Flextrafik. Kompetencebehov for chauffører i flextrafik. Heidi Lindtoft Christiansen December Udarbejdet for Transporterhvervets Uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flextrafik. Kompetencebehov for chauffører i flextrafik. Heidi Lindtoft Christiansen December 2010. Udarbejdet for Transporterhvervets Uddannelser"

Transkript

1 Flextrafik Kompetencebehov for chauffører i flextrafik Udarbejdet for Transporterhvervets Uddannelser Per Bruhn Kubix Heidi Lindtoft Christiansen December 2010 Side 1

2 Transporterhvervets Uddannelser har bestilt analysen udført hos Kubix ApS, på baggrund af de store forandringer der pågår i området for servicetrafik med brug af mindre køretøjer. Midlerne til analysen er bevilget af Undervisningsministeriet, kontoret for arbejdsmarkedsuddannelser. Kubix ApS Nørre Voldgade København K Tlf TUR Transporterhvervets Uddannelser Bygmestervej 5, 1. th København NV Tlf Undervisningsministeriet Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Vestervoldgade København V Tlf Side 2

3 Indhold Resumé... 3 Indledning... 6 Udviklingstendenser i behovsstyret trafik... 8 Rekruttering af chauffører... 9 Arbejdsmiljø...10 Flextrafikchaufførens arbejde jobprofil...11 Arbejdets organisering...13 Relation til bestillingskontor...15 Service relation til kunden...16 Teknologi...17 Kompetenceprofil...18 Brug af uddannelse i dag...20 Behov for uddannelse...22 Side 2

4 Behov for ny uddannelse? Resumé Denne rapport indeholder en analyse af behovene for efteruddannelse hos chauffører, der kører flextrafik. Flextrafik omfatter offentlig trafik udbudt af trafikselskaber i henhold til lovgivning om bl.a. social service, lov om offentlig sygesikring og folkeskoleloven, men også åben rutekørsel etableret i privat eller offentligt regi. Flextrafik er ikke en ny form for behovsstyret offentlig personbefordring, men en ny organisering af behovsstyret offentlig befordring initieret af kommunalreformen. Flextrafik bygger på offentlige udbud af både garantibiler og variable biler og er åbent for biler med taxi-, bus- og EP tilladelser. Flextrafik er i fire af de fem regioner koordineret gennem et tværregionalt Bektra-samarbejde, der via it-systemet Planet sikrer, at det altid er den billigste og nærmeste bil, der får tildelt en bestilt tur. Blandet kørsel Flextrafikken har medført, at mange bus- og taxivognmænd i dag har blandede forretninger, hvor opgaverne kræver en fleksibel vognpark og derfor også fleksibilitet i arbejdsstyrken. Denne fleksibilitet betyder, at en række chauffører kører en kombination af bus-, taxi- og flexkørsel. Man kan forestille sig, at der på sigt udvikler sig en særlig type af flexturchauffører og en særlig uddannelse for flextrafikchauffører, der lever op til de krav, der stilles af flextrafikken. Der er vognmænd, der har specialiseret sig i f.eks. skole- og handicapkørsel, men billedet er, at flere bus- og taxivognmænd udfører en blandet kørsel. Service er alfa og omega Flextrafikchaufførernes jobprofil består grundlæggende af opgaver i relation til kørsel og servicering af kunderne. Der er tale om en meget bred vifte af kunder med både fysiske og psykiske handicaps, forskellige sygdomme, krav til fysiske belastninger mv. Bredden i kundesammensætningen er betydelig større end i almindelig rute- og taxikørsel. Der stilles store krav til kundeservice i flextrafikkørsel. Kravene kombinerer chauffører og vognmænds lokalkendskab til borgere og lokalitet med individualiserede og standardiserede regler for service i flextrafik. Både uddannelsesinstitutioner, vognmænd og chauffører efterlyser fokus på at forstå og yde service i forskellige sammenhænge og at kunne vurdere hvilken service, der skal ydes i forskellige kontekster. Hverdag tre perioder En flextrafikchaufførs hverdag er ofte opdelt i tre perioder: en morgen og formiddag med rutekørsel med børn, ældre mv. en mellemperiode, hvor kørsel ikke er planlagt på forhånd en eftermiddag med returnering af de samme kundegrupper, som køres først på dagen 3

5 Denne struktur giver et både fast og variabelt indhold i en lang arbejdsdag på måske 9 timer. De mellemliggende perioder kan bruges til private sysler eller til at rengøre bil, udføre særligt tildelte praktiske opgaver som at ordne arbejdspladsens forskellige maskiner, stå for indkøb af dæk mv. Et komplekst system Flextrafikchauffører skal kunne forstå og handle i et komplekst system af private og offentlige kunder. Flextrafik udgør et system, som stiller krav til chaufføren om kendskab til, hvordan systemet virker teknisk og organisatorisk. For taxichauffører, der kører flextrafik, er organiseringen særligt kompleks, fordi de også skal forholde sig til et bestillingskontor. Det efterlyses derfor, at flextrafikchaufførerne får en forståelse af, hvordan det samlede system virker. Konvergent udvikling med specialiseringer Man kan tale om, at flextrafikken medfører en konvergent udvikling i chaufførers arbejde og organisering, uanset om de er taxi- eller buschauffører. Denne konvergens i chaufførjobbet betyder også muligheden for at skabe et sammenhængende system af grund- og efteruddannelse. Selv om der er tale om en konvergent udvikling i kravene til chaufførerne, indeholder udviklingen fortsat specialiseringer og forskelle, der gør, at en fælles uddannelse til alle chauffører ikke er, hvad branchen ønsker. Eksisterende arbejdsmarkedsuddannelser Behov for efteruddannelse De eksisterende uddannelsesmål opleves som relevante ifm. flextrafikkørsel. Der er stort fokus på kurset Befordring af bevægelseshæmmede, hvor de mest specialiserede vognmænd forudsætter, at alle chauffører er i besiddelse af dette kursus. Også kurser rettet ind mod energirigtig kørsel omtales som relevant. Der er således ikke tvivl om, at der er behov for efteruddannelse. Et fremtidigt efteruddannelsesforløb må være modulopbygget og skal samlet set give mulighed for, at både erfarne og nye chauffører samt chauffører, der også kører bus eller taxi, kan tilbydes efteruddannelse ift. Individuelle behov. Der er behov for en styrket praksisorientering i efteruddannelserne med fokus på både forståelse af og øvelse/mestring i konkrete situationer, hvor viden og kunnen skal anvendes. Dette gælder især kurset Befordring af bevægelseshæmmede. Der er behov for en fortsat integration af forskellige efteruddannelsesmål, f.eks. med udgangspunkt i de kontekster eller situationer, hvor det lærte skal anvendes. Konkrete tværgående behov er knyttet til o Forståelsen af service i forskellige kontekster o Førstehjælp ajourføring med jævne mellemrum o Mestring af ulykker f.eks. integreret med glatbanekørsel eller andre køretekniske mål, førstehjælp og 4

6 konflikthåndtering o Konflikthåndtering udvikling af kommunikative kompetencer o Dansk både for at forstå det komplekse system og for at kunne kommunikere med mange forskellige former for kunder og kontakter o Befordring af bevægelseshæmmede o Kendskab til forskellige typer af sygdomme og deres behandling, f.eks. som led i et udvidet førstehjælpskursus o Ergonomi med fokus på arbejdsstillinger ifm. forflytninger, mv. o Viden om psykologi Der peges på et behov for certificering (f.eks. Befordring af bevægelseshæmmede) og/eller praktiske prøver, der kan styrke kursisternes engagement og være dokumentation for, at der er tale om kompetencer, der kan praktiseres i en konkret kontekst. Sundhed og velfærd er en uendelig historie, der ikke må glemmes. Både skoler, vognmænd og chauffører peger på temaet. Hvor sundhed er knyttet til alenearbejde og lange arbejdsdage uden faste pauser, kan en indsats for at give chauffører et fælles samlingssted være en mulighed, der kan styrke den enkeltes motivation for f.eks. at spise sundere og dyrke mere motion. 5

7 Kvalifikationsanalyse Datagrundlag Indledning Denne analyse indeholder resultater fra en kvalifikationsanalyse på personbefordringsområdet inden for flexkørsel. Analysen har fokus på de krav, som jobbet som chauffør i flextrafik stiller til faglige, almene og personlige kvalifikationer (se afsnittet Kompetenceprofil). Analysens datagrundlag består af kvalitative interviews med både chauffører og vognmænd samt nøglepersoner inden for taxi- og busbranchens bagland. Baglandets nøglepersoner har været startstedet og indgangen til at begribe en kompleks branches interesser, historie, udvikling og ikke mindst sprogbrug. Udvælgelsen af chauffører og vognmænd er sket ud fra et ønske om den bredest mulige repræsentation, hvad angår forretningsområde (taxi, bus, flex etc.), forretningsstørrelse og by og land. Analysen omfatter alene taxi- og busvognmænd på Sjælland og Lolland Falster. Besøg og interview er gennemført efter en slags sneboldeffekt, hvor vi har testet udsagn fra en eller flere vognmænd/chauffører af i efterfølgende interview. Med dette design har det været bestræbelsen at opfange, hvad der rører sig både centralt og lokalt i branchen og give et samlet billede af kompetencebehovene inden for flextrafik. Analysens elementer Analysen indeholder en beskrivelse af job- og kompetenceprofiler for chauffører, der kører flextrafik hos en taxivognmand, en busvognmand eller en vognmand, der dækker begge typer af personbefordring. Analysens indhold er beskrevet i nedenstående figur. Jobprofil organisation og teknologi Kompetenceprofil Brug af uddannelsesmuligheder i dag Behov for efteruddannelse Analysen er disponeret sådan at vi indleder med et afsnit, der beskriver, hvad flextrafik er og hvordan den er organiseret. Herefter beskriver vi jobbet som flextrafikchauffør. Jobbeskrivelsen består af en case, der viser arbejdsopgaver og udfordringer for en fiktiv chauffør, hvorefter vi beskriver den organisering og teknologi, som er knyttet til jobbet. På baggrund af jobbeskrivelsen samler vi op på, hvilke kompetencer der er knyttet til jobprofilen, og i de sidste to afsnit omtaler vi kort eksisterende uddannelsesmuligheder og de 6

8 behov for efteruddannelse, som organisationsrepræsentanter, vognmænd og chauffører har formuleret. Analysens hovedpointer og konklusioner er samlet i det indledende resumé. 7

9 Et jobperspektiv Udviklingstendenser i behovsstyret trafik Behovet for efteruddannelse i form af kurser eller andre former for læring beskrives i denne analyse på grundlag af en kortlægning af, hvilke krav arbejdet som chauffør i flextrafik stiller til den enkelte chauffør. Beskrivelsen af arbejdet omfatter her en beskrivelse af, hvilke former for kørsel der gennemføres, hvilken teknologi der anvendes, hvordan arbejdet er organiseret, hvilke kompetencer der kræves og hvilke forudsætninger chaufførerne er i besiddelse af for at gennemføre kørslen. Indledningsvist beskriver vi udviklingen i flextrafik og herefter vil vi se på, hvilke udfordringer taxi- og busvognmænd står over for, set i et efteruddannelsesperspektiv. Flextrafik Flextrafikkens udvikling skal ses i sammenhæng med kommunalreformen, hvor en tidligere behovsstyret trafik gennemført af kommuner og amter overgår til de nye storkommuner og regionale trafikselskaber. En del af kørslen foretages fortsat efter kommunalt udbud, men en stadig større del af den tidligere kommunale kørsel overtages af de regionale trafikselskaber. Derfor har en række regionale trafikselskaber etableret et it-driftssamarbejde, der koordinerer specialkørslen i flextrafik. Flextrafik omfatter: Patientbefordringen til sygehusene, som regionen betaler for Handicapordningen, som trafikselskaber udbyder Den visiterede ordning, hvor kommuner betaler kørsel til læge, speciallæge mv. Den åbne ordning, som trafikselskabet udbyder som almindelig bustrafik Teletaxiordningerne med bestilt kørsel Sammensætningen af disse former for flextrafik er forskellig fra region til region, afhængig af både regionale og kommunale ønsker og prioriteringer. I kommuner, hvor f.eks. taxikørsel har en høj prioritet, udbyder kommunerne selv en del af specialkørslen. Konkret kørsel De konkrete former for kørsel, som trafikselskaberne er forpligtede til ifm. gældende lovgivning serviceloven, folkeskoleloven mv. - er: Kørsel til læge Kørsel til dagcentre og genoptræning Skolebuskørsel Kørsel af specialklasse og specialinstitution Kørsel af bevægelseshæmmede til skoler og uddannelsesinstitutioner Kommuners befordring af handicappede lærlinge og elever under faglig uddannelse Kørsel til specialinstitutioner og bosteder for fysisk og psykisk udviklingshæmmede Forpligtelsen til at gennemføre denne form for befordring er 8

10 ikke ny, men omfanget af den i regi af flextrafik er ny. Tendensen er, at flere og flere kommuner overgår fra selv at udbyde lovpligtig kørsel til at overlade den til de regionale trafikselskaber, der står for udbud, trafikstyring mv. Et mandefag Rekruttering nok af folk Rekruttering af chauffører I Rapport fra Beskæftigelsesregion Nordjylland opregnes kvindeandelen til mellem 10 og 14 pct. inden for chaufførfaget, mens en oversigt over medlemmer i 3F viser en kvindeandel inden for chaufførfaget på ca. 4 pct. Der er dog ingen tvivl om, at erhvervet som chauffør er et mandefag. Dette understreges af de taxi- og busvognmænd, vi har talt med. De har kun få, om end et stigende antal kvindelige chauffører. Der er i branchen en udbredt opfattelse af, at opgaver, der fortsat kræver en vis fysisk styrke, især betjening af trappemaskiner, primært er en opgave for mænd. Sammenlignet med for få år siden er det i dag let at rekruttere til området. I dag oplever vognmændene mange steder, at de kan vælge og vrage, og der er flere eksempler på, at man ansætter folk, som i forvejen er faglærte inden for et helt andet felt. Det kan være en tømrer, der ved siden af kørslen vedligeholder bygninger, eller en mekaniker, der står for vedligeholdelse af vognparken. Desuden er der generelt en tendens til at ville favorisere mindre erfarne ansøgere: Den ideelle ansøgergruppe har små cv er og kommer gerne fra et andet erhverv. Det er ikke nødvendigvis en fordel at have kørt i 15 år. De helt nye ( blanke ) er mere åbne, og det er lettere at tage nogen udefra og forme dem, frem for at tage en erfaren chauffør (taxivognmand). Vognmændenes skelnen handler ikke om alder. Den formbare chauffør kan være ung såvel som ældre, men de fagligt uerfarne ser ud til at blive foretrukket. Dette gælder særligt i dag, hvor den blandede kørsel i flextrafik kræver en anden fleksibilitet og måske ikke altid er i tråd med tradition, som har været en del af virkeligheden for chauffører, som har kørt i mange år. Vognmænd og chauffører ser en udfordring i at få erfarne chauffører med en servicekultur fra f.eks. turist- eller taxikørsel til at indgå engageret i mere strukturerede og regelstyrede former for kørsel og service. Den regelstyrede kørsel udfordrer erfarne chaufførers tradition for selvstændighed i kørsel og serviceniveau. Dette kan være et vigtigt tema i en kommende udformning af en efteruddannelsespakke for flextrafikchauffører. 9

11 Belastende erhverv Arbejdsmiljø I arbejdsmiljøregi opfattes jobbet som chauffør som et udsat job, hvor bl.a. risikoen for stress og en mindre god sundhedstilstand end andre faggrupper er så høj, at Forebyggelsesfonden har persontransport som en målgruppe for sin indsats. Chauffører forventes ikke at blive pensioneret fra jobbet, men mange går fra i 50 erne fordi de er nedslidte på grund af f.eks. rygproblemer, skiftende arbejdstider eller generelt usund livsstil med for meget stillesiddende arbejde og for meget fast food. Fysiske og psykiske belastninger Arbejdet er både fysisk og psykisk belastende. Den fysiske belastning ligger bl.a. i at køre i alt slags vejr, mange ud- og indstigninger i løbet af en dag, betjening af kørestole, lifte og trappelifte, forløftninger fra f.eks. kørestol til sæde. De psykiske belastninger kommer fra at høre om sygdomme en hel dag, skulle klare konflikter mellem børn indbyrdes, skulle nå frem til tiden osv. En del af de fysiske og psykiske belastninger kan klares ved, at det sikres, at chaufførerne har de væsentligste informationer om afhentnings- og bestemmelsessted, om særlige forhold med kunderne og om trafikale forhold. Hvor disse informationer ikke er fyldestgørende, bringes chaufførerne ud i uventede situationer, de skal tackle på stedet. Derfor efterlyser chaufførerne også bedre information om kunder og bestemmelsessteder fra flextrafiks trafikstyring. Der er igennem tiden gennemført mange projekter (f.eks. Sund Taxi) med chaufførernes sundhed og velfærd som tema, og sundhed og kost indgår i både grunduddannelser og i efteruddannelsestilbud. Dog er chaufførerne fortsat en faggruppe, som rangerer højt ift. livsstilsrelaterede sygdomme. Enkelte steder taler man endda om faggruppen chauffører som en regulær bombe under sundhedsvæsenet. Selvværd og faglig identitet Alle kan blive chauffør hedder det sig, og derfor taler nogle vognmænd og chauffører om, at chauffører har et lavt selvværd. Samtidig møder man en betydelig faglig stolthed over jobbet hos chaufførerne selv, især når de fortæller om den service, de leverer til kunderne. Stoltheden er også knyttet til de ydre tegn som at være uniformeret, at have navneskilt, at komme i en renvasket og rengjort bil mv. Der er behov for at overveje, hvordan man kan styrke chaufførernes selvværd, f.eks. gennem at styrke chaufførernes faglige stolthed og identitet. Det ligger der også en uddannelsesopgave i. Og der er gode historier at hente fra chaufførernes daglige kørsel!! 10

12 Flextrafikchaufførens arbejde jobprofil I dette afsnit vil vi beskrive en flextrafikchaufførs arbejde. Afsnittet giver en jobprofil, der bygger på en casebeskrivelse og en beskrivelse af den organisatoriske kontekst, som chaufføren udfører sin kørsel i. En case En måde at beskrive en chaufførs arbejde på er at følge og beskrive hans arbejde i løbet af en typisk dag. Følgende case er dannet på baggrund af en række chaufførers beretninger om deres arbejde. Der er tale om en idealtypisk, konstrueret beretning, der bygger på en række fortællinger, både fra mandlige og kvindelige chauffører, nye og meget erfarne chauffører og chauffører med meget forskellig uddannelsesbaggrund, herunder en chauffør med en erhvervsuddannelse som chauffør. Carsten Carstens arbejdsdag begynder Det er ved at blive vinter og han er kørt hjemmefra i sin liftbil i god tid, så dagen ikke starter med forsinkelser. Han fik sin foreløbige køreseddel i går og kender sine faste ture. Carsten kender alle rutinerne, men sedlen er en god hjælp, hvis man skal dække ind for en kollega på hans faste tur, eller hvis man selv bliver syg. Der kan sagtens være ting, som ikke er umiddelbart indlysende for den, der ikke er vant til ruten, til vejforhold eller til måder at håndtere særlige kunder på. Han kender sine faste ture, men ved ikke, hvad der kommer ind imellem dem. Det planlægger systemet for ham. Systemet kender hans ture og ved hele tiden, hvor han er. Men Carsten ved ikke, om hans dag bliver fyldt op. Carsten er en erfaren chauffør. Han ved, hvad god service er. Man skal behandle folk pænt, selv om de ikke behandler én selv pænt. Man må ikke hidse sig op, men hellere give folk ret, når de brokker sig. Man skal kunne finde balancen og ind imellem tage lidt gas på dem. Man skal ud af og ikke ind i diskussioner. Hvis de synes, man kører for stærkt, sætter man farten ned og sætter langsomt farten op igen, så de ikke opdager det tidsplanen skal jo holde. Man kan godt være spændt ud mellem folks reaktioner og at nå frem til tiden. Man skal køreteknisk kunne føre bilen, så det er behageligt og samtidig vide, hvordan man skal behandle vejen. Man må kende belægninger, vejforhold etc. Hans første tur er en tur med skolebørn. De er normale børn, men de går i meget små klasser, fordi de ikke fungerer i et almindeligt klasserum. Carsten har været i et af klasseværelserne en enkelt gang, da han af et af børnene blev inviteret ind for at se det. Tillidsforholdet er en af de rigtig gode ting ved jobbet, men det tager tid at få det bygget op. Man finder langsomt ud af, hvem der kan sidde ved siden af hvem, om nogen har det bedst med at sidde ved vinduet, om nogen helst ikke vil tales til, eller om der kun må høres radio ganske lavt. Carsten er helt klar over, hvor meget trygheden betyder for børnenes oplevelse, reaktioner og adfærd. For år tilbage kørte han fast med en dreng, som ikke kunne overskue andet end sin faste chauffør. Carsten vidste ikke præcis, hvad han fejlede, men han var klar over, at drengen havde stort behov for struktur, faste rammer og kunne reagere meget stærkt, hvis tingene ikke var, som de plejede. Engang hvor Carsten efterhånden kendte ham rigtig godt, kom han og hentede ham i en ny bil. Drengen reagerede meget voldsomt på forandringen og faldt først til ro, da Carsten stak hovedet ud af vinduet og drengen kunne genkende ham. Man ved noget på forhånd, og resten finder man ud af efterhånden. Carsten henter i dag det første barn 7.19., og pga. de glatte veje må han hele tiden være ekstra opmærksom. For et års tid siden skred bilen ud for ham, og selv om han har været på glatførekursus flere gange og handlede helt som han skulle, så var det alligevel en ubehagelig oplevelse. Han kører stadig den samme bil og kunne egentlig godt have tænkt sig, 11

13 at det var den, han havde haft med på kurset. Alle biler reagerer jo forskelligt. Da det sidste barn er afleveret, kører Carsten primært ældre til genoptræning og ind imellem patienter til hospitalet. Han ved, hvad nogle af dem fejler, men han er ikke så meget inde i, hvad de forskellige diagnoser indebærer. På vej tilbage fra den faste tur tikker en tur ind på skærmen. Carsten godkender med et enkelt tryk turen, der går til sygehuset, og ifølge oplysningerne på skærmen drejer det sig om at bringe en kræftpatient hjem efter endt behandling. Han var heldig ved at være den nærmeste og billigste. Carsten kan se, at han allerede er mere end 10 minutter forsinket i forhold til det forventede afhentningstidspunkt. Han skal lige til at gribe mobiltelefonen, da vognmanden ringer for at høre, hvor han bliver af. Kunden har åbenbart ringet og spurgt. Carsten når frem 20 minutter forsinket, går ind i sygehusets forhal og finder sin kunde. Det er en midaldrende mand, der netop har været i kemobehandling. Carsten ved af erfaring, at kræftpatienter ofte er nedtrykte og gerne vil tale om deres sygdom. Han ved også, at det ofte er en god idé at prøve at dreje en samtale hen på et andet tema. Det lykkes dog ikke og Carsten får hele sygehistorien på vejen i bilen. Eftermiddagen går med at bringe børnene hjem fra institutionerne. Der er specielt en af pigerne, der altid gerne vil sidde foran. Afhængig af stemningen i bilen vurderer han fra gang til gang, om det er hensigtsmæssigt at give hende lov. Ind imellem skaber det uro, hvis de andre børn så også vil sidde foran. Som regel har han held med at etablere en rolig stemning i bilen, men hvis ikke, så lykkes det som regel ved at forlange noget til gengæld for at imødese barnets ønsker. Der er mange situationer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at forhandle med dem. Inden Carsten kører hjem, vasker han bilen, bestiller nogle nye vinduesviskere og beder dagmanden om at få tjekket vinterdækkene. Han tager bilen med hjem. Et varieret job Tredelt hverdag Som casen viser, er der tale om et meget varieret job, hvor både kørsel og service foregår under forskellige regler, vejrlig, kunder, rytmer mellem kørsel og ventetid mv. En flextrafikchaufførs hverdag er som nævnt tidligere ofte opdelt i tre perioder: en morgen og formiddag med rutekørsel med børn, ældre mv. en mellemperiode, hvor kørsel ikke er planlagt på forhånd. Garantibiler kommer ud at køre, mens biler med variabel kørsel måske får en tur en eftermiddag med returnering af de samme kundegrupper Denne struktur giver et både fast og variabelt indhold i en lang arbejdsdag på måske 9 timer. En chauffør der kører en variabel bil ved aldrig, hvornår der kommer en tur, og de mellemliggende perioder uden kørsel kan bruges til private sysler eller til at rengøre bil, udføre særligt tildelte praktiske opgaver som at ordne arbejdspladsens forskellige maskiner, stå for indkøb af dæk mv. Handicapkørsel Specialkørsel omfatter bl.a. handicapkørsel. Det skønnes i Branchemiljørådets branchevejledning, at omkring chauffører dagligt transporterer børn og voksne med handicap til institution, skole, arbejdsplads, dagcenter, på besøg, udflugt, undersøgelse, behandling mv. 12

14 Der er i branchen vognmandsforretninger, der har specialiseret sig i denne kørsel. Opgaverne kan indebære uventede situationer, konflikter hvor kunder har vanskeligt ved at kommunikere, fysisk kontakt, forløftninger, betjening af trappelift mv. Der er tale om et meget varieret job, der udføres i en kompleks organisation. I det følgende vil vi se nærmere på denne organisering og de krav, den stiller til vognmænd og chauffører. Fleksibilitet på godt og ondt Arbejdets organisering Flextrafikchauffører har en mindre fleksibel arbejdsdag og de beskrives ofte som ensomme cowboys. Der er tale om et meget individuelt job, hvor chaufføren skal lede sig selv og mestre befordringsopgaven alene, herunder bestandig have en risikobevidsthed, der kalkulerer uforudsete hændelser i trafikken og med passagerer. Arbejdsmiljøforskningen beskriver jobbet som flygtigt i den forstand, at mange ture er korte, kunderne skiftende, turene kommer i forskellige tempi osv. Derfor peger både chauffører og vognmænd også på et behov for, at vognmænd og branche arbejder med, hvordan organiseringen af arbejdet kan styrkes, så de værste risici kan elimineres og chauffører og vognmænd kan finde måder at mestre arbejdets organisering på. Kompleksiteten Den organisering, flextrafikchauffører indgår i, er kompleks og opfattes af nogle vognmænd og chauffører som svært gennemskuelig, selv om det principielt er muligt at hente alle oplysninger om tildeling af ture mv. ud af systemet. Organiseringen af kørslen består i en bestemt struktur, som er illustreret i følgende figur, og den illustrerer den gode leverance, hvor relationen til kunden er kerneydelsen, og hvor der indgår en omverden, som påvirker turen. Figur viser den organisatoriske kompleksitet, en flextrafikchauffør indgår i. 13

15 Figur 1: Chauffør mellem kunde og omverden Kompleksiteten består i 1. at gennemføre en personbefordring som en serviceydelse der består af et forløb med følgende faser: Start på tur Ankomst til kunde Kørsel med kunde Aflevering af kunde 2. at gennemføre befordringen i en omverden præget af en række relationer til kunde, regler, vognmand, trafikstyring mv. Den store udfordring består i, at der dels er tale om en kompleks organisation med flere kunder og aktører, dels at organisationen i stigende grad definerer rammerne for flextrafikchaufførens kørsel og service et område, der tidligere var chaufførens område. Mange relationer en søgemodel De mange relationer, en flextrafikchauffør indgår i, omfatter bl.a.: Chaufførens relation til kørsel og trafik Chaufførens relation til den enkelte kunde i bilen 14

16 Chaufførens relation til kunden bag kunden, dvs. kommune, trafikselskab eller andre aktører Chaufførens relation til sine kolleger Chaufførens relation til sin vognmand (hvis han ikke selv er vognmand) Chaufførens relation til bestillingskontoret (hvis der er tale om en taxichauffør). Søgemodel I det følgende vil vi se nærmere på modellen og bruge den som en søgemodel for, hvilke opgaver og kompetencer, der står centralt i flextrafikchaufførens job. I det følgende gennemgår vi ikke punkterne enkeltvist, men vinkler kompleksiteten ud fra to hovedperspektiver: relationer til kørselskontor/trafikstyrer og relation til kunder ved at fokusere på serviceaspektet. Professionalisering af organisering Behov for kendskab til den samlede organisering Relation til bestillingskontor For taxichauffører, der kører flextrafik, gælder det særlige, at de ud over at forholde sig til dem, der styrer flextrafikken, også skal forholde sig til et bestillingskontor. I takt med at taxivognmænd i stigende grad kører flextrafik, skabes en moderne professionel organisering, der både har til formål at professionalisere arbejdet med at byde ind på kontrakter, opnå stordriftsfordele og skabe en fælles serviceprofil for kontorets vognmænd og chauffører. Bestillingskontorerne fungerer som mellemled mellem vognmand og kunde (kommune eller trafikselskab), men fungerer også som en aktør med ønsker til konkrete kvalitets- og servicekrav til taxichauffører. Både fra chaufførers og vognmænds side er der et klart ønske om, at chaufførerne har overblik over og kendskab til den samlede organisering. Dette ønske er bl.a. knyttet til det faktum, at chaufførerne i dag i mindre grad er i direkte radiokontakt med bestillingskontoret, men modtager bestillinger via en skærm, uanset om det er almindelig taxikørsel eller flexkørsel. Behovet for at få mere udførlige beskeder og selv kunne notere besked om kunder, lokaliteter mv. er tydeligt hos chaufførerne. Især i flextrafikken, hvor de ofte ikke kan trække på deres eget kendskab til hverken kunder, trafikforhold eller lokaliteter. Kendskabet til bestillingskontorets arbejde er bl.a. begrundet i at skulle lave en effektiv og fyldestgørende fakturering. Her spiller både kendskabet til regler og krav i kontraktkørsel og til bestillingskontorets rutiner og arbejde en væsentlig rolle. Viden om Chaufførerne kommer ofte i en situation, hvor manglende viden om en kunde kan betyde en forkert behandling, f.eks. hvis en kunde har brækket en skulder og derfor oplever stor fysisk smerte, når chaufføren hjælper vedkommende frakken på eller ind i bilen. Derfor efterlyser de, at bestillingskontoret eller trafikstyreren (som er Movias bindeled mellem Planetsystemet og ope- 15

17 ratør/chauffør) bliver mere opmærksomme på at få relevante informationer om kunde og kørsel, f.eks. ved at spørge en lægepraksis, om der er særlige forhold ved afhentning af en kunde, som chaufføren skal være opmærksom på. Service er alfa og omega Service en bred forståelse Psykolog og hjemmehjælper Flexture får samme service som lokale ture Samme kvalitet uanset kørsel! Service relation til kunden En chaufførs arbejde består i en kombination af kørsel og kundeservice. Det er disse to elementer, der skal gå op i en højere enhed, for at den samlede ydelse giver en god oplevelse for kunden. For langt de fleste chaufførers vedkommende er der knyttet en faglig stolthed til det at yde den gode service. Vognmænd og chauffører har generelt en meget bred opfattelse af, hvad der giver den gode service. Det kan være alt fra at være den velsoignerede chauffør, at komme til tiden, at bruge tre minutter mere på kunden end lovet, at spørge til kunden og for taxiernes vedkommende at stå til rådighed 24 timer i døgnet. Service betragtes af mange både vognmænd og chauffører - som noget tosidigt. Det er dels et spørgsmål om personlighed, indstilling, situationsfornemmelse og erfaringen fra livets skole, dels tillærte færdigheder og viden om konkret håndtering af forskellige situationer. Den konkrete håndtering kan være det at åbne døren, håndtere bagage, komme til tiden eller afstemme egen planlagt rute med kundens forventninger. I den modsatte ende af skalaen ser vi i yderste tilfælde chauffører, som integrerer elementer af andre fagområder. Det er nævnt, at en flextrafikchauffør både skal kombinere rollen som psykolog og hjemmehjælper i jobbet. Begge sider af den samlede serviceydelse er lige vigtige og er det, der gør den gode chauffør. Meget af den sociale kørsel er også præget af længere perioder med faste kunder. Chaufføren kommer ikke bare i fysisk forstand tættere på, men får også kendskab til kunden som person, til de lokale forhold, skoler, institutioner mv. De taxichauffører, der også kører flextrafik, fortæller om at blive sendt til den anden ende af regionen på en flextur, hvor man hverken kender belægninger, trafikforhold, kunder, geografi eller institutioner. Til trods for at disse forskelle og krav til service varierer fra kontrakt til kontrakt, bliver den leverede service den samme. Det gør i praksis ikke den store forskel på arbejdet, om man sidder i sin taxi eller kører for flextrafik - det er vanskeligt at skrue op og ned for graderne af forskellige serviceparametre. Det er derfor en pointe, at selv om der kan opstilles forskellige kvalitetskrav til forskellige former for kørsel, er det i praksis vanskeligt for den enkelte chauffør at skelne skarpt mellem dem. Servicen bestemmes set med vognmænds og chaufførers øjne af de primære kunders behov, og disse får i en række tilfælde en bedre kvalitet end den, som kan være defineret i en kontrakt af rekvirenten (kommune/trafikselskab). 16

18 Teknologi Når vi taler om teknologi i denne sammenhæng, drejer det sig både om den teknologi, der er knyttet til bilerne f.eks. afstandsmåler - og den teknologi, der bruges til at kommunikere med (f.eks. telefon og skærm) og til at lokalisere bilen (f.eks. GPS). Ikke meget nyt Det fremgår umiddelbart af interviewene, at der ikke er ny teknologi på vej i de fleste typer af bilerne. For minibusserne tales dog om, at det overvejes at indkøbe afstandsmålere for at forebygge skader og påkørsler. I dag indeholder bilerne terminaler med skærme, der kan modtage ture og som delvist erstatter tidligere tiders radiokommunikation med bestillingskontorer. Taxier, der kører flextrafik, modtager ture via terminal tilkoblet GPS udstyr og skal være udstyret med håndfri mobiltelefon, således at kommunikation til og fra trafikstyringen er mulig. For at sikre en korrekt kommunikation, fuld information om vognløb og individuelle ture til chaufføren, går enkelte vognmænd ind som mellemled mellem trafikstyring og chauffør for at sikre, at ture er modtaget og at chaufføren er informeret om særlige forhold ifm. en tur. Dette element er set med vognmænds og chaufførers øjne med til at sikre kvalitet og service, men det er også et organisatorisk mellemled, der kan komplicere eller lette relationen mellem operatør og kunde i flextrafikken. GPS så ved vi, hvor du er Video skaber tryghed GPS en er også et centralt led i trafikselskabets styring af flextrafikken. Det forudsættes her, at trafikstyringen på et givent tidspunkt ved hvor den enkelte vogn befinder sig. Videoovervågning kombineret med satellitnavigation opleves på den ene side som en kontrol med hvor bilen er, om den overholder en turs tidsskema etc., og på den anden side som en tryghed for chaufførerne. Flere steder har både chauffører og vognmænd illustreret det med oplevede situationer, hvor kunder har klaget over at blive kørt en omvej, men hvor overvågningssystemet har kunnet vise, at der ikke har været noget at komme efter og dermed har kunnet rense chaufføren. 17

19 Kompetenceprofil Den meget brede jobprofil, hvor chauffører indgår i en kompleks organisering med relationer til en bred vifte af personer og aktører, indebærer også en bred kompetenceprofil med krav om viden og redskaber til at dække de forskelligartede relationer og situationer, en chauffør indgår i. I det følgende vil vi beskrive en kompetenceprofil, som bygger på den beskrivelsessystematik, der anvendes i AMU. Vi benytter os af en opdeling i teknisk-faglige, almenfaglige og personlige kompetencer. I AMU-sammenhæng beskrives kompetencer med fokus på det handlingsorienterede og der skelnes mellem praktisk-tekniske, teoretiske og praktiskmetodiske kvalifikationer 1. Det metodiske og teoretiske indgår i vores terminologi under de almen-faglige kompetencer, og personlige kompetencer som ansvarlighed, fleksibilitet mv er centrale i jobbet, men er ikke selvstændige - men integrerede kompetencer i AMU-målene. De personlige kompetencer opfattes ofte som noget, den enkelte person er født med, eller har med sig fra livets skole og som ikke kan udvikles eller læres i strukturerede læringsforløb. Pointen er måske snarere, at de skal udvikles i den organisatoriske og praktiske kontekst, de skal bruges i. En kompetenceprofil baseret på den beskrevne jobprofil kan beskrives ud fra, hvad den enkelte chauffør skal kunne: Teknisk-faglige kvalifikationer kunne planlægge den bedste rute ud fra kendskab til trafik og lokale forhold kunne køre den fastlagte rute og overholde systemets tidsintervaller kunne gennemføre en hensynsfuld kørsel ud fra kundernes ønsker og situation, f.eks. en defensiv kørsel og samtidig kunne passe tiden kunne gennemføre en energirigtig kørsel set ud fra et miljø- og økonomisk hensyn kunne betjene hjælpeudstyr, f.eks. fastspænde kørestole korrekt, trappemaskiner mv. kunne bruge GPS, skærme, mv korrekt kunne tilpasse kørslen med anvendelse af afstandsmålere kunne håndtere kunder med meget forskellige handicaps, fysiske som psykiske kunne anvende og udfylde logbøger, køresedler, regnskab, skadesanmeldelser mv. kunne håndtere kørestole og evt. trappemaskiner (ifm. handicapkørsel) kunne foretage forløftninger og andre løft af kunder og bagage kunne vurdere bilens behov for vedligeholdelse i overensstemmelse med gældende kvalitetsstandarder 1 Vejledning om fælles kompetencebeskrivelser, arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser. Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr s

20 Almen-faglige kvalifikationer kunne kommunikere på dansk både mundtligt og skriftligt kunne forebygge og tackle mulige konflikter med kunder kunne arbejde selvstændigt og målrettet inden for gældende regler og krav og forventninger til service kunne indhente oplysninger om kunder, særlige forhold i et område mv vide hvor og hvordan man får brug for hjælp i vanskelige situationer (f.eks. ulykker, når kunden ikke er der mv) kunne forstå baggrunden for og kunne betjene en teknologi der giver grundlag for fuld kontrol med hvor vognen befinder sig på et givent tidspunkt (for både vognmand (GPS) og trafikselskab (Planet)) kunne indgå i et samspil med andre chaufførkolleger om erfaringer med kørsel og kundegrupper have viden om jobbets risici angående sundhed og velfærd have kendskab til flexkørsel (kun et krav for taxichauffører, der kører flexkørsel) have viden om forflytninger og andre arbejdsmiljøforhold i tilknytning til kørsel og service. Personlige kvalifikationer være stabil, møde til tiden og holde den være velsoigneret og nogle steder uniformeret være høflig (tiltale med respekt - du/de som eksempel på at skulle føle sig frem /læse kunden) være smilende, imødekommende og kunne tilsidesætte sig selv optræde empatisk f.eks. tilpasse kommunikation til kundens situation eller ønske kunne have fysisk kontakt med kunder/forskellige kundegrupper at skulle og kunne lede sig selv og kunne træffe en række beslutninger på stedet at være meget fleksibel og kunne se en mening i f.eks. den variable vogns tildeling af flexture kunne fungere som kollega i et chaufførfællesskab præget af en vis konkurrence og med begrænsede muligheder for at dyrke et kollegialt fællesskab 19

Taxikørsel. Kompetencebehov for chauffører der kører taxi. Udarbejdet for Transporterhvervets UddannelsesRåd

Taxikørsel. Kompetencebehov for chauffører der kører taxi. Udarbejdet for Transporterhvervets UddannelsesRåd Taxikørsel Kompetencebehov for chauffører der kører taxi Udarbejdet for Transporterhvervets UddannelsesRåd Per Bruhn Kubix Heidi Lindtoft Christiansen December 2010 Transporterhvervets Uddannelser har

Læs mere

Trafikselskabernes ønsker til ny lov om erhvervsmæssig personbefordring med personvogn

Trafikselskabernes ønsker til ny lov om erhvervsmæssig personbefordring med personvogn Trafikselskabernes ønsker til ny lov om erhvervsmæssig personbefordring med personvogn Dorthe Nøhr Pedersen dnp@moviatrafik.dk 11.11.2010 / Hillerød Passagerudviklingen i Flextrafik År Kunder 2007 487.336

Læs mere

Notat om overgang fra taxilov til lov om erhvervsmæssig persontransport.

Notat om overgang fra taxilov til lov om erhvervsmæssig persontransport. 14. juni 2013 Notat om overgang fra taxilov til lov om erhvervsmæssig persontransport. Arbejdet i udvalget om erhvervsmæssig persontransport har tydeliggjort behovet for at betragte erhvervet på en måde,

Læs mere

614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 1. FAGLÆRT CHAUFFØR en vejledning. Meritvejen. de erfarnes vej til svendebrev

614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 1. FAGLÆRT CHAUFFØR en vejledning. Meritvejen. de erfarnes vej til svendebrev 614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 1 FAGLÆRT CHAUFFØR en vejledning Meritvejen de erfarnes vej til svendebrev 614201_Meritvejen A 18/02/05 8:00 Side 2 INDHOLD Forudsætninger for at gå meritvejen 4

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Udskrevet den 22-04-2015 Uddannelsesmål med detaljer Nummer: 45288 Titel: Billettering og kundeservice Kort titel: Billettering Varighed: 3,0 dage. Godkendelsesperiode: 01-12-2005 og fremefter

Læs mere

Befordring af fysisk handicappede passagerer

Befordring af fysisk handicappede passagerer Befordring af fysisk handicappede passagerer Vejledende undervisningsplan udgivet af TUR August 2013 Befordring af fysisk handicappede passagerer Vejledende undervisningsplan udgivet af TUR Undervisningsplanens

Læs mere

Logbog Personbefordring med bus

Logbog Personbefordring med bus Vejledning til Logbog Personbefordring med bus Specialet International turistbuschauffør TUR Februar 2012 Vejledning til - EUD Erhvervsuddannelsen via Meritvejen - GVU Grundlæggende Voksen Uddannelse -

Læs mere

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører

To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører To dages afklaringsforløb for ledige buschauffører Formål og målgruppe: Afklaringsforløbet er af to dages varighed. Forløbet henvender sig til ledige chauffører, der tidligere har gennemført AMU-uddannelsen

Læs mere

Handicapkørsel. i Sydtrafik GÆLDENDE FRA JANUAR

Handicapkørsel. i Sydtrafik GÆLDENDE FRA JANUAR Handicapkørsel i Sydtrafik GÆLDENDE FRA JANUAR 2015 Handicapkørsel i Sydtrafik (5. udgave) 05 Velkommen 06 Bestilling sådan gør du! Ture i bil/liftbus Lange rejser og landsdækkende rejser Oplysninger

Læs mere

PRODUKTBLAD KOMMUNAL FLEXTRAFIK Variabel kørsel 1.3_23.05.2014

PRODUKTBLAD KOMMUNAL FLEXTRAFIK Variabel kørsel 1.3_23.05.2014 Kørselstyper Lukkede kommunale befordringsordninger af variabel karakter med forudgående visitation. Fx kørsel til læge/speciallæge og individuelle genoptræningsforløb. Med variabel kørsel menes, at der

Læs mere

August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND

August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND SÅDAN BESTILLER DU - Ring til midttrafik på 87 40 83 00 (tast 1) - Bestil online på midttrafikflextur.dk - Hent app "flextrafik - flextur, teletaxa og handicapkørsel"

Læs mere

Værd at vide om Flextrafik. Handicapkørsel. Bestil selv på nettet -Se hvordan på bagsiden

Værd at vide om Flextrafik. Handicapkørsel. Bestil selv på nettet -Se hvordan på bagsiden Værd at vide om Flextrafik Handicapkørsel 2015 Bestil selv på nettet -Se hvordan på bagsiden Velkommen Trafikselskabet FynBus, Flextrafik, har en kørselsordning, som omfatter transport af svært bevægelseshæmmede

Læs mere

INFORMATIONS- MØDE KOMMUNAL KØRSEL

INFORMATIONS- MØDE KOMMUNAL KØRSEL 08-11-2013 INFORMATIONS- MØDE KOMMUNAL KØRSEL 8. november 2013 08-11-2013 Informationsmøde om kommunal kørsel 2 VELKOMMEN TIL MIDTTRAFIK Midttrafik ejes af 19 kommuner og regionen. Midttrafik har et repræsentantskab

Læs mere

AMU DIALOGMØDE. Den 27. februar 2014 hos TEC

AMU DIALOGMØDE. Den 27. februar 2014 hos TEC AMU DIALOGMØDE Den 27. februar 2014 hos TEC NYT FRA TUR AMU DIALOGMØDE FEBRUAR 2014 Ved Trine Nexmand Rofelt AMUKURS.DK I FORANDRING Oplev AMU Nye funktioner, blandt andet en nye sorteringsmuligheder

Læs mere

At orienteringen om brugerundersøgelse 2014 i Flextrafik og de påtænkte tiltag tages til efterretning

At orienteringen om brugerundersøgelse 2014 i Flextrafik og de påtænkte tiltag tages til efterretning Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 19 Brugerundersøgelse i Flextrafik 2014 Indstilling: Administrationen indstiller, At orienteringen om brugerundersøgelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder for handicapkørsel til Specialiserede Tilbud. og Ringsted kommune.

Kvalitetsstandarder for handicapkørsel til Specialiserede Tilbud. og Ringsted kommune. Kvalitetsstandarder for handicapkørsel til Specialiserede Tilbud i Ringsted kommune Kvalitetsstandarderne er udarbejdet i et samarbejde mellem Egons Turist- & Minibusser I/S og Svebølle-Værslev Turistfart

Læs mere

Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer

Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer Vejledende undervisningsplan udgivet af TUR August 2013 Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer Vejledende undervisningsplan udgivet af TUR

Læs mere

Information om Handicapkørsel

Information om Handicapkørsel Information om Handicapkørsel Indhold Kørselsordning for svært Bevægelseshæmmede FLEXTRAFIK 1 Side Velkommen 3 Til glæde for mange 3 Det kan du køre til Hvornår kan du køre Du må køre 10 enkeltture om

Læs mere

Konceptbeskrivelse Version 1.0

Konceptbeskrivelse Version 1.0 Konceptbeskrivelse Version 1.0 2 Konceptbeskrivelse Flextrafik Version 1.0 November 2009 Indholdsfortegnelse Introduktion 7 Hvad er formålet med konceptbeskrivelsen? 7 Hvem er målgruppen for konceptbeskrivelsen?

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Handicapkørsel i Region Midtjylland Gældende fra juni 2012 HANDICAPKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND

Handicapkørsel i Region Midtjylland Gældende fra juni 2012 HANDICAPKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND Handicapkørsel i Region Midtjylland Gældende fra juni 2012 HANDICAPKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND RING TIL MIDTTRAFIK PÅ 87 40 83 00 Vi sidder klar ved telefonerne på følgende tidspunkter: Korte rejser (op

Læs mere

FLEXTRAFIK Konceptbeskrivelse

FLEXTRAFIK Konceptbeskrivelse FLEXTRAFIK Konceptbeskrivelse Indhold Introduktion... 4 Formålet med konceptbeskrivelsen... 5 Sådan læses konceptbeskrivelsen... 5 Hvad er flextrafik?.... 6 Flextrafik og lovgivningen.... 6 Lov om trafikselskaber...

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden

Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden 10-10-2011 FlexDanmark 1 Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden v/ NTL@flexdanmark.dk Teletaxi Patienttransport Kommunal service kørsel Handicap kørsel Flextrafik Institutions kørsel Grundtanken

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Pga. forkert angivelse af dag for tilbudsfristen i udbudsbetingelserne, ændres tilbudsfristen til onsdag, den 27. juni 2012 kl. 12:00.

Pga. forkert angivelse af dag for tilbudsfristen i udbudsbetingelserne, ændres tilbudsfristen til onsdag, den 27. juni 2012 kl. 12:00. Spørgsmål og Svar Vejledning Nedenfor følger Movias løbende besvarelse af spørgsmål til udbuddet samt eventuelle ændringer. Alle svar på spørgsmål samt ændringer er hermed en del af udbudsvilkårene. Den

Læs mere

Udbud af flexkørsel. Ekstraordinært kontaktudvalgsmøde 5. januar 2015

Udbud af flexkørsel. Ekstraordinært kontaktudvalgsmøde 5. januar 2015 Udbud af flexkørsel Ekstraordinært kontaktudvalgsmøde 5. januar 2015 Dagsorden 1. Velkomst v/carsten Hyldborg 2. Status på arbejdsklausuler v/ingrid Dissing 3. Kommende udbud af specialkørsler for Odense

Læs mere

Værd at vide om Flextrafik. Handicapkørsel

Værd at vide om Flextrafik. Handicapkørsel Værd at vide om Flextrafik Handicapkørsel 2 / Værd at vide Velkommen Trafikselskabet Movia, Flextrafik har en kørselsordning i Østdanmark (Sjælland, Lolland, Falster, Møn og brofaste øer), som betyder,

Læs mere

KONCEPTBESKRIVELSE. Version 1.0 November 2013

KONCEPTBESKRIVELSE. Version 1.0 November 2013 Konceptbeskrivelse KONCEPTBESKRIVELSE Version 1.0 November 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion Hvad er formålet med konceptbeskrivelsen? Hvem er målgruppen for konceptbeskrivelsen Hvad er Flextrafi

Læs mere

Kommunalt kørselskontor

Kommunalt kørselskontor TØF- Kollektiv Trafik Konference 2012- Korsør 1. og 2. okt. 2012 Seminar C: Modeller for kørselskoordinering Kommunalt kørselskontor Af fagleder Bo Kuno Christensen / Vej- og trafiksekretariatet Fødslen

Læs mere

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører.

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører. Til samtlige AMU-godkendte uddannelsesinstitutioner Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

Gældende fra 1. januar 2014 ANDICAP ØRSEL. EGION MIDTJYLLANd

Gældende fra 1. januar 2014 ANDICAP ØRSEL. EGION MIDTJYLLANd Gældende fra 1. januar 2014 ANDICAP ØRSEL EGION MIDTJYLLANd Ring til Midttrafik på 87 40 83 00 Vi sidder klar ved telefonerne på følgende tidspunkter: Korte rejser (op til 100 km) alle dage 8.00-17.00

Læs mere

Spørgsmål og svar til Midttrafiks 3. udbud af koordineret kollektiv trafik i Region Midtjylland 2009. pr. 1. januar 2009.

Spørgsmål og svar til Midttrafiks 3. udbud af koordineret kollektiv trafik i Region Midtjylland 2009. pr. 1. januar 2009. Spørgsmål og svar til Midttrafiks 3. udbud af koordineret kollektiv trafik i Region Midtjylland 2009. pr. 1. januar 2009. Spørgsmål Svar 1. 5 Uddannelse af chauffører i "befordring af bevægelseshæmmede"

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Kommunal befordring En kortlægning af praksis

Kommunal befordring En kortlægning af praksis Kommunal befordring En kortlægning af praksis 1 2 Indhold 01 Indledning og sammenfatning Side 3 02 Sådan har vi gjort Side 4 03 Organisering Side 5 04 Serviceniveau og visitering Side 9 05 Planlægning,

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer

Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer Vejledende undervisningsplan udgivet af TUR Februar 2014 Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer Vejledende undervisningsplan udgivet af

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Værd at vide om Flextrafik

Værd at vide om Flextrafik Værd at vide om Flextrafik Handicapkørsel, 19. januar 2014 Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby 05.14. Movia Design/M. Malling Foto: Movia/J. Carlberg Tlf. 36 13 14 15 www.moviatrafik.dk

Læs mere

Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger

Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Optimalt teknologi-samarbejde mellem transportører og forvaltninger Kollektiv Trafik Konferencen 2013 7.oktober 2013, Comwell Grand Park Korsør Mikkel Schiøtz Systemudvikler, Finn Frogne A/S Finn Frogne

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø De to hovedområder: 1. Arbejdets organisering - arbejdstidens længde - arbejdstidens placering - den hierarkiske struktur - indflydelse - arbejdspres - informationsniveau - arbejdsdelingen

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret

Læs mere

2.1. Rådgivning om mulige serviceniveauer Movia rådgiver kommunen/regionen om mulige serviceniveauer for de enkelte kørselsordninger.

2.1. Rådgivning om mulige serviceniveauer Movia rådgiver kommunen/regionen om mulige serviceniveauer for de enkelte kørselsordninger. Bestyrelsesmødet den 26. juni 2014. Bilag 09.3 Sagsnummer Uddybning til samarbejdsaftale om Flextrafik 1. Samarbejdsaftalens opgavefordeling Sagsbehandler MLL Direkte +45 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 17 Status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 17 Status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Hans Henrik Christiansen 17 Status for udbud Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orientering om status for

Læs mere

Rammeaftalebilag A. Kravspecifikation Udbud af taxikørsel 22.06.2015. Myntevej 3, 8920 Randers NV H. C. Ørsteds Vej 50C, 1879 Frederiksberg

Rammeaftalebilag A. Kravspecifikation Udbud af taxikørsel 22.06.2015. Myntevej 3, 8920 Randers NV H. C. Ørsteds Vej 50C, 1879 Frederiksberg Rammeaftalebilag A Kravspecifikation Udbud af taxikørsel 22.06.2015 Side 1 af 5 1 Indledning Nærværende Rammeaftalebilag fastsætter de mindstekrav, der gælder for Taxikørsel som udbudt af DanPilot. Leverandøren

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Vejledning til Sydtrafiks handicapkørsel i Sønderjylland

Vejledning til Sydtrafiks handicapkørsel i Sønderjylland Vejledning til Sydtrafiks handicapkørsel i Sønderjylland Gældende fra 1. november 2008 Denne vejledning forklarer om vilkårene for at bruge Sydtrafiks handicapkørsel og opdateres en gang årligt i forbindelse

Læs mere

Spørgsmål/svar nr. 12-19 pr. 19. maj 2009 vedr. EU-udbud nr. 2009/S 16-022904. Lægevagtkørsel til Region Midtjylland

Spørgsmål/svar nr. 12-19 pr. 19. maj 2009 vedr. EU-udbud nr. 2009/S 16-022904. Lægevagtkørsel til Region Midtjylland Spørgsmål/svar nr. 12-19 pr. 19. maj 2009 vedr. EU-udbud nr. 2009/S 16-022904 Lægevagtkørsel til Region Midtjylland Spørgsmål 12 Svar 12 Må der bruges en limousinetilladelse udstedt i en anden region(region

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Juli 2010 Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Høringsnotat. Ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. 1. Indledning

Høringsnotat. Ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. 1. Indledning Høringsnotat Edvard Thomsens vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Sagsnr. TS2010000-00031 Dato 8. juli 2015 LC Ændring af bekendtgørelse om kvalifikationskrav

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle dødelige arbejdsulykker sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil. Kører

Læs mere

Velfærd for buschauffører

Velfærd for buschauffører Velfærd for buschauffører Jan Aage Hansen Forhandlingssekretær 3F Transportgruppen Kampmannsgade 4 DK-1790 København V jan.aage.hansen@3f.dk 2 Aalborg rutebilstation 3 Velfærd for buschauffører Ved indgang

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

KØRSEL FOR SPECIALKLASSER 2014/15

KØRSEL FOR SPECIALKLASSER 2014/15 KØRSEL FOR SPECIALKLASSER 2014/15 VARDE KOMMUNE HAR FIRE SPECIALAFDELINGER Lykkesgårdskolen i Varde - elever med generelle indlæringsvanskeligheder Tistrup Skole elever med specifikke indlæringsvanskeligheder

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

EN LILLE BRUGER VEJLEDNING TIL DEN FØRSTE TID MED RESPIRATORISK OVERVÅGNING

EN LILLE BRUGER VEJLEDNING TIL DEN FØRSTE TID MED RESPIRATORISK OVERVÅGNING EN LILLE BRUGER VEJLEDNING TIL DEN FØRSTE TID MED RESPIRATORISK OVERVÅGNING FORORD Med tildelingen af en hjælpeordning til overvågning af den respirator eller maske, der støtter din vejrtrækning, forandrer

Læs mere

En kompleks byggeplads

En kompleks byggeplads En kompleks byggeplads Historik Administration Indkøb Udbudsform IT Organisation Meget forskellig administartion af kørsel I de 3 magistrater med kørsel 41 kørsel og Dagcenterkørsel ikke udbudt og købt

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Uddannelse i bedre arbejdsmiljø. Kurser efter virksomhedens behov

Uddannelse i bedre arbejdsmiljø. Kurser efter virksomhedens behov Uddannelse i bedre arbejdsmiljø Kurser efter virksomhedens behov 1 Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at

Læs mere

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 Juli 2013 UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013 - Aktiviteter siden UG 3 møde 4. april 2013 Jsn, les Cykel- og motorcykelområdet Cykel-, knallert- og MC nye svendeprøveopgaver Som en MI-udviklingsopgave har CELF udarbejdet

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Konkurrence om kommunal kørsel presser chauffører ned i løn

Konkurrence om kommunal kørsel presser chauffører ned i løn Konkurrence om kommunal kørsel presser chauffører ned i løn Øget konkurrence om den kommunale kørsel, får nogle vognmænd til at dumpe chaufførernes lønninger. Det rammer taxierne, som ikke kan følge med

Læs mere

Fa g l æ rt l u f t h av n s o p e r at ø r - en vejledning. Meritvejen. - de erfarnes vej til svendebrev

Fa g l æ rt l u f t h av n s o p e r at ø r - en vejledning. Meritvejen. - de erfarnes vej til svendebrev Fa g l æ rt l u f t h av n s o p e r at ø r - en vejledning Meritvejen - de erfarnes vej til svendebrev Meritvejen Meritvejen er lavet for de meget erfarne. Vælger du meritvejen kan du blive faglært uden

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI 10 gode råd til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI De nærmeste kolleger skal vide, hvad den hjerneskadede medarbejders begrænsninger betyder i hverdagen på arbejdspladsen.

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Spørgsmål og Svar til FV1

Spørgsmål og Svar til FV1 Spørgsmål og Svar til FV1 Nedenfor følger Movias løbende besvarelse af spørgsmål til udbuddet samt eventuelle ændringer. Alle svar på spørgsmål samt ændringer er hermed en del af udbudsvilkårene. Den 9.

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere