VIRKSOMHEDSPLAN 2013

Transkript

1 VIRKSOMHEDSPLAN 2013

2 Udarbejdet i henhold til: LOV OM PRODUKTIONSSKOLER. LBK nr. 785 af AF MEDARBEJDERE, LEDELSE OG BESTYRELSE PÅ HOBRO PRODUKTIONSHØJSKOLE 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 4 Produktionshøjskolens formål... 5 Målgrupper... 7 Værdigrundlag Undervisningsaktiviteter... 9 Generelt... 9 Den praktiske undervisning... 9 Anden undervisning... 9 Værkstederne Smedelinjen Køkken/kantinelinjen Tømrer/Snedkerlinjen Kunsthåndværkerlinjen Hobrolinjen Friluft / Sport /Naturlinjen Øvrige aktiviteter Vejledning/rådgivning Udslusningsstrategi Fysiske rammer Organisation Voldspolitik: Budget Revision: Samarbejdspartnere Sundheds- og trivselspolitik Rygepolitik Rusmidler Mobbepolitik Kostpolitik Bevægelsespolitik Sundhedsvejledning Sundheds- og trivselsudvalg Andet Indtægtsdækket virksomhed

4 Beskæftigelse af ansatte på særlige vilkår Handlingsplan

5 INDLEDNING Denne virksomhedsplan udspringer af Lov om Produktionsskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 456 af 23. maj Loven kræver, at produktionsskolens bestyrelse udarbejder en plan for skolens virksomhed. Denne virksomhedsplan skal som som minimum skal give en beskrivelse af skolens mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden ( 1, 2 og 6). Formålet med Virksomhedsplanen er dels at sikre skolen et planlægnings- og evalueringsredskab og dels at give bestyrelsen mulighed for løbende at følge med i, hvilke aktiviteter skolen påtænker at igangsætte i det kommende år samt baggrunden for valget af disse aktiviteter. Samtidig kan andre interesserede og involverede i produktionsskolens dagligdag (f.eks. forældre) orientere sig om skolens mål og om, hvordan disse opfyldes. I forbindelse med det daglige arbejde på skolen skal virksomhedsplanen medvirke til, at medarbejderne i større udstrækning er i fælles fodslag og har genkendelige fælles mål. Virksomhedsplanen vil være udgangspunkt for evaluering med henblik på at udvikle og forbedre de forskellige undervisningsaktiviteter i forhold til målene. Virksomhedsplanen er ikke statisk eller udarbejdet én gang for alle. Den er et arbejdsredskab, som revideres og udvikles i forbindelse med, at såvel skolens aktiviteter som omverdenen ændrer sig. Virksomhedsplanen skal være med til at inspirere alle skolens folk og være så rummelig, at den giver plads for gode idéer. Ved hjælp af virksomhedsplanen har forstanderen mulighed og ansvar for at sikre, at interessenternes (kommunernes, forældrenes, elevernes) forventninger til skolen og dens medarbejdere er realistiske. Realistiske forventninger er en forudsætning for, at skolen kan få succes. Virksomhedsplanen er således et ledelsesredskab for forstanderen og bestyrelsen, som viser, hvordan mål og principper indfries i forhold til planlægningen af aktiviteterne. 4

6 PRODUKTIONSHØJSKOLENS FORMÅL Skolens formål er at være et målrettet uddannelsestilbud for unge, der ikke har fundet en naturlig plads i det almindelige uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet. Dette formål opfylder skolen ved at tilbyde eleverne en kombination af undervisning, produktion og praktisk arbejde kombineret med vejledning. I kraft af sine særlige uddannelses-, produktions- og vejledningsaktiviteter er skolen et godt målrettet tilbud til personer, der har brug for et udviklingsmæssigt skub for at komme videre uddannelsesmæssigt, jobmæssigt, personligt og socialt. Skolen skal gennem sine aktiviteter forbedre deltagernes muligheder i forhold til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Et af skolens hovedformål er således at forbedre den enkeltes mulighed for at komme videre i uddannelsessystemet. Gennem sit særlige uddannelsesmæssige udgangspunkt arbejder skolen på at tilføre eleverne kompetencer på bestemte områder: * fagligt ( håndværket, brugen af værktøjer, teori) * personligt (kreativitet, selvværd, ansvar, motivation) * socialt (omgangen og samværet med andre, i fritiden, i samfundslivet) Herigennem rustes eleven til aktivt at arbejde sig ud af de forhold, der har bragt den unge i en uddannelsesmæssig, arbejdsmæssig og/eller personlig/social utilfredsstillende situation. Skolens særlige uddannelsesmæssige tilbud kendetegnes ved: * den pædagogiske tilgangsvinkel * uddannelses- og arbejdstilbuddenes indhold og form * de stillede krav og ydede ressourcer * vejledningens udgangspunkt i indgående personkendskab * uddannelsestilbud, som ellers ikke er til at få i lokalområdet 5

7 Skolen udarbejder gennem vejledningssamtaler en målsætning for den enkelte elevs ophold på skolen og dokumenterer dette i en handlingsplan, som følger eleven, og som udvikles løbende under hele skoleforløbet. Handlingsplanen er således et dokument, som både eleven og værkstedslederen/vejlederen er forpligtet af. Opfølgning på handlingsplanen foretages løbende af værkstedslederen/vejlederen. Samtidig med det målrettede pædagogiske arbejde med den enkelte elev er det skolens overordnede formål at skabe et miljø og en dagligdag, der fremmer personlig stillingtagen, åbenhed, tolerance og selvbevidsthed, mellemmenneskelig forståelse og dialog samt livsmod, livsglæde og livsnysgerrighed. Dette sker blandt andet gennem inddragelse af eleverne i tilrettelæggelsen af dagligdagen, f.eks. deltagerråd og fællesmøder, og via det mangfoldige og pulserende liv, som udgør skolens dagligdag. 6

8 MÅLGRUPPER Ifølge Lov om produktionsskoler, LBK nr. 456 af 23. maj 2012, er produktionsskolernes målgruppe unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse. Eleverne skal være danske statsborgere eller være bosat i Danmark, dvs. have opholdstilladelse og være tilmeldt folkeregisteret. SKOLEN ER ET TILBUD TIL FØLGENDE GRUPPER: Unge i alderen år i frit optag, aktivering og evt. revalidering. Flygtninge/asylansøgere i begrænset omfang. Optagelseskriteriet er, at disse personer skal opfylde lovens krav og kunne beherske det danske sprog på funktionsniveau, eller som ekstraordinært bevilges intensiv danskundervisning. Uddannelsesforløb for Egu-elever såvel skole- som praktikforløb. Aftales med ansvarlig kommune. Enkelte pladser tilbydes kommunerne til unge med særlige behov. (Indtægtsdækket virksomhed). I forbindelse med optagelse af elever på skolen forudsættes et tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), og ved aktivering et tæt samarbejde med hjemkommunen. Samarbejdet med hjemmet skal indgå, hvor der er behov for det og altid i forbindelse med elever, der er under 18 år. Endvidere forudsættes deltagelse i en del lokalt vejledningssamarbejde. 7

9 VÆRDIGRUNDLAG. Hobro Produktionshøjskole er en skole med ca. 80 elever og 17 medarbejdere samt 9 lærlinge. Vi har 6 forskellige linjer, som man kan vælge imellem, og vi er ligeledes ansvarlige for Eguerhvervsgrunduddannelsen. Skolens hverdag er bygget op omkring tryghed, tillid, ansvarlighed og fællesskab. Med pædagogisk udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer og forudsætninger bestræber vi os altid på at være meget imødekommende og lydhøre over for de ønsker og behov, vores elever måtte komme med, og vi strækker os langt for at hjælpe vores unge med at komme videre i enten beskæftigelse eller i uddannelsessystemet. Vi lægger vægt på at den enkelte unge udvikler: Sociale kompetencer Faglige kompetencer Samtidig skaber vi et miljø og en dagligdag, der fremmer: Personlig stillingtagen Åbenhed Tolerance og selvbevidsthed Medmenneskelig forståelse Dialog Livsmod Livsglæde Livsnysgerrighed 8

10 UNDERVISNINGSAKTIVITETER GENERELT Produktionsskolens undervisningsaktiviteter tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Undervisningen skal tilrettelægges som et individuelt kvalificeret forløb, hvor faglige, personlige og almene færdigheder forbedres. Hovedvægten lægges på det praktiske arbejde i produktionen, hvor den teoretiske undervisning integreres. Den almene teoretiske undervisning tager sit udgangspunkt i den enkeltes behov og gerne som en afledt konsekvens af det praktiske arbejde. Øvrige undervisningsaktiviteter tilrettelægges i samarbejde med eleverne og bør indeholde aspekter af kulturel og samfundsmæssig relevans. DEN PRAKTISKE UNDERVISNING Den praktiske undervisning foregår på værkstederne, som er det centrale udgangspunkt for den enkelte elev. Læreren har ansvaret for denne undervisning og skal endvidere sørge for, at alle elever undervises i sikkerhed og arbejdsmiljø. Ny teknologi, herunder elektronisk databehandling, integreres så vidt muligt i undervisningen. ANDEN UNDERVISNING Den øvrige undervisning deles i to grupper. En gruppe er obligatorisk for alle elever, en anden er et åbent tilbud, som den enkelte unge frit kan vælge. 9

11 Obligatorisk deltagelse: Denne del af undervisningen tilrettelægges primært som emneorienteret undervisning. Eleverne har indflydelse på emnevalget, som skal tilgodese samfundsrelaterede forhold, kultur og natur, arbejdsmiljø m.v. Ved denne undervisning kan der anvendes gæstelærere i samarbejde med de faste lærere. Der er også her mulighed for aktiviteter ud af huset. I særlige tilfælde kan elever tilbydes at forestå undervisning af andre elever. Frivillig deltagelse: Skolen tilbyder løbende undervisning med faste ugentlige timer: Dansk Regning/matematik Engelsk Sport Specialundervisning efter behov Som korterevarende forløb kan der tilbydes kurser i f.eks.: EDB - tekstbehandling Førstehjælp Personlig økonomi - budgetlægning m.v. Kreative aktiviteter 26 kursus (arbejdsmiljøuddannelse) Personlig fremtræden Livsstilsundervisning 10

12 VÆRKSTEDERNE Skolen har følgende værksteder/linjer: Smedelinje, Friluft/sport/naturlinje, Tømrer/snedkerlinje, Køkken/kantinelinje, Kunsthåndværkerlinje og Hobrolinjen. På værkstederne ydes serviceydelser og forarbejdes produkter til salg til private, offentlige institutioner, foreninger m.fl. SMEDELINJEN Arbejdsopgaver: På værkstedet arbejdes med forskellige opgaver inden for fagets hovedområder. Værkstedet har en bred basisproduktion i form af fast underleverandørarbejde til lokale virksomheder. Herudover har værkstedet opgaver af særlig karakter som f.eks. specialfremstilling af diverse konstruktioner og maskiner samt montage af disse. Vi er opmærksomme på, at alle får så meget ud af undervisningen på værkstedet som muligt. Derfor tilbyder vi udvalgte elever og lærlinge at deltage i produktudvikling, lige fra idé og tegning til færdigt produkt leveret hos kunder. Vores mærkesag er, at ingen opgave er for lille, og vi holder fokus på kvalitet til aftalt tid. Færdigheder: Eleverne oplæres individuelt efter kvalifikationer og fremtidsønsker. De opnår en styrkelse af deres teoretiske, praktiske og faglige færdigheder. Vi sætter en stor ære i at have et godt og velfungerende værksted med mange kunder og alsidige opgaver. Alle elever skal gennemgå 26 arbejdsmiljøuddannelsen. Alle elever skal have maskinkørekort, så de opnår så bredt et kendskab som muligt til de forskellige maskiner og arbejdsprocesser. Vi vurderer løbende hver enkelt elev og tilpasser oplæring, kurser og holdsammensætning efter kvalifikationer, så hver enkelt elev får mest mulig udbytte af undervisningen. Lærlinge: Vi tilstræber at tilbyde 5 elever en lærlingeuddannelse indenfor klejnsmedeområdet. Uddannelsen er særlig individuelt tilrettelagt, og værkstedet står for at give lærlingen grundforløbsdelen på produktionsskolen. Vi har et tæt samarbejde med de tekniske skoler omkring lærlingeforløbene, da det er dem, der står for de videre skoleophold. Vi har et velfungerende værksted med en god maskinpark, der gør os i stand til og producere ting til erhvervslivet. Det gør os i stand til at tilbyde lærlingene en meget alsidig uddannelse enten her på skolen eller klæde dem på til at fortsætte uddannelsen ude i det private 11

13 erhvervsliv. Vi har tradition for at arbejde tæt sammen med erhvervslivet i byen og ad den vej få arbejde til værkstedet og praktikpladser til vores lærlinge. Indsats 2013: Der sættes særlig focus på observation af den enkelte unge iht. adfærd og forståelse for opgavens indhold. Dette specielt for at afklare om deltageren mestrer både skriftlig og mundtlig information, eller der er behov specifik udredning. Observationer vil vi forsøgsvis notere i skemaform. KØKKEN/KANTINELINJEN Arbejdsopgaver: Køkkenets elever og lærere har ansvaret for bespisning og servicering af skolens elever, medarbejdere, gæster og kursister samt ved arrangementer på skolen og mad ud af huset. Der lægges stor vægt på: - At maden fremstilles på basis af friske råvarer og hjemmelavede produkter. - At maden er sund og kulinarisk. - At fremstillingen er økonomisk og rationel. - At der overholdes fastsatte tidsfrister. - Menusammensætning og serveringsform. - Orden og hygiejne. - Service og kvalitet. - Sikkerhed og arbejdsmiljø. Færdigheder: Bibringe eleverne erfaringer og viden indenfor følgende områder: - Fremstilling af varme og lune retter. - Fremstilling af Fast food og smørrebrød. - Bagning af brød, boller og kager. - Anretning og afrydning. 12

14 - Opdækning og afrydning til møder og arrangementer. - Rengøring og opvask. På køkken/kantinelinjen samarbejder vi i en humørfyldt atmosfære, hvor tillid og respekt for den enkelte har høj prioritet. Lærlinge: Køkken/kantinen har caterlærlinge på forskellige trin. Uddannelsen er en del af mesterlæren, som der samarbejdes med erhvervsskolen om. Lærlingene indgår i personalegruppen og deltager i den daglige produktion i køkkenet. Lærlingene gennemfører grundforløbet på Produktionshøjskolen, hvorefter den praktiske del ligeledes gennemføres på Produktionshøjskolen, mens hovedforløbene afvikles på Food College Aalborg. Vores nystartede lærlinge vil blive tildelt meget ansvar. Vi har et samarbejde med Tech College Aalborg kørende, som består i at teste vores elever løbende for at gøre dem endnu mere fokuseret på selve uddannelsen. Samtidig vil jord til bord-princippet komme til at fylde meget i vores bevidsthed. Vi vil lære lærlingene, at mad bliver en naturlig del i deres liv og tankegang generelt. Ligeledes er det vigtigt, at vores elever bliver kulturbærere indenfor faget og inspirationskilde for de andre elever. Hygiejne og egenkontrol: Vi har fået udarbejdet en ny egenkontrol, som skal gennemgås af nye som gamle elever og medarbejdere i køkkenet. Der er ligeledes bestilt nyt arbejdstøj, så alle er reglementeret påklædte. I kantinen skal der igen være skaffere, og linjelærerne tager deres del af ansvaret og tager fat i linjens elever, hvis de ikke opfører sig som forventet. Alle medarbejdere tager ansvar og belærer de unge om, hvordan man betjener/går til bufféen, herunder mængden af mad, så vi undgår at store mængder smides ud. Mad ud af huset: Vi vil arbejde med at lave mere mad ud af huset. Det vil vi opnå dels ved kundedialog, vores høje standard og mund til mund metoden. Produktfremstilling: Vi vil fremstille vores egne produkter, salte, røgning, udskæring af ko og vildt m.m. Vi har stadig mottoet: Jo travlere og mere beskæftiget eleverne er, desto færre problemer oplever vi i dagligdagen. Vi vil sammen med underviseren arbejde mere med tværfaglig undervisning, gerne en gang ugentlig, hvor eleverne bliver undervist i køkkenet med madfremstilling og udarbejdelse af kalkulationer. Vi håber her igennem at få en dialog mellem underviseren og køkkenpersonalet om den enkelte elev og dennes færdigheder og eventuelle fremskridt eller mangler. 13

15 Indsats 2013: I køkkenet vil vi fastholde det høje tempo for at gengive erhvervslivet mest muligt. Igennem udefrakommende ordrer vil vi ligeledes tilstræbe os et varieret køkken med fokus på jord til bord-princippet. Eleverne vil i højere grad blive implementeret i planlægningen og den daglige drift. Vi vil forsætte med at fokusere på det sunde miljø og gøre køkkenlinjen til en linje med en åben og ærlig dialog TØMRER/SNEDKERLINJEN Arbejdsopgaver: Tømrerlinjen beskæftiger sig meget med vedligeholdelse af skolens bygninger, indvendigt som udvendigt. Vi påtager os også de maleropgaver, der kan forekomme her. Udover det fremstiller vi småhuse, legehuse, shelters, jagttårne, foderhuse samt andre jagtrelaterede artikler og mindre sløjdopgaver. Opsætning af de opgaver vi laver er også en del af opgaven på linjen, hvor vi har kunde kontakt. Færdigheder: Eleverne opnår færdigheder i og faglig viden omkring betjening af maskiner, el værktøjet og håndværktøjet, som bruges indenfor byggeri og anlægssektoren. Der udstedes et maskinkørekort, som bliver gældende for de stationære maskiner, der er på værkstedet. Eleverne lærer endvidere materialeforståelse, tegningsforståelse og får den generelle undervisning i sikkerhedsbestemmelser indenfor byggeområdet. Indsats 2013: Der arbejdes med elevernes trivsel, personlige udvikling og medmenneskelige forståelse. Vi arbejder ud fra, at der er plads til alle, såfremt eleven har interesse i at deltage i værkstedets arbejde. Der lægges stor vægt på de grundlæggende principper som f.eks. mødestabilitet, engagement, kvalitet og samarbejde. På den personlige del, arbejder vi med medmenneskelig forståelse, personlig stillingtagen, åbenhed og livsnysgerrighed. Kan vi så med fokus på de punkter, hjælpe til med, at de unge mennesker får en forståelse af, hvad en arbejdsgiver forlanger nu til dags. Vi forsøger at sende vores deltagere i praktik, som vil passe ind i deres uddannelsesplaner, ønsker og færdigheder. Og ud fra de ovennævnte punkter og lidt gåpåmod fra de unge mennesker, mener vi at det er nøglen til at få flere unge mennesker i gang med en ungdomsuddannelse. 14

16 Der er nu givet godkendelse til at påbegynde lærlingeforløb på tømrerlinjen i samarbejde med en lokal erhvervsskole og lokale tømrermestre. Vi er i gang med at strikke et lærlingeforløb sammen, som vil passe til de krav, vi bliver stillet overfor også som lærling. Vi vil fokusere på de basale ting som mødestabilitet og engagement. Der vil blive en del samarbejde mellem os undervisere og de andre linjer imellem, hvor lærlingen vil blive pålagt nogle ansvarsområder, som han/hun skal varetage så vidt muligt efter egen formåen. KUNSTHÅNDVÆRKERLINJEN Arbejdsopgaver: Linjens primære arbejdsopgaver dækkes af områderne, TEKSTIL og GLAS. I TEKSTIL arbejdes med design, sy mønstre, syning, strik, hækling, filt, stoftryk, broderi mv. Med de forskellige teknikker fremstilles beklædning, boligtekstil, accessoirers samt udsmykning. I GLAS arbejdes med kold-glas : Fussing (sammensmeltning) af glas i forskellige farver og mønstre og slumping (nedsmeltning i forme). I glas fremstilles figurer, fade, fliser, brænding af glasperler samt udsmykning. Derudover forekommer der perioder med tegning, maleri, smykkefremstilling og keramik m.v. Der arbejdes ordreproducerende for forskellige firmaer og butikker. Færdigheder: Eleven får mulighed for at udvikle sig kreativt samt tilegne sig grundlæggende færdigheder. På linjen har vi fokus på den sociale og faglige udvikling, arbejdsglæde, samarbejde samt at kunne arbejde og fungere som hold. Der lægges vægt på, at eleven bliver i stand til at tage vare på eget liv, tage initiativ og blive afklaret i forhold til fremtidig uddannelse og arbejde. I elevens afklaringsforløb er det af stor vigtighed, at der gøres brug af de praktikforløb, der tilbydes. Eleverne skal også bestå maskinkørekort, for at dokumenterer deres viden og kunnen med hensyn til anvendelse og sikkerhed. Indsats 2013: 1. At eleverne benytter alle muligheder for virksomhedspraktik. 2. Elevernes mødestabilitet. 3. Elevernes egen synliggørelse af eget arbejde (logbog). 4. Arbejde med elevens evne til selv at tag initiativ og ansvar. Være en aktiv medspiller i vores hverdag her på linjen. 15

17 HOBROLINJEN På Hobrolinjen bliver der lagt stor vægt på individuel planlægning, og der tages store individuelle hensyn. Vejledning og rådgivning er meget højt prioriteret. Den enkelte elev skal kunne udvikle sig i eget tempo i forhold til evner, behov og ønsker. Det er meget væsentligt at tage særlige hensyn til den enkeltes personlige forudsætning og muligheder. Der er tre ting, vi gør meget ud af at arbejde med: 1. Opbygge selvtilliden/selvværd hos den unge. 2. Bygge videre på den erfaring den unge har, dvs. starte hvor den enkelte er nu, og ikke hvor han/hun burde være. 3. Bidrage til den unges kendskab til samfundsmæssige og sociale forhold, samt træne basale færdigheder. Arbejdsopgaver: Hobrolinjen holder til i egen afdeling i forbindelse med skolen. Her har linjen base, og man arbejder med forskelligt projektarbejde i form af montage- og pakkearbejde for lokale virksomheder. Endvidere laver eleverne mange kreative aktiviteter. Linjen har desuden et tæt samarbejde med skolens øvrige linjer. Linjen deltager aktivt i skolens sociale aktiviteter, f.eks. elevråd, fællesmøder, sikkerhedsgrupper samt øvrige temadage. Der skal i årets løb arbejdes projektorienteret med samfundsrelaterede opgaver så som - hvad er en virksomhed, arbejdsmoral, virksomhedernes betydning for vores samfund, hvorfor betaler vi skat m.m. Eleverne har mulighed for at komme i praktik på skolens øvrige linjer. Alle elever deltager i differentieret undervisning i matematik, dansk og IT. Færdigheder: Gennem de mangeartede arbejdsopgaver får eleverne viden om arbejdslivets krav og deres egne muligheder for at kunne opfylde kravene. Gennem afprøvning finder den enkelte sine muligheder og grænser. Eleverne får gennem praktisk og teoretisk arbejde en mulighed for at lægge en plan for deres fremtidige liv. Eleverne får indsigt i projektfremlæggelse af eget projekt. Efter endt ophold modtager eleven et skolebevis med beskrivelse af de aktiviteter, eleven har deltaget i. Indsats 2013: Økonomi: Hvad er et budget? Hvad bruger vi pengene/lønnen til? Faste udgifter. Hvad er der tilbage? Lån og kontokort. Hvor stor betydning har mediernes reklamespots / kampagner på de unge? Hvad skal vi med opsparing, og hvad kan den evt. bruges til? Kost: Hvad spiser vi? Hvor kommer maden fra - gris, ko, fugl osv.? Tilberedning af sund og nærende kost. Tilberedning fra bunden. 16

18 Forståelse af en opskrift. Indkøb. Hvad er en varedeklaration? Behøver det at være dyrt og kedeligt at spise sundt og nærende? Hygiejne: Den personlige hygiejne. Hygiejnen i et køkken. Rengøring generelt. Almen viden/sociale medier: Hvor stor betydning har mediernes reklamespots/kampanger på de unge? FRILUFT / SPORT /NATURLINJEN Arbejdsopgaver: På Friluftslinjen arbejder vi på at give eleverne en positiv oplevelse og sans for at færdes i naturen. Eleverne udvikles personligt og socialt. Personlige grænser bliver rykket, og de lærer, at man er afhængig af hinanden. På linjen arbejdes med motion, ekstrem sport, kost og faglig viden inden for de forskellige discipliner. På sigt vil vi lave teambuildings opgaver for andre linjer for derfor senere at kunne lave lignende arrangementer ud af huset. Derudover vil der være noget arbejde med naturpleje og naturgenopretning. Vi passer skolens grønne områder og udendørsarealer. Alle deltager i skolens fælles idræt. Linjen vil lave lidt småhåndværk (knivbygning, binding af fluer og reparation af friluftsudstyr). Opsætning og nedtagning af festtelt i sommerperioden. Der sættes fokus på sport både indendørs og udendørs Færdigheder: Eleverne bliver fortrolige med at være i naturen. De vil blive oplært i at bruge forskellige redskaber indenfor de forskellige sportsgrene (eks. klatring, havkajak, kano osv.) Eleverne vil få kendskab til forskellige plante- og træarter samt spiselige ting i naturen. Eleverne vil komme til stå for kurser/opgaver ud af huset. Eleverne vil lære at bruge naturen som arbejds- og legeplads. 17

19 Eleverne får lært at bruge de forskellige havemaskiner som plæneklippere, buskryddere, hækklippere og motorsave. Eleverne vil få kundskaber i havearbejde. Eleverne vil lære at tage vare på udstyr og lave små reparationer. Eleverne vil få bedre kondition og kendskab til flere sportsgrene. Indsatsområder 2013: Vi vil gennem mere fysisk, sjov og udfordrende aktivitet sætte fokus på den enkelte elevs trivsel og velvære. Sport, som hold- og enkeltmandspræstationer, får eleven til at yde mere, og giver dem mere lyst og mod på livet. Vi vil have eleverne til at tage ansvar og ejerskab i det, vi laver på og udenfor skolen. Ved at elverne har ejerskab og ansvar for det, de arbejder med, vil de forhåbentligt også tage mere ansvar for eget liv og handlinger. Med teambuilding og instruktør i sport vil eleverne komme ud for at stå over for fremmede mennesker og skulle instruere dem i forskellige opgaver. Det giver dem autoritet og troen på, at de kan noget. De vil være nødt til at være åbne over for fremmede og skal kunne føre en samtale på en sober og tolerant måde. Elevernes ejerskab i det, vi arbejder med, vil forhåbentlig få dem at komme i skole og møde til tiden. Der vil hele tiden blive holdt fokus på dette område. Vi vil arbejde på at få flere indtjeningsmuligheder ved udendørs aktiviteter (teambuilding, teltopsætning, havearbejde og sportsaktiviteter). Desuden vil vi arbejde mere for at få elever i praktik. Når de har været stabile et stykke tid skal de ud at prøve det kræfter i det virkelige liv. Det skal helst være noget som de kunne tænke sig at arbejde med i deres " voksne liv" 18

20 ØVRIGE AKTIVITETER For at fremme de unges forståelse for demokrati og ansvar afholdes der ugentlige møder på værkstederne, linjemøder, hvor lærere og elever kan behandle alle relevante emner, som f.eks. ugens forløb, sikkerhed, elevrelaterede problemer, nye tiltag på linjen eller på skolen m.v. Idéer og ønsker viderebringes via linjens repræsentant til deltagerrådet. På linjemøderne udpeges en repræsentant og suppleant til sikkerhedsgrupperne. Endelig benyttes linjemødet til at arbejde med logbogen. Der afholdes et fællesmøde hver 14. dag, hvor alle tilstedeværende på skolen deltager. Mødet ledes af elever og medarbejdere som ordstyrere og referenter. Alle har mulighed for at få punkter på dagsordenen, og mødet bruges bredt i forhold til al kommunikation. I sammenhæng med værkstedsarbejdet - i samarbejdet med andre og efter elevønsker - arrangeres en del fællesaktiviteter f.eks. sportsstævner, studieture, foredrag, teater, biografbesøg og lejrskole m.v. I samarbejde, især i lokalområdet, benyttes private som offentlige institutioner i forbindelse med praktikforløb. Endelig vil elever kunne få tilbud om undervisning efter anden lovgivning, når skolen finder det relevant i den unges forløb. 19

21 VEJLEDNING/RÅDGIVNING Alle elever får vejledning og rådgivning i hele perioden på skolen. Læreren er den primære ansvarlige for den daglige vejledning/rådgivning. En gang om måneden udarbejdes en plan for den unge i samarbejde mellem læreren og eleven. Planen vurderes i fællesskab med skolens vejleder, der i samarbejde med den enkelte lærer og forstanderen sikrer supplerende vejledning efter behov samt opfølgning af den enkeltes plan. Som redskab i vejledningen benyttes elevens forløbsplan. I erhvervsvejledningen indgår mulighed for praktik i privat eller offentlig regi. Praktikformidlingen foregår i samarbejde mellem læreren/vejlederen, virksomheden og eleven. Ud over den individuelle vejledning/rådgivning tilbydes eleverne jobsøgningskursus og hjælp i forbindelse med udfyldelse af ansøgningsskemaer m.v. Endelig vil der være tilbud om kurser i anvendelse af Edb-baserede uddannelsesmaterialer samt orienteringsmøder om generelle uddannelsesmuligheder. Med hensyn til vejledning af Egu-elever er vejlederen og forstanderen hovedansvarlige. Vi har i år taget et nyt elevregistreringsprogram i brug. Dette indeholder skemaer til brug ved måling af realkompetencer. Realkompetence er et begreb, der sætter fokus på det faktum, at vi ikke kun lærer og tilegner os viden og færdigheder gennem offentligt anerkendte uddannelser, men også i arbejdslivet m.m. Kort fortalt kan realkompetence defineres som det, en person ved og kan. Til brug for måling vurderes ud fra fem niveauer: 1. Begynder urutineret Skal koncentrere sig om at løse forholdsvis enkle opgaver 2. Avanceret begynder rutineret - Kan løse enkle, almindelige opgaver. Arbejder erfaringsbaseret 3. Kompetent Arbejder i nogen grad selvstændigt. Foretager selv justeringer og tilrettelser i opgaveløsningen 4. Kyndig Arbejder selvstændigt. Opdager og løser uforudsete problemer 5. Ekspert Arbejder selvstændigt. Er sin egen opgaveløsning Der måles på: Generel faglig kompetence - Teknisk faglig kompetence Social kompetence - Selvtillid Endvidere arbejdes der videre med Maskinrealkompetenceafklaring for hvert værksted, som skal bevise, at eleven har fået den fornødne instruktion i at bruge de forskellige maskiner, samt at eleven forstår instruktionen. 20

22 UDSLUSNINGSSTRATEGI Udslusning fra Hobro Produktionshøjskole foregår i samarbejde med eleven, værkstedslederen og vejlederen. Skolen deltager løbende i uddannelsesmesser og åbent hus-dage på de forskellige ungdomsuddannelser. I forbindelse med disse arrangementer forberedes besøgene på den måde, at der informeres og vejledes grundigt, således at eleven kan målrette sit besøg. Skolen har mulighed for at sende eleverne i praktik i offentlige og private virksomheder i op til 4 uger pr. ½ år. Praktikkens formål kan være at afprøve elevens modenhed til at komme på arbejdsmarkedet, afprøve et specifikt fagområde eller at skabe en kontakt mellem eleven og virksomheden med henblik på senere læreplads/arbejde. Linjevis arrangeres virksomhedsbesøg, hvor man får indsigt i, hvordan arbejdet foregår uden for skolens rammer. Virksomhedsbesøg kan planlægges med henblik på oprettelse af en senere praktikplads eller i forbindelse med en afklaring til et EGU-forløb. Inden udslusning har eleven samtale(r) med vejlederen. Ved disse samtaler vurderer vejlederen sammen med eleven, om vedkommende er klar til udslusning: kan møde til tiden har flair for faget besidder positive menneskelige egenskaber kan lære teori kan lære teknik kan tåle kritik tør tage et ansvar tror på sig selv Vejlederen er også behjælpelig med at skrive ansøgning samt informere om, hvordan en ansættelsessamtale kan/skal foregå. 21