INFO. Forår,

Transkript

1 INFO Forår,

2 SJÆLLANDS TANDLÆGEFORENING Formand: Poul Møller, Smedelundsgade 18, 1., 4300 Holbæk. Tlf.: Næstformand og sekretær Flemming Juul, Hansensvej 2B, 4200 Slagelse. Tlf.: Kasserer: Per Skov-Johansen, Bakkevej 1E, 3650 Ølstykke. Tlf.: INFO: Udgives af: Sjællands Tandlægeforening. Henvendelse skal ske til Sekretariatet, Hansensvej 2B, 4200 Slagelse. TLF.: Kl. 08:00-16:00 Indlæg, kommentarer og læserbreve modtages gerne på ovennævnte adresse. Udsendt til godt 900 medlemmer. INFORMATIONSUDVALGET: Ansvarshavende: Susanne Kleist, Marianne Riis, Poul Møller WEB: Poul Møller, mobil: Nyheder fra din kreds, mailadresser på bestyrelsen, alt om kreds 2, diagnoseliste, kredskurser, arrangementer, aktualiteter, bekendtgørelser, lovgivning, analyser og overblik finder du hurtigst på: KRISEHJÆLPERE: Ulla Friberg, Fyensvej 38, 4000 Roskilde. Tlf.: TANDLÆGEVAGTEN: Hillerød, Frederiksborg Amt, Tlf.: Kl. 16:00-07:00 Slagelse, Region Sjælland, Æblehaven 2, 4200 Slagelse Tlf.: Weekend og helligdg.: Kl Nørre Alslev, Region Sjælland. Parkvej 12, 4840 Nørre Alslev. Tlf: Weekend og helligdg.: Kl

3 KÆRE KOLLEGA - orientering fra kredsformanden Ny formand. Nyt årti. Nye og konstante udfordringer, men heldigvis samme garvede, engagerede, energiske og indsigtsfulde bestyrelse som sidste år. Det er med glæde og fortrøstning at jeg som formand ser frem til sammen med bestyrelsen at møde de mange opgaver der ligger og venter. Det er ikke lysten der mangler til at gøre en indsats, men af og til står selv ikke den mål med inertien i det demokratiske system og den politiske proces. Vi gør vort bedste for at påvirke beslutningerne til gavn for kredsens og foreningens medlemmer. Vi håber i den forbindelse at høre fra dig hvis du oplever noget, som du finder uhensigtsmæssigt eller mener at vi som forening kan gøre bedre. Vi vil forfærdelig gerne dialogen, men hidtil er det ikke lykkedes os at finde måden at gøre det på! Derfor vil envejskommunikation fortsat være det bærende element i vort virke. INFO og STFNET er stedet, hvor du altid vil kunne finde ny og relevant orientering af såvel faglig som fagpolitisk karakter, ofte med et lokalt tilsnit. Den 21. november 2009 blev årets repræsentantskabsmøde afholdt i Vejle. Mange spændende emner var på dagsordenen, ikke mindst forhandlingssituationen med TNL, ønsket om nedsættelse af et klinikejerudvalg og den obligatoriske Erhvervsudygtighedsforsikring. (se indlæg om dette). Resultaterne er allerede kendte, men er alligevel en kort bemærkning værd. Med hensyn til TNL så troede jeg - måske naivt - på at der var vilje nok på begge sider til at det ville lykkes. Desværre er mistilliden og ønsket om en anden type foreningsgrundlag end det TF hviler på stadig for stor fra TNL s side. Ærgerligt, for i bund og grund så tror jeg at de fleste af os i begge foreninger gerne vil et fællesskab. Klinikejerudvalget var også en sørgelig affære. Alle ville det, men fnidder og politisk makværk forplumrede processen i grad, så det hele faldt til jorden og alle stod tilbage som tabere! Et ad hoc udvalg nedsat af HB vil forsøge at samle trådene og påbegynde arbejdet med praktiske gøremål omkring varetagelse af rene klinikejerinteresser. Lovændringsforslag udarbejdes til næste HGF, hvor vi forhåbentlig vil få udvalget nedsat formelt. Vi har udpeget Susanne Kleist til at repræsentere kreds 2. Vi har i kredsbestyrelsen sidst i januar afholdt vort årlige internatmøde. Det er rart at have en hel dag hvor vi i fred og ro kan få den fornødne tid til at vende aktuelle emner og mere visionære problemstillinger. Vi starter om fredagen kl. 16 med ordinært bestyrelsesmøde. Middag og hygge kl. 20 og debat og gruppearbejde lørdag fra kl til 16. Et hårdt, men frugtbart

4 og disciplineret forløb. Et af emnerne var vort Etisk kollegiale Regelsæt. Det var efter oplæg og ønske fra mig. Dels på baggrund af mit og Susanne Kristensens sæde i Etisk Kollegialt Råd og dels fordi jeg allerede i mit korte virke som kredsformand har været konfronteret med flere interkollegiale sager end jeg troede muligt. Det har været lidt chokerende at opdage, hvor dårlige en del af vore kollegaer er til at behandle patienter og hinanden pænt og regelret. Det er også gået op for mig, at ganske mange - og det gælder i alle aldre - ikke har kendskab til vore fælles spille- og færdselsregler. Det er selvfølgelig helt uholdbart og helt utilfredsstillende at have spilleregler, der i bedste fald ikke respekteres og i værste fald er ukendte. De etiske regler skal ikke kun være store ord og varm luft. De skal være levende, værdsatte og brugbare! Ellers må man vel sige at tandlægerne har fået rigtig megen medieomtale henover starten på det nye årti - og den kunne vi godt have været foruden! Tandlægestandens omdømme er på et år droppet i forbrugerforholdsindexet fra en plads som nummer 18 til en plads som nummer 34! Bemærkelsesværdigt er det til gengæld at tilliden til egen tandlæge fortsat er meget høj! Standen som helhed har kraftige ridser i lakken, men tages tandlægerne enkeltvis, så er flertallet af vore patienter heldigvis tilfredse.- Lad os huske på det midt i mismodet og så tage hinanden i ed på, at i det kommende årti vil vi stå sammen om at give den danske tandlægestand som helhed et imageløft! KREDSKURSER. Årets første kredskursus er blevet til i samarbejde med kreds 1. Mange af vore medlemmer har arbejde udenfor København, men bor i Hovedstaden. I konsekvens af dette har vi dels valgt at udbyde vore kurser sammen med kreds 1 og dels fastholdt vort koncept med 3 kurser fordelt i kredsen. Næstved og Roskilde, som vanligt, men i stedet for Hillerød valgt Kollekolle i Værløse, hvor kreds 1 normalt har kursussted, stort set på grænsen mellem kredsene. Kreds 1 stod for oplægget og arrangementet med kursusgiver og derfor fulgte vi deres koncept med 1 times kursus, dernæst middag og igen kursus i en god times tid. Første forsøg på denne måde var kurset Caries Management. Kursusgiver var professor i cariologi på Københavns Tandlægeskole, Svante Tvetman. Meget engageret kursusgiver, der med liv og sjæl solgte sin passion. Kurset løber først af stabelen i Næstved den 7. april og kan kun anbefales. Vi vil til gengæld nok i forbindelse med kommende kurser vende tilbage til vores normale afviklingsmåde med buffet før kurset. Det giver en roligere start, ikke mindst da mange kollegaer kommer sultne direkte fra arbejde. Det koordinerer vi med kreds 1, hvis samarbejdet skal fortsætte, hvilket objektivt set kun kan være til alles fordel. Det elektroniske tilmeldingssystem blev også taget i brug denne gang, men kun for kreds 2 medlemmer. Det er en stor lettelse og levede til fulde op til vore forventninger. Kun et meget lille fåtal oplevede denne gang problemer i forbindelse med tilmeldingen.

5 ERHVERVSUDYGTIGHEDSFORSIKRINGEN - et godt tilbud eller en misforståelse? For godt 2 år siden vedtog repræsentantskabet at hæve dækningen på Erhvervsudygtighedsforsikringens obligatoriske grundmodul fra kr til kr Debatten var ikke lang eller følelsesladet. Alle var ganske enige i, at hvis forsikringen skulle have bare rimelig relevans og funktion, så var det fornuftigt at hæve dækningsbeløbet til en størrelse, hvor en ramt tandlæge - selv med minimumsdækningen - ikke blev stillet i en alt for økonomisk håbløs situation rækker ikke langt. Det gør nok heller ikke for de fleste af os med det forbrug og den levevis, som vi har tillagt os, men det er dog så stor en hjælp, at det gør en forskel - også selvom man ikke har tegnet ekstradækning i form af tillægsmoduler. Repræsentantskabet kunne se fornuften. Mange kendte desuden kollegaer, der ikke havde fået forsikret sig i tide og mange havde hørt skrækhistorier om disses kamp for at holde sammen på hjem og familie. Enkelte kendte også kollegaer, der trods sygdom alligevel af økonomiske grunde var nødt til at fortsætte som tandlæger. Dette ikke uden store personlige omkostninger eller med tvivlsomt tandlægearbejde som følge. Ergo, grundbeløbet blev hævet og det samme blev den personlige indbetaling til ordningen. Og her var det så at vandene skiltes. Repræsentanskabet havde ikke forudset den medlemsreaktion der efterfulgte beslutningen. Mange fandt stigningen formynderisk og omklamrende, ikke mindst da Erhvervsudygtighedsforsikringen er en obligatorisk forsikring. Ganske vist havde kun det sædvanlige fåtal deltaget i de besluttende kredsgeneralforsamlinger, men det afholdt på ingen måde mange medlemmer fra at reagere endog meget heftigt. Den del af striden er skrinlagt. Der blev etableret overgangsordninger og kattelemme. Karenstiden blev nedsat fra 12 måneder til 3 måneder i forbindelse med omlægningen, hvilket rigtig mange er glade for. Alle kunne igen se hinanden i øjnene og føle, at de havde vundet et slag. Selvom der således er faldet ro over det politiske landskab, så er der dog et punkt, der spøger og som fortsat skiller vandene. Det er til gengæld et helt centralt punkt og meget vigtigt at få debatteret og hørt den generelle holdning til: Er obligatoriske ordninger et gode eller et misfoster? Lad os prøve at se sagen fordomsfrit og uden forudindtagede følelser. Fakta om Erhvervsudygtighedsforsikringen: Forsikringen er en ganske unik gruppeaftale, som kun gælder for medlemmer af TF. Alle medlemmer af TF, der har mere end 15 timers tandlægearbejde, er qva deres medlemskab af TF bundet af forsikringsaftalen. Den etableres som en privatforsikring, hvilket betyder at den betales privat og er fradragsberettiget privat. Det obligatoriske grundmodul er på kr om året. Det er muligt frivilligt at tegne tillægsmoduler. Man kan tegne 5 stk. af hver kr. Forsikringen kan oprettes til det fyldte 65. år, hvor også dækningen ophører. Præmien er fuldt fradragsberettiget i topskatten og evt. udbetaling beskattes som personlig indkomst. Dækningen er en såkaldt fagrelateret dækning. Der tages udgangspunkt i erhvervsevnen som tandlæge. Rammes man af sygdom eller ulykke tages der ved skadesvurderingen stilling til om man fortsat kan praktisere som tandlæge. Omskoling til nyt erhverv er frivillig. Omskoling til nyt erhverv er frivillig. Op til det 55. år vil der ske

6 udbetaling i op til 5 år vurderet på evnen til at Efter udbetaling i 5 år vil det være den generelle erhvervsevne, der vil være afgørende for en eventuel fortsat udbetaling. Det betyder, at udbetalingerne ophører, hvis det skønnes at være muligt at fortsætte på arbejdsmarkedet i andet erhverv. Er man fyldt 55 år er det kun erhvervsevnen som tandlæge, der bliver vurderet. Udbetalingerne fortsætter til det fyldte 65. år, hvis man ikke igen kan arbejde som tandlæge. Der skal afgives en begæring og en personlig helbredserklæring ved tegning af erhvervsudygtighedsforsikringen. Prisen pr. år for et grundmodul er: Alder år: 8.648,88 Alder år: ,44 Alder år: ,16 Alder år: ,12 Obligatoriske forsikringsordninger har en række fordele i forhold til frivillige ordninger: De er billigere, idet de omkostninger der er forbundet med en obligatorisk ordning er langt mindre end hvad der gælder for frivillige ordninger. Færre omkostninger til rådgivning og salg, samt en større portefølje, der administrativt mindsker omkostningerne pr. forsikring. Endvidere er der i obligatoriske ordninger færre tabere. Det skal forstås på den måde, at alle foreningens medlemmer har en rimelig grunddækning. En ulykke stiller derfor ikke en selv og familien i en svær økonomisk situation. En gennemgående tendens er desværre, at mange yngre ikke får tegnet en forsikring i tide, når de selv skal tage initiativet. Det undgås med en obligatorisk forsikring. Helbredsoplysningerne er ofte lempeligere i forbindelse med obligatoriske ordninger end ved frivillig forsikringstegning. Det betyder, at nok kan alle vi raske og ressourcestærke personer etablere en frivillig ordning på næsten samme vilkår som den obligatoriske, men det efterlader ofte de lidt svagere i en svær situation. Man kan groft sagt sige, at de helt raske i værste fald kommer til at betale en anelse mere, men til gengæld er der ingen eller kun meget få, der efterlades uden forsikring eller med en meget dyr forsikring. Obligatoriet er virkelig kommet under pres. Flere røster er fremme om, at det ikke skal være en foreningsopgave, men bør overlades til det private initiativ. I stedet for at glædes over, at velmenende og fremsynede kollegaer har skabt et produkt, der tilgodeser flest muligt, bedst muligt, så er tidens trend individualitet. Vi vil selv og vi vil selv bestemme - også selvom det stiller mindre ressourcestærke kollegaer ringere. Det mange af os opfatter som en hjørnesten i Tandlægeforeningens virke, betragtes nu åbenlyst som en hæmsko. Uanset hvilken holdning man måtte have, så står vi med et problem. Ikke bare et konkret problem, men et helt basalt. Hvis vi på denne måde begynder at sætte spørgsmålstegn ved centrale elementers berettigelse som en af foreningens kerneydelser, endsige helt fjerner dem som et led i medlemsskabet, hvad er det så lige præcis vi er fælles om i Dansk Tandlægeforening? Poul Møller

7 Vejledning for henvisning af patienter til TMK, Tand-,Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, Næstved. Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali Rekonstruktiv kæbekirurgi Vanskelige tilfælde af rekonstruktion af tab af kæbeknogle pga. man gelfuld udvikling, manglende tandanlæg, lang tids tandløshed (atrofi), følger efter osteomyelitis samt følger efter alvorlige traumer. Her under hører rekonstruktioner ved brug af donorknogle udenfor mundhulen foretaget i samarbejde med relevant lægeligt speciale. Protetisk rehabilitering kan foregå hos praktiserende tandlæge eller på tandlægeskolerne. Kæbefrakturer Sanering af infektiøse foci i tænder og kæber Hovedsagelig fjernelse af ikke bevaringsværdige tænder før organtransplantation, hjerteklapkirurgi, højdosis kemoterapi for hæmatologiske lidelser, patienter i bisfosfonatbehandling, stråleterapi for hoved- og halscancer samt risikopatienter, hvor komplicerende almenmedicinske lidelser ikke muliggør forsvarlig behandling i primærsektoren. Odontogent betingede infektioner med påvirket almentilstand Patienter med påvirkning af almen tilstand som følge af infektion og abcesudvikling med mistanke om odontogen fokus, og som evt. kan være livstruende. Mundslimhindelidelser og oral medicin Diagnostik og behandling af forandringer i mundslimhinden herunder præmaligne tilstande og læsioner samt orale manifestationer af en række systemiske sygdomme, fx Sjøgrens syndrom. Kæbeledslidelser Kræver hyppigst alene diagnostik. Omfatter mindre invasive procedurer som artrocentese og artroskopi. Konservative behandlingstiltag udføres i videst muligt omfang i primærsektoren. Dentoalveolær kirurgi på raske patienter er IKKE en sygehusopgave Henvisninger til TMK bedes sendt med alm. post eller med fax. Henvisningerne visiteres dagligt. Ved behov for akut tilsyn skal dette først aftales telefonisk med én af kæbekirurgerne i afdelingen. Tlf. nr. til TMK: Akutnr.: Fax Adresse: TMK, Ringstedgade 61, 4700 Næstved. Anders Skeie. Ledende overtandlæge

8 ORIENTERING FRA TMK, HILLERØD. Tand- Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling Hillerød Hospital skal som led i hospitalsplanen for Region Hoved-staden fusioneres med Tand- Mund- og Kæbekirurgisk Klinik Rigshospitalet og Kæbekirurgisk Afdeling Glostrup. Den nye afdeling placeres på Rigshospitalet og forventes endelig samlet den Imidlertid flytter Tand- Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling Hillerød Hospital den Tandlæger som normalt henviser patienter til Hillerød skal efter denne dato henvise til Rigshospitalet ligeledes skal patienter rette henvendelse til Rigshospitalet efter denne dato. Følgende adresse og telefonnummer kan benyttes efter den : Tand- Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, Afsnit Z 2002, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, Telefon: Østerbro. Fax: HVAD ER DIN HOLDNING TIL DEN NYE AUTORISATIONSLOV? I medfør af 48, stk. 2, i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner fastsætter Bekendtgørelsen om tilladelse til selvstændigt virke for tandlæger, at man for at opnå sin jus practicandi skal have modtaget praktisk oplæring 1 år hos en erfaren kollega. Intet nyt i det. Det er der til gengæld i 2: 2. Oplæringen skal omfatte beskæftigelse hos en praktiserende tandlæge eller på en offentlig tandlægeklinik i mindst 12 måneder, svarende til 1440 arbejdstimer. Stk. 2. Tandlægen skal i perioden beskæftige sig med både børne- og ungdomstandpleje og voksentandpleje. Mindst 3 måneder af den samlede periode, svarende til 360 arbejdstimer, skal ske i hvert regi. Stk. 3. Ansættelser af mindre end 3 måneders varighed, svarende til 360 arbejdstimer, kan ikke indgå i den praktiske oplæring. Stk. 4. Tandlægen har selv ansvaret for at skaffe de fornødne ansættelser. Stk. 5. Ansættelser med hovedvægt på forskning eller undervisning kan ikke indgå i uddannelsen. Stk. 6. Ansættelser i udlandet kan indgå i den krævede praktiske oplæring, såfremt ansættelsen er egnet til at opfylde det i 1, stk. 2, nævnte formål og i øvrigt indeholder de i stk. 2 angivne elementer. Ordningen har bevirket, at ikke få kollegaer har fået problemer grundet ansættelsen i kombinationsstillinger. Den geografiske udfordring kan være stor. Ligeledes kan barselsorlov, værnepligt, sygdom og forskning give problemer og nødvendiggøre dispensation. Har du haft problemer - som ansat eller som klinikejer - så hører vi gerne fra dig. Dansk Tandlægeforening er netop nu ved at evaluere på ordningen. Bekendtgørelsen i sin fulde ordlyd finder du på forsiden af

9 JOURNALFØRING. INTERVIEW MED METTE HALBERSTADT, AFD.TANDLÆGE, SUNDHEDSSTYRELSEN. Selvom ingen behandler i det danske sundhedsvæsen er i tvivl om, at enhver undersøgelse, behandlingsplanlægning og udført behandling skal journalføres, så er det alligevel et emne, der fylder utroligt meget i den interne debat. Bølgerne har gået højt, da mange kollegaer på trods af enigheden i og forståelsen for journalføringens nødvendighed, alligevel føler, at offentlige myndigheder i form af Sundhedsstyrelsen bruger alt for mange ressourcer på at afsløre og udstille journalsyndere, mens andre med i deres øjne grovere overtrædelser, ikke i samme grad bliver hængt ud. Sandt eller ej? Retfærdigt eller ej? Tja, det afhænger vel af personlige indstilling til gældende lovgivning, samt til ens opfattelse af ret og rimelighed. For at komme lidt til bunds i sagen, så har jeg i forbindelse med de succesfulde medlemsmøder, som Tandlægeforeningen netop har afholdt omkring klagesager og gabestok rundt i det ganske land, haft en snak med Mette Halberstadt, der sammen med Palle Holmstrup var en af kursusgiverne. Mette Halberstadt er, foruden at være kollega, også afdelingstandlæge i Sundhedsstyrelsen og dermed den person, der om nogen sidder med fingeren på pulsen og det totale overblik. Mette Halberstadt: Mange kollegaer har fejlagtigt den opfattelse, at det er Sundhedsstyrelsen, der lovgiver. Det er naturligvis ikke korrekt. Det er Folketinget og dermed landets politikere, der er ansvarlig for lovgivningen, så er man utilfredse med gabestokken og implicit muligheden for at få sin sag og sit navn offentliggjort, så er det politikerne, man skal skyde på og ikke på os i Sundhedsstyrelsen. Vi har alene til opgave at administrere og fortolke loven og det gør vi naturligvis som gode embedsmænd i den ånd, som politikerne forventer det. Jeg vil ligeledes slå fast, at Sundhedsstyrelsen ikke behandler klagesager. Det er dog således, at alle sager behandlet i Det Regionale Klagesagssystem, i Landstandlægenævnet eller i Patientklagenævnet efterfølgende indrapporteres til Sundhedsstyrelsen. Det kan betyde, at andre fejl end de påklagede f.eks. mangelfuld diagnosticering kan opdages og udløse en tilsynssag i Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen kan også udbede sig indsigt i et større antal journaler for at kunne undersøge, om der er tale om grovere overtrædelser af Sundhedseller Autorisationsloven. Så er det ligesom sat på plads og en misforståelse ryddet af vejen. Men hvad er så helt konkret, at Sundhedsloven, Autorisationsloven og medfølgende bekendtgørelse pålægger os behandlere. Det fremgår af journalbekendgørelsen, at landets sundhedsfaglige behandlere bl.a. skal journalføre deres diagnostiske fund og deraf afledte behandlinger. Foruden almindelige patientdata skal det ligeledes tydeligt af journalen fremgå, om patienten har givet samtykke til behandlingen, om patienten har forstået konsekvenserne af behandlingens risici og ikke mindst de konsekvenser, der er forbundet med en eventuel fravælgelse af behandlingen. Sagt med andre ord, så er det den enkelte tandlæge, der i hvert patienttilfælde har ansvaret for at patienten modtager den bedst mulige diagnostik, information og behandling. I den forbindelse

10 Vi opererer med flere sanktionsformer. Den mildeste er skærpet tilsyn. Dernæst et påbud, virksomhedsindskrænkning, ordinationsindskrænkning/-fratagelse, delvis fratagelse af autorisation og hel fratagelse af autorisation. Tandlægernes reaktion på en sag forelagt Sundhedsstyrelsen er meget forskellig. En del resignerer. Andre optræder vredt og aggressivt. Nogle beder om et møde og endelig er der dem, der erkender fejlen og ønsker at forbedre sig på det påtalte punkt. Alle skal vide, at vi i Sundhedsstyrelsen gerne vil hjælpe en ramt tandlæge til at rette op på sine fejl og mangler. Vi formidler gerne aftaler til TF om et uder det tandlægens ansvar at udføre de undersøgelsesmetoder, der er nødvendige og generelt anerkendte for at kunne diagnosticere korrekt og fyldestgørende. Det er således tandlægen, der alene bestemmer, hvornår det er nødvendigt med supplerende røntgenoptagelse bitewings og enkeltoptagelser og pocheregistrering for at kunne få et diagnostisk overblik. Tandlægen bør således anstrenge sig til sit yderste for at overbevise uvillige patienter om nødvendigheden af diagnostiske røntgenoptagelser etc. Som behandler påtager man sig et ansvar. Hvis en patient, som det af og til sker, fravælger f.eks. at få taget bite-wings, så fratager det ikke tandlægen ansvaret for at udvise omhu og samvittighedsfuldhed og efterleve lovens krav. Derfor skal tandlægen virkelig anstrenge sig til sit yderste for at forklare sin patient om nødvendigheden af at få taget f. eks. bite-wings, hvis der er indikation for at tage disse i diagnostisk øjemed. Tandlægen vil blive gjort ansvarlig for manglende diagnostik, også selvom det er patienten, der har fravalgt en undersøgelsesmetode. Man bør derfor som tandlæge gøre sig klart, at man ikke udviser omhu og samvittighedsfuldhed, såfremt man går på kompromis med sin undersøgelse! Husk, at når en patient har bestilt tid til en undersøgelse, så er det tandlægens og alene tandlægens ansvar at undersøgelsen udføres adækvat, indeholdende de undersøgelsesmetoder, der er nødvendige for at diagnosticere tilstedeværende sygdomme! En patient kan fravælge en given behandling. Siger en patient nej tak til pa-behandling eller en kronebehandling er det vigtigt, at patienten er informeret om konsekvenserne ved 10 ikke at give informeret samtykke til behandlingen. Det skal journalføres, så det tydeligt fremgår af journalen, hvad man har aftalt. I henhold til Sundhedsloven skal man som patient give informeret samtykke til al form for behandling. Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelsesbehandlings- og plejemuligheder, herunder oplysning om andre lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes. Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger. HUSK at det informerede samtykke (eller mangel på samme) skal journalføres, så det tydeligt fremgår, hvad patienten siger ja eller nej til, og hvad det indebærer!! Det er Sundhedsstyrelsens opgave at føre tilsyn med, at landets behandlere efterlever gældende lovgivning. Sundhedsstyrelsen administrerer og tolker således kun den lov, som Folketinget har vedtaget, samt administrerer de sanktionsformer, som det politiske system har vedtaget og indført.

11 dannelsesforløb og er kun glade, hvis det kan hjælpe en kollega til at dygtiggøre sig og få lagt det traumatiske forløb bag sig, som en klagesag og efterfølgende sanktion fra Sundhedsstyrelsen nu en gang er. Husk i øvrigt, at når man indgår en aftale med os, så forventer vi naturligvis, at man også efterlever og holder aftalen. Jeg vil også gerne slå fast, at selvom jeg er tandlæge af uddannelse og dermed kollega med fuld forståelse for tandlægernes ofte brogede dagligdag, så er jeg i mit nuværende virke først og fremmest embedsmand. Journalen er en form for kontrakt mellem tandlæge og patient og den skal man som behandler have respekt for og skrive omhyggeligt og i henhold til gældende lov. Det håber jeg at alle nu forstår nødvendigheden af og fremover vil anstrenge sig for at efterleve. Tak til Mette Halberstadt for et godt kursus og en god snak. Mette gav efterfølgende udtryk for, at det havde været gode og interessant møder rundt i landet. Vi, der deltog, blev klogere og det, indrømmede Mette, blev hun også, forstået på den måde, at det altid er godt at møde de personer, der skal efterleve en lov, i øjenhøjde og høre om deres opfattelse af loven i virkelighedens verden. Det sætter mange ting i perspektiv. Gældende er Bekendtgørelse nr af 12. december 2006, Lovbekendtgørelse nr af 17. december 2008 og Lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. december Du kan på forsiden af finde henvisning til disse. Orientering om tandpinevagten. Jan A. Frederiksen. Tandpinevagten i Region Sjælland etableredes den 1. november 2008, hvilket betyder, at den nu har eksisteret i et år. Både borgere og regionens tandlæger glædes over, at der er etableret en tandpinevagtordning i regionen. Der modtages løbende positiv feedback, og navnlig melder korpset om tilfredse patienter. Det er generelt meldt ud alle steder, at patienterne i Tandpinevagten skal betale deres regning umiddelbart i forbindelse med behandlingen, og at der er forhøjede priser i forhold til normal takst. Ind til videre har næsten alle patienter betalt deres regning, hvilket er tilfredsstillende ud fra en økonomisk synsvinkel. Der udarbejdes månedlig statistik over patienterne i tandpinevagten, alder, køn, ydelser og bopæl. Samlet set kan der for det første halvår af 2009 opsummeres følgende: Fra 1. januar til 31. december 2009 har vagten haft åben et par timer på helligdage og i weekender, i alt 114 dage. 947 personer er blevet behandlet i perioden, 588 i Slagelse og 359 i Nr. Alslev, hvilket svarer til en geografisk fordeling på 62/38. Fordelingen mellem børn (0 til 18 år) og voksne var 175/772. Dette betyder, at knapt 1/5 af patienterne var børn og unge under 18 år. På vagten er der foretaget 153 tandekstraktioner, 26 traumebehandlinger og andre behandlinger (fyldninger, bedøvelser, røntgenbilleder osv.). Vagten blev i gennemsnit frekventeret af 8,3 personer pr. vagtdag. Lederen af Tandpinevagten, Birgitte Sindrup, er indstillet på at fortsætte med ledelsen af ordningen, ligesom tandlæger og klinikassistenter gerne fortsætter med vagter. Vagten overholder sit budget - endda med et mindre overskud. 11

12 Erfa-gruppe - tilblivelse og virke. Niels Petersen For 9 år siden blev jeg ringet op af en kollega fra en anden by, med henblik på etablering af en Erfagruppe. Vi kendte hinanden lidt i forvejen, bl. a. fra et kursus vi begge havde deltaget i. Vi drøftede principperne for sammensætningen af en ny Erfa-gruppe, og blev enige om: Antal medlemmer af gruppen: 5 Kønsfordeling: Nogenlunde ens Geografi: Max 2 fra hver by, alle fra forskellige klinikker Ejerforhold: Gruppen skulle be- stå udelukkende af klinikejere Klinikstørrelse: Klinikker af for- skellige størrelser, incl. klinik fællesskaber Vi ønskede en gruppe med god dynamik, og mente at 5 personer med en næsten ligelig kønsfordeling kunne bidrage hermed. Når vi ønskede udelukkende klinikejere, var det fordi vi gerne ville have et forum, hvor man som arbejdsgiver kunne drøfte økonomi og personalerelaterede problemer, som de andre gruppemedlemmer også havde, eller kunne få. Fra tidligere havde vi mindre god erfaring med flere gruppemedlemmer fra samme klinik, så derfor nu kun et medlem fra samme klinik, idet inputs herved ville blive større, og vi ønskede principielt så få klinikker fra samme by som muligt. Vi lagde hovedet lidt i blød for at komme i tanke om kollegaer, der kunne opfylde kriterierne, suppleret med opslag i 12 medlemsli- sten (i dag: Ind på tdlnet, forsiden og søg medlem/by ). Ny snak om de mulige personer; til sidst havde vi en lille liste, som vi kontaktede. De 3 personer vi kontaktede telefonisk, var alle med på ideen, og gruppens fødsel var en realitet. Vi har i alle de år gruppen har eksisteret haft rigtig meget glæde af hinanden, både i forhold til faglige spørgsmål, f. eks. hvilke materialer vi bruger og hvorfor; patientcases; demonstration af anlæggelse af kofferdam / kvalitetssikring af endobehandlinger; minikurser via forskellige dentalfirmaer, men også en god del klinikdriftsmæssige / administrative og personalerelaterede emner, f. eks. tilkaldeprocedurer, rykkerprocedurer, personalefolder/regelsæt for klinikken, ansættelsesvilkår og lønniveau, edb systemer og den slags. Og så har vi kunnet give hinanden uvurderlig hjælp både praktisk og mentalt når det brænde på; medarbejderen der har sat HK på nakken af én, klagesagen der nager og tandplejeren der igen er gravid. Vi har stor åbenhed om klinikkernes drift og økonomi, men også tavshedspligt i den retning. Møderne bliver holdt på skift på de forskellige klinikker; vi mødes kl. 18:15 og starter med spisning, som den pågældende klinik arrangerer. Kl ca 19 starter mødet, og det er værten der er ordstyrer, og det er også værten, der er ansvarlig for udsendelse af agenda for mødet. Som regel har alle deltagere i forvejen sendt emner via mail til dagsordenen, og som regel i så god tid, at man har tid til at

13 forberede sig. Et fast punkt er resume af kurser, hvor medlemmer beretter fra kurser, man har deltaget i. Mødedatoer bliver aftalt fra gang til gang, ca. 5 årligt. Vi har ofte måttet flytte vores mødedatoer, men vi har endnu ikke oplevet at nogle har meldt afbud. For vi kan simpelt hen ikke undvære hinanden Sjællands Tandlægeforening opfordrer dig til at deltage i en Erfa gruppe. En erfaringsgruppe er et rigtig godt forum til at få behandlet lige præcis de faglige emner, du har behov for. Envidere er en Erfagruppe ofte en solid platform for et socialt netværk. Erfagruppen definerer selv sit virke og sin mødeaktivitet. Sjællands Tandlægeforening bistår medlemmerne med at finde sammen i Erfagrupper. Send en mail med oplysning om dit navn og arbejdssted til nedenstående, så vil Erfa koordineringsudvalget i STF skabe kontakt til andre medlemmer, der ønsker at deltage i en Erfagruppe. Niels Petersen mail: niels@sundmund.dk 13

14 Information: Et nyt produkt har - måske! - set dagens lys! Denis Lewinsky, Cand. Merc. Dat. og David Choleva, Cand. Act. er initiativtagerne til en ny og spændende tandforsikring. Gennem forsikringsselskabet Alpha Insurance A/S har de udtænkt en forsikring, der kan give forsikringstagerne en dækning på op til 80% af udgifterne til tandbehandling foretaget på danske tandklinikker. Forsikringen er på vej ud af støbeskeen og påtænkes lanceret - først i storbyerne og siden over det ganske land - i løbet af foråret. Alle oplysninger om forsikringsordningen kan hentes på Forsikringstagerne tegner en police og vælger selv deres dækningsgrad, der kan variere fra 60-80%. Præmien sættes derefter, ligesom alder spiller en rolle for præmieudregningen. Tilsvarende kan den enkelte tandklinik indgå en skriftlig aftale med Dansk Tandforsikring. Dette er ikke en betingelse for at de forsikrede kan blive behandlet på klinikken, men giver tandlægen den fordel, at afregningen af forsikringsdækningen afregnes direkte til tandlægen. Priserne for ydelserne fastsættes af Dansk Tandforsikring, der på denne måde opererer med maksimalpriser. Der kan højest udføres behandlinger for kr om året. Et eksempel: en patient på år betaler en præmie på kr årligt for en dækning på 60%. Ønskes en 80% dækning betales kr Tilsvarende priser for en årig er 819 kr. og 1099 kr. Derudover kan patienten modtage evt. tilskud fra sygeforsikringen danmark. En MK-krone afregnes med kr En flerfladet molarplast med kr Enkelttandsimplantat, alt incl. med kr Initiativtagerne kommer gerne ud i lokalklubberne og fortæller mere, hvis der måtte være interesse for det. Kontakt via hjemmeside. Et slet ikke uinteressant initiativ, som vi uden tvivl nok skal komme til at høre mere om og som sikkert nok skal dele vandene. For en god ordens skyld skal jeg lige understrege, at ovenstående er bragt i nyhedens interesse og på ingen måde må tages til indtægt for redaktionens holdning! 14

15 Påtænker du at ansætte en klinikassistentelev, så vær opmærksom på de nye tilskudsregler fra det offentlige: Ny præmie og bonusordning for tandlæger som ansætter elever efter den 5. november Uddrag fra Pressemeddelelse fra UVM d side 1 Ny ungepakke samt stort løft til professionshøjskoler, erhvervsskoler og kontant bonus på kroner til virksomheder for praktikpladser Regeringen (Venstre og Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radi-kale Venstre er blevet enige om en udmøntning af globaliseringspuljen. Der er indgået fem aftaler på Undervisningsministeriets område Den nye bonus træder i kraft med det samme. Det er aftalt, at den skal gælde for alle uddannelsesaftaler, der indgås efter den 5. november 2009, og frem til udgangen af For tandlæger som har ansat elever efter 5. november 2009, har det følgende økonomisk betydning. Præmien udgør kr. for hver måned der gennemføres i prøveperioden = max kr. Bonus udgør: 1. rate, 30 dage efter prøvetidens udløb = kr. og 2. rate 90 dage efter prøvetidens udløb = kr. Den samlede bonusordning udgør dermed max kr. pr. elev. Har det din interesse, så kontakt Doris Lukowski-Nielsen, Praktikpladskonsulent på SKT dln@odont.ku.dk 15

16 KREDSBESTYRELSEN 2009/2010: Poul Møller, Holbæk formand for STF tlf.: Susanne Andersen, Hillerød tlf.: Jens Olav H. Christensen, Næstved tlf.: Christian Eggers-Lurá, Holbæk tlf.: Jan A. Frederiksen, Hørve tlf.: Ulla Friberg, Roskilde tlf.: Charlotte Hanson, Hillerød tlf.: Bjørn Haulrig, Fredensborg tlf.: Flemming Juul, Slagelse tlf.: Susanne Kleist, Roskilde tlf.: Susanne Kristensen, Skælskør tlf.: Jahn Legarth, Helsingør tlf.: Kirsten Melchior, Hillerød tlf.: Niels Petersen, Næstved tlf.: Marianne Riis, Regstrup tlf.: Per Skov-Johansen, Ølstykke tlf.: Svend Ulrich Jensen - suppleant Jytte Malmos - suppleant Leni Møllsøe - suppleant Dan Besjakov - suppleant 16 TILLIDSPOSTER I TANDLÆGE- FORENINGEN: SUSANNE ANDERSEN formand for Tandlægeforeningen siden 2005 BJØRN HAULRIG formand for SYSIFO formand FK JAHN LEGARTH formand for Praksisforsikringen. FLEMMING JUUL formand for Region Sjælland CHARLOTTE HANSON formand for PATU JAN A. FREDERIKSEN næstformand af Hovedbestyrelsen KIRSTEN MELCHIOR formand for Tryghedsordningerne MARIANNE RIIS næstformand for SYSIFO næstformand af FK SUSANNE KRISTENSEN medlem af Tryghedordningerne medlem af EKR SUSANNE KLEIST medlem udvalg A POUL MØLLER medlem af udvalg A medlem af EKR Hold dig: - opdateret og - informeret på: