Lav belønningsgrad i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lav belønningsgrad i Danmark"

Transkript

1 Chile Sydkorea Mexico Estland Polen Slovakiet Japan Tjekkiet Schweiz New Zealand Canada USA Østrig Tyrkiet Ungarn Australien OECD Gns. Spanien Israel Storbritannien Frankrig Tyskland Island Portugal Grækenland Norge Finland Luxembourg Holland Italien Irland Slovenien Danmark Sverige Belgien Lav belønningsgrad i Danmark AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Danmark er kendetegnet ved en meget lav belønningsgrad gevinsten ved at gøre en ekstra indsats, ved at tage en uddannelse, ved at arbejde hårdt og kæmpe sig op indkomstmæssigt, er mindre end i de fleste andre lande. Konsekvensen er mindre effekt af aflønning som ledelsesværktøj og en mindre effektiv arbejdsdeling mellem potentiel højproduktiv og lavproduktiv arbejdskraft. Både politisk og på arbejdsmarkedet er det muligt at styrke incitamenterne til at gøre en ekstra indsats, til gavn for dansk økonomi og produktivitet. I mere end hver fjerde virksomhed mangler der en klar sammenhæng mellem løn og performance, så medarbejderne ikke har opfattelsen af, at flid og dygtighed belønnes. Dansk belønningsgrad i bund Danmark er et af de lande, hvor gevinsten ved at få højere løn er lavest pga. skatteniveauet. Da det oftest kræver hårdt arbejde at komme frem til en situation, hvor man gør sig fortjent til høj løn på arbejdsmarkedet, er det afgørende for samfundsøkonomien, at der er belønninger forbundet med at præstere. Det er velkendt, at der er politiske argumenter for og imod forskellige samfundsindretninger, men det er i hvert fald tankevækkende, at Danmark er et at de lande i vores del af verden, hvor det forbindes med mindst gevinst at præstere godt nok til at få en høj løn. I den forstand kan man sige, at belønningsgraden i Danmark er i bund. Belønningen for at præstere godt, uddanne sig, arbejde hårdt osv. er meget lavere i Danmark end i de fleste andre lande Der er et stort potentiale for at gøre større brug af præstationsrettede incitamenter på arbejdsmarkedet Figur 1 Marginalskat for højere lønnede (167 pct. af gennemsnitslønnen), ,7 0,6 56% 0,5 0,4 37% 40% 0,3 0,2 0,1 0 Danmark i bund i forhold til, hvor stor belønning man kan se frem til, hvis man formår at kæmpe sig op i toppen af indkomstpyramiden Kilde: OECD DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2013 # 11

2 Er amerikanerne produktive, fordi de belønner de højproduktive? Belønningsgraden i Danmark er lav og meget lavere end eksempelvis Tyskland og USA. Og faktisk er den samlede timeproduktivitet i Danmark 11,2 pct. lavere end i USA. Det fremgår af den nedenstående figur, som er baseret på OECD-data. Det er klart, at skattesystemet ikke er det eneste, der påvirker produktiviteten, og Danmark ligger forudsigeligt nok over både eurozone- og OECD gennemsnittet, bl.a. i kraft af en veluddannet arbejdsstyrke og et innovativt erhvervsliv. Men det er tankevækkende, at vi sakker bagud i produktivitetskapløbet i forhold til eksempelvis USA et land, der kulturelt er langt mere åbne over for at belønne dem, der præsterer bedst. Dansk produktivitet er 11 pct. under den amerikanske et land med langt mere kultur for at belønne de særligt gode præstationer Figur 2 Timeproduktivitet, indeks USA=100, 2011 USA Tyskland Danmark Eurozonen 84,5 88,8 92,7 OECD i alt 74,0 Kilde: OECD Hvad er hemmeligheden bag amerikanernes succes? Måske er de bare mere produktive, fordi de belønner folk, der er særligt produktive. Det gælder både i forhold til 1) kulturelle normer og 2) den konkrete samfundsindretning. Det er langt mere accepteret i USA end i Danmark, at personer får højere løn, hvis de gør det godt. Sådanne kulturelle opfattelser slår dobbelt igennem: det afgør både, hvorvidt gode præstationer belønnes, såvel som hvor markante belønninger, der anvendes til at sikre incitamenter for at performe godt. Populært sagt er reaktionen på, at nogle tjener meget, ikke misundelse, men glæde over, at den amerikanske drøm gør det muligt for alle at forbedre ens levevilkår, og sikrer, at man kan komme frem ved at lægge kræfterne i og besidde evnerne. Sammenhængen mellem incitament til at præstere og produktivitet er velkendt i ledelseskredse. Ligesom alle andre redskaber skal tiltag, der giver incitamenter til at præstere godt, naturligvis bruges med omtanke. Mange personer motiveres i ligeså høj grad af udviklende og spændende arbejdsopgaver, ligesom kolleger og sociale forhold på arbejdspladsen kan betyde ligeså meget som lønnen. Men det ændrer ikke ved, at man fra et arbejdsgiversynspunkt, hvor man ønsker så produktive medarbejdere som muligt, ofte kan drage nytte af incitamenter, der fremmer performance. Og det er et punkt, som eksempelvis den amerikanske kultur og ikke mindst virksomhedskultur lægger væsentligt mere vægt på, end man gør herhjemme. DANSK ERHVERV 2

3 Forkert belønningsgrad ødelægger arbejdsdelingen Et belønningssystem, der sikrer sammenhæng mellem den værdi, den enkelte skaber, og aflønningen, er ikke kun vigtigt, fordi det motiverer, og af flertallet opleves retfærdigt. Det er også vigtigt, fordi et sådant system medvirker til at sikre en effektiv arbejdsdeling. Det er produktivitetsfremmende, at den højproduktive kan bruge tiden på den specialiserede opgaveløsning, der gør ham eller hende produktiv, og med sin løn betale den mindre specialiserede/kompetence for at løse lavproduktive opgaver. Når produktivitetsforskelle ikke får lov til at slå fuldt igennem i indkomstforskelle, forvrides bytteforholdet mellem højproduktiv og lavproduktiv arbejdskraft. Kirurgen. der tager fri fra arbejde for at klippe hæk og maler eget hus, er kun ét eksempel. Også på arbejdsmarkedet generelt risikerer der at opstå en uhensigtsmæssig arbejdsdeling, hvor højtkvalificerede videnarbejdere bruger tid på rutinearbejde, der kunne løses af mindre kvalificerede, såfremt produktivitetsforskellen i højere grad slog igennem på den endelige aflønning efter skat. Lav belønning for at uddanne sig På virksomhedsniveau er belønninger et ledelsesværktøj, der kan få medarbejderne til at præstere bedre så længe det som alle andre redskaber anvendes korrekt og med omtanke, så det ikke skader holdånd, samarbejdsvilligheden og skaber skuffede og misundelige medarbejdere. På samfundsniveau er det hensigtsmæssigt, at personer, der yder et bidrag til samfundet, belønnes, at personer, der tager en af arbejdsgivere efterspurgt uddannelse, oplever større gevinst ved det osv. Derfor er det klart, at de konkrete strukturer i virksomheder skal tilpasses forholdene men ligeså klart, at der er gevinster at hente ved at opbygge en virksomhedskultur om, at det kan betale sig at gøre en ekstra indsats. På et overordnet samfundsmæssigt niveau er der større belønninger i USA end i Danmark. Det afspejles i, at der, som det vil være læseren bekendt, er en væsentligt større lønspredning i USA end i Danmark. Mens man i USA kan forvente at få en forholdsvis lavere løn, hvis man har et lavproduktivt job, og tilsvarende højere løn hvis man er blandt de mest produktive, er den danske lønstruktur mere sammenpresset. Det betyder mindre ulighed, men dermed også mindre belønning for dem, der gør en ekstra indsats, er særligt dygtige, eller har valgt at bruge kræfter på at tage en uddannelse eller på anden vis dygtiggøre sig. Det lægger naturligvis en dæmper på den danske produktivitet. Gennemsnitligt betragtet får en amerikaner med videregående uddannelse således godt tre gange mere i gennemsnitsløn som en person, der kun har, hvad der svarer til en grundskolebaggrund, og omtrent det dobbelte af en med hvad der svarer til en gymna- DANSK ERHVERV 3

4 sial baggrund. Det ses i figur 3, der viser gennemsnitsløn ud fra uddannelsesbaggrund. I Danmark er der også markante lønforskelle, men slet ikke i samme grad som i USA, hvortil i øvrigt kommer forskellen i marginalskat jf. figur 1. Figur 3 Gennemsnitsløn fordelt på uddannelsesbaggrund i, indekseret (sekundær uddannelse=100) Lang videregående uddannelse Faglært/kortere videregående uddannelse Sekundær (gymnasial) Grundskole USA 192,0 110,8 100,0 64,3 Danmark 148,3 116,6 100,0 79,8 Væsentlig større lønspredning i USA end i Danmark. Eksempelvis giver det langt større gevinster at uddanne sig Kilde: OECD Education at a Glance 2012 Anm.: Af illustrative hensyn er kun vist gennemsnitsløn vist for mænd ii. For kvinder er forskellen mellem USA og Danmark lidt mere udtalt, idet lønspredning er mindre blandt danske kvinder Det er illustrativt at omregne disse tal til en belønningsgrad. Figur 4 viser, hvor mange gange ens gennemsnitsløn vokser, når man tager yderligere uddannelse end almindelig grundskoleniveau. Figur 4 Belønningsgrad ved uddannelse i USA og Danmark Lang videregående Faglært/kortere Sekundær Grundskole ud- dannelse videregående uddannelse (gymnasial) USA +199 pct. +72 pct. +56 pct. - Danmark +86 pct. +46 pct. +25 pct. - Kilde: Dansk Erhverv pba. OECD Education at a Glance 2012 Anm.: Af illustrative hensyn er kun vist gennemsnitsløn vist for mænd. For kvinder er forskellen mellem USA og Danmark lidt mere udtalt, idet lønspredning er mindre blandt danske kvinder I USA vokser gennemsnitslønnen eksempelvis med 56 pct., hvis man tager en sekundær uddannelse (altså gymnasial eller lignende), mens det i Danmark kun giver anledning til en gennemsnitlig lønstigning på 25 pct. Og mens man i USA med en faglært uddannelse kan forvente at få en lønfremgang på 72 pct., giver det i Danmark kun ekstra 46 pct.. Den største forskel er dog, at man i USA belønnes med 199 pct., når man tager en videregående uddannelse, mod 86 pct. i Danmark, fortsat når man sammenligner med kun at gennemføre en almindelig skolegang iii. DANSK ERHVERV 4

5 Belgien Estland Sverige Australien New Zealand Danmark Spanien Japan Holland Finland Schweiz Tyskland Canada Italien Frankrig Polen OECD gns. Sydkorea Tyrkiet Luxembourg Irland Østrig Grækenland Tjekkiet Portugal Slovenien Storbritannien Israel Slovakiet USA Ungarn LAV BELØNNINGSGRAD I DANMARK DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 11 APRIL 2013 Uddannelse er langtfra det eneste, som kan gøre en person mere produktiv. Det samme kan siges om fx generel dygtighed, såvel som flid og den rette indstilling. Disse forhold er dog sværere at måle objektivt. Ved at tage udgangspunkt i, hvor stor lønfremgang man får ved at tage en uddannelse, kan man derfor få et mere generelt mål for lønspredning på arbejdsmarkedet, og i hvilket omfang det belønnes at tage en uddannelse eller på anden vis besidde bestemte evner. Herved kan man konkludere, at belønningerne i runde tal lader til at være omkring dobbelt så store i USA som i Danmark, jf. tallene i figur 4. iv Belønningsgraden er i runde tal ca. dobbelt så stor i USA som i Danmark Dansk belønningsgrad i bund internationalt Uddannelse kan altså på mange måder ses som en måde at anskue belønningsgraden i et samfund mere generelt. Det afspejler dels strukturer på arbejdsmarkedet, især graden af lønspredning, såvel som aflønningssystem generelt og de kulturelle normer for, i hvilket omfang man finder det rimeligt at belønne de særligt gode præstationer eller dygtige medarbejdere. Sammenholder man gevinsterne ved at tage en høj uddannelse i forhold til at have en uddannelse på almindeligt skoleniveau, er der kun fem OECD-lande, der har lavere belønningsgrad end Danmark. Det er vist i figur 5 nedenfor. Figur 5 Belønningsgrad i OECD-lande (højtuddannet vs. grundskoleuddannet) 250% 200% Gevinsten ved at tage en universitetsuddannelse er meget lavere i Danmark end i langt de fleste andre OECD-lande 150% 100% 86% 50% 0% Kilde: Dansk Erhverv pba. OECD Education at a Glance 2012 Anm.: Der er som ovenfor taget udgangspunkt i indkomstforskel mellem personer med videregående uddannelse, og personer med uddannelse på skole-niveau. Af illustrative hensyn er kun vist gennemsnitsløn vist for mænd. Ser man på kvinder er Danmark helt i bund i OECD-landene (idet enkelte lande i oversigten i øvrigt ikke er medlemmer, men samarbejdspartnere). DANSK ERHVERV 5

6 Potentiale for at gøre mere brug af belønninger Danmark ligger altså i bund i forhold til at belønne de gode præstationer i samfundet. Også på arbejdspladserne er det ikke så udbredt, som det kunne være. En medlemsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i februar 2013 har vist, at det faktisk kun er i en ud af tre virksomheder, at medarbejdernes løn udelukkende eller overvejende er bestemt ved deres præstationer. I sammenlagt 41 pct. af virksomhederne vejer anciennitet væsentligt tungere. Det er vist i figuren nedenfor. Indførelsen af tiltag og redskaber til at fremme produktivitet igennem belønninger kan forudsætte en vis opbakning fra arbejdstagersiden, da det kræver en vis legitimitet og accept for at være effektive. Derfor kan det ikke i alle tilfælde indføres uden videre og fra den ene dag til den anden, men potentialet er til stede for at arbejde med at øge produktivitet igennem større anvendelse af belønninger for god performance. Figur 6»Du bedes angive hvorvidt lønnen for jeres medarbejdere typisk er bestemt ved «Udelukkende performance Overvejende performance 5% 29% Kun i en ud af tre virksomheder er løn udelukkende eller overvejende bestemt ved performance Kun hver tredje medarbejder aflønnes udelukkende eller overvejende ud fra deres performance, frem for deres anciennitet Samme vægt 25% Overvejende anciennitet 34% Udelukkende anciennitet 7% Kilde: Dansk Erhverv, februar n=194 På de fleste danske arbejdspladser sørger man for, at der er en klar sammenhæng mellem løn og performance, jf. figur 7. Men det er alligevel overaskende og tankevækkende, at der i hele 29 pct. af virksomhederne ikke er tilfældet. Der lader til at være et klart potentiale for at finde måder at gøre mere brug af solide incitamenter til performance i relativt store dele af erhvervslivet. DANSK ERHVERV 6

7 Figur 7»Vores medarbejdere aflønnes, så der er en klar sammenhæng mellem løn og performance«1% 26% 44% 13% 9% 7% I 29 pct. af de danske virksomheder er der ikke en klar sammenhæng mellem løn og performance Helt enig Delvis enig Hverken enig eller uenig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Kilde: Dansk Erhverv, februar n=194 I 29 % af de danske virksomheder er der ikke en klar sammenhæng mellem performance og løn Danmark er et af de udviklede lande i verden, hvor belønningerne ved at klare sig godt, præstere, arbejde sig op til at få høj løn og tage en uddannelse er lavest. Der findes ikke en enkelt forklaring på dette. Samfundsinstitutioner og kultur spiller en rolle, men måske spiller jantelovspræget mentalitet og manglende villighed til at glæde sig over andres succes og dygtighed også en hæmsko for øget produktivitet. Dette bliver stadig mere tydeligt i takt med en samfundsudvikling, hvor monotome massearbejdspladser i industrisamfundet erstattes af arbejdspladser i servicesektoren, hvor hver ansat i langt højere grad individuelt kan påvirke opgaveløsningen og kan gøre en ekstra indsats; eksempelvis gennem særlig god kundeservice i detailhandlen, at være særligt dygtig til sit arbejde i konsulentbranchen, som advokat eller revisor, og så fremdeles. At de mest produktive udnytter deres evner mest og bedst muligt er en vigtig forudsætning for økonomisk vækst og fremgang. Manglende belønninger giver en mindre effektiv arbejdsdeling og manglende specialisering Præstationsbaserede ledelsesredskaber kan under de rigtige omstændigheder være meget effektive værktøjer, som der er et væsentligt potentiale for at udnytte det mere i erhvervslivet. Ligeledes vil øget fokus på at sikre sammenhæng mellem produktivitet og endelig aflønning også have betydning for produktiviteten, fordi en sådan sammenhæng medvirker til at sikre en effektiv arbejdsdeling. Det vil formentlig kunne hjælpe Danmark til at øge vores produktivitetsudvikling, et område, hvor vi ligger bag Tyskland, USA og mange andre økonomisk veludviklede lande. DANSK ERHVERV 7

8 OM DENNE UDGAVE Lav belønningsgrad i Danmark er 11. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 30. april OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til analysechef Geert Laier Christensen på eller tlf REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; erhvervsøkonomisk og skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit.; konsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA; økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. og politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol. NOTER i Ud fra OECDs uddannelsesklassifikationer, hvor der skelnes mellem Tertiary A og Tertiary B. Sidstnævnte er oversat til længere kortere videregående uddannelser og faglært, og dækker generelt videregående uddannelser, der typisk er professionsrettede og giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, ofte af en kortere længde end Tertiary A, som er oversat til lang videregående uddannelse, og primært dækker typiske universitetsforløb. ii Der er taget udgangspunkt i mænd frem for kvinder for at vise de mest konservative tal for belønningsgrad - eftersom forskellene generelt er mere udtalte for kvinder iii Det er svært at isolere effekterne af en uddannelse (fx er det mere nærliggende for en person, som i forvejen er bogligt dygtig og derfor under alle omstændigheder typisk vil få højere løn end andre personer, at videreuddanne sig). Men dette har ikke betydning her, hvor der sammenlignes effekter på tværs af lande. iv Dette er endda en underdrivelse for kvinder er belønningsgraden tre gange større i USA end i Danmark DANSK ERHVERV 8

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Janteloven i vejen for innovation

Janteloven i vejen for innovation Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk

Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Den danske hængekøje-effekt

Den danske hængekøje-effekt Den danske hængekøje-effekt AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Vi er rige i Danmark. Spørgsmålet er, om velstanden har

Læs mere

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet

Kommunale vindere i uddannelseskapløbet Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige

Læs mere

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet

Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Apps og digitale services i sigte

Apps og digitale services i sigte Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Frokostpause eller velfærd?

Frokostpause eller velfærd? Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000

Læs mere

Unge mangler det digitale mindset

Unge mangler det digitale mindset Unge mangler det digitale mindset AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA EU STUDIES, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ Hvad kendetegner den ungdom, der står på spring til eller lige er kommet ud

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Deleøkonomiens vækstpotentiale

Deleøkonomiens vækstpotentiale Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Topskat straffer vækstiværksætteri

Topskat straffer vækstiværksætteri Topskat straffer vækstiværksætteri AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT RESUMÉ Vækstiværksættere er vigtige for vækst og jobskabelse. De starter virksomheder, der vokser hurtigt og skaber flere nye arbejdspladser

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser

Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser

Læs mere

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer

Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer Topskatteyderne er velfærdsstatens hovedsponsorer AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR. RESUMÉ Topskatten er hæmmende for økonomisk vækst og sænker derfor velstanden.

Læs mere

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever

Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed

ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

ANALYSENOTAT Danmark er et vidensamfund

ANALYSENOTAT Danmark er et vidensamfund ANALYSENOTAT Danmark er et vidensamfund AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE En stærk dansk samfundsøkonomi forudsætter et sundt erhvervsliv. Med fortsat anæmisk vækst og manglende vilje til at gennemføre større

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv

Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Er vi klar til Disruption?

Er vi klar til Disruption? Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor

Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor Konkurrencestaten: En mindre og mere effektiv offentlig sektor AF CHEFØKONOM MICHAEL H.J. STÆHR, PH.D. & CAND.SCIENT.OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Den offentlige

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse

Positive effekter ved konkurrenceudsættelse Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer

Blodfattig højkonjunktur kalder på reformer 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Produktiviteten i serviceerhvervene

Produktiviteten i serviceerhvervene Produktiviteten i serviceerhvervene AF POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND.POLIT. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT.

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år

Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM

Læs mere

Behov for bedre vækstbetingelser for iværksætteri

Behov for bedre vækstbetingelser for iværksætteri Behov for bedre vækstbetingelser for iværksætteri AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT SIGURD MADSEN RESUMÉ Iværksættervirksomheder har en vigtig positiv effekt på udviklingen i erhvervslivet. Nye

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Rige samfund er servicesamfund

Rige samfund er servicesamfund 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 20 20 20 20 20 2010 2012 Rige samfund er servicesamfund AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT., POLITISK

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

ANALYSENOTAT It-anvendelse i erhvervslivet

ANALYSENOTAT It-anvendelse i erhvervslivet ANALYSENOTAT It-anvendelse i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Erhvervslivet har taget it- og informationsteknologien til sig, og internetadgang og emails til informationsudveksling, kundekontakt

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst

Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-

Læs mere

Jobskabelsen i Business Regions

Jobskabelsen i Business Regions Jobskabelsen i Business Regions AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Med det mål at skabe øget vækst har landets kommuner fundet sammen i såkaldte business regions, der for nogles vedkommende

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere