandt andre ældre, der er visiteret til at få kommunal mad, får god og nærende mad. Det er til gengæld ikke en kommunal kerneopgave at stå for produktionen af maden. Det kan private aktører gøre lige så godt, mener hun. Det holder ikke med de små køkkener ude i kommunerne i fremtiden. Hvis produktionen skal være rationel, skal maden produceres i store køkkener, og private aktører kan ofte levere samme kvalitet lige så godt og ofte billigere end de kommunale køkkener. Madproduktion er et af de fortsættes næste side t 8 Tekst: Bo Aagaard Simonsen og Mette Jensen

9 sparekøkkener Det koster alligevel. Hvis kommunerne endnu engang vælger at spare på køkkenområdet, vil de inden længe stå med massive sundhedsproblemer. Det er at spille hassard med børn og ældre borgeres sundhed, siger Ghita Parry. Tal fra undersøgelsen foto: kissen møller-hansen Kostfaglige ledere og forvaltningschefer fra 72 kommuner har besvaret Kost & Ernæringsforbundets spørgeskema vedrørende besparelser på køkkenområdet. Undersøgelsen viser: 50 procent af kommunerne har planer om nedskæringer 23 procent af kommunerne vil ændre antallet af produktionskøkkener lukke eller sammenlægge køkkener og ændre produktionskøkkener til modtagekøkkener 77 procent af de kommuner, der har planlagt besparelser, vil spare på personalet, og det betyder primært nedlæggelse af kost- og ernæringsfaglige stillinger i 49 procent af kommunerne vurderer lederne, at besparelserne vil have betydning for kvaliteten af køkkenets tilbud og service. Komm_under.pdf køkkenliv

10 foto: kissen møller-hansen t områder, hvor kommunerne ikke er skarpest til at levere varen, siger hun. Besparelserne svækker sundheden Ghita Parry er lodret uenig og mener, at Anny Winther mangler belæg for sin påstand om de kommunale køkkener. Vi har set det dokumenteret flere gange, offentlige køkkener klarer opgaven bedre end langt de fleste af de private. Eksempler fra blandt andet Holbæk Kommune og det tidligere Frederiksborg Amt viser, at maden er vendt tilbage på offentlige hænder. Private aktører giver ofte op, når de finder ud af, at de skal tage hensyn til borgernes mange individuelle behov. Det er besværligt, og det koster at yde den service. Og så bliver det svært at skabe overskud i forretningen, siger Ghita Parry. Hasard med borgernes sundhed Hvis kommunerne endnu engang vælger at spare på køkkenområdet i 2011, så vil de inden længe stå med massive sundhedsproblemer, forudser Ghita Parry. Det er at spille hasard med børn og ældre borgeres sundhed. Kommunerne vil ikke kunne leve op til det ansvar for sundhed og forebyggelse, som de fik efter kommunalreformen. I sidste ende vil det komme til at koste dem dyrt, hvis ikke madkvalitet og service og dermed borgernes sundhed prioriteres, advarer hun. 1 Én samlet familie af smagfuldt tilbehør NYHED Karryketchup Blandt Graastens dressinger finder du det ekstra pift til din burger, din salat, din sandwich eller ja, snart sagt alt, hvad der kan fryde ganen. I samme høje kvalitet som har gjort Graasten kendt og skattet gennem generationer. Kontakt Stryhns catering-konsulent for information om Graasten dressinger. Brian Lang Jacob Pazdecki Sjælland og øerne Jylland og Fyn Telefon Telefon For yderligere information: Telefon eller

11 annonce Valg af delegerede til Pensionskassen for Kost- og Ernæringsfaglige Nu får du mulighed for indflydelse Grib chancen og meld dig som kandidat fristen er 11. oktober 2010 kl Indkaldelse af kandidatforslag Din pensionskasse i PKA har et veludbygget medlemsdemokrati, der sikrer medlemmerne størst mulig indflydelse på pensionsordningen, og du kan være med til at præge udviklingen ved at være delegeret. Som delegeret har du stemmeret og mulighed for at stille forslag på generalforsamlingen, og på den måde er du med til at beslutte, hvordan din pensionskasse skal udvikle sig. Der kræves ikke specielle forudsætninger for at blive delegeret det er nok, at du interesserer dig for din pensionskasse. Som delegeret vil du automatisk blive tilbudt en række muligheder for at sætte dig ind i pensionskassens forhold. Du kan blandt andet deltage i de grund- og overbygningskurser om pensionsordningerne og pensionskassen, som PKA afholder. Stil op inden 11. oktober Ønsker du at opstille til delegeretvalget, skal du udfylde en anmeldelsesblanket. Blanketten skal være modtaget i PKA senest den 11. oktober 2010 kl På PKA s hjemmeside pka.dk kan du læse mere om valget og fra 13. september kan du anmelde dig som kandidat on-line på pka.dk. Hvis der bliver kampvalg i din valgkreds, kan du lægge en præsentation af dig selv på pka.dk. Du kan få yderligere oplysninger om valget samt få tilsendt pensionskassens vedtægt og valgregulativ ved at henvende dig til PKA Karin Svane Hansen tlf Fordeling af delegerede Der skal vælges i alt 86 delegerede. Valgkreds Antal delegerede 1. Region Hovedstaden samt medlemmer bosat uden for valgkredsene Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 6. Grønland/Færøerne 2 Oldfruer m.v. på landsplan 2 Opstillingsbetingelser Du kan opstille til delegeretvalg, hvis du er medlem af pensionskassen pr. 31. august 2010, med mindre du inden denne dato har indsendt begæring om udtrædelse af pensionskassen. Din valgkreds bestemmes af din arbejdsgivers adresse. Du kan stille op og afgive stemme i den valgkreds, hvor din indbetalerinstitution har adresse, som det hedder i valgregulativet. Medlemmer, der får indbetalt pensionsbidrag fra flere forskellige arbejdsgivere, der hører til forskellige valgkredse, bestemmer selv i hvilken af valgkredsene, de vil være kandidat. For medlemmer, der ikke modtager pensionsindbetaling fra en arbejdsgiver (pensionister, arbejdsledige mm.) er det bopælen, der afgør hvilken valgkreds, man hører til. Du kan få mere information om valgkredse og opstillingsregler på pka.dk. Her kan du også læse pensionskassens vedtægter og valgregulativ. 11

12 sparekøkkener Køkkener kæmper mod de barnagtige Vi er blevet barnagtige, vi går efter de lette løsninger, og det gælder ikke mindst politikere og embedsmænd. Det mener samfundsforskeren Johannes Andersen, der opfordrer Kost & Ernæringsforbundets medlemmer til at stå fast på deres faglighed, holdninger og værdier. Der behøver ikke at være skygge af sund fornuft i, at man som kostfaglig hele tiden skal forholde sig til køkkenanalyser og udbudsrunder. Og det er sandsynligvis usagligt, når ens øverste leder påstår, at man aldrig er bedre til sit fag, end resultatet af den seneste brugerundersøgelse viser. Rank ryggen og stå fast på det, du inderst inde tror på, lyder budskabet fra samfundsforskeren Johannes Andersen. Han er som en af de første gået i kødet på den overfladiskhed, der præger vores kultur, politik, offentlige sektor, forbrugs- og spisevaner og meget mere. Let, simpelt og hurtigt Vi er blevet barnagtige. Vi går efter det lette, det simple og det hurtige, mener lektoren fra Aalborg Universitet. Ligesom børn ser vi verden ud fra vores egne behov, og vi går ud fra, at andre anskuer tingene på samme måde som vi selv. Og det kan ikke gå hurtigt nok med at få opfyldt vores behov, for hvorfor vente, når andre ikke gør det? Voksne, som er ofre for denne barnagtige tankegang, mangler noget væsentligt. De mangler begreber, der kan løfte tingene op på et højere plan, hvor man på samme tid er i stand til at udskyde sine egne behov og have øje for helheden. Det er farligt, når den evne mangler, siger Johannes Andersen, der mener, at den barnagtige mentalitet har bredt sig langt ind i den offentlige sektor og det politiske liv. Hvad er kvalitet? Kvalitet i ældreplejen var engang noget, som de ansatte i pleje og køkkener tog sig af. De havde den faglige baggrund, og hvis noget haltede, foreslog de som regel, at der skulle tilføres flere ressourcer, beskriver Johannes Andersen. Men det koster penge, og kan let vise sig at være skruen uden ende set fra politikeres og administratorers synsvinkel. Derfor ændredes opfattelsen af velfærd sig i løbet af 1980 erne. Nu handlede det om service og markedsorientering, og lederne fik i stigende grad til opgave at styre efter økonomi. Med den ene hånd har man decentraliseret. Med den anden har man strammet skruen og kørt en benhård, central mål- og rammestyring. Man siger, at decentralisering og konkurrence vil give brugerne valgmuligheder og sikre kvaliteten. Men hvad er kvalitet i denne sammenhæng? Et tomt begreb, vurderer Johannes Andersen: Lader man borgeren vælge, kan politikerne ikke så let gøres ansvarlige, hvis varen viser sig at være dår- 12 Tekst: Carsten Tolbøll

13 lig. Så er det borgeren selv, der har optrådt uansvarligt og har truffet forkerte valg. Og ved at indrette den offentlige sektor på valgmuligheder mellem forskellige tilbud, havner man let i absurde situationer. Som når folkeskoler konkurrerer indbyrdes i at være de bedste ved at give de bedste karakterer, siger han. Kryds af og døm Johannes Andersen kritiserer evalueringskulturen, som har bredt sig i vores samfund. Bedømmelsen sker ved at krydse skemaer af på papir eller computer. Det må højst tage fem minutter, og den form for evaluering bruges overalt i dag. Brugerne bliver bedt om at bedømme alt fra hospitalsindlæggelser til plejehjemsmad. Inderst inde ved de fleste, at en reel og brugbar bedømmelse forudsætter en ordentlig dialog mellem leverandør og modtager. Alligevel tager alle afkrydsningen seriøst, for det gør konkurrenterne. Og det gør dem, der bestemmer, ikke at forglemme! Siger Johannes Andersen og konkluderer: I virkeligheden tager man ikke brugerne alvorlig. Man lader blot som om, man gør det! Måltidets betydning Men der er en vej ud af barnagtigheden, og måske er den ikke så lang. Det her kan ikke blive ved. Jeg har en tro på, at vores nuværende rastløse forbrugerisme og barnagtige adfærd må stoppe. Hjulpet af krisen får flere og flere øje på værdierne i fællesskabet, og der er politiske signaler i den retning. De frivillige organisationers arbejde er i vækst, og hvis det bliver støttet gennem lovgivning, kunne det ende med regler for, at man kan arbejde frivilligt for et godgørende formål en dag om ugen og derved skabe baggrund for en ekstra medarbejder på sin arbejdsplads. Det kan være med til at lette presset på den offentlige sektor. Også måltiderne er en vigtig del af fællesskabsfølelsen, mener samfundsforskeren, der er ved at skrive en bog om måltidets betydning. Det er vigtigt, at finde tilbage til et værdifuldt samlingspunkt. Der findes i dag masser af selvtillid af den type, som kommer til udtryk, når unge stiller op i landsdækkende tv-konkurrencer uden at have lært at synge. Selvværd er derimod en anden størrelse, som kan opdyrkes. Dels gennem frivilligt arbejde, dels ved regelmæssigt at deltage i et måltid, hvor man er sammen og gennem fællesskabet viser respekt for maden, siger Johannes Andersen. 1 Ny model. Kvalitet i ældreplejen var engang noget, som de ansatte i pleje og køkken tog sig af. De havde den faglige baggrund. Nu handler det om service og markedsføring og lederne skal styre efter økonomi. Johannes Andersen. Lektor og samfundsforsker ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet. Aktiv forfatter, foredragsholder og debattør. Seneste bog: De barnagtige, Forlaget Hovedland køkkenliv

14 Pålæg i skiver i ny serveringsklar emballage! Vi skifter pålægsemballage på Tulip Premium, Classic samt Den Grønne Slagter. Emballagen får en ny, brugervenlig størrelse, hvor skiverne ligger klar til servering. Varenumre, opskrifter og den gode smag har vi ikke ændret på. Tulip Foodservice Premium NYHEDER Kalveroulade & Pastrami Gode kvalitetsråvarer Højt kødindhold Ikke tilsat fosfater Et godt og bredt traditionelt sortiment Tulip Foodservice Classic Klassisk pålæg fremstillet af gode gedigne råvarer Den Grønne Slagter Stor smag i produkterne Lav fedtprocent mellem 2-6% Magert kød med grøntsagsfibre, vand og naturlig stivelse i stedet for fedt Er ikke tilsat hverken gluten, mælk, æg eller soyaprotein slicekalkulator.dk 14 Se flere oplysninger og hele vores sortiment på Tulip Food Company. Tulipvej Randers SV

15 Debat Refleksioner fra bagerste række Ved sidste kongres i maj, havde jeg den fornøjelse at være deltager i kraft af mit tillidshverv som kritisk revisor. Nu er det jo vedtaget, at kun de delegerede har ret til at tale og stemme. Det er ret så svært at have begrænsninger i at ytre sig, men jeg er ikke frataget retten til at skrive. Derfor dette indlæg i fagbladet: Forbundets økonomi er, set med den kritiske revisors briller, ret så bekymrende. De sidste år har medført, at områder som strejken ved sidste overenskomst (hvor forbundet dækkede de ekstra udgifter, der kom, og fravalgte at sende regningen til medlemmerne) kostede rigtigt mange penge. Ligeledes var verdensudstillingen i Zaragoza en økonomisk udgift. De to ting har til sammen mindsket forbundets egenkapital med 13 millioner! Til kongressen var der fremsendt forslag om at give en sum penge til de medlemmer, der sidder i hovedbestyrelsen og i regionerne. Disse forslag blev nedstemt, og de delegerede viste tydeligt, at de var meget bekymrede over forbundets skrantende økonomi. Så skete der det, hvor jeg virkelig blev bekymret: Der var et forslag om en lønstigning til de fem regionsformænd, og omregnet svarer den ekstra lønsum til 50 medlemmer på højeste kontingent pr. år! Dette forslag blev vedtaget af kongressen, og var jeg ikke bekymret før, så er jeg det nu. Jeg har en rimelig god hukommelse, og et af de meget vigtige områder, som de nyvalgte regionsformænd havde som højeste prioritet, var at få flere medlemmer til forbundet. Jeg er ked af at skulle nævne, at det så sandelig er gået den forkerte vej. Medlemstallet er faldende, og hvad sker der, når det fulde kontingent fremover ikke kan trækkes fra på årsopgørelsen? Derfor Alice, Rikke, Jette, Ulla og Marian, I har en meget stor opgave, som jeg, som kritisk revisor, regner med, at I vil tage på jer og få flere medlemmer ind i forbundet. Måske I kan nå at skaffe 30 nye medlemmer inden udgangen af Hvis der ikke kommer nye medlemmer, og flere melder sig ud, så er der kun få konti pengene kan tages fra: regionsbudgetterne, kurser for tillidsvalgte, aktivitetskonti for medlemmer, lønsummen i sekretariatet. Det vil godt nok være en trist affære, hvis vi bliver nødt til dels at udskrive ekstra regninger til medlemmerne, fordi økonomien er løbet løbsk, dels at nedskrive i sekretariatets normering på grund af store udgifter og ringe indtægter. Eller at dække den ekstra lønudgift til de fem regionsformænd af de allerede vedtagne regionsbudgetter, der pt. er uden ekstra økonomiske tilskud. Med bekymret hilsen Gitte Mikkelsen, kritisk revisor køkkenliv

16 En liste så laaang Reglerne for mærkning af færdigpakkede fødevarer er blevet strammet gennem de seneste år. Det er en udfordring for køkkenerne, der skal levere mad med alenlange og uforståelige deklarationer. Og i øvrigt oplever en forskellig håndtering af mærkningsreglerne fra fødevareregionernes side. Vores etiketter er efterhånden så omfattende og tæt skrevet, at de tager al opmærksomhed fra det visuelle indtryk af maden. Og det er vi ikke glade for! Sådan siger Marianne Sloth leder af Madservice Kronjylland. Derfor har den netværksgruppe af ledere fra seks køkkener, som hun er medlem af, gennem det seneste år koncentreret sig om at diskutere mærkningsreglerne. De har involveret både Bureau Veritas, der står for certificering, og PC Data Consult, der udvikler programmer til mærkning, i håb om at nå frem til en god og håndterbar løsning. Slut med smil Køkkenerne udfordres af, at alle ingredienser i dag skal fremgå af deklarationen, når de skal levere færdigmad ud af huset. Ingredienslisten bliver alenlang, og som Marianne Sloth siger, dækker den hele madpakken, så kunden mister udsynet til maden. Deklarationen skal samtidig være let læselig, og det er svært at leve op til, når alt selv ingredienserne i bouillon og kulør skal med. Køkkenerne tilbereder en del specialkost, som kræver mange forskellige deklarationer. Og endelig kræver en korrekt mærkning, at køkkenerne til enhver tid ved, hvad der er i de varer, de får fra deres leverandører også når det er en vare, der er anderledes end den, de plejer at få, eller den, de har bestilt. Et af køkkenerne havde suppe på menuen og havde derfor bestilt kødboller hjem fra leverandøren. De samme som tidligere, så køkkenet var klar med en standarddeklaration. Men da kødbollerne blev leveret, viste det sig at være en substitutvare, som Johnny Andresen Escherich fra PC Data Consult kalder det. Altså et andet mærke med en lidt anderledes sammensætning, end køkkenet plejer at få. Det burde ikke være noget problem bortset fra, at præcis den dag dukker fødevareregionen op: Fødevareregionen tjekker, som de skal, og konstaterer, at der ikke er overensstemmelse mellem det, der står på køkkenets label og deklarationen på kødbollerne. Og den uoverensstemmelse koster køkkenet dets elitesmiley! Med den historie i erindring arbejder Johnny Andresen Escherich på et program, der trækker data direkte fra leverandørerne, så køkkenerne til enhver tid kan hente den præcise deklaration og undgå kødbollehistorier. Forskel på kontrollen Nogle fødevarekontrollører er skrappere end andre. For nogle er det afgørende, at ingredienserne står i den helt rigtige rækkefølge, at mængden er præcist angivet, at mærkningen er let at læse osv. Andre er lempeligere. Ikke alle ville have slået så hårdt ned på kødbollerne, mener Johnny Andresen Escherich. Nogle kontrollører accepterer, at køkkenet er i en proces og gør, hvad de kan for at skaffe det udstyr og de ressourcer, der er nødvendige for at leve op til de nye mærkningsregler. På den kritik svarer Nina Læsø fra Fødevarestyrelsen, at de gør, hvad de kan for at klæde kontrollørerne på, så kontrollen bliver ensartet. De kender reglerne, så vejledningen burde ikke være forskellig. Men vi ved selvfølgelig godt at det kan gå 16 Tekst: Mette Jensen

17 anderledes i praksis. Hvis der bliver for store uoverensstemmelser, kan man melde ind til os, så vil vi tage hånd om problemet. Hun foreslår i øvrigt køkkenerne at levere deklarationen på en seddel, der følger med maden, i stedet for at klæbe den omfattende label på. Det tillader reglerne. Det er kun holdbarhedsdato og vejledning om opbevaring, der skal stå på selve pakken. Kortere lister på vej For at få præcise anvisninger på, hvad køkkenerne må og ikke må med hensyn til mærkning af maden, anmodede netværksgruppen om et møde med Fødevarestyrelsen. På mødet foreslog køkkenerne at bruge forkortelser. Og det er faktisk blevet muligt med de ændringer af reglerne, der kom i februar. fortsættes næste side t illustration: gitte skov køkkenliv

18 Det er ressourcekrævende at mærke ned til mindste detalje, men dels må vi følge reglerne, dels har brugerne krav på at vide, hvad de får. For nogle brugere, f.eks. allergikere, kan det være livsvigtigt at kende den fulde deklaration, så de kan se, om maden indeholder ting, de ikke tåler, mener forbundets formand Ghita Parry. Jo flere råvarer og færdigvarer uden tilsætningsstoffer, jo kortere vil deklarationen desuden blive. t Det betyder f.eks. at modificeret stivelse kan skrives som mods. Det kan da gøre deklarationen lidt kortere, konstaterer Marianne Sloth. Men spørgsmålet er, om brugerne kan finde rundt i forkortelserne. Det mener køkkenerne ikke og overvejer, derfor, hvordan de kan informere om brugen af dem. Og det bliver ikke via internettet, forsikrer Marianne Sloth som kommentar til, at Fødevarestyrelsen foreslår køkkenerne at lægge hele deklarationen på internettet og henvise brugerne hertil. Det går slet ikke til de ældre, fastslår hun. Marianne Sloth lægger ikke skjul på, at mærkningen er en ressourcekrævende opgave. Med færdigmad (kølet mad, red.) kan vi tilbyde flere valgmuligheder end tidligere. Det betragter vi som god service. Men mærkning er en omkostningstung opgave, som man skal tage i betragtning, hvis man ændrer produktionen fra varmholdt (der ikke skal mærkes, red.) til kølet. De seks køkkenerne forventer, at deres benarbejde sammen med ændrede og mere præcise regler vil forenkle arbejdet med deklarationerne. 1 En færdigpakket fødevare er indpakket før salg i en emballage som er beregnet til at blive åbnet af brugeren. Varen skal mærkes med oplysninger, der giver brugerne fuld information om, hvad der er i pakken. Mærkning af færdigpakkede fødevarer følger de nye regler fra maj 2009, der gælder for alle EU lande. I februar 2010 blev der sendt ændringer til mærkningsreglerne ud. Og i løbet af 2010 kommer der en opdateret vejledning. Du kan læse vejledning og mærkningsbekendtgørelse på Fødevarestyrelsens hjemmeside. > se under færdigpakkede fødevarer Kost & Ernæringsforbundet sidder med i forskellige fora, der arbejder på at opnå størst mulig brugervenlighed i forbindelse med mærkning. Bliv medlem af dit fags a-kasse Så er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig check på kroner, hvis du bliver arbejdsløs. Tilmeld dig allerede i dag på A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET Sms * kost til 1969 og hør mere! Kun 394 kr/md (263 kr/md efter skat) * koster kun alm. sms-takst. 18

19 Nyhed! NU SOM FROSTVARE Langelænder pølser Høj kvalitet og inspiration på frokostbordet Derfor kan du kende en Langelænder på knækket: Friske råvarer Fersk kød af høj kvalitet 100 % glutenfri Naturlige krydderier Naturlig farve Sortiment: LL Wiener 65,5 g - 5kg LL Grill 62,5 g- 5kg LL Grill 90 g- 5kg LL Medister 110 g- 5kg LL Frankfurter 100 g- 5kg LL Hotdog 62,5 g- 5kg Husk også vores brunchpølser LL Brunch 25g 5kg køkkenliv Kontakt din grossist eller din Stryhns konsulent for at få Langelænder på frokostbordet. Få mere inspiration på

20 Innovation på trods Kostfaglige ledere er parate til innovation, også selv om de formelt set ikke er uddannet til det. Det viser FTF s Lederpejling FTF har undersøgt ledernes uddannelse og deres holdning til innovation. Der er fortsat en del ledere, der ikke har en formel lederuddannelse. Det hindrer dem ikke i at sætte fokus på innovation. Det er snarere mangel på tid, der bliver en hindring. Kompetencer uden uddannelse 80 af Kost & Ernæringsforbundets ledere deltog i lederpejlingen, der viser, at 35 procent af de kostfaglige ledere havde gennemgået en lederuddannelse, inden de blev ledere. 65 procent havde ikke. Omkring 40 procent af lederne uden lederuddannelse har siden taget en. Enten en intern uddannelse eller en diplomuddannelse. Men der er fortsat godt en tredjedel af lederne, der ingen lederuddannelse har og heller ikke har planer om en og slet ikke en længere uddannelse. Det begrunder de blandt andet med, at de allerede har de kompetencer, de har brug for i deres lederjob. Parat til udvikling Kobles lederuddannelse og innovation, viser lederpejlingen altså, at mange kostfaglige ledere ikke formelt er uddannet til at styre en innovationsproces. Der er da også kun få, der siger da klart ja til at have kompetencerne, mens 59 procent svarer, at de i nogen grad er kvalificeret til at styre processen. Lederne er derimod helt på det rene med, at innovation er en forudsætning for at sikre fremtidens velfærd. Og 92 procent tilslutter sig udsagnet: det er ikke længere muligt, at gøre, som vi plejer, derfor er vi nødt til at være kreative og hele tiden prøve nye tiltag af. Innovation er ønsketænkning Halvdelen af lederne svarer da også, at de i deres daglige ledelse har fokus på innovation. Og at innovation er en del af virksomhedens visioner og prioriteres højt. Men måske er det netop visioner snarere end virkelighed. De færreste ledere (18 procent) kender nemlig til, at der skulle være en egentlig innovationsstrategi for deres virksomhed. Faktisk siger halvdelen, at det er der ikke. En anden barriere er tid. Godt halvdelen af lederne svarer, at de bruger under fem timer om ugen på innovation, og de mener, at medarbejderne også kun i nogen grad har overskud til innovation. Ikke desto mindre er det fra ildsjæle blandt medarbejderne, at den væsentligste inspiration til innovation kommer. Medarbejderne er drivkraften Lederne kan dog også lade sig inspirere af et godt eksempel et andet sted. Eller det kan være brugernes krav eller krav om besparelser og effektivisering, der tvinger lederne til innovation. Det sidste er ikke entydigt negativt, ifølge lederne. Faktisk angiver 45 procent det som en positiv faktor mens de færreste (14 procent) nævner ekstra ressourcer som en drivkraft. Samarbejdet er internt Lederne samarbejder først og fremmest med medarbejderne, når der skal gang i udviklingen. Undertiden involveres brugere, andre afdelinger eller topledelsen i virksomheden og erfaringerne med samarbejdet er generelt positive. 20 Tekst: Mette Jensen

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Valgregulativ. Valgregulativ for Pensionskassen for Sundhedsfaglige. CVR-nr. 71 97 35 14

Valgregulativ. Valgregulativ for Pensionskassen for Sundhedsfaglige. CVR-nr. 71 97 35 14 Valgregulativ for Pensionskassen for Sundhedsfaglige CVR-nr. 71 97 35 14 Januar 2015 Valgregulativ Pensionskassen for Sundhedsfaglige Indhold 1. Tidspunkt for afholdelse af valg 2 2. Valgbarhed 2 3. Antal

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Skab gode forandringer

Skab gode forandringer Skab gode forandringer Vi hjælper dig Arbejdsmarkedet er under pres. Vi bliver dagligt mødt med krav om, at vi skal yde mere for færre penge. Også i vores profession oplever vi konstante forandringer -

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan

Vælg en tillidsrepræsentant. Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant Hvorfor Hvem Hvad Hvordan Vælg en tillidsrepræsentant og stå stærkere Med en tillidsrepræsentant (TR) står du og dine kolleger stærkt over for jeres arbejdsgiver. Din TR har

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Vær opmærksom på at der er spørgsmål på begge sider af papiret! 1) Hvor

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Velkommen til Rehab Syddjurs

Velkommen til Rehab Syddjurs Intensiv rehabilitering og genoptræning Velkommen til Rehab Syddjurs Rehab Syddjurs er videnscenter for borgere med en erhvervet hjerneskade. Vi har som opgave at tilbyder genoptræning og rehabilitering

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

ERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE

ERNÆRINGS HJÆLPER PJECE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE ERNÆRINGS HJÆLPER - en kostfaglig ressource i både små og store køkkener PJECE BLIV KLOGERE PÅ ERNÆRINGS- HJÆLPERNE MØD TO AF DEM HER OG LÆS OM DE FUNKTIONER, ERNÆRINGS- HJÆLPERE KAN UDFYLDE I KØKKENER

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune

Værdighedspolitik i Middelfart Kommune Social- og Sundhedsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt,Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Dato: 14. april 2016 Sagsnr.: 2015-013258-1 Telefon +45 8888 5500

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse

Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse Frederiksborg Amts Avis den 16. marts 2006: Af.: Henrik Helmer Petersen Forside: Flertallet af alle fusioner ender med problemer, dokumenterer undersøgelse Fusioner fører til medarbejderflugt. Det viser

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Regionsgeneralforsamling 7. april 2016, Region Nordjylland Mundtlig beretning 2013-2016

Regionsgeneralforsamling 7. april 2016, Region Nordjylland Mundtlig beretning 2013-2016 Regionsgeneralforsamling 7. april 2016, Region Nordjylland Mundtlig beretning 2013-2016 Indledning og præsentation Kære medlemmer Med denne beretning vil vi gerne indvie dig i de mange aktiviteter og gøremål,

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Kryds fingre for din hjerneskadekoordinator

Kryds fingre for din hjerneskadekoordinator 18 Hjernesagen nr. 4 2014 Kryds fingre for din hjerneskadekoordinator Netop nu slår kommunerne de sidste streger under næste års budget. I år er resultatet ekstra vigtigt for mennesker med hjerneskade,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA... FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 11. november 2010 Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA gennemførte i perioden 4. oktober til 13. oktober 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT Fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere HK Stat er en del af HK. Vi er fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Gør borgeren til mester

Gør borgeren til mester Gør borgeren til mester Tanker fra en tænketank Volume 1 Sundhed&Omsorg Denne pjece er resultatet af den første Tænketank og innovationscamp, der blev afholdt den 7. oktober 2010 for 36 innovative ledere

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Region Sjælland Beretning

Region Sjælland Beretning Region Sjælland Beretning Beretning for perioden november 2011 til april 2013 Kongresperiode 2010-2013 Region Sjælland Beretning for perioden november 2011 til april 2013 Kongresperiode 2010-2013 På midtvejsmødet

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet

Lederpejling 8 2013: Finansforbundet Lederpejling 8 2013: Finansforbundet En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Finansforbundets ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

Meld dig ind i FOA. Får jeg den rigtige løn? Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade?

Meld dig ind i FOA. Får jeg den rigtige løn? Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade? ELEV Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Får jeg den rigtige løn? Meld dig ind i FOA Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade? Pædagogisk assistentelev Social- og sundhedshjælperelev

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger?

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Lav din egen varedeklaration. # 1 Sådan kan du bruge maddetektivens værktøjskasse til side 6-7 Sammenlign

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Meget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020

Meget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020 Meget mere end mad Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020 Forord I Ældre- og Handicapforvaltningen vil vi fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse - sammen

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Velkommen. Det Danske. Hverdagsmad hjem til dig

Velkommen. Det Danske. Hverdagsmad hjem til dig Velkommen Det Danske Hverdagsmad hjem til dig Velkommen til Det Danske Madhus Velkommen som kunde hos Det Danske Madhus. Vi vil gøre vort bedste til, at du bliver tilfreds med vores samarbejde. I denne

Læs mere