KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Søndervangskolen

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Søndervangskolen 333 Elever 35,1% Af distriktets elever 20 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 91,3% Af skolens elever har dansk som andetsprog Søndervangskolen Søndervangs Alle Viby J Tlf.: Skoleleder: Rani Hørlyck rah@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Intro her er vi Søndervangskolen er en absolut ambitiøs og udviklingsorienteret folkeskole, der ligger på toppen af Viby Syd i Aarhus Kommune. Vi har ca. 340 dejligebørn fordelt på klassetrin og ca. 80 dygtige og engagerede medarbejdere. Cirka 90 % af vores børn har en anden etnisk baggrund end dansk fordelt på op mod 20 forskellige nationaliteter. Det ser vi som skolens allervigtigste styrke og ressource. Vi har været heldagsskole siden Det betyder, at alle vores børn er på skolen hver dag fra kl (onsdag 8-14). Vi synes, det er et godt og stærkt skolekoncept, fordi det matcher vores børnegruppes forskelligartede behov. Med heldagsskolen har vi skabt en hverdag for eleverne og medarbejderne, hvor: - vi har fokus på trivsel, fællesskab og faglighed, - vi har en meget tæt dialog med forældrene, - medarbejdere og ledere trives i et tværfagligt og innovativt miljø og - vi har et intensivt samarbejde med andre faggrupper omkring det enkelte barn. Heldagsskolen har givet gode målbare resultater i forhold til børnenes faglige udvikling, forældretilfredsheden og en stigning de seneste år i antallet af nye børn i børnehaveklasserne. Grundlag, tilgang og filosofi... Søndervangskolens vision er (...) at skabe vindere i fremtidens globale verden. På Søndervangskolen skal vi give eleverne det bedst mulige fundament for, at de kan skabe sig et godt liv. Det gælder både i forhold til uddannelse, arbejde og forsørgelse samt sociale relationer, venskaber og familie. Vore elever skal have stærke faglige kundskaber, en høj social kompetence samt en god sundhed. De skal kunne samarbejde i team, hvor udgangspunktet er forskellige sprog, kulturer, etnicitet, religioner, aldre og køn. Søndervangskolen har derfor et helhedssyn på det enkelte barn. Det betyder, at vi aktivt samarbejder med de ressourcer, som omgiver barnet i hverdagen. Det gælder forældre, familier, fritid og andre relevante samarbejdspartnere i netværket. Søndervangskolens elever skal være kompetente medborgere i fremtidens multikulturelle samfund, som er kendetegnet ved en øget internationalisering i en globaliseret verden. Vores grundlag tager derfor afsæt i interkulturelle læringsprocesser, som understøtter den enkeltes identitet i en interaktion kulturerne imellem.vores mission er at opfylde formålsparagraffen og den øvrige del af folkeskoleloven. Vores mission er også at medvirke til at fremme Århus Kommunes overordnede værdier og at udmønte Børn og Unges egen vision og mission i praksis. Børn & Unge har formuleret Den røde tråd, som er udgangspunktet for vores tilgang til at løse opgaven som folkeskole i kommunen Søndervangskolen er en multikulturel skole, hvor vi respekterer hinandens forskellighed. Vi betragter derfor forskelligheden som en nødvendig ressource, der styrker udviklingen af børnenes faglige og sociale kompetencer i skolens læringsrum. Vores skole bygger på følgende fem værdier: 1) Læring - Vi vil skabe læreprocesser, der udvikler elevernes faglige og sociale kompetencer, 2) Empowerment - Vi vil udvikle eleverne til selvstændige, kompetente og myndige mennesker, 3) Teamspirit - Vi tror på, at stærke fællesskaber giver en synergieffekt og 4) Originalitet - Vi vil skabe en skole, hvor nytænkning sætter mennesker i bevægelse, 5) Ambition - Vi vil stræbe efter at være blandt de bedste Lokal Udviklingsplan Følgende 7 strategier er i samarbejde med områdechef, Tina Maagaard udvalgt: 1) Styrket kommunikation ved positiv storytelling, 2) Øget forældredialog & - empowerment, 3) Trivsel & udvikling, 4) Faglig kvalitetsudvikling & dokumentation, 5) Søndervangskolen som lokalt kraftcenter, 6) Effektiv resurseudnyttelse og 7) 95% målsætningen. For hver strategi er der opstillet mål, indikatorer og indsatser/handlinger for arbejdet for Søndervangskolens mission og vision skal udfoldes gennem disse syv strategier. s ansatte...vi vægter gode rammer for vores ansatte. Vores store administrationsafsnit er pt. under ombygning mhp. etablering af nye forberedelses og arbejdspladser til vores lærere 42 lærere og 14 pædagoger, således vi som én af de første skoler i Aarhus Kommune har dette på plads, når den nye skolereform træder i kraft pr. 1. aug Med denne løsning bliver vi ligeledes i bedre stand til at matche visionerne i den nye reform samt understøtte kravet om øget tilstedeværelse af det pædagogiske personale (jf. den kommende Aarhusaftale 2). De nye og indbydende rammer har til formål at bidrage til udvikling af kompetente og innovative arbejdsfællesskaber såvel individuelt som sammen. For ydermere at styrke lærerne og pædagogernes digitale undervisningskompetencer og samtidig understøtte vores ipad strategi har det pædagogiske personale i maj fået udleveret hhv. en Mac Book PC samt en ipad. Endvidere er alle klasselokaler er udstyret med store 70 tommer LED skærme forsynet med Apple TV, således indretningen af klasseværelserne understøtter skolens ipad strategi Læringsprogram 1:1 - ipad & Technology, ifm. Søndervangskolens udlevering af ipads til samtlige elever 340 på klassetrin i september. Foruden arbejdspladserne indgår også diverse mødefaciliteter, loungeområde og stillerum og et flot Læringscenter renoveret i Ligeledes etableres en ny fælles administration til skole, Dagtilbud og FU ledelse som en del af byrådsbeslutningen af 19. december Etableringen sker medio april KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: 95%-målsætning & det faglige niveau (Dokumentation) Forældreempowerment (stabilisering, forankring & medborgerhus) Trivsel & sundhed (APV, elevtrivselsundersøgelse) Fortsat økonomisk stabilisering OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Som udgangspunkt vil de ovenfornævnte udviklingspunkter 1-3 være omfattet af den Handlingsplan, som Søndervangskolen har udarbejdet i samarbejde med OC (områdechef) og Pædagogik og Integration ifm. med det Kvalitetstilsyn, som skolen fik i på baggrund af de faglige resultater. Et tilsyn, der resulterede i en efterfølgende byrådsbeslutning i Aarhus Kommune om at igangsætte et fokuseret udviklingsarbejde på skolen. I forhold til udviklingspunkt 4) Fortsat økonomisk stabilisering Efter en periode med større negative regnskabsresultater og dermed en større oparbejdet gæld til følge, har skolen haft et stærkt og nødvendigt fokus på at få vendt denne udvikling. De seneste år har Søndervangskolen derfor arbejdet fokuseret på at stabilisere økonomien og afdrage på gælden. Gennem en stram styring og prioritering af ressourcerne er der samtidig skabt grundlag for at udvikle Søndervangskolen i henhold til strategierne og målene beskrevet i skolens Lokale Udviklingsplan (LUP). RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 5 KVALITETSRAPPORT Udviklingspunkt Ad 1): 1a - En generel og markant udvikling i hhv. kommunale- som nationale testresultater gennem de senere år, 1b - Afgangsprøverne stigning i perioden med 1,4 karakterpoint. Udviklingspunkt ad 2): 2a - Forældretilfredshed Søndervangskolens har den højeste svarprocent i (80%), 2b - Det længe ventede Medborgerhus ser nu ud til at blive en realitet. De endelige tegninger forventes at ligge klar primo 2014, hvorefter selve projekteringsfasen forventes at vare 2014 ud. Selve byggeperioden forventes at påbegyndt primo 2015 med et forventes Medborgerhus klar til indtagelse primo Udviklingspunkt ad 3): 3a Elevtrivsel: Stor Trivselsdag : Der er overordnet set tale om et fint resultat for skolen som helhed, dog med variationer fra klasse til klasse. På en lang række vigtige områder ligger Søndervangskolen over kommunegennemsnittet. Undersøgelsen viser fx, at langt de fleste elever, har det godt hos os og er meget glade for deres skole, Søndervangskolen. Undersøgelsen viser dog også, at der er nogle få områder, som vi kan/skal blive bedre til. Det vil derfor være forskelligt, hvordan der skal følges op - på klasseniveau. Som noget nyt bruges en skabelon til opfølgning af de enkelte klasseresultater som hvert klasseteam afleverer til ledelsen. Skabelonen er: 1) Hvad hæfter I jer særligt ved ift. klassens resultater? (hovedpointer), 2) Indkreds og udvælg 2 udviklingszoner, 3) Hvordan vil I inddrage hhv. elever og forældre i opfølgningsprocessen? 4) Hvilke konkrete handlinger vil I gangsætte med afsæt i de valgte udviklingszoner i tidsrummet fra nu og frem mod næste Store Trivselsdag (okt. 2014)? På et Skolebestyrelsesmøde drøftes det samlede skoleresultat. De enkelte klasseresultater blev lagt på de enkelte klassers ForældreIntra med et følgebrev. Udviklingspunkt ad 4) Med udgangen af har Søndervangskolen som forventet fået afviklet den resterende del af sin gæld. Det betyder, at Søndervangskolen herefter igen kan prioritere hele sit budget i forhold til kerneopgaven og dermed, hvordan skolen kan skabe det bedst mulige skoletilbud for skolens elever.

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... At intensivere den af skolen fastsatte strategi Øget forældreinddragelse og empowerment (Jf. L.U.P) gennem målrettede indsatser, der medvirker til at styrke forældrenes kompetencer, således de bliver i stand til at støtte deres børn og give dem den nødvendige opbakning ifht. læring, trivsel og udvikling. Det sker via en anerkendende tilgang og et ressourcesyn over for forældre og med et særligt fokus på nye og moderne samarbejdsformer i form af dialog og opbygning af gode relationer mellem skole og hjem gennem formelle og uformelle fora. For at styrke indsatsområdet yderligere har skolen i flere år haft ansat en skole-hjemvejleder i en projektstilling, der i samarbejde med henholdsvis ledelsen, lærere og tosprogede lærere har udviklet nye tilgange og metoder i skolehjemsamarbejdet. Den funktion er nu overgået til almen drift. Derudover er vi i skoleåret 2009/10 overgået fra klasselærer til kontaktlærer, hvilket medvirker til en tæt dialog med forældrene og opfølgning i hverdagen. Skolebestyrelsen har gennem flere år fremsat ønske om en øget brug af Forældreintra i det daglige samarbejde mellem skole og hjem. Derfor har vi pr. 1. jan besluttet at intensivere vores skriftlige kommunikationsplatform mellem forældre og klasseteam. Dette via såkaldte ugebreve som hvert team har ansvar for at udarbejde, så dette ligger klar hver uge senest søndag kl. 16, således forældrene er delagtiggjort i den kommende uges planer for klassen, herunder lektier m.v. Som resultat ser vi, at... En markant positiv udvikling i svarprocenten ifm. forældretilfredshedsundersøgelse de seneste tre forældretilfredshedsundersøgelser: I 2009 svarende til 30%, i svarende til 46,7% - og til i, hvor svarprocenten udgår 80%, og har dermed indtaget en flot 1. plads som højeste svarprocent i hele Aarhus Kommune. Resultatet ser vi som udtryk for, at flere og flere forældre involverer sig i skolens daglige virke, at de er aktive og engagerede i deres børns lærings- og udviklingsprocesser samt, at de er meget tilfredse med og positive for skolens måde at arbejde og udvikle sig på end tidligere. Foruden den høje svarprocent viser resultaterne generelt en meget stor og udbredt tilfredshed med skolen. Vi ser også resultatet som flere års ihærdigt satsning og arbejde ift. at styrke lige netop denne L.U.P. strategi (Øget forældreinddragelse og empowerment). 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 75,3% 87,1% 92,3% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 72,2% 78,5% 90,4% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 44,4% 68,0% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 77,2% 87,9% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 66,6% 83,2% 88,9% 79,7%...SFO samlet set Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Læring er én af skolens 5 værdier (jf. Værdigrundlag). Med Læring - Vil vi skabe læreprocesser, der udvikler elevernes faglige og sociale kompetencer. Endvidere foregår al læring med udgangspunkt i vores vision, der er: At skabe vindere i fremtidens globale samfund. Læringstilgangen er, at vi har ambitioner og dermed ser resultater & faglig progression, som grundlæggende for al uddannelse, der har til hensigt at kunne kvalificere, sortere og socialisere kommende borgere til et fremtidig virksomt og dynamisk arbejds- og privatliv. En væsentlig del af denne forberedelse omhandler teknologiske og kommunikative kompetencer og færdigheder, der vil kunne sætte eleverne i stand til at analysere, kvalificere og vurdere både historiske, nutidige og fremtidige samfundsrelateret problemstillinger. s rolle og funktion står central i denne sammenhæng, da det via den institutionaliserede tilgang til motivation sammen med forældrenes involvering skal kunne overføre viden fra skolen til elevernes fritidsliv og vice versa. Derudover da vil de objektive vurderingskriterier som karakterer og nationale test blive brugt som reelle pejlingsmærker for målopfyldelse af en del af visionen. Det handler med andre ord om bundlinjeresultater og anvendelse af ipads som et pædagogisk redskab til videre kvalificering og inddragelse af eleverne i undervisningen er én af vejene til fortsat faglig progression for vores elever. Endelig da betragtes gennemførselsprocenten for Søndervangskolens unge i relation til ungdomsuddannelserne også som et væsentligt kriterium for den kvalitetsforhøjelse af effekten af både undervisning som det pædagogiske arbejde som forventes inden for en 3-årig periode. Søndervangskolen skal arbejde for, at elevers moderne hverdag reflekteres i skolen. En hverdag, der er præget af anvendelse af teknologi og mobilitet. Adgangen til anvendelsen af elektroniske og digitale medier er vurderet at være et markant tiltag for forandring af undervisningen samt i højere grad at kunne medvirke til en aktiv elevdeltagelse i den daglige undervisning. Derudover da inddrages naturligvis et væsentligt fokus på sprog, sprogarbejde, læsning og skrivning i varierende pædagogisk/didaktiske sammenhænge. Søndervangskolens indsatser i relation til fokusering og implementering af ipad og teknologiinddragelse i undervisningen handler om udvikling af elevkompetencer sammenholdt med fremtidige efterspurgte innovationskompetencer som kritisk tænkning, kommunikation, samarbejde og kreativitet. Organisering af læringsmiljøet sammenholdt med den didaktiske og pædagogiske tilgang skal understøtte denne tænkning, hvorfor fokus ligeledes og af væsentlig karakter - er på udvikling, implementering og forankring af en fælles didaktisk, pædagogisk platform for praksis på skolen. Udviklingen af denne fælles didaktiske, pædagogiske platform for praksis på skolen vil opnås gennem ugentlige møder hvor de professionelle arbejder med forberedelse af undervisningen i relation til målsætninger for den enkelte klasse som elev og hvor der ligeledes er mulighed for at kunne reflektere, evaluere og dokumentere sit professionelle arbejde. Som resultat ser vi, at... 9 KVALITETSRAPPORT 1) Kvaliteten og resultaterne af de nationale test er højnet og 2) s samlede resultat fra FSA er steget med 1,4 karakterpoint over de sidste 5 år

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit 2012 gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 1,7 3,9 4,1 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 3,0 3,3 3,4 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 3,6 4,7 4,9 6,6 Dansk skriftlig orden 3,0 5,1 - Dansk mundtlig 5,9 6,4 4,6 7,9 Matematik færdigheder 3,5 4,4 4,6 7,4 Matematik problemløsning 1,5 2,8 3,9 6,5 Engelsk mundtlig 4,1 4,6 5,4 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 4,1 3,0 6,4 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit 2012 gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig 3,4 <3 <3 7,7 Tysk mundtlig ,2 Fransk mundtlig ,3 Historie mundtlig - 5,3-7,5 Samfundsfag mundtlig ,3 Kristendomskundskab mundtlig - - 5,6 7,8 Biologi skriftlig 4,0 4,7-7,2 Geografi skriftlig 2,7 3,0 <3 7,5 Mundtlig matematik - 5,1 7,2 Tysk skriftlig - - 8,1 Fransk skriftlig - - 6,5 Samlet gennemsnit 3,5 4,4 4,8 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog 3,3 4,2 4,9 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data 3,6 4,0 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 1,2 1,9 1,7 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 5,8 6,7 7,4 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne. 30,0 22,5 I pct. 15,0 7,5 0, Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 63,4% 70,1% 84,1% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen klassetrin 79,1% 78,6% 84,6% 92,5% 1. klassetrin 85,7% 87,8% 97,1% 91,1% 2. klassetrin 96,9% 86,8% 100,0% 93,0% 3. klassetrin 96,0% 94,3% 94,1% 94,5% 4. klassetrin 96,4% 80,0% 90,6% 92,7% 5. klassetrin 95,7% 93,9% 86,4% 91,9% 6. klassetrin 78,1% 94,7% 96,2% 90,8% 7. klassetrin 95,5% 80,0% 100,0% 88,4% 8. klassetrin 83,3% 95,0% 75,0% 87,5% 9. klassetrin 80,8% 60,0% 95,7% 87,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2012-årgang -årgang -årgang 25,9% 27,0% 28,1% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 66,7% 62,2% 68,8% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang 2012-årgang 2012-årgang 76,5% 51,7% 61,1% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2012-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang 2012-årgang 2012-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 66,7% 77,1% 82,9% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... 1) Aktiv elevinvolvering i dagligdagen. Dette gælder indenfor såvel undervisningen som skolens virke generelt, 2) Udvikling af elevdemokrati via øget indflydelse til elevråd samt opfordring til deltagelse i Børn og Unge byråd, 3) Fuldkostordning i heldagsskolen og 4) Mulighed for fysisk udfoldelse i løbet af heldagsskole-dagen blandt andet i vores AT (Aktivitetstimer) og med den nye skolereforms krav om min 45 min. bevægelse for eleverne i skolehverdagen Som resultat ser vi, at... - Generel høj elevtrivsel i hverdagen (jf. resultater fra stor trivselsdag oktober, ) - Aktive og engagerede elever der er glade for og stolte af deres skole - Med indførelsen af fuldtidskostordningen gives der fra medarbejderside udtryk for oplevelsen af større elevkoncentration i lektionerne og generelt mere ro i hverdagen 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 83,1% 89,9% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad klassetrin 97,7% 97,6% 96,2% 97,1% 1. klassetrin 100,0% 95,1% 100,0% 96,6% 2. klassetrin 93,8% 97,4% 100,0% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 97,1% 97,1% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden klassetrin 92,9% 100,0% 93,8% 98,1% 5. klassetrin 100,0% 93,9% 100,0% 98,3% 6. klassetrin 96,9% 94,7% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 90,9% 95,0% 95,5% 98,2% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 91,4% 98,3% 9. klassetrin 84,6% 84,0% 100,0% 98,0% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen klassetrin 96,4% 100,0% 96,9% 94,0% 5. klassetrin 91,3% 97,0% 90,9% 92,9% 6. klassetrin 78,1% 89,5% 96,2% 93,8% 7. klassetrin 95,5% 90,0% 95,5% 93,1% 8. klassetrin 87,1% 100,0% 80,6% 91,4% 9. klassetrin 76,9% 72,0% 95,7% 91,6% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere klassetrin 89,3% 100,0% 100,0% 93,6% 5. klassetrin 95,7% 87,9% 90,9% 93,3% 6. klassetrin 90,6% 100,0% 88,0% 94,2% 7. klassetrin 100,0% 92,5% 95,5% 92,8% 8. klassetrin 96,7% 95,0% 97,2% 93,9% 9. klassetrin 80,8% 84,0% 95,7% 92,8% 10. klassetrin ,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 / / /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,1 2,7 3,6 3,3 2,8 2,2 2,3 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 8,7 7,4 8,1 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 14,7 12,3 14,0 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 / / /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 7,3% 6,1% 7,0% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 47% 38% 48% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 / / /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 36,7% 30,4% 32,7% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe klassetrin 64,3% 78,6% 76,9% 82,2% 1. klassetrin 80,0% 80,5% 93,8% 80,8% 2. klassetrin 93,5% 78,9% 97,4% 85,7% 3. klassetrin 80,0% 97,1% 85,3% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder klassetrin 92,9% 8,0% 21,9% 40,2% 5. klassetrin 87,0% 39,4% 52,4% 46,6% 6. klassetrin 80,6% 63,2% 64,0% 57,4% 7. klassetrin 95,5% 38,5% 68,2% 54,7% 8. klassetrin 77,4% 65,0% 27,8% 53,9% 9. klassetrin 84,0% 40,0% 63,6% 54,3% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige klassetrin 25,6 29,8 30,2 11,7 6. klassetrin 25,0 20,5 28,6 17,2 9. klassetrin 35,0 33,3 28,6 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,7% 8. klassetrin 6,5% 0,0% 5,6% 1,9% 9. klassetrin 12,5% 12,0% 4,5% 3,6% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,4% 8. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 1,6% 9. klassetrin 24,0% 12,0% 0,0% 10,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige uden fyldninger i tænderne 26,3% 34,0% 22,5% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 26,3% 22,7% 15,5% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på, at det netop ikke blot handler om Rummelighed men derimod om Inklusion. Vi definerer Rummelighed som Tilstedeværelse og accept, altså er eleven rummet på skolen, men det er ikke sikkert, at der foregår faglig udvikling eller at eleven indgår i betydningsfulde sociale processer. Eleven kan være rummet, men ikke inkluderet. Inklusion betyder for os, at eleven er medregnet i et ligeværdigt fællesskab, hvor vi arbejder på at styrke kvaliteten i tilstedeværelsen, trivselen og den faglige udvikling. Det er skolens ansvar, at kunne rumme forskelligheder, og vi skal se elevens ressourcer frem for at finde fejl. Samtidig skal vi bruge elevens ressourcer. På Søndervangskolen arbejder vi til stadighed med forskellige tiltag, som styrker mere og bedre inklusion: 1) Heldagsskolepædagoger tilknyttet de forskellige afdelinger. Deres opgave er blandt andet at understøtte elever i sociale, følelsesmæssige og faglige vanskeligheder samt igangsætte pædagogiske aktiviteter i elevpauserne. Endvidere er pædagogerne primus motor i vores AT (Aktivitetstimer), 2) Holddeling og holddannelse, 3) Årgangstænkning frem for klassetænkning, 4) Reduktion af indstilling af elever til eksterne specialtilbud, 5) s ekstra ressourcer er samlet i et virtuelt VidenCenteret. Denne organisering fremmer en effektiv indsats der støtter op den enkelte klasses udfordringer, 6) Specialklasserne deltager så vidt muligt i heldagsskolens aktiviteter, 7) Flere klasser anvender Cooperativ learning som metode, 8) 5. årgang undervises hvert år i, hvordan man kan have det, når man er flygtning (PTSD), 9) Læsemakker og læsevenner for de elever, der har særlige behov og/eller ressourcer og 10) Fleksible forløb i forhold til hvor behovet er for særlig støtte til enkelte elever, grupper af elever, klasser eller årgange Som resultat ser vi, at... 1) Markant færre elever ekskluderes til specialklassetilbud, 2) Flere elever tilbydes mere præcis og hurtig støtte og 3) Generel større trivsel og tilfredshed hos eleverne 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven klassetrin 95,3% 92,9% 100,0% 97,7% 1. klassetrin 100,0% 97,6% 100,0% 97,7% 2. klassetrin 93,8% 100,0% 97,3% 98,4% 3. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,8% 4. klassetrin 92,9% 100,0% 96,9% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 97,0% 100,0% 98,5% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 100,0% 95,0% 100,0% 98,8% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,1% 9. klassetrin 92,3% 84,0% 100,0% 98,0% 10. klassetrin - 0,0% 0,0% 97,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 71,7% 82,6% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 62,7% 83,5% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen klassetrin 71,4% 40,0% 78,1% 73,1% 5. klassetrin 82,6% 72,7% 81,8% 70,9% 6. klassetrin 65,6% 21,1% 76,9% 71,2% 7. klassetrin 86,4% 65,0% 95,5% 69,3% 8. klassetrin 87,1% 90,0% 77,8% 71,9% 9. klassetrin 76,9% 56,0% 72,7% 72,0% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen klassetrin 90,5% 85,7% 96,0% 96,5% 1. klassetrin 91,4% 85,4% 100,0% 95,0% 2. klassetrin 71,9% 94,7% 100,0% 96,4% 3. klassetrin 100,0% 91,4% 88,2% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet klassetrin 60,7% 96,0% 96,8% 88,1% 5. klassetrin 95,7% 75,8% 77,3% 91,2% 6. klassetrin 84,4% 84,2% 80,8% 94,8% 7. klassetrin 86,4% 90,0% 95,5% 95,7% 8. klassetrin 87,1% 95,0% 86,1% 96,6% 9. klassetrin 80,8% 92,0% 100,0% 97,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 58,2% 62,3% 78,6% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 23,8% 25,1% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 Søndervangskolen Kvalitetsrapport SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Søndervangskolens skolebestyrelse har flg. kommentarer til Kvalitetsrapport : Samlet set er det forbundet med overordentlig stor tilfredshed, at skolebestyrelsen læser Kvalitetsrapport. Der er rigtig god grund til at glæde sig over den markante fremgang, Søndervangskolen har præsteret på en lang række centrale områder. Samtidig viser rapporten også, at der på enkelte områder fortsat skal arbejdes målrettet og systematisk for at sikre stabilisering og fortsat opdrift. I forhold til Kvalitetsrapport vil skolebestyrelsen hermed gerne fremhæve følgende: Forældretilfredshedsundersøgelse : Forældre empowerment (stabilisering, forankring og Medborgerhus) var ét af de fire aftalte udviklingspunkter ifm. med Kvalitetssamtale. Ydermere var det et aftalt udviklingspunkt helt fra 2009, dengang under overskriften Fortsat fokus på Forældresamarbejde. Derfor glæder det os naturligvis meget at se, hvordan skolens forældre generelt og i markant stigende grad giver udtryk for stor tilfredshed med Søndervangskolen. Ift. undersøgelsens resultater hæfter vi os ved, at Søndervangskolens samlede svarprocent er markant øget i de senere år gående fra 30% (2009) til 46,7% () og nu til hele 80% i endda som kommunens højeste svarprocent blandt skolerne. En høj svarprocent er afgørende vigtig for at sikre validiteten af de svar, der indkommer og dermed også vores mulighed for at følge op de rette steder. Den høje svarprocent vælger vi at se som resultat af flere års målrettet og systematisk indsats, der nu synes at bære frugt. 92,3% af vores forældre angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med skolen. Den positive udvikling kan følges fra 75,3% (2009) til nu 92,3% i. Den samlede forældretilfredshed ligger dermed et godt stykke over kommunegennemsnittet 1 på de 78%. Dette underbygges af, at andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet på skolen ligger på 90,4%. Det betyder rigtig meget for os og er en stor cadeau til vores dygtige lærere og pædagoger, der i hverdagen yder en brav og vedholdende indsats ift. at skabe de nødvendige og bæredygtige relationer til vores forældre. Samtidig er det også en stor ros til vores forældre, der med undersøgelsens resultater udviser stort engagement og ejerskab til skolen. Vi hæfter os i særlig grad ved, at forældrene udtrykker høj tilfredshed med såvel skolens indsats for at udfordre det enkelte barn (84,1% AaK 56,4%) samt skolens indsats for at forbedre eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse (82,9% AaK 63,8%). Begge områder er centrale ift. vores indsatser omkring 95% målsætningen, herunder styrkelsen af det faglige niveau generelt. Vi vælger at se det som en udbredt oplevelse blandt forældrene, at det nu er et farvel til Søndervangskolens tidligere image som en skole, hvor børnene ikke lærer noget, fordi der er for mange tosprogede elever. Samlet set må vi sige, at vi kun kan være yderst tilfredse med resultaterne af forældretilfredshedsundersøgelsen, der stort set på alle områder viser klar fremgang og mange steder endda ligger markant over det resterende gennemsnit i AaK. 1 Kommunegennemsnittet benævnes fremover AaK. 1

33 Søndervangskolen Kvalitetsrapport Fravær Elever: Indsatser ift. en reduktion af elevfraværet har været et gennemgående fokus de senere år, hvor Søndervangskolen i skoleåret 2009/10 oplevede et gennemsnitsfravær pr. elev på 20,40 dage/skoleår. Dette tal er nu reduceret til et samlet gennemsnitligt elevfravær på 7,0%, som dog stadig ligger over AaK på 5,6%. Det er dermed fortsat et område, som vi skal følge meget tæt, da vi umiddelbart kan se, at fraværskurven er svagt for opadgående, hvis vi sammenligner med tallene for. Medarbejdere: Der har ligeledes været et gennemgående fokus på at reducere medarbejderfraværet på skolen. Her er sygedagene faldet fra 31,77 dage/medarbejder i gennemsnit i 2009 til 10,12 i Desværre har vi i oplevet en mindre stigning (16,1 dage ), og udviklingen følges derfor uhyre tæt. Den primære årsag til stigningen skyldes et større antal langtidssygemeldinger i /14. Det er således ikke det hyppige, kortvarige medarbejderfravær, der har været stigende, men alene antallet af langtidssygemeldte på samme tid. Dvs. alle sygemeldinger, som vi for nuværende ikke har mulighed for at gøre yderligere ved dvs. reducere. Vi er i tæt parløb med Personale i Børn og Unge for at få løbende sparring ift. udviklingen af sagerne, der blandt andet vedrører tilbagevendende kræft, rygoperation, barselsgener m.v. Heldigvis synes sygemeldingerne ikke at være arbejdsrelaterede. Hele fraværsområdet vil fortsat være genstand for stor bevågenhed. Dette også set i lyset af, at 15,6% af skolens undervisning pga. fravær ikke gennemføres med den lærer, det har været planlagt med. Dette er nødvendigvis ikke det samme som, at der ikke gennemføres undervisning eller finder anden aktivitet sted, hvilket ses af antallet af aflyste lektioner, der er helt nede på 0,3%. Men alligevel er det et klart signal til os om at have opmærksomhed på dette fremadrettet. Når vi har valgt at fokusere på fraværs reduktion generelt (for hhv. elever/medarbejdere), er det fordi, vi anser en stabilisering på dette område som én af grundforudsætninger ift. at lave god skole. At lave en god skole fordrer naturligvis, at elever og medarbejdere er til stede samtidigt. Vi glæder os dog over, hvordan den generelt store reduktion af fraværet (for hhv. elever/medarbejdere) har bidraget til den kontinuitet og stabilitet, som er så væsentlig for elevens udbytte af undervisningen. Endvidere et bidrag til et bedre og sundere arbejdsmiljø for medarbejderne. Kompetencedækning har netop indberettet Linjefagsdækning til Uni C, hvor linjefagene er sammenholdt med den undervisning, den enkelte lærer varetager. Resultatet af indberetningen viser, at vi på Søndervangskolen har en forholdsvis lav linjefagsdækning, hvilket synes at hænge sammen med det hidtidige få lærer princip, der med vores elevgruppesammensætning har været prioriteret primært i de yngste klasser. Således er Søndervangskolens linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser kun på ca. 55% mod 70% i Aarhus Kommune som helhed i tilsvarende opgørelse fra sidste år og 73% på landsplan. Tallene indikerer, at vi er nødt til at revidere vores principper for fagfordeling for kommende skoleår, så vi kan leve op til regeringens 2020 mål med op mod 95% kompetencedækning for skolen som helhed. Arbejdsmiljø og trivsel Elever: Vi glæder os over de fine resultater ifm. med Store Trivselsdag. Det er af meget stor betydning, at vores elever i det daglige trives, at de oplever at have en bedste ven og en voksen de kan komme til, når der er behov for det. Alt sammen et rigtig godt fundament for at få det bedst mulige udbytte af undervisningen. 2

34 Søndervangskolen Kvalitetsrapport Medarbejdere: Medarbejdernes vurdering af egen tilfredshed med jobbet som helhed og oplevelsen af deres arbejdsplads som værende attraktiv med høj social kapital er desværre ganske lav på Søndervangskolen. Der har gennem de seneste tre APV er vist sig en negativ udvikling, og resultaterne ligger væsentligt under gennemsnittet for resten af Børn og Unge. Det er klart, at vi vil gøre alt, hvad vi kan gøre for at hjælpe og understøtte vores dygtige medarbejdere ift. deres opgaveløsning i en ofte kompleks skolehverdag på en skole med såkaldte udfordrende rammevilkår. Dette fordi medarbejderne er fundamentet og drivkraften ift. at nå de skolemål, skolen har opstillet. Derfor er det også et resultat, vi er utroligt kede af og som vil få en hel særlig opmærksomhed og understøttelse det kommende år. s MED udvalg har de seneste år igangsat en række initiativer, der desværre ikke synes at have haft den ønskede effekt. Derfor er der i MED udvalget enighed om, at der denne gang ønskes en anderledes måde at følge op. Som opfølgning på APV har skolens MED udvalg derfor i samarbejde med områdechef Tina Maagaard indgået aftale med Perspektivgruppen v/ konsulenterne Mads Ole Dall og Lykke Mose om et forløb i perioden marts til november Efter indledende interviews med henholdsvis ledelse, en gruppe af medarbejdere, TR/AMR og koordinatorer, har perspektivgruppen tilrettelagt et forløb centreret om følgende fire temaer, som især vurderes at kalde på opmærksomhed: En resultatsøgende beslutningskultur En samarbejdskultur i medarbejdergruppen Åbning og nye muligheder på vej Fokus på kerneopgaven Indsatsen vil tage afsæt i en Frisættende ledelsespraksis (metode). Karakterer ved afgangsprøver, 95% målsætning og 500 kommunale fritidsjob Ift. karaktererne ved afgangsprøverne oplever vi en positiv fremgang over stort set hele linjen. Det er vi selvsagt utroligt glade for, da det er ét af de helt centrale og afgørende områder for vores skolevirksomhed. Den stadige progression fortæller os, at vi er på rette vej, men også at opgaven fortsat vil være at intensivere yderligere indsatser i dette spor. Det samlede karakterniveau er i perioden 2008 steget med 1,4 karakterpoint, og vi vil gerne i den forbindelse give et kæmpe skulderklap til medarbejderne, eleverne og forældrene, der i fællesskab har fået dette til at lykkes. Ligeledes har vi ifm. med Byrådets 95% målsætning i flere år arbejdet med at etablere fritidsjob som en del af heldagsskolen for vores elever, hvor der siden oktober 2012 er oprettet 172 fritidsjobs primært til unge på Søndervangskolen, men også for øvrige unge i lokalområdet. Dette foregår via vores projekt Job & Business, som er ét af flere initiativer i vores Udskoling. Trods de mange indsatser, der de senere år er igangsat i Udskolingen, må vi desværre konstatere, at der fortsat er lang vej ift. at sikre en solid overgang til ungdomsuddannelserne for vores elever. Eksempelvis er andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter på 61,1% (dog en stigning fra på 51,7%) men alligevel et stykke fra gennemsnittet i AaK på 85,5% Økonomisk stabilisering Økonomisk stabilisering var ligeledes ét af fire udvalgte udviklingspunkter ifm. Kvalitetssamtale. Der er derfor yderst tilfredsstillende, at Søndervangskolen nu efter flere års udfordring på området herunder blandt andet med en større akkumuleret milliongæld, nu med regnskabsåret er gældsfri. Dette er sket via en strategisk ledelsesmæssig (påkrævet) og samtidig effektiv og stram økonomistyring. 3