Tilsynsrapport. Bofællesskabet Skibet Anmeldt tilsyn

Transkript

1 Tilsynsrapport Bofællesskabet Skibet Anmeldt tilsyn

2 Organisation, ledelse og personale Tilsynet vurderer, at Bofællesskabet Skibet er et velfungerende tilbud. Det vurderes desuden, at personalet tilknyttet bofællesskabet er fagligt velkvalificerede, samt at der er et godt fokus på udvikling og nye faglige tiltag i tilbuddet. Tilsynet bemærker, at medarbejderne oplever, at deres SKP-opgaver går ud over strukturen og aftalerne i bofællesskabet. Tilsynet foreslår, at leder og medarbejdere ser nærmere på, hvordan SKP-opgaverne kan løses uden at det risikerer at have negative konsekvenser for tilbuddet i bofællesskabet. Tilsynet bemærker desuden, at personalet i Skibet oplever behov for at prioritere den indbyrdes faglige sparring i det lille team. Tilsynet foreslår derfor, at leder og medarbejderne i samarbejde afklarer det nærmere behov og mulighed herfor. Tilsynet bemærker, at der ikke føres individuel dagbog/elektronisk journal på stedet. Det er tilsynets vurdering, at den kommende indførelse af det elektroniske journaliseringssystem, EKJ, vil bidrage til at sikre, at det daglige pædagogiske arbejde kan dokumenteres mere systematisk. Det kan også bidrage til videreudvikling og systematisering af arbejdet med handleplaner og forandringskompas. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne beskriver, at der går meget tid med at gå frem og tilbage mellem bofællesskabet og kontorpladsen i Basen, hvilket de oplever som stressende. Tilsynet er af den opfattelse, at en kontorplads på tilbudsstedet kan hhv. effektivisere arbejdet, give bedre arbejdsbetingelser samt understøtte journaliserings- og dokumentations-arbejdet i bofællesskabet. I forbindelse med den kommende indførelse af EKJ, kan det også være en fordel, at der er indrettet kontorplads i bofællesskabet. Tilsynet opfordrer derfor til, at der lyttes til medarbejdernes ønsker, og at man indretter en kontorplads i bofællesskabet, f.eks. i samtalerummet, som så vil skulle rumme flere funktioner. Sikkerheden i bofællesskabet vurderes tilfredsstillende. Fysiske rammer Tilsynet vurderer, at bygningen, der huser bofællesskabet, er i pæn stand, og at de fysiske rammer stemmer overens med beboernes behov. Indretningen er dog utidssvarende, idet beboerne ikke har eget toilet og bad. Dette skal ses i lyset af, at nogle af beboerne har opholdt sig i bofællesskabet i mere end 10 år. Økonomiske rammer Tilsynet vurderer, at der er iværksat relevante procedurer for beboernes/bofællesskabets fælles regnskabsføring og økonomi. Pædagogisk metode og praksis Tilsynet vurderer, at medarbejderne arbejder Recovery-orienteret, og at de er godt i gang med at tilegne sig de nye arbejdsredskaber, der er knyttet hertil. Tilsynet bemærker, at medarbejderne forholder sig reflekterende til deres pædagogiske praksis, samt at de udvikler deres pædagogiske praksis igennem kollegial sparring. Tilsynet anerkender tilbudsstedets arbejde med at formulere konkrete og relevante mål i beboernes pædagogiske handleplaner. Det er tilsynets vurdering, at arbejdet kan videreudvikles ved i højere grad at beskrive, hvordan målene skal nås, sådan at handleplanerne bliver et dynamisk arbejdsredskab. Det kan også efterfølgende være en god hjælp for personalet, når der skal evalueres på, hvorvidt målene er nået. Hverdagsaktiviteter Tilsynet vurderer, at beboerne tilbydes aktiviteter, der er i overensstemmelse med deres behov og ønsker. Tilsynet vurderer desuden, at beboerne i bofællesskabet har indflydelse på deres hverdag, både i form af de ugentlige husmøder og via inddragelse og ansvarliggørelse i forhold til hverdagens gøremål og beslutninger. Tilsynet vurderer, at der er et godt fokus på sund kost og motion i bofællesskabet. Brugeroplevet kvalitet og mulighed for medbestemmelse På baggrund af tilsynets iagttagelser, beboeres og pårørendes udtalelser vurderer tilsynet, at beboerne generelt er godt tilfredse med tilbudsstedet og personalet. Tilsynet vurderer desuden, at beboerne i bofællesskabet har indflydelse på deres hverdag, både i form af deltagelse i og ansvarliggørelse i forhold til hverdagens gøremål og beslutninger samt via husmøderne. Det er tilsynets indtryk, at beboerne fungerer godt sammen socialt, samt at de profiterer af det fællesskab, de oplever at have med hinanden. Magtanvendelse Tilsynet vurderer, at der er kendskab til magtanvendelsesreglerne samt relevante procedurer for, hvordan personalet skal handle efter en magtanvendelse. Medicinhåndtering Tilsynet vurderer, at medicinhåndteringen på tilbudsstedet foregår forsvarligt. Skriftlige retningslinjer Det er tilsynets vurdering, at der er relevante skriftlige retningslinjer. 2/15

3 Tilsynets bemærkninger, anbefalinger og påbud Definition på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger: Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger: Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Påbud: Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor en angivet tidsfrist fremsender en redegørelse til tilsynet om, hvordan de har taget hånd om problemet. Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger Tilsynet bemærker, at medarbejderne forholder sig reflekterende til deres pædagogiske praksis, og at de udvikler deres praksis gennem faglig, kollegial sparring. Tilsynet bemærker, at der er et særligt fokus på sund kost og motion i bofællesskabet, og at både beboere og personale har været engagerede i et ernæringsprojekt gennemført på tilbudsstedet. Tilsynet bemærker, at medarbejderne oplever, at deres SKP-opgaver går ud over strukturen og aftalerne i bofællesskabet. Tilsynet foreslår, at leder og medarbejdere ser nærmere på, hvordan SKP-opgaverne kan løses uden at det risikerer at have negative konsekvenser for tilbuddet i bofællesskabet. Tilsynet bemærker, at personalet i Skibet oplever behov for at prioritere den indbyrdes faglige sparring i det lille team. Tilsynet foreslår derfor, at leder og medarbejderne i samarbejde afklarer det nærmere behov og mulighed herfor. Tilsynet bemærker, at der ikke føres individuel dagbog/elektronisk journal på stedet. Det er tilsynets vurdering, at indførelsen af det elektroniske journaliseringssystem, EKJ, vil bidrage til at sikre, at det daglige pædagogiske arbejde kan dokumenteres mere systematisk. Det kan også bidrage til videreudvikling og systematisering af arbejdet med handleplaner og forandringskompas. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne beskriver, at der går meget tid med at gå frem og tilbage mellem bofællesskabet og kontorpladsen i Basen, hvilket de oplever som stressende. Tilsynet af den opfattelse, at en kontorplads på tilbudsstedet kan hhv. effektivisere arbejdet, give bedre arbejdsbetingelser samt understøtte journaliserings- og dokumentations-arbejdet i bofællesskabet. Også i forbindelse med den kommende indførelse af EKJ, kan det være en fordel, at der er indrettet kontorplads i bofællesskabet. Tilsynet noterer sig, at 3/15

4 funktionsleder beskriver, at der også er udfordringer og ulemper forbundet med at indrette kontor i Skibet. Tilsynet opfordrer dog til, at der lyttes til medarbejdernes ønsker, og at man indretter en kontorplads i bofællesskabet, f.eks. i samtalerummet, som så vil skulle rumme flere funktioner. Anbefalinger Påbud Der gives ingen anbefalinger Der udstedes ingen påbud Oplysninger Navn og hjemsted Leder Bofællesskabet Skibet Havnegade Frederikssund Annette Tram Tilbudstype og lovgrundlag Oprettet efter Servicelovens 107 Antal pladser og belægningsgrad Der er 7 beboere i bofællesskabet. Belægningsgraden er 100 %. Takst Målgruppebeskrivelse Antal ansatte og personalesammensætning Taksten er 852,- kr/døgn Ifølge Tilbudsportalen: Voksne mellem år med funktionsnedsættelse i form af angst, depression, forandret virkelighedsopfattelse, personlighedsforstyrrelse eller tilknytningsforstyrrelse. Den nuværende personalesammensætning: En funktionsleder, 37 timer Fire støtte- og kontaktpersoner: To uddannede social- og sundhedsassistenter på hhv. 30 og 13 timer En socialpædagog på 30 timer En ufaglært medarbejder med mangeårig erfaring fra arbejde i socialpsykiatrien på 30 timer. To af medarbejderne har udover de ovenfor beskrevne timer, hver 5 timers 85-opgaver. En tredje af medarbejderne har 2,5 timer til 85-opgaver. I alt har medarbejderne 12,5 timer ugentligt til 85-opgaver. 13-timers stillingen er besat af en medarbejder i fleksjob, hvor de 13 timer er omkonverterede vikartimer. Stillingen ophører pr. 1. november Sidste tilsyn 24. juni Dato og tidspunkt for 4/15

5 tilsyn 17. juni, kl Interview med leder Annette Tram afholdtes d. 29. maj kl Den efterfølgende opsamling med leder fandt sted d. 19. juni kl Deltagere i tilsynet Tilrettelæggelse af tilsynet, herunder metodevalg Leder Annette Tram Tre medarbejdere Fem beboere En pårørende Tilsynet havde inden besøget orienteret sig i tilgængelig dokumentation. Den nærmere afvikling af tilsynsbesøget er blevet planlagt i samarbejde med tilbuddets ledelse. I forbindelse hermed har tilsynet fremsendt interviewramme til leder, personale og beboere/pårørende. På anmodning har stedet desuden fremsendt udfyldt spørgeskema, som beskriver en række driftsmæssige forhold. Interview og opfølgning med leder afholdtes på leders kontor i Havnegade 26 B d. 29. maj samt d. 19. juni. På førstnævnte dato var tilsynet desuden på rundvisning i bofællesskabet. På dagen for besøget i bofællesskabet var der interview med beboerne i bofællesskabets opholdsstue. Efterfølgende viste to af beboerne deres værelser frem for tilsynet. Herefter afholdtes interview med hhv. medarbejdere og pårørende på fælleskontoret - basen - i Havnegade 26 B. Tilsynsførende Thommi Nielsen, tilsynskonsulent Solvej Mose Mailund, tilsynskonsulent 5/15

6 Organisation, ledelse og personale Tilbuddets organisering Bofællesskabet Skibet er en del af distrikt Øst 3, der også rummer Støttecentret Under Elmen, Mødestedet Kingo samt Kompetenceteamet. Der er 1-2 medarbejdere i bofællesskabet ad gangen. I hverdagene er der personaledækning i bofællesskabet mellem kl /20.00, dog ikke om torsdagen, hvor der ikke er personale efter kl Her deltager en del af beboerne i fælles spisning i Støttecentret Under Elmen. Om onsdagen og torsdagen er der afsat tid til møder hhv. om eftermiddagen og om formiddagen. Om lørdagen er der personaledækning fra kl , om søndagen fra kl / Medarbejderne arbejder fast hver 3. weekend. Tre af Skibets fire medarbejdere har udgående SKP-opgaver ved siden af deres arbejdstid i bofællesskabet. Medarbejderne koordinerer selv SKP-opgaverne, som udføres på forskellige dage i løbet af ugen. Medarbejderne giver udtryk for, at det er vanskeligt at planlægge SKP-opgaverne sådan, at de ligger uden for deres arbejdstid på Skibet; de oplever at det går ud over strukturen og aftalerne på Skibet. Medarbejderne mener derfor at det kunne være hensigtsmæssigt at reorganisere løsningen af SKP-opgaverne. Funktionsleder oplyser, at hun har forsøgt at give personalet, der er tilknyttet Skibet, nogle relativt enkle SKP-opgaver. Funktionsleder giver desuden udtryk for, at løsning af SKP-opgaver er et grundvilkår for de ansatte i distrikt Øst 3, og at der ikke er mulighed for at ændre på dette. Funktionsleder beskriver supplerende, at personalet har sagt ja til at have 85 opgaver samtidig med at de udfører støttefunktionsopgaver i Skibet. Funktionsleder oplyser desuden, at der tages hensyn til personalets opgaver i Skibet, når nye borgeropgaver visiteres til 85. Personalesituation Medarbejderne, der er tilknyttet bofællesskabet, har været ansat i hhv. 4, 4, 1½ år og ½ år. Leder oplyser, at alle nyansatte i socialpsykiatrien fremover skal have en relevant grunduddannelse. Internt samarbejde og kommunikation Medarbejderne har afsat ½ time dagligt til administrativt arbejde. Det foregår på Øst 3 s fælleskontor Basen, som ligger 200 meter fra bofællesskabet. Her er der opsat pc ere til medarbejderne i distrikt Øst 3. Beboernes handleplaner m.m. ligger på Basen. Medarbejderne beskriver, at de derfor går en del frem og tilbage mellem bofællesskabet og kontorpladsen, hvilket de oplever som stressende. Medarbejderne er af den opfattelse, at det ville lette deres hverdag, hvis de havde mulighed for at udføre administrativt arbejde i bofællesskabet. Funktionsleder ser dog placeringen af kontorpladser på Basen som en mulighed for at personalet kan have et fristed, samtidig med at det giver hende mulighed for at se personalet. Når personalet kommer på Basen, oplever funktionslederen således, at hun kan sikre god ledelse og triv- 6/15

7 sel for medarbejderne. Desuden sikres den fornødne tid til det administrative arbejde, og der er mulighed for faglig sparring uden beboernes tilstedeværelse. Funktionsleder nævner desuden, at det vil være problematisk at anvende det omtalte lokale på Skibet som kontorlokale, da det er en del af beboernes område som anvendes til gæsterum, fælles telefon samt andre funktioner. Det er således en del af beboernes huslejeudgift, hvilket betyder at medarbejderne ikke vil kunne have råderet over lokalet. Om onsdagen afholdes fælles personale- og teammøde for medarbejderne fra hele distrikt Øst 3. Mødets indhold kan være fælles læring, drøftelse af APV eller ny viden, der skal formidles til medarbejderne. En gang månedligt afløses dette møde af supervision. Om torsdagen afholdes et 2,5 timers team-møde for medarbejderne i Skibet. Her deltager funktionsleder også, og der skrives referat af møderne. Medarbejderne oplever behov for at bruge mere tid på mødeaktivitet i det lille team frem for det 1½ timers onsdagsmøde, som er fælles for medarbejdere fra hele distriktet. Medarbejderne giver udtryk for, at det er en udfordring at holde fast i den pædagogiske røde tråd i tilbuddet og oplever på den baggrund et behov for at have en hyppigere mødefrekvens/overleveringsmulighed end det er tilfældet p.t. De har også et ønske om at kunne afholde en årlig pædagogisk dag i det lille team. Funktionsleder mener fortsat, at de fælles ugentlige møder er vigtige bl.a. med henblik på fælles vidensdeling samt udvikling af en læringskultur på tværs af distriktet. I 2012 har man på onsdagsmødet arbejdet med videndeling på den måde, at alle medarbejdere har skullet lave et oplæg om deres opgaver og kompetencer. P.t. overvejer leder dog at lade relevante dele af de fælles onsdagsmøder være team-opdelte. Overlevering af information medarbejderne imellem foregår via en fælles bog, der noteres i hver aften. Øvrig overlevering foregår til teammødet om torsdagen samt om mandagen, hvor medarbejderne spiser frokost sammen, hvis det er muligt. Ifølge funktionsleder har man imødekommet et ønske fra medarbejderne i distrikt Øst 3 om ikke at få tilsendt referater fra samtlige enheders møder. Leder fortæller, at det elektroniske journaliseringssystem, EKJ, skal implementeres. Indtil da benyttes et fællesdrev til handleplaner o.lign. Der afholdes husmøde hver anden mandag. Her tager man forskellige emner op; det kan være noget nyt, der skal købes til bofællesskabet, ændring af maddage eller planlægning af den teambuilding-tur man netop har været af sted på. Der skrives referat fra møderne. Kompetenceudvikling og Faglig udvikling Alle faste medarbejdere i bofællesskabet har gennemført Recoveryuddannelsen. Desuden fungerer én af medarbejderne som Recoveryressourceperson. Der afholdes to fagtemadage årligt i distriktet. Dagene er fælles med socialpsykiatriens distrikt Vest. 7/15

8 Særlige udviklingsaktiviteter Beboerne har ultimo 2012 og primo 2013 deltaget i et fælles ernæringsprojekt, tilrettelagt og gennemført af en ernæringskonsulent i samarbejde med personalet. Projektet har haft fokus på sund kost, indkøb og hygiejne. Leder fortæller, at man i socialpsykiatrien i høj grad er blevet orienteret imod gruppeforløb i sine støtte- og aktivitetstilbud. Dels har man erfaring for, at gruppeforløb virker og kan være mere effektive end individuelle tilgange, dels er det også et ressourcespørgsmål. Medarbejderen der fungerer som Recovery-ressourceperson skal arbejde med udvikling og faglig sparring i den forbindelse. Én af bofællesskabets medarbejdere er i gang med at starte en stemmehører-gruppe op. Medarbejderen beskriver, at erfaringer fra andre kommuner viser, at det kan være virkningsfuldt for mennesker, der hører stemmer at tale med andre i samme situation. Det at høre stemmer kan på den måde blive mindre invaliderende og mindre skamfuldt. Arbejdsmiljø og sikkerhed Personalet som er tilknyttet bofællesskabet beskriver, at de har et godt samarbejde, og at der er en god kultur i huset. Distrikt Øst 3 har en fælles arbejdsmiljørepræsentant som indgår i lokal MEDorganisation sammen med funktionsleder. Distriktets personalehåndbog er blevet revideret med inddragelse af medarbejderne. Tilsynet konstaterer, at der er relevant brandslukningsmateriale i form af brandtæpper og brandslukkere i bofællesskabet. Der findes desuden en førstehjælpskuffert samt evakueringsplan. Der afholder brandøvelse hvert 2. år i bofællesskabet. Hvis beboerne har behov for hjælp om aftenen, når der ikke er personale, kan de kontakte funktionsleder, deres støttekontaktperson eller akutteamet. Tilsynet konstaterer, at de fem beboere tilsynet har talt med, kender disse muligheder, samt at relevante kontaktoplysninger findes på en oversigt på tilbudsstedet. Eksternt samarbejde Der samarbejdes med beboernes aktivitets- og beskæftigelsestilbud, pårørende, idrætsforeninger, støttecenter m.fl. Tilsynet vurderer, at personalet tilknyttet bofællesskabet er fagligt velkvalificerede, samt at der er et godt fokus på udvikling og nye faglige tiltag i tilbuddet. Tilsynet bemærker, at medarbejderne oplever, at deres SKP-opgaver går ud over strukturen og aftalerne i bofællesskabet. Tilsynet foreslår, at leder og medarbejdere ser nærmere på, hvordan SKP-opgaverne kan løses uden at det risikerer at have negative konsekvenser for tilbuddet i bofællesskabet. 8/15

9 Tilsynet bemærker, at personalet i Skibet oplever behov for at prioritere den indbyrdes faglige sparring i det lille team. Tilsynet foreslår derfor, at leder og medarbejderne i samarbejde afklarer det nærmere behov og mulighed herfor. Tilsynet bemærker, at der ikke føres individuel dagbog/elektronisk journal på stedet. Det er tilsynets vurdering, at indførelsen af det elektroniske journaliseringssystem, EKJ, vil bidrage til at sikre, at det daglige pædagogiske arbejde kan dokumenteres mere systematisk. Det kan også bidrage til videreudvikling og systematisering af arbejdet med handleplaner og forandringskompas. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne beskriver, at der går meget tid med at gå frem og tilbage mellem bofællesskabet og kontorpladsen i Basen, hvilket de oplever som stressende. Selvom der også vil være udfordringer og ulemper forbundet med at indrette kontorplads på Basen, jf. funktionsleders beskrevne forbehold, er Tilsynet af den opfattelse, at en kontorplads på tilbudsstedet kan hhv. effektivisere arbejdet, give bedre arbejdsbetingelser samt understøtte journaliserings- og dokumentations-arbejdet i bofællesskabet. Også i forbindelse med den kommende indførelse af EKJ kan det være en fordel, at der er indrettet kontorplads i bofællesskabet. Tilsynet opfordrer derfor til, at der lyttes til medarbejdernes ønsker, og at man indretter en kontorplads i bofællesskabet, f.eks. i samtalerummet, som så vil skulle rumme flere funktioner. Sikkerheden i bofællesskabet vurderes tilfredsstillende. Fysiske rammer Beliggenhed, bygninger indretning m.m. Bofællesskabet blev etableret i 1997 og er beliggende i en ældre villa tæt på Frederikssund Havn, handlemuligheder og offentlig transport. Bofællesskabet er indrettet med syv værelser i to etager. Værelserne er af forskellig størrelse. Der er fælles køkken, samtalerum/gæsteværelse, dagligstuer, toiletter og baderum. Dertil kommer en kælder til opbevaring, gårdhave, en stor træterrasse samt cykelskur. Beboernes lejligheder er indrettet individuelt og personligt. Der er synligt brandmateriel på stedet. Tilsynet vurderer, at bygningen, der huser bofællesskabet, er i pæn stand stand, og at de fysiske rammer stemmer overens med beboernes behov. Indretningen er dog utidssvarende, idet beboerne ikke har eget toilet og bad. Dette skal ses i lyset af, at nogle af beboerne har opholdt sig i bofællesskabet i mere end 10 år. Økonomi Brugernes egen økonomi Beboerne betaler hver måned til fællesudgifter til bl.a. mad og rengøring. Én af beboerne er sammen med kontaktperson ansvarlig for at føre regnskab. 9/15

10 Der føres således regnskab en gang ugentligt, hvor regnskabet også sammenholdes med kassebeholdningen. En gang månedligt fremlægges regnskabet på husmødet. Tilsynet vurderer, at der er iværksat relevante procedurer for beboernes/bofællesskabets fælles regnskabsføring og økonomi. Den faglige og pædagogiske praksis Pædagogisk referenceramme, - metoder og praksis Ifølge Tilbudsportalen benyttes en Recovery-orienteret, anerkendende og psykodynamisk tilgang til beboerne. Der er desuden fokus på kroppen, idræt og bevægelse. Tilbuddet yder støtte til praktiske opgaver i boligen samt til personlig udvikling, som beskrives efter Forandringskompasset og understøttes af en handleplan. På Tilbudsportalen beskrives desuden, at beboernes ressourcer søges afklaret, og at de motiveres til at anvende dem. Recovery-metoden er i gang med at blive implementeret i socialpsykiatrien i Frederikssund Kommune. Leder oplyser, at metoden sammen med de tilhørende redskaber, efterhånden benyttes af medarbejderne. Medarbejderne beskriver, at uddannelsen har betydet, at de som kolleger i højere grad har opnået fælles sprog og tænkning. De er også blevet mere opmærksomme på at inddrage beboernes eget perspektiv f.eks. i udarbejdelse af handleplaner samt på etikken omkring dette. Hvad angår den nye handleplan, beskriver personalet, at de ser selve processen, hvor handleplanen udarbejdes, og dialogen de har med beboerne undervejs, som meget givtig og som en væsentlig del af selve den Recoveryorienterede indsats. Medarbejderne beskriver, hvordan beboerne støttes og motiveres til at tage medansvar for de fælles opgaver i bofællesskabet og for deres egen tilværelse. Pædagogiske handleplaner Leder oplyser, at der årligt udarbejdes en socialpædagogisk handleplan for hver beboer. Efter medarbejdernes deltagelse i kursusforløb i Recoverymetoden er man påbegyndt at benytte en ny handleplansskabelon samt Forandringskompasset, som visuelt beskriver borgerens personlige udvikling. Leder oplyser, at handleplanen fortsat er under udvikling. Medarbejderne synes det er udfordrende at bruge den nye handleplan og har efterspurgt en opfølgning på kurset. Tilsynet har fået udleveret to eksempler på en socialpædagogisk handleplan. De pædagogiske mål, der er beskrevet i de socialpædagogiske handleplaner tilsynet har fået udleveret, er konkret formuleret. I handleplanen er i mindre grad beskrevet, hvordan der skal arbejdes med at nå målene. Beboerne, der deltager i tilsynet fortæller, at de har deltaget i udarbejdelsen af mål i deres handleplan. I processen med udarbejdelse af planen, fortæller medarbejderne, at kollegerne så vidt muligt inddrages med henblik på sparring. 10/15

11 Tilbudsportalen Oplysningerne på Tilbudsportalen stemmer overens med tilsynets oplysninger samt leders og medarbejderes beskrivelser. Tilsynet bemærker, at medarbejderne forholder sig reflekterende til deres pædagogiske praksis, samt at de udvikler deres pædagogiske praksis igennem kollegial sparring. Tilsynet vurderer, at medarbejderne arbejder Recoveryorienteret, samt at de er godt i gang med at tilegne sig de nye arbejdsredskaber, der er knyttet hertil. Tilsynet anerkender tilbudsstedets arbejde med at formulere konkrete og relevante mål i beboernes pædagogiske handleplaner. Det er tilsynets vurdering, at arbejdet kan videreudvikles ved i højere grad at beskrive, hvordan målene skal nås. Det vurderes, at dette kan bidrage til, at handleplanerne i højere grad bliver et dynamisk arbejdsredskab. Det kan også efterfølgende være en god hjælp for personalet, når der skal evalueres på, hvorvidt målene er nået. Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Beboerne arbejder på forskellige beskæftigelsestilbud og arbejdspladser, hvilke de giver udtryk for at være godt tilfredse med. Beboerne benytter offentlig transport/cykel til at transportere sig mellem bofællesskabet og arbejdspladsen. Medarbejderne beskriver, at hverdagen er ret struktureret mange aktiviteter er fastlagt i program. Beboerne har faste praktiske opgaver og ansvarsområder i bofællesskabet, som f.eks. rengøring af fællesarealer, fælles indkøb, kontakt til vicevært, udarbejdelse af månedligt fælles regnskab, rensning af maskiner m.m. Beboerne har 1-2 faste hjemmedage om ugen. Hjemmedagen bruges sammen med støtte-kontaktpersonen til f.eks. at gå i banken, handle og gøre rent. Rengøring af toiletter og bad varetages af et privat rengøringsfirma. Dette har beboerne selv besluttet. Om torsdagen er der fællesspisning på Støttecentret Under Elmen. Her deltager nogle af beboerne. De øvrige dage spiser de fælles aftensmad i bofællesskabet. Beboerne har netop været på den fælles, årlige teambuilding tur sammen med personalet. Man var af sted i fire dage og de fleste beboere der deltager i tilsynet giver udtryk for, at det har været en rigtig god tur, hvor de er blevet rystet godt sammen. I fritiden fortæller beboerne, at de dyrker idræt i Vikingerne, bl.a. svømning. Der er også beboere, der træner i fitnesscenter eller går til korsang. Alle beboere har en ugentlig samtale med deres tilknyttede støttekontaktperson. Medindflydelse Beboere og medarbejdere beskriver, at beboerne har medbestemmelse i hverdagen, f.eks. hvad angår organisering af praktiske opgaver, kost og aktiviteter. En del af disse forhold tages op på husmøderne, hvor beboerne - med støtte 11/15

12 fra den deltagende medarbejder - selv tager referat og varetager ordstyrerfunktionen. Beboerne har deltaget i planlægningen af teambuilding-turen. Beboerne deltager desuden i målformuleringen i deres handleplaner. Kommunikation og omgangsformer Tilsynet iagttager, at der er en god og respektfuld tone mellem beboerne. Både beboere, pårørende og personale beskriver, at beboerne har det rart sammen, at de har meget ud af hinanden, og at der er et godt socialt fællesskab i bofællesskabet. Sundhed, kost og motion Deltagerne i tilsynet beskriver, at bofællesskabet har fokus på sund kost, og der arbejdes pædagogisk med motivering i forhold til sund kost og motion. Bofællesskabet har deltaget i et ernæringsprojekt og har ultimo 2012 og primo 2013 haft to x seks besøg af en ernæringskonsulent, som bl.a. har vejledt om indkøb og tilberedning af sund kost. Med udgangspunkt i beboernes favoritretter, er der bl.a. kommet en række nye opskrifter ud af projektet. Beboerne fortæller, at de ofte laver mad efter opskrifterne. Beboerne fortæller, at de bl.a. har lært om nøglehulsmærket og fuldkornsmærket, og at de i projektet er blevet inspireret til at lave sund mad. Medarbejderne fremhæver, at også hygiejne i forbindelse med madlavning er blevet forbedret efter undervisningsforløbet. Én af beboerne er efterfølgende påbegyndt at udarbejde en kostpolitik for bofællesskabet. Alle beboere dyrker motion (se afsnit om hverdag og aktiviteter). Med hensyn til alkohol, har man på stedet en regel om, at der ikke drikkes alkohol i hverdagen. Tilsynet vurderer, at beboerne tilbydes aktiviteter, der er i overensstemmelse med deres behov og ønsker. Tilsynet vurderer, at beboerne i bofællesskabet har indflydelse på deres hverdag, både i form af de ugentlige husmøder og via inddragelse og ansvarliggørelse i forhold til hverdagens gøremål og beslutninger. Tilsynet bemærker, at der er et særligt fokus på sund kost og motion i bofællesskabet, og at både beboere og personale har været engagerede i et ernæringsprojekt afholdt på tilbudsstedet. Den brugeroplevede kvalitet Bostedet generelt Beboerne, der deltager i tilsynet, udtrykker generelt tilfredshed med at bo i bofællesskabet og fortæller, at opholdet i tilbuddet er godt og udviklende for dem. Den pårørende, der deltager i tilsynet beskriver, at bostedet fungerer fint. 12/15

13 Nogle af beboerne nævner, at de på sigt godt kunne tænke sig at flytte i et opgangsfællesskab. De savner, at der er denne mulighed i Frederikssund. Interesser, aktiviteter mv. Medbestemmelse og selvbestemmelse Beboerne fortæller, at de dyrker forskellige former for sport i fritiden, og at de hygger sig med venner eller familie. Beboerne beskriver, at de har indflydelse på deres hverdag, f.eks. med hensyn til, hvordan de huslige opgaver organiseres. Husmøderne er det forum, hvor man tager fælles beslutninger og hvor man tager op, hvis man gerne vil have ændret noget. Beboerne skriver selv referat, fører kalender og fungerer som ordstyrere på husmødet. Både beboere og medarbejdere fortæller, at husmøderne fungerer godt og som regel er meget hyggelige. Der findes et sæt husregler, der gælder for Skibet. Beboerne fortæller, at de har været med til at revidere reglerne. Nogle af beboere nævner, at de sætter pris på friheden på stedet, andre synes at personalet stiller for mange krav til dem om f.eks. at dyrke motion eller at gøre rent og lave mad på bestemte tidspunkter. Den pårørende der deltager i tilsynet, giver udtryk for, at hun oplever tilbuddets faste rammer og kravene der stilles til beboerne som positivt. Personale Sociale relationer Beboerne giver udtryk for, at de er glade for personalet. Beboerne nævner det sociale som det bedste ved bofællesskabet. De hjælper og støtter hinanden. De fleste beboere har tæt kontakt til forældre, søskende, venner og evt. kærester og er ofte på besøg eller har besøg i weekenderne. Den pårørende, der deltager i tilsynet, fortæller at hun føler sig velkommen når hun kommer i bofællesskabet som pårørende. De pårørende inviteres til et årligt arrangement til jul. Kommunikation og omgangsform Tilsynet observerer på tilsynsbesøget, at der er en god omgangstone mellem beboerne, og at den enkeltes synspunkter respekteres. Den pårørende der deltager i tilsynet fortæller, at beboerne er søde og hensynsfulde overfor hinanden. Hun oplever desuden, at beboerne har en særlig forståelse for hinanden. På baggrund af tilsynets iagttagelser og beboeres og pårørendes udtalelser vurderer tilsynet, at beboerne generelt er godt tilfredse med tilbudsstedet og personalet. Det vurderes også, at beboerne har indflydelse på deres hverdag og at der bliver lyttet til deres mening og ønsker. Det er tilsynets indtryk, at beboerne har et godt socialt fællesskab, som de alle profiterer af, samt at de kan trække på hinandens stærke sider. 13/15