Plan for risikobaseret redningsberedskab i Allerød Kommune

Transkript

1 Plan for risikobaseret redningsberedskab i Allerød Kommune Maj

2 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG BAGGRUND OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU RISIKOPROFIL AF ALLERØD KOMMUNE RISIKOOBJEKTER OMFANG OG TYPEN AF UDRYKNINGER I ALLERØD KOMMUNE GEOGRAFISK PLACERING AF UDRYKNINGER I ALLERØD KOMMUNE FREMTIDIGT SERVICENIVEAU FOR ALLERØD BRANDVÆSEN PROCESSEN BAG FASTLÆGGELSE AF SERVICENIVEAU OPBYGNING AF ALLERØD BRANDVÆSEN Overordnet organisation Operativt beredskab...11 A. Stationsplacering og udrykningstider...11 B. Indsatsledelse...11 C. Vandforsyning...11 D. Bemandingsniveau og udrykningssammensætninger...12 E. Køretøjer og materiel...13 F. Uddannelse og øvelse...14 G. Frivillige...15 H. Indkvartering og forplejning Forebyggende aktiviteter...16 A. Forebyggende myndighedsopgaver...16 B. Risikobaserede forebyggelsestiltag Serviceopgaver, som løses af redningsberedskabet Aftaler med andre kommuner STYRING OG OPFØLGNING PÅ RISIKOBASERET REDNINGSBEREDSKAB PROCEDURE FOR STYRING OG OPFØLGNING MÅLSÆTNINGER OG MÅLPARAMETRE...18 Vedlagt: 1) Bilag 1: Scenariebeskrivelser og kapacitetsanalyser 2) Bilag 2: Oplæg til serviceniveau 3) Bilag 3: Samarbejdsaftale med Furesø Redningsberedskab 4) Bilag 4: Aftale om assistance til tung redning 5) Bilag 5: Aftale om gensidig vederlagsfri assistance 6) Bilag 6: Aftale om fælles indsatsledervagt mellem Allerød og Furesø Kommuner 7) Bilag 7: Information til indsatsleder om Lokal Beredskabs Stab (LBS) i Nordsjælland 8) Bilag 8: Instruks til indsatsleder om opgradering af operativt beredskab 9) Bilag 9: instruks til indsatsleder om sikring af tilstrækkelig ledelseskapacitet 10) Bilag 10: Pick - liste med udrykningssammensætning 2

3 1. Formål og baggrund Denne plan har til formål at beskrive redningsberedskabet i Allerød Kommune, som det kommer til at se ud baseret på det politisk fastlagte serviceniveau for Allerød Brandvæsen fra 2013 og frem. Planen tager udgangspunkt i arbejdet med risikobaseret dimensionering af Allerød Brandvæsen, som blev påbegyndt i Konkret blev arbejdet gennemført i følgende faser: 1. Risikoidentifikation 2. Risikoanalyse 3. Udarbejdelse af oplæg til serviceniveau 4. Udarbejdelse af pågældende planudkast Herefter sendes planudkastet til udtalelse i Beredskabsstyrelsen, hvorefter planudkastet behandles i kommunalbestyrelsen og der udarbejdes den endelige plan, som indsendes til Beredskabsstyrelsen til orientering. Forarbejdet og processen, der har ført til dette planudkast har været omfattende og er dokumenteret i rapporten med tilhørende bilag. Planudkastet er forsøgt tilrettet Rudersdal-Hørsholm Brandvæsens plan, idet økonomiudvalget har vedtaget, at kommune skal undersøge mulighederne for et udvidet samarbejde med de omkringliggende kommuner. 1.1 Opbygning af oplæg til serviceniveau Planudkastet er opbygget af følgende overordnede afsnit: 1) Allerød Kommunes risikoprofil 2) Opbygning af Allerød Brandvæsen i form af: a. Overordnet organisation b. Operativt beredskab c. Forebyggende aktiviteter d. Serviceopgaver, som løses af redningsberedskabet. 3) Styring og opfølgning på risikobaseret redningsberedskab 3

4 2. Risikoprofil af Allerød Kommune Allerød Kommune har ca indbyggere fordelt på 67,44 km 2 og en befolkningstæthed på 347. Ny Hammersholt Nørre Herlev Brødeskov Uvelse Kollerød Lillerød Blovstrød Høveltegård Lynge Birkerød Vassingerød Farum Kort 1: Kort over Allerød Kommune Allerød Kommune omgrænses af: Hillerød kommune Karlebo (Fredensborg kommune Hørsholm kommune Birkerød (Rudersdal kommune) Farum (Furesø kommune) Stenløse (Egedal kommune) Slangerup (Frederikssund kommune). Allerød Kommune består af områderne Lillerød, Lynge samt Blovstrød. Allerød er beliggende centralt i Nordsjælland med en veludviklet infrastruktur og gode vej- og togforbindelser til omverdenen. I forhold til tidligere plan er der ikke ændret i Allerød Kommunes risikoprofil. Der har ikke været forhold i Allerød byområder, erhverv eller infrastruktur der har ændret sig væsentligt i forhold til den tidligere plan. 2.1 Risikoobjekter Allerød Kommunes geografiske beliggenhed, antal og arten af virksomheder, boligbebyggelse, forretningsområder, forsamlingsbygninger, giver anledning til følgende vurdering: Allerøds geografiske beliggenhed med jernbanen samt, motorvejstrafikken hvor der foregår megen godstrafik, herunder en del farligt gods, betyder, at brandvæsenet i særlig grad skal være dimensioneret, udstyret og forberedt på at kunne klare en ulykkessituation med farligt gods. 4

5 Samtidig indebærer trafikken også omfattende persontransport, så tilsvarende skal et ulykkestilfælde med mange tilskadekomne også kunne klares. De større virksomheder i Allerød omfatter bl.a. plast- og træbearbejdnings- virksomheder og lagerhoteller hvor der er oplag af bl.a. farligt gods. Der kan opstå en voldsom brand- og forureningssituation, som kan afstedkomme varsling og evt. evakuering af mange mennesker. Allerød har endvidere et lager af fyrværkeri ( kg NEM) Dette oplag er dog forsvarligt placeret i 5 af forsvarets ammunitionsbunkere. Boligbebyggelsen i det meste af Allerød er af en sådan karakter, at ved brand, vil branden stort set altid være begrænset indenfor brandsektioneringen. Forretningscentre, institutioner og større forsamlingslokaler er alle underkastet lovpligtige brandsyn og ved en evt. brand, skulle de tilstedeværende kunne nå at komme i sikkerhed. Allerød har et stort flygtningecenter beliggende på Sandholmgårdsvej. En del af centret har ABA og der er ofte alarm hertil. En del af beboerne antænder i perioder en del mindre brande i papirkurve mv. I forbindelse med flygtningecentret ligger der et fængsel for flygtninge. Der er ABA i hele fængslet. Der er en del alarmer til fængslet, og en indsats i forbindelse med en større brand/ulykke vil være besværlig gjort af de specielle indtrængningsforhold. Beredskabet kan være nødsaget til at afvente personalets/politiets medvirken inden en indsats. De indsatte har tidligere benyttet sig af brand til at forsøge at flygte fra fængslet. Brandvæsenet har endvidere flere gange været alarmeret til indsatte der har barrikaderet sig i en celle og sat ild til en seng eller lign. Alle de store skoler i kommunen har i 2012/13 fået installeret ABA anlæg. Flere skoler indeholder op til 900 elever og det er derfor yderst vigtigt, at skolen har opdaterede planer for varsling og evakuering af skolens elever og lærere. I forbindelse med en brand på en disse skoler i dagtimerne kan der blive tale om en meget stor evakueringsopgave, der stiller store krav til redningsberedskabet. Der er ikke objekter i Allerød Kommune hvor det har været nødvendigt at oprette mødeplaner 2.2 Omfang og typen af udrykninger i Allerød Kommune Der har i perioden været 159 udrykninger pr. år i snit i Allerød Kommune, svarende til 0,44 udrykning pr. døgn. Det svarer til en alarm for hver 147 indbyggere pr. år lidt lavere end landsgennemsnittet på en alarm pr. år for hver 142 indbygger. Antallet af udrykninger og alarmtypen ligger stabilt i perioden 2008 til

6 Fordeling på reelle, blinde og falske alarmer Udrykningerne i Allerød Kommune fordeler sig med 56,2 % reelle alarmer og 43,8 % blinde og falske. Det adskiller sig en del fra landsgennemsnittet, hvor ca. 65 % er reelle alarmer og 35 % blinde og falske alarmer. Fordeling af alarmtyper Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Reelle , , , , , ,2 Blinde 55 35, , , , , ,2 Falske 2 1,3 5 3,3 1 0,6 5 3,3 0 0,0 13 1,6 Alarmer i alt Tabel 1: Udrykninger fordelt på alarmtype Fordeling på opgavetype: brand, redning og miljø De reelle alarmer fordeler sig på de forskellige typer af opgaver på følgende måde: Fordeling på Opgavetype Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Brand 69 69, , , , ,7 Redningsopgaver 7 7, , , , ,2 Miljø 20 20, , , , ,6 Andet 4 4,0 4 4,8 2 2,1 5 6,3 2 2,4 Alarmer i alt Tabel 2: Reelle alarmer fordelt på opgavetype Det svarer til, at der i snit er 1,7 reelle opgaver om ugen fordelt på 1,2 brandopgaver, 0,2 redningsopgave, 0,3 miljøopgave og 0,1 andre opgaver om ugen. Fordeling på meldingsgrupper Grupper af alarmer fordeler sig på følgende måde: Fordeling på melding Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Ild i bygning 19 12, , , , , ,1 Ild i bil/knallert 11 7,0 12 7,9 6 3,6 12 7,2 5 2,9 46 5,8 Forurening 20 12,7 10 6,6 9 5,4 10 6,0 12 6,9 61 7,7 Naturbrand 10 6,4 10 6,6 7 4,2 10 6,0 7 4,0 44 5,5 Skorstensbrand 1 0,6 4 2,6 5 3,0 4 2,4 1 0,6 15 1,9 Ild i container 3 1,9 6 4,0 10 6,0 6 3,6 6 3,5 31 3,9 Naturgasbrande 2 1,3 1 0,7 1 0,6 1 0,6 1 0,6 6 0,8 Redningsopgaver 7 4,5 10 6,6 8 4,8 10 6,0 10 5,8 45 5,7 El skabe 0 0,0 2 1,3 1 0,6 2 1,2 1 0,6 6 0,8 ABA alarmer 80 51, , , , , ,0 Indsatsledereftersyn 2 1,3 4 2,6 0 0,0 4 2,4 1 0,6 11 1,4 Falske alarmer 2 1,3 5 3,3 1 0,6 5 3,0 0 0,0 13 1,6 Alarmer i alt Tabel 3: Reelle alarmer fordelt på meldingsgrupper 6

7 Fordeling på måneder Antal udrykninger topper i sommermånederne og bunder i primært i vintermånederne samlet set i femårsperioden. Kigger man på de enkelte år, er det dog ikke en entydig tendens, da der er følgende top- og bundmåneder: Top aug. nov. juni juli. sept. Bund jun. marts. febr. febr. dec. Fordeling på ugedage Der er i gennemsnit 0,44 udrykninger pr. dag i de fem år. Udrykningerne ligger nogenlunde ens fordelt på alle ugedage og svinger fra 12,1 % til 14,8 %. Fordeling på tid på døgnet Der er i gennemsnit 0,02 udrykninger pr. time. Der er: Flest udrykninger pr. time i perioden kl Gennemsnitligt antal udrykninger pr. time i perioden 7-9 og Færrest udrykninger pr. time i perioden kl Samtidige udrykninger Samtidige udrykninger betyder, at Allerød Brandvæsen har været indsat på to eller flere adresser samtidigt. I alt 12 gange har der har været samtidige udrykninger. Hyppigst er to brandstationer alarmeret (Allerød og Farum) til hver sin adresse. Der har ikke i perioden været brug for en 3. station. Tilkaldte assistancer Der har i perioden været 7 hændelser, hvortil der er kaldt assistance til indsats i kommunen (Farum tæller i den forbindelse ikke med, da de regnes som en del af brandudrykningen i Allerød). Heraf er 4 assistancer fra kommunalt naboberedskab, 2 assistancer fra regionalt støttepunkt og 1 assistance fra det statslige redningsberedskab. Assistancerne har omfattet 4 brande, 2 højtrykskompressor, og 1 tankvognsuheld/olieudslip. 7

8 2.3 Geografisk placering af udrykninger i Allerød Kommune Udrykningerne for perioden har været til det meste af Allerød Kommune, men de største klynger af udrykninger er i Allerød Bymidte samt erhvervsområderne Borupgård og Vassingerød. Kort 2 viser udrykninger i kategoriseret i følgende alarmtyper: = Brand = Miljø = Redning = Andet = Blind/falsk alarm Ud fra udrykningernes placering er der konkluderet følgende: Brandopgaver forekommer over det meste af Allerød Kommune, men brandopgaverne er lettere overrepræsenteret i bebyggede områder. Miljøopgaver forekommer mest på vejnettet i erhvervsmæssige områder Redningsopgaver er primært på vejnettet. Blinde alarmer kommer fra objekter jævnt fordelt i kommunerne. Objekter med mange blinde alarmer er oftest institutioner, herunder Sandholmlejren eller virksomheder med automatisk brandalarmeringsanlæg. 3. Fremtidigt serviceniveau for Allerød Brandvæsen 3.1 Processen bag fastlæggelse af serviceniveau På basis af risikoidentifikationen og risikoanalysen er der fremlagt et forslag til serviceniveau for Allerød Kommunes redningsberedskab Forslaget til den fremtidige opbygning af Allerød Brandvæsen bygger videre på de elementer, der blev vedtaget og indført som følge af RBD 2006, herunder bl.a. sammensætning af udrykninger og tilpasning af udrykningssammensætninger til udvalgte objekter De ændringer, der er gennemført siden sidste RBD og godkendt af beredskabskommissionen skyldes hovedsageligt, at der i mindre grad bliver vedligeholdt/nedlagt brandhaner, hvilket stiller nye krav til vandforsyningen. 8

9 Beredskabskommissionen indstiller følgende: 1. Opbygning af det operative beredskab a. Stationsplacering og udrykningstider: Den nuværende station i Allerød fastholdes. b. Indsatslederfunktionen: Nuværende ordning med en fælles indsatsleder på vagt i Allerød og Furesø kommuner fastholdes. c. Vandforsyning: En gradvis nedlæggelse af brandhaner i kommunen medfører, at det Supplerende Beredskab er blevet tilført en tanksprøjte. d. Bemandingsniveau: Det nuværende bemandingsniveau på 7+15 bibeholdes. e. Køretøjer og materiel: Brandvæsenets tankvogn ændret til tanksprøjte og samtidig ændres det supplerende beredskabs autosprøjte til tanksprøjte f. Uddannelse og øvelse: Ingen ændringer g. Frivillige: Der gennemføres i samarbejde med de frivillige en analyse af, hvordan frivilligberedskabet kan udvikles og samkøres med naboberedskaber. h. Indkvartering og forplejning: Der fastholdes en målsætning om at kunne indkvartere og forpleje 1% af indbyggertallet svarende til 235 personer. i. Samarbejdsaftale (2. slukningsenhed): Nuværende samarbejdsaftale med Furesø Redningsberedskab fastholdes. j. Samarbejdsaftale (svær redning): Nuværende samarbejdsaftale med Frederikssund Redningsberedskab fastholdes. k. Udvidelse af samarbejdsmuligheder: Jf. økonomiudvalgets beslutning undersøges mulighederne for samarbejde med Rudersdal Hørsholm Brandvæsen, evt indgåelse af en 60 aftale. 2. Opbygning og varetagelse af de forebyggende aktiviteter a. Forebyggende myndighedsopgaver: Normering på 1 årsværk fastholdes. b. Risikobaserede forebyggelsestiltag: Der afsættes ca. 30 timer pr. år de næste fire år til at gennemføre de nævnte fokusområder. 3. Serviceopgaver: Nuværende serviceopgaver, risikostyring, forsikringsadministration, servicevagt herunder kørsel til tyverialarmer, ubemandet vagtcentral, fleet management af hjemmeplejens biler og drift af hjælpemiddeldepot fastholdes. Hvert af disse elementer beskrives i det følgende. Det understreges, at serviceniveauet først ligger endeligt fast, når planen har været til udtalelse i Beredskabsstyrelsen og efterfølgende godkendt i kommunalbestyrelsen. 9

10 3.2 Opbygning af Allerød Brandvæsen Overordnet organisation AllerødBrandvæsens organisation ser således ud: Byråd Beredskabskommision Krisestyringsstab Borgmester Kommunaldirektør Beredskabschef Vagthavende Indsatsleder Allerød Brandvæse Assistance Det civile beredskab Furesø Redningsberedskab Supplerende Beredskab Frivillig - Mellemkommunale brandvæsener - Beredskabsstyrelsen Sjælland - Kommunens miljøberedskab - Følgeskadebekæmpelse - Kommunens driftsafdeling - Kemikalieberedskabet - Statens Institut for Strålehygiegne - Lokale entreprenører - Skorstensfejerassistance Figur 1: Organisationsdiagram for Allerød Brandvæsen 10

11 3.2.2 Operativt beredskab A. Stationsplacering og udrykningstider Placeringen af Allerød Brandstation på Rørmosevænget 2, fastholdes. Dermed er en stor del af Allerød Brandvæsens område herunder Allerød byområde dækket indenfor 8 minutter (grøn zone) og næsten hele området inden for 12 minutter (gul zone). Der er et enkelt område, syd vest for Lynge, hvor udrykningstiden er højere end 12 minutter (rød zone). Allerød Brandvæsens naboberedskaber (Furesø, Rudersdal Hørsholm og Hillerød) kan tilsammen nå hele Allerød Kommune inden for 20 minutter. Der fastsættes en målsætning om, at udrykningstiderne skal være på under 10 minutter i gennemsnit og at 97 % af udrykningerne overholder en udrykningstid på 12 minutter. B. Indsatsledelse Indsatslederen er Allerød Kommunes repræsentant på skadestedet og har ansvar for og myndighed til, at forvalte den tekniske ledelse på skadestedet. Der er en indsatsleder på vagt, som dækkes fra arbejdsstedet inden for normal arbejdstid og fra vagthavendes bopæl uden for normal arbejdstid. Ved særlige hændelser såsom ekstremt vejrlig opnormeres fremover til to indsatsledere på vagt. Oftest er der to indsatsledere til stede inden for normal arbejdstid. Indsatsledervagten deles mellem 4 personer,(2 fra Allerød og 2 fra Furesø). Alle 4 indsatsledere varetager også brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. Det er relevant, da der derved sker videnoverførsel mellem den operative og den forebyggende del af beredskabet. Der er ikke krav om, at holdledere ved Allerød Brandvæsen uddannes i holdleder som teknisk leder. Indsatsleder alarmeres / deltager i alle alarmeringer og såfremt slukningsenheden ankommer til skadested først, anses holdlederens almindelige uddannelse for at være tilstrækkelig for 1. indsatsen. C. Vandforsyning I Allerød Kommune er der påbegyndt en reduktion af antallet af brandhaner. Der fastholdes et antal strategisk placerede brandhaner med god vandydelse. Som følge af den aftalte reduktion i antallet af brandhaner er beredskabet, i forbindelse med overgangen til kommunalt brandvæsen, blevet 11

12 tilført en tanksprøjte med L vand (V2) med henblik på, at kunne supplere vandforsyningen. Reduktionen sker løbende fremover, i takt med behov for vedligeholdelse og udskiftning er påkrævet. Allerød Kommune har 280 brandhaner og der forventes nedlagt 3 6 brandhaner pr. år Allerød brandvæsen udarbejder i samarbejde med vandværkerne i løbet af de kommende 2 år en samlet plan for modernisering af brandhanernes placering, således at vandværkernes ønske om mindre ledningsdimensioner i visse byområder afpasses med brandvæsenets behov for tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. I den forbindelse bliver der udarbejdet en endelig plan for vandforsyning til brandslukning i Allerød Kommune. D. Bemandingsniveau og udrykningssammensætninger Det fremtidige bemandingsniveau ser ud som vist i tabel 3. Dette niveau fastholdes, idet det dog bemærkes at der pt. mangler 2 brandfolk for at være på niveau. Fremtidigt niveau Stationer Styrke 1 Holdledere + brandfolk 5-minuts-beredskab 2 Holdledere + brandfolk Allerød 7*+13** 1+5 Furesø (Farum) Behov for ekstern assistance 3 gange pr. år *I tallet indgår en HL der kun er til rådighed i dagtimerne på hverdage. **I tallet indgår der 4 ansatte servicemedarbejdere, som derved som oftest kan give fremmøde i dagtimerne. Tabel 3: Fremtidigt bemandingsniveau for det operative beredskab i Allerød Brandvæsen 1 Styrken er det antal brandfolk, der minimum skal være tilknyttet brandstationen for, at det fastlagte bemandingsniveau kan opfyldes. 2 5-minutsberedskab er det antal brandfolk, der skal kunne afgå i førsteudrykningen, dvs. inden for de lovpligtige fem minutter fra alarmen er modtaget fra alarmcentralen. Hvad så ved større ulykker, hvor der er behov for mere end det daglige beredskab? Udover Allerød Brandvæsens eget operative beredskab har kommunen mulighed for at trække på flere niveauer og typer af ressourcer, såfremt det bliver nødvendigt, jf. Beredskabslovens 18, stk. 2, hvor det fremgår, at Den tekniske leder af indsatsen på skadestedet skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige regionale redningsberedskab eller private redningsvæsener, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. I første omgang er der mulighed for at tilkalde assistance fra Furesø Redningsberedskab hvor der er etableret en 18 aftale, se bilag 3. Endvidere kan der tilkaldes assistance fra øvrige nabokommuner eller andre nærved liggende kommuner, idet kommuner har pligt til at stille personel og materiel fra kommunens redningsberedskab til rådighed for en anden kommunes redningsberedskab, jf. 12

13 bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, kap. 3, 10. Der skal dog ydes vederlag for udgifter i forbindelse med denne mellemkommunale assistance, medmindre der er indgået en anden aftale herom. Allerød Brandvæsen har indgået en aftale om vederlagsfri assistance mellem de nordsjællandske kommuner, jf. bilag 5 Overordnet set har Allerød Brandvæsen mulighed for at tilkalde følgende niveauer og typer af ressourcer: Beredskabsniveau Hvad kan de assistere med? Placering Udrykningstid Det daglige minutter beredskab De statslige beredskabscentre Det daglige beredskab i Allerød Brandvæsen, evt. suppleret med (2.udrykningsenhed) assistance fra Furesø kommune og andre nærved liggende kommuner Assisterer ved mandskabskrævende og langvarige redningsindsatser eller ved behov for specialudstyr og specialuddannet mandskab. Assistance ydes vederlagsfrit. Nærmeste kommuner: Furesø, Rudersdal Hørsholm, Hillerød og Frederikssund Nærmeste: Næstved Tabel 4: Assistancemuligheder ved større hændelser 1-1½ time De opstillede modeller for det daglige beredskab skal således ses i lyset af, at der er mulighed for at trække på andre ressourcer end dem, der er til rådighed i Allerød Brandvæsen. Beskrivelse over udrykningssammensætninger og bemanding fremgår af alarmcentralernes Picklister. (se bilag 10). E. Køretøjer og materiel Tabel 5 viser de køretøjer og materiel, som Allerød Brandvæsen råder over med det nye serviceniveau. Køretøjer Stationer Køretøjer Vandkapacitet Årgang Allerød Automobilsprøjte Tanksprøjte m drejestige Redningsvogn land

14 Furesø (Farum) I alt Tanksprøjte 4x Automobilsprøjte Automobilsprøjte Tankvogn Redningsvogn Båd sø Slangetender 3 automobilsprøjter 2 tanksprøjter 1 tankvogn 1 32S m drejestige 1 slangetender 2 redningsvogne 1 gummibåd L L L i alt L Tabel 5: Køretøjer og materiel i det operative beredskab F. Uddannelse og øvelse Brandmandskab En brandmand uddannes med de lovpligtige uddannelser på i alt 234 timer (6 uger og 2 dages kursus) i form af: Grundkursus i førstehjælp (12 timer) Grunduddannelse Indsats (37 timer) og Funktionsuddannelse Indsats (148 timer) Håndtering af tilskadekomne (20 timer) Almindelig fællesuddannelse (17 timer) Holdledere videreuddannes med: Voksenpædagogisk Grunduddannelse (37 timer) Holdlederuddannelse Brand (185 timer) I alt udover brandmandsuddannelsen 222 timer svarende til 6 uger, dvs. sammenlagt er det 12 uger og 2 dage. Udover de lovpligtige uddannelser er ca. 50 % af mandskabet uddannet nødbehandlere og en del af holdlederne har været igennem kurserne Frigørelse let og Frigørelse tung. For både brandfolk og holdledere gælder det, at de skal vedligeholde deres uddannelse bl.a. gennem 12 årlige lovpligtige øvelser, hvorigennem brandfolkene får, vedligeholdt deres brandmandsuddannelsen henover en periode på fem år. Mindst tre af de øvelser skal være lokalt tilrettelagte, dvs. fokusere på lokale risikoobjekter eller risikoelementer. 14

15 Hvert år i november/december udsendes øvelsesplan for det efterfølgende kalenderår. Øvelsesplanen omfatter dels de af Beredskabsstyrelsens pålagte vedligeholdelsesøvelser og dels brandvæsenets øvrige lokalt tilrettelagte øvelser. Udover vedligeholdelsesøvelser har brandvæsenet i 2012 haft 2 indsatsledere på obligatorisk overgangsuddannelse af 3 uger varighed, og er i gang med at efteruddanne 1 brandmand til holdleder. I 2014 forventes ressourcerne til uddannelse primært anvendt til uddannelse af de holdledere, der mangler kursus i frigørelse let og frigørelse tung. Endvidere vil der evt. blive brugt ressourcer til uddannelse i brug af kæderedning. Holdledere ved Allerød Brandvæsen uddannes ikke til holdleder som teknisk leder. Indsatsleder alarmeres / deltager i alle alarmeringer og såfremt slukningsenheden ankommer til skadested først, anses holdlederens almindelige uddannelse for at være tilstrækkelig for 1. indsatsen. Uddannelsesplaner og målbeskrivelser m.v. kan til enhver tid hentes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside under Uddannelse G. Frivillige Der er 25 frivillige tilknyttet Allerød Brandvæsen. Heraf er 20 aktive; 8 inden for indkvartering og forplejning og 12 inden for brand og redning. De frivillige står til rådighed for beredskabet og kan tilkaldes i situationer hvor det skønnes hensigtsmæssigt af vagthavende indsatsleder. Det supplerende beredskab kan bl.a. rekvireres til brand- og redningsopgaver, indkvarterings og forplejningsopgaver samt andre beredskabsrelaterede opgaver. I forbindelse med større snefald, kan det supplerende beredskab indsættes til at køre hjemmeplejen ud til borgerne. Ved større arrangementer går de frivillige førstehjælps- og brandvagt. Der gennemføres i samarbejde med de frivillige løbende en vurdering af, hvordan frivilligberedskabet kan udvikles. H. Indkvartering og forplejning Beredskabslovens 12 pålægger det kommunale redningsberedskab at kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Beredskabet råder pt. over en kapacitet til at kunne indkvartere og forpleje ca. 300 personer. 3 af kommunes idrætshaller (Lyngehallerne, Lillerødhallerne og Blovstrødhallen) udpeges til indkvarteringssteder. De tre haller har cafeterier, hvorfra forplejning kan foregå. Driften af indkvarteringsstederne påregnes udført af personale fra det supplerende beredskab samt kommunalt ansatte. Kommunens beredskabsplan behandler emnet vedrørende indkvartering og forplejning nærmere. Målsætning for Allerød Brandvæsen er at kunne indkvartere og forpleje 1% af indbyggertallet svarende til 235 personer. 15

16 3.2.3 Forebyggende aktiviteter A. Forebyggende myndighedsopgaver Et vigtigt aspekt i udvikling af et risikobaseret redningsberedskab er forebyggelse af de forskellige typer af hændelser samt forøgelse af sikkerheden og trygheden for kommunens borgere. På nuværende tidspunkt sker forebyggelsen i Allerød Brandvæsen gennem lovpligtige aktiviteter som brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling, administration af fyrværkeritilladelser mm. Der er afsat et årsværk til løsning af de lovpligtige aktiviteter. Denne normering fastholdes. Der er et tæt samarbejde mellem bygningsmyndigheden i Allerød Kommune og brandvæsenets forbyggende afdeling. Bygningsmyndigheden fremsender alle relevante byggesager til brandvæsenet mhp. brandvæsenets vurdering inden endelig byggesagsbehandling og udstedelse af byggetilladelser. Endvidere er der faste ugentlige adhoc-møder om verserende sager. B. Risikobaserede forebyggelsestiltag Udover de lovpligtige, forebyggende myndighedsopgaver afsættes der 30 timer pr. år de næste fire år til at gennemføre risikobaserede forebyggelsestiltag inden for følgende områder: Risiko-kategori Omfang af hændelser (antal og % ) Underkate -gori i fokus Risikobaserede forebyggelsestiltag Bygningsbrande Brande i bygninger og Røg fra bygninger: i alt 120 stk. svarende til 15,1% Bygningsbr ande i private boliger og virksomhed er I samarbejde med nabokommunerne, udarbejde hjælpeguide med nyttige oplysninger til skadelidte efter brand. Økonomi: Materialer kr. Tilbud om opsætning af røgalarmer i private boliger. Opfølgning på tidligere kampagne. Økonomi: Materialer kr. Virksomheder og institutioner med ABA-anlæg ABA-alarmer: i alt 397 stk. svarende til 50 % Virksomhed er og institutioner med ABAanlæg ABA-anlæg, der genererer gentagne blinde alarmer analyseres, og anlægsejerne kontaktes mhp. at minimere antallet af blinde alarmer. Tabel 6: Fokusområder for forebyggelsestiltag 16

17 Målingen af succeskriterier i de to forebyggelsestiltag er forskellige. Emnet bygningsbrande omfatter en langvarig holdningsbearbejdning, som vanskeligt vil kunne ses på udrykningsstatistikken, der almindeligvis ændres fra år til år. Emnet ABA-alarmer vurderes årligt i forhold til antal blinde alarmer pr. ABA-anlæg. Et fortsat fald i antallet af blindealarmer pr. anlæg er det vigtigste succeskriterie. Allerød har dog et relativt stort antal blinde ABA alarmer (397, 50 % over 5 år), hvorfor en sænkning af disse er afgørende Andre opgaver som løses af redningsberedskabet Allerød Brandvæsen fortsætter med at løse de serviceopgaver, der er løst hidtil. Disse er: 1. Ubemandet vagtcentral, som bl.a. overvåger tyverialarmer/tekniske alarmer på kommunens bygninger, samt enkelte nødkald fra plejecentre. 2. Servicevagtordning. Servicevagten er kommunens mand udenfor normal arbejdstid, og varetager alle opgaver i kommunalt regi. 3. Drift af rådhus (rådhusbetjentene) 4. Kørselsopgaver bl.a. bøger mellem biblioteker og skoler ect. 5. Fleet management af hjemmeplejens biler. 6. Vedligeholdelse og eftersyn af brandslukningsmateriel i kommunens bygninger. 7. Administration og eftersyn af brandhaner i Allerød Kommune. 8. Drift af hjælpemiddeldepot med servicering og udbringning af hjælpemidler 9. Opgaven som kommunens risikokoordinator med undtagelse af arbejdsskader og arbejdsmiljø. 10. Forsikringsadministration og kontakt til kommunens forsikringsmægler. En del af det personale, som varetager disse opgaver, er uddannet brandfolk og afgår om muligt fra deres opgaver, når de alarmeres. Det er med til at mindske udrykningstiden, da disse ofte er i nærheden af brandstationen inden for normal arbejdstid Aftaler med andre kommuner Allerød Brandvæsen har såvel skriftlige som mundtlige aftaler med andre kommuner om brandslukning og assistance til akutte opgaver jf. beredskabsloven. 1. Aftale med Furesø Brandvæsen om gensidig 2. udrykningsenhed, kørsel med stige til udvalgte alarmer jf. picklisten, båd aftale mm. Aftalen er gældende for perioden Aftale med Furesø Brandvæsen om fælles indsatsledervagt. 17

18 3. Aftale med Frederikssund-Halsnæs redningsberedskab om at stille med tung redning til opgaver hvortil der kræves større eller specielt redningsmateriel. Opgaverne er indarbejdet i picklisten. 4. Aftale med kommunerne i Nordsjælland om gensidig vederlagsfri assistance til akutte opgaver jf. Bekendtgørelse nr. 765 af om risikobaseret kommunalt redningsberedskab 10, stk. 2. Det er planen, at alle aftaler fremover skal revideres i forbindelse med udarbejdelse af den risikobaserede dimensionering hvert 4. år. 4. Styring og opfølgning på risikobaseret redningsberedskab 4.1 Procedure for styring og opfølgning Allerød Brandvæsen følger løbende op på driften af: Det operative beredskab i form af indsatsleder- og holdledermøder, hvor følgende gennemgås: o Antal alarmer og karakteren af disse o Ændringer i risikoniveau (hyppighed og konsekvens af hændelser) o Eventuelle nye risikoobjekter, der skal tages hensyn til o Egen kapacitet, dvs. i hvilket omfang tilkald af assistance har været nødvendigt Det forebyggende beredskab, hvor effekten af igangsatte forebyggelsestiltag evalueres. Derudover vil brandvæsnet i forbindelse med den næste revision af det risikobaserede redningsberedskab evaluere på de tiltag, der indføres som del af RBD Målsætninger og målparametre Der vil overordnet blive styret efter at opfylde følgende målsætninger, som er målrettet det risikobaserede redningsberedskab: Område Målsætninger Målparamtre Forebyggelse Afhjælpende indsats Risikoniveauet indenfor de udvalgte fokusområder skal være faldende i hyppighed og konsekvens. Det operative beredskab kan håndtere 99 % af hændelserne i kommunen. Udrykningstid på under 9 minutter i Måles i hyppighed og konsekvens Måles på antal hændelser, hvor der tilkaldes assistance i form af naboberedskaber mv. Måles på de registrerede 18

19 gennemsnit 97 % af udrykningerne overholder en udrykningstid på 12 minutter. udrykningstider Tabel 7: Målsætninger for Allerød Brandvæsen 19

20 Bilag 1. Scenariebeskrivelser og kapacitetsanalyser Anvendelse af risikomatricen. Der er udarbejdet en risikomatrice hvor forskellige hændelser fra risikoidentifikationen analyseres. Efter en vurdering af hændelsen beskrives den kapacitet, der vurderes nødvendig for at håndtere hændelsen. Endvidere beskrives de eksisterende forebyggende tiltag til netop denne hændelse samt hvilke forebyggende tiltag der kan være ønskværdige. Hændelser i de farvede felter i risikomatricerne er en metode til at anskueliggøre kommunens risikoprofil. Hændelser der er markeret i de grønne felter er et udtryk for hvad der kan være acceptable. Hændelser, markeret i de gule felter kan måske ved en forbyggende indsats, mindske enten hyppigheden eller konsekvensen for hændelsen og herefter evt. bringes ned i de grønne felter. Hændelser i de rosa og røde felter kan måske ved en eller flere forebyggende indsatser mindske enten hyppigheden eller konsekvensen for hændelsen og herefter evt. bringes ned i mindre kritiske felter. RISIKOMATRICE Hyppig >10 pr. år 5 Påregnelig >1-10 pr. år 4 Forekommer HYPPIGHED >0,1-1 pr. år 3 Sjælden >0,01-0,1 pr år 2 Næsten aldrig < 0,01 pr år Mennesker Ubetydelig Mindre kvæstelser få personer Mere end 5 kvæstede Få livsfarlige kvæstede/ døde Flere/mange døde Dyr Ubetydelig Få dyr skadet Flere dyr af besætning skadet Mange dyr af besætning skadet/omkommet Hele besætninger omkommet Miljø Ubetydelig Større påvirkning Risiko for varige skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen/mindre forstyrrelser på drift < 1 dag Kortere forstyrrelser forsinkelse af drift på < 1 uge Betydelige forstyrrelser forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejder Alvorlige forstyrrelser forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion Ophør af virksomhedsdrif t KONSEKVENS 1

21 Scenarier og kapacitet Hændelserne på de følgende sider er udvalgt som repræsentative for de rutinemæssige, særlige og komplekse risici der afspejles i kommunens risikoprofil. 2

22 Risiko baseret dimensioneri ng Scenarie: Sandholmlejren, brand i bygning 68, stuen. Tidspunkt: Fr edag kl Geografisk beliggenhed: Sandholmgårdsvej Afstand fra brandstation 6 k m. Meteorologiske forhold: Let vind nord/øst retning. Objekt: Flygtningelejr med spredt bebyggelse. Der er ABA i bygningen. Byg ning i 2 etager med ca. 40 værelser på hver etage. Der kan forventes at være omkring 250 mennesker i byg ningen. Scenarie: Sandholmlejren Situation ved ankomst: Der er kraftig røgudvikling på gangen i stueetagen. En del mennesker står udenfor bygn. Der er brand i et værelse i midten af bygningen. Der opholder sig stadig mange mennesker i bygningen. Flugtvejstrappe i midten af bygningen er blokeret pga. røg. Der er mennesker på vej ud af bygningen i begge ender. K onsekve ns Men nesker Værdier Miljø mf und Sa Ubetydelige ska der < kr. Ubetydelig påvir kning Forsinkel se på drift på < 1 dag Mindre kvæstelser, f å per soner kr kr. Større påvir kning Kor tere forstyrrelser. Forsinkel se af dr ift på < 1 måned Ingen/mindre fors tyrrels er. Mer e end f em kvæst ede kr mio. Risiko for varige skader Betydelige forstyrrelser. For sinkelse af dr ift på > 1 måned, fyri ng af medarbejdere F åli vsfarl igt kvæstede/ døde kr mio. Mindre varige skader Alvor lige forstyrrelser. Forsi nk else af dr ift på > 3 måneder, tab af kunder F ler e/mange døde > 10 mio. S tørre varige skader Kr itisk for opr et holdel se af funktion. Ophør af virksomhedsdrift Hyppighed Konsekvens Hyppighed 1 = næsten aldrig < 0,01 pr. år 2 = sjælden 0,01-0,1 pr. år 3 = forekommer 0,1-1 pr. år 4 = påregnelig 1-10 pr. år 5 = hyppig > 10 pr. år X 3

23 Indsatskapacitet Indsatsopgaver, Indsatsenheder mandskab & materiel X LEDELSE X PERSONREDNING 1 INDSATSLEDER 3 HOLDLEDER X BRANDSLUKNING X FØRSTEHJÆLP 21 BRANDMÆND 8 FRIVILLIGE X VANDFORSYNING SIKRING AF SKADESTED 2 AUTOMOBILSPRØJTE PIONERSPRØJTE FORURENINGS BEKÆM. 2 TANKVOGN MILJØVOGN MILJØSANERING 15 AMB,læge politi BÅD FRIGØRELSE ASSISTANCE niveau III SPRØJTE FARUM. Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Personel Ledelse 1+3 Brandslukning 10 Vandforsyning 4 Personredning/førstehjælp 8 Forebyggelse eksisterende: Forebyggelses ønsker: 4

24 Scenarie: Lyngby Tømmerhandel Risikobaseret dimensionering Tidspunkt: Lørdag kl Geografisk beliggenhed: Sortemosevej 14 Scenarie: Lyngby Tømmerhandel Afstand fra brandstation 2,5 km. Meteorologiske forhold: Let vind nordlig retning. Objekt: Større tømmerhandel, på ca m 2 grund. En hal med byggemarked, 5 haller med byggematerialer primært brandbare materialer som træ. Flere områder udendørs med paller/oplag af træ. Situation ved ankomst: En bil står inden i midterhallen og brænder kraftigt. Branden har bredt sig til de nærved stående stabler af træ. En person meddeler at de savner en person som sidst er set sidde i bilen. Konsekvens Mennesker Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader < kr. Ubetydelig påvirkning Forsinkelse på drift på < 1 dag Mindre kvæstelser, få personer kr kr. Større påvirkning Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 måned Ingen/mindre forstyrrelser. Mere end fem kvæstede kr mio. Risiko for varige skader Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Få livsfarligt kvæstede/ døde kr mio. Mindre varige skader Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Flere/mange døde > 10 mio. Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift Hyppighed Konsekvens Hyppighed 1 = næsten aldrig < 0,01 pr. år 2 = sjælden 0,01-0,1 pr. år 3 = forekommer 0,1-1 pr. år 4 = påregnelig 1-10 pr. år 5 = hyppig > 10 pr. år X 5

25 Indsatskapacitet Indsatsopgaver, Indsatsenheder mandskab & materiel X LEDELSE X PERSONREDNING 1 INDSATSLEDER 2 HOLDLEDER X BRANDSLUKNING X FØRSTEHJÆLP 14 BRANDMÆND FRIVILLIGE X VANDFORSYNING SIKRING AF SKADESTED 2 AUTOMOBILSPRØJTE PIONERSPRØJTE FORURENINGS BEKÆM. 2 TANKVOGN MILJØVOGN MILJØSANERING 2 AMB,læge politi BÅD FRIGØRELSE ASSISTANCE niveau III SPRØJTE FARUM. Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Personel Ledelse 1+2 Brandslukning 6 Vandforsyning 4 Personredning/førstehjælp 4 Forebyggelse eksisterende: Forebyggelses ønsker: 6

26 Risikobaseret dimensionering Scenarie: Bantex. Tidspunkt: Tirsdag kl Geografisk beliggenhed: Nøglegårdsvej 1-5 Afstand fra brandstation 6 km. Meteorologiske forhold: Kraftig vind nord/øst retning. Objekt: Kontor bygn. med tilstødende højlager. Lager bestående af plastmaterialer. Der er ABA i virksomheden. Scenarie:Bantex Situation ved ankomst: Den ene halvdel af lageret er fyldt med tyk sort røg, og det er svært at konstatere hvor præcis branden er. Der forventes ikke at være personer derinde. Konsekvens Mennesker Værdier Miljø mfund Sa Ubetydelige skader < kr. Ubetydelig påvirkning Forsinkelse på drift på < 1 dag Mindre kvæstelser, få personer kr kr. Større påvirkning Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 måned Ingen/mindre forstyrrelser. Mere end fem kvæstede kr mio. Risiko for varige skader Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Få livsfarligt kvæstede/ døde kr mio. Mindre varige skader Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Flere/mange døde > 10 mio. Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift Hyppighed Konsekvens Hyppighed 1 = næsten aldrig < 0,01 pr. år 2 = sjælden 0,01-0,1 pr. år 3 = forekommer 0,1-1 pr. år 4 = påregnelig 1-10 pr. år 5 = hyppig > 10 pr. år X 7

27 Indsatskapacitet Indsatsopgaver, Indsatsenheder mandskab & materiel X LEDELSE PERSONREDNING 1 INDSATSLEDER 5 HOLDLEDER X BRANDSLUKNING FØRSTEHJÆLP 35 BRANDMÆND 6 FRIVILLIGE X VANDFORSYNING SIKRING AF SKADESTED 4 AUTOMOBILSPRØJTE PIONERSPRØJTE FORURENINGS BEKÆM. 2 TANKVOGN MILJØVOGN MILJØSANERING 2 AMB,læge politi BÅD FRIGØRELSE ASSISTANCE niveau III SPRØJTE FARUM. Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Personel Ledelse Brandslukning Vandforsyning Forebyggelse eksisterende: Forebyggelses ønsker: 8

28 Risikobaseret dimensionering Scenarie: New-Coat a/s. Tidspunkt: Onsdag kl Geografisk beliggenhed: Industriskellet 6 Afstand fra brandstation 5 km. Meteorologiske forhold: Let vind nord/øst retning. Objekt: Kontor samt lager og produktion af coatning til bl.a. både/vindmøller. Der er et godkendt indendørs lager med polyester samt Acetone. Der bliver samtidig opbevaret polyester udendørs da lageret ikke kan rumme det hele. Dette lager er ulovligt. Scenarie:New Coat Situation ved ankomst: Der er ved aflæsning af polyester sket en antændelse, og det brænder meget kraftigt. Det indendørs lager er direkte truet af branden og der står en del fyldt/tomt emballage rundt omkring. Indehaveren oplyser at der er omkring 40t polyester og 400 L Acetone. Der er ikke nogen mennesker i bygningen. Konsekvens Mennesker Værdier Miljø Samfund Ubetydelige skader < kr. Ubetydelig påvirkning Forsinkelse på drift på < 1 dag Mindre kvæstelser, få personer kr kr. Større påvirkning Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 måned Ingen/mindre forstyrrelser. Mere end fem kvæstede kr mio. Risiko for varige skader Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Få livsfarligt kvæstede/ døde kr mio. Mindre varige skader Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Flere/mange døde > 10 mio. Større varige skader Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift Hyppighed X Konsekvens Hyppighed 1 = næsten aldrig < 0,01 pr. år 2 = sjælden 0,01-0,1 pr. år 3 = forekommer 0,1-1 pr. år 4 = påregnelig 1-10 pr. år 5 = hyppig > 10 pr. år 9

29 Indsatskapacitet Indsatsopgaver, Indsatsenheder mandskab & materiel X LEDELSE PERSONREDNING 1 INDSATSLEDER 2 HOLDLEDER X BRANDSLUKNING FØRSTEHJÆLP 14 BRANDMÆND FRIVILLIGE X VANDFORSYNING X SIKRING AF SKADESTED AUTOMOBILSPRØJTE PIONERSPRØJTE FORURENINGS BEKÆM. 1 TANKVOGN 1 MILJØVOGN X MILJØSANERING 2 AMB,læge politi BÅD FRIGØRELSE ASSISTANCE niveau III SPRØJTE FARUM. Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Personel Ledelse 1+2 Brandslukning 6 Vandforsyning 2 Miljø 6 Forebyggelse eksisterende: Forebyggelses ønsker: 10

30 Scenarie: Gårdbrand med dyreredning - svin Risikobaseret dimensionering Tidspunkt: Søndag Geografisk beliggenhed: Hillerødvej, Lynge Mødekærgård. Afstand fra brandstation 4 km. Meteorologiske forhold: Vind fra vest, 3-5 m/s Scenarie: Gårdbrand Objekt: Gård med hård tag, 5 længer. Ringe sektioneringer mellem længerne. 350 svin. Situation ved ankomst: Brand i én længe, lynnedslag, tagkonstruktion gennembrændt/sammenstyrtet. Dyr i staldene er direkte truet af branden. Ingen mennesker i umiddelbar fare. 5 Konsekvens Mennesker Værdier Ubetydelige skader < kr. Mindre kvæstelser, få personer kr kr. Mere end fem kvæstede kr mio. Få livsfarligt kvæstede/ døde kr mio. Flere/mange døde > 10 mio. Hyppighed X Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varige skader Mindre varige skader Større varige skader Konsekvens Samfund Forsinkelse på drift på < 1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 måned Ingen/mindre forstyrrelser. Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift Hyppighed 1 = næsten aldrig < 0,01 pr. år 2 = sjælden 0,01-0,1 pr. år 3 = forekommer 0,1-1 pr. år 4 = påregnelig 1-10 pr. år 5 = hyppig > 10 pr. år 11

31 Indsatskapacitet Indsatsopgaver, Indsatsenheder mandskab & materiel X LEDELSE PERSONREDNING 1 INDSATSLEDER 2 HOLDLEDER X BRANDSLUKNING FØRSTEHJÆLP 21 BRANDMÆND 6 FRIVILLIGE X VANDFORSYNING X SIKRING AF SKADESTED 2 AUTOMOBILSPRØJTE PIONERSPRØJTE FORURENINGS BEKÆM. X DYREREDNING 3 TANKVOGN MILJØVOGN MILJØSANERING AMB,læge politi 1 SLANGETENDER FRIGØRELSE ASSISTANCE niveau III SPRØJTE FARUM. Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Personel Ledelse Brandslukning Vandforsyning Dyreredning Sikring af skadested Forebyggelse eksisterende: Forebyggelses ønsker: 12

32 Scenarie: Sammenstyrtning af bygning, 2 etager. Risikobaseret dimensionering Tidspunkt: Søndag Geografisk beliggenhed: Allerød bymidte Afstand fra brandstation 5 km. Scenarie: Sammenstyrtning Meteorologiske forhold: svag vind fra øst Objekt: Gaseksplosion får beboelsesejendom til delvis at styrte sammen ingen efterfølgende brand. Flere tilskadekomne Situation ved ankomst: Sammenstyrtningen omfatter 4 lejemål ved gavl i begge etager. Bygning ustabil. 5 Konsekvens Mennesker Værdier Ubetydelige skader < kr. Mindre kvæstelser, få personer kr kr. Mere end fem kvæstede kr mio. Få livsfarligt kvæstede/ døde kr mio. Flere/mange døde > 10 mio. Hyppighed X Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varige skader Mindre varige skader Større varige skader Konsekvens Samfund Forsinkelse på drift på < 1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 måned Ingen/mindre forstyrrelser. Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift Hyppighed 1 = næsten aldrig < 0,01 pr. år 2 = sjælden 0,01-0,1 pr. år 3 = forekommer 0,1-1 pr. år 4 = påregnelig 1-10 pr. år 5 = hyppig > 10 pr. år 13

33 Indsatskapacitet Indsatsopgaver, Sammenstyrtning af bygning, 2 etager. Indsatsenheder mandskab & materiel X LEDELSE X PERSONREDNING 1 INDSATSLEDER 3 HOLDLEDER BRANDSLUKNING X FØRSTEHJÆLP 18 BRANDMÆND 6 FRIVILLIGE VANDFORSYNING X SIKRING AF SKADESTED 1 AUTOMOBILSPRØJTE 1 PIONERSPRØJTE FORURENINGS BEKÆM. TANKVOGN MILJØVOGN MILJØSANERING X AMB,læge politi 1 SPRØJTE FARUM. FRIGØRELSE 20 ASSISTANCE niveau III Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Personel Ledelse 1+3 Personredning 12 Førstehjælp 10 Sikring af skadested 4 Assistance niveau III 15 Forebyggelse eksisterende: Forebyggelses ønsker: Jævnlig kontrol med gas installationer. 14

34 Scenarie: Tagbrand Risikobaseret dimensionering Tidspunkt: Tirsdag kl Geografisk beliggenhed: Allerød bymidte Afstand fra brandstation 5 km. Meteorologiske forhold: let vind fra vest Objekt: En brand i lejlighed 3. sal har bredt sig til tagkonstruktionen, ca. 15 m. Situation ved ankomst: Flammer i lejlighed og gennembrænding af tag. Ingen mennesker i lejligheden, men i omkringliggende lejligheder. 5 Konsekvens Mennesker Værdier Ubetydelige skader < kr. Mindre kvæstelser, få personer kr kr. Mere end fem kvæstede kr mio. Få livsfarligt kvæstede/ døde kr mio. Flere/mange døde > 10 mio. Hyppighed X Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varige skader Mindre varige skader Større varige skader Konsekvens Samfund Forsinkelse på drift på < 1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 måned Ingen/mindre forstyrrelser. Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift Hyppighed 1 = næsten aldrig < 0,01 pr. år 2 = sjælden 0,01-0,1 pr. år 3 = forekommer 0,1-1 pr. år 4 = påregnelig 1-10 pr. år 5 = hyppig > 10 pr. år 15

35 Indsatskapacitet Indsatsopgaver, Tagbrand. Indsatsenheder mandskab & materiel X LEDELSE PERSONREDNING 1 INDSATSLEDER 2 HOLDLEDER X BRANDSLUKNING FØRSTEHJÆLP 14 BRANDMÆND 4 FRIVILLIGE X VANDFORSYNING X SIKRING AF SKADESTED AUTOMOBILSPRØJTE PIONERSPRØJTE FORURENINGS BEKÆM. TANKVOGN MILJØVOGN MILJØSANERING AMB,læge politi BEREDSKABSCENTER SJÆLLAND FRIGØRELSE ASSISTANCE niveau III 1 SPRØJTE FARUM Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Personel Ledelse 1+2 Brandslukning 12 Vandforsyning 4 Sikring af skadested 4 Forebyggelse eksisterende: Forebyggelses ønsker:. 16

36 Scenarie: Gårdbrand, stråtag uden dyr. Risikobaseret dimensionering Tidspunkt: Tirsdag Geografisk beliggenhed: Lillerød Afstand fra brandstation 6 km. Meteorologiske forhold: svag vind Objekt: Trelænget gård med stråtag, Kirkehavegaard Situation ved ankomst: Midtersektionen er antændt ved ankomst, og breder sig hurtigt. 5 Konsekvens Mennesker Værdier Ubetydelige skader < kr. Mindre kvæstelser, få personer kr kr. Mere end fem kvæstede kr mio. Få livsfarligt kvæstede/ døde kr mio. Flere/mange døde > 10 mio. Hyppighed X Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varige skader Mindre varige skader Større varige skader Konsekvens Samfund Forsinkelse på drift på < 1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 måned Ingen/mindre forstyrrelser. Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift Hyppighed 1 = næsten aldrig < 0,01 pr. år 2 = sjælden 0,01-0,1 pr. år 3 = forekommer 0,1-1 pr. år 4 = påregnelig 1-10 pr. år 5 = hyppig > 10 pr. år 17

37 Indsatskapacitet Indsatsopgaver, Gårdbrand, stråtag uden dyr. Indsatsenheder mandskab & materiel X LEDELSE PERSONREDNING 1 INDSATSLEDER 2 HOLDLEDER X BRANDSLUKNING FØRSTEHJÆLP 31 BRANDMÆND 6 FRIVILLIGE X VANDFORSYNING X SIKRING AF SKADESTED 1 AUTOMOBILSPRØJTE PIONERSPRØJTE FORURENINGS BEKÆM. 2 TANKVOGN 2 DREJESTIGE MILJØSANERING AMB,læge politi 1 SLANGETENDER FRIGØRELSE ASSISTANCE niveau III 1 SPRØJTE FARUM. Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Personel Ledelse 1+2 Brandslukning 22 Vandforsyning 8 Sikring af skadested 6 Forebyggelse eksisterende: Forebyggelses ønsker: 18

38 Scenarie: Brand på skole i undervisningstiden. Risikobaseret dimensionering Tidspunkt: Torsdag kl Geografisk beliggenhed: Ravnsholt Afstand fra brandstation 4 km. Meteorologiske forhold: svag vind fra øst Objekt: Kemilokale Situation ved ankomst: Brand i undervisningslokale og kraftig røgudvikling på gangareal. 5 Konsekvens Mennesker Værdier Ubetydelige skader < kr. Mindre kvæstelser, få personer kr kr. Mere end fem kvæstede kr mio. Få livsfarligt kvæstede/ døde kr mio. Flere/mange døde > 10 mio. Hyppighed X Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varige skader Mindre varige skader Større varige skader Konsekvens Samfund Forsinkelse på drift på < 1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 måned Ingen/mindre forstyrrelser. Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift Hyppighed 1 = næsten aldrig < 0,01 pr. år 2 = sjælden 0,01-0,1 pr. år 3 = forekommer 0,1-1 pr. år 4 = påregnelig 1-10 pr. år 5 = hyppig > 10 pr. år 19

39 Indsatskapacitet Indsatsopgaver, Sammenstyrtning af bygning, 2 etager. Indsatsenheder mandskab & materiel X LEDELSE X PERSONREDNING 1 INDSATSLEDER 2 HOLDLEDER X BRANDSLUKNING FØRSTEHJÆLP 14 BRANDMÆND FRIVILLIGE X VANDFORSYNING SIKRING AF SKADESTED 1 AUTOMOBILSPRØJTE 1 LIFTTENDER/DREJESTIGE FORURENINGS BEKÆM. 1 TANKVOGN MILJØVOGN MILJØSANERING AMB,læge politi BEREDSKABSCENTER SJÆLLAND FRIGØRELSE ASSISTANCE niveau III SPRØJTE FARUM. Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Personel Ledelse 1+2 Personredning 4 Brandslukning 3 Vandforsyning Forebyggelse eksisterende: Forebyggelses ønsker: Jævnlig kontrol med gas installationer. 20

40 Scenarie: Skorstensbrand i bygning med fast tag Risikobaseret dimensionering Tidspunkt: Lørdag kl Geografisk beliggenhed: Kirkebakkegårdsvej, Lynge. Meteorologiske forhold: Frisk vind fra øst Objekt: Enfamiliehus med brændeovn. Situation ved ankomst: Brand med flammer/gløder op af skorstenen. 5 Konsekvens Mennesker Værdier Ubetydelige skader < kr. Mindre kvæstelser, få personer kr kr. Mere end fem kvæstede kr mio. Få livsfarligt kvæstede/ døde kr mio. Flere/mange døde > 10 mio. Hyppighed X Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varige skader Mindre varige skader Større varige skader Konsekvens Samfund Forsinkelse på drift på < 1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelse af drift på < 1 måned Ingen/mindre forstyrrelser. Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomhedsdrift Hyppighed 1 = næsten aldrig < 0,01 pr. år 2 = sjælden 0,01-0,1 pr. år 3 = forekommer 0,1-1 pr. år 4 = påregnelig 1-10 pr. år 5 = hyppig > 10 pr. år 21

41 Indsatskapacitet Indsatsenheder mandskab & materiel X LEDELSE PERSONREDNING 1 INDSATSLEDER 1 HOLDLEDER BRANDSLUKNING FØRSTEHJÆLP 5 BRANDMÆND FRIVILLIGE VANDFORSYNING X SIKRING AF SKADESTED 1 AUTOMOBILSPRØJTE 1 LIFTTENDER/DREJESTIGE FORURENINGS BEKÆM. X RENSNING TANKVOGN MILJØVOGN MILJØSANERING AMB,læge politi BEREDSKABSCENTER SJÆLLAND FRIGØRELSE ASSISTANCE niveau III SPRØJTE FARUM. Analyse af indsatsforløb Opgave Forløb Personel Ledelse 1+2 Stige/Rensning 4 Sikring Forebyggelse eksisterende: Forebyggelses ønsker: Jævnlig kontrol med gas installationer. 22

42 Bilag 2 Oplæg til serviceniveau for risikobaseret redningsberedskab i Allerød Kommune Maj

43 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND FOR UDARBEJDELSE AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU FORLØB FOR ARBEJDET OPBYGNING AF OPLÆG TIL SERVICENIVEAU ALLERØD KOMMUNES RISIKOPROFIL RISIKOOBJEKTER GEOGRAFISK PLACERING AF UDRYKNINGER OMFANGET OG TYPEN AF UDRYKNINGER FORSLAG TIL OPBYGNING AF ALLERØD BRANDVÆSEN OPBYGNING AF DET OPERATIVE BEREDSKAB...10 A. Stationsplacering og udrykningstider...10 B. Indsatslederfunktionen...11 C. Vandforsyning...11 D. Bemandingsniveau...12 E. Køretøjer og materiel...14 F. Uddannelse og øvelse...15 G. Frivillige i redningsberedskabet...16 H. Indkvartering og forplejning OPBYGNING AF VARETAGELSE AF DE FOREBYGGENDE AKTIVITETER...17 A. Forebyggende myndighedsopgaver...17 B. Risikobaserede forebyggelsestiltag SERVICEOPGAVER, SOM LØSES OG KUNNE LØSES AF REDNINGSBEREDSKABET OPSUMMERING AF VALGMULIGHEDERNE MED ØKONOMI

44 1. Baggrund for udarbejdelse af oplæg til serviceniveau Baggrunden for udarbejdelse af oplæg til serviceniveau er den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, hvor et enigt folketing fastlagde, at redningsberedskabet i den enkelte kommune skal opbygges ud fra en vurdering af de lokale risici samt at redningsberedskabets forebyggende aktiviteter skal styrkes. Konkret indebærer det, at kommunens redningsberedskab skal identificere og analysere risici i kommunen. På basis af denne analyse skal kommunalbestyrelsen fastlægge et serviceniveau for redningsberedskabet samt dets organisation, virksomhed mv. omfattende forebyggende aktiviteter såvel som det operative beredskab, jf. bekendtgørelse 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. 2. Forløb for arbejdet Allerød Brandvæsen har siden januar 2012 arbejdet med dette projekt, hvor primært beredskabschefen, viceberedskabschefen har været involveret i arbejdet. Derudover har Furesø Redningsberedskab og Rudersdal Hørsholm Brandvæsen, været involveret med sparring og rådgivning, ligesom opsætningen er sammenholdt. Der er, med udgangspunkt i den tidligere RBD, arbejdet med risikoidentifikation, dvs. kortlægning, dokumentation og kategorisering af risici i Allerød Kommune suppleret med information om nye virksomheder, risici gennem udrykningsstatistikker, brandsynsregister, virksomhedsregister, kommune- og lokalplaner. Der er med udgangspunkt i den tidligere RBD arbejdet med en revision af risikoanalysen, dvs. analyse af de risici, der er identificeret i risikoidentifikationen med henblik på at fastlægge omfanget af kommunens risici (hyppighed x konsekvens) samt efterfølgende at fastlægge relevante indsatskapacitetsniveauer og udpege relevante forebyggelsestiltag. 3. Opbygning af oplæg til serviceniveau Oplæg til serviceniveau er opbygget af følgende overordnede afsnit: 1) Beskrivelse af Allerød Kommunes risikoprofil 2) Forslag til fremtidig opbygning af Allerød Brandvæsen i form af: a. Forslag til opbygning af det operative beredskab b. Forslag til opbygning af de forebyggende aktiviteter c. Forslag til serviceopgaver, som kan løses af redningsberedskabet. 3) Skematisk opsummering af valgmulighederne med evt. økonomi forbundet med de forskellige forslag 3

45 4. Allerød Kommunes risikoprofil 4.1 Veje belastning antal biler i døgnet Trafikmængden/belastningen i kommunen Samlet trafik på det rutenummererede vejnet i Opgivet i 1000 køretøjer pr. døgn. Kilde Lastbiltrafik på det rutenummererede vejnet i Opgivet i 1000 køretøjer pr. døgn. Kilde Allerød har en motorvej (Hillerød motorvejen). Motorvejen går fra syd til nord, og er hovedindfaldsvejen til København for de trafikanter (nordfra) der skal til og fra Københavnsområdet. Den samlede trafik er de sidste år steget med ca biler i døgnet. 4

46 4.2 Industri & erhvervsområder. Allerød Kommune har til stadighed en betydelig vækst i antallet af virksomheder og arbejdspladser. En del virksomheder arbejder med forskning og udvikling inden for elektronik, kommunikation og Pharma. Den vel nok største virksomhed der er tilflyttet kommunen er Videx A/S der producerer høreapparater. Virksomheden har et samlet etageareal på m 2 samt en 100 m høj vindmølle. Kommunen har tre større erhvervsområder for producerende virksomheder og lignende, Borupgaard og Engholm i Lillerød samt Vassingerød. Vassingerød Erhvervsområde er forbeholdt virksomheder med tungere industri og med behov for miljøgodkendelse af virksomhedens produktion og lager. Engholm Erhvervsområde er forbeholdt virksomheder med forskning og uddannelse samt lettere produktion og administration. Borupgaard Erhvervsområde er forbeholdt virksomheder inden for lettere industri, lager, administration og liberale erhverv. Ny Hammersholt Nørre Herlev Brødeskov Borupgård Erhvervsområde Uvelse Kollerød Engholm Erhvervsområde Lillerød Blovstrød Høveltegård Lynge Vassingerød Erhvervsområde Vassingerød Birkerød Farum Der er herudover mindre erhvervsvirksomheder uden for de egentlige erhvervsområder, markeret med Brun farve. 5

47 4.3 Risikoobjekter Allerød Kommunes geografiske beliggenhed, antal og arten af virksomheder, boligbebyggelse, forretningsområder, forsamlingslokaler, giver anledning til følgende vurdering: Allerøds geografiske beliggenhed med jernbanen samt, motorvejstrafikken hvor der foregår megen godstrafik, herunder en del farligt gods, betyder, at brandvæsenet i særlig grad skal være dimensioneret, udstyret og forberedt på at kunne klare en ulykkessituation med farligt gods. Samtidig indebærer trafikken også omfattende persontransport, så tilsvarende skal et ulykkestilfælde med mange tilskadekomne også kunne klares. De større virksomheder i Allerød omfatter bl.a. plast- og træbearbejdnings- virksomheder og lagerhoteller hvor der er oplag af bl.a. farligt gods. Der kan opstå en voldsom brand- og forureningssituation, som kan afstedkomme varsling og evt. evakuering af mange mennesker. Allerød har endvidere et lager af fyrværkeri ( kg NEM) Dette oplag er dog forsvarligt placeret i 5 af forsvarets ammunitionsbunkere. Boligbebyggelsen i det meste af Allerød er af en sådan karakter, at ved brand, vil branden stort set altid være begrænset indenfor brandsektioneringen. Forretningscentre, institutioner og større forsamlingslokaler er alle underkastet lovpligtige brandsyn og ved en evt. brand, skulle de tilstedeværende kunne nå at komme i sikkerhed. Allerød har et stort flygtningecenter beliggende på Sandholmgårdsvej. En del af centret har ABA og der er ofte alarm hertil. En del af beboerne antænder i perioder en del mindre brande i papirkurve mv. I forbindelse med flygtningecentret ligger der et fængsel for flygtninge. Der er ABA i hele fængslet. Der er en del alarmer til fængslet, og en indsats i forbindelse med en større brand/ulykke vil være besværlig gjort af de specielle indtrængningsforhold. Beredskabet kan være nødsaget til at afvente personalets/politiets medvirken inden en indsats. De indsatte har tidligere benyttet sig af brand til at forsøge at flygte fra fængslet. Brandvæsenet har endvidere flere gange været alarmeret til indsatte der har barrikaderet sig i en celle og sat ild til en seng eller lign. Alle de store skoler i kommunen har i 2012/13 fået installeret ABA anlæg. Flere skoler indeholder op til 900 elever og det er derfor yderst vigtigt, at skolen har opdaterede planer for varsling og evakuering af skolens elever og lærere. I forbindelse med en brand på en disse skoler i dagtimerne kan der blive tale om en meget stor evakueringsopgave, der stiller store krav til redningsberedskabet. Der er ikke objekter i Allerød Kommune hvor det har været nødvendigt at oprette mødeplaner 6

48 4.4 Geografisk placering af udrykninger Udrykningerne for perioden har været til det meste af Allerød Kommune, men de største klynger af udrykninger er i Allerød Bymidte samt erhvervsområderne Borupgård og Vassingerød. Kort 2 viser udrykninger i kategoriseret i følgende alarmtyper: = Brand = Miljø = Redning = Andet = Blind/falsk alarm Ud fra udrykningernes placering er der konkluderet følgende: Brandopgaver forekommer over det meste af Allerød Kommune, men brandopgaverne er lettere overrepræsenteret i bebyggede områder. Miljøopgaver forekommer mest på vejnettet i erhvervsmæssige områder Redningsopgaver er primært på vejnettet. Blinde alarmer kommer fra objekter jævnt fordelt i kommunerne. Objekter med mange blinde alarmer er oftest institutioner, herunder Sandholmlejren eller virksomheder med automatisk brandalarmeringsanlæg. 4.3 Omfanget og typen af udrykninger Der har i perioden været 159 udrykninger pr. år i snit i Allerød Kommune, svarende til 0,44 udrykning pr. døgn. Det svarer til en alarm for hver 147 indbyggere pr. år lidt lavere end landsgennemsnittet på en alarm pr. år for hver 142 indbygger. Antallet af udrykninger og alarmtypen ligger stabilt i perioden 2008 til

49 Fordeling på reelle, blinde og falske Udrykningerne i Allerød Kommune fordeler sig med 56,2 % reelle alarmer og 43,8 % blinde og falske. Det adskiller sig en del fra landsgennemsnittet, hvor ca. 65 % er reelle alarmer og 35 % blinde og falske alarmer. Fordeling af alarmtyper Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Reelle , , , , , ,2 Blinde 55 35, , , , , ,2 Falske 2 1,3 5 3,3 1 0,6 5 3,3 0 0,0 13 1,6 Alarmer i alt Tabel 1: Udrykninger fordelt på alarmtype Fordeling på opgavetype: brand, redning og miljø De reelle alarmer fordeler sig på de forskellige typer af opgaver på følgende måde: Fordeling på Opgavetype Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Brand 69 69, , , , ,7 Redningsopgaver 7 7, , , , ,2 Miljø 20 20, , , , ,6 Andet 4 4,0 4 4,8 2 2,1 5 6,3 2 2,4 Alarmer i alt Tabel 2: Reelle alarmer fordelt på opgavetype Det svarer til, at der i snit er 1,7 reelle opgaver om ugen fordelt på 1,2 brandopgaver, 0,2 redningsopgave, 0,3 miljøopgave og 0,1 andre opgaver om ugen. Fordeling på meldingsgrupper Grupper af alarmer fordeler sig på følgende måde: Fordeling på melding Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Ild i bygning 19 12, , , , , ,1 Ild i bil/knallert 11 7,0 12 7,9 6 3,6 12 7,2 5 2,9 46 5,8 Forurening 20 12,7 10 6,6 9 5,4 10 6,0 12 6,9 61 7,7 Naturbrand 10 6,4 10 6,6 7 4,2 10 6,0 7 4,0 44 5,5 Skorstensbrand 1 0,6 4 2,6 5 3,0 4 2,4 1 0,6 15 1,9 Ild i container 3 1,9 6 4,0 10 6,0 6 3,6 6 3,5 31 3,9 Naturgasbrande 2 1,3 1 0,7 1 0,6 1 0,6 1 0,6 6 0,8 Redningsopgaver 7 4,5 10 6,6 8 4,8 10 6,0 10 5,8 45 5,7 El skabe 0 0,0 2 1,3 1 0,6 2 1,2 1 0,6 6 0,8 ABA alarmer 80 51, , , , , ,0 Indsatsledereftersyn 2 1,3 4 2,6 0 0,0 4 2,4 1 0,6 11 1,4 Falske alarmer 2 1,3 5 3,3 1 0,6 5 3,0 0 0,0 13 1,6 Alarmer i alt Tabel 3: Reelle alarmer fordelt på meldingsgrupper 8

50 Fordeling på måneder Antal udrykninger topper i sommermånederne og bunder i primært i vintermånederne samlet set i femårsperioden. Kigger man på de enkelte år, er det dog ikke en entydig tendens, da der er følgende top- og bundmåneder: Top aug. nov. juni juli. sept. Bund jun. marts. febr. febr. dec. Fordeling på ugedage Der er i gennemsnit 0,44 udrykninger pr. dag i de fem år. Udrykningerne ligger nogenlunde ens fordelt på alle ugedage og svinger fra 12,1 % til 14,8 %. Fordeling på tid på døgnet Der er i gennemsnit 0,02 udrykninger pr. time. Der er: Flest udrykninger pr. time i perioden kl Gennemsnitligt antal udrykninger pr. time i perioden 7-9 og Færrest udrykninger pr. time i perioden kl Samtidige udrykninger Samtidige udrykninger betyder, at Allerød Brandvæsen har været indsat på to eller flere adresser samtidigt. I alt 12 gange har der har været samtidige udrykninger. Hyppigst er to brandstationer alarmeret (Allerød og Farum) til hver sin adresse. Der har ikke i perioden været brug for en 3. station. Tilkaldte assistancer Der har i perioden været 7 hændelser, hvortil der er kaldt assistance til indsats i kommunen (Farum tæller i den forbindelse ikke med, da de regnes som en del af brandudrykningen i Allerød). Heraf er 4 assistancer fra kommunalt naboberedskab, 2 assistancer fra regionalt støttepunkt og 1 assistance fra det statslige redningsberedskab. Assistancerne har omfattet 4 brande, 2 højtrykskompressor, og 1 tankvognsuheld/olieudslip. 9

51 5. Forslag til opbygning af Allerød Brandvæsen Forslaget til den fremtidige opbygning af Allerød Brandvæsen bygger videre på de elementer, der blev vedtaget med RBD 2006, herunder bl.a. samarbejdet med Furesø Redningsberedskab om bl.a 2. udrykningsenhed. Endvidere er der i forbindelse med overgangen til kommunalt brandvæsen sket en udskiftning af køretøjer og materiel. De ændringer, der er foretaget, skyldes hovedsageligt, at der bliver nedlagt brandhaner i kommunen, hvilket stiller nye krav til vandforsyningen. Forslaget til den fremtidige opbygning af Allerød Brandvæsen beskriver først forslag til opbygning af det operative beredskab og dernæst forslag til opbygning af de forebyggende aktiviteter. 5.1 Opbygning af det operative beredskab A. Stationsplacering og udrykningstider Placeringen af Allerød Brandstation på Rørmosevænget 2, fastholdes. Dermed er en stor del af Allerød Brandvæsens område herunder Allerød byområde dækket indenfor 8 minutter (grøn zone) og næsten hele området inden for 12 minutter (gul zone). Der er et enkelt område, syd vest for Lynge, hvor udrykningstiden er højere end 12 minutter (rød zone). Allerød Brandvæsens naboberedskaber (Furesø, Rudersdal Hørsholm og Hillerød) kan tilsammen nå hele Allerød Kommune inden for 20 minutter. Der fastsættes en målsætning om, at udrykningstiderne skal være på under 10 minutter i gennemsnit og at 97 % af udrykningerne overholder en udrykningstid på 12 minutter. Erfaringer vedr. udrykningstider siden 2008 Statistik på udrykningstiderne for viser, at 95% af udrykningerne har haft fremmøde inden for 10 minutter, mens 99% af udrykningerne har haft fremmøde inden for 12 minutter. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med udrykningstiderne for en stor del af 2012, idet overgangen til kommunalt brandvæsen, og dermed skift af vagtcentral, forårsagede visse uregelmæssigheder med registreringen af tider. De udrykninger, der har haft fremmøde på over 12 minutter, skyldes hovedsageligt dårligt vejrlig i form af sne og isglat i vintermånederne. Enkelte udrykninger har været på grund af manglende fremmøde af brandfolk. 10

52 Indstilling vedrørende stationsplacering og udrykningstider: Det indstilles, at målsætningen for udrykningstiderne fremover bliver, at de gennemsnitligt er på under 10 minutter og at 97 % af udrykningerne overholder en udrykningstid på 12 minutter. B. Indsatslederfunktionen Indsatslederen er Allerød Kommunes repræsentant på skadestedet og har ansvar for og myndighed til, at forvalte den tekniske ledelse på skadestedet. Der er en indsatsleder på vagt, som dækkes fra arbejdsstedet inden for normal arbejdstid og fra vagthavendes bopæl uden for normal arbejdstid. Ved særlige hændelser såsom ekstremt vejrlig opnormeres fremover til to indsatsledere på vagt. Oftest er der to indsatsledere til stede inden for normal arbejdstid. Indsatsledervagten deles mellem 4 personer,(2 fra Allerød og 2 fra Furesø). Alle 4 indsatsledere varetager også brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. Det er relevant, da der derved sker videnoverførsel mellem den operative og den forebyggende del af beredskabet. Indstilling vedrørende indsatsledervagten: Det indstilles, at den nuværende indsatsledervagt med en indsatsleder på vagt fastholdes. Derudover foreslås det, at der ved særlige hændelser såsom ekstremt vejrlig fremover opnormeres til to indsatsledere på vagt. ( se også bilag 7, 8 og 9 om opgradering af beredskabet.) C. Vandforsyning I Allerød Kommune er der påbegyndt en reduktion af antallet af brandhaner. Der fastholdes et antal strategisk placerede brandhaner med god vandydelse. Som følge af den aftalte reduktion i antallet af brandhaner er beredskabet, i forbindelse med overgangen til kommunalt brandvæsen, blevet tilført en tanksprøjte med L vand (V2) med henblik på, at kunne supplere vandforsyningen. Reduktionen sker løbende fremover, i takt med behov for vedligeholdelse og udskiftning er påkrævet. Allerød Kommune har 280 brandhaner og der forventes nedlagt 3 6 brandhaner pr. år Allerød brandvæsen udarbejder i samarbejde med vandværkerne i løbet af de kommende 2 år en samlet plan for modernisering af brandhanernes placering, således at vandværkernes ønske om mindre ledningsdimensioner i visse byområder afpasses med brandvæsenets behov for tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. I den forbindelse bliver der udarbejdet en endelig plan for vandforsyning til brandslukning i Allerød Kommune. Vandforsyningen i Allerød Kommune varetages af 8 private vandværker. Der er opsat 280 brandhaner i Allerød kommune fordelt på følgende typer: A-brandhaner 32 stk. B-brandhaner 192 stk. C-brandhaner 56 stk. Indstilling vedr. vandforsyning: Der er som følge af overgang til kommunalt brandvæsen anskaffet en tanksprøjte med en vandkapasitet på L. Det indstilles derfor, at der ikke sker ændringer som følge af nedlæggelsen af brandhaner. 11

53 D. Bemandingsniveau Bemandingsniveauet er det antal brandfolk, der skal kunne afgå i førsteudrykningen, dvs. inden for de lovpligtige fem minutter fra alarmen er modtaget fra alarmcentralen. Erfaringer vedr. bemandingsniveau siden 2008 Der opstår i ferieperioder mv situationer hvor der ikke møder folk nok til at kunne afgå. Det har dog kun i enkelte tilfælde været nødvendigt, at tilkalde et nabobrandvæsen grundet dette forhold. Allerød Brandvæsen har selvstændigt løst 98 % af indsatserne uden hjælp fra andre beredskaber i forhold til en målsætning på 97 %. Forslag til fremtidigt bemandingsniveau Det foreslås, at det fremtidige bemandingsniveau fortsat baseres på: Den eksisterende samarbejdsaftale med Furesø Redningsberedskab om gensidig afsendelse af 2. udrykningsenhed fastholdes. At der til stadighed søges at rekruttere brandfolk der kan afgå fra stationen indenfor de lovbestemte 5 minutter. Bemandingsniveauet kommer dermed til, at se ud som vist i tabel 3, idet det bemærkes at der mangler 3 brandfolk for at være på niveau. Fremtidigt niveau Stationer Styrke 1 Holdledere + brandfolk 5-minuts-beredskab 2 Holdledere + brandfolk Allerød 7*+15** 1+5 Furesø (Farum) Behov for ekstern assistance 3 gange pr. år *I tallet indgår en HL der kun er til rådighed i dagtimerne på hverdage. **I tallet indgår der 4 ansatte servicemedarbejdere, som derved som oftest kan give fremmøde i dagtimerne. Tabel 3: Fremtidigt bemandingsniveau for det operative beredskab i Allerød Brandvæsen 1 Styrken er det antal brandfolk, der minimum skal være tilknyttet brandstationen for, at det fastlagte bemandingsniveau kan opfyldes. 2 5-minutsberedskab er det antal brandfolk, der skal kunne afgå i førsteudrykningen, dvs. inden for de lovpligtige fem minutter fra alarmen er modtaget fra alarmcentralen. Indstilling vedr. bemandingsniveau: Det indstilles, at bemandingsniveauet fastholdes. 12

54 Stigende problemer med at rekruttere brandmandskab på tilkald Allerød Brandvæsens operative beredskab er baseret på 5-minutsberedskab, dvs. brandfolk på tilkald, som skal kunne møde på station og afgå derfra i brandkøretøjerne inden for 5 minutter fra alarmen er modtaget. Det indebærer, at brandfolkene skal rekrutteres blandt folk, der bor eller arbejder tæt på stationen. Det bliver generelt sværere og sværere at rekruttere brandfolk på tilkald i Danmark som helhed, især brandfolk, som kan være på tilkald i dagtimerne på hverdage og det gør sig også gældende for Allerød Kommune. Allerød Brandvæsen har for tiden 3 ubesatte brandmandstillinger. Derfor bliver kommuner med 5-minutsberedskab nødt til på sigt at overveje alternative løsninger til at håndtere denne problemstilling. Det er f.eks.: 1) Målrettede rekrutteringstiltag: f.eks. at alle folk, der arbejder med serviceopgaver som f.eks. hjælpemiddeldepot, så vidt muligt bliver brandmandsuddannet, så de kan indgå i det operative beredskab og at der ved nyansættelser ytres ønske overfor jobansøgerne om, at de skal brandmandsuddannes og indgå i beredskabet. 2) Brandfolk på fuldtid, dvs. brandfolk, som opholder sig på stationen eller på en kommunal arbejdsplads og som kan afgå straks alarmen er modtaget, dvs. udgøre en del af 1- minutsberedskabet. Jo flere brandfolk, der indgår i 1-minutsberedskabet, jo færre brandfolk på tilkald er der behov for. Hvad så ved større ulykker, hvor der er behov for mere end det daglige beredskab? Udover Allerød Brandvæsens eget operative beredskab har kommunen mulighed for at trække på flere niveauer og typer af ressourcer, såfremt det bliver nødvendigt, jf. Beredskabslovens 18, stk. 2, hvor det fremgår, at Den tekniske leder af indsatsen på skadestedet skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige regionale redningsberedskab eller private redningsvæsener, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. I første omgang er der mulighed for at tilkalde assistance fra nabokommuner eller andre nærved liggende kommuner, idet kommuner har pligt til at stille personel og materiel fra kommunens redningsberedskab til rådighed for en anden kommunes redningsberedskab, jf. bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, kap. 3, 10. Der skal dog ydes vederlag for udgifter i forbindelse med denne mellemkommunale assistance, medmindre der er indgået en anden aftale herom. Overordnet set har Allerød Brandvæsen mulighed for at tilkalde følgende niveauer og typer af ressourcer: Beredskabsniveau Hvad kan de assistere med? Placering Udrykningstid Niveau 1: Det minutter daglige beredskab Det daglige beredskab i Allerød Brandvæsen, evt. suppleret med assistance fra Furesø kommune og andre nærved liggende kommuner Nærmeste kommuner: Furesø, Hillerød, Rudersdal Hørsholm og Frederikssund 13

55 Niveau 2: De statslige beredskabscentre Assisterer ved mandskabskrævende og langvarige redningsindsatser eller ved behov for specialudstyr og specialuddannet mandskab. Assistance ydes vederlagsfrit. Nærmeste: Næstved 1-1½ time Tabel 4: Assistancemuligheder ved større hændelser De opstillede modeller for det daglige beredskab skal således ses i lyset af, at der er mulighed for at trække på andre ressourcer end dem, der er til rådighed i Allerød Brandvæsen. Der er udarbejdet information og instrukser til vagthavende ISL til brug i forbindelse med større hændelser. Se bilag i plan for risikobaseret redningsberedskab i Allerød Kommune. E. Køretøjer og materiel Erfaringer vedr. køretøjer og materiel siden 2008 I forbindelse med overgang til kommunalt brandvæsen den 1. november 2011, blev der indkøbt nye køretøjer. Den daværende lift blev udskiftet med en drejestige som bl.a. dækker det meste af Furesø Kommune i førsteudrykningen, ved behov for stigeredning. Forslag til fremtidig sammensætning af køretøjer og materiel Tabel 5 viser de køretøjer og materiel, som Allerød Brandvæsen råder over med det nye serviceniveau. Køretøjer Stationer Køretøjer Vandkapacitet Årgang Allerød Farum I alt Automobilsprøjte Tanksprøjte m drejestige Redningsvogn land Tanksprøjte 4x Automobilsprøjte Automobilsprøjte Tankvogn Redningsvogn Båd sø Slangetender 3 automobilsprøjter 2 tanksprøjter 1 tankvogn L L L 14

56 1 32S m drejestige 1 slangetender 2 redningsvogne 1 gummibåd i alt L Tabel 5: Køretøjer og materiel i det operative beredskab Indstilling vedr. køretøjer og materiel: Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i sammensætningen af køretøjer. F. Uddannelse og øvelse Brandmandskab Der er lovpligtige krav til, hvilke uddannelser og øvelser brandmandskabet skal gennemgå. Uddannelseskrav er afhængig af, om der er tale om en brandmand eller en holdleder. En brandmand skal have gennemgået: Grundkursus i førstehjælp (12 timer) Grunduddannelse Indsats (37 timer) og Funktionsuddannelse Indsats (148 timer) Håndtering af tilskadekomne (20 timer) Almindelig fællesuddannelse (17 timer) I alt 234 timer svarende til 6 uger og 2 dages kursus Udover disse kurser skal en holdleder have gennemgået: Voksenpædagogisk Grunduddannelse (37 timer) Holdlederuddannelse Brand (185 timer) I alt udover brandmandsuddannelsen 222 timer svarende til 6 uger, dvs. sammenlagt er det 12 uger og 2 dage. Holdledere ved Allerød Brandvæsen uddannes ikke til holdleder som teknisk leder. Indsatsleder alarmeres / deltager i alle alarmeringer og såfremt slukningsenheden ankommer til skadested først, anses holdlederens almindelige uddannelse for at være tilstrækkelig for 1. indsatsen. For både brandfolk og holdledere gælder det, at de skal vedligeholde deres uddannelse bl.a. gennem 12 årlige lovpligtige øvelser, hvorigennem brandfolkene får, vedligeholdt deres brandmandsuddannelsen henover en periode på fem år. Mindst tre af de øvelser skal være lokalt tilrettelagte, dvs. fokusere på lokale risikoobjekter eller risikoelementer. 15

57 Erfaringer vedr. uddannelse og øvelser siden 2008 Som planlagt er 50% af mandskabet blevet uddannet nødbehandlere og en del af holdlederne er opgraderet med kurset Frigørelse let og Frigørelse tung. Alle brandfolk gennemfører de årlige vedligeholdelsesuddannelser. En tredjedel af de ansatte brandfolk er også ansat i andet beredskab, hvorfor de også der får den omtalte uddannelse. Indstilling vedr. uddannelse og øvelser: De nuværende uddannelses- og øvelsesaktiviteter fortsætter som hidtil. G. Frivillige i redningsberedskabet Der er 25 frivillige tilknyttet Allerød Brandvæsen. Heraf er 20 aktive; 8 inden for indkvartering og forplejning og 12 inden for brand og redning. De frivillige står til rådighed for beredskabet og kan tilkaldes i situationer hvor det skønnes hensigtsmæssigt af vagthavende indsatsleder. Det supplerende beredskab kan bl.a. rekvireres til brand- og redningsopgaver, indkvarterings og forplejningsopgaver samt andre beredskabsrelaterede opgaver. I forbindelse med større snefald, kan det supplerende beredskab indsættes til at køre hjemmeplejen ud til borgerne. Ved større arrangementer går de frivillige førstehjælps- og brandvagt. Indstilling vedr. frivillige: Der gennemføres i samarbejde med de frivillige en analyse af, hvordan frivilligberedskabet kan udvikles, herunder samarbejdsmuligheder med andre kommuner. H. Indkvartering og forplejning Beredskabslovens 12 pålægger det kommunale redningsberedskab at kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Beredskabet råder pt. over en kapacitet til at kunne indkvartere og forpleje ca. 300 personer. 3 af kommunes idrætshaller (Lyngehallerne, Lillerødhallerne og Blovstrødhallen) udpeges til indkvarteringssteder. De tre haller har cafeterier, hvorfra forplejning kan foregå. Driften af indkvarteringsstederne påregnes udført af personale fra det supplerende beredskab samt kommunalt ansatte. Kommunernes beredskabsplaner behandler emnet vedrørende indkvartering og forplejning nærmere. Indstilling vedr. indkvartering og forplejning: Målsætningen for Allerød Brandvæsen om, at kunne indkvartere og forpleje 1% af indbyggertallet svarende til 235 personer fastholdes. 16

58 5.2 Opbygning af varetagelse af de forebyggende aktiviteter A. Forebyggende myndighedsopgaver Et vigtigt aspekt i udvikling af et risikobaseret redningsberedskab er forebyggelse af de forskellige typer af hændelser samt forøgelse af sikkerheden og trygheden for kommunens borgere. På nuværende tidspunkt sker forebyggelsen i Allerød Brandvæsen gennem følgende aktiviteter opgjort med ressourceforbrug i årsværk i tabel 8. Opgave Brandsyn i alt ca. 160 objekter samt opfølgning Brandteknisk byggesagsbehandling Sagsbehandling iht. Byggeloven Fyrværkeritilladelser/anmeldelser Anmeldelser (overnatninger osv.) ca. 80 stk. Myndighedstilladelser af arrangementer Kommunal beredskabsplan Forbrug i alt Ressourceforbrug i årsværk 0,3 årsværk 0,1 årsværk 0,1 årsværk 0,1 årsværk 0,1 årsværk 0,1 årsværk 0,2 årsværk 1,0 årsværk Tabel 8: Ressourcebehov forbundet med varetagelse af de forebyggende opgaver De forebyggende myndighedsopgaver løses primært af Beredskabschefen og viceberedskabschefen. Indstilling vedr. ressourcer til forebyggende myndighedsopgaver: Nuværende normering fastholdes 17

59 B. Risikobaserede forebyggelsestiltag Blandt de risikokategorier, som risikoanalysen viste, kan det være relevant at sætte yderligere fokus på forebyggelse indenfor, følgende kategorier, som skal prioriteres højest grundet den risiko, som kategorien udgør (forebyggelsestiltag med højeste prioritet markeret med fed): Omfang af hændelser (antal og % ) Risikokategori Underkategori i fokus Nuværend e forebygge lsestiltag Forslag til yderligere forebyggelsestiltag Bygningsbra nde Brande i bygninger og Røg fra bygninger: i alt 120 stk. svarende til 15,1% Bygningsbran de i private boliger og virksomheder Ingen I samarbejde med nabokommunerne, udarbejde hjælpeguide med nyttige oplysninger til skadelidte efter brand. Økonomi: Materialer kr. Tilbud om opsætning af røgalarmer i private boliger. Opfølgning på tidligere kampagne. Økonomi: Materialer kr. Virksomhed er og institutioner med ABAanlæg ABA-alarmer: i alt 398 stk. svarende til 50 % Virksomheder og institutioner med ABAanlæg Ingen ABA-anlæg, der genererer gentagne blinde alarmer analyseres, og anlægsejerne kontaktes mhp. at minimere antallet af blinde alarmer. Tabel 9: Fokusområder for forebyggelsestiltag Indstilling vedr. risikobaserede forebyggelsestiltag: Der afsættes ca. 50 timer pr. år de næste fire år til at gennemføre de nævnte fokusområder. 18

60 5.3 Serviceopgaver, som løses og kunne løses af redningsberedskabet Allerød Brandvæsen fortsætter med at løse de serviceopgaver, der er løst hidtil. Disse er: 1. Ubemandet vagtcentral, som bl.a. overvåger tyverialarmer/tekniske alarmer på kommunens bygninger, samt enkelte nødkald fra plejecentre. 2. Servicevagtordning. Servicevagten er kommunens mand udenfor normal arbejdstid, og varetager alle opgaver i kommunalt regi. 3. Drift af rådhus (rådhusbetjentene) 4. Kørselsopgaver bl.a. bøger mellem biblioteker og skoler ect. 5. Fleet management af hjemmeplejens biler. 6. Vedligeholdelse og eftersyn af brandslukningsmateriel i kommunens bygninger. 7. Administration og eftersyn af brandhaner i Allerød Kommune. 8. Drift af hjælpemiddeldepot med servicering og udbringning af hjælpemidler 9. Opgaven som kommunens risikokoordinator med undtagelse af arbejdsskader og arbejdsmiljø. 10. Forsikringsadministration og kontakt til kommunens forsikringsmægler. En del af det personale, som varetager disse opgaver, er uddannet brandfolk og afgår om muligt fra deres opgaver, når de alarmeres. Det er med til at mindske udrykningstiden, da disse ofte er i nærheden af brandstationen inden for normal arbejdstid. 19

61 6. Opsummering af valgmulighederne med økonomi De forskellige alternativer, som er beskrevet i oplægget opsummeres nedenfor med tilhørende økonomi. Område Indstilling Økonomi Vedr. det operative beredskab a. Stationsplacering og udrykningstider Det indstilles, at målsætningen for udrykningstiderne fremover bliver, at de gennemsnitligt er på under 10 minutter og at 97 % af udrykningerne overholder en udrykningstid på 12 minutter. Ingen ændringer b. Indsatslederfunktionen c. Vandforsyning d. Bemandingsniveau e. Køretøjer og materiel f. Øvelser og uddannelse g. Frivillige h. Indkvartering Det indstilles, at den nuværende indsatsledervagt med en indsatsleder på vagt fastholdes. Derudover foreslås det, at der ved særlige hændelser såsom ekstremt vejrlig fremover opnormeres til to indsatsledere på vagt. Der er som følge af overgang til kommunalt brandvæsen anskaffet en tanksprøjte med en vandkapasitet på L. Det indstilles derfor, at der ikke sker ændringer som følge af nedlæggelsen af brandhaner. Det indstilles, at bemandingsniveauet fastholdes. Det indstilles, at der ikke foretages ændringer i sammensætningen af køretøjer. De nuværende uddannelses- og øvelsesaktiviteter fortsætter som hidtil. Der gennemføres i samarbejde med de frivillige en analyse af, hvordan frivilligberedskabet kan udvikles, herunder samarbejdsmuligheder med andre kommuner. Målsætningen for Allerød Brandvæsen om, at kunne indkvartere og forpleje 1% af indbyggertallet svarende til 235 personer fastholdes. Ingen ændringer Ingen ændringer Ingen ændringer Ingen ændringer Ingen ændringer Ingen ændringer Ingen ændringer 20

62 Vedr. de forbyggende aktiviteter a. Myndighedsopgaver Nuværende normering fastholdes Ingen ændringer b. Risikobaserede forebyggelsestiltag Der afsættes ca. 50 timer pr. år de næste fire år til at gennemføre de nævnte fokusområder Ingen ændringer 21

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72 Beredskabsforum Nordsjælland LBJ Bilag 7 INFORMATION til indsatsledere redningsberedskab i Nordsjælland LBS ved Nordsjællands Politi Gældende pr Ved større eller ekstraordinære hændelser opretter Nordsjællands Politi KSN (Kommandostation) og evt. LBS (Lokal beredskabsstab). Endvidere kan den strategiske stab oprettes under ledelse af Politidirektøren. Når LBS er oprettet med kommunale repræsentanter, orienteres kommunernes vagthavende indsatsledere. Etableret LBS medfører bl.a. at den enkelte indsatsleder alene må rekvirere styrker fra egen kommune. Alle øvrige rekvisitioner skal ske via LBS, der bl.a. har til opgave at skabe overblik samt prioritere og disponere beredskabernes samlede ressourcer i hele Nordsjælland, evt. i samarbejde med andre politikredses LBS eller NOST (National operativ stab). KSN - LBS Politiet kan oprette KSN på forskellige niveauer afhængig af opgaven. I tilknytning til KSN kan politiet etablere LBS bestående af en eller flere repræsentanter for andre sektorer fx kommunerne i politikredsen. KSN og LBS arbejder tæt sammen og befinder sig oftest i samme lokale på politigården. LBS - Den lokale beredskabsstab Politiet, der har den koordinerende ledelse, varetager ledelsen af LBS. Følgende sektorer er pt. faste medlemmer af LBS og kan indkaldes ved behov: - 13 kommuner rep. ved 5 x BC / VBC - Region Hovedstaden præhospital - Fødevareregion Øst - Movia - Bane Danmark - Falck 1 af 3

73 Beredskabsforum Nordsjælland LBJ - Naturstyrelsen - Folkekirken kriseberedskab - Energinet DK - GovCERT varsling vedr. internettrusler - Beredskabsstyrelsen - Hjemmeværnet LBS opgaver Kommunernes repræsentant i LBS har bl.a. følgende opgaver: - Forbindelsesofficer mellem KSN/LBS og kommunerne, herunder redningsberedskaberne via indsatslederne. - I samarbejde med øvrige repræsentanter i LBS, sikre at politiets får relevante informationer mhp. at kunne varetage den koordinerende ledelse optimalt. - Overblik over den aktuelle beredskabsmæssige situation i hele Nordsjælland. - Prioritere beredskabsopgaverne i hele Nordsjælland. - Disponere de samlede beredskabsressourcer. - Rekvirere ressourcer fra naboberedskaber, herunder ekstra indsatsledere samt fra regionale og statslige beredskaber samt fra eksterne private leverandører. - Sparringpartner med kommunale indsatsledere mhp. at være på forkant med situationen / udviklingen i forbindelse med den aktuelle hændelse. - Omfordeling / flytning af ressourcer mhp. at sikre dagligt nødberedskab i tyndt beredskabsdækkede områder. Meddelelse om oprettelse af LBS Når politiet har besluttet at oprette LBS med kommunal repræsentant, tilkaldes denne. Efter at have modtaget orientering om situationen gives meddelelse om etableret LBS til alle kommunale indsatsledere i Nordsjælland. Meddelelse gives via SMS til indsatslederne. SMS en oplyser om: - Oprettet LBS - Kort orientering om situationen - Kvittering ønskes 2 af 3

74 Beredskabsforum Nordsjælland LBJ Hvis kvittering ikke modtages umiddelbart, tages kontakt via mobiltelefon. Endvidere informeres Alarmcentral København og Falcks vagtcentral mhp. at sikre korrekt rekvisitionsvej af sekundære styrker. Kommunikation ved etableret LBS SINE-Kommunikation mellem LBS og indsatsledere: Opkald fra LBS til indsatsleder sker initialt i SINE talegruppe: SKS 90 ISL (altid åben) Anmodning om at skifte talegruppe til SKS 90 KST og foretage opkald til LBS Opkald fra indsatsleder til LBS SINE talegruppe: SKS 90 KST (altid åben, når LBS er etableret) Samtaler skal foregå i SKS 90 KST Kontakt til kommunal LBS-repræsentant kan endvidere ske via: ISSI-numre: / Direkte telefon: indvalg 7022 Nedlæggelse af KSN Nedlæggelse af LBS. Meddelelse gives via SMS til indsatslederne. SMS en oplyser om: - LBS nedlægges - Kvittering ønskes 3 af 3

75 Beredskabsforum Nordsjælland LBJ Bilag 8 INSTRUKS til indsatsledere redningsberedskab i Nordsjælland Opgradering af operativt beredskab Gældende pr Ved større eller længerevarende indsatser kan der være behov for ekstraordinært mange ressourcer i form af ekstra mange køretøjer og ekstra mange brandfolk. I forbindelse med en sådan ekstraordinær hændelse vil politiet altid oprette KSN og indkalde repræsentanter fra nødvendige sektorer til LBS (Lokal beredskabsstab). Den primære indsatsleder rekvirerer nødvendige assistancestyrker via LBS. LBS kan træffe beslutning om at aktivere et forhøjet beredskab i Nordsjælland. Herunder anmode en, flere eller alle brandstationer om at indkalde vagtfrit mandskab mhp. at kunne indsætte de ekstra ressourcer som fx supplement på allerede indsatte køretøjer fx fra 4 6 mand på autosprøjter, bemanding af reservekøretøjer evt. fra andre beredskaber og som afløsningsmandskab til indsættelse på aftalt tidspunkt. LBS kan endvidere træffe beslutning om at omplacere beredskabsressourcer mhp. at sikre tilstedeværelsen af et minimumsberedskab i områder, der pga. en særlig hændelse midlertidigt er tyndt beredskabsmæssigt dækket. Beslutning LBS kan træffe beslutning om aktivering af forhøjet beredskab eller omplacering af beredskabsressourcer. Beslutning om aktivering af forhøjet beredskab er afhængig af indsatsens karakter. Fx kan indsats ved store brandopgaver medføre en type aktivering af forhøjet beredskab, mens indsats ved store redningsopgaver med frigørelse eller indsats ved omfattende redningsdykkeropgaver kan medføre andre typer aktivering af forhøjet beredskab. Aktivering LBS kontakter de aktuelle indsatsledere eller beredskabschefer pr. telefon - hvis muligt med et tidligt varsel ellers med anmodning om at gå i øget beredskab. Anmodningen skal indeholde en begrundelse / orientering om aktuel situation, mandskabs- og evt. køretøj/materielbehov, forventet opgave og hvis muligt en start- og 1 af 2

76 Beredskabsforum Nordsjælland LBJ sluttid. Hvert beredskab indkalder mandskab jf. egne retningslinier og orienterer selv nøglepersoner i eget bagland. Når en kommunes forhøjede beredskab er driftsklart, giver indsatsleder el. beredskabschef klarmelding til LBS, der tildeler ressourcen til den primære indsatsleder og afsender styrken til aftalt kontaktpunkt. Omplacering LBS kan træffe beslutning om omplacering af køretøjer og brandfolk til anden kommunes brandstation eller til et andet geografisk punkt, hvorfra flere slukningsområder med fordel kan betjenes. Ændret udrykningsområde LBS kan beslutte ikke at omplacere beredskabsressourcer ved en stor hændelse, men blot lade en brandstations udrykningsområde midlertidigt udvide til også at omfatte hele eller dele af et eller flere naboudrykningsområder. LBS giver meddelelse til den pågældende indsatsleder om, at hans udrykningsområde midlertidigt er udvidet og nu omfatter x-område. Indsatsledere hvis styrker, der pga. den primære hændelse, ikke kan varetage vagtforpligtelsen i eget område, orienteres om, hvem der midlertidigt dækker området. Overgang til dagligt beredskab LBS træffer beslutning om, hvornår forhøjet eller omplaceret beredskab kan nedlægges og overgang til dagligt beredskab skal ske. Meddelelse herom gives af LBS til de aktuelle indsatsledere / beredskabschefer, der selv iværksætter ændringen af beredskabet hos egne styrker. 2 af 2

77 Beredskabsforum Nordsjælland LBJ Bilag 9 INSTRUKS til indsatsledere redningsberedskab i Nordsjælland Sikring af tilstrækkelig ledelseskapacitet Gældende pr Den primære indsatsleder har altid ansvaret for den tekniske ledelse på skadestedet. Ved større eller længerevarende indsatser er det således også den primære indsatsleder, der er ansvarlig for erkendelse af behovet for - og tilkaldelse af nødvendige ekstra indsatsledere til varetagelse af funktioner som skadestedsledere eller radiomand i KST. Den primære indsatsleder har endvidere ansvar for, at den kommunale krisestyringsstab indkaldes, når der er behov for inddragelse af kommunens ledelse i opgaveløsningen. Beslutningen om aktivering af staben vil oftest ske i samråd med beredskabschefen eller dennes stedfortræder. Disse vil i praksis indkalde staben og deltage i og evt. lede møderne. Opgaver Primær indsatsleder skal ved behov rekvirere: - Radiomand for indsatsleder i KST. - En eller flere skadestedsledere. - Afløsning for indsatsleder, skadestedsleder og radiomand. Opgaverne kan løses af alle indsatsledere. Beredskabschef, stedfortræder eller primær indsatsleder skal ved behov rekvirere: - Indsatsleder med stabserfaring til kommunal krisestyringsstab. Opgaven kan kun løses af visse indsatsledere fx BC / VBC. Egne indsatsledere skal prioriteres til opgaver, hvor der er særligt behov for lokalkendskab. Afløsning Indsatsledere og skadestedsledere, der i længere perioder skal træffe beslutninger under stress, bør som hovedregel udskiftes efter ca. 6 timer mhp. at undgå mental træthed. Efter en hvileperiode på mindst 6 timer, kan indsatsledere om nødvendigt genindtræde i indsatsen. Indsatsledere, der rekvireres til afløsning, skal 1 af 2

78 Beredskabsforum Nordsjælland LBJ varsles / rekvireres tidligst muligt af hensyn til planlægning af vagtforpligtelsen i egen kommune. Varslet bør være på mindst 2 timer. Rekvirering af ekstra indsatsleder Ved oprettet LBS (Lokal beredskabsstab): Primær indsatsleder rekvirerer ekstra indsatsledere via LBS. HUSK: Oplys kontaktpunkt og opgave. Information: LBS alarmerer til hastende opgaver (fx som skadestedsledere eller radiomand i KST) vagthavende indsatsledere fra nærmeste kommuner. Umiddelbart herefter giver LBS meddelelse til den afgivne kommunes beredskabschef eller vagtcentral mhp. at kommunen midlertidigt sætter en vagtfri indsatsleder i vagt. Hvis det er muligt, skal den alarmerede indsatsleder informere eget bagland, inden han forlader egen kommune. LBS alarmerer til ikke hastende opgaver (fx til afløsning) ekstra indsatsledere via opringning til aktuelle kommuners vagthavende indsatsleder, BC eller vagtcentral. Ved IKKE oprettet LBS: Primær indsatsleder rekvirerer selv. HUSK: Oplys kontaktpunkt og opgave. Til hastende opgaver (fx som skadestedsledere eller radiomand i KST) alarmeres via alarmcentralen. Til ikke hastende opgaver (fx til afløsning) rekvireres via egen vagtcentral eller egne indsatslederkollegaer. 2 af 2

79 Bilag 10 Pickliste Allerød - Farum Brandvæsen Brand 112 Kbh brandvæsen ISL KALD ASP STG VTG SLT RED / FORURENING KODE_2701=Kbh Bygn.brand-Mindre brand 2701 x x x x KODE_2704=Kbh Røg fra kælder 2704 x x x x KODE_2705=Kbh Ild i lejlighed 2705 x x x x KODE_2706=Kbh Røg fra lejlighed 2706 x x x x KODE_2707=Kbh Ild i tag 2707 x x x x KODE_2708=Kbh Røg fra tag 2708 x x x x KODE_2709=Kbh Ild på trappe 2709 x x x x KODE_2710=Kbh Eftersyn 2710 x x KODE_2711=Kbh Røg fra trappe 2711 x x x x KODE_2712=Kbh Ild i affald 2712 x x x KODE_2713=Kbh Ild i container 2713 x x x KODE_2714=Kbh Ild i bil 2714 x x x KODE_2715=Kbh Brandalarm 2715 x x KODE_2716=Kbh Ild i skorsten 2716 x x x KODE_2717=Kbh Ild i græs 2717 x x x KODE_2718=Kbh Ild i skur 2718 x x x KODE_2719=Kbh Bål på gade 2719 x x x KODE_2720=Kbh Brand med tilska 2720 x x x KODE_2724=Kbh Ild i bygning 2724 x x x x KODE_2725=Kbh Røg fra bygning 2725 x x x x KODE_2726=Kbh Ild i kælder 2726 x x x x

80 Bilag 10 Redning 112 Kbh brandvæsen ISL KALD ASP STG VTG SLT RED / FORURENING KODE_2801=Kbh Redning 2801 x x x KODE_2804=Kbh Fly ulykke 2804 x x x x KODE_2805=Kbh Skibs ulykke 2805 x x x + svær redning KODE_2806=Kbh Trafik ulykke 2806 x x x KODE_2807=Kbh Tog ulykke 2807 x x x + svær redning KODE_2808=Kbh gas/el 2808 x x KODE_2809=Kbh Drukning 2809 x x x + båd KODE_2811=Kbh Eksplosion 2811 x x x KODE_2812=Kbh Elevator stop 2812 x x x KODE_2813=Kbh Person under tog 2813 x x x + svær redning KODE_2814=Kbh Fastklemning 2814 x x x KODE_2815=Kbh Jordskred 2815 x x x KODE_2816=Kbh Oversvømmelse 2816 x x x KODE_2817=Kbh Sammenstyrtning 2817 x x x KODE_2818=Kbh Springtæppe 2818 x x x KODE_2819=Kbh Terror 2819 x x x KODE_2820=Kbh Bil i vandet 2820 x x x + båd Forurening 112 Kbh brandvæsen ISL KALD ASP STG VTG SLT RED / FORURENING KODE_2824=Kbh Gas ulykke 2824 x x x KODE_2825=Kbh El ulykke 2825 x x x KODE_2826=Kbh Elevator ulykke 2826 x x x KODE_2901=Kbh Forurening 2901 x x x KODE_2904=Kbh Klor udslip 2904 x x x x KODE_2905=Kbh Forurening uheld 2905 x x x KODE_2906=Kbh Kemikalie uheld 2906 x x x KODE_2907=Kbh Olie spild 2907 x x x KODE_2908=Kbh Spuling af gade 2908 x x x x KODE_2924=Kbh Ammoniak udslip 2924 x x x x KODE_2925=Kbh Benzin udslip 2925 x x x x KODE_2926=Kbh Gas udslip 2926 x x x

81 Bilag 10 Brand 112 Politiet ISL KALD ASP STG VTG SLT RED / FORURENING KODE_BBMi=Bygn.brand-Mindre brand 1200 x x x x KODE_BBBu=Bygn.brand-Butik 1201 x x x x KODE_BBCa=Bygn.brand-Carport fritlæggende 1202 x x x KODE_BBEt=Bygn.brand-Etageejendom 1203 x x x x KODE_BBGa=Bygn.brand-Garage fritlæggende 1204 x x x KODE_BBGÅ=Bygn.brand-Gård 1205 x x x x KODE_BBGd=Bygn.brand-Gård m/dyrehold 1206 x x x x KODE_BBIn=Bygn.brand-Industribygning 1207 x x x x KODE_BBIt=Bygn.brand-Institution 1208 x x x x KODE_BBKo=Bygn.brand-Kolonihavehus 1209 x x x KODE_BBLe=Bygn.brand-Lejlighed 1210 x x x x KODE_BBSo=Bygn.brand-Sommerhus 1211 x x x x KODE_BBUd=Bygn.brand-Udhus fritlæggende 1212 x x x KODE_BBVi=Bygn.brand-Villa/Rækkehus 1213 x x x x KODE_BCMi=Container-Mindre brand 1214 x x KODE_BCFr=Container i det fri-brand 1214 x x KODE_BCBy=Container i bygning-brand 1215 x x x x KODE_BCSk=Skraldespand i det fri-brand 1216 x x KODE_BCAf=Affaldsoplag i det fri-brand 1217 x x x KODE_BEMi=El-instal.-Brand Mindre 1218 x x x KODE_BETr=El-instal.-Brand-Transformatorstation 1219 x x x KODE_BEAn=El-instal.-Brand-Anlæg i det fri 1220 x x x KODE_BELe=El-instal.-Brand-Nedfaldne el-ledninger 1221 x x x KODE_BEVi=El-instal.-Brand-Vindmølle 1222 x x x x + svær redning KODE_BGiB=Gas-Gaslugt i bygning 1223 x x x KODE_BGiF=Gas-Gaslugt i det fri 1224 x x KODE_BGLe=Gas-Ledningsbrud, ej antændt 1225 x x x KODE_BGUd=Gas-BRAND i udsivende gas 1226 x x x KODE_BGLu=Gas-Gaslugt - eftersyn 1227 x x KODE_BNMi=Naturbrand-Mindre brand 1228 x x x KODE_BNSP=Naturbrand-Skov/Plantage 1229 x x x x KODE_BNHe=Naturbrand-Hede/Klit 1230 x x x x KODE_BNMa=Naturbrand-Mark m/afgrøder 1231 x x x x

82 Bilag 10 Brand 112 Politiet ISL KALD ASP STG VTG SLT RED / FORURENING KODE_BNMH=Naturbrand-Mark, Høstet 1232 x x x x KODE_BNSk=Naturbrand-Skråning/Grøft 1233 x x x x KODE_BNHa=Naturbrand-Halmstak 1234 x x x x KODE_BSHT=Skorst.brand-Hårdt tag 1235 x x x KODE_BSSt=Skorst.brand-Stråtag 1236 x x x x KODE_BSEf=Skårst.brand-Eftersyn 1237 x x x KODE_BTBT=Brand-Bil under tag 1238 x x x KODE_BTBF=Brand-Bil i det fri 1239 x x KODE_BTLB=Brand-Lasbil/Bus 1240 x x x KODE_BTLa=Brand-Landbrugsredskab 1241 x x x KODE_BTMC=Brand-MC/Knallert 1242 x x KODE_BTSL=Brand-Skib på land/dok 1243 x x x x KODE_BTSK=Brand-Skib ved kaj 1244 x x x KODE_BTSS=Brand-Skib på sø 1245 x x x + båd KODE_BTPa=Brand-Tog Passagertog 1246 x x x x KODE_BTGo=Brand-Tog Godstog 1247 x x x x KODE_BTFP=Brand-Fly Passagerer 1248 x x x x KODE_BTFM=Brand-Fly Militært 1249 x x x x KODE_BMFF=Min. Forurening-v/FUH 1250 x x x x KODE_BMFM=Min. Forurening-Mindre spild 1251 x x x x KODE_BMFO=Min. Forurening-Oliefilm på vand 1252 x x x x + båd KODE_BSFO=Str. Forurening-Olieudslip 1253 x x x x KODE_BSFB=Str. Forurening-Benzinudslip 1254 x x x x KODE_BSFK=Str. Forurening-Kemikalieudslip 1255 x x x x KODE_BSFA=Str. Forurening-Ammoniakudslip 1256 x x x x KODE_BSFG=Str. Forurening-Gylleudslip 1257 x x x x KODE_BIEf=ISL- Eftersyn 1258 x x KODE_BIFo=ISL-Forespørgsel 1259 x KODE_BATa=ASS.-Tankvogn 1260 x KODE_BADr=ASS.-Drejestige 1261 x KODE_BAAS=ASS.-A-sprøjte 1262 x KODE_BASD=ASS.-A-sprøjte+drejestige 1263 x x KODE_BAAT=ASS.-A-sprøjte+tankvogn 1264 x x KODE_BAME=ASS.-Miljø, Trin I 1265 x KODE_BAMT=ASS.-Miljø, Trin II 1266 x KODE_BAPI=ASS.-Alameringsplan-iværksæt 1267 x x KODE_BPro=Prøve-Individuel prøve 1268 x x x x x x KODE_BUge=Prøve-Ugentlig prøve (ALLE) 1268 x x x x x x

83 Bilag 10 Redning 112 Politiet ISL KALD ASP STG VTG SLT RED / FORURENING KODE_RFBr=FUH-Brand i bil 1269 x x x KODE_RFFa=FUH-Fastklemte BIL 1270 x x x x KODE_RFFB=FUH-Fastklemte/Brandfare BIL 1271 x x x x KODE_RFFL=FUH-Fastklemte-Lastbil/Bus 1286 x x x x + svær redning KODE_RFFS=FUH-Fastklemte/Brandfare-Lastbil/Bus 1287 x x x x + svær redning KODE_RFTi=FUH-Tilskadekomne> x x KODE_RFBV=FUH-Bil i vand 1273 x x x + båd KODE_RPFM=Redn.-Fastklemt,Maskine o.l 1274 x x x KODE_RPTi=Redn.-Tilskadekomne> x x x KODE_RPDr=Redn.-Drukneulykke 1276 x x x + båd KODE_RPSa=Redn.-Sammenstyrtning 1277 x x x x KODE_RPBy=Redn.-Bygning 1278 x x x x KODE_RPJo=Redn.-Jord/Sandskred 1279 x x x x KODE_RPMa=Redn.-Mast 1280 x x x x + svær redning KODE_RPSi=Redn.-Silo/Brønd 1281 x x x x + svær redning KODE_RPSk=Redn.-Skrænt 1282 x x x x KODE_RJPa=Togulykke-Passager 1283 x x x x + svær redning KODE_RJGo=Togulykke-Gods 1284 x x x x KODE_RAPa=Flyulykke-Passager 1285 x x x x KODE_RAMi=Flyulykke-Militært 1285 x x x x