Undersøgelser over udvaskningen af fosforsyre og kalium i forskellige jordtyper.
|
|
- Charlotte Vestergaard
- 3 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undersøgelser over udvaskningen af fosforsyre og kalium i forskellige jordtyper. Af Johs. Benjaminsen. Gennem et stort antal undersøgelser i forskellige lande har man fundet, at fosforsyre og kalium normalt er meget lidt bevægelige i jorden. Markforsøg her i landet viser, at forårs- og efterårsudbringning af superfosfat omtrent giver samme virkning. For kaligødningens vedkommende antages i almindelighed, at man uden fare for udvaskningstab kan udbringe denne om efteråret på lerjord, medens der på sand- og humusjord kan være fare for udvaskning i vinterens løb. For at undersøge fosforsyrens og kaliumets bevægelighed i jordbunden, blev der i efteråret 1952 på Statens Planteavls Laboratorium anstillet et mindre karforsøg for at få belyst spørgsmålet lidt nærmere. Karrene, der blev benyttet, er 40 cm høje og med en indvendig diameter på 20 cm. Bunden er urglasformet med den konvekse side nedad. midten af bunden er et lille hul, over hvilket der blev lagt et trådnet. Karrene blev før forsøget parafinerede indvendig. Der blev i forsøget benyttet to jordtyper, dels en humusblandet sandjord fra forsøgsstationen ved St. Jyndevad, dels en svær lerjord fra Blangstedgaard. Under jordlaget i karrene blev lagt 9 kg rent, udvasket strandsand. Mellem jord- og sandlag var lagt et fintmasket trådnet for at undgå sammenblanding af jord og sand ved den senere prøveudtagning. Sandlagets tykkelse var 18 cm. Forsøgsjorden i karrene havde en højde af 20 cm, og på grundlag af rumvægt og vandindhold i forbindelse med karrenes rumfang beregnedes, at der af Jyndevadjorden i hvert kar var 10,2 kg og af Blangstedgaardjorden 9,0 kg lufttørret jord, når jorden i karrene var i»naturlig«lejring, d. v. s. havde sat sig.
2 100 Den 22. august 1952 blev gødningen udstrøet på jorden i karrene efter følgende plan: Fon'''~1 led g kg 18 % g superf. mg PO. supf. pr. Kel pr. mæqk kg 40 % kali pr. kar pr. kar ha kar pr. kar pr. ha a O O O O O O b c , d Hvert forsøgsled omfattede 3 fælleskar. Udstrøningen skete ved hjælp af en alm. saltbøsse, der tillod en meget fin fordeling af gødningen. Efter en let nedrivning med en lille rive og douchning med 100 ml desto vand for at dæmpe støvet, henstilledes karrene den 22. august 1952 i voliere, hvor de uden plantevækst henstod indtil 12. november 1952, da prøver udtoges til analysering for henholdsvis fosforsyre og kali. forsøgstiden blev karrene kun vandet af den naturlige nedbør, der i tidsrummet 22. august til 12. november 1952 beløb sig til ialt 220 mm regn, nogenlunde jævnt fordelt på ialt 44 af forsøgstidens 82 dage. Udtagningen af jordprøverne til analyse foregik på følgende måde. Det 20 cm tykke jordlag i hvert kar blev inddelt i 4 lag il 5 cm (0-5, 5-10, og cm, regnet fra oven). Af hvert lag blev der udtaget prøver til kali- og fosforsyrebestemmelse, og desuden blev der udtaget en gennemsnitsprøve af hele jordmængden og af sandet i karrene. Analyseringen blev udført efter de på laboratoriet sædvanligt anvendte metoder til kali- og fosforsyrebestemmelse i jord, d.v.s. efter Damsgaard-Sørensens metode til bestemmelse af kalium og B o n d o rff's metode til bestemmelse af fosfat. tabeller opført resultaterne af fosforsyrebestemmelsen i hele jorddybden, 0-20 cm. Udfra tallene i kolonne 3 er tallene i kolonnerne 4 og 8 beregnet. Disse angiver den»maksimale«stigning i fosforsyretallene, som de i kolonne 2 angivne mængder kan frembringe.
3 101 Tabel 1. Fosforsyrebestemmelse i forsøgsjorden 0-20 cm. Ba ngstedga ard Jyndevad For- Tilfør mg søgs- gsupf. P04 L Ft Ft led pr. kar pr. kar L Ft l Ft bereg- bereg- Ft L Ft bereg- bereg- Ft L Ft fundet net net funde fundet fundet net net ao our" a O O (7.97) 7.97 (4.85) 4.85 b C d En stigning i fosforsyretallet på 1 enhed svarer ved svovlsyremetoden til 4,283 mg P0 4 pr. 40 g tør jord. hvert kar er der af tør jord fra Blangstedgaard og Jyndevad henholdsvis 9,0 og 10,2 kg. Den teoretiske stigning i Ft ved tilførsel af 175 mg P0 4 pr. kar fås da ved hjælp af følgende 2 ligninger: Blangstedgaard: Ft = ,283 = 0, Jyndevad: Ft = = 0, ,283 Ved at sammenholde kolonnerne 4 og 8 med henholdsvis 7 og 11 ses, at de fundne og de beregnede stigninger af fosforsyretallene, når analyseusikkerheden tages i betragtning, stemmer særdeles godt overens. Hele den tilførte fosforsyremængde genfindes ved ekstraktion med 0,2 n H 2 S0 4, et resultat, man sikkert vil komme til ved omhyggelige undersøgelser af lignende art for de fleste danske jordtypers vedkommende. tabel 2 er opført analyseresultaterne fra fosforsyrebestemmesen af de forskellige jordlag. Det fremgår af tabellen og af figur 1, hvor resultaterne er afbildet grafisk, at man kun i de øverste jordlag finder en forøgelse af fosforsyretallet. tabellens 2 sidste kolonner er anført de beregnede fosforsyretal i det øverste 0-5 cm jordlag, d.v.s. de fosforsyretal, man kunne forvente, hvis hele den tilførte fosforsyremængde fandtes i svovlsyreopløse-
4 102 Tabel 2. Svovlsyreopløselig P0 4 i de forskellige jordlag udtrykt i Ft. Blang- Jynde- Blangstedgaard Jyndevad sted vad gaard Forsøgs led cm cm cm cm cm cm cm cm bereg- beregnet net "1' " a b C d lig form i de øverste O -5 cm. For Blangstedgaardjordens vedkommende findes en ganske god overensstemmelse mellem de fundne og de beregnede værdier (kolonnerne 2 og 10), medens man ved sammenligning af de fundne og de beregnede værdier af Ft for Jyndevadjordens vedkommende finder de beregnede værdier væsentligt højere end de fundne; - så høje, at forskellen ikke kan forklares ved analyseusikkerhed. Da hele den tilsatte fosformængde ifølge tabel 1 genfandtes i Jyndevadjorden, kan forskellen kun forklares ved, at noget af fosforsyren er trængt ned i de underliggende jordlag. En nøjere betragtning af kolonne 7 kunne tyde på, at noget genfindes i det næstøverste lag 5-10 cm, men længere nede end 10 cm, kan der absolut ingen Tabel 3. Ombyttelig kalium i forsøgsjorden 0-20 cm. Forsøgsled 1 ao a b C d Blangstedgaard,_=_-~~'-o-c Jyndevad Tilført Tilført g Kel mæqk TK ATKb T K ATK+ ATKr100 pr. kar pr. kar be- ATKb r:- TK LlTK+ LlTKr 100 bereg- fun- fun- bereg- reg- fun- fun regdet det L TKb det det net net net net A TKb O O 1(101) 10.1 O ss _
5 103 foll'gelse i Ft påvises. Da de fleste danske jorder i type vil ligge mellem Jyndevadjord (sandjord) og Blangstedgaardjord (svær lerjord) tør man formentlig slutte, at fosforsyrebevægelse i jordbunden væsentlig vil være af mekanisk art, og at en bortførsel med det nedsivende regnvand kan betragtes som betydningsløs. tabel 3 er opført resultaterne af kaliumanalyserne for hele forsøgsjorden i karrene. Man ser, at der ved gødskning med kaligødning fås en stigning i kaliumtallet, men stigningen er meget Ft d\ \ \ c. \ b "-. \ ",~~ \ Blangstedgaard a,,~ ==:..: _.::-_=---===-== d\ \ c,,\,\ b. \ a -~:-'''..::::: _._. ~ ~= Jyndevad 3~ cm.jorddybde Figur 1. Svovlsyreopløselig fosfat i forskellige jordlag.
6 104 ~ mindre end den, man teoretisk kunne vente, hvis der intet lldvaskningstab finder sted og alt det ombyttelige kalium før gødskningen + det ved gødskning tilførte kalium genfindes i ombyttelig form. Af kølonnerne 8 og 13, hvor forholdet mellem de fundne og beregnede tilvækster i kaliumtallene, udtrykt i procent, er opført, fremgår,.at man for Blangstedgaardjordens vedkommende kun genfinder halvdelen af det tilførte kalium i ombyttelig form, medens man for Jyndevadjordens vedkommende finder fra ca. 60 til 80 pet. af det tilførte kalium. Søger man nu en forklaring på, hvor det resterende kalium er blevet af, er det naturligt at spørge, om der finder et udvaskningstab sted. Nu var karkonstruktionen sådan, at en opsamling af gennemsivningsvandet ikke var mulig, men af T K for a o i tabellen fremgår dog, at der for Jyndevadjordens vedkommende må have fundet en ned- og udvaskning sted i forsøgsperioden. Sammenligner man nemlig TKao 6,1 (TK før forsøgets anlæggelse) med T Ka = 5,0 (TK i de ugødede kar) ses, at der i forsøgsperioden har fundet en betydelig sænkning af T K sted, en sænkning, der ikke i den udpræget lette sandjord fra Jyndevad kan forklares ved en så stærk fastlægning af kalium, at det ikke ombyttes ved den anvendte analysemetode. At der har fundet et udvaskningstab sted i Jyndevadjorden fremgår også tydeligt af kaliumanalyser i underlagssandet. Resultaterne heraf er opført i tabel 4. Tabe14. Analyseresultaterne fra underlagssandet TK. Forsøgsled ao a b c d Blangstedgaard La 1.3 Jyndevad den svære lerjord fra Blangstedgaard finder der derimod ingen kaliudvaskning sted, og den store forskel mellem de beregnede og de fundne T K tilvækster må derfor forklares ved en så stærk fastlægning af det tilførte kalium, at det ikke kan påvises ved den anvendte analysemetode.
7 l Blangstedgaard ,/-- 0 #/_o_o_.~"./7 o"'" '-... d ==-= b a. _ "'" " c Jyndevad o cm Jorddyhde. Figur 2. Ombytteligt kalium i forskellige jordlag.
8 106 Tabel 5. Ombyttelig kalium i de forskellige jordlag udtrykt ved T K. Blang- Blangstedgaard Jyndevad stedvad Jyndegaard Forsøgs- led >-5 > O-151~-20 -O-~ =1'1; 0-5 cm cm cm cm cm 'm beregn. om beregn l a b C s d tabel 5 er opført resultaterne af kaliumbestemmelserne i de forskellige jordlag. Af tabellen og af figur 2, hvor resultaterne er grafisk afbillede, fremgår tydeligt, at det tilførte kalium på lerjorden bliver, hvor det placeres, medens der i sandjorden sker en nedvandring af den udbragte kaligødning; man finder her ikke de største kaliumtal i det øverste, men i det næstøverste jordlag og ved at betragte kurvernes endepunkter, ser man, at der stadig finder udvaskning sted i sandjorden, medens dette ikke er tilfældet i lerjorden, hvor kaliumtallet i det underste jordlag, cm, er upåvirket af det tilførte kalium. Medens afvigelserne mellem de beregnede og de fundne..1 T K værdier for sandjordens vedkommende ifølge ovenstående er resultatet af en udvaskningsproces, må differencerne for lerjordens vedkommende forklares ved, at en del af det tilførte kalium går over i en ikke ombyttelig tilstand. Den del af det tilførte kalium, der er ombytteligt findes i de øverste 0-5 cm jord. Dette fremgår klart af kolonne 2 i tabel 5. Ud fra de fundne..1 T K værdier i tabel 3 (kolonnerne 7 og 12) er tallene i kolonnerne 10 og 11 i tabel 5 beregnede under forudsætning af, at hele den tilførte kaliummængde er koncentreret i de øverste 0-5 cm, og en sammenligning af 2. og 10. kolonne viser en ganske god overensstemmelse mellem de fundne og de beregnede værdier. hvilken form det ikke-ombyttelige kalium tilbageholdes i jorden, kan man med vor nuværende viden intet afgjort sige om; det viser sig at differenserne mellem de beregnede og de
9 107 eksperimentelt fundne T K værdier på sandjorder, humusjorder og lette lerjorder som regel er ganske små, medens de, når det drejer sig om svære lerjorder, kan opnå betydelige værdier. Nogle forskere, f. eks. Volk, angiver udfældningsprocesser, dannelsen af kaliglimmerkrystaller, som væsentlig årsag til forholdet, men denne forklaring må dog under de forhold, som hersker i jordoverfladen, betragtes som ret problematisk. En endnu mere sandsynlig forklaring er at angive, at K+ ved ionombytningsprocesser trænger så langt ind i jordkolloidernes (krystalloidernes) krystalgitre, at de ikke deltager i de udvekslingsprocesser, der finder sted, når jord behandles efter Damsgaard-Sø,rensens metode. Spørgsmålet om ombyttelig og ikke-ombyttelig kalium må derfor ændres til et spørgsmål om mere eller mindre letombytteligt kalium. Men lader man analysemetoden definere, hvad der skal kaldes ombytteligt, kan man, som gjort i denne artikel og som det almindeligvis gøres, stadigvæk operere med de sproglige udtryk ombytteligt og ikke-ombytteligt, blot man holder sig de ovenfor gjorte bemærkninger for øje. Der rejser sig nu det spørgsmål, om det kalium, der efter den anvendte analysemetode og efter sædvanlig sprogbrug betegnes ikke-ombytteligt, må betragtes som værdiløst eller af væsentligt ringere værdi for planternes ernæring end det ombyttelige. Om dette ved man ikke meget i øjeblikket, men det kan forudsiges, at de problemer, der herved rejser sig, er uhyre komplicerede. For det første vil det sikkert variere fra planteart til planteart, og for det andet spiller jordbunds- og klimaforhold sikkert en meget stor rolle. En metode, ved hvilken man under alle forhold utvetydigt kan angive jordens indhold af kalium, der tilgængeligt for planterne på forhånd må anses for uopnåeligt; men ved at arbejde med de problemer, der knytter sig til overgangen fra den»ombyttelige«til den»ikk e-ombyttelige«tilstand ligger det sikkert indenfor mulighedernes grænse at udvikle og forbedre analysemetoderne, således at man under veldefinerede forhold i fuldt omfang kan udnytte bestemmelsen af det ombyttelige kalium som grundlag for gødskningen.
Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereKapitel , altså 360. Hvad er matematik? 1 ISBN
Kapitel 1 Øvelse 1.4 En forklaring kan være, at man gerne vil se hvor godt modellen passer med de historiske data man allerede kender. Hvis modellen ikke passer med disse, kan man heller ikke forvente,
Læs mereEmissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO
Læs mereUdnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt
Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali Rapport 2017-2018 AV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereForbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader
Status 28 Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader Projektperiode: 1-1-28-31-12-28 Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereTIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a.
TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND A.m.b.a. LOVGIVNING ADMINSTRATIONSPRAKSIS FOR KALI KARTOFFELFRUGTVAND GØDNINGSVÆRDI- REGNSKAB BESTILLING LEVERING OG UDBRINGNING
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereLag 4: Gruslag og sandlag farvet rødbrunt
Kort beskrivelse af hvad der kan ses af jordlagene i de fire huller: Hul 1. Lag 1: Muldlag, med rødder Lag 2: Tyndt sandlag, lyst Lag 3: Muldlag med rødder, se også billede 1.2. Lag 4: Gruslag og sandlag
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereBestemmelse af hydraulisk ledningsevne
Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereRapport. Tilvækstproblematik Slutrapport. Hardy Christensen. Sammendrag. Baggrund
Rapport Tilvækstproblematik Slutrapport 18. august 2010 Proj.nr. 1379712 Version 01 HCH/LHAN Hardy Christensen Sammendrag Baggrund Der er gennemført en række forsøg i forbindelse med marinering af kyllingeprodukter.
Læs mereBANERAPPORT GREVE GOLFKLUB, 17. JUNI 2018
BANERAPPORT GREVE GOLFKLUB, 17. JUNI 2018 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: 11. maj 2018, kl. 09.00-11.00 Deltagere: Søren Christensen, Chefgreenkeeper, Greve Golfklub GGK Thomas Jepsen, Banekonsulent,
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Vandafstrømning på vejen Formål: Hvordan forsinker man vandet der hvor det rammer? Her skal I styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereLineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul
Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær
Læs mere13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...
Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 13: Exercises 13.1 Substrat........................................ 1 13.2 Polynomiel regression................................
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereSvovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt
STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Vejledning til forsøj Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt I dette forsøj har du som økologisk landmand mulighed for at afprøve virkningen af 20 kg og
Læs mere1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mereTilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor
Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse
Læs mere13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...
Modul 13: Exercises 13.1 Substrat.......................... 1 13.2 Polynomiel regression.................. 3 13.3 Biomasse.......................... 4 13.4 Kreatinin.......................... 7 13.5 Læsefærdighed......................
Læs mereD1 1 Partikelformede bjergarter
D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure
Læs mereMål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen. Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant.
Mål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen Banen generelt Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant. GIC, målskema banen generelt: Målområde / Banen - MEDLEMMER
Læs mereForsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation
Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereGenerelt om vandløbsregulativer
Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereSPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED
Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereSkitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland
Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse
Læs mereUdbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereKim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015
Kim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015 Kim Bøhne Kim Bøhne startede i 1982, som skovarbejder i lokalområdet hvor interessen for juletræer hurtig blev vakt. Her så han hurtigt, at juletræer kunne
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereph regulering hvor kan det gå galt?
ph regulering hvor kan det gå galt? Jordbærtemadagen den 18. januar 2013 Anne Krogh Larsen akl@vfl.dk 21631261 ph - i praksis Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereResultat af jordanalyser
Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.
Læs mereVurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.
Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks
Læs mereGødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn
En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller
Læs mereJordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst
Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed
Læs mereGEOMETRI I DET FRI. Regnvandopsamling på Natursamarbejdet
GEOMETRI I DET FRI Regnvandopsamling på Natursamarbejdet 4 opgaver, 7.- 9. kl. Eleverne arbejder i grupper på 2-5 elever. Hver gruppe arbejder med det antal opgaver, som de kan nå. Eleverne arbejder med
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereDelt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereNUTHY WP1. Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker
Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker Af Margrethe Askegaard, Ecoviden, og Sven Hermansen, SEGES Første års undersøgelser i økologisk vårbyg viser at kvælstof er udbyttebegrænsende, at koncentrationen
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Foråret er nu ved at indfinde sig, og jeg vil opfordre jer til at tage en tur i marken,
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereDæmpet harmonisk oscillator
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3
Læs mereGødskning efter Ligevægtsprincippet
Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereResultater af analyser af vandprøver
Carsten Søborg Andersen Tranumvej 22 sted: 749 Drænudløb Jordtype: 80 % JB 2 20 % JB 4 Afgrøde 2012 / efterår 2012: 80 % Korn / Bar jord 20 % Roer 193 mm 1065 17 i dræn 8 cm 8,01 8,60 0,03 8 Januar 10
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereTildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt
Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler Delrapport 2018 AKV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereINDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER
INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.
Læs mereSkiverod, hjerterod eller pælerod
Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereVedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder.
Aarhus Ådal Golf Club Brydehøjvej 35 8462 Harlev Att.: Steen Brunse Kværndrup, den 14. marts 2011 Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere
Læs mereBeretning 2008. Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008. Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)
Beretning 2008 Projekt nr. 3. Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning uden spiringsskader - Hurtigmetoder til vurdering af jordens N-status Projektperiode: 01-01-2008-31-12-2008
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mere7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:
1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor
Læs mereBestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.
Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereZink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019
Zink og miljø Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019 Bregnet udskilt Zn/gris samt udbragt Zn/ha via husdyrgødning Udskilt zink, g pr. gris Zink udbragt pr. ha, g 2019 2022 2019 2022+ Smågrise
Læs mereGødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE
Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereKronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den :
7. april 2016 Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den 3.2.2016: Tidspunkt Aktivitet Bemærkning Stikprøver 3.2.2016 lige før kl. Formand
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereGrøn Viden. Langtidseffekter af halmnedmuldning. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Grøn Viden Langtidseffekter af halmnedmuldning Per Schjønning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Markbrug nr. 295 Juni 2004 2 Der dyrkes korn på ca. 57% af Danmarks
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereDrift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereFødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.
1 Den 17. december 2012 Rapportering af ringanalyse i foder efterår 2012 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereMiljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet
Læs mereForsøg med tungmetaller og TBT i havnesediment i Sisimiut BILAGSRAPPORT. Mette Mygind Nielsen
11424 Videregående arktisk teknologi Forsøg med tungmetaller og TBT i havnesediment i Sisimiut BILAGSRAPPORT c960989 Mette Mygind Nielsen Center for Arktisk Teknologi, BYG DTU Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereTilladelsen meddeles til Banekonsortiet I/S, Jegstrupvej 80, 8361 Hasselager, og tidsbegrænses til og med udgangen af oktober 2009.
Banekonsortiet I/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager Byggeri og miljø Nørregade 4, 5600 Faaborg Tlf. 72 530 530 Fax 72 530 531 fmk@faaborgmidtfyn.dk www.faaborgmidtfyn.dk Tilladelse til etablering af midlertidig
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereBernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold
Bernoulli s lov Med eksempler fra Indhold 1. Indledning...1 2. Strømning i væsker...1 3. Bernoulli s lov...2 4. Tømning af en beholder via en hane i bunden...4 Ole Witt-Hansen Køge Gymnasium 2008 Bernoulli
Læs mereNr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning
Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410
Læs merePersonlig stemmeafgivning
Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt
Læs mere