Afrapportering af pædagogiske læreplaner 2013/14

Transkript

1 Afrapportering af pædagogiske læreplaner 2013/14 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi har tænkt alle 6 læreplanstemaer ind i vores daglige rutiner og er i denne proces hele tiden bevidste om prioriteringen, udvælgelsen og læringen i de forskellige faste aktiviteter. Vi har billeddokumentation af læreplansarbejde i praksis til vore forældre, så det er lettere at få en forståelse for de daglige aktiviteter. Ligeledes informerer vi om vores temaer og vægter også den vigtige dialog med forældrene om praksisfortællinger af børnenes tegn på læring. Derudover har vi valgt at have særlig fokus på 2 læreplanstemaer om året, således at vi for ethvert barn vil være igennem alle 6 læreplanstemaer i deres 3-årige børnehavetid. For at sikre en rød tråd i vores pædagogiske arbejde med udgangspunkt i gældende lovgivning og lokalpolitisk vedtagne mål og politikker, fastlægger vi de temaer, som vi vil arbejde med 3 år frem i tiden, således at de også tager udgangspunkt i vores aftalemål med Randers Kommune, som i var Inklusion. I vores pædagogiske arbejde er udgangspunktet altid vores aktuelle børnegruppe og de ressourcer, der er til rådighed. Punkt 2 Børnehavens værdier Vi har løbende en værdidebat i hele personalegruppen for at sikre, at vi alle arbejder ud fra samme grundlag og møder vores brugere med samme positive og anerkendende tilgang. Så med udgangspunkt i vores beliggenhed og den særlige situation, som vores område Nordbyen befinder sig i, har vi valgt at arbejde ud fra følgende værdier i vores pædagogiske arbejde: Tryghed: Det er vigtigt for os at kunne tilbyde faste, trygge rammer, forudsigelighed og en kærlig og dejlig atmosfære i børnehaven, så børnene hver især får ro og rum til at udvikle sig konstruktivt. Vi oplever, at kun trygge børn kan modtage læring, så det vil vi gerne understøtte. De voksne skal være troværdige og tilgængelige, så alle børn har følelsen af, at vi er der for dem uanset hvad. Vi arbejder ud fra inklusionstankegangen, således at alle børn skal føle sig som trygge, aktive og værdifulde deltagere i et fællesskab. 1

2 Glæde: Glæde giver energi og mod på at møde livet positivt og konstruktivt, selvom ikke alting er lige let at leve i og med og ind imellem har nogle børn i en periode behov for at vi yder en ekstra indsats for dem, for at de kan mærke glæden. Den har vi alle brug for, så hver dag prioriterer vi sjov og glæde højt, det gælder både personale og børn. Vi kan lide at finde på sjove og skøre ting sammen. Og meget vigtigt: Glæde smitter og giver overskud. Læring: Det er vigtigt for os at udnytte det enkelte barns potentiale maksimalt i forhold til både læring og udvikling, og det sker på baggrund af vore øvrige værdier. Alle børn skal videre fra børnehaven med det allerbedste grundlag for videre læring og uddannelse, så de får optimale vilkår for at skabe sig et godt liv. Rummelighed: Vi arbejder meget med at indvie børn i, hvor forskellige, men dog lige værdifulde mennesker, vi er. Det er selvfølgelig affødt af, at vi i det daglige er mange forskellige mennesker sammen. Vi vil lære vore børn at have respekt for hinanden uanset social baggrund, hudfarve, religion og andre forskelligheder. Punkt 3 Pædagogiske principper - Børnene skal udvikle kompetencer ved at deltage i de lege og aktiviteter, som de kan mestre. - Vi møder børn og forældre i en åben og positiv atmosfære, hvor nærhed og omsorg for hver enkelt er i højsædet. - Ved medbestemmelse (indenfor givne rammer)styrker vi børnenes selvværd og udvikling. - Børnene skal mødes med anerkendelse, hvor vi har fokus på det, de kan og er gode til. Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i det anerkendende og ressourceorienterede menneskesyn. Alle pædagoger er uddannede i ICDP, pædagogmedhjælperne har en lignende uddannelse med fokus på anerkendende relationer. I vores arbejde med sproglige kompetencer tager vi udgangspunkt i de forskellige elementer i Sprogpakken. Vi har derfor alle et fælles fagligt sprog, som gør, at italesættelsen af forskellige problematikker er blevet mere specifik og på et højere fagligt niveau, altid ud fra et barneperspektiv med fokus på anerkendelse og ressourcer. 2

3 Punkt 4 Læringsforståelse Glade og trygge børn lærer bedst, og vi skal som voksne tilrettelægge aktiviteter, der kan pirre børnenes nysgerrighed, så de bliver undrende og undersøgende i både planlagte og spontane aktiviteter alene og/eller sammen med andre. Børn lærer på forskellige måder og på forskellige tidspunkter. Det er vigtigt at se på det enkelte barn, så udgangspunktet for læring bliver nærmeste udviklingszone for hver især. I begyndelsen af børnehavealderen foregår meget læring i leg og kortere aktivitetsforløb, senere i storebørnsgruppen har vi mere strukturerede læringssituationer i længere tid af gangen for at nærme os undervisningssituationer i skolen. Vi er meget opmærksomme på, at vi lever i et videnssamfund, hvor det er helt essentielt for børnene at have en viden, men også at vide, hvordan man skaffer sig denne viden for at klare sig. Punkt 5 Børnemiljøet Jf. vore værdier og de udfordringer, som mange børn har, har vi hele tiden øje for et godt børnemiljø. Vi ser løbende på de tre sider af børnemiljøet: det fysiske, det æstetiske og det psykiske. Som eksempel kan nævnes, at vi tilretter den fysiske indretning af grupperummene efter alder, interesser i børnegruppen(dukkekrog, bilhjørne, læsekrog eller computerkrog) og det aktuelle behov for skærmede læringsrum. I storebørnsgruppen er borde f.eks. fra start stillet op efter relationer, senere på året får børnene pladser efter, hvilke skolekammerater, de får. I forbindelse med projekter kan vi indrette ex. med et malehjørne. Det æstetiske børnemiljø justeres hele tiden efter børnene, således at der kun er udsmykning i grupperummene, hvor de har været en del af processen eller som viser, hvor læringsfokus eller aktuelle interesser er. Ex. i sprogarbejde med begrebsforståelse: tøjsnor med forskellige beklædningsdele, visuelle rim/remser med tilhørende tegninger, tal, bogstaver og farver på gulv og vægge. Det psykiske børnemiljø afspejler trivslen i huset. Vi tager udgangspunkt i relationer, når vi danner grupper, og vi ved fra interviewrunder med børnene, at det vigtigste er gode venner. Den positive og anerkendende tilgang fra de voksne til børnene er grundlaget for trivsel blandt alle, lige som det danner god grobund for at tale pænt til hinanden og behandle hinanden på en anstændig måde. 3

4 De voksne skal være tilgængelige og klar med gode råd, når en konflikt opstår, således at børn kommer godt ud af en tilspidset situation. Vi arbejder med konfliktløsning hver eneste dag og giver børnene handlemuligheder til selv at kunne tackle disse situationer på en god måde. Punkt 6 og 7 Pædagogiske læringsmål metoder - aktiviteter Læreplanstema Natur Projekt: Efterår Overordnede læringsmål: At vi sammen får kendskab til årstidens forandringer i den nære danske natur, at den udvikler sig forskelligt i periode samt giver mad til både mennesker og dyr. At vi udvikler børnenes sprogforståelse og ordforråd om temaet. Konkrete mål: kendskab til de konkrete forandringer i forhold til årstiden ex. hvad sker der med planter/træer om efteråret at der skal opleves med alle sanser Metoder og aktiviteter: Aktiviteter og metoder er differentierede i forhold til de to aldersgrupper, som børnene er delt op i. Sang og musik med fokus på 4 udvalgte sange: Blæsten kan man ikke få at se, Jeg har lommerne fulde af kastanjer, Jeg kan godt li efterår og Oktobersangen. Læse og fortælle om efterår. Indsamle naturmaterialer (ex. visne blade, grene og kastanjer) og bruge dem til kreative produkter. Klippe/klistre efterårspynt - hver især og til fælles produkt. Samle og smage på naturens gaver: æbler(æblekage), brombær(syltetøj), bog og agern. Småture ud i nærområdet samt en stor fælles tur til Gl.Estrup, hvor der var fokus på se, røre, bevæge sig og være oplevelse udenfor nærområdet. Hver stue fremstiller hoved af græskar, som i en kort periode byder alle velkommen i børnehaven hver dag. 4

5 Fælles afslutning med forældrekaffe, hvor børnene fik mulighed for at vise og fortælle om det, som de havde lavet. Punkt 8 - Børn med særlige behov: Vi inddrager uderummet for at gøre de fysiske rammer større og derved give mere plads til de børn, der har det svært med trange rammer. Her arbejdes mest i mindre grupper og hele tiden med fin føling for, hvad der er muligt af lege/aktiviteter netop på netop dette tidspunkt / denne aktuelle dag. Børnene deltager i processen i det omfang, som vi kan motivere dem til og som de kan få læring af. Selve afslutningen deltager alle i, og kan her høste bifald for lige netop deres bidrag og derfor også få følelsen af, at de har bidraget aktivt med noget værdifuldt til processen, til produktet og til fællesskabet. Punkt 9 - Dokumentation: daglig information om aktiviteterne på opslagstavlerne. de helt fysiske produkter, som børnene har fremstillet. afslutningen, hvor børnene fremførte de øvede sange med fakter. foto-dokumentation fra hele processen, som vises på diasshow. fortælling af praksishistorier til forældrene. Evaluering og tegn på læring: Vi har både inde og ude oplevet, at børnene synger og taler videre om efteråret i det uformelle rum, som de voksne ikke er en del af, så vi oplever, at vores overordnede mål er nået. Det har virket godt for alle børn, at vi har inddraget uderummet for at få mere plads der har været overskud og glæde i aktiviteterne, så den erfaring vil vi tage med fra dette tema. Det har været godt at have mulighed for at tilpasse aktiviteterne til den aktuelle børnegruppe, så succeskriteriet var lettere at opnå for alle børn. Intenst arbejde med temaet i en afgrænset periode, hvor de voksne har været meget engagerede og motiverende, hvilket selvfølgelig har haft afsmittende virkning på børnene. 5

6 Læreplanstema Kulturelle udtryksformer Projekt: Alverdens lande Overordnede læringsmål: Lære om forskellige lande Hvor kommer jeg/vi fra? Vores ligheder og forskelligheder Konkrete mål: Afhængig af de forskellige børns læringspotentiale skal børnene lære om landes karakteristika Flag Finde børnenes lande på verdenskortet Mad/kager fra forskellige lande Sprog(sange og ord) Tøj/ting/foto Hvor er vi ens (glad, ked af det osv.) Metoder og aktiviteter: Hver stue har planlagt ud fra lige netop deres børnegruppe/aldersgruppe: tegnet/malet flag øvet farver, placering af lande på verdenskortet og skrive dem, bevidsthed om at kunne have tilknytning til forskellige lande, tælle til tre på flere sprog, hvilke dyr lever hvor osv. Italesættelse og visuelle billeder af forskelligheder og ligheder, herunder udseende, kulturelle forskelle, sprog, mimik/aflæsning af andres signaler Sange på forskellige sprog Børn har medbragt diverse fotos/ting fra deres land/familie til fælles udstilling Vi har sammen med børnene opsøgt viden på internettet om temaet Afslutningsbuffet/arrangement med mad/kager fra forskellige lande for både forældre og børn Børnene har arbejdet alene og i små og store grupper. Punkt 8 Børn med særlige behov Variationen af aktiviteter har gjort, at alle har været med til flere aktiviteter, ligesom der overalt har været synlige tegn på deltagelse også hjemme fra familierne. Alle har deltaget med noget, der var vigtigt for dem. 6

7 Succeskriteriet var, at alle deltog i og med noget for at føle sig som en del af fællesskabet. Punkt 9 - Dokumentation og evaluering: Hele projektet endte ud med en fernisering for alle børn og forældre. Her oplevede vi børnene stolte vise rundt og engageret fortælle om de forskellige lande og deres karakteristika. Vi har set projektet have positiv betydning på øget kommunikation og vidensdeling alle imellem, og vi har fortalt mange praksisfortællinger videre. Dokumentationen har udover de færdige produkter været nysgerrighed, engagement og stolthed over at kunne fortælle/vise noget, der var specifikt lige præcis for dem. Vi har haft billeddokumentation undervejs i hele processen. Her flere måneder efter vores temas afslutning tager børnene stadig uopfordret verdenskortet frem og taler om de forskellige lande, hvem der kommer hvorfra, hvordan er vores flag osv., så vi har ingen tvivl om, at der har fundet meget tematisk læring sted. I begge projekter har vi tænkt børnemiljøet ind på alle tre områder. Vi har valgt at have læringsrum både ude og inde og har indrettet det fysiske børnemiljø efter det tema, vi lige var i gang med, således at der ude var rum for fysisk aktivitet og muligheder for etablering af relationer/deling af viden på tværs af gruppeopdelinger og at der inde var rum til udstilling, samling og koncentration. Det gode psykiske børnemiljø er grundlaget i vores positive børnesyn, hvor vi skaber plads til succes og deltagelse for alle i projekterne. Den positive italesættelse af alle situationer og den aktive kommunikation omkring aktiviteterne giver god trivsel. Det æstetiske miljø opbygges fælles med børnenes egne produkter/tiltag. 7