KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT Skæring Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er 4. generation af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd vedtog i 2007, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Skæring Skole 918 Elever 87,1% Af distriktets elever 36 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 6,3% Af skolens elever har dansk som andetsprog Skæring Skole Skæring Skolevej Egå Tlf.: Skoleleder: Anne Sehested Schwartz schw@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Skæring Skole er vores skole, hvor vi med udgangspunkt i den enkeltes og de fælles muligheder styrker og udvikler krop, hjerne og hjerte. Her udvikler vi bæredygtige mennesker til den virkelighed, som kommer dem i møde. På Skæring Skole arbejder vi som én skole, med én opgave og ét personale i tidsrummet Skæring Skole er et LÆRE- og VÆREsted. - En skole for livet, hvor det er sejt at være sund og sundt at ha det sjovt. Det er vores intention at udvikle os som en rummelig, fleksibel, kreativ og fælles skole, hvor der er fokus på udvikling af inkluderende fællesskaber og styrkelse af børn og unges faglige og sociale kundskaber. Læringsstile, læringsrum, idræts-sfo, kooperativ learning og holddannelse er blandt vores pædagogiske værktøjer. Skoledagen er præget af en god og positiv ånd, hvor morgensang fra klasse og venskabsklasser er del af det at være én blandt mange.vi tilstræber et højt fagligt niveau og kan glæde os over, at skolen har et flot karaktergennemsnit og en høj andel af tilfredse forældre. er opdelt i 5 afdelinger: Indskoling - mellemtrin - udskoling - specialafdeling - skolefritidsordning SFO. SFO dækker distriktets fritidstilbud for kl. samt tilbud for specialklassebørn 0,-7. kl. har 3-4 spor med ca. 920 elever. Heraf går flere end 400 i SFO. Personalet udgør ca. 120 fastansatte medarbejdere. s personale er erfarent, kompetent, fleksibelt og meget engageret. Humor, motivation, hjælpsomhed og rummelighed kendetegner det indbyrdes samarbejde. s elever er aktive, motiverede og nysgerrige. Vi arbejde med at udvikle elevgrupper med velfungerende, tillidsfulde og glade børn og unge, der hviler godt i sig selv, har respekt for forskelligheder og retter fokus på fællesskabet. s forældre er positive og meget engagerede. Vi har et godt og velfungerende samarbejde med skolebestyrelsen. Af forældene forventer vi stort engagement i arbejdet med at skabe gode fællesskaber omkring deres barn/børns skolegang. Vi tilstræber involvering af elever og forældre i relevante drøftelser af skolens liv og udvikling. s ledelse består af et samlet lederteam på 5 pæddagogiske ledelsesrepræsentanter, 2 indenfor administration/teknisk servise samt en skoleleder. Et fleksibelt og engageret team med mod, lyst og vilje til at gøre en god skole bedre. Vi har byens bedste beliggenhed i et stort, dejligt, grønt område, tæt på strand og vand. Vi er særligt stolte af vores store udeareal, som bl.a. rummer bålhytte, klatrestativer, haver, udendørs træværksted, multibane, mooncarbane og store idrætsanlæg. Vi er i gang med at implementere dele af distriktets samlede masterplan for området omkring skolen. Visionerne i planen er at gøre vores grønne område et aktiv for alle beboere i lokalområdet. Ny frokostordning på vej i vores nyrenoverede kantine og kantineareal. Fra august 2012 tilbyder vi en frokostordning for alle skolens elever og medarbejdere. Vi samarbejder på tværs i distriktet med et ønske om at skabe bedst mulig sammenhæng i et 0-18 års perspektiv. Distriktets klub er netop flyttet ind på skolen matrikel i helt nybyggede lokaler i tilslutning til kantinen. Sammen har vi med dagtilbuddet i Skæring fokus på et øget kvalificeret samarbejde og stor synergi til glæde for både børn, unge og medarbejdere i skoledistriktet. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Udviklingspunkter: 1. Dialog mellem skole og hjem 2. Mobning 3. SFO sygefravær 4. Det tyskfaglige niveau målt på karakterer ved afslutningseksamen og lektionsfordelingsplanen OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Ad 1. Vi har i forhold til at arbejde med dialog mellem skole og hjem arbejdet på at sortere og kvalificere vores skriftlige kommunikation via forældreintra og ved udsendelse af vores forældrebreve, Information til forældre. Ved skolestart august/september måned indbyder skolelederen til et ½ times møde med en årgangs forældre forud for forældremøde med lærerne. På dette møde kommunikeres indsatser og retning for det aktuelle skoleår samt forventninger til forældrene. Samtidig opfodres til at der på forældremøde afstemmes forventninger mellem skole og hjem bl.a. i forbindelse med skriftlig og mundtlig kommunikation. Både internt på skolen og i skolebestyrelsen arbejdes der på nye initiativer i forhold til skolehjem samarbejdet i udskolingen, formen for skole-hjemsamtaler generelt og kommunikation generelt. Der ligger endnu ikke konkrete bud herpå.skærby...forældrebankad 2. Skolebestyrelsen har udarbejdet en pjece til forældre, som kan guide forældrene til at se, forstå og handle hvis der foregår mobning. Der er endvidere udarbejdet en ny Trivselspolitik, Skæring Skoles trivsel for alle, med fokus på handlinger mod mobning. Denne politik indeholder skolens vision, værdiregelsæt, definition af mobning og en antimobbestrategi. Politikken er udarbejdet i samarbejde med forældre, medarbejdere, elever og ledelse. Ad 3. I SFO har vi haft fokus på organisering i hverdagen, fraværssamtaler. FPL har haft kontakt til de syge ved 1. og 5.sygedag. Der afholdes sygefraværssamtale efter skolens politik. En FPL modtager sygemeldinger, så der kan følges op. Der er kommet klarhed og tydelighed i retningslinier for omsorgsdage og barns 1. og 2.sygedag. Vi har benyttet rundbordssamtale og mulighedserklæringer. Ad 4. Med fokus på at højne niveauet i tysk har vi øget opmærksomheden generelt på faget og tildelt en ekstra tysklektion på både 8. og 9. årgang. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Ad 1.Flere forældre og skolebestyrelse giver respons på bedre skarphed og mere relevant skriftlig information.forældrereaktioner efter mødet med skoleleder hvert år ved skolestart er yderst positive. Ad 2. Trivselspolitikken er ved at blive implementeret og er blevet taget meget positivt i mod. De aktuelle handlinger, som er angivet i forhold antimobbestrategien bliver både af medarbejdere og forældre rost som brugbart guidning. Materialet er modtaget med tilfredshed. Det er rart at vide, at der ligger handleplaner, hvis det skulle blive aktuelt. Ad 3. I SFO er sygefraværet faldet med 5 dage gens. pr.medarbejder i. Vi har hjulpet medarbejdere i fastholdelse på arbejdsstedet ved at de har haft nedsat tid i en periode og to er fortsat i arbejde med fleksjob. Vedr.trivsel er vi særlige opmærksom på teamsammensætning i de enklete årgange 5 KVALITETSRAPPORT Ad 4. Tysk karaktergennmsnit har været stigende i forhold til.

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Ved så mange sammenhænge som muligt at understrege vigtigheden af, at børn og unges trivsel, læring og udvikling i meget høj grad afhænger af, hvor godt vi voksne samarbejder og hvilket sprog vi tager i anvendelse i og om hinanden. Vi har bl.a. fokus på: - At forventningsafstemme mellem lærere, pædagoger, forældre og skolens ledelse bl.a. på første møde ved skoleårets start. - At sørge for stor grad af relevant og meningsfuld information og viden om, hvad der foregår både i skole og hjem. - At inddrage forældrene mest muligt når det giver bedst mulig mening.- At forældrene inddrages i størst mulig omfang i forhold til en klasse eller børnegruppes trivsel bl.a. ved at etablere legegruppe og/eller spisegruppe. Det kræver stor opbakning. - At opfordre til og skabe mulighed for dannelse af netværk, hvor forældre er i dialog med hinanden.- Ved at fastholde tradtioner (forårskoncert, musical, billedkunstudstilling, SFOs fødselsdag, motionsdag, forældrekaffe i SFO) hvor vi oplever høj forældredeltagelse og engagement. Som resultat ser vi, at... Vi møder langt overvejende tilfredse forældre i hverdagen, og vores brugertilfredshedsundersøgelse er i en positiv udvikling, på trods af, at der aktuelt i indeværende skoleår har været stor utilfredshed blandt forældre på 0. årgang i forhold til en klassesammenlægning og på 1. årgang pga. lærerfravær grundet i efteruddannelse. Samtidig giver medarbejderne udtryk for, at de oplever stor velvillighed og engagement hos forældrene.vi modtog stor forældreopbakning og fik megen ros efter vores uge med Skæriby og i særdeldeshed ved ugens afslutning på den alternative undervisningsdag på en lørdag. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 82,0% 71,3% 80,8% 79,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med den daglige kontakt til personalet i skolen 67,4% 62,3% 67,0% 65,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen i spørgsmål vedr. barnets læring ,8% 60,8%...spørgsmål vedr. barnets trivsel ,1% 68,3%...spørgsmål om pladsen til forskellighed ,6% 49,4%...beslutninger vedr. skolen 46,8% 45,4% 44,2% 53,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 85,0% 81,5% 80,7% 79,5%...SFO samlet set 73,0% 84,1% 88,1% 81,5% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... - Differentiering, bl.a. ved at inddrage værktøjer fra læringsstile og anvende læringsrummet både inde og ude samt eksperimentering. - Vi retter særlig fokus på hjertets og kroppens betydning for læring, bl.a. i arbejdet med selvværd, empati og at kunne mærke sig selv. Vi har haft lærere og 1 pædagog på kursus i empati og mindfullness og retter stor opmærksomhed på disse værktøjer. - Fællesskab, bl.a. kooperativ learning, venskabsklasser, lege- og spisegrupper, børnemøder i SFO, legepatrulje, teamuger I skoleåret /2012 har vi 20 lærere og 6 pædagoger på efteruddannelse i inkluderende fællesskaber - Tosprogskompetence, lærere og pædagoger på kursus i dansk som andet sprog. - Vi tilgodeser ressourcemæssigt de eksperimenterende og praktisk/musiske fag bl.a. i form af deletimer - SFO arbejder med fælles temauger på tværs af årgangene, - Overgange, samarbejder med både dagtilbud og klub for at skabe bedst mulige overgange for det enkelte barn og gøre brug af hinandens kompetencer specielt ved særlige udfordringer. Som resultat ser vi, at... Der arbejdes med rigtig mange forskellige tiltag og tilgange til læring og udvikling i hele skoledagen. - Vi bliver med de øgede redskaber dygtigere i hverdagen til at sætte fokus og være mere konkrete i forhold til de interne og ekster- ne drøftelser vi har om børn/unge. - Der sker flere kreative og eksperimenterende tiltag bl.a. med øget differentiering som mål. Arbejde med kooperatiav learning, 4 fæl- lestema uger i SFO, faguger og fællestimer i udskolingen - Flot årlig opsætning af musical, forårskoncerter og billedkunstudstilling - Vi holder et flot karaktergennemsnit og en høj procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser - Børn og unge på skolen giver udtryk for, at de har det godt med sig selv, andre børn og voksne 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Dansk skriftlig læsning 6,7 5,6 7,5 7,4 6,6 Dansk skriftlig retskrivning 6,6 7,0 8,9 7,6 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 7,2 6,1 8,4 6,2 6,6 Dansk skriftlig orden 7,3 5,7 8,0 6,4 6,0 Dansk mundtlig 7,4 7,4 8,1 8,1 7,6 Matematik færdigheder 7,7 9,2 9,4 8,3 7,0 Matematik problemløsning 6,7 7,2 8,3 7,5 6,3 Engelsk mundtlig 7,3 7,5 7,4 8,5 7,6 Fysik/kemi praktisk mundtlig 6,2 6,0 6,5 8,6 6,3 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit 2008 gennemsnit gennemsnit 2010 gennemsnit gennemsnit Engelsk skriftlig - - 6,7 7,4 7,0 Tysk mundtlig 3,1 5,4 6,4-6,6 Fransk mundtlig - 7, ,2 Historie mundtlig 6, ,2 Samfundsfag mundtlig 7,3 7,7 6,4 7,6 7,3 Kristendomskundskab mundtlig - 8,1 -. 7,4 Biologi skriftlig 5,4 6,6 10,1 8,1 7,6 Geografi skriftlig 7,0 7,7 9,6 8,5 7,8 Valgfag Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab ,2 Samlet gennemsnit 6,8 6,9 8,1 7,7 6,9 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag ,9 2,9 3,7 3,7 2,6 10,9 11,8 11,0 10,9 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående histogram viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 85 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 8 %. F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker E. Meget langsomme noget usikre læsere D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere I pct C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater B. Gode læsere A. Gode og hurtige læsere KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at udfordre det enkelte barn - 55,5% 52,1% 57,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der kun sjældent eller sommetider keder sig i skolen klassetrin 93,5% 97,8% 92,3% 92,1% 1. klassetrin 88,6% 93,3% 90,8% 92,4% 2. klassetrin 97,9% 94,4% 96,5% 94,4% 3. klassetrin 96,3% 94,1% 93,3% 94,3% 4. klassetrin 93,8% 93,5% 93,5% 92,5% 5. klassetrin 88,2% 86,6% 87,7% 89,7% 6. klassetrin 92,3% 96,5% 83,5% 90,7% 7. klassetrin 91,5% 85,9% 89,1% 87,2% 8. klassetrin 87,5% 84,7% 87,0% 86,4% 9. klassetrin 88,3% 95,2% 88,9% 85,8% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i s konkrete mål for afgangsårgangen pct. Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang 2010-årgang -årgang -årgang 45,5% 54,0% 54,0% 38,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 45,5% 44,4% 41,3% 56,6% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter årgang - årgang årgang årgang 84,7% 97,0% 87,9% 86,1% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang 2010-årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,2% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang 2010-årgang 2010-årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 65 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser. 56,5% 62,2% 63,1% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... I vores vision giver vi udtryk for, at vi vil udvikle krop, hjerte og hjerne... Ved uvikling af krop forstår vi: Fysiske kundskaber, udholdenhed, kropsbevidsthed, sunde livsvaner, robusthed, bevægelsesglæde. Ved udvikling af hjerte forstår vi: Opmærksomhed på åndedræt. Være lyttende til sig selv og andre. Lære anerkendende tilgange og handlinger. Udvise empati og vise tillid. Ved udvikling af hjerne forstår vi: arbejde med refleksion, omtanke, nysgerrighed. Kreativ intelligens. Faglig udfordring. Øget motivation og social intelligens. I forhold til børns trivsel og sundhed er vi endvidere opmærksomme på, hvordan vi får skabt gode miljøer til forskellige børne- og ungegrupper - både udendørs og indendørs. Som resultat ser vi, at... Krop og bevægelse: distriktet/skolens masterplan for udearealer bliver langsomt realiseret i små bidder med et ønske om at styrke bevægelse, sundhed, trivsel for flest mulige døgnet rundt. Seneste tiltag er en stor mooncarbane og multibane målrettet mod alderen på indskoling og mellemtrin.som idrætssfo arbejdes der kontinuerligt med nye initiativer, der kan styrke krop og bevægelse, dette foregår både formiddag, eftermiddag og ved arrangementer. Endvidere er der yderligere initiativer i gang i samarbejdet mellem skole og den lokale idrætsforening HEI.Flere af vores specialklasser og yngste klasser har små løbeture flere gange om ugen. Kost: handleplanen bag vores kostpolitik er godt implementeret i såvel kantine udbud, SFO og i forældreråd rundt i klasserne. Det næste step i er indførelse af en kostordning for samtlige elever og medarbejdere. Vores nyrenoverede kantine og kantineareal står nu færdig, og fra august 2012 sætter vi denne plan i gang med tilbud om ét dagligt varmt, billigt og sundt måltid mad. Tryghed er en væsentlig del af det at trives: ved at kende hinanden på tværs af alder bl.a. ved legepatrulje, legeaftaler i klasse/ børnegrupper og venskabsklasser øges tilliden og trygheden på tværs af skolen. Mental sundhed: bl.a. ved daglig morgensang, fokus på at styrke empati og nærhed Der arbejdes i flere klasser/årgang med brug af bl.a. rygmassage, fokus på åndedræt, øvelser der spænder af og øge evnen til at lytte og det at mærke sig selv. I samarbejde med FU etableres netop nu et miljø omkring kantinen ved de nye klublokaler, hvor der tages særligt hensyn til de unge. Ved et styrket samarbejde og stor synergi mellem FU og skole vil vi skabe miljøer hvor overgange mellem skole, klub, hjem styrkes og skaber nye muligheder for de unge. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes evne til at skabe trivsel for deres barn eller ung skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 85,6% 87,8% 85,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge i 1., 6. og 9. klasse der udtrykker trivsel, skal være over 85 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad klassetrin 100,0% 100,0% 97,4% 98,4% 1. klassetrin 96,6% 98,9% 96,9% 96,9% 2. klassetrin 100,0% 96,6% 96,5% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 98,8% 96,6% 98,4% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden klassetrin 98,8% 98,7% 98,9% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 97,6% 100,0% 98,6% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 97,6% 99,0% 7. klassetrin 98,9% 98,6% 96,9% 98,5% 8. klassetrin 96,2% 98,8% 100,0% 98,7% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 96,7% 97,7% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen klassetrin 96,4% 96,1% 91,3% 95,1% 5. klassetrin 95,7% 92,8% 93,9% 93,2% 6. klassetrin 96,2% 98,9% 97,6% 92,8% 7. klassetrin 93,6% 93,0% 95,3% 91,0% 8. klassetrin 93,8% 88,2% 98,7% 90,5% 9. klassetrin 90,0% 96,8% 92,2% 88,6% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge i 4, 6. og 9. klasse, der oplever at blive anerkendt i skolen skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere klassetrin 95,2% 85,5% 95,7% 93,6% 5. klassetrin 97,8% 95,2% 97,6% 94,7% 6. klassetrin 93,7% 97,7% 96,5% 94,8% 7. klassetrin 88,2% 93,0% 89,1% 92,4% 8. klassetrin 93,7% 91,8% 88,3% 93,7% 9. klassetrin 91,7% 96,8% 87,8% 92,4% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2008/09 / / /11 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,3 3,6 3,4 3,1 0,7 0,6 0,7 1,6 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 5,2 6,4 5,9 6,8 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 9,2 10,6 10,1 11,6 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede fravær skal være under 10 % om året. 2008/09 / / /11 Andelen af elever med over 10 % samlet fravær 7,3% 11,6% 11,4% 16,3% Bekymrende fravær er fravær, som af skoleledelsen vurderes at give anledning til bekymring i forhold til den enkelte elev. Der vil oftest være tale om manglende fremmøde igennem længere tid eller jævnligt fravær med eller uden grund. Såvel antallet af dage, som mønsteret i fraværet bør tages i betragtning. Vurderes fraværet at være bekymrende, udarbejdes der en handleplan med det formål at forbedre elevens fremmøde. Nedenstående er en opgørelse over andelen af elever med bekymrende fravær, dvs. andelen af elever, der inden for seneste skoleår har været en handleplan på. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af elever med bekymrende fravær skal være under 2,7 %. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2008/09 / / /11 Antal elever med handleplan Samlet antal fraværsdage Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 38,0 25,2 19,8 30,1 Elever med handleplan i % af samlet elevtal 0,2% 0,4% 0,3% 3,6% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport skal være over 90 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe klassetrin 64,5% 70,3% 63,4% 70,6% 1. klassetrin 80,7% 67,4% 73,5% 76,2% 2. klassetrin 86,2% 84,1% 70,2% 80,1% 3. klassetrin 78,0% 89,4% 89,8% 84,7% Andelen af elever, der uden for skolen i ½ time om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder klassetrin 89,2% 94,8% 98,9% 94,0% 5. klassetrin 94,7% 95,1% 98,8% 94,6% 6. klassetrin 96,2% 98,9% 98,8% 95,6% 7. klassetrin 93,6% 97,2% 98,4% 95,2% 8. klassetrin 95,0% 96,4% 98,7% 92,9% 9. klassetrin 96,7% 96,8% 93,3% 93,1% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 2008/09 / / /11 0. klassetrin - 15,3% 6,2% 11,1% 6. klassetrin - 12,4% 12,5% 16,8% 9. klassetrin - 14,5% 8,6% 17,3% Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt klassetrin 1,1% 0,0% 3,1% 1,0% 8. klassetrin 1,3% 0,0% 0,0% 2,2% 9. klassetrin 6,7% 3,2% 4,4% 6,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange klassetrin 1,1% 0,0% 1,6% 0,6% 8. klassetrin 3,8% 7,1% 1,3% 3,3% 9. klassetrin 25,0% 23,8% 12,2% 16,1% 10. klassetrin ,1% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige uden fyldninger i tænderne 50,0% 58,9% 57,4% 55,7%...med mange huller (mere end 6 huller) 8,6% 2,2% 6,9% 7,4% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... I skolens vision skriver vi, at vi med udgangspunkt i den enkeltes og de fælles muligheder vil styrke og udvikle krop, hjerte og hjerne. Rummelighed handler om både at udvikle individ og fællesskaber. Vi har med afsæt i at styrke robusthed, selvværd og selvtillid fokus på børn, der kan, gør og vil. Vi vil have fokus på høj grad af ansvarlighed, ligeværd og medinddragelse i fællesskaber på alle niveauer og i alle sammenhænge, hvor færrest mulige ekskluderes. Det handler i særlig grad om: - voksne (lærere, pædagoger, ledelse og forældre), der er gode til at skabe rum for fællesskaber, der rummer flest mulige - et inkluderende sprog - plads til uenighed og konflikt - skolens støtteforanstaltninger ved SIF, (Skæring Skoles Inkluderende Fællesskaber), hvor det skabes et samlet overblik og tiltag for støttebehov - efteruddannelse. Vi har i / lærere, 6 pædagoger og 3 inklusionsvejledere på inklusionskursus. Som resultat ser vi, at... Der gøres i stigende grad brug af mange forskellige værktøjer, der styrker individet bl.a. mobbekuffert, børnemassage, brug af læringsrum og læringsstile. Bl.a. er børnemøder i SFO, venskabsklasser, elevråds inddragelse, forældremøder med til at sætte fokus på forskellige fællesskaber. Samtidig oplever vi: Større opmærksomhed på sproget der anvendes til at beskrive et barn. - At vores specialklassebørn er fuld indkluderet i SFO med gensidig succes. - At flere børn fra specialafdelingen bliver tilknyttet normal klasser. - At forældre viser øget rummelighed og tager ansvar i forhold til dannelse af spise- og legegrupper. - At behovet for at have børn ude af klassen er mindsket, så vi nu kan lukke vores Pusterum. Der er på distrikts- og områdeniveau en særlig opmærksomhed på at finde mulighed for en fælles pædagogisk platform og således en fælles tilgang til det at se på et barn/ung. Det arbejde vil kvalificere vores samlede indsats både mono- og tværfagligt i forhold til rummelighed i et 0-18 årigt perspektiv. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven klassetrin 98,9% 98,9% 94,9% 97,8% 1. klassetrin 97,7% 100,0% 95,9% 97,8% 2. klassetrin 100,0% 98,9% 96,5% 98,4% 3. klassetrin 100,0% 97,6% 96,6% 97,8% 4. klassetrin 100,0% 100,0% 98,9% 99,0% 5. klassetrin 97,9% 97,6% 100,0% 98,7% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 98,8% 99,2% 7. klassetrin 98,9% 100,0% 98,4% 98,9% 8. klassetrin 96,2% 98,8% 100,0% 98,8% 9. klassetrin 100,0% 98,4% 96,7% 97,5% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr ,8% 73,5% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af skolebestyrelser der finder at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 95 %. Nedenfor er indikatoren belyst ved alle forældres svar, uanset deltagelse i bestyrelsen. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle ,6% 49,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen klassetrin ,0% 75,3% 5. klassetrin ,2% 71,5% 6. klassetrin ,8% 75,1% 7. klassetrin ,4% 73,5% 8. klassetrin ,3% 75,2% 9. klassetrin ,8% 70,6% 10. klassetrin ,0% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen klassetrin 95,7% 100,0% 96,1% 95,6% 1. klassetrin 100,0% 98,9% 96,9% 96,2% 2. klassetrin 97,9% 95,5% 95,3% 96,4% 3. klassetrin 98,8% 97,6% 97,8% 96,2% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der i de sidste par måneder er blevet mobbet én gang om ugen eller flere gange om ugen klassetrin 3,6% 5,2% 4,3% 6,2% 5. klassetrin 4,3% 0,0% 2,4% 4,5% 6. klassetrin 0,0% 2,3% 2,4% 3,3% 7. klassetrin 5,4% 2,8% 3,1% 2,7% 8. klassetrin 6,3% 4,7% 5,2% 2,6% 9. klassetrin 5,0% 0,0% 3,3% 2,6% 10. klassetrin ,3% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes evne til at begrænse mobning skal være over 85%. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens evne til at begrænse mobning 86,0% 63,9% 71,4% 68,9% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - - 7,1% 9,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen på Skæring Skole oplever, at kvalitetsrapporten som værktøj, er vældig værdifuldt til kvalificering af det arbejde, bestyrelsen skal lave. Ifølge skoleledelsen er dette værktøj ikke specielt tidskrævende, da mange nøgletal og informationer hentes centralt i diverse systemer. Velvidende at der er tale om øjebliksbilleder og gennemsnitsbetragtninger er redskabet godt og an-vendeligt til at skabe debatter og diskussioner, som vi ikke vanligt tager.vi har en undren i forhold til de nævnte kommunale målsætninger. Hvordan, hvor og på hvilken baggrund opstilles disse. Vi kan se, at der er stor uoverensstemmelse mellem det reelle niveau og de nævnte målsætninger. I hvor høj grad skal alle målsætningerne tages alvorligt, som vi bl.a. ser det i forhold til 95% målsætningen for unge i ungdomsuddannelser.vi har også en undren i forhold til beregning af kriminalitetsstatistikken.endvidere kunne vi godt ønske os en mere specifik viden og nøgletal i forhold til vores special-klasser. I bestyrelsen har vi en særlig opmærksom på, hvordan specialklasseelever inkluderes og kunne bl.a. ønske os, at andelen af inkluderede elever også fremgår af rapporten.i forhold til årsager til at timer måtte afholdes uden undervisning er der ikke overensstemmelse mellem den reelle beregning og det tal, som fremgår af kvalitetsrapporten. Ifølge skolens egne beregninger skal tallet ligge på 0,5% Vi glæder os over: den høje andel af distriktets børn der vælger Skæring skole og den meget lave elevvandring at vi holder os på og ligger lidt over det vejledende timetal et fald i de unges alkoholforbrug at børn/unge giver udtryk for at have gode venner at både vores elevfravær generelt og medarbejderfravær i SFO er faldet at andelen af forældre der er tilfredse eller meget tilfredse med SFO er steget at der er et højt niveau for elevernes tilfredshed med skolen generelt, og at dette er fastholdt over tid at forældrenes tilfredshed med fysiske rammer både indendørs og udendørs er stigende Vi lægger mærke til: en lille stigning af overvægtige unge/børn øget antal elever der ryger og drikker på 7. årgang Vi vil fremadrettet have fokus på: vores arbejde med elever i udskolingen, hvor vi kan konstatere at der er et fald i elevernes trivsel og deres oplevelse af at blive rost. Samtidig har vi her en lille stigning af mobning. Lærer- og pædagog fravær. Herunder fokus på ferieafholdelse, aflyst undervisning, sygdom og kursusdeltagelse, arbejdsmiljø og trivsel. Skole-hjemsamarbejdet herunder fortsat fokus på kommunikation og samtaler.vi ønsker også at rette opmærksomhed mod forældrenes oplevelse af, hvorvidt deres børn indgår i fællesskaber. Op mod en 1/5 af forældrene oplever ikke dette. Vi kan endvidere se et fald i forældres tilfredshed med inddragelse i beslutninger vedr. skolen. hvordan vi tager hånd om højdespringerne og om der er en sammenhæng mellem manglende udfordringer og den måde, som eleverne giver udtryk for, at de keder sig på. Vi vil gerne nuancere vores tilgang til differentiering og arbejdet med inklusion, idet vi ser en tendens til, at det særligt er de svageste elever, vi giver opmærksomhed i den sammenhæng. Endvidere er der et fald i forældrenes oplevelse af, at skolen fremmer lige muligheder for alle.vi vil gerne prioritere arbejdet med inklusionskompetencer blandt personale, forældre og elever.