KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Elev Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Elev Skole 124 Elever 84,9% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 8,1% Af skolens elever har dansk som andetsprog Elev Skole Høvej Lystrup Tlf.: Skoleleder: Jens Mathiasen jenma@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Elev Skole er med sine 124 elever pr. 1. august den mindste af de 49 kommunale skoler i Aarhus og har seks klassetrin med en gennemsnitlig klassekvotient på 22 elever. Der er overskud i hverdagen og muligheden for faglig indlæring er god. På grund af skolens størrelse og antallet af elever er skolen meget overskuelig for både elever og personale. Alle kender hinanden godt, hvorfor hverdagen er præget af stor tryghed for børnene. Der er desuden et samarbejde på tværs af klasserne og et stort fokus på fællesskabet i både undervisningsdelen og i fritidsdelen, hvilket gør, at alle får en god oplevelse af, at de hører sammen og sagtens kan få glæde af hinanden, selv om de ikke går i samme klasse. Vi har således blandt andet tværfagligt emnearbejde flere gange årligt, ugentlige fællessamling og sportslige aktiviteter, der knytter alle sammen i et fællesskab. Desuden har vi venskabsklasser på skolen, hvor eleverne er sammen på tværs af deres klasser med både fagligt og socialt indhold. Børnene nyder i høj grad også af det tætte samarbejde mellem skolen og fritidsordningen og placeringen af de to institutioner, hvor vi forsøger at give børnene en oplevelse af, at de to sider af deres tilværelse hænger sammen. Elev Skole tilbyder skolegang til elever fra børnehaveklasse til og med 5. klasse, hvor de yngste befinder sig i skolens indskolingsfløj, men 3. til 5. klasse undervises i den gamle hovedbygning. Hårup Skole fungerer som overbygningsskole for eleverne fra Elev Skole, når de går ud af 5. klasse, hvor der dannes der helt nye klasser for alle eleverne. Det bliver bevidstgjort for alle eleverne gennem årene, at de har en parallelklasse på Hårup Skole, hvorfor der helt naturligt er et tæt samarbejde på tværs af klasserne, for at børnene så hurtigt som muligt kan lære sine fremtidige klassekammerater at kende. oplever som følge af udbygning af og tilflytning til lokalområdet et pres på de fysiske forhold i disse år. Vi oplever, at have klasser med mange elever og på enkelte årgange er der flere klasser. Det medfører, at der ikke er lokaler nok på skolen, hvilket f.eks. gør det svært at efterleve vore pædagogiske tanker omkring fleksibel holddannelse. Det har senest vist sig ved, at skolens gynmastiksal er blevet omlagt til et multirum hvori der kan forgå forskellige aktiviteter. Det har visse fordele, men giver begrænsninger i hverdagen når vi mangler lokaler til bevægelse. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Samarbejde mellem SFO og hhv. dagtilbud og klubben, så der skabes sammenhængende og gnidningsløse overgange. Elevtrivsel, herunder modbning og overvægt. Skole-hjem samarbejde, herunder kommunikation. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Sammen med dagtilbudene har vi optimeret besøgsdage for børn - overleveringssamtaler.samme procedure for samarbejdet med andre dagtilbud end det lokale. Der er afholdt evalueringsmøde med de lokale dagtilbud og lavet aftaler for det kommende år. Vi laver forløb med Fritidsklubben Lanternen i Hårup i forbindlelse med børnenes overgang til klub. Indført samarbejdsmøde med kommende 0. klasses forældre med fokus på det god samarbejde mellem skole og hjem samt forældrene imellem. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Større tryghed for børnene og tryghed hos forældrene til børn der kræver en særlig indsats i overgangen. Det rigtig vigtigt med overleveringssamtaler. SFO indsats med at lave miniklub har været medvirkende til at flere 4. klasse børn er i SFO og dermed kan vi motivere dem til at fortsætte i klubben. Det er fortsat dog en udfordring at få alle børn med til besøg i klubben. Det er en udfordring at ikke alle børn skal videre til Hårup efter 5. klasse og derfor ikke går i klub i Hårup i 4. klasse - ydermere er der blevet færre busafgange mellem Elev og Hårup. Mere klarhed for forældrene i forhold til skolens forventninger til dem som forældre. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Af skolerne værdigrundlag fremgår det, at skole og forældre arbejder målrettet på at skabe et trygt og godt samarbejde, som foregår i åben dialog. På Elev Skole har vi stor forældreopbakning til at støtte op om barnets trivsel, udvikling og læring. har en overskuelig størrelse, og vi(ledelse og medarbejdere) møder ofte forældrene på skolen. Der er derfor kort vej fra at hilse på forældrene i det uformelle rum: om morgenen/i SFO til at aftale et mde vedr. deres barn eller blot høre hvordan det går. Denne form for synlig ledelse arbejder vi bevidst med. I alle vores klasser arbejder vi med ugeplaner, der har til hensigt at sikre en hæj grad af information til forældrene om deres barns skolegang. Dette mener vi giver gode muligheder for forældrene for at tage del i deres barns skolegang. På børneniveau har vi en differentieret tilgang til børn, og tror på, at børn gør det rigtige, hvis de kan. Dette gælder også på forældreniveau. Vi arbejder som ledelse og medarbejdere på at udtrykke vores forventninger tydeligt, hvorfor der opstilles skriftlige mål ved møder, hvor ledelsen deltager. Ift. skole-hjem samtaler afholdes der hvert forår en samtale pr. barn hvor elevplanen drøftes. Herudover afholdes der hen over året behovssamtaler, således at de familier, der har brug for adskillige samtaler, får det, og de familier, der ikke har brug for flere samtaler, får den ene. Der er forældreråd i alle klasser. Der er ligeledes et forældreråd i SFO, som giver sparring til det daglige arbejde og deltager i arrangementer.vi bruger intranettet som platform til kommunikation mellem skole og hjem. Forældretilfredshedsundersgelsen er et redskab som vi aktivt bruger til at kvalificere vores praksis. Som resultat ser vi, at... Vi ser at mange forældre ofte færdes på skolen og har tæt kontakt med medarbejderne. Vi oplever at lokalsamfundets skole skaber fælleskab og på Elev Skole er der plads til alle - de børn, der har det svært udvises der forståelse overfor - man kender hinanden fra mange sammenhænge og hjælper hinanden. Vi har hyppig kontakt og tæt samarbejde med skolepsykolog, sundhedsplejerske m.fl. Forældrene inddrages i planlægning af forældremder, arrangementer mm. Vi ser, at forældrene hyppigt bruger intranettet og den personlige kontakt til kommunikation med skolen. Forældretilfredshedsundersgelsen drøftes i personalegrupperne, i skolebestyrelsen og i SFO forældreråd, hvorefter disse interessenters fokusområder bringes videre i det daglige arbejde. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 87,3% 84,7% 85,3% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 83,1% 76,8% 83,0% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 46,8% 58,5% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 79,8% 88,2% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 96,2% 90,8% 88,4% 79,7%...SFO samlet set 92,3% 93,3% 92,6% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... På skolerne i Elev og Hårup har vi i dele skoleåret tilrettelagt undervisningen med en ugentlig undervisningsdag arrangeret som fagfordybelsesdag, hvilket kort fortalt er en dag, hvor både børn og voksne en hel dag fordyber sig i et fag med den samme lærer/pædagog. På skolerne i Hårup og Elev har vi også særligt fokus på, hvordan vi samlet set udnytter de muligheder, der er for, at vi internt og på tværs af de to skoler fortsat er i faglig og organisatorisk udvikling. Et sådant fokus kræver nogle gode rammer for, hvorledes denne udvikling kan finde sted. For at sikre både at lærerne kan mødes og ved hvad de skal mødes om, har skolerne derfor fælles mødekalender og undervisningen på de to skolen slutter derfor kl Indtil kl afholder lærerne de møder, der kræver fælles tilstedeværelse med deres kolleger. For at sikre en klar og tydelig struktur omkring skoledagens begyndelse og for at løfte eleverne læseniveau, har vi indført læsebånd Som resultat ser vi, at... Der eksperimenteres med en ny organisering af undervisningens indhold.der gøres erfaringer med en ny organisering af undervisningens arbejdsformer. De fysiske rammer for undervisningen udvides. En bevægelse mod mere fælles forberedelse. Lærernes og pædagogernes faglige blufærdighed mindskes. Lærerne og pædagogerne i højere grad inspirerer hinanden til at afprøve nye arbejdsformer. Vi oplever, at skolernes to kulturer beriger hinanden. Overgangen fra Elev Skole til Hårup Skole er tryg og udviklende. Muligheden for at knytte nye venskaber på årgangen øger det enkelte barns sociale trivsel. Vi har på skolen en rolig og struktureret start på dagen, og vi løfte vores elevers læseniveau. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning - - 6,7 Dansk skriftlig retskrivning - - 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling - - 6,6 Dansk skriftlig orden - - Dansk mundtlig - - 7,9 Matematik færdigheder - - 7,4 Matematik problemløsning - - 6,5 Engelsk mundtlig - - 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig - - 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig - - 7,7 Tysk mundtlig - - 6,2 Fransk mundtlig - - 7,3 Historie mundtlig - - 7,5 Samfundsfag mundtlig - - 7,3 Kristendomskundskab mundtlig - - 7,8 Biologi skriftlig - - 7,2 Geografi skriftlig - - 7,5 Mundtlig matematik - - 7,2 Tysk skriftlig - - 8,1 Fransk skriftlig - - 6,5 Samlet gennemsnit ,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog ,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag ,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag ,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne. 30,0 22,5 I pct. 15,0 7,5 0, Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 80,8% 63,0% 73,3% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 91,7% 85,2% 93,8% 92,5% 1. klassetrin 87,0% 84,0% 93,3% 91,1% 2. klassetrin 95,5% 100,0% 87,0% 93,0% 3. klassetrin 81,3% 90,0% 76,2% 94,5% 4. klassetrin 92,9% 92,3% 85,0% 92,7% 5. klassetrin 88,9% 81,8% 92,3% 91,9% 6. klassetrin ,8% 7. klassetrin ,4% 8. klassetrin - - 0,0% 87,5% 9. klassetrin ,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang ,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter ,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang ,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Vi har på skolen fokus på bevægelse både i undervisning og fritidsdel. SFO er ved, at blive certificeret som IdrætsSFO. Et tiltag der giver personalet yderligere viden i forhold til at udordre alle børn fysisk, og som samtidig har fokus på trivsel og sundhed. Forløbet afsluttes inden udgangen af Disse kompetencer tænkes ind i forhold til bevægelse i den fremtidige skoledag. Vi bruger skolens udearealer og skolens nyindstandsatte multirum. Der er fokus på sund kost og bevægelse både i daglidagen og ved temauger og fordybelsesdagedage. Der arbejdes med børnenes trivsel i større og mindre grupperinger. Der arbejdes med det enkelte barns behov og at udfordre børnene. Som resultat ser vi, at... Vi ser øget bevidsthed hos SFO personalet. Der arbejdes med pædagogisk idræt, som tilgang til aktiviteterne - hvor der er et fysisk, et psykisk,et kognitivt og et socialt fokus 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 89,8% 90,5% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 100,0% 92,0% 100,0% 97,1% 1. klassetrin 95,7% 84,0% 100,0% 96,6% 2. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 90,5% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,1% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,3% 6. klassetrin - - 0,0% 99,0% 7. klassetrin - - 0,0% 98,2% 8. klassetrin ,3% 9. klassetrin ,0% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 100,0% 100,0% 95,0% 94,0% 5. klassetrin 83,3% 100,0% 92,3% 92,9% 6. klassetrin ,8% 7. klassetrin ,1% 8. klassetrin ,4% 9. klassetrin ,6% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 93,6% 5. klassetrin 88,9% 100,0% 100,0% 93,3% 6. klassetrin ,2% 7. klassetrin ,8% 8. klassetrin ,9% 9. klassetrin ,8% 10. klassetrin ,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,6 4,1 3,4 3,3 0,3 0,6 0,4 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,0 5,1 5,7 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 10,0 9,8 9,4 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 5,0% 4,9% 4,7% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 31% 27% 34% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 15,3% 11,8% 8,8% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 70,8% 81,5% 76,5% 82,2% 1. klassetrin 65,2% 68,0% 90,0% 80,8% 2. klassetrin 72,7% 65,2% 100,0% 85,7% 3. klassetrin 62,5% 65,0% 66,7% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 100,0% 61,5% 35,0% 40,2% 5. klassetrin 100,0% 36,4% 46,2% 46,6% 6. klassetrin - 0,0% 0,0% 57,4% 7. klassetrin ,7% 8. klassetrin ,9% 9. klassetrin ,3% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 0,0 4,0 14,3 11,7 6. klassetrin 0,0 0,0 0,0 17,2 9. klassetrin ,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin ,7% 8. klassetrin ,9% 9. klassetrin ,6% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin ,4% 8. klassetrin ,6% 9. klassetrin ,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne ,7% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) - - 0,0% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... På Elev Skole er det en grundantagelse, at de relationer og samværsformer det enkelte barn indgår i har stor betydning for, hvorledes barnet udvikler sig fagligt og socialt, og vi har derfor fokus på det, der skal rummes i, før vi har fokus på dem, der skal rummes. Dette kommer særligt til udtryk på fire omrder: 1) Læreren og pædagogen som leder af klasserummet. 2) Børn gør det rigtige, hvis de kan. 3) Overgangen mellem fritid og undervisning. 4) Fællessamlinger for hele skolen Som resultat ser vi, at... 1) Alle elever på Elev Skole er en del af klassens fællesskab. Ingen elever fra Elev Skoles distrikt modtager undervisning i et specialklassetilbud. En bevægelse mod, at skolens pædagogiske personale sætter deres egen praksis på spil, når der drøftes udfordringer i dagligdagen.det pædagogiske personale fokuserer på det, de selv kan ændre. Ledelsen bliver en konstruktiv samarbejdspartner, når noget er svært. 2)Alle elever på Elev Skole er en del af klassens fællesskab. Det pædagogiske personale føler arbejdsglæde ved at være klædt på til arbejdet med børn, der er særligt udfordret. Vores elever føler sig anerkendt, værdsat og forstået. 3) Både børn og voksne ved, hvad der forventes af dem. Undervisningen starter og slutter til tiden. Konflikterne er små. 4)Små og store elever trives sammen. Både børn og voksne respekterer skolens regler og passer på skolen 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin ,2% 97,7% 1. klassetrin ,0% 97,7% 2. klassetrin ,0% 98,4% 3. klassetrin ,2% 98,8% 4. klassetrin ,0% 98,3% 5. klassetrin ,0% 98,5% 6. klassetrin - 0,0% 0,0% 99,2% 7. klassetrin - 0,0% 0,0% 98,8% 8. klassetrin - 0,0% 0,0% 99,1% 9. klassetrin - 0,0% 0,0% 98,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 79,6% 81,1% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 74,5% 63,3% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 57,1% 76,9% 55,0% 73,1% 5. klassetrin 55,6% 70,0% 53,8% 70,9% 6. klassetrin - 0,0% 0,0% 71,2% 7. klassetrin - 0,0% 0,0% 69,3% 8. klassetrin - 0,0% 0,0% 71,9% 9. klassetrin - 0,0% 0,0% 72,0% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 87,5% 96,3% 100,0% 96,5% 1. klassetrin 91,3% 96,0% 93,3% 95,0% 2. klassetrin 100,0% 95,7% 95,7% 96,4% 3. klassetrin 93,8% 95,0% 85,7% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 71,4% 53,8% 85,0% 88,1% 5. klassetrin 83,3% 72,7% 84,6% 91,2% 6. klassetrin - 0,0% 0,0% 94,8% 7. klassetrin - 0,0% 0,0% 95,7% 8. klassetrin - 0,0% 0,0% 96,6% 9. klassetrin - 0,0% 0,0% 97,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 80,8% 72,0% 69,7% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 8,3% 6,8% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen for Skolerne i Elev og Hårup takker for de fremsendte rapporter og håber fremadrettet på rapporter som endnu tydeligere påpeger de vigtigste punkter, der kan arbejdes videre med. Vi oplever at rapporterne som statistiskmateriale udfordres af det lave antal samlede besvarelser. Dette giver at udslaget fra enkelt personer kan give store udsving i de samlede tal der opgøres procentvis. På denne baggrund er rapporterne evalueret og herunder kommenteret. Skolebestyrelsen ser med gælde på den gode tilslutning til SFO, en APV over middel, at store og små trives sammen, det lille sygefravær og det lille brug af vikarer samt det generelle gode samarbejde. Skolebestyrelsen ser med bekymring på stigning i andelen af overvægtige, overrepræsentationen i forhold til sigtelser, den forholdsvis store andel af børn som drikker alkohol, talfærdigheder som ligger under kommunes gennemsnit og manglen på faglærere. Skolebestyrelsen ser store forskelle mellem de velfungerende klasser og de klasser som fungerer mindre godt. Specifikke noter taget på baggrund af rapporterne: ELEV SKOLE: bør dækkes bedre ind i forhold til ansatte faglærer med matematik som linjefag. Årsagen er rapportens udsagn om dalende matematiske færdigheder for specielt 3. klassetrin. s ledelse bør kigge ind i rapportens udsagn om manglende motivation af eleverne på 3. klassetrin. Samarbejdet med dagtilbuddet omkring sundhed bør styrkes. Årsagen hertil, er rapportens udsagn om et stigende antal overvægtige børn i de mindste klassetrin. Skolebestyrelsen vil prioritere ovenstående udfordringer efter vigtighed og målrettet arbejde på operative løsninger. Vi ser frem til, at B&U bidrager med redskaber og metoder til løsning af udfordringerne samt tager aktivt del i løsning af de konkrete udfordringer i de mindre velfungerende klasser. Endelig forventer skolebestyrelsen at B&U aktivt deltager i de relevante samarbejdsfora herunder 115-møder også i Elev Hårup skoledistrikt selvom problemerne ikke altid er så synlige som i andre skoledistrikter. Derudover har skolebestyrelsen noteret de manglende retningslinjer for færdselslære og specialundervisning som den manglende miljøhandlingsplan. Skolebestyrelsen forslår at målsætningen løftes i forhold til kommunikationen med forældregruppe. 32 KVALITETSRAPPORT