Ringkøbing-Skjern Kommune. Folkeskoler. Kvalitetsrapport 2013

Transkript

1 Side 1 Ringkøbing-Skjern Kommune Folkeskoler Kvalitetsrapport november 2013

2 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning/resumé Fakta om Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler Dagtilbud og Undervisnings årsrapport Rammer Processer Resultater Særlige indsatsområder Iværksatte handlinger de enkelte skolers kvalitetsmål bestyrelsernes kommentarer Bilag Bilag

3 Side 3 Stikordsregister A Afgangsprøve/afgangsudtalelse 53 Afgangsprøvekarakter 51 B Beskrivelse af kommunens folkeskoler 7 E Efteruddannelse og kompetenceudvikling 48 Elever i procent i SFO 17 Elever pr. klasse (klassekvotient) 34 Elever pr. lærer 35 Elevtal 15 Elevtal pr. pc 37 Elevtal specialcentre 16 Elevtal, specialpædagogiske tilbud 11 Evalueringer 56 F Forord 4 Fravær, elever 36 I Indledning/Resumé 5 Indsatsområder, området 34 Indsatsområder, særlige 60 K Klagefrekvens 12 Klassetrin på skolerne 14 Kvalitetsmål 60 L Ledelsesmæssige dispositioner 12 Linjefagsuddannelse 43 Linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog 47 Linjefagsuddannelse i specialpædagogik 46 Lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 39 N Nationale test, resultater 54 Nationale test, vurdering af de enkelte test 29 Nøgletal 8 O Overgangsfrekvens fra specialskoler og specialcentre 60 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 57 P Planlagte timer 40 Planlagte timer, omfang der bliver gennemført 42 Processer og principper 49 R Ressourcer til dansk som andet sprog 10 Ressourcer til efter og videreuddannelse 10 Ressourcer til specialpædagogisk bistand 9 Ressourcer til undervisning i dansk som andetsprog 18 S bestyrelsernes kommentarer 66 biblioteket ns læringscenter 19 Spor pr. klassetrin 14 Sprogvurdering i 0. klasse 22 U Udgift pr. elev 18 Udgift pr. elev (normalundervisning) 8 Udgifter til undervisningsmidler 38 Udviklingstemaer til næste generation af kvalitetsrapporter 50 Undervisning i dansk som andetsprog 16 Undervisningsmiljø 49 V Vurdering af de pædagogiske processer 33 Vurdering af skoleområdets faglige niveau 25 M Minimumstimetal 41

4 Side 4 1. Forord Kvalitetsrapporten 2013 på folkeskoleområdet er den syvende af sin art i Ringkøbing-Skjern Kommune. Kravet til indholdet er beskrevet i bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007, om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. I Kvalitetsrapporten 2013 er medtaget de informationer, som cirkulæret beskriver. Derudover har administrationen til tidligere Kvalitetsrapporter besluttet, at der skal følges op på skolernes undervisningsmiljøvurderinger, skolernes læringscentre, sprogvurdering i 0. klasse og skolernes planlagte undervisningstimetal. Resultaterne af undersøgelserne tages med i Kvalitetsrapporten, det år de udarbejdes. I Kvalitetsrapporten 2012 er tilføjet kvalitetsmål for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune, godkendt af Børne- og Familieudvalget den 27. august I Kvalitetsrapporten 2013 er tilføjet opfølgning på målene, hvor det er muligt. Hvis Kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det blandt andet kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Politisk behandling af Kvalitetsrapporten 2013 Kvalitetsrapporten har været sendt til udtalelse ved skolebestyrelserne fra den 2. oktober 2013 til den 4. november Børne- og Familieudvalget behandler sagen den 25. november Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler sagen den 2. eller 9. december Byrådet behandler sagen den 17. december 2013.

5 Side 5 2. Indledning/resumé I det følgende er fremhævet nogle uddrag af konklusioner, statistikker m.m. fra Kvalitetsrapporten Fakta om Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler: Gennemsnitsudgiften pr. elev for normalundervisning er beregnet ud fra regnskabet for 2012 og et vægtet elevtal pr. 5. september 2011 og Tallene indeholder udgifter til folkeskoler under konto 301. Specialskoler og specialcentre er ikke medregnet. Pr. 1. august 2012 er taget en ny tildelingsmodel i brug. Denne tildelingsmodel er elevtalsbaseret og gælder fra skoleåret 2012/2013, her vil den gennemsnitlige udgift pr. elev blive mere ensartet. Den beregnede samlede udgift pr. elev for 2012 viser et fald på 928 kr. pr. elev fra kr. i 2011 til kr. i Teamet omkring skolebiblioteket udgøres af IKT-superbrugere, skolebibliotekarer samt en repræsentant fra skolens ledelse. ns læringscenterteam har overvejende en pædagogisk profil og samarbejder med forskellige ressourcepersoner og faglige vejledere, når opgaven kræver det i forhold til brugerne. I Ringkøbing-Skjern Kommune arbejdes der på at opnå velfungerende læringscenterteams, der har ledelsens bevågenhed og også kan være omdrejningspunkt for skolens udvikling. Læringscentermedarbejderne arbejder med store opgaver i form af formidling, vejledning og undervisning ikke kun i forhold til elever, men også i forhold til kolleger. Derudover kan det nævnes, at bekendtgørelsen for skolebiblioteksvirksomhed er fra 1995, så der ventes med spænding på den nye bekendtgørelse i forbindelse med folkeskolereformen, som skal samle 17 års udvikling op. Sprogvurderingerne blev lovbefalet i august I foråret 2010 blev det i kommunen besluttet, at sprogvurderingerne skal foretages i løbet af september måned hvert år efter maksimalt en måneds skolegang samt ved skoleårets slutning. Læsekonsulenterne vurderer, at sprogvurderingerne er et godt redskab i forhold til den pædagogiske planlægning. Dermed understøtter de intentionen om tidlig indsats. Det er glædeligt, at læsevejlederne har besluttet at indsende resultaterne fra forårets vurderinger, da dette giver mulighed for en vurdering af den udvikling, der er sket for en enkelt årgang. Denne vurdering er vigtigere for den enkelte skole end et samlet kommuneresultat. Det kunne være meget interessant at undersøge, i hvor stort omfang, resultaterne har/får indflydelse på undervisningen i 1. klasse især med henblik på forebyggelse af læsevanskeligheder. Her tænkes på, at en opfølgende undersøgelse ville være yderst relevant. Dagtilbud og Undervisnings årsrapport: Kigger man på resultaterne af skoleområdets faglige niveau for 2013 og landsgennemsnittet for 2012, kan det ses, at gennemsnitsresultaterne i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger under landsgennemsnittet.

6 Side 6 Sammenholdes uddannelsessammensætningen blandt voksne i Ringkøbing-Skjern Kommune med uddannelsessammensætningen hos den voksne befolkning i landet som helhed, ser vi ca. 6 % flere i Ringkøbing-Skjern Kommune med alene grundskole, som højeste uddannelsesniveau. Cirka halvt så mange voksne i Ringkøbing-Skjern Kommune, som i landet generelt har en gymnasial uddannelse og endelig har ca. 7 % færre i Ringkøbing-Skjern Kommune en videregående uddannelse. Korrigerer vi gennemsnitseksamenskarakteren hos elever i 9. klasse i Ringkøbing-Skjern Kommune for den særlige uddannelsessammensætning blandt voksne i Ringkøbing-Skjern Kommune skulle det forventede karaktergennemsnit for Ringkøbing-Skjern Kommune være 5,92 og ikke det aktuelle 6,2, som gennemsnitseksamenkarakteren er i Det faktiske karaktergennemsnit i 2012 var på 6,02. Dermed synes karaktergennemsnittet for Ringkøbing-Skjern Kommune både i 2012 og 2013 at være højere end det forventede, når man korrigerer for uddannelsessammensætningen blandt voksne i kommunen. Samlet set for alle de nationale test gennemført i Ringkøbing-Skjern Kommune, viser resultatet, i 73 % af testene en fremgang i forhold til året før. Resultaterne i kommunen viser, at 82 % af testene ligger på eller over landsgennemsnittet. Rammer: Den gennemsnitlige klassekvotient for alle skoler ligger på 19 elever pr. klasse, et tal som har været stabilt de sidste 5 år. Elevernes gennemsnitlige fravær pr. elev er steget fra 7,2 til 8,7. Ekstraordinær frihed steget hos 17 ud af 27 skoler i skoleåret 2012/2013. Dette kan lades sig forklare med lockouten og måden hvorpå skolerne har registreret fravær for eleverne i forbindelse med lockouten. Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til normalundervisning er hentet fra UNI-C. Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til normalundervisning ligger fra 32,8 til 36,2 % på skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Landsgennemsnittet for skoleåret 2011/2012 er på 34,2 % for kommuner, som anvender 2008-overenskomstaftalen. Af de planlagte timer er der aflyst 0,02 % af de planlagte timer i klasse. For klasse er der aflyst 0,07 % af de planlagte timer. For klasse er der aflyst 0,2, % og for 10. klasse 0,1 %. I Ringkøbing-Skjern Kommune dækkes fagene med linjefagsuddannede lærere i 66 % af timerne. Den højeste dækning af lærere med en linjefagsuddannelse er i fagene dansk, naturfag og fysik/kemi. Her er dækningen henholdsvis 77 %, 67 % og 87 %. Øvrige resultater: Regeringens mål er, at der i 2015 er 95 % af en ungdomsårgang, der begynder en ungdomsuddannelse. I Ringkøbing-Skjern Kommune var der i ,3 % af afgangseleverne fra 9. årgang som valgte noget andet end 10. klasse eller en ungdomsuddannelse. Fra 10. årgang var det 6,1 % som valgte noget andet.

7 Side 7 Kvalitetsmål: I Kvalitetsrapporten 2012 indgår kvalitetsmål for folkeskolerne for første gang er udgangspunkt for en opfølgning i 2013 og årene frem. Inklusion: Der arbejdes både central og decentralt med forskellige inkluderende indsatser. Trivsel: Der er 7 skoler, som ikke har en gældende undervisningsmiljøvurdering. 5 skoler har brugt andet værktøj end Grundskoletermometeret. Ser man på det gennemsnitlige niveau for trivsel i Ringkøbing-Skjern Kommune, ligger de på eller over landsgennemsnittet, hvilket svarer til kvalitetsmålet. Går man ind og ser på de enkelte skoler, som anvender grundskoletermometeret, ligger ca. 57,7 % på hvert enkelt punkt over landsgennemsnittet, ca. 10,2 % ligger på landsgennemsnittet og ca. 32,1 % er under landsgennemsnittet. Faglig dygtighed: 9. klasse Ringkøbing-Skjern Kommunes karaktergennemsnit ligger under landsgennemsnittet på alle bundne prøvefag. Et enkelt prøvefag til udtræk, kristendomskundskab, ligger over landsgennemsnittet. De andre prøvefag til udtræk ligger under. 10. klasse Dansk mundtligt ligger som det eneste bundne prøvefag over landsgennemsnittet. De andre bundne prøvefag ligger under. I prøvefag til udtræk ligger fysik/kemi over landsgennemsnittet, hvor de resterende prøvefag til udtræk ligger under. Resultaterne af de nationale test medtages på kommunalt niveau i Kvalitetsrapporten 2013 se afsnit samt Dagtilbud og Undervisnings vurdering af resultaterne i afsnit % i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger over landsgennemsnittet i de nationale test, 20 % ligger på landsgennemsnittet og 20 % under. 3. Fakta om Ringkøbing-Skjern Kommunes folkeskoler 3.1. Kommunalt niveau Beskrivelse af kommunens folkeskoler pr. 5. september 2013 Ringkøbing-Skjern Kommune har 27 folkeskoler heraf 4 specialskoler. I kommunen er der pr. 5. september 2013, elever i den undervisningspligtige alder. Tallet er inklusiv elever, der er indskrevet i 10. klasse. 10 klasses elever er ikke undervisningspligtige. I de kommunale folkeskoler undervises elever, 726 elever går på efterskole/ungdomsskole og undervises på frie grundskoler; herudover er der undervisningspligtige elever, som hjemmeundervises eller undervises i folkeskoler uden for Ringkøbing-Skjern Kommune.

8 Side 8 I kommunens folkeskoler er der 479 fuldtidslærerstillinger i september måned 2013, eksklusiv fuldtidsstillinger i specialskoler og SFO er. Kommunen er opdelt i 23 skoledistrikter. 9 overbygningsskoler og 14 grundskoler. Overbygningsskolerne modtager elever fra grundskolerne efter 6. klasse. Tarm modtager elever fra Bork og Ådum skoler. Amagerskolen modtager elever fra Stauning og Rækker Mølle skolen. Kirkeskolen modtager elever fra Borris og Faster. Lem Stationsskole modtager elever fra Højmark. Tim modtager elever fra Stadil-Vedersø og Hee. Ringkøbing modtager elever fra Holmsland og Alkjærskolen. Hvide Sande og Spjald modtager ikke kommunale grundskoleelever efter 6. klasse. Videbæk modtager elever fra Fjelstervang, Nr. Vium-Troldhede og Vorgod-Barde skoler. 10 klasse er under Ungdomsskolen med en afdeling i Ringkøbing på Ringkøbing og en afdeling i Skjern på Byskolen Nøgletal Oversigt over nøgletal for folkeskoler i Ringkøbing-Skjern Kommune for budget 2013 Variabelt beløb Variabel Grundtildeling Pr. skole kl. ud over 75 elever pr. elev kl pr. elev Rengøring - skolerne inddeles i en Type A 104,9 kr. pr. kvm. type A, B, C eller D afhængig af Type B 126,9 kr. pr. kvm. bygningernes indretning. (ruminddeling, Type C 148,8 kr. pr. kvm. flere plan osv.) Type D 170,6 kr. pr. kvm. Rengøringsmaterialer 5 % af rengøringsbudget Indvendig vedligeholdelse 35,68 kr. pr. kvm. Husleje, bygningsforsikring el, varme, vand og afgifter Budgettet afsættes på baggrund af de faktiske udgifter Gennemsnitsudgift pr. elev (normalundervisning) Gennemsnitsudgiften pr. elev for normalundervisning er beregnet ud fra det oprindelige budget for 2013 og elevtallene pr. 5. september 2012; elevtallene pr. 5. september 2012 danner grundlag for budget Elever i specialcentrene er ikke med. Pr. 1. august 2012 er taget en ny tildelingsmodel i brug. Denne tildelingsmodel er elevtalsbaseret og gælder fra skoleåret 2012/2013, her vil den gennemsnitlige udgift pr. elev blive mere ensartet.

9 Side 9 Budget 2013 Elevtal 5/9 12 Udgift pr. elev 2013 Udgift pr. elev 2012 Udgift pr. elev 2011 Udgift pr. elev 2010 Alkjærskolen Amagerskolen Bork Borris Faster Fjelstervang Hee Holmsland Hvide Sande Højmark Kirkeskolen Lem Stationsskole Nr. Vium-Troldhede Ringkøbing Rækker Mølle n Spjald Stadil-Vedersø Stauning Tarm Tim Videbæk Vorgod-Barde Ådum I alt Budget 2013 er opgjort excl. budget til to-sprogede og 10. klasse Ressourcer til specialpædagogisk bistand Budget for specialundervisning 2012/2013. Specialundervisningsressourcerne, er udlagt i driftsrammen på den enkelte skole, pasning er ikke medregnet. Specialcentre: Specialskoler: Ringkøbing Spjald Amagerskolen, Skjern Rindum Kjærgård Bækgårdsskolen, Skjern Dagskolen (Opsund) Vestjysk skole og Opholdssted Skjernåskolen Befordring af specialundervisningselever

10 Side 10 Betalinger fra andre kommuner: Rindum Kjærgård Bækgårdsskolen, Skjern Specialcentre Skjernåskolen Specialundervisning uden for kommunen: Specialundervisning i alt: (ekskl. specialundervisning på de enkelte skoler - se afsnit 3.2.8) Ressourcer til dansk som andetsprog For skoleåret 2012/2013 er der afsat 5 fuldtidsstillinger til undervisning af tosprogede elever. Fordelingen kan ses under afsnit Beløbet er overført til 2 skoler i forhold til elevtallet. I Dagtilbud og Undervisning er der siden marts 2012 ansat 3 sprogvejledere. En i område syd, en i område vest og en i område øst. Sprogvejlederne skal blandt andet styrke overgangen mellem dagpasning og indskoling. Ved tosprogede elever forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Der gives sprogundervisning til elever, som har været i skolen under 2 år, hvis sproget er utilstrækkeligt. Sprogvejlederne udreder/sprogscreener eleverne og indstiller de elever, der har et behov for undervisning i dansk som andetsprog Ressourcer til efter- og videreuddannelse Der er i budgettet for 2013 afsat en samlet pulje for Dagtilbud og Undervisning på kr. til dækning af udgifter i forbindelse med fælles kursusforløb for skoler og dagtilbud. Puljen administreres centralt af Efter- og videreuddannelsesudvalget. Efter- og videreuddannelsesudvalget har besluttet, at den centrale pulje i 2013 prioriteres til faglige vejledere i matematik og sprog, samt en opdatering af Fælles børne- og ungesyn. Oversigt over tildelte midler på de enkelte skolers budget til efter- og videreuddannelse. Dette er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med, hvad skolerne anvender til efter- og videreuddannelse.

11 Side 11 Regnskab Regnskab Regnskab Alkjærskolen Amagerskolen Bork Borris Bækgårdsskolen Faster Fjelstervang Hee Holmsland Hvide Sande Højmark Kirkeskolen Lem Stationsskole Nr. Vium - Troldhede Rindum Kjærgaard Ringkøbing Rækker Mølle n Skjernåskolen Spjald Stadil-Vedersø Stauning Tarm Tim Videbæk Vorgod-Barde Ådum skole Specialcenter Syd Specialcenter Øst Specialcenter Vest I alt Antallet af børn, der er henvist til specialpædagogiske tilbud Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand på kommunens egne specialskoler: Antal Antal Antal Antal Antal Rindum Kjærgård* Bækgårdsskolen, Skjern Dagskolen, Opsund Skjernåskolen I alt ** *Elever fra specialklasserne på Rindum Kjærgaard er pr. 1. august 2010 flyttet til Specialcenter Vest på Ringkøbing. **Indskrevne elever fra andre kommuner er medregnet. Elevtallene er pr. 5. september 2013.

12 Side 12 Antal elever der modtager specialpædagogisk bistand på specialskoler uden for kommunen: Antal Antal Antal Antal Antal Lundgårdsskolen, Herning Herningsholmskolen Sønderagerskolen, Herning Åmoseskolen, Herning Storåskolen, Herning Nr. Nissum Struer hjem I alt * *Anbragte udenfor kommunen er medregnet. Elevtallene er pr. 5. september Antal undervisningspligtige elever med adresse i Ringkøbing-Skjern Kommune, som modtager undervisning på et dagbehandlings- eller anbringelsessted. Antal Antal Antal Antal Vestjysk skole og opholdssted I alt Elevtallene er pr. 5. september Klagefrekvens til Klagenævnet for specialundervisning Klagesager over specialundervisning, der er sendt til Klagenævnet: året 2007/2008 ingen. året 2008/ sag. året 2009/ sager. året 2010/ sager. året 2011/ sag (blev trukket tilbage). året 2012/ sager. Landsstatistik: 11 kommuner har ingen klager 56 kommuner har mellem 1 og 5 klager Øvrige kommuner har 6 klager eller derover. Kilde: Klagenævnets årsrapport Forhold der kan give anledning til ledelsesmæssige dispositioner Dispositioner fra Kvalitetsrapporten 2012 med opfølgning. Forhold der ved udarbejdelsen af Kvalitetsrapporten 2012 forventedes ville give anledning til ledelsesmæssige dispositioner. Lovgivning og andre centrale bestemmelser: Undervisningsministeriet er i gang med at udarbejde forslag til en ny folkeskolereform

13 Side 13 Ringkøbing-Skjern Kommune er gået i gang med forberedelserne til den nye folkeskolereform. Der er nedsat arbejdsgrupper, som skal arbejde med temaerne: Økonomi, procesvejledning og kommunikation, indhold i undervisningen, understøttende undervisning, skolefritidsordning og klubtilbud, samarbejde idræts-, kultur- og foreningsliv, styrket efteruddannelse, fysiske rammer, dokumentation, befordring og specialskoler. Kommunale beslutninger: Organisering og ledelse af det samlede område Byrådet godkendte i februar 2013 en overordnet ledelsesstruktur for Dagtilbud og Undervisning. Ledelsesstrukturen blev efterfølgende implementeret gennem besættelse af en række poster som henholdsvis enheds- eller helhedsledere. I efteråret 2013 er der fokus på udvikling af samarbejde og kommunikation i de nye ledelsesteams og i hele dagtilbuds- og undervisningsområdet. Målet er at sikre helhed og sammenhæng i tilbuddene til børn og unge mellem 0 og 18 år. Det specialiserede område Implementering sker løbende. Der arbejdes blandt andet centralt med nye inklusionskriterier. Inklusionsprojektet Implementering sker løbende. Der arbejdes med temaer centralt og decentralt. Der er indgået aftale med Undervisningsministeriet om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling. Formålet er her, at styrke samspillet og samarbejdet mellem ledelse, medarbejdere og ressourcepersoner, så det understøtter en refleksiv inkluderende praksis, hvor alle både centralt og decentralt har ejerskab og agerer professionelt med henblik på, at alle børn deltager aktivt i børnefællesskabet. Klubområdet Implementeringen er gennemført og pr. 1. september 2013 er der startet 3 nye klubber i henholdsvis Skjern, Hvide Sande og Spjald. Der er afholdt en temadag for alle klubmedarbejdere i kommunen med henblik på at få en fælles fritidspædagogik for alle klubber. Der følges op på indsatsen. Nye forhold, der kan forventes at give anledning til ledelsesmæssige dispositioner i det kommende år: Lovgivning og andre centrale bestemmelser: Folkeskolereformen Kommunale beslutninger: Arbejdsgrupper i forbindelse med folkeskolereformen

14 Side niveau Hvilke klassetrin skolen udbyder klasse Alkjærskolen, Bork, Borris, Faster, Fjelstervang, Hee, Holmsland, Højmark, Nr. Vium-Troldhede, Række Mølle n, Stadil-Vedersø, Stauning, Vorgod-Barde, Ådum klasse Hvide Sande, Kirkeskolen, Lem Stationsskole, Spjald, Tarm, Tim og Videbæk. Amagerskolen, Ringkøbing. 10. klasse Ungdomsskolen klasse Bækgårdsskolen, Rindum Kjærgård og Skjernåskolen klasse Dagskolen Antal spor pr. klassetrin Klasse -trin Alkjærskolen Bork Borris Faster Fjelstervang Hee Holmsland Højmark Nr. Vium-Troldhede Rækker Mølle n Stadil-Vedersø I alt Stauning Vorgod-Barde Ådum Amagerskolen Hvide Sande Kirkeskolen Lem Stationsskole Spjald Ringkøbing Tarm Tim Videbæk Ungdomsskolen Antal 0. klasser Antal klasser Antal klasser Antal klasser Antal 10. klasser Klasser i alt klasser indgår ikke i tabellen, da de ikke er opdelt i traditionelle spor.

15 Side Antal elever pr. 5. september 2013 Kommunale folkeskoler klasse 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl Total 2012 Total 2011 Total Alkjærskolen Amagerskolen Bork Borris Faster Fjelstervang Hee Holmsland Hvide Sande Højmark Kirkeskolen Lem Stationsskole Nr. Vium- Troldhede Ringkøbing Rækker Mølle n Spjald Total Stadil-Vedersø Stauning Tarm Tim Videbæk Vorgod-Barde Ådum I alt klasse klasser Ringkøbing Byskolen i Skjern I alt klasse Elever i Specialcentre og modtageklasser er ikke medtaget

16 Side 16 Kommunale specialskoler 10./ kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 11. kl. Total Total Total Total Bækgårdsskolen Rindum Kjærgaard Skjernåskolen Dagskolen I alt Antal elever, der modtager specialundervisning i kommunens egne specialcentre Antal Elever Kl. Elever Kl. Elever Kl. Elever Kl. Specialcenter Vest (Ringkøbing ) Specialcenter Øst (Spjald ) Specialcenter Syd (Amagerskolen) I alt Elevtallene er pr. 5. september Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Kommunale folkeskoler kl. kl. kl. kl. kl. kl. kl. kl. kl. kl. I alt I alt Alkjærskolen Kirkeskolen I alt Elevtallene er pr. 5. september Ved tosprogede elever forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Der gives sprogundervisning til elever, som har været i skolen under 2 år, hvis sproget er utilstrækkeligt. Der er pr. 1. august 2011 implementeret ny organisering til undervisning af tosprogede elever. Organiseringen betyder, at der i kommunen er modtageklasse på 2 skoler.

17 Side Andelen af elever i procent i SFO i forhold til det samlede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes 2013 i procent 2012 i procent 2011 i procent 2010 i procent 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 0. kl. 1. kl. Alkjærskolen Amagerskolen Bork Borris Faster Mariehønen Fjelstervang Hee Børnehus Holmsland Hvide Sande Højmark Børnehus Kirkeskolen* Lem Stationsskole Nr. Vium-Troldhede * *(Nr. Vium Børnehus/Troldhede Børnehus) Ringkøbing Rækker Mølle n Spjald Stadil-Vedersø / Børnehus Stauning /Fjordhaven Tarm Tim Videbæk Vorgod-Barde Ådum kl. Tallene er beregnet ud fra elevtal og indskrevne børn pr. 5. september *En del af Kirkeskolens SFO ligger i Skjern Fritidscenter. **Nr. Vium-Troldhede har rullende indskoling, hvor med ikke alle elever starter i august, dette giver en lav procent i september i 0. klasse. Tallene for Nr. Vium-Troldhede s elever er sammenlagt af børn fra SFO delen i Nr. Vium Børnehus og Troldhede Børnehus. Faster, Hee, Højmark, Nr. Vium-Troldhede, Stadil- Vedersø og Stauning s SFO ligger i forbindelse med børnehaven kl. 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl.

18 Side 18 januar 2012 blev de aldersintegrerede institutioner organisatorisk ændret til børnehave og SFO Gennemsnitlig udgift pr. elev Udgiften for 2012 er beregnet ud fra regnskabet for 2012 og et vægtet elevtal pr. 5. september 2011 og Tallene indeholder udgifter til folkeskoler under konto 301. Specialskoler og specialcentre er ikke medregnet. Årets priser Gennemsnitlig kr kr kr kr kr. udgift pr. elev Særskilt angivelse af ressourcer afsat til specialundervisning I henhold til Folkeskoleloven 3 stk. 2 skal det være støtte over 12 lektioner, for at det er specialundervisning. Støtte under 12 lektioner er inkluderende undervisning. Der er ingen centrale midler til specialudervisning, da de er lagt ud på skolerne. Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder bredt med inklusion på skoleområdet Særskilt angivelse af ressourcer afsat til undervisning i dansk som andetsprog Antal fuldtidsstillinger Budget Budget Budget / / /2011 Alkjærskolen 2 2 1,53 Hvide Sande 0,65 Kirkeskolen 3 3 1,13 Ringkøbing 0,32 Spjald 0,32 Tarm 1,53 I alt 5 5 5,48 Ved tosprogede elever forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Der gives sprogundervisning til elever, som har været i skolen under 2 år, hvis sproget er utilstrækkeligt. Som følge af ændring af strukturen for undervisning i faget Dansk som andet sprog blev basisundervisning iværksat fra august 2011 på Alkjærskolen i Ringkøbing for elever i 0. til 6. årgang og på Kirkeskolen i Skjern for elever i årgang.

19 Side biblioteket, ns læringscenter Forord Teamet omkring skolebiblioteket udgøres af IKT-superbrugere, skolebibliotekarer samt en repræsentant fra skolens ledelse. ns læringscenterteam har overvejende en pædagogisk profil og samarbejder med forskellige ressourcepersoner og faglige vejledere, når opgaven kræver det i forhold til brugerne. I Ringkøbing-Skjern Kommune arbejdes der på at opnå velfungerende læringscenterteams, der har ledelsens bevågenhed og også kan være omdrejning for skolens udvikling. Mens vi venter på, at den nye folkeskolereform og den nye arbejdstid slår igennem, er der én funktionsbeskrivelse for Læringscentret, således at de samlede opgaver løses af Læringscenterteamet, der fordeler opgaven imellem sig efter kompetencer. biblioteket og kommunens/skolens indsatsområder Læringscentrene støtter op omkring kommunens og skolernes værdigrundlag samt de målsætninger, der er på de enkelte skoler. På alle læringscentre udarbejdes der en årsplan og ud fra lokale behov, ønsker og forudsætninger, arbejdes der med forskellige fokuspunkter og indsatsområder. bibliotekernes/læringscentrenes organisering I kommunens 27 læringscenterteam er der 40 IKT-superbrugere og 46 skolebibliotekarer, hvoraf 33 har skolebibliotekaruddannelsen. Teamet løser tilsammen den opgave, der er beskrevet i funktionsbeskrivelsen for læringscentret. bibliotekernes udlånssystem er DDElibra WebProfessionel, hvor igennem også materialerne bestilles. Derefter klargøres de på Skjern Bibliotek. Sammen med Folkebiblioteket er der netop overstået et udbud for et nyt udlånssystem, som Dantek har vundet. Dantek vil være fuldt implementeret ultimo På Læringscenterkontoret er der en skolebibliotekskonsulent, en sekretær samt en IKT-konsulent. Opgaven her er at støtte op omkring kommunens indsatsområder på skoleområdet, fremme udvikling på læringscenterområdet, tilbyde kurser (fortrinsvis) for læringscenterteamet, være med til at fremme at børn møder, deltager i og skaber kultur, vurdere relevante læremidler, analoge såvel som digitale og holde netværksmøder i udvalg og grupper. Desuden er der et mindre udlån af digitale og analoge læremidler. Mødevirksomhed: 4 netværksmøder for læringscenterteam 4 litteraturmøder, fortrinsvis for skolebibliotekarer 2 teknikmøder, fortrinsvis for IKT-superbrugere 5 møder årligt i Læremiddeludvalget. 5 møder årligt i Udviklingsgruppen.

20 Side 20 Udviklings- og projektområder Færdige udviklings- og projektområder: Kollegavejledning I skoleåret 2012/2013 blev godt halvdelen af netværksmøderne brugt til et tiltag omkring videndeling og kollegavejledning som forberedelse til implementering af den i 2012 vedtagne it-strategi. It-strategi Der er vedtaget en it-strategi for skoler og dagtilbud Igangværende udviklings- og projektområder: It-strategi It-trategien implementeres fra skoleåret 2013/2014 og fremefter gennem 3 delprojekter: It og ledelse It og teknik It og kompetencer Mere teater i Ringkøbing-Skjern Ringkøbing-Skjern Kommune har fået kr. af Projektet kører videre fra forrige år. Kulturministeriet til at lave mere teater. En del af disse midler tilfalder skolerne og følgende projekter, hvortil der bruges teaterstykker: Teateroplevelser kurser i at få endnu mere ud af at se teater (og andre kunstoplevelser). KulturCrew børn og unge uddannes til at være værter og arrangører ved kulturaktiviteter. Digibib Læremiddeludvalget har oprettet og drifter - en hjemmeside til formidling af digitale og analoge læremidler samt orienterer om kulturaktiviteter. Udviklingsprojekt: It-læsekompetencer i fagene Nye udviklings- og projektområder: Inklusion KIT-projektet Forår 2012-sommer 2014 afvikles projektet Itlæsekompetencer i fagene. Projektet går ud på at udarbejde en kommunal strategi for implementering af it-læsning på alle årgange i alle fag. Med baggrund i konkrete undervisningsforløb med udgangspunkt i praksis, gennemføres projektet af en gruppe lærere fra 4 projektskoler i samarbejde med de øvrige skoler ved hjælp af videndeling og sparring. I forbindelse med at inklusion vinder mere og mere indpas, skal læringscentret nu også rumme elever med særlige forudsætninger. For læringscentret giver dette nogle ganske særlige udfordringer. En bredere gruppe skal serviceres, og der skal vejledes i brug af mere og mere komplekse undervisningsmidler. Det stiller store krav til indretning, detaljer og fremme af digitale hjælpe- og læringsmidler. KIT-projektet ( Kompetencer og it ) er en del af itstrategiens delprojekt, It og kompetencer. KIT-projektet er praksisnær kompetenceudvikling for alle lærere. KIT-projektet faciliteres af lærere (KITpiloter) og KIT-projektet opretter, støtter og drifter delvist forpligtende netværk til faglig videndeling for kommunens lærere.

21 Side 21 Folkeskolereform/ ny bekendtgørelse Ny nordisk skole I august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. En ny bekendtgørelse på skolebiblioteks-/læringscenterområdet vil blive en del af denne. Foreløbig står fast, at der stadig skal være et skolebibliotek/læringscenter på alle skoler, men at der ikke længere er krav om, at det er uddannede skolebibliotekarer, der skal varetage skolebibliotekets opgaver. Vi afventer, hvilke tiltag, der vil blive sat i gang på området. Fra Ministeriets konsulent på området forlyder det, at biblioteket, som rum og funktion, tildeles en central kernefunktion for skolernes pædagogiske udvikling. Der kommer en funktionsbeskrivelse. Det er stadig skolelederens ansvar, at betingelserne i bekendtgørelsen opfyldes. Ny nordisk skole vil blive et af flere styringsredskaber for folkeskoleområdet. Vi afventer, hvilke tiltag der vil blive sat i gang her. Tiltag som læringscentrene skal være med til at understøtte. biblioteket og læsning På skolerne samarbejder læringscenterteamet med de uddannede læsevejledere om faglig læsning og læseindlæringsstrategier. Derudover benytter mange skoler sig af de læsetiltag, der findes i samarbejdet med folkebibliotekerne (se under biblioteket og samarbejdspartnere). På de fleste skoler samarbejder læringscentrene med lærerne om læsebånd. Også it-læsning (it-læsekompetencer i faglig læsning på skærm) vil nu være en del af skolebibliotekets læseopgave. Fælles indkøb af digitale læremidler til læseområdet er med til at støtte op omkring læsningen. biblioteket og it-integration/it-udvikling Læringscenterteamet står centralt i formidling og implementering af it blandt andet ved rådgivning og vejledning i forhold til medieplanen og Faghæfte 48 samt afholdelse af kurser for elever og personale på skolerne. Der arbejdes på, at læringscenterteamet hele tiden dygtiggør sig indenfor it, således at denne formidling er mulig. Fra konsulenter fra kommunen tilbydes kurser og indlæg til teamet. Der er i 2012 vedtaget en it-strategi for kommunens dagtilbud og skoler. Heraf fremgår det, at vejlederopgaven i forbindelse med it har sin pædagogiske forankring i Læringscentret. It, læremidler og økonomi I forbindelse med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi (august 2011) modtager Ringkøbing-Skjern Kommune kr. til indkøb af digitale læremidler. Det betyder, at vi er godt i gang med at kunne anvende digitale læremidler. Men digitale læremidler vil også i fremtiden bruge en større og større del af den samlede ressource. Ordningen fortsætter i biblioteket og samarbejdspartnere Samarbejdstiltag med folkebibliotekerne: Bogslugerprisen, et tilbud til 5.-klasserne Skjern Bibliotek står for klargøring af materialer til skolerne

22 Side 22 Smart-Parat-Svar genindførtes i 2012 DM i oplæsning er nu udvidet til et VM i oplæsning (Vestjysk Mesterskab) i samarbejde med Holstebro Kommune. Læringscentret og kulturformidling I Folkeskolens formål 1 hedder det bl.a.: skal gøre dem (eleverne) fortrolige med dansk kultur og historie, give dem forståelse for andre lande og kulturer. Derfor løser Læringscentret en særlig opgave i at lade eleverne møde kultur, deltage i kultur og skabe kultur nedenstående beskriver vores faste tiltag: Forfatterbesøg: Teater: Alle skoler, årgang, får besøg af 1 forfatter til 1-2 årgange. Alle skoler 0.-9.(10.) årgang får besøg af 1 forfatter til 1-2 årgange i grundskolen og 1 forfatter til 1 årgang i overbygningen. Alle elever i 5. og 9. årgang får tilbudt en teaterforestilling. Disse afvikles rundt på skolerne. Denne ordning er nu udvidet til også at omfatte 1. årgang. Konklusion Læringscentermedarbejderne arbejder med store opgaver i form af formidling, vejledning og undervisning ikke kun i forhold til elever, men også i forhold til kolleger. Derudover kan det nu for 4 gang nævnes, at bekendtgørelsen for skolebiblioteksvirksomhed er fra 1995, så der ventes med spænding på den nye bekendtgørelse i forbindelse med folkeskolereformen, som skal samle 17 års udvikling op. 3.4 Sprogvurdering i 0. klasse Sprogvurdering i 0. klasse Bestemmelser om sprogvurdering Sprogvurderingerne blev lovbefalet i august I foråret 2010 blev det i kommunen besluttet, at sprogvurderingerne skal foretages i løbet af september måned hvert år efter maksimalt en måneds skolegang samt ved skoleårets slutning. Første sprogvurdering indeholder: Tegneiagttagelse (KTI) Prøve i ordkendskab Opmærksomhed på sproglyd (vokaler) Bogstavkendskab (store bogstaver) Resultaterne af denne indsendes til Dagtilbud og Undervisning inden efterårsferien. Anden sprogvurdering indeholder: Forlyd og rimdel Konsonanter Ordkendskab Bogstavkendskab (store og små bogstaver) Det er frivilligt, om resultaterne indsendes til Dagtilbud og Undervisning i maj.

23 Side 23 Der foreligger en samlet procedure for sprogvurderinger af kommunens børn, som omfatter tre års screening og ovennævnte sprogvurdering. (Handlevejledning for Sprog og Læsning) Kommuneresultater 2010, 2011 og 2012 Kommuneresultaterne for sprogvurderingerne er i 2010 opgjort på baggrund af indsendte resultater for i alt børn. I 2011 er der indsendt resultater for i alt børn. I 2012 er der indsendt resultater for børn. Materialet er grundigt afprøvet inden udgivelsen. På baggrund af denne afprøvning er der indenfor hver enkelt opgave inddelt 3 scoregrupper, som kan være udgangspunkt for tolkningen af en elevs resultat på et givet tidspunkt. En sådan tolkning vil altid baseres på et samlet billede af eleven, hvor testresultater indgår som en del af dette billede. De tre scoregrupper vises i materialet: Grøn farve for det uproblematiske resultat. Gul farve er et opmærksomhedskrævende resultat. Eleven er på vej, men scorer lidt lavere end forventet for klassetrinnet. Der skal holdes øje med dette barns udvikling og eventuelt arbejdes mere fokuseret i et samarbejde med forældrene. Rød farve viser, at der er behov for en særlig indsats. Resultatet er markant dårligere, end man kunne forvente i starten af 0. klasse. Derfor er der for disse børn behov for at arbejde mere systematisk og fokuseret i et samarbejde med forældrene. Samtidig må deres færdigheder afdækkes nærmere, eventuelt i et samarbejde med medarbejdere i Pædagogiske Psykologers Forening (PPF), med henblik på det videre forløb. Efterår 2012 Efterår 2011 Efterår 2010 Store bogstaver Store bogstaver Store bogstaver 4% 15% 8% 9% 15% 16% % % 75% Vokaler Vokaler Vokaler 15% 20% 21% 65% 20% % 18% 63% 16%

24 Side 24 Find billedet Find billedet Find billedet 7% 21% 5% 19% 3% 21% % % 76% Kommuneresultaterne 2011 viste kun små forskydninger i forhold til resultatet fra Ændringerne var ikke så markante, at der kunne konkluderes noget i forhold til de forudsætninger, som børnene generelt har, når de starter i 0. klasse. Det samme kan siges om 2012-resultaterne. Dog ses en svag tendens til, at flere børn har et kendskab til bogstaver, når de begynder i børnehaveklassen. Uproblematisk/ aldersvarende. Opmærksomheds -krævende. Fokuseret indsats. Grøn farve Gul farve Rød farve Opgivet i % Kendskabet til store bogstaver Fonologisk opmærksomhed/vokaler Ordkendskab/find billedet Resultaterne i sproglig opmærksomhed/vokaler bør have særlig fokus, da der forskningsmæssigt er påvist stor sammenhæng mellem ringe fonologisk opmærksomhed hos skolebegyndere og senere læsevanskeligheder. Børn med dårlige fonologiske forudsætninger har således brug for en særlig indsats for at gøre dem i stand til at nå et niveau, hvor de er i stand til at få udbytte af en traditionel undervisning med megen fokus på bogstaver og lyd. Børnehaveklasseledernes evaluering Af børnehaveklasseledernes evaluering fremgår det, at der generelt er tilfredshed med materialet. Der er passende overensstemmelse mellem deres egne observationer og testresultaterne. Sprogvurderingerne opleves som velegnede i forbindelse med forældresamarbejdet, desuden blev det fremhævet som positivt, at der var valgt et fælles materiale, således at der er mulighed for en sammenligning mellem egne klasseresultater og kommuneresultaterne. Resultaterne bruges i samarbejdet med kommende lærer i 1. klasse og i forhold til planlægningen af, hvilke elever, der skal tilbydes skubkurser allerede fra begyndelsen af 1. klasse. Resultaterne bruges også i forbindelse med holddeling og planlægningen af undervisningsindhold.

25 Side 25 Det fremgik, at der var stor forskel på omstændighederne i forbindelse med den praktiske gennemførelse af sprogvurderingerne. Nogle steder var der ikke afsat de fornødne ressourcer i form af bemanding og tid til efterbehandling med relevante fagpersoner fx læsevejledere, speciallærere, ledelsen eller andre. Desuden blev det fremhævet, at der var visse problemer i forbindelse med de tosprogede børns deltagelse i sprogvurderingerne, samt at materialet var dyrt og derfor flere steder er med til at udhule 0. klassernes budget. Kommentarer fra læsevejledere Læsevejlederne på de enkelte skoler er i deres evaluering meget enige med børnehaveklasselederne. Der er tilfredshed med materialets kvalitet og anvendelighed som redskab i udarbejdelsen af handleplaner for det enkelte barn. Der er ligeledes enighed i, at det vil være af værdi, at resultaterne fra slutningen af skoleåret indsendes. Derfor har læsevejlederne på det seneste læsevejledermøde besluttet, at resultaterne fra foråret ligeledes indsendes, så læsekonsulenterne sammen med de enkelte skolers børnehaveklasseledere og læsevejledere har mulighed for at vurdere på den udvikling, der er sket i løbet af børnehaveklassen. Konklusion Læsekonsulenterne vurderer, at sprogvurderingerne er et godt redskab i forhold til den pædagogiske planlægning. Dermed understøtter de intentionen om tidlig indsats. Det er glædeligt, at læsevejlederne har besluttet at indsende resultaterne fra forårets vurderinger, da dette giver mulighed for en vurdering af den udvikling, der er sket for en enkelt årgang. Denne vurdering er vigtigere for den enkelte skole end et samlet kommuneresultat. Det kunne være meget interessant at undersøge i hvor stort omfang, resultaterne har/får indflydelse på undervisningen i 1. klasse især med henblik på forebyggelse af læsevanskeligheder. Her tænkes på, at en opfølgende undersøgelse ville være yderst relevant. 4. Dagtilbud og Undervisnings årsrapport 4.1. Vurdering af skoleområdets faglige niveau Afsnit 4.1 handler kun om skoler, som har haft elever til afgangseksamen. Grundlaget for afsnit 4.1 udgøres af tal indhentet fra 10 skoler med elever, der har været til 9. klasses afgangseksamen og 2 skoler med elever, der har været til 10. klasses eksamen. Hver af de 10 skoler, der har haft 9. klasses afgangseksamen, har i rapporten bidraget med elevtal spændende fra 2-3 elever til 101 elever. r med 2-3 elever er specialskoler. De 2 skoler, der har haft 10. klasses eksamen har til rapporten bidraget med elevtal på henholdsvis 16 og 66. Eleverne i 9. og 10. klasse har været til prøve i de bundne fag/obligatoriske fag.

26 Side 26 De bundne fag/obligatoriske fag er de samme fra år til år og kan derfor bruges til sammenligning. Eleverne i 9. og 10. klasse er endvidere til prøve i prøvefag til udtræk. Prøvefag til udtræk varierer fra år til år og kan derfor ikke bruges til sammenligning. Den følgende redegørelse vil derfor være koncentreret om resultaterne fra de bundne fag/obligatoriske fag. Elever i 9. klasse har som bundne fag/obligatoriske fag : Dansk, bestående af delprøverne læsning, retskrivning, skriftlig og mundtlig. Engelsk mundtlig. Matematik, bestående af delprøverne færdighedsregning og problemløsning. Fysik/kemi praktisk/mundtlig. Elever i 10. klasse har som bundne fag/obligatoriske fag : Dansk, bestående af delprøverne skriftlig og mundtlig. Engelsk, bestående af delprøverne skriftlig og mundtlig. Matematik, bestående af delprøverne skriftlig og mundtlig. Spredning i karaktergennemsnit i 9. klasse fordelt på fag og deltests Illustreret gennem to skoler med henholdsvis de to laveste gennemsnitskarakterer og de to skoler med højeste gennemsnitskarakterer. Laveste 1 Laveste 2 Højeste 1 Højeste 2 Dansk Læsning 3,0 4,59 6,52 7,27 Retskrivning 2,0 4,97 6,64 7,43 Skriftlig 3,0 4,79 6,83 6,85 Mundtlig 5,33 5,24 7,79 8,17 Engelsk mundtlig 5,24 5,83 7,48 7,90 Matematik Færdighedsregning 5,89 6,07 7,44 8,17 Problemløsning 4,14 4,63 7,0 7,23 Fysik/kemi 4,52 4,91 7,47 7,54 Laveste karaktergennemsnit, hvis vi undtager skoler med særlig elevsammensætning, finder vi i fagene matematik problemløsning og fysik/kemi. Højeste karaktergennemsnit finder vi i fagene dansk mundtlig og matematik færdighedsregning. Spredning i karaktergennemsnit i 9. klasse fordelt på fag Illustreret gennem skolen med henholdsvis den laveste gennemsnitskarakter og skolen med højeste gennemsnitskarakter. Der er således ikke tale om, at det nødvendigvis er samme skole, der præsterer alle de laveste gennemsnitskarakterer og ej heller, at det nødvendigvis er samme skole, der præsterer alle de højeste gennemsnitskarakterer. Der er tale om en illustration af karakterspredningen inden for det enkelte fag.

27 Side 27 Lavest Højest Dansk 2,67 7,43 Engelsk 5,24 7,90 Matematik 5,02 7,70 Fysik/kemi 4,52 7,54 Karaktergennemsnit for alle fag samlet fordelt på skoler: Karaktergennem- snit alle fag 1 5,12 2 5,77 3 5,91 4 6,16 5 6,30 6 6,31 7 6,33 8 6,43 9 7,41 Samlet gennemsnitskarakter for hele kommunen 2013: 6,20 Karaktergennemsnit for 2013 på landsplan foreligger endnu ikke. Relation mellem elevers karaktergennemsnit til eksamen og forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. Ministeriet har i 2012 set på den uddannelsesmæssige baggrund hos forældre til elever i 9. klasse relateret til elevens gennemsnitseksamenskarakter ved eksamen i 9. klasse. Som eksempel på ministeriets undersøgelse ser vi for eksempel disse karaktergennemsnit fordelt på forældrenes højst opnåede uddannelsesniveau: Elever, hvis forældre som højeste uddannelsesniveau har grundskolen, opnår i gennemsnit karakteren 4,9 til eksamen. Elever, hvis forældre som højeste uddannelsesniveau har en kort videregående uddannelse, opnår i gennemsnit karakteren 6,8 til eksamen. Elever, hvis forældre som højeste uddannelsesniveau har Ph.d. eller lignende, opnår i gennemsnit karakteren 9,1 til eksamen. Sammenholder vi uddannelsessammensætningen blandt voksne i Ringkøbing- Skjern Kommune med uddannelsessammensætningen hos den voksne befolkning i landet som helhed, ser vi ca. 6 % flere i Ringkøbing-Skjern Kommune med alene grundskole, som højeste uddannelsesniveau. Cirka halvt så mange voksne i Ringkøbing-Skjern Kommune, som i landet generelt har en gymnasial uddannelse og endelig har ca. 7 % færre i Ringkøbing-Skjern Kommune en videregående uddannelse.