KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Skæring Skole

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Skæring Skole 887 Elever 85,6% Af distriktets elever 21 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 5,2% Af skolens elever har dansk som andetsprog Skæring Skole Skæring Skolevej Egå Tlf.: Skoleleder: Anne Schwartz schw@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Skæring Skole er vores skole, hvor vi med udgangspunkt i den enkeltes og de fælles muligheder styrker og udvikler krop, hjerne og hjerte. Her udvikler vi bæredygtige mennesker til den virkelighed, som kommer dem i møde. På Skæring Skole er vi i fuld gang med at implementere den nye folkeskolereform i samarbejde mellem skolens ledelse, lærere, pædagoger, klub-personale, elevråd, forældre og bestyrelse. Det er vores opfattelse, at vi, for at nå de overordnede mål for skolereformen, skal lykkes med at gøre Skæring Skole til en inkluderende skole. At være inkluderende betyder for os, at de børn der bor i vores skoledistrikt skal kunne modtage undervisning på skolen. Vi skal arbejde for at skabe rammer og fællesskaber, der tilpasses barnet og ikke omvendt. Fra skoleåret vil vi i langt højere grad end tidligere arbejde for samarbejde og fællesskaber på tværs af en årgang, hvor holddeling på tværs af klasser vil få en særlig vægtning. Årgangene og teamsamarbejdet mellem lærere og pædagoger bliver det strukturelle forum, hvor de fleste opgaver skal løftes. Det er således vores intention at udvikle os som en rummelig, fleksibel, kreativ og fælles skole, hvor arbejdet med vores inkluderende fællesskaber skal styrke børn og unges faglige, sociale, sensitive og refleksive kompetencer. I vores distrikt arbejder vi med at implementere kvalificeret selvbestemmelse som pædagogisk platform. Skoledagen er præget af en god og positiv ånd, hvor morgensang fra årgang, venskabsklasser mellem store og små og et dagligt pædagogisk måltid er en del af det at være én blandt mange. Vi tilstræber et højt fagligt niveau og kan glæde os over, at skolen har et flot karaktergennemsnit og en høj andel af tilfredse forældre. vil fra august 2014 arbejde med årgangsstruktur med lærere og pædagoger. Vi sigter efter et skift af pædagoger samt matematik- og dansklærer omkring 5./6. årgang. s 3 specialklasser inkluderes i årgangssamarbejdet i det omfang, det er mulig. Vores SFO dækker distriktets fritidstilbud for årgang samt tilbud for specialklassebørn kl. har 3-4 spor med ca. 890 elever. Heraf går godt 400 i SFO. Personalet udgør ca. 140 fastansatte medarbejdere. s personale er erfarent, kompetent, fleksibelt og meget engageret. Humor, motivation, hjælpsomhed og rummelighed kendetegner det indbyrdes samarbejde. s elever er aktive, motiverede og nysgerrige. Vi arbejde med at udvikle elevgrupper med velfungerende, tillidsfulde og glade børn og unge, der hviler godt i sig selv, har respekt for forskelligheder og retter fokus på fællesskabet. s forældre er positive og meget engagerede. Vi har et godt og velfungerende samarbejde med skolebestyrelsen. I indeværende skoleår arbejder en nyetableret TænkSammenTank bestående af forældre, bestyrelse, lærere, pædagoger og ledere med at kvalificere og udvikle det grundlag som skole-hjemsamarbejdet hviler på. s ledelse består af et samlet lederteam på fem pædagogiske ledelsesrepræsentanter, en administrativ leder samt en skoleleder. Et fleksibelt og engageret team med mod, lyst og vilje til at gøre en god skole bedre. Vi har byens bedste beliggenhed i et stort, dejligt, grønt område, tæt på strand og vand. Vi er særligt stolte af vores store udeareal, som bl.a. rummer bålhytte, klatrestativer, haver, udendørs træværksted, multibaner, mooncarbane, skaterramper og store idrætsanlæg. Vi er i gang med at implementere dele af distriktets samlede masterplan for området omkring skolen. Visionerne i planen er at gøre vores grønne område til et aktiv for alle beboere i lokalområdet. Vi tilbyder en spændende madordning, der blandt andet handler om smag, friskhed og frokostmåltidet som en hyggelig, social aktivitet med ordentlig tid til at spise. Vi samarbejder på tværs i distriktet med et ønske om at skabe bedst mulig sammenhæng i et 0-18 års perspektiv. Distriktets klub bor på skolens matrikel i nybyggede lokaler i tilslutning til vores kantinen. Endvidere har vi, sammen med dagtilbuddet i Skæring, fokus på et øget kvalificeret samarbejde og stor synergi til glæde for både børn, unge og medarbejdere i skoledistriktet. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Elevmedbestemmelse og trivsel Medarbejdertrivsel, mest fokus på trivsel Forældresamarbejde, inddragelse og kommunikation Differentiering, fokus på højdespringere OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Elevmedbestemmelse og trivsel: Vi har de seneste år øget deltagelsen af ledelsesrepræsentanter på elevrådsmøder og deltagelse af elever på bestyrelsesmøder. Elevrådet har endvidere deltaget på et lærermøde, for at informere om deres arbejdet og indsatsområder samt give en appel til opbakning. Senest har elevrådet givet input til relevante strategitemaer for implementering af skolereformen og i forbindelse med evaluering af vores madordning. Hvert år evaluerer skolelederen skolelivet med afgående 9. årgang. Medarbejdertrivsel: har - efter input fra medarbejdere - egenfinansieret istandsættelse af personalerum og arbejder for etablering af stillerum. Vi har rettet øget opmærksomhed på vores kommunikations- og videnskanaler, samt brug af fælles kalender, så muligheden for at være orienteret og viden om tilgængelighed er blevet skærpet. Forældresamarbejde: Der har været afholdt fælles møder for skolens personale og forældrekreds med fokus på skole-hjem-samarbejdets betydning for børnenes og elevernes læring. I forlængelse heraf har en TænkSammenTank bestående af ansatte og forældre arbejdet med og tematiseret grundlaget for skole-hjem-samarbejdet. Differentiering, fokus på Højdespringere: Vi har rettet en øget opmærksomhed på vores højdespringer de seneste skoleår. Vi har systematiseret vores fagfaglige støtte og fagdage, som både har fokus på at støtte og udfordre vores elever. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Elevmedbestemmelse og trivsel: Opmærksomheden på, og elevrådets status generelt, er stigende. Vi har fået flere gode og relevante erfaringer med inddragelse af elever i arbejds- og udviklingsfaser for ud for beslutninger. Elever efterspørger positivt mere tid til at styrke arbejde med venskabsklasser og bidrager med nye ideer til, hvordan samarbejdet kan udvikles. Medarbejdertrivsel: Personalet er meget glade for det nye personalerum, som bidrager til nye måder at være og sidde sammen på. Det hviler en god stemning over personalegruppen generelt præget af en god tone mellem alle. Forældresamarbejde: TænkSammenTanken har formuleret et fundament for skole-hjemsamarbejdet. Differentiering, fokus på højdespringere: Øget pædagogiske drøftelser, der kvalificerer arbejdet i hverdagen med fokus på det enkelte barn og barnets muligheder for tilpasse og tilstrækkelige udfordringer. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... I så mange sammenhænge som muligt at understrege at børn og unges trivsel, læring og udvikling i meget høj grad afhænger af hvor godt vi voksne samarbejder og hvilket sprog vi tager i anvendelse i og om hinanden. Vi har bl.a. haft fokus på: 1) at forventningsafstemme mellem lærere, pædagoger, forældre og skolens ledelse bl.a. på første møde ved skoleårets start. 2) at sørge for stor grad af relevant og meningsfuld information og viden om, hvad der foregår både i skole og hjem. 3) at inddrage forældrene mest muligt når det giver mening: fx i forhold til en klasse eller børnegruppes trivsel. 4) at opfordre til og skabe mulighed for dannelse af netværk, hvor forældre er i dialog med hinanden. 5) at fastholde og videreudvikle traditioner som forårskoncert, musical, billedkunstudstilling, emneuger som Skærby, SFOs fødselsdag, motionsdag, forældrekaffe i SFO. Der har været afholdt fælles møder for skolens personale og forældrekreds med fokus på skole-hjemsamarbejdets betydning for børnenes og elevernes læring. I forlængelse heraf har en TænkSammenTank, bestående af ansatte og forældre, arbejdet med og tematiseret grundlaget for skole-hjem-samarbejdet. Som resultat ser vi, at... Vi møder langt overvejende tilfredse forældre i hverdagen og til skolens arrangementer (som fx Skærby). Vores brugertilfredshedsundersøgelse udvikler sig alt i alt i positiv retning. I den sammenhæng er det værd at hæfte sig ved arbejdet i TænkSammenTanken som bl.a. skaber tillid til at vi på sigt kan nå den kommunale målsætning om et velfungerende samarbejde. TænkSammenTanken har formuleret et 7-punkts fundament for skole-hjem-samarbejdet, og er pt. i færd med at formulere en sammenhængende kommunikationsstrategi som skal videreudvikle det gode skole-hjem-samarbejde. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 71,3% 80,8% 78,5% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 62,3% 67,0% 76,9% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 45,6% 61,6% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 71,1% 86,0% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 81,5% 80,7% 87,3% 79,7%...SFO samlet set 84,1% 88,1% 84,6% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Differentiering, bl.a. ved inddragelse af værktøjer fra læringsstile og anvendelse af læringsrummet både inde og ude. Vi arbejder i området/distrktet og således også i skolen på implementering af en pædagogiske platform - Kvalificeret selvbestemmelse - med teori fra Jan Tønnesvang. Denne skal bl.a. skærpe vores opmærksomhed på udvikling af det hele menneske. Vi retter særlig fokus på hjertets og kroppens betydning for læring, bl.a. i arbejdet med relationskompetence, selvværd, nærvær, empati og det at kunne mærke sig selv. Det udmøntes bl.a. på årgang med obligatorisk bevægelsesbånd hvor overbygningens elever mødes tre morgener om ugen til løb/bevægelse. s fælles pædagogiske måltid understøtter vores forståelse af sammenhængen mellem hjerte, hjerne og mave (fristes man til at sige). Fællesskab, bl.a. kooperativ learning, venskabsklasser, lege- og spisegrupper, børnemøder i SFO, legepatrulje, teamuge. Hovedparten af vores lærere og pædagoger har været på efteruddannelse i inkluderende fællesskaber. Vi tilgodeser ressourcemæssigt de eksperimenterende og praktisk/musiske fag bl.a. i form af deletimer. SFO arbejder med fælles temauger på tværs af årgangene. Der samarbejdes med både dagtilbud og klub for at skabe bedst mulige overgange for det enkelte barn og gøre brug af hinandens kompetencer specielt ved særlige udfordringer. Som resultat ser vi, at... Der arbejdes med en bred og forskelligartet vifte af tiltag og tilgange til læring og udvikling i hele skoledagen. Vi bliver med de øgede redskaber dygtigere i hverdagen til at sætte fokus og være mere konkrete i forhold til de interne og eksterne drøftelser vi har om børn/unge. Der sker flere kreative og eksperimenterende tiltag bl.a. med øget differentiering som mål. Arbejdet med kooperativ learning, fire fælles tema-uger i SFO, faguger/fagdage og fællestimer i udskolingen, minisamfund i form af pædagogisk arbejdende fællesskaber - a la SKÆRBY. Flot årlig opsætning af musical, forårskoncerter og billedkunstudstilling. Vi holder et flot karaktergennemsnit og en høj procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. Ifølge Erhvervsstyrelsen er Skæring Skole den skole i Østjylland der er bedst til at skabe iværksættere. Børn og unge på skolen giver udtryk for, at de har det godt med sig selv, andre børn og voksne. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 7,4 7,6 7,5 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 7,6 7,5 7,4 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 6,2 7,2 6,3 6,6 Dansk skriftlig orden 6,4 7,6 - Dansk mundtlig 8,1 8,1 8,3 7,9 Matematik færdigheder 8,3 8,8 7,8 7,4 Matematik problemløsning 7,5 7,9 6,3 6,5 Engelsk mundtlig 8,5 8,3 8,7 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 8,6 7,4 7,8 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig 7,4 8,0 8,7 7,7 Tysk mundtlig - 7,3-6,2 Fransk mundtlig - 9,0-7,3 Historie mundtlig - 8,9 9,7 7,5 Samfundsfag mundtlig 7,6 6,4 6,6 7,3 Kristendomskundskab mundtlig ,8 Biologi skriftlig 8,1 7,4-7,2 Geografi skriftlig 8,5 6,8 7,9 7,5 Mundtlig matematik - - 7,2 Tysk skriftlig - - 8,1 Fransk skriftlig - - 6,5 Samlet gennemsnit 7,7 7,7 7,6 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog u. 3 u. 3 u. 3 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 5,0 4,7 4,6 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 10,0 10,3 10,3 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 55,5% 52,1% 53,7% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 92,3% 89,7% 94,0% 92,5% 1. klassetrin 90,8% 97,5% 93,9% 91,1% 2. klassetrin 96,5% 95,5% 94,9% 93,0% 3. klassetrin 93,3% 96,3% 96,6% 94,5% 4. klassetrin 93,5% 86,5% 96,3% 92,7% 5. klassetrin 87,7% 94,1% 84,9% 91,9% 6. klassetrin 83,5% 91,5% 95,4% 90,8% 7. klassetrin 89,1% 87,8% 91,6% 88,4% 8. klassetrin 87,0% 92,8% 84,3% 87,5% 9. klassetrin 88,9% 84,6% 95,6% 87,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 54,0% 52,6% 54,7% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 41,3% 40,2% 38,7% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 87,9% 96,8% 89,7% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 56,5% 62,2% 66,3% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... I vores vision giver vi udtryk for, at vi vil udvikle krop, hjerte og hjerne...: 1) Ved udvikling af krop forstår vi: Fysiske kundskaber, udholdenhed, kropsbevidsthed, sunde vaner, robusthed og bevægelsesglæde. 2) Ved udvikling af hjerte forstår vi: Opmærksomhed på åndedræt. Være lyttende til sig selv og andre. Lære anerkendende tilgange og handlinger. Udvise empati og vise tillid. 3) Ved udvikling af hjerne forstår vi: arbejde med refleksion, omtanke, nysgerrighed. Kreativ intelligens. Faglig udfordring. Øget motivation og social intelligens. I forhold til børns trivsel og sundhed er vi endvidere opmærksomme på, hvordan vi får skabt gode miljøer til forskellige børne- og ungegrupper - både udendørs og indendørs. Som resultat ser vi, at... Krop og bevægelse: Distriktet/skolens masterplan for udendørs arealer realiseres løbende i ønsket om at styrke bevægelse, sundhed og trivsel for flest mulige døgnet rundt. Seneste tiltag er en ny multibane rettet mod de ældste elever og skaterramper. Som idræts-sfo arbejdes der kontinuerligt med nye initiativer, der kan styrke krop og bevægelse, dette foregår både formiddag, eftermiddag og ved arrangementer. Endvidere er der yderligere initiativer i gang i samarbejdet mellem skole og den lokale idrætsforening HEI. Flere af vores specialklasser og yngste klasser har små løbeture flere gange om ugen årgang har obligatorisk bevægelsesbånd hvor eleverne mødes tre morgener om ugen til løb, motion og anden bevægelse. Kost: tilbyder ét dagligt varmt, billigt og sundt måltid mad. Med kostordningen er skolen i færd med at udvikle en sund, sprudlende og bæredygtig madkultur. Morgenmad: i forbindelse med etableringen af vores bevægelsesbånd i udskolingen tilbydes mulighed for køb af morgenmad, som mange af vores elever benytter sig af. Fra trivselsundersøgelserne ser vi, at flere spiser morgenmad nu end tidligere. Tryghed er en væsentlig del af det at trives: ved at kende hinanden på tværs af alder bl.a. ved legepatrulje, legeaftaler i klasse/ børnegrupper og venskabsklasser øges tilliden og trygheden på tværs af skolen. Mental sundhed: bl.a. ved daglig morgensang, fokus på at styrke empati og nærhed. Der arbejdes i flere klasser/årgang med brug af bl.a. massage, fokus på åndedræt, øvelser der spænder af og øge evnen til at lytte til, og mærke, sig selv. I samarbejde med fritids- og ungdomsklubben, Klub Skæring, er der etableret et miljø omkring kantinen og de nye klublokaler, hvor der tages særligt hensyn til de unge. I samarbejdet mellem klub og skole skaber vi miljøer hvor overgange mellem skole, klub og hjem styrkes, og vi skaber hermed nye muligheder for de unge i lokalområdet. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 87,8% 88,8% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 97,4% 97,7% 98,8% 97,1% 1. klassetrin 96,9% 97,5% 97,6% 96,6% 2. klassetrin 96,5% 97,8% 100,0% 97,5% 3. klassetrin 96,6% 100,0% 98,9% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 98,9% 96,7% 96,3% 98,1% 5. klassetrin 100,0% 96,5% 94,2% 98,3% 6. klassetrin 97,6% 100,0% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 96,9% 98,8% 100,0% 98,2% 8. klassetrin 100,0% 97,6% 97,6% 98,3% 9. klassetrin 96,7% 98,5% 100,0% 98,0% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 91,3% 87,8% 92,7% 94,0% 5. klassetrin 93,9% 91,8% 90,7% 92,9% 6. klassetrin 97,6% 97,6% 98,9% 93,8% 7. klassetrin 95,3% 85,4% 96,4% 93,1% 8. klassetrin 98,7% 85,5% 86,7% 91,4% 9. klassetrin 92,2% 86,2% 95,6% 91,6% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 95,7% 87,8% 93,8% 93,6% 5. klassetrin 97,6% 96,5% 90,7% 93,3% 6. klassetrin 96,5% 96,3% 97,7% 94,2% 7. klassetrin 89,1% 96,3% 98,8% 92,8% 8. klassetrin 88,3% 95,2% 86,7% 93,9% 9. klassetrin 87,8% 96,9% 95,6% 92,8% 10. klassetrin ,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,4 3,1 2,6 3,3 0,7 1,2 1,1 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 5,9 5,0 5,5 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 10,1 9,3 9,1 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 5,0% 4,6% 4,6% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 30% 24% 31% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 13,8% 11,3% 11,1% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 63,4% 66,7% 86,9% 82,2% 1. klassetrin 73,5% 57,0% 89,0% 80,8% 2. klassetrin 70,2% 88,8% 79,5% 85,7% 3. klassetrin 89,8% 70,7% 89,8% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 98,9% 52,2% 48,1% 40,2% 5. klassetrin 98,8% 51,8% 54,8% 46,6% 6. klassetrin 98,8% 62,2% 64,7% 57,4% 7. klassetrin 98,4% 57,3% 69,5% 54,7% 8. klassetrin 98,7% 68,7% 56,6% 53,9% 9. klassetrin 93,3% 72,3% 70,6% 54,3% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 6,2 2,4 7,8 11,7 6. klassetrin 12,5 18,6 8,5 17,2 9. klassetrin 13,1 8,6 19,0 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 3,1% 0,0% 0,0% 0,7% 8. klassetrin 0,0% 1,2% 2,4% 1,9% 9. klassetrin 4,4% 3,1% 4,4% 3,6% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 1,6% 1,2% 0,0% 0,4% 8. klassetrin 1,3% 3,6% 3,6% 1,6% 9. klassetrin 12,2% 10,8% 10,3% 10,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 57,4% 50,6% 70,1% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 6,9% 4,9% 0,0% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... I skolens vision skriver vi, at vi, med udgangspunkt i den enkeltes og de fælles muligheder, vil styrke og udvikle krop, hjerte og hjerne. Rummelighed handler om både at udvikle individ og fællesskaber. Vi har med afsæt i at styrke robusthed, selvværd og selvtillid fokus på børn, der kan, gør og vil. Vi vil have fokus på høj grad af ansvarlighed, ligeværd og medinddragelse i fællesskaber på alle niveauer og i alle sammenhænge, hvor færrest mulige ekskluderes. Det handler i særlig grad om: 1) voksne (lærere, pædagoger, ledelse og forældre), der er gode til at skabe rum for fællesskaber, der rummer flest mulige. 2) et inkluderende sprog. 3) plads til uenighed og konflikt. 4) skolens støtteforanstaltninger ved SIF, (Skæring Skoles Inkluderende Fællesskaber), hvor det skabes et samlet overblik og tiltag for støttebehov. 5) efteruddannelse. I skoleåret -14 har vi taget hul på en nærmere diskussion af hvad vi forstår ved skolen som inkluderende organisation. Denne diskussion har åbnet op for en skelnen mellem begreberne rummelighed og inklusion. Med den inkluderende skole forstår vi en skole for alle. Det betyder at alle børn i Skæring skal have mulighed for at gå på skolen. Vi vil ikke stemple et barn som specielt hvis det ikke umiddelbart passer ind i skolens rammer. Fremadrettet vil vi således ikke spørge, om eleven hører til, men søge at finde ud af, hvordan vi skal gøre, for at eleven kan inkluderes som værdifuldt medlem af det fællesskab, Skæring Skole udgør. Vi må til stadighed være opmærksomme på at en inkluderende praksis, sker i en proces, hvor både eleven, klassekammerater, lærere, pædagoger og skolen må tilpasse sig hinanden gensidigt. Som resultat ser vi, at... Der gøres i stigende grad brug af mange forskellige værktøjer der styrker individet; bl.a. mobbekuffert og redskaberne heri, børnemassage, fokus på nærværs træning, brug af læringsrum og læringsstile. Klassemøder og børnemøder i SFO, venskabsklasser, elevråd og forældremøder er med til at sætte fokus på de forskellige fællesskaber. Samtidig oplever vi: 1) Større opmærksomhed på det sprog der anvendes til at beskrive et barn. 2) At vores specialklassebørn er fuldt inkluderede i SFO med gensidig succes. 3) At flere børn fra specialafdelingen bliver tilknyttet almenklasser. 4) At forældre viser øget rummelighed og tager ansvar i forhold til dannelse af spiseog legegrupper. Der har på distrikts- og områdeniveau været en særlig opmærksomhed på at finde mulighed for en fælles pædagogisk platform og således en fælles tilgang til måder at se på barnet/den unge på. Vores forståelse af den inkluderende organisation betyder at vi i skoleåret vil ændre os fra en i øjeblikket afdelings- og klassedelt skole, til i højere grad at være årgangsdelt hvor klasseundervisningen udvides med øget brug af holddeling. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 94,9% 98,8% 97,6% 97,7% 1. klassetrin 95,9% 97,5% 98,8% 97,7% 2. klassetrin 96,5% 97,8% 100,0% 98,4% 3. klassetrin 96,6% 100,0% 95,5% 98,8% 4. klassetrin 98,9% 96,6% 98,8% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 97,6% 97,7% 98,5% 6. klassetrin 98,8% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 98,4% 98,8% 100,0% 98,8% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 98,8% 99,1% 9. klassetrin 96,7% 100,0% 100,0% 98,0% 10. klassetrin - 0,0% 0,0% 97,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 77,8% 75,6% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 48,6% 45,0% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 62,0% 63,3% 85,4% 73,1% 5. klassetrin 80,2% 64,7% 62,4% 70,9% 6. klassetrin 58,8% 81,5% 74,7% 71,2% 7. klassetrin 71,4% 47,6% 77,1% 69,3% 8. klassetrin 75,3% 74,7% 68,7% 71,9% 9. klassetrin 67,8% 72,3% 66,2% 72,0% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 96,1% 98,9% 96,4% 96,5% 1. klassetrin 96,9% 98,7% 98,8% 95,0% 2. klassetrin 95,3% 100,0% 97,4% 96,4% 3. klassetrin 97,8% 100,0% 96,6% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 95,7% 88,9% 95,1% 88,1% 5. klassetrin 93,9% 95,3% 87,1% 91,2% 6. klassetrin 95,3% 98,8% 97,7% 94,8% 7. klassetrin 92,2% 92,7% 100,0% 95,7% 8. klassetrin 94,8% 97,6% 96,4% 96,6% 9. klassetrin 94,4% 96,9% 97,1% 97,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 63,9% 71,4% 71,3% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 7,1% 7,1% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen glæder sig som udgangspunkt meget over, at den generelle tilfredshed blandt skolens forældre er steget fra 80,7% til 87,3%. Vi bemærker, at kun 50% af vores forældre er tilfredse med udfordringerne til deres barn, hvilket vi har et ønske om at undersøge nærmere. Og når nu stort set alle vores børn og unge ikke oplever, at de keder sig, kan det så handle om, at forældrene reelt ikke er bekendt med, hvad der foregår i undervisningen og i SFO eller er der ingen reel sammenhæng mellem besvarelserne på disse to spørgsmål? Vi glæder os i øvrigt i særlig grad over: 1) En stigende tilfredshed mht. kontakten til personalet. 2) En stigende tilfredshed mht. forældre, der har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. 3) Flotte resultater i forhold til andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad. Fire årgange ligger på 100%. 4) Et fald på stort set alle årgange i andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet Vi bliver særligt interesseret i at vide mere om: 1) Hvorfor andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn fortsat kun ligger omkring 50%. 2) Hvorfor den generelle forældertilfredshed med SFO er så markant faldende. 3) Hvorfor andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er i gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter, er faldet. Vores ambition ligger helt klart højere. 4) Hvorfor andelen af elever med over 6% samlet fravær er stigende (fra 24 til 31%). 5) Hvad der reelt ligger til grund for, at andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse der er overvægtige er faldet betragteligt. Ser vi mon her resultatet af vores initiativer til at skærpe fokus på kost, motion og bevægelse? 6) Hvorfor vi har et fald i andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle (fra 48,6% til 45%)Og er der en sammenhæng med at 52% af forældrene mener, at deres børn keder sig. 7) Hvorfor karaktergennemsnit veksler på forskellige fag ikke noget påfaldende men dog alligevel bemærkelsesværdigt. Bl.a. ligger skriftlig dansk og matematik under kommunalt gennemsnit. 8) Sygefravær blandt personalet, der er stigende både blandt pædagoger og lærere. Med afsæt i ovenstående, underbygget af en opsummering af de mange forældrekommentarer, har bestyrelsen valgt følgende fokusområder ud til særlig prioritering og yderligere behandling: 1) Inklusion. 2) Om skolen fremmer lige muligheder for alle. Hvad forstår forældre, når de svarer på dette spørgsmål? 3) Kommunikation - en anden/øget/bedre kommunikation kan måske afhjælpe nogle af ovennævnte problematikker. 4) Differentieret undervisning med fokus på højdespringere. 5) Øget engagement og synlig faglighed i SFO. 6) Øget opmærksomhed på og information om idræts-sfo. 7) Personalefravær hvordan arbejder vi bl.a. med den rette kommunikation herom, og hvordan kan forældre lære at håndtere fravær af lærere og pædagoger. Flere af ovenstående områder er allerede medtænkt i bestyrelsens proces med udvikling af samarbejdet mellem skole og hjem, og vi vurderer, at flere af de nye områder kan indtænkes i den eksisterende indsats. 32 KVALITETSRAPPORT