Samlet for alle udvalg

Transkript

1 Forslagsnummer Tekst der beskriver forslaget Økonomi- og Planudvalget 1.01 Administration Aktiv socialpolitik, aktiv beskæftigelsesindsats m.v Midlertidig arbejdsmarkedsydelse for forsikrede ledige, som har opbrugt dagpengeret Byråd, kommissioner og valg Vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv Samlet for ØPU Børne- og Ungeudvalget 3.01 Skoler VISO overtager rådgivningsydelser på specialundervisningsområdet Forebyggelse og anbringelse Tidlig forebyggende indsats, børnehuse m.m Samlet for BUU Social- og Sundhedsudvalget 5.02 Voksne- og handicap VISO overtager rådgivningsydelser på specialundervisningsområdet Sundhed Styrkelse af rehabilitering af kræftpatienter Samlet for SSU Vækst- og Beskæftigelsesudvalget 6.01 Forsørgelsesydelser er af lov om sygedagpenge Midlertidig huslejehjælp til unge Aktivitetstilbud Aktiv beskæftigelsesindsats vedr. vejledning, opkvalificering, mentorstøtte m.v Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUV) Samlet for VBU Samlet for alle udvalg I kr priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt BUDGETOPLÆG 1

2 sforslag til Aktiv socialpolitik, aktiv beskæftigelsesindsats m.v. Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Job & Socialservice Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Tekst: Kontanthjælpsreformen Lov nr. 894 af 4. juli 2013 om ændring af lov om aktiv socialpolitik m.v.(reform af kontanthjælpssystemet), samlevende pars gensidige forsørgerpligt og ændrede sanktionsregler. Lov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. (reform af kontanthjælpssystemet), øgede antal samtaler og fremrykning af den aktive indsats. I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Kontanthjælpsreformen har betydet store ændringer med ændret matchkategorisering, fokus på uddannelsesrettet indsats for unge under 30 år og fremrykket aktiv indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Konsekvensen af reformen er blandt andet, at kommunerne har fået en større administrativ byrde væsentligst gennem øgede antal samtaler med unge under 30 år og jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. I lov nr. 894 af 4. juli 2013 som væsentligst vedrører ændringer i lov om aktiv socialpolitik, er der udover ændringer af ydelserne med indføring af uddannelseshjælp for unge under 30 år i stedet for udbetaling af kontanthjælp, også indført gensidig forsørgerpligt for samlevende over 25 år. Denne ændring betyder, at der månedligt skal foretages en manuel beregning af kontant- eller uddannelseshjælpens størrelse for ydelsesmodtageren, på baggrund af den lønindkomst som samleveren har haft. Herudover er der i lov om aktiv socialpolitik ændret på reglerne for

3 sanktionering af aktivitetsparate uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagere. Ved alle typer af udeblivelse (fra samtaler eller tilbud) skal der sendes et partshøringsbrev omkring varsling om indstilling til en sanktion. Hvis den aktivitetsparate ydelsesmodtager ikke reagerer på partshøringsbrevet, skal Jobcentret tage personlig kontakt til ydelsesmodtageren for at få skabt et grundlag for, om der skal indstilles til sanktion, eller om der er forhold, der gør, at der ikke skal indstilles til en sanktion. I forhold til meropgaverne omkring den gensidige forsørgerpligt for samlevende og ændring af sanktionsreglerne er kommunerne under ét kompenseret med 17,7 mio. kr. i overslagsårene. I lov nr. 895 som væsentligst vedrører ændringer i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, er der udover målretning af lovens forskellige tilbud til de nye målgrupper (jobparat, aktivitetsparat, uddannelsesparat og åbenlyst uddannelsesparat) indført et hyppigere antal samtaler i de første 3 måneders ydelsesperiode, samt en fremrykning af aktivering for jobparate over 30 år. Unge under 30 år (undtaget åbenlyst uddannelsesparate) og jobparate kontanthjælpsmodtagere skal indenfor de første 3 måneder have minimum 3 samtaler. Før lovændringen var minimumskravet 1 samtale indenfor de første 3 måneder. For unge under 30 år skal de 2 ekstra samtaler bruges til at afdække, om den unge er uddannelsesparat eller aktivitetsparat, og på baggrund af målgruppevisiteringen udarbejde en individuel plan for hvilke tilbud den unge skal tilbydes for hurtigst muligt at kunne påbegynde en uddannelse. For jobparate over 30 år, skal de 2 ekstra samtaler bruges til at understøtte den jobparates jobsøgning, i forhold til om ydelsesmodtageren aktivt søger job, og såvel geografisk som fagligt er bred nok i sin jobsøgning og søger de ledige jobs, som findes. I 2013 blev der opstartet nye kontanthjælpsforløb, og ca. 800 af disse var stadig på kontanthjælp efter 3 måneder. Med de nye regler skal disse kontanthjælpsmodtagere have 2 ekstra samtaler. Dette giver samlet samtaler årligt. Med 20 samtaler om ugen inklusiv forberedelse, opfølgning og administrativt arbejde i 45 uger, giver det behov for 1,8 årsværk ekstra til rådgivere og administrativt personale. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats på baggrund af kontanthjælpsreformen er ændret i forhold til ret og pligt tilbud, hvor jobparates tilbud om aktivering er fremrykket fra 39. uge til 13. uge, hvilket samlet set giver flere sager, hvor der skal udarbejdes jobplaner med aktiveringstilbud. Dette er også indregnet i den DUT, som skal kompensere kommunerne for det øgede antal samtaler og øget administration. For unge under 30 år er reglerne dog ikke ændret, den unge skal fortsat senest efter 4 uger have et tilbud i henhold til lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunerne under ét er i 2015 og i overslagsårene blevet kompenseret 80,3 mio. kr. for det øgede antal samtaler og øget administration.

4 sforslag til Administrative meropgaver ved midlertidig arbejdsmarkedsydelse Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Job & Socialservice Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Tekst: Lov om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Lov nr af 26. december 2013 omhandlende den midlertidige arbejdsmarkedsydelse for forsikrede ledige som har opbrugt deres dagpengeret. I alt Korrigeret Budget ,8 Budget ,2 Budget Budget På baggrund af de ændrede A-dagpengeregler om nedsættelse af varighedsbegrænsningen fra 4 til 2 år, blev der for første halvår af 2013 indført regler om, at de som mistede dagpengeretten på grund af den ændrede varighedsbegrænsning kunne overgå til til en særlig uddannelsesydelse på enten 80 % af dagpengemaksimum, hvis den ledige var forsørger og 60 % for ikke-forsørgere. Ydelsen var uafhængig af formue og ægtefælle indkomst. Den særlige uddannelsesydelse blev efterfølgende forlænget til også at omfatte andet halvår af Pr. 1. januar 2014 og frem til 30. juni 2016 er den særlige uddannelsesydelse erstattet af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som er på samme niveau som den særlige uddannelsesydelse. Udgifterne til ydelsen og til den aktive indsats overfor modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er omfattet af beskæftigelsestilskuddet og garantien og indgår i skønskataloget. Med reglerne for den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er kommunerne forpligtiget til at afholde kontaktsamtaler og udarbejde jobplaner med tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Modtagere af den særlige arbejdsmarkedsydelse skal senest 4 uger efter

5 opstart af ydelsen tilbydes et virksomhedsrettet tilbud af minimum 13 ugers varighed, det kan være i form af nytteindsats, virksomhedspraktik eller løntilskud. Kommunerne under ét bliver kompenseret for det administrative merarbejde, bestående af kontaktsamtaler og udarbejdelse af jobplaner. Kommunerne kompenseres med 47,1 mio. kr. i 2015 og 10,1 mio. kr. i Det forventes, at helårspersoner på landsplan i 2015 vil være omfattet af den særlige arbejdsmarkedsmarkedsydelse, og i 2016 er det beregnet til at være helårspersoner. I Greve var der i 2013 løbende modtagere af den særlige uddannelsesydelse. I starten af 2014 har der løbende været omkring 80 modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og den særlige uddannelsesydelse. Personer, som i andet halvår af 2013 blev berettiget til den særlige uddannelsesydelse, vil være berettiget til denne i 6 måneder og derfor modtage ydelsen ind i Det skønnes, at antallet i 2015 vil falde til ca. 70 løbende modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Det skønnes, at et årsværk vil kunne betjene ca. 100 løbende sager på den særlige uddannelsesydelse til samtaler og udarbejdelse af job- /aktiveringsplaner. Det skønnes således at den midlertidige arbejdsmarkedsydelse vil beslaglægge 0,7 årsværk i 2015, svarende til en lønudgift på kr. For 2016 vil behovet være ca. på 25 % af behovet for 2015, svarende til en lønudgift på kr.. Det skyldes, at ordningen ophører ved udgangen af første halvår af 2016, samt et forventet fald i antallet af personer som i 2016 vil overgå til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Greve kommunes objektive andel af DUT beløbet i 2015 udgør kr. og kr. i 2016

6 sforslag til Vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelse af kommunale hverv Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.02 Byråd, kommissioner og valg Byråd & Økonomi Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Tekst Vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelse af kommunale hverv I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Regeringen har indgået en politisk aftale om forhøjelse af byrådsmedlemmers løn, som træder i kraft den 1. juli De aftalte ændringer i vederlagsniveauet på ca. 30 procent fører til en tilsvarende regulering af det generelle tilskud til kommunerne efter reglerne om Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) midler.

7 sforslag til VISO overtager rådgivningsydelser på specialundervisningsområdet Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler Børn & Familier Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Tekst VISO overtager rådgivningsydelser på specialundervisningsområdet I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Som en del af opfølgningen på evalueringen af kommunalreformen overtager Socialstyrelsen i form af VISO (Den Nationale Videns-og Specialrådgivnings Organisation) ansvaret for de rådgivningsydelser på specialundervisningsområdet, der er forankret på de lands-og landsdelsdækkende tilbud. Med overflytningen ændres også finansieringen. I dag finansieres rådgivningsydelserne ved opkrævning af objektiv finansiering fra kommunerne. Efter VISO s overtagelse af ansvaret vil rådgivningen blive finansieret ved en reduktion af kommunernes bloktilskud. På den baggrund reducerede kommunernes bloktilskud med ca. 100 mio. kr. i helårseffekt. Af aftalen fremgår, at der er tale om objektiv betaling for drift af: Center for Døvblindhed og Høretab, Region Nordjylland Center for Høretab, Region Syddanmark Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Børneklinikken, Københavns Kommune Institut for Blinde og Svagsynede, Københavns Kommune Filadelfia, Region Sjælland I Greve Kommune er der afsat et på 0,688 mio. kr. årligt til betaling af ydelser på det specialiserede specialundervisningsområde. Det antages, at alle hoved- og delydelser af denne type indgår i den nye ordning, og på denne baggrund foretages der en korrektion på alle de afsatte midler til objektiv finansiering af specialundervisning.

8 Af KLs vejledning fremgår endvidere i denne sammenhæng, at Socialstyrelsen har overtaget ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde. Formålet hermed er at sikre, at der er de nødvendige tilbud til stede for de mest specialiserede målgrupper. Den nationale koordinationsstruktur skal fungere som en form for sikkerhedsnet, men ansvaret for koordinationen og planlægningen af de mest specialiserede indsatser ligger uforandret hos kommunerne. Det er udgangspunktet, at indførelsen af den nationale koordinationsstruktur ikke skal medføre meropgaver for kommunerne. På den baggrund er kommunerne ikke blevet kompenseret for merudgifter afledt af indførelsen af den nationale koordinationsstruktur. Der er imidlertid indgået aftale om, at man i 2017 skal vurdere, omvidt Socialstyrelsens opgavevaretagelse i forhold til den nationale koordinationsstruktur har medført øget ressourceforbrug i kommunerne. Hvis det er tilfældet, kan kommunernes bloktilskud reguleres på det tidspunkt.

9 sforslag til Tidlig forebyggende indsats, børnehuse m.m. Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.03 Forebyggelse og anbringelse Børn & Familier Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Tekst Bekendtgørelse 1153 af om børnehuse L168 om en tidlig forebyggende indsats L169 om en forstærket indsats mod associal adfærd ved etablering af netværkssamråd, udvidel- se af målgruppen for magtanvendelse overfor børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet I alt Korrigeret Budget , ,188 0,3 Budget , ,188 0,3 Budget , ,188 0,3 Budget , ,188 0,3 I aktstykket sker der en yderligere tilførsel af midler som følge af etableringen af børnehuse. Det anslås, at Greve Kommunes bør forhøjes med kr. som følge heraf. Det bemærkes, at der i DUT reguleringen for 2014 og frem er indregnet en dækning med kr. til tilsyn, børnehuse mv. Efter vedtagelsen har det vist sig at der skal betales 1,7 mio. kr. til Holbæk for tilsynsopgave og 0,2 mio. kr. til Næstved for drift af børnehus. Merudgiften ved det nye tilsyn og børnehus på 1,6 mio. kr. forsøger Center for Børn & Familier foreløbig at dække indenfor den samlede ramme til anbringelse og forebyggelse. L168 medfører bl.a.: Med lovforslaget skal der ske en styrkelse af den forebyggende indsats, der ydes som 11 rådgivning. Med lovændringen kan der fremover ydes hjælp i visse tilfælde, uden at der skal gennemføres en børnefaglig undersøgelse. Der kan eksempelvis ydes støtte til konsulentbistand, økonomisk støtte til fritidsaktiviteter og udgifter til prævention. Det anslås, at der med lovændringen vil være merudgifter på årligt kr. L169 medfører: at kommunalbestyrelsen senest 7 dage efter modtaget dokumentation fra politiet om at en ung under 18 år er mistænkt for alvorlig kriminalitet, skal indkalde den unge, forældremyndigheds-

10 indehaveren, personer fra netværket og relevante fagpersoner til et netværkssamråd. Efter mødet skal der udarbejdes en handleplan for hvilke initiativer og handlepligter, der kan modvirke kriminalitet at kommunalbestyrelsen i forbindelse med løsladelse af unge der har afsonet frihedsstraf, været varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat et tilbud om udslusning, som så vidt muligt skal være etableret inden løsladelsen og have en varighed på mindst 6 måneder efter løsladelsen. Tilbuddet skal minimum have et omfang som en kontaktperson. At kommunalbestyrelsen skal sikre, at alle børn og unge på sikrede institutioner tilbydes screening med henblik på at afdække psykiatriske problemer Der indføres et forbud mod fiksering af børn og unge med bælte, håndremme, fodremme eller livstykke, og anden form for fastspænding. Indsatserne gælder endvidere unge over 18 år, hvis den unge er i efterværn på døgninstitution eller opholdssted. Det skønnes, at Greve Kommunes årlige merudgift til implementering af lovforslaget vil blive kr. primært til dækning af udgifter i forbindelse med udslusning efter løsladelse.

11 sforslag til VISO overtager rådgivningsydelser på specialundervisningsområdet Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.02 Voksne og handicap Job & Socialservice Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Tekst VISO overtager rådgivningsydelser på specialundervisningsområdet I alt Korrigeret Budget % Budget % Budget % Budget % Som en del af opfølgningen på evalueringen af kommunalreformen overtager Socialstyrelsen i form af VISO (Den Nationale Videns-og Specialrådgivnings Organisation) ansvaret for de rådgivningsydelser på specialundervisningsområdet, der er forankret på de lands-og landsdelsdækkende tilbud. Med overflytningen ændres også finansieringen. I dag finansieres rådgivningsydelserne ved opkrævning af objektiv finansiering fra kommunerne. Efter VISO s overtagelse af ansvaret vil rådgivningen blive finansieret ved en reduktion af kommunernes bloktilskud. På den baggrund reducerede kommunernes bloktilskud med ca. 100 mio. kr. i helårseffekt. Af aftalen fremgår, at der er tale om objektiv betaling for drift af: Center for Døvblindhed og Høretab, Region Nordjylland Center for Høretab, Region Syddanmark Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Børneklinikken, Københavns Kommune Institut for Blinde og Svagsynede, Københavns Kommune Filadelfia, Region Sjælland I Job & Socialservice er der afsat et på i alt 5,697 mio. kr. årligt til betaling af rådgivning og andre ydelser på det specialiserede specialundervisningsområde finansieret af objektiv betaling (efter indbyggertal) eller abonnementsmodel. Det er dog kun en lille del af dette, der berø-

12 res af lovændringen. Udgiften til den objektive betaling for driften af de ovenstående landsdækkende institutioner udgør 0,253 mio. kr. Budgettet kan således reduceres med dette beløb. Af KLs vejledning fremgår endvidere i denne sammenhæng, at Socialstyrelsen har overtaget ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde. Formålet hermed er at sikre, at der er de nødvendige tilbud til stede for de mest specialiserede målgrupper. Den nationale koordinationsstruktur skal fungere som en form for sikkerhedsnet, men ansvaret for koordinationen og planlægningen af de mest specialiserede indsatser ligger uforandret hos kommunerne. Det er udgangspunktet, at indførelsen af den nationale koordinationsstruktur ikke skal medføre meropgaver for kommunerne. På den baggrund er kommunerne ikke blevet kompenseret for merudgifter afledt af indførelsen af den nationale koordinationsstruktur. Der er imidlertid indgået aftale om, at man i 2017 skal vurdere, om Socialstyrelsens opgavevaretagelse i forhold til den nationale koordinationsstruktur har medført øget ressourceforbrug i kommunerne. hvis det er tilfældet, kan kommunernes bloktilskud reguleres på det tidspunkt.

13 sforslag til Styrkelse af rehabilitering af kræftpatienter Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.04 Sundhed Sundhed & Pleje Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Tekst Styrkelse af rehabilitering af kræftpatienter I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Kommunerne får over finansloven midler til kræftrehabilitering. Indsatsen ønskes øget, hvorfor der søges gives ekstra midler til området. De nye midler skal både anvendes til styrkelse af eksisterende kræftrehabiliteringsindsatser i kommunerne og til nye indsatser. Midlerne skal ses i sammenhæng med implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation af kræftpatienter fra 2012, jf. Kræftplan III.

14 sforslag til Midlertidlig huslejehjælp til unge Vækst- og Beskæftigelsesudvalget Budgetområde: 6.01 Forsørgelsesudgifter Job & Socialservice Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Nej Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Tekst: Indsats mod hjemløshed for unge Lov 723 af 25. juni 2014 om ændring af lov om aktiv socialpolitik omhandlende midlertidig huslejehjælp til unge. I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Med kontanthjælpsreformen og nedsættelse af ydelsesniveauet for unge til niveau for statens uddannelsesstøtte, men hvor disse unge er afskåret fra at optage lån eller supplere sin uddannelses- eller kontantanhjælp med indtægter fra f.eks et job, er der risiko, for at visse unge kommer i en udsat boligsituation med hjemløshed til følge. Der er derfor givet kommunerne hjemmel til at yde midlertidig hjælp til huslejeudgifter til en ung under 30 år, der modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller revalideringsydelse. Hjælpen kan gives op til en samlet periode på 6 måneder. Formålet med hjælpen er at sikre, at den unge ikke bliver hjemløs, og at der i samarbejde med den unge findes en anden løsning på den unges høje huslejeudgifter. Det kan være, at den unge selv eller i samarbejde med kommunen indenfor de 6 måneder finder en billigere bolig, at den unge får vejledning og hjælp til henstand med betaling af tidligere gæld eller gældssanering, således at den unge i en periode får tilvejebragt et rådighedsbeløb, så den unge kan betale sine huslejeudgifter. I enkeltstående situationer kan der være tale om, at kommunen må administrere den unges økonomi. Huslejehjælpen til den unge skal bevilges under lov om aktiv socialpolitik 81 b, hvor 81 a omhandler midlertidig hjælp til ufsættelsestruede lejere. Der kan ikke ydes hjælp til huslejeudgifterne forårsaget at den unge får nedsat sin hjælp på grund af en sanktion.

15 Kommunerne kompenseres under ét for de forventede merudgifter af den nye hjemmel med midlertidig huslejehjælp for unge med 20,4 mio. kr. årligt i årene Regeringen har aftalt med forligskredsen, at der i 2017 skal ske en evaluering af ordningen. I Greve kommune er der få boliger med en lav husleje, som en ung ydelsesmodtager kan betale, og derfor skønnes det at den nye hjemmel fra 1. juli 2014 bliver taget i anvendelse.

16 sforslag til er af lov om sygedagpenge Vækst- og Beskæftigelsesudvalget Budgetområde: 6.01 Forsørgelsesudgifter Job & Socialservice Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Nej Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Tekst:Sygedagpengereform Lov nr. 720 af 25. juni 2014 vedrørende ændringer af lov om sygedagpenge. I alt Korrigeret Budget Budget Budget Budget Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget L 194, som bl.a. indebærer en ny sygedagpengemodel. L194 er udmøntningen af Forlig om en reform af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats. L 194 omtales fremadrettet som Sygedagpengeloven (Lov nr. 720 af 25. juni 2014 vedrørende ændringer af lov om sygedagpenge ). erne i Sygedagpengeloven er dels trådt i kraft den 1. juli 2014, dels træder hovedparten af ændringerne i kraft den 1. januar Job & Socialservice anbefaler, at de økonomiske konsekvenser af sygedagpengeloven indgår i opfølgning 1 i 2015 (BO1/2015), herunder at de økonomiske konsekvenser af reformen ikke indgår i dette års DUT katalog. Det foreslås derfor, at de planlagte udgifter til sygedagpenge i fastholdes med de udgifter, der fremgår af det udarbejdede skønsnotat for Heri er indregnet en forventet mindreudgift til sygedagpenge på 3,1 mio. kr. - uafhængigt af reform.

17 Baggrunden for at afvente til BO1/2015 er, at Job & Socialservice for nuværende har en vis skepsis overfor de forudsætninger og beregninger, som indgår i grundlaget for de økonomiske konsekvenser af reformen. De økonomiske konsekvenser af sygedagpengereformen i 2015 og overslagsårene forventes samlet set at have begrænset betydning for kommunens økonomi. Betydningen af sygedagpengeloven: Sygedagpengeloven betyder blandt andet, at: Ydelsesperioden ændres og revurderingstidspunktet fremrykkes til, når der er modtaget sygedagpenge i 22 uger. Derudover indføres der jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse til sygemeldte, der ikke kan få forlænget perioden med sygedagpenge samt en ny visitationsmodel. Det forventes, at den nye sygedagpengereform vil betyde store ændringer mellem områder, der er omfattet af bloktilskuddet (DUT), det garanterede område (BG) og beskæftigelsestilskuddet(bt). Bloktilskuddet omfatter blandt andet sygedagpenge, mens det garanterede område omfatter de konjunkturbunde forsørgelsesudgifter, såsom kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse og fleksjob. Beskæftigelsestilskuddet er ligeledes et bloktilskud, der omfatter de forsikrede ledige. Sygedagpengereformen forventes dog samlet set at have en begrænset betydning for den kommunale økonomi. Nedenstående tabel er udarbejdet ud fra Bemærkningerne til L194 (bemærkninger til 1. behandlingen af lovforslaget vedrørende de administrative og økonomiske konsekvenser). Her er den såkaldte DUT-nøgle for Greve Kommune anvendt. Som det ses af tabellen forventes sygedagpengereformen at have en begrænset økonomisk betydning for Greve Kommune - men der forventes at ske en forskydning mellem refusionsområderne. I 2015 forventes sygedagpengereformen for Greve Kommune at betyde meromkostninger svarende til kr. Det er baseret på merudgifter fra hhv. garantiens område og beskæftigelsestilskud på hhv. 11,3 mio.kr og 1,9 mio. kr. Og mindreudgifter på DUT området på 12,7 mio. kr. Reformforudsætninger og egne beregninger for Greve Kommune PL Fuldt indfaset Heraf DUT Heraf BG Heraf BT Mer-/-mindreudgifter Fuldt indfaset er år 2033 I reformforudsætningerne gør Beskæftigelsesministeriet gældende, at efter 5 måneder vil: % af borgerne fortsætte på sygedagpenge via forlængelsesreglerne % vil overgå til anden offentlig forsørgelse % vil påbegynde et jobafklaringsforløb Jobafklaringsforløbet skal tilbydes sygedagpengemodtagere, som har modtaget sygedagpenge i 22 uger, og som ikke kan forlænges efter forlængelsesmulighederne i sygedagpengeloven. Revurderingstidspunktet er som tidligere nævnt fremrykket.

18 Ressourceforløbsydelsen, som borgere der er i jobafklaringsforløb, modtager, er på en lavere sats end sygedagpengesatsen (ressourceforløbsydelse modsvarer kontanthjælpsniveauet). Overføres de centrale reformforudsætninger til Greve Kommune, vil det betyde, at ca. 140 borgere påbegynder et jobafklaringsforløb (svarende til ca. 60 helårspersoner), og ca. 240 borgeres sag skal behandles af kommunens nedsatte rehabiliteringsteam rehabiliteringsteam. Job & Socialservices vurdering: En umiddelbar vurdering fra Job & Socialservice er, at en højere andel af borgere i Greve Kommune vil være omfattet af de gældende forlængelsesregler og dermed fortsætte på sygedagpenge ift. de centrale forudsætninger. Dette vil betyde et lavere antal jobafklaringsforløb sammenholdt med reformforudsætningerne. Ved BO vil der være et bedre grundlag på baggrund af 2. halvår af 2014 og de første måneder af 2015 til at skønne antallet af personer i jobafklaringsforløb, da indførelsen af de nye jobafklaringsforløb har virkning fra 1. juli Derudover forventer Job & Socialservice, at ændringen i samtaleintensiteten mellem sygedagpengemodtagere og de respektive sagsbehandlere umiddelbart vil medføre et højere antal samtaler i jobcentret end skønnet i reformforudsætningerne. Sygemeldte med forventet fuld raskmeldingsdato inden for 2 måneder fra første fraværsdato, vil kunne blive fritaget for samtaler. Omvendt skal sygedagpengemodtagere som har længerevarende sygedagpengeforløb, minimum møde til samtale hver 4. uge mod tidligere hver 13. uge. Det er imidlertid vanskeligt på nuværende tidspunkt at skønne den procentvise fordeling af sygemeldte ift. de nye visitationskategorier fra 1. januar 2015 og dermed behovet for antallet af samtaler og møder i rehabiliteringsteamet. Det bemærkes, at Greve Kommune har en højere andel af længerevarende sygedagpengeforløb sammenholdt med sammenlignelige jobcentre. I aftalen mellem staten og kommunerne, er der en begrænset kompensation for den øgede samtaleintensitet overfor visse langtidssygemeldte som følge af DUT. Dette taler ligeledes for, at de økonomiske konsekvenser af sygedagpengeloven afventer og indgår i BO1/2015.

19 sforslag til Aktiv beskæftigelsesindsats: ændret statsrefusion til vejledning, opkvalificering og mentorstøtte Vækst- og Beskæftigelsesudvalget Budgetområde: 6.02 Aktivitetstilbud Job & Socialservice Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Nej Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Tekst: Kontanthjælpsreformen Lov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende vejledning og opkvalificering uden refusion Lov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende mentorstøtte uden refusion I alt Korrigeret Budget ,8 Budget ,8 Budget ,8 Budget ,8 Med kontanthjælpsreformen er der i lov om aktiv beskæftigelsesindsats sket ændringer af den statslige refusion. For nogle tilbud kan der ikke hjemtages statslig refusion, hvilket gælder for vejledning og opkvalificering for jobparate kontanthjælpsmodtagere, og for brug af mentorstøtte overfor visse målgrupper. Da ændringen af den statslige refusion kan have utilsigtede virkninger ligger der i lov 895 af 4. juli 2013 en kompensation af kommunerne. Med ændringerne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats kan der ikke længere hjemtages statslig refusion, hvis en jobparat kontanthjælpsmodtager indenfor de første 9 måneder tilbydes et opkvalificerende uddannelsesforløb, og der ydes heller ikke statsrefusion, hvis den jobparate kontanthjælpsmodtager tilbydes et vejlednings- eller jobsøgningsforløb indenfor de første 24 måneder. Intentionerne bag dette er, at kommunerne i deres indsats overfor de jobparate kontanthjælpsmodtagere i høj grad bør tage udgangspunkt i jobrettede forløb som virksomhedspraktik og løntilskud. Dette kan dog give nogle utilsigtede virkninger hvis eksempelvis en jobparat kontanthjælpsmodtagere for at opnå et konkret job, ikke kan få bevilget et

20 truckcertifikat eller hygiejnebevis. Kommunerne samlet under ét kompenseres med 28,5 mio. kr. til køb af tilbud, hvor aktiveringen er uden statslig refusion. Hvad angår de nye regler for visitering til mentorstøtte, er der dels sat et loft over, hvor meget de enkelte kommuner kan gøre brug af mentorstøtte i forhold til at opnå statslig refusion med 50 %, og dels kan jobparate og åbenlyst uddannelsesparate og eksempelvis unge, som ikke får en forsørgelseseydelse fra jobcentret ikke bevilges mentorstøtte med statslig refusion. Da nogle fra disse målgrupper kunne have gavn af mentorstøtte for at blive fastholdt i uddannelse eller arbejdet kompenseres kommunerne for at yde mentorstøtte uden refusion overfor disse målgrupper. Kommunerne under ét kompenseres med 78,5 mio. kr. årligt fra 2015 for den manglende statsrefusion. Job & Socialservice skønner, at der er brug for denne mertilførsel af midler til tilbud, hvor der ikke kan opnås statslig refusion, og hvor det beskæftigelses- eller uddannelsesmæssigt giver mening og er sund fornuft at gøre brug af tilbud overfor visse målgrupper, uagtet at der som udgangspunkt ikke gives statslig refusion. Et eksempel herpå er oprettelsen og driften af det frivillige mentorkorps for især åbenlyst uddannelsesparate, her vil der ikke være adgang til at hjemtage refusion for denne aktivitet. DUT- forslaget skal kompensere for den manglenede statsrefusion i disse tilfælde.

21 sforslag til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUV) Vækst- og Beskæftigelsesudvalget Budgetområde: 6.02 Aktivitetstilbud Dagtilbud & SKoler Forslagstype: DUT Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Tekst Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUV) I alt Korrigeret Budget ,9 Budget ,9 Budget ,9 Budget ,9 Greve kommune indgår i et samarbejde med Køge (driftskommune), Solrød og Stevns om drift af UUV Køge Bugt, jf. lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv Erhvervsuddannelsesreformen medfører ændrede regler for UUV s vejledningsarbejde idet, at det fremadrettet bla. kun vil være elever, som ikke vurderes uddannelsesparate, der skal modtage individuel og gruppebaseret vejledning. Styregruppen for UUV Køge Bugt, bestående af repræsentanter for de 4 kommuner, har afholdt møde den 14. August 2014 og besluttet besparelse som følge af lovændringerne. Den anslåede besparelse for Greve Kommune udgør 0,45 mio. kr. i 2015, 0,65 mio. kr. i 2016 og 0,7 mio.kr. fra 2017.