KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Elsted Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Elsted Skole 778 Elever 76,9% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 10,5% Af skolens elever har dansk som andetsprog Elsted Skole Elsted Skolevej Lystrup Tlf.: Skoleleder: Mette Søberg meso@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Elsted Skole blev i sin nuværende form bygget og taget i brug i er opdelt i 5 blokke, som indeholder klasselokaler, faglokaler, fælleslokaler og administration. s SFO holder til på 2 matrikler: Afd. Tusindbenet på Elsted Skole (200 børn) og afd. Phønix (160 børn) på Lystrupvej ca. 5 minutters gang fra skolen. Elsted Skole er omkranset af store grønne områder, som benyttes af undervisnings- og SFO-delen. s store skolegård har de seneste år gennemgået en større renovering for at understøtte elevernes læring, lege- og bevægelsesmuligheder. Normalundervisningen: Elsted Skole er inddelt i 3 afdelinger. Indskolingen ( årgang), mellemtrinnet ( årgang) og udskolingen ( årgang). Inden for disse 3 afdelinger er undervisningen organiseret i selvstyrende teams på årgangene. Alle klasser fra 0. til 4. årgang har tilknyttet en klassepædagog, og lærere og pædagoger indgår i et tæt samarbejde i forhold til elevernes trivsel og læring. Samlige klasser har et Smartboard indstalleret i deres klasselokale. Det senest tiltag inden for ITunderstøtning er etableringen af en BOYD-ordning på årgang. Der ud over råder skolen over bærbare computere, som kan bookes til brug i den daglige undervisning. Den supplerende undervisning: De specialpædagogiske tilbud ledes og koordineres i skolens specialcenter. Den supplerende undervisning er organiseret i en faglig del i forhold til dansk, matematik, sprogstøtte til skolens 2- sprogselever og en AKT-del, som understøtter elevernes trivsel. It indgår på samtlige årgange som understøttende redskab i forhold til læsning. Lektiehjælp: Alle elever har mulighed for at få hjælp til lektier. Dette foregår i et tæt samarbejde med skolens SFO, Klubben Elsted samt Elstedhøj Boligforening. Skole-hjemsamarbejde: Elsted Skole har udarbejdet et værdigrundlag i forhold til rammer og principper for skolehjemsamarbejdet. Læs mere herom på skolens hjemmeside. Elsted Skole er kendetegnet ved mange traditioner: Fællessamlinger for alle i hallen i forbindelse med Lucia, juleferie, sommerferie, musical, motionsdag, idrætsdag samt 9. klassernes sidste skoledag. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Styrket samarbejde mellem skole og SFO, herunder lærer-pædagog-samarbejdet. Styrkelse af skole-hjem-samarbejde, herunder også samarbejde mellem skolebestyrelsen og SFO-forældrerådet. Øget fokus på bekymrende fravær. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Vedr. ønske om styrket samarbejde ml. skole og SFO, herunder lærerpædagogsamarbejdet:gennemført indsatsområdet Det gode lærer-pædagogsamarbejde (jf. LUP -2014) med flg.målsætning: At lærere og pædagoger i indskolingen udvikler fælles sprog- handlekompetencer i forhold til inklusionsopgaven. At lærer og pædagoger udvikler et samarbejde, hvor deres forskellige kompetencer komplementere hinanden til gavn for elevernes trivsel og læring. Vedr. ønske om styrkelse af skole-hjemsamarbejdet, herunder også samarbejdet ml. skolebestyrelsen og SFO-forældrerådet: Igangsat indsatsområdet Kommunikation på Elsted Skole (jf. LUP -2014) med flg. målsætninger: At øge forældrenes tilfredshed med skolen via et fokus på aktiv og målrettet kommunikation i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet. At forældrenes generelle tilfredshed med Elsted skole og Elsted skoles SFO stiger. Vedr. styrkelse af samarbejdet ml. skolebestyrelse og SFO-forældrerådet:Fællesmøder ml. skolebestyrelsen og SFO-forældrerådet. Vedr. øget fokus på bekymrende elevfravær: Indført en systematik opfølgning på LISsystemets meddelser og udarbejdelse af konkrete handleplaner for elever med bekymrende fravær. Der p.t. er 12 elever med handleplan i forhold til deres bekymrende fravær. I skoleråret var antallet af elever med handleplaner 3.Indgået en samarbejdsaftale ml. UU-skole-FU med udgangspunkt i fraværsprocent (røde, gule, grønne elever) RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: 5 KVALITETSRAPPORT Vedr. indsatsen om styrket samarbejde ml. skole og SFO, herunder lærerpædagogsamarbejdet: Værdiggrundlag for det fælles, tværfaglige samarbejde i indskolingen. Fælles handleplaner for barnets hele skoledag. Flere elever med særlige behov kan i højere grad rummes. Vedr. indsatsen for styrkelse af skole-hjemsamarbejdet: Forældrenes generelle tilfredshed med skolen er steget fra 80,4% til 85,3%. Forældrenes generelle tilfredshed med SFO er steget fra 79,5% til 87,9%. Andelen af forældre, der oplever et velfungerende samrbejde er steget fra 77,6% i til 79,9%. Vedr. styrkelse af samarbejdet ml. skolebestyrelse og SFO-forældrerådet: Temamøder for skolebestyrelse og SFO-forældrerådet ifb. med drøftelser af implementeringen af ny skolereform. Vedr. øget fokus på bekymrende elevfravær: kan med tilfredshed konstatere, at andelen af elever med et opmærksomhedskrævende fraværsmønster er faldet fra 20,9% i -12 til 18,6% i. Det skal dog bemærkes, at skolens tal stadig ligger over kommunens. Med et gennemsnitligt elevfravær på 6,1% ligger skolen nu tættere på kommunens målsætning (under 6%) end det sås i.

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... s målsætning om et højt informationsniveau på skole- og klasseniveau. Dialog og samarbejde: På skoleniveau med skolebestyrelsen, på klasseniveau med klasseforældreråd, på elevniveau med de enkelte forældre. At skolen i hverdagen forsøger at leve op til Elsted Skoles værdigrundlag for skole-hjemsamarbejdet, som tager udgangspunkt i, at elever og forældre er forskellige, og at skole-hjemsamarbejdet derfor skal målrettes de enkelte elever og forældres behov. Som resultat ser vi, at... Skole-hjemsamarbejdet er differentieret og målrettet de enkelte elevers behov. Skole-hjemsamarbejdet foregår, når der er behov. s ledelse deltager i skolehjemsamarbejdet, hvor der måtte være behov. At forældretilfredsheden siden 2009 har været støt stigende og i er tæt på Aarhus Kommunes overordnede målsætning om, at mindst 80 % af forældrene oplevet samarbejdet som velfungerende. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 65,5% 77,6% 79,9% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 50,9% 63,9% 76,6% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 54,7% 58,0% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 64,6% 81,5% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 77,8% 80,4% 85,3% 79,7%...SFO samlet set 78,4% 79,5% 87,9% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... At udfordre eleverne, der hvor de er, så alle elever bliver så dygtige, som de kan. Løbende kompetenceudvikling af skolens lærere, og at lærerne underviser i de fag, hvor de har deres faglige kompetencer. Elsted Skole har prioriteret uddannelse af lærere, som kan vejlede og støtte deres kolleger i hverdagen i forhold til dansk og læsning, naturfagene, matematik, 2-sprogsområdet, AKT, inklusion samt IT. Sammensætning af årgangsteams, hvor lærernes forskellige kompetencer bedst muligt understøtter elevernes trivsel og læring. Som resultat ser vi, at... Eleverne overordnet set klarer godt til afgangsprøverne, i de nationale tests samt i de kommunale tests i dansk og matematik. Elsted Skole i seneste CEPOS-opgørelse indplacerede sig på en flot 6. plads nationalt set - og i samtlige opgørelser siden 2006 har formået at hæve eleverne, så de klarer sig bedre end man måtte forvente i forhold til de socio-økonomiske forudsætninger hos skolens elever. Eleverne i kommunens tilfredshedsundersøgelser tilkendegiver, at de er glade for at gå på Elsted Skole og at de lærer noget. Andelen af forældre, der er tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn er steget fra 55,4% i til 61,8% i (kommunegns. er 56,4%). 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 6,5 7,9 6,9 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 6,9 8,6 6,9 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 7,4 6,8 7,3 6,6 Dansk skriftlig orden 6,0 5,4 - Dansk mundtlig 8,0 8,9 8,8 7,9 Matematik færdigheder 7,0 8,1 7,8 7,4 Matematik problemløsning 5,8 8,2 7,5 6,5 Engelsk mundtlig 8,7 9,3 8,5 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 8,0 8,6 7,4 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig 7,9 9,0 8,5 7,7 Tysk mundtlig ,2 Fransk mundtlig ,3 Historie mundtlig 8,5 9,6 9,0 7,5 Samfundsfag mundtlig ,3 Kristendomskundskab mundtlig 8,0-8,0 7,8 Biologi skriftlig 8,1 6,7 7,7 7,2 Geografi skriftlig 7,9 6,5 7,7 7,5 Mundtlig matematik - 7,9 7,2 Tysk skriftlig 9,3-8,1 Fransk skriftlig - - 6,5 Samlet gennemsnit 7,3 8,0 7,7 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog 6,0 6,1 6,2 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 4,5 5,1 4,2 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 9,7 10,0 10,7 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne. 30,0 22,5 I pct. 15,0 7,5 0, Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 52,4% 55,4% 61,8% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 96,6% 94,2% 97,8% 92,5% 1. klassetrin 94,4% 85,0% 98,4% 91,1% 2. klassetrin 87,7% 95,9% 89,0% 93,0% 3. klassetrin 88,1% 95,5% 100,0% 94,5% 4. klassetrin 96,8% 77,6% 96,3% 92,7% 5. klassetrin 86,8% 91,9% 84,6% 91,9% 6. klassetrin 81,0% 90,4% 91,1% 90,8% 7. klassetrin 75,7% 85,5% 88,1% 88,4% 8. klassetrin 90,3% 81,8% 83,0% 87,5% 9. klassetrin 92,9% 93,8% 83,9% 87,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 35,0% 39,4% 48,6% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 63,3% 56,1% 45,8% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 89,6% 79,3% 83,1% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 54,2% 64,2% 67,5% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... En løbende kompetenceudvikling af det pædagogiske personale (lærere og pædagoger) i forhold til inklusion og rummelighed. Et tæt samarbejde mellem undervisnings- og SFO-delen, forældre og andre interne og eksterne samarbejdspartnere. At alle klasser har udarbejdet en social årsplan, hvor der er fokus på såvel klassens som den enkelte elevs trivsel. At skolens handleplan for sundhed og bevægelse er forankret i elevernes skoledag. Som resultat ser vi, at... Der henvises til resultater vedr. opfølning på udviklingspunkt om øget elevfravær side 5 i nærværende rapport. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 86,2% 85,4% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 100,0% 98,6% 100,0% 97,1% 1. klassetrin 98,6% 97,5% 93,5% 96,6% 2. klassetrin 95,1% 98,6% 93,8% 97,5% 3. klassetrin 98,5% 97,8% 98,6% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 98,9% 97,0% 95,0% 98,1% 5. klassetrin 97,4% 97,7% 100,0% 98,3% 6. klassetrin 100,0% 97,3% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 95,9% 98,4% 98,5% 98,2% 8. klassetrin 98,6% 97,0% 96,2% 98,3% 9. klassetrin 98,2% 98,5% 100,0% 98,0% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 95,7% 85,1% 90,0% 94,0% 5. klassetrin 94,7% 93,0% 95,4% 92,9% 6. klassetrin 92,1% 93,2% 92,1% 93,8% 7. klassetrin 85,1% 93,5% 95,5% 93,1% 8. klassetrin 97,2% 93,9% 96,2% 91,4% 9. klassetrin 92,9% 95,4% 89,5% 91,6% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 95,7% 91,0% 97,5% 93,6% 5. klassetrin 96,1% 96,5% 92,3% 93,3% 6. klassetrin 85,7% 94,4% 94,4% 94,2% 7. klassetrin 87,8% 93,5% 91,0% 92,8% 8. klassetrin 95,8% 93,9% 88,7% 93,9% 9. klassetrin 98,2% 95,4% 96,5% 92,8% 10. klassetrin ,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,4 3,4 3,4 3,3 1,2 1,4 2,0 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 7,5 6,7 6,7 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 12,0 11,5 12,1 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 6,0% 5,8% 6,1% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 42% 33% 41% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 21,3% 20,9% 18,6% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 80,5% 84,3% 90,1% 82,2% 1. klassetrin 90,1% 82,5% 92,2% 80,8% 2. klassetrin 90,0% 77,8% 75,6% 85,7% 3. klassetrin 84,6% 97,7% 74,6% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 95,7% 55,2% 42,5% 40,2% 5. klassetrin 93,2% 54,7% 50,8% 46,6% 6. klassetrin 92,1% 61,6% 66,7% 57,4% 7. klassetrin 94,6% 54,8% 68,7% 54,7% 8. klassetrin 98,6% 61,5% 58,8% 53,9% 9. klassetrin 94,6% 59,4% 58,9% 54,3% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 14,3 9,1 8,6 11,7 6. klassetrin 19,5 10,3 17,9 17,2 9. klassetrin 17,0 7,8 18,1 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 1,4% 0,0% 0,0% 0,7% 8. klassetrin 1,4% 0,0% 0,0% 1,9% 9. klassetrin 1,8% 7,8% 0,0% 3,6% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 1,4% 1,6% 0,0% 0,4% 8. klassetrin 8,3% 0,0% 0,0% 1,6% 9. klassetrin 19,6% 12,5% 10,7% 10,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 68,9% 66,7% 66,2% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 5,4% 3,8% 4,4% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Der henvises til svarene side 19 i nærværende rapport. Som resultat ser vi, at... Der henvises til svarene på side 19 i nærværende rapport. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 100,0% 97,1% 100,0% 97,7% 1. klassetrin 98,6% 96,3% 98,4% 97,7% 2. klassetrin 97,5% 98,6% 100,0% 98,4% 3. klassetrin 98,5% 100,0% 100,0% 98,8% 4. klassetrin 100,0% 98,5% 97,5% 98,3% 5. klassetrin 98,7% 100,0% 98,5% 98,5% 6. klassetrin 100,0% 98,6% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 98,6% 100,0% 98,5% 98,8% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 98,1% 99,1% 9. klassetrin 96,4% 100,0% 100,0% 98,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 74,8% 74,4% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 47,8% 52,3% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 74,5% 67,2% 51,9% 73,1% 5. klassetrin 57,9% 72,1% 46,2% 70,9% 6. klassetrin 52,4% 67,1% 60,0% 71,2% 7. klassetrin 73,0% 74,2% 58,2% 69,3% 8. klassetrin 77,8% 69,7% 62,3% 71,9% 9. klassetrin 82,1% 84,6% 82,5% 72,0% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 100,0% 100,0% 96,7% 96,5% 1. klassetrin 100,0% 97,5% 95,2% 95,0% 2. klassetrin 95,1% 97,3% 98,8% 96,4% 3. klassetrin 98,5% 95,5% 98,6% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 88,3% 79,1% 87,5% 88,1% 5. klassetrin 96,1% 94,2% 89,2% 91,2% 6. klassetrin 93,7% 95,9% 97,8% 94,8% 7. klassetrin 97,3% 90,3% 98,5% 95,7% 8. klassetrin 98,6% 95,5% 98,1% 96,6% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 98,2% 97,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 51,3% 69,8% 68,1% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 9,2% 8,3% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen vil hermed gerne kvittere for en meget flot kvalitetsrapport og vil i den forbindelse gerne understrege, at det er bestyrelsens opfattelse, at skolen er i rigtig god drift og der er udbredt tilfredshed med skolen og elevernes trivsel. I forhold til rapportens enkelte dele vil vi gerne fremhæve: Side 10: Vi ser, at eleverne på Elsted Skole klarer sig godt til de mundtlige prøver. Vi ser dette som et resultat af den indsats, der laves i udskolingen omkring at lære de unge at fremlægge mundtligt over for andre. Vi er meget tilfredse med at se denne indsats bære frugt. Side 13: Vi kunne godt tænke os, at resultaterne for matematik og læsning i indskolingen evalueres m.h.p. at få løftet A- og B-grupperne. Specielt set i lyset af, at der en stor indsats omkring læsning i netop indskolingen. Side 22 og 23: Vi skal have arbejdet med at få elevernes fravær bragt ned - evt. ved oplysning til forældrene. Side 24: Vi ser, at andelen af elever, som dyrker sport i fritiden falder voldsomt samtidig med, at skolens elever på specielt de høje klassetrin er en anelse mere overvægtige end gennemsnittet i kommunen. Vi ser dog dette understøttet ved implementering af den nye skolereform, som vil give mere bevægelse i løbet af skoledagen. Side 25: Vi ser, at den indsats der er gjort på skolen siden sidste kvalitetsrapport har resulteret i, at rygning og indtagelse af alkohol er faldet betragteligt blandt eleverne. Side 31:Der skal fortsat være stor indsat på skolen omkring mobning. Det er svært at udtale sig generelt om emnet, da evt. mobbeproblemer kræver specifikke løsninger for hver enkelt klasse. På skolebestyrelsens vegne Bo Gustafsson, formand 32 KVALITETSRAPPORT