Kortlægning af julehjælpen Gennemført af Rådgivende Sociologer for Bikubenfonden, januar 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af julehjælpen 2013. Gennemført af Rådgivende Sociologer for Bikubenfonden, januar 2014"

Transkript

1 Kortlægning af julehjælpen 2013 Gennemført af Rådgivende Sociologer for Bikubenfonden, januar 2014

2 Betragtninger på tværs af undersøgelsen Fondens julehjælp dækker bredt geografisk og gives til forskellige typer af operatører, der dækker en bred vifte af målgrupper alle med behov for hjælp og støtte Flere operatører påpeger, at julehjælpen kan være en afgørende første kontakt til enkeltpersoner eller familier med behov for hjælp Mangfoldigheden af slutbrugere gør, at ikke alle kan hjælpes ved de samme tilbud, hvilket afspejles i de forskelligartede former for og kombinationer af julehjælp Ifølge operatørerne kan der ikke sås tvivl om julehjælpens effekt, hvoraf de mest omtalte effekter er de umiddelbare: økonomisk og mentalt løft og normalitet gennem inklusion i højtidens fællesskab En del af operatørerne, store som små, giver også tilbud om hjælp og støtte til slutbrugerne uden for højtiden, og når julehjælpen knyttes an hertil er der særligt gode muligheder for at opnå længerevarende effekter af julehjælpen

3 Formål Primært formål Kortlægning af Bikubenfondens egen indsats på julehjælpsområdet med henblik på at kunne prioritere den fremadrettede indsats Sekundært formål Generelt overblik over centrale aktører på julehjælpsområdet med henblik på at oparbejde viden om området

4 Metoder Deskresearch Spørgeskemaundersøgelse blandt operatører, der modtog Bikubenfondens støtte til julehjælp 2013 Interviews med 8 repræsentanter for organisationer, der modtog Bikubenfondens støtte til julehjælp 2013 Interviews med 4 slutbrugere (personer der modtog julehjælp fra organisationer, som Bikubenfonden har støttet)

5 Fordeling af fondens støtte i 2013 I alt blev 112 operatører støttet Mange operatører har modtaget et mindre beløb, mens få har modtaget store beløb 98 operatører blev støttet med beløb op til kr., mens 2 blev støttet med beløb over kr. Hovedparten af operatørerne er kirker (65 pct.) Den samlede støtte til kirker udgør 25 pct. af midlerne, mens humanitære organisationer og foreninger tildeles 61 pct. Antal organisationer fordelt på beløb Op til Antal organisationer fordelt på kategori Kirker Værested og aktiviteter - dagtilbud Krisecenter og herberg - overnatningsmulighed Humanitære organisationer og foreninger

6 Datagrundlag I alt 12 interviews med operatører og slutbrugere Spørgeskemaundersøgelse: 112 operatører modtog Bikubenfondes støtte 93 besvarede spørgeskemaundersøgelsen Svarprocent: 83% Herudover foreligger viden fra takkebreve fra fire operatører, som ikke har deltaget i undersøgelsen Bortfaldet i undersøgelsen er ikke systematisk, hvorfor spørgeskemaundersøgelsen er repræsentativ for de operatører, som har modtaget donationer

7 Hvad kendetegner operatørerne? Hvor mange år har I uddelt julehjælp? (pct.) Hovedparten har en lang tradition for uddeling af julehjælp operatører har tilsammen hjulpet slutbrugere (øvrige uoplyst) 63 Ved ikke 1-2 år 3-5 år 6-10 år Flere end 10 år operatører har tilsammen hjulpet 1375 enkeltpersoner og familier alene på baggrund af Bikubenfondens donation (øvrige uoplyst) 98 pct. af støtten direkte til slutbrugerne

8 Donationens rolle i samlet julehjælp Bikubenfondens donation udgør den primære finansiering af julehjælpen for 8 pct. af operatørerne Enkelte steder (3 stk.) finansieres julehjælpen alene via Bikubenfondens donation For omkring 88 pct. af operatørerne finansieres julehjælpen primært af andre midler end Bikubenfondens donation 72 pct. modtog også støtte fra andre eksterne donorer end Bikubenfonden Donationens andel af organisationens samlede julehjælp? (pct.) % 26-50% 51-75% % 4 8

9 Øvrig finansiering af julehjælpen Finansiering af julehjælp (pct.) Øvrigt ekstern finansiering Intern Ekstern Øvrigt Øvrigt Private donationer Donationer fra virksomheder Andre fonde Eget budget Indsamling via kampagne Indsamling via samarbejde m virksomhed Interesse- og hjælpeorganisationer Socialministeriets julepulje Kommunens julepulje og 18 midler Tilskud fra menighedsråd Legater Loger Øvrigt intern finansiering Afkast af midler Indsamling via kollekt Indsamlingsbøsser i butikker Overskud fra genbrugsbutikker Velgørenhedsarrangementer

10 Udvikling i julehjælpen og målgruppen 60 pct. oplever en stigning i antallet af ansøgninger sammenlignet med 2012, mens 10 pct. oplever en nedgang. Den gennemsnitlige stigning i antallet af ansøgere er 23 pct., mens den gennemsnitlige nedgang er 10 pct. Forklaringer på den oplevede stigning er især: allerede udsatte er blevet mere pressede økonomisk ændret socialpolitik er ved at skabe en ny gruppe fattige flere kender til muligheden for julehjælp Der er sket en stigning over en årrække, men sidste år var det cirka det samme som i år. Der er nogen reelle skæbner imellem, eller også har jeg været mere kynisk før i tiden Man møder nogen, som virkelig hænger fast i deres situation, og hvor man næsten tænker, at det er håbløst (kirke) Klientellet er blevet væsentligt yngre desværre. Jeg vil tro at gennemsnitsalderen ligger på omkring de 40 år, hvor den tidligere lå på omkring 55, så det er en meget stor forandring. Der er mange ting der spiller ind. I dag skal man have et tilhørssted for at få understøttelse, men en del af vores vil slet ikke have noget med det offentlige at gøre, og derfor har de ikke en krone på lommen (herberg)

11 Operatørernes målgrupper for julehjælpen Målgrupper Enlige forsørgere med hjemmeboende børn Børn som selvstændig gruppe (fx anbragte, indlagte, børn af indsatte, børn fra udsatte boligområder) Voldsramte kvinder og børn Prostituerede og handlede kvinder Misbrugere (alkohol/stoffer) Hjemløse Kvinder og børn på asylcenter Enlige (fx pensionister) Problematikker hos målgrupperne Økonomiske problemer Sociale problemer (fx isolation og manglende netværk) Helbredsmæssige problemer (handicaps, kroniske sygdomme, psykiatriske diagnoser) Manglende ressourcer (overskud og overblik) Personlig krise (fx ulykke, jobtab, skilsmisse og dødsfald) Operatørernes beskrivelser af målgruppen peger på, at der for slutbrugerne typisk er tale om komplekse sammenfald mellem flere af ovenstående problematikker

12 Mest anvendte kriterier for julehjælpen Kriterier (pct.) Det er typisk kirker, væresteder, krisecentre, herberg mv., der ikke har specifikke kriterier: Hjemmeboende børn Afgrænset rådighedsbeløb Sociale problemer pct. af kirkerne bruger ikke specifikke kriterier men foretager individuelle vurderinger af de enkelte ansøgeres situation Eneforsørger Helbredsproblemer (fysisk/psykisk) Overførselsindkomst På væresteder, krisecentre og herberg opereres der ikke med kriterier som sådan, da julehjælpen oftest gives som et arrangement for brugerne af stedet Ingen specifikke kriterier 25 Andet dækker typisk over: Andet Hjemløs Geografisk tilknytning til stedet (fx at høre til et sogn eller en kommune) Gæld Studerende 5 11 At være bruger på fx et værested, krisecenter, herberg eller døgninstitution

13 At komme i betragtning til julehjælp Hvordan kommer man i betragtning til at modtage julehjælp hos jer? (pct.) Kirkerne og de humanitære organisationer giver julehjælp på baggrund af en kombination Ansøgning 57 af personligt fremmøde, skriftlige ansøgninger og henvisninger fra kommunen Personligt fremmøde Kendskab til slutbruger Væresteder, krisecentre og herberg giver primært julehjælp på baggrund af kendskab til brugere og personligt fremmøde Henvisning fra kommunen Andet Andet dækker fx over telefonisk henvendelse, henvisning fra sundhedsplejerske og tilmelding til det konkrete julearrangement

14 Krav om dokumentation Kræves det at ansøgere fremviser dokumentation eller kommunens berigtigelse? (pct.) Kommunens berigtigelse 6 9 Ja, altid Krav om dokumentation På forespørgsel Godt halvdelen af kirkerne og de humanitære organisationer eller foreninger kræver dokumentation for rigtigheden af forholdene beskrevet i ansøgningen (fx årsopgørelser og bilag for faste udgifter). Enkelte væresteder, krisecentre og herberg kræver dokumentation på forespørgsel, men finder grundlæggende ikke dette nødvendigt, da det er deres brugere der modtager hjælpen typisk i form af et arrangement. Kun få kræver berigtigelse fra kommunen, men en del af ansøgerne er allerede henvist af kommunen, hvilket skal tages med i billedet.

15 Kontrol med ansøgninger Store operatører benytter omfattende og systematiseret kontrol, mens de mindre operatører primært kontrollerer oplysninger fra ansøgere, de ikke kender i forvejen Hos 11 pct. af operatørerne er socialrådgivere involveret i vurderingen af ansøgninger Der benyttes også kontrol som fx tjek af antal personer i husstanden, tjek af Facebook-profiler, medtagelse af personer med stort kendskab til lokalsamfundet i vurderingsudvalg, mv. I praksis får vi rigtig mange, som faktisk er dobbeltvurderet, fordi rigtig mange af de ansøgninger vi får kommer jo også via socialrådgivere (humanitær organisation) Nu er det jo første år, og det har været lidt af en prøvelse at sortere i ansøgningerne. Heldigvis har vi jo en del medlemmer i forvejen, som vi ved er direkte udsatte. Men de nye, dem er vi nødt til at gå ind og krydstjekke (humanitær forening) I øvrigt er folk også meget gode til selv at dokumentere. De kommer med deres årsopgørelse, alle deres regninger for medicin, og udtalelser fra lægen og kommunen. Vi kender næsten alle detaljer, og nogen gange har det også været en socialrådgiver, der har lagt et godt ord ind for en, der har haft svært ved at formulere sig selv (kirke)

16 Et system der beror på tillid Der er enighed om, at julehjælpen når først der er konstateret et reelt behov skal være et system, der beror på tillid Da ansøgerne afgiver mange personlige oplysninger, er det imod registerloven, at operatørerne udveksler oplysninger med hinanden for at forhindre snyd med julehjælpen Der er bred enighed blandt operatørerne om, at snyd ikke er et omfattende problem, og at mange år i gamet gør det relativt nemt at spotte forsøg på snyd og sortere i ansøgningerne Selvfølgelig er der misbrug. Men jeg tror dog, at det er de færreste, der ville stille sig op i en kø for at få en pose varer, hvis de ikke var nødt til det (privat initiativ) Det må være op til folks ærlighed Hvert år har vi en del, som skriver tilbage til os og siger, at de har været så heldige at få bevilliget julehjælp et andet sted fra, og at de derfor ikke skal have hjælp fra os. Sådan noget bliver man jo næsten rørt af (humanitær organisation) Det skal kontrolleres, det skal det da, men man skal heller ikke være så forskræmt, at man ikke tør hjælpe (kirke) Jeg synes egentlig, at der har været rimelig nemt at genkende dem som snyder, og jeg synes ikke at det har været et stort problem (humanitær forening)

17 Grænser for kontrol Når først julehjælpen er givet, stopper kontrollen. Der er enighed om, at kontrollen med julehjælpen må have sine grænser, men blandt nogle operatører ses tiltag for at begrænse evt. misbrug som fx: instruktioner i tilsagnsbrev om, hvad julehjælpen må bruges til påtrykt forbud på gavekort vedrørende køb af tobak og alkohol kun at udbetale kontanter mod forevisning af kvitteringer Af indlysende grunde er der størst usikkerhed forbundet med julehjælpen der, hvor julehjælpen gives som kontante udbetalinger eller checks Vi har tidligere drøftet kontrol af, hvad de køber, men det er lidt svært at administrere. Så vi har forsøgt at gøre det gældende i brevet, de modtager, at vi ikke synes det er så smart at købe spiritus og sådan (kirke) Jeg tror nogen gange, at det er godt, at det er en kurv med varer, for så er pengene øremærket, ikk? Og så synes jeg samtidig nogen gange, at man er formynderisk, for det er voksne mennesker, som selv skulle kunne bestemme. Der er lidt den der dobbelthed i det (krisecenter) I gamle dage var det sådan lidt neighbourhood watch, når man kom ud med de der julekurve. Men det er jo et spørgsmål om menneskelig værdighed vil jeg sige, og jeg tror ikke, det bliver misbrugt. Det tror jeg ikke. (kirke)

18 Julehjælpens forskellige former Praksis for uddeling af julehjælp varierer fra sted til sted, og nogle operatører kombinerer forskellige former: Kirker og humanitære organisationer giver typisk individuel hjælp i form af fx julekurv, julegave, gavekort, mm. Væresteder, herberg og krisecentre giver typisk hjælp som et arrangement for brugerne Nogle yder både individuel hjælp og afholder arrangementer Noget af vores julehjælp går til juleaften og noget går til kvinder med børn, der netop har forladt huset og skal til at finde deres egne ben (krisecenter) Det skal være individuelle gaver, men om det er gavekort, eller om de køber gavekort til børnene, eller børnene køber til hinanden, det lader vi være op til institutionen (privat initiativ) Vi holdt juleaften for vores brugere, hvor vi gjorde alt, hvad vi kunne for at gøre julen anderledes (herberg)

19 Julehjælpen som arrangement 31 pct. af operatørerne holdt et julearrangement i nogle tilfælde kombineret med individuel hjælp Et julearrangement afholdes typisk som en juleaften med traditionel julemad, hygge og dans om juletræ Antallet af deltagere varierer, men indbefatter typisk brugerne af det pågældende sted Der er forskellige motiver og bevæggrunde forbundet med julearrangementerne som fx at videregive traditioner, eller at skabe et alternativ til hjem for dem, som ikke har nogen steder at gå hen Vi ved jo udmærket godt, at i julen bliver vi alle sammen lidt bløde i knæene, og mange tænker på, hvordan det var at være hjemme hos familien Det er jo ikke fordi, de har krav på det, men det er en hjertesag for os at sørge for at give dem så hyggelig en jul som overhovedet muligt - og som dufter en lille smule af hjemlig hygge (herberg) Vores børn er ikke etnisk danske og har ikke oplevet denne her tradition derhjemme. Det er en del af vores pædagogiske opgave at formidle traditionen, og så når de bliver voksne, kan de selv beslutte, hvilke traditioner, de vil tage med sig. Som børn har de jo ikke nogen aktie i det her. De har ikke selv valgt, om de vil være muslimer eller kristne. Man er bare et barn, og så bor man i et land, hvor alle andre gør noget, men man gør det ikke selv. Vi har valgt at gøre det på denne her måde, så behøver de ikke at føle sig udenfor (ungdomscafé)

20 Den individuelle julehjælp Hvordan gives hjælpen? (pct.) Andet 39 Andet dækker bl.a. over: Kontanter eller checks (forekommer primært blandt kirker, som har et indgående kendskab til modtagerne) Julekurv 36 Legetøj til børn fra sponsor Billetter til arrangementer og aktiviteter Gavekort til kolonial 32 Udbringning af julemad til socialt udsatte, der ikke kan eller vil deltage i et julearrangement Julegaver til børn Gavekort køb af gaver En enkelt operatør uddeler hjælpen i form af et julestipendium En enkelt operatør bruger udelukkende Bikubenfondens donation på tilbud til målgruppen, der ikke er bundet op på højtiden

21 Differentiering af den individuelle julehjælp Den mest udbredte praksis er, at julehjælpen tilpasses slutbrugeren: fx skelnes der mellem enlige og børnefamilier, ligesom der tages højde for antallet af børn Særligt de små operatører, som fx kirker, har mulighed for at tilpasse julehjælpen til de enkelte familiers situation, mens en lige så individuel tilpasning ikke er mulig for de store operatører Eksempler på den differentierede julehjælp: Julekurve gives i forskellige størrelser Julehjælp gives som julekurv + et gavekort til en gave per barn Julehjælp gives som en grundsats per voksen + et tillæg per hjemmeboende barn Den individuelle hjælp gør det svært for operatørerne at udregne den gennemsnitlige hjælp per familie En forælder med et barn modtager typisk mellem kroner Vi giver julehjælp i form af julekurve med kolonialvarer suppleret med gavekort til indkøb af slagtervarer. Ud over minikurvene, der ikke indeholder gavekort, har vi to typer julekurve alt efter familiernes størrelse og børnenes alder. Uddelingen er ligelig mellem de to. Den lille kurv er på i alt ca. kr. 800,- inkl. gavekort og de store på ca. kr. 1050,- (kirke) Vi differentierer fra 500 til 1500 kr., alt efter familiens størrelse, den aktuelle situation for familien og om der er flere familiemedlemmer der søger (kirke) Det er vanskeligt at udregne julehjælpen i kr. per familie, da vi ikke beregner julehjælp per familie men per barn (fængsel) Ansøgerne fik økonomisk tilskud i julen i form af en check på 500 kr. per voksen og 350 kr. per barn (kirke)

22 Overvejelser om ændringer i julehjælpen 81 pct. af operatørerne mener, at de har fundet den ideelle måde at give julehjælp på. Særligt operatører som afholder julearrangementer har oparbejdet traditioner, de er glade for 19 pct. af operatørerne overvejer at ændre i måden, de giver julehjælp på. Overvejelserne ses hovedsageligt hos aktører, der giver individuel julehjælp Overvejelserne går bl.a. på: Øget kontrol og flere krav om dokumentation Indførsel af ansøgningsskema eller ændringer i eksisterende skema Bedre visitering for at tilgodese alle målgrupper Ændringer i målgruppen Bedre systematisering og klare ansøgningsfrister Nye måder at støtte på (fx vintertøj og soveposer) Supplere julehjælp med tilbud om familierådgivning og økonomisk rådgivning Give slutbrugerne mulighed for at vælge typen af kød i pakken eller kurven At sikre bedre geografisk spredning Vi har en snæver målgruppe, som er anbragte børn, og vi har besluttet, at vi synes de har brug for julegaver (privat initiativ) For vores målgruppe har det her været den bedste måde. Vi kunne godt have givet en kurv til de børn, der meldte sig, men så ville man ikke have fået det her fællesskab og hygge og det at de går og taler om det stadigvæk i dag. Hvem der gjorde hvad, hvem der lavede sjov og julemanden, da han kom ind. Alle de her fælles oplevelser. Så jeg synes virkelig, at man har fået meget for det beløb, der er blevet brugt (ungdomscafé) Vi kan ikke gøre det anderledes, og jeg synes at det fungerer fantastisk godt, og alle er glade. Specielt er de jo også glade for, at de kan komme tidligt hjem i juledagene (herberg) Vi har overvejet at uddele julekurve, men finder at den lille økonomiske håndsrækning, som vi yder, gør en betydelig forskel for de enkelte familier, og derfor besluttede vi på vort seneste møde i udvalget, at fastholde den form (kirke)

23 Dokumentation, viden og evaluering Der registres typisk nøgletal om ansøgninger, afslag og økonomi, mens personfølsomme oplysninger destrueres Julehjælpen evalueres årligt i forbindelse med gennemgang af regnskab her tages der fx stilling til vurderingskriterier, målgrupper og behov, former for hjælp, osv. De fleste operatører har deres viden som følge af et indgående kendskab til målgruppen og mange års erfaring med uddeling af julehjælp Operatørerne følger opmærksomt med i pressen, som er den primære kilde til viden om julehjælpen Der er intet formelt forum til udveksling af erfaringer med julehjælp, men flere operatører fortæller, at de udveksler erfaringer med julehjælp med andre operatører indenfor samme kategori Vi evaluerer hvert år de kriterier vi har fastsat for tildeling af julehjælp, og den etik der er forbundet med uddelingen. Det er vigtigt for os at sikre, at de familier, der har størst behov, kommer i betragtning (humanitær organisation) Vi holdt et møde efterfølgende og talte meget om det praktiske Vi står også overfor at skulle evaluere det en ekstra gang, hvor vi skal kigge på om budgettet holdt og hvad vi kan gøre bedre fremover (ungdomscafé) Vi er dybt afhængige af omtale, så vi følger godt med i pressen. Vi kan ikke undgå at skulle have noget faglighed med, så vi tager også til foreningens årsmøde, så vi ikke bare fuldstændig handler i blinde. Selvom vi er apolitiske, blander vi os også i debatten (privat initiativ) Hvert år sætter vi os ned og ser på, hvordan det er gået med at håndtere julehjælpen Men vi har uddelt julehjælp i mere end 100 år, så vi er ikke helt nye på banen, og derfor har vi en vis erfaring i, hvordan man gør. Det er jo lige før, at det er de andre der skal spørge os, hvordan man gør det (humanitær organisation)

24 Samarbejde omkring julehjælpen Blandt operatørerne ses mange eksempler på samarbejde omkring julehjælpen: samarbejde omkring henvisning til julehjælpen (fx med kommunens visitation, integrationsteam, sundhedsplejersker, mv.) samarbejde med andre organisationer/institutioner, der arbejder med målgruppen (fx henvises til et lokalt julearrangement, hvis nogle ikke er i stand til at tilberede maden eller der gives afslag på individuel julehjælp) I nogle mindre lokalsamfund koordineres julehjælpen formelt eller uofficielt Vi samarbejder med landsorganisationen for vores målgruppe. I praksis foregår det sådan, at vi fortæller dem løbende, hvor mange penge der er samlet ind, og så beder vi dem om at indstille til os, hvilke institutioner, der skal have (privat initiativ) Vi hjælper en del kvoteflygtninge, der er kommet hertil gennem de seneste år. Der har vi et samarbejde med Integrationsteamet i kommunen (kirke) Vi har igennem kommunen kontakt til samtlige sundhedsplejersker i de grønlandske distrikter. de sender os i begyndelsen af november en liste med navn på familien, om de er enlige eller ikke enlige og hvor mange børn der er i husstanden (humanitær organisation) Vi er utrolig glade for samarbejdet med Hillerød kommunes visitation, som sikrer berigtigelsen af modtagerne (kirke)

25 Julehjælpens effekt for slutbrugerne Operatører og slutbrugere giver udtryk for, at julehjælpen gør en kæmpe forskel og har stor effekt hos slutbrugerne På det materielle plan betyder julehjælpen bl.a. At julen kan markeres som noget særligt eller i det hele taget om man kan holde jul At forældre får mulighed for at give deres børn en gave At der kommer lidt luft i økonomien i en svær måned Effekten af julehjælpen for slutbrugerne er bl.a.: At forældre og børn oplever inklusion og normalitet - fx kan børnene snakke med, når kammeraterne snakker om jul i skolen At modtagerne føler sig set og værdsat En lille pause fra mange daglige bekymringer Oplevelsen af at høre til et fællesskab Tillid til at andre vil en det godt De interviewede slutbrugere og operatører fortæller også, at det er grænseoverskridende at bede om hjælp, når man i forvejen er flov over sin situation og helst vil klare sig selv. Det er folk, der udmærket er klar over, at de ikke har de samme muligheder som andre familier. De er pinlig klar over at deres børn går i skole, og de fortæller de om, hvordan de allerede i september ligger søvnløse om natten med ondt i maven og tænker over, hvordan de skal klare denne her jul. Julehjælpen bliver forskellen på om det bliver jul eller ej (humanitær organisation) Jeg havde ikke andre steder at gå hen, og så er det jo godt at jeg kan gå herop. Det betyder meget for mig, for ellers sidder jeg bare derhjemme og kukkelurer selv, og det er jo ikke så skide smart, for så sidder man bare og spekulerer på hvorfor skal min familie være så splittet?, og så går det fuldstændig i kage for en Det er faktisk her jeg har mine fleste venner (slutbruger) Julehjælpen giver et håb. Den udfylder og opfylder ønsket om, at andre ser dem og hjælper dem i en svær situation (kirke) Det var den bedste opringning altså. Det var sådan en lettelse, for jeg gør jo hvad jeg kan for at være en god mor Det der med, at nogen har gidet bruge tid på os, det gør at det betyder noget specielt, hvad man får i den kasse. Man føler sig værdsat eller påskønnet ved at andre har gjort en indsats for, at vi får en dejlig jul. Det er helt sikkert en følelse, man kan tage med sig, det er der slet ikke nogen tvivl om (slutbruger) Jeg tror på, at man individuelt kan tage denne her følelse med sig af, at nogen har tænkt på en (privat initiativ)

26 Forskellige målgrupper har forskellige behov Familien Typiske problemstillinger: eneforsørger, dårlig økonomi, ledighed, sociale og helbredsmæssige problemer hos børn og/eller voksne, manglende overblik Behov: holde hovedet oven vande, få luft fra bekymringer, ikke at skuffe sine børn, at blive set i en svær situation, få styrket familien, selvværd, hjælp til selvhjælp Hjælpes bedst: gennem individuel hjælp evt. kombineret med andre tilbud, der kan hjælpe familien videre Barnet Typiske problemstillinger: forældre fraværende fx pga. misbrug, vold, fængselsdom, barnet er anbragt, barnet er indlagt Behov: at blive set og hørt, normalitet, inklusion, at blive set positivt på, opmærksomhed, anerkendelse, at få en rigtig jul og en julegave, opleve traditioner Hjælpes bedst: gennem individuel hjælp (julegave) og/eller julearrangement Den enlige Typiske problemstillinger: dårlig økonomi, ensomhed, isolation, sindslidende Behov: fællesskab med andre, møde ligestillede, at blive tænkt på, hygge, ikke at blive ladt alene omkring højtiden Hjælpes bedst: gennem et julearrangement og et sted at være Gadens folk Typiske problemstillinger: dårlig økonomi, hjemløs, misbrugsproblemer, prostitueret Behov:et sted at være, overnatning, et fællesskab, at blive inviteret ind i den normalitet højtiden er for andre Hjælpes bedst: gennem et julearrangement og et sted at være/overnatte

27 Forskellige operatører kan noget forskelligt Små operatører (små budgetter) - Det lokale og individuelle kendskab Store operatører (store budgetter) - Stor gennemslagskraft De små operatører dækker typisk over kirker, væresteder, krisecentre, herberg, mv. Det store kendskab til lokalsamfundet gør det i nogle tilfælde muligt at rette julehjælpen mod personer, der ikke kan overskue at søge, men hvor det er kendt, at de befinder sig i en udsat position eller krise Har specifikke målgrupper men varierer i krav om opfyldelse af kriterier nogle opererer ikke med specifikke kriterier, men foretager i stedet individuelle vurderinger af ansøgere, hvis de ikke i forvejen er brugere af stedet Har færre midler men når tit ud til mange, da en del af operatørerne giver julehjælpen i form af et julearrangement Grundet deres størrelse kan det samtidig være begrænset, hvor store donationer de vil kunne håndtere rent administrativt. Kendetegnende for mange af de små operatører er, at de tilbyder en åben dør og et fællesskab for deres brugere året rundt Hvor de store operatører grundet deres størrelse kan opnå fordelagtige aftaler i forbindelse med julehjælpen, kan de små operatører ofte opnå stor opbakning lokalt For en del af de små operatører gælder det, at de måske ikke vil opnå længerevarende effekter af hjælpen der ydes til gengæld har de mulighed for at række hjælpen ud til de allermest udsatte i lokalsamfundet Store operatører udgøres typisk af landsdækkende humanitære organisationer Store operatører dækker ofte bredt geografisk via lokalafdelinger Mange ansøgninger nødvendiggør generelle retningslinjer og kriterier for uddeling af julehjælp, dog har lokalafdelingerne ofte kendskab til en del af ansøgerne En åbenlys fordel for de store operatører er, at de typisk kan knytte julehjælpen an til nogle mere gennemgribende tilbud til målgruppen og på denne måde tilbyde slutbrugerne et mere massivt løft med længerevarende effekter end når julehjælpen står alene De store operatører er ofte kendte, og personer med brug for hjælp vil vide, at de kan henvende sig her for hjælp, således fungerer de som fyrtårne for julehjælpen Flere af de store operatører har eksisteret gennem meget lang tid og kan således tilbyde kontinuitet og stor erfaring med julehjælp Grundet deres kendte navn og størrelse kan de store operatører opnå fordelagtige aftaler i forbindelse med julehjælpen ligesom de har nemmere ved at rejse midler til deres aktiviteter fx julehjælpen Grundet deres navn og størrelse kan de store operatører i højere grad gøre deres stemme hørt og således gøre opmærksom på julehjælpen samt præge den socialpolitiske dagsorden Stiger behovet for julehjælpen fortsat, vil de store operatører opleve kapacitetsproblemer og overveje at vige fra princippet om, at 100% af hjælpen går til slutbrugeren

28 Hvor har julehjælpen størst effekt? Effekten af julehjælpen hænger således sammen med målet for hjælpen er målet fx at hjælpe flest muligt eller at hjælpe de mest udsatte? Og er det nok, at julehjælpen skaber glæde og inkluderer i højtidens fællesskab eller skal den løfte folk ud af krise og fattigdom? Via julearrangementerne når hjælpen ud til relativt mange for en mindre donation, men det er også her man finder de målgrupper, som er mest fastlåst i deres situation Via den individuelle hjælp vil man i nogle tilfælde kunne give det materielle og mentale skub, der skal til for at hjælpe slutbrugeren til en tro på en lysere fremtid, men det er ikke altid denne gruppe, der er allermest sårbar Svaret er derfor ikke entydigt, da de forskellige målgrupper har meget forskellige behov og operatørerne hver især kan tilbyde noget forskelligt

29 Julehjælpens øvrige effekter Skabe fokus på operatørernes øvrige aktiviteter Det er også en mulighed for at vise offentligheden, hvad der foregår på området, og hvad vi kan bidrage med (dagtilbud) Skabe tilbud til grupper, som er oversete i samfundet Det er af stor betydning at gøre en indsats overfor de mennesker, som resten af samfundet normalt ikke tænker på. Det er vigtigt, at også de får en julefest, bliver mødt med næstekærlighed og føler, at der bliver tænkt på dem (værested) Minde os om, at ikke alle har det lige nemt Julehjælpen kan minde os om som gruppe og som samfund, at vi kan gøre noget for hinanden det er sådan en reminder om, at der er nogen, som ikke har (privat initiativ) Skabe tillid til samfundet og dets institutioner Det er det der med, at nogen vil dem det godt og at ikke alt er blevet koldt og hjerteløst og stil dig op i køen hos borgerhjælpen (kirke) Fungere som et skulderklap til frivillige Denne støtte, er en uundværlig støtte, der afslutter et års frivilligt arbejde, på en aldeles festlig måde, i sandhed, ikke mindst for brugerne, men også for de få frivillige der støtter brugerne med forskellige arrangementer i årets løb (værested) Præge den socialpolitiske dagsorden Jeg synes ikke julehjælp er statens ansvar, men vi oplevede alligevel så væsentlig en stigning, at staten måtte påtage sig en del af ansvaret jeg har haft skiftende kontakt med forskellige socialministre, og det er egentlig min skyld, at den pulje overhovedet er kommet, ligesom jeg kan konstatere, at de har fulgt den grænse jeg har foreslået (humanitær organisation)

30 Står julehjælpen alene? 82 pct. af operatørerne svarer, at alle eller en del af modtagerne af julehjælpen er brugere af deres tilbud resten af året 58 pct. af operatørerne svarer, at de i forbindelse med julehjælp gør opmærksom på tilbud om støtte og rådgivning- i eget eller andres regi Når julehjælpen står alene skaber den fortrinsvis stor glæde, men koblet sammen med yderligere tilbud om hjælp kan julehjælpen have vidtrækkende perspektiver Det er ikke altid julehjælpen i sig selv, der gør forskellen, men hjælpen er for en del af operatørerne en afgørende indgang til de enkeltpersoner/familier, der har brug for andre tilbud om hjælp, og som derfor kan hjælpes gennem det øvrige sociale arbejde Julehjælpen ekstremt vigtig, fordi det ofte er den første kontakt til mange af de her familier, der isolerer sig og mangler netværk. Vi har jo hjælp hele året rundt, og der bliver julehjælpen nogle gange indgangen til nogle af de andre ting, vi kan gøre Så man kan sige, at julehjælpen kan være med til at starte et forløb, som for nogen ender med familie eller mentorværksteder og måske, at de kommer i uddannelse eller job (humanitær organisation) Jeg tror ikke bare, at julehjælpen er et øjebliksbillede. Vi bruger julehjælpen til at gøre opmærksom på de andre aktiviteter, vi har, og det betyder nok så meget. Jeg har et direkte citat ude fra sognet, hvor nogen er blevet alene, og det har betydet alt for at de har kunnet holde hovedet oven vande, at de kunne komme herhen og skabe sig et socialt netværk. Og så bliver de jo faktisk tit selv aktive og hjælper andre. Det er sådan det går, og det har vi rigtig mange eksempler på (kirke) Vi gør ikke opmærksom på andre tilbud, så længe vi selv har plads. Vi må jo nok erkende, at vi er sikkerhedsnettet under sikkerhedsnettet. Det er sidste instans, så jeg fornemmer ikke at julehjælpen kan være begyndelsen til noget andet. Men det er vigtigt for os at gøre julen så anderledes og hjemlig som vi nu kan (herberg)

31 Ord der bruges om julehjælpens effekt Værdighed Føle sig værdsat Et lyspunkt Nogen har tænkt på én Normalitet Inklusion Tillid til at nogen vil én det godt Føle sig set Glæde Lettelse Selvværd En hyggelig jul Hjælp til selvhjælp Håb Opmuntring Fællesskab/samhørighed Tryghed Nogen har brugt tid på én Overskud Taknemmelighed

32 Eksempler på slutbrugere Enlig mor på kontanthjælp Sussi har to døtre, hvoraf den ene er anbragt. Hendes mand døde for to år siden og familien får psykologstøtte gennem kommunen. Efter en sygemelding mistede hun sit job og kom efterfølgende på kontanthjælp. Sussi har også tidligere modtaget julehjælp. Kommunen indstillede Sussi til julehjælp uden hun vidste det, hun blev meget overvældet over, at der var nogen der tænkte på hende. Det er en følelse hun vil tage med sig. Næste jul håber hun, at hun har fundet et job, så hun kan undvære hjælp. Enlig mor med lavt rådighedsbeløb Lone har boet alene med sin søn på 4 siden fødslen. Hun arbejder 33 t/uge, men dyr husleje efterlader hende med 1500 kr./mdr. Lone og hendes søn har haft et turbulent år og trængte til en rolig jul. Lone har tidligere modtaget julehjælp og har selv opsøgt hjælpen via internettet. Lone er meget rørt over at de har modtaget hjælp, og det betød meget, at det var en julekurv, som nogen havde lagt tid i at sammensætte. Det får hende til at føle sig påskønnet. Næste år håber hun at hjælpen er overflødig, da hun har fundet en kæreste at dele udgifterne med. Enlig mor på SU Iben er enlig mor med 4 børn, hvoraf én bor hjemme Hun er for nylig gået fra kontanthjælp til at tage uddannelsen hun aldrig fik. Hendes søn er offer for mobning og har det rigtig skidt. At være på SU gør det svært at imødekomme teenagesønnens behov, men julehjælpen gjorde det muligt at give sønnen en julegave, som han ellers ikke ville have fået. Iben har modtaget julehjælp før fra en anden organisation. Iben forudser at hendes økonomiske situation vil gøre det nødvendigt at søge julehjælp igen næste år, da hun fortsat vil være på SU. Bruger af værested for psykisk syge Magnus er er daglig bruger af værestedet. Han er gået fra at være meget isoleret til at komme her dagligt. De andre brugere af værestedet udgør hans netværk, da hans familie er meget splittet og bor forskellige steder i landet. Magnus holdt juleaften på værestedet. Det var en rigtig hyggelig aften med 44 brugere i alt. Hvis han ikke havde kunnet holde jul på værestedet, ville han have siddet derhjemme og kukkeluret og tænkt på, hvorfor min familie skal være så splittet. Så ville det hele gå i kage for ham. De andre brugere er som hans familie, og Magnus regner med igen at holde jul på værestedet næste år

Kortlægning af julehjælpen 2013. Gennemført af Rådgivende Sociologer for Bikubenfonden, januar 2014

Kortlægning af julehjælpen 2013. Gennemført af Rådgivende Sociologer for Bikubenfonden, januar 2014 Kortlægning af julehjælpen 2013 Gennemført af Rådgivende Sociologer for Bikubenfonden, januar 2014 Betragtninger på tværs af undersøgelsen Fondens julehjælp dækker bredt geografisk og gives til forskellige

Læs mere

Frivilligt socialt arbejde

Frivilligt socialt arbejde Frivilligt socialt arbejde Esbjerg Kommune 2010 [VEJLEDNING TIL ANSØGNING AF 18 MIDLER] Vejledningen beskriver ansøgningsprocedure og kriterier for tildeling af støtte til frivilligt socialt arbejde i

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Revideret og vedtaget af udvalget for Fritid & Fællesskab august 2015 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse side 1 2. Hvornår skal der søges om midler

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Undersøgelse af julehjælpen 2014. Gennemført af Rådgivende Sociologer for Bikubenfonden, forår 2015

Undersøgelse af julehjælpen 2014. Gennemført af Rådgivende Sociologer for Bikubenfonden, forår 2015 Undersøgelse af julehjælpen 2014 Gennemført af Rådgivende Sociologer for Bikubenfonden, forår 2015 Bikubenfondens ændrede praksis for uddeling af julehjælp 2013-2014 Fra mange operatører til få partnerskaber

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER

EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER 2014 EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER -analyse af stipendier uddelt i januar og august 2014 Selvværd Trivsel Stipendier Rollemodel Optimisme Analyse af effekter af uddannelses- og fritidsstipendier til

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2016 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Bornholms Regionskommune

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Bornholms Regionskommune RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Bornholms Regionskommune Indholdsfortegnelse 1. LOVGRUNDLAGET... 2 2. PULJENS FORMÅL... 2 3. HVEM KAN SØGE... 2 4. HVILKE MÅLGRUPPER RETTER STØTTEN SIG TIL...

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere

Slagelse kommunes Frivilligpolitik

Slagelse kommunes Frivilligpolitik April 2011 Slagelse kommunes Frivilligpolitik Frivilligt Socialt Arbejde 1 1 Indholdsfortegnelse Frivilligpolitik for Slagelse kommune 2 Formål med Frivilligpolitikken 2 Mål for tildeling af midler til

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Hjørring Kommunes Frivilligpolitik

Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Frivilligpolitikken et tilbud til den frivillige verden om støtte og samarbejde skal kommunen samarbejde med frivillige sociale organisationer eller foreninger. Hjørring

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra Ansøgningspuljen til uddeling af julehjælp Finanslovens

Vejledning til ansøgning om støtte fra Ansøgningspuljen til uddeling af julehjælp Finanslovens Vejledning til ansøgning om støtte fra Ansøgningspuljen til uddeling af julehjælp 2016 Finanslovens 15.75.78.10. Ansøgningsfrist den 8. august 2016 kl. 12:00 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 2 2. Ansøgningspuljens

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til uddeling af julehjælp 2015. Finanslovens 15.75.78.10. Ansøgningsfrist den 4. november 2015, kl. 12.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til uddeling af julehjælp 2015. Finanslovens 15.75.78.10. Ansøgningsfrist den 4. november 2015, kl. 12. Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til uddeling af julehjælp 2015 Finanslovens 15.75.78.10 Ansøgningsfrist den 4. november 2015, kl. 12. INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2

Læs mere

Hjørring Kommunes Frivilligpolitik

Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Hjørring Kommunes Frivilligpolitik Frivilligpolitikken et tilbud til den frivillige verden om støtte og samarbejde skal kommunen samarbejde med frivillige sociale organisationer eller foreninger. Hjørring

Læs mere

Støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18 i Lov om Social Service

Støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18 i Lov om Social Service RETNINGSLINJER September 2011 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18 i Lov om Social Service Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18

Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18 Retningslinjer for tilskud til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens 18 18-puljen 18 i Lov om Social Service har til formål at sikre et samarbejde mellem kommunen og den frivillige sociale indsats,

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Oktober 2014. Nyhedsbrev. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

Oktober 2014. Nyhedsbrev. Fattigdom i Danmark. Kære alle. Oktober 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Vi håber, at I nyder det smukke efterår og har samlet kræfter til vinteren og de lidt mørkere måneder. Samtidig betyder efteråret også, at der er gang i rigtig mange

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Ny opdeling af retningslinjerne i - Formål - Målgruppe - Principper for tildeling - Administrative principper

Ny opdeling af retningslinjerne i - Formål - Målgruppe - Principper for tildeling - Administrative principper Ny opdeling af retningslinjerne i - Formål - Målgruppe - Principper for tildeling - Administrative principper Tidligere retningslinjer Foreslåede retningslinjer Det nye er Forenkling i overskrifter, der

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

En Ny Chance Konceptbeskrivelse og erfaringsopsamling

En Ny Chance Konceptbeskrivelse og erfaringsopsamling 301112 En Ny Chance Indholdsfortegnelse: 1. En Ny Chance er en ny chance for familien 2. Hvem henvender En Ny Chance sig til? 3. Gruppesamtaler og ferieaktiviteter er kernen i En Ny Chance 4. Organisering

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Palle alene i verden Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles Værn 1 Kvalitativt studie 20 personer 30

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk KORT OM BLÅ KORS blaakors.dk Alle mennesker har lige høj værdi Behovet for hjælp er stort Vi hjælper mennesker i nød Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som har eksisteret i Danmark siden

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Retningslinjer og vejledninger

Retningslinjer og vejledninger Click here to enter text. Retninger og vejledni ng «ed ocaddressci vilcode» Retningslinjer og vejledninger Tildeling af økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde i Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Information om ansøgning om støtte fra 18 midlerne 2013 i Randers Kommune

Information om ansøgning om støtte fra 18 midlerne 2013 i Randers Kommune Information om ansøgning om støtte fra 18 midlerne 2013 i Randers Kommune Velkommen til Randers Kommunes informationssider om økonomisk støtte fra 18 midlerne til frivilligt socialt arbejde. Der er tale

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere

Unges fællesskaber. En interviewbaseret undersøgelse af unges fællesskaber og fællesskabsorienteringer

Unges fællesskaber. En interviewbaseret undersøgelse af unges fællesskaber og fællesskabsorienteringer Unges fællesskaber - Mellem tryghed og spænding En interviewbaseret undersøgelse af unges fællesskaber og fællesskabsorienteringer Maria Bruselius-Jensen og Niels Ulrik Sørensen Formål..at tegne et billede

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 Formål: At vække interessen hos børn og unge på Østerbro for lokalt demokrati og vise dem deres muligheder for indflydelse herpå, forhåbentlig også i forhold

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015 Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af

Læs mere

Ansøgningsskema 2014 om støtte til frivilligt, socialt arbejde

Ansøgningsskema 2014 om støtte til frivilligt, socialt arbejde Aalborg Kommune giver tilskud til frivilligt, socialt arbejde jf. Servicelovens 18 og Aalborg Kommunes retningslinjer. Der kan søges to gange om året: Den 15. oktober og den 15. april. Foreninger, der

Læs mere

Fundraising En inspirationsguide til, hvordan du lettets søger midler til dit ungdomsråd

Fundraising En inspirationsguide til, hvordan du lettets søger midler til dit ungdomsråd Fundraising En inspirationsguide til, hvordan du lettets søger midler til dit ungdomsråd Udarbejdet af Guide til fundraising Hvad gør man, hvis man har en god idé, men ingen penge? Det skal denne guide

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Vejledning til ansøgning om økonomisk tilskud til en frivillig social indsats fra 18 puljen

Vejledning til ansøgning om økonomisk tilskud til en frivillig social indsats fra 18 puljen Vejledning til ansøgning om økonomisk tilskud til en frivillig social indsats fra 18 puljen En frivilligt social indsats er, når der ydes en ulønnet og utvungen indsats med et socialt sigte, og når indsatsen

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Retningslinjer for Den Rullende Kagemand

Retningslinjer for Den Rullende Kagemand Retningslinjer for Den Rullende Kagemand Indhold Retningslinjer for Den Rullende Kagemand... 1 Introduktion... 3 Baggrund for projektet... 3 Hvem gør hvad?... 4 Behandling af ansøgninger... 4 Fødselsdagspakkens

Læs mere