KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Møllevangskolen

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Møllevangskolen 463 Elever 39,1% Af distriktets elever 46 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 47,3% Af skolens elever har dansk som andetsprog Møllevangskolen Møllevangs Alle Aarhus V Tlf.: Skoleleder: Majbritt Jensen majje@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Møllevangskolen er en folkeskole i ordets allerbedste betydning. Her mødes børn med vidt forskellig baggrund i et fællesskab, der er kendetegnet ved en stor mangfoldighed og rummelighed. Her er meget at glæde sig over. Vi glæder os over at se glade og trygge børn i alle aldre og at læse deres egne beretninger om deres skolehverdag i skolebladet M4U Vi glæder os over, at de store børn tager ansvar for de små som legepatrulje, skolevenner, skolepatrulje mv. Vi glæder os over, at se unge mennesker gå ud af skolens 9. klasse med venner med vidt forskellige baggrunde tilbyder undervisning med en høj faglighed med passende udfordringer for alle. Vi har udlagt vores resurser fra sprogcenter og fagligt støttecenter til resursetimer på alle årgange. Resurselærerne arbejder tæt sammen med årgangens lærere. Pædagogerne fra SFO er værdsatte samarbejdspartnere i undervisningen og i samarbejdet omkring børnene, samtidig med, at de laver et højt kvalificeret SFO tilbud for børn fra klasse Vi ved, at en gennemført ungdomsuddannelse er vejen til et godt liv, så derfor tager vi meget alvorligt, at børnene efter et godt skoleliv skal komme ud af skolen som kompetente unge mennesker med brugbare færdigheder og lyst til at lære mere. Det gælder både for eleverne i distriktsklasserne og i skolens specialklasser. Møllevangskolens medarbejdere og ledelse har et fælles mål, nemlig at lave den bedste skole for netop vores børn. Vi har desuden en vigtig samfunds-opgave med at lære børnene at være positive deltagere i fællesskabet. At stå ved egne værdier og at yde til fællesskabet. s medarbejdere går forrest men vi kan ikke undvære forældrenes opbakning og deltagelse. Vi ønsker derfor et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene om det enkelte barn, om klassen og om skolen som helhed. Møllevangskolen har naturligvis samarbejde med skoledistriktets dagtilbud, klubberne på Peter Fabersvej og Musvågevej, FU Center Viborgvej og ungdomsuddannelserne i Århus. Møllevangskolen er en moderne skole med gode fysiske rammer for undervisning og fritid. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Opmærksomhed på til- og frastrømning af elever. Børnenes trivsel: Udarbejdelse af årsplan for tiltagene for alle årgange. Fortsat arbejde på nedbringelse af lærernes sygefravær OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: Ledelsesgruppen har gennem det sidste år lavet opfølgning på dels ud- og indskrivning af elever Vi følger op for at kende årsagerne til, hvorfor elever flytter fra skolen. Det er meget sjældent en overraskelse, hvis/når det sker. Ændringen til 2 trin med lærerskift først efter 5. klasse kan have været medvirkende til fald i frastrømning. AKT-teamet har udarbejdet en overordnet plan med forslag til social årsplan for de enkelte årgange. Teamet for en klasse skal hvert år aflevere en social årsplan for netop deres klasse. Indholdet drøftes på kerneteammøderne i juni/august. Der laves sygesamtaler med de medarbejdere, der fremkommer på forvaltningens liste (mere end 14 dages sygdom, mere end 5 sygeperioder) RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Vi har i sidste periode haft et mindre elevflow end tidligere. Det gælder både til- og frastrømning. Vi optager stort set kun elever med frit skolevalg pga. byrådets beslutning om, at max. 20 % af de tosprogede elever på en årgang må have et ikke-uvæsentligt behov for sprogstøtte (hvilket betyder at de ikke har frit skolevalg). Langt størsteparten af de elever, der forlader skolen gør det, fordi de skal starte i et andet skoletilbud (typisk spc. klasse, efterskole og Heltidsundervisningen) eller fordi deres familie flytter fra skoledistriktet. Vi læser trivselsrapporterne som om, at børnene er glade for deres skole/klasser mv. Vi har stadig en opgave med at gøre forældrene mere trygge ift arbejdet med børnenes trivsel. Forældrene bekymrer sig fx om mobning i højere grad end vi som skolen vurderer, der er grund til. Det samlede medarbejderfravær svinger - med særligt lavt niveau i foråret. Vi er opmærksomme på en stigning i efteråret. Vi har nu særligt fokus på ikke fastansattes sygefravær (løntilskudspersoner, studerende mfl.) som tegner sig for en stor del af stigningen ift lærergruppen. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... En god information om, hvad der sker på skolen. Klasserne laver på skift M4U - skolebladet med udgangspunkt i hvad børnene har lyst til at fortælle om hverdagen. M4U udkommer hver måned. s ledelse laver i samarbejde med personalet Møllenyt, der fortæller om skolen fra et voksen-perspektiv. Møllenyt udkommer 2-4 gange årligt. Begge dele udkommer kun elektronisk. Lærere, pædagoger og forældre kommunikerer via intra. Det prioriteres højt, at forældrene ved afhentning i SFO også kan spørge til, hvordan undervisningstiden er gået for barnet. Alle SFOpædagoger har en arbejdsmobil, som forældrene kan bruge, hvis de ønsker at kontakte deres barns kontaktpædagog. Der afholdes forældremøder, skolehjemsamtaler og sociale arrangementer på alle årgange. Miniskole for kommende skolestartere og Åben skole for alle forældre og børn er nye tiltag, som vi har lavet for at sikre forældrene anledning til både at møde skolens ledelse og personale i uformelle rum - og for at forældrene kan mødes hinanden på tværs af klasser. Åben skole foregår hver den første onsdag i måneden kl og slutter med at vi spiser sammen. Ud over aktivtiteter for børn og voksne, så har vi nu gode erfaringer med engang i mellem at lave et voksenmøde. Det er sværere at få forældrene til at komme til mere traditionelle dialogmøder. Som resultat ser vi, at... Vi er glade for, at forældrene udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet med skolen. Vi noterer os, at der er et indsatsområde ift klarhed ift forventninger til forældrene - hvilket er fint i tråd med, at skolebestyrelsen har aftalt at arbejde med dette. Og så må vi have fundet ud af, hvad der skal til for, at forældrene er lige så glade for skolen som helhed som for SFO -tilbuddet. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 72,5% 76,9% 78,3% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 64,6% 68,2% 75,7% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 51,3% 51,0% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 68,5% 81,6% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 82,3% 72,4% 74,5% 79,7%...SFO samlet set 69,2% 81,7% 87,0% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... Vi ønsker at lave den bedste skole for netop vores børn - og det betyder, at det er vigtigt, at vi sikrer, at vi ser alle børn - og at vi udfordrer dem lige tilpas fagligt. Møllevangskolen er nu opdelt i 2 trin, hvor lærerne som hovedregel er tilknyttet enten eller klasse. Omlægningen fra 3 til 2 trin er sket ud fra et ønske om i længere tid at kunne udnytte kendskabet til børnene og forældrene ift arbejdet med det faglige og med børnenes trivsel. Lærerne opbygger særlige kompetencer ift indskoling og udskoling - både ift tilrettelæggelsen af undervisningen for hhv. de små og de store og også ift kendskab ift, hvad der rører sig mere socialt/personligt på de forskellige aldre. Pædagogerne følger børnene blandt andet fra klasse, hvor klasserne skifter fra børnehaveklasseleder til lærer team og i 4. klasse arbejdes der tæt sammen med det lokale klubtilbud. De er således med til at skabe god sammenhæng i skoletiden. I elevplanerne beskrives barnes aktuelle niveau i dansk, engelsk og matematik og aftaler for det kommende år nedskrives. Der er årligt klassegennemgang for alle klasser, hvor klasseteamet sm. med skolens ledelse gennemgår klasserne for at sikre, at der er gode handleplaner for evt. bekymringsbørn (socialt og/eller fagligt). På læse- og matematikkonferencer gennemgåes børnenes resultater i diverse test, igen for at se om der skal laves særlige tiltag - individuelt eller i grupper. Som resultat ser vi, at... Børnene ligger rigtig flot ift. karakterer til afgangsprøven. Det gælder både helt konkret, som vi ser i dette skoleår - men også set ud fra undervisningseffekt (udregnet ud fra børnenes socio-økonomiske baggrund) ligger skolens gennemsnit i den gode ende. Vi vil stadig gerne udfordre de allerdygtigste til at gøre lidt ekstra - derfor fortsætter vi blandt andet med at tilbyde valgfag, der understøtter den faglige nysgerrighed. har tilmeldt fire 8. årgangs elever til Juniortalent - et tiltag for elever, der er særligt fagligt stærke. Vi understøtter samtidig de unge og mellemstore i at være ansvarlige og socialt kompetente ift at hjælpe de små som skolevenner, legepatrulje og skolepatrulje. Vi ser som effekt en høj grad af vedholdenhed ift ungdomsuddannelserne. Møllevangskolen har i en lang periode ligget over kommunens gennemsnit ift 95%- målsætningen og ligger netop nu slut februar 2014 på kommunens gennemsnit. 9 KVALITETSRAPPORT

10 gennemsnit. KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 6,9 5,9 6,6 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 6,4 5,7 6,2 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 5,6 5,6 6,7 6,6 Dansk skriftlig orden 5,4 5,5 - Dansk mundtlig 7,7 5,9 8,4 7,9 Matematik færdigheder 6,8 5,9 7,4 7,4 Matematik problemløsning 6,0 5,7 6,5 6,5 Engelsk mundtlig 7,3 6,3 7,4 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 6,8 5,4 5,5 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig 4,7 7,4 8,1 7,7 Tysk mundtlig 6, ,2 Fransk mundtlig ,3 Historie mundtlig ,5 Samfundsfag mundtlig - 5,0-7,3 Kristendomskundskab mundtlig 7,4-6,9 7,8 Biologi skriftlig 8,0 7,6-7,2 Geografi skriftlig 7,3 3,6 8,3 7,5 Mundtlig matematik - 7,0 7,2 Tysk skriftlig - - 8,1 Fransk skriftlig - - 6,5 Samlet gennemsnit 6,7 5,8 7,0 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog 5,4 4,6 6,0 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 6,0 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 3,9 2,6 4,8 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 9,4 9,5 9,6 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne I pct Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 61,9% 52,5% 60,9% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 84,8% 83,3% 91,1% 92,5% 1. klassetrin 79,5% 80,0% 90,9% 91,1% 2. klassetrin 89,5% 92,7% 86,7% 93,0% 3. klassetrin 97,8% 85,7% 89,3% 94,5% 4. klassetrin 79,5% 89,6% 80,0% 92,7% 5. klassetrin 91,7% 84,8% 81,3% 91,9% 6. klassetrin 100,0% 90,9% 81,1% 90,8% 7. klassetrin 88,3% 88,1% 90,0% 88,4% 8. klassetrin 86,4% 90,9% 90,3% 87,5% 9. klassetrin 81,5% 85,2% 88,5% 87,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 40,9% 42,9% 53,1% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 54,5% 46,4% 43,8% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 82,1% 88,1% 93,1% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 65,2% 72,0% 53,5% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... Børnene skal være glade og glade for at gå i skole - både ift undervisning, pauser og SFO. Børnene i 5. klasse er gode skolevenner med 0. klasserne, sådan at alle små har nogen store børn at lege med i 10-pausen. Er der særligt behov, så understøtter vi at 6. klasse fortsætter det intensive tilbud i 1. klasse. Ellers er tilbuddet mere frit for klasse om at benytte sig af Legepatruljen, der består af elever fra 7. klasse. Også i specialklasserne er der Legepatrulje. Både de kommende skolevenner og Legepatruljen kommer på kursus inden opstart, og lærerne har løbende fokus på, hvordan det går. Vi har det seneste år haft særligt stærkt ledelsesfokus på elevfraværet, som er alt for højt. Vi arbejder ud fra fraværsoversigten, som samler børns bekymrende fravær for den forgangne måned. Vi har sikret en mere fælles registrering af ulovligt fravær. Der er en tendens til, at fraværet er samlet på færre børn med et stort fravær, som der selvfølgelig så bliver arbejdet for at nedbringe. Der er behov for en udvidelse af fraværsregistreringen, sådan at vi kan registrere delvis fravær. SFO er certificeret idræts-sfo og har været igangsættere for idrætsbåndet, som har været fast på årgang de seneste år frem til nytår 2014, hvor vi for en periode har valgt at fokusere på de voksnes samarbejde med henblik på folkeskolereformen ved at lave et mødebånd. Mens de voksne holder møde laves aktiviteter for klassen - oftest med bevægelse. I idrætsbåndet ligger dels idrætsundervisningen og dels forskellige former for voksenstyret bevægelse. Som resultat ser vi, at... De store børn vokser af at have ansvaret for de små - i legepatruljen og som skolevenner. Det er fortsat et indsatsområde for skolen at nedbringe fraværet. Det er også nødvendigvis et indsatsområde at skolen medvirker til at nedbringe antallet af overvægtige børn. Vi afsøger ved planlægningen af det kommende skoleår muligheden for at gøre en særlig indsats for udvalgte årgange (fx. 1. og 6. klasse), sådan at de får tilbudt varmt mad på skolen. Vores lokale elever og deres forældre er vant til fine kostordninger i de lokale dagtilbud og i klubben. Vi ønsker et udbygget lokalt samarbejde på dette område - ligesom vi ønsker at fastholde de store børn på skolen, fremfor at de køber deres mad i Fakta mv. Vi ser med glæde, at børnene på Møllevangskolen har færre huller i tænderne end gennemsnittet i Aarhus kommune! 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 75,3% 78,7% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 93,5% 96,7% 91,1% 97,1% 1. klassetrin 93,2% 93,3% 90,9% 96,6% 2. klassetrin 94,7% 95,1% 93,3% 97,5% 3. klassetrin 100,0% 97,1% 96,4% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 92,3% 91,7% 96,0% 98,1% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 95,8% 98,3% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 96,7% 97,6% 100,0% 98,2% 8. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,3% 9. klassetrin 100,0% 100,0% 96,1% 98,0% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 92,3% 93,8% 92,0% 94,0% 5. klassetrin 91,7% 93,9% 85,4% 92,9% 6. klassetrin 100,0% 90,6% 91,9% 93,8% 7. klassetrin 85,0% 90,5% 90,0% 93,1% 8. klassetrin 81,8% 89,1% 87,1% 91,4% 9. klassetrin 92,6% 88,9% 82,7% 91,6% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 82,5% 89,6% 92,0% 93,6% 5. klassetrin 94,4% 93,9% 87,5% 93,3% 6. klassetrin 100,0% 97,0% 91,9% 94,2% 7. klassetrin 80,0% 88,1% 86,7% 92,8% 8. klassetrin 95,5% 90,9% 93,5% 93,9% 9. klassetrin 85,2% 100,0% 86,3% 92,8% 10. klassetrin ,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 3,4 4,2 4,2 3,3 3,8 3,3 5,9 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 7,2 5,7 5,0 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 14,5 13,2 15,2 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 7,2% 6,6% 7,6% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 45% 38% 46% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 29,3% 24,9% 31,1% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 73,9% 63,3% 84,2% 82,2% 1. klassetrin 79,1% 68,9% 81,8% 80,8% 2. klassetrin 69,2% 80,5% 84,4% 85,7% 3. klassetrin 80,4% 82,9% 71,4% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 90,0% 35,4% 36,0% 40,2% 5. klassetrin 91,4% 27,3% 33,3% 46,6% 6. klassetrin 100,0% 56,3% 24,3% 57,4% 7. klassetrin 98,3% 52,4% 53,3% 54,7% 8. klassetrin 86,4% 51,9% 36,7% 53,9% 9. klassetrin 100,0% 18,5% 51,0% 54,3% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 10,0 14,6 17,1 11,7 6. klassetrin 22,7 16,7 22,2 17,2 9. klassetrin 8,1 28,2 28,2 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 1,7% 7,1% 0,0% 0,7% 8. klassetrin 0,0% 3,7% 3,2% 1,9% 9. klassetrin 0,0% 0,0% 7,7% 3,6% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,4% 8. klassetrin 0,0% 1,9% 0,0% 1,6% 9. klassetrin 8,0% 3,7% 0,0% 10,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 52,2% 55,4% 67,2% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 13,0% 14,3% 4,9% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... I skolens værdigrundlag står, at vi ser forskellighed som en styrke. Det er vigtigt for os, at alle børn føler sig set som dem, de er - og at de føler sig som en værdsat del af fællesskabet. Derfor har vi fokus på den enkelte - og på fællesskabet i klassen, på årgangen, i fløjen og i hele skolen. Klassemøder er et fast koncept for alle klasser på skolen. Børnene og deres lærere/pædagoger er instrueret i, hvordan børnene efter faste aftaler samtaler om vigtige forhold i skoledagen ffx. hvis nogen driller, slås eller keder sig. Læreren styrer mødet, men er ikke dommer. Børnene skal i høj grad være med til at formulere de tiltag/aftaler, der skal til. Det er også på klassemøderne, at skolens fælles regler gennemgåes hvert år - og hvor klassen laver deres egne klasseregler. Tal for SFO viser, at vi på skolen har forholdsvis mange børn med særlige behov - der dels har deres tilknytning til vores specialklasser og som dels går i vores distriktsklasser. Vi har lavet særlige SFO-tilbud i begge SFOafdelinger (Pitten og Transitten), fordi vi ved, at nogle børn har brug for et mindre sted/mere fast struktur/tættere voksenkontakt i fritiden for at kunne slappe af. Vi understøtter børnenes venskaber på tværs af klasser/årgange fx. via pigeklubber og drengeklubber, men også ved at igangsætte voksenstyrede aktiviteter. I undervisningen tager vi de hensyn, der skal til ift at sikre det bedste læringsmiljø for det enkelte barn. Alle skal vide, hvad de skal - kende dagordenen for timen/dagen. Nogen har brug for meget ro - både ift lyd, så man låner hørebøffer eller visuelt, så man får en afskærmet plads. Nogen har meget brug for at vide, hvad man skal når en opgave er færdig, så de har gavn af piktogrammer. Nogen har brug for at stå op eller at sidde på en kuglepude, mens man arbejder osv osv. Lærerne og pædagogerne arbejder sammen - ofte sammen med skolens specialpædagogiske vejleder. Et særligt hensyn kan også være, at man efter aftale får lov til at arbejde mere selvstændigt i en periode - eller at klassen arbejder ud fra CL-metoden (cooperative-learning), hvor børnene arbejder i faste grupper. Som resultat ser vi, at... Flere forældre end sidste undersøgelse oplever, at skolen understøtter at alle børn har lige muligheder, og at en højere procentdel end ved sidste undersøgelse oplever, at deres barn er en del af et fællesskab. Det er vi glade for. Vi ser en større % del af børn på Møllevangskolen, der fortæller, at de ikke er blevet mobbet - eller at det er sket meget lidt - end gennemsnittet i Aarhus kommune. Vi ser desværre samtidig en langt større del af forældrene, der mener, at der foregår mobning i deres barns klasse end gennemsnittet. Det skal vi have undersøgt nærmere. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 93,5% 96,7% 92,9% 97,7% 1. klassetrin 100,0% 95,6% 93,9% 97,7% 2. klassetrin 94,9% 97,6% 95,6% 98,4% 3. klassetrin 100,0% 97,1% 100,0% 98,8% 4. klassetrin 95,0% 100,0% 100,0% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 97,0% 95,8% 98,5% 6. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 98,3% 100,0% 100,0% 98,8% 8. klassetrin 100,0% 96,4% 100,0% 99,1% 9. klassetrin 92,6% 100,0% 98,0% 98,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 61,8% 66,4% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 53,7% 54,8% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 71,8% 64,6% 68,0% 73,1% 5. klassetrin 86,1% 69,7% 45,8% 70,9% 6. klassetrin 100,0% 75,8% 59,5% 71,2% 7. klassetrin 70,0% 59,5% 83,3% 69,3% 8. klassetrin 90,5% 67,3% 73,3% 71,9% 9. klassetrin 40,7% 70,4% 78,4% 72,0% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 95,7% 93,3% 96,4% 96,5% 1. klassetrin 97,7% 88,9% 84,8% 95,0% 2. klassetrin 97,4% 87,8% 93,3% 96,4% 3. klassetrin 97,8% 94,3% 92,9% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 79,5% 77,1% 91,7% 88,1% 5. klassetrin 88,9% 81,8% 83,0% 91,2% 6. klassetrin 66,7% 93,9% 89,2% 94,8% 7. klassetrin 93,3% 100,0% 93,3% 95,7% 8. klassetrin 100,0% 92,7% 96,8% 96,6% 9. klassetrin 96,3% 100,0% 98,0% 97,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 56,7% 64,4% 68,5% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 20,2% 20,3% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen ser med stor tilfredshed på rapportens dokumentation for, at det går rigtig godt på Møllevangskolen.I tråd med folkeskolereformens fokus på faglighed og effekt af undervisningen er de høje karakterer til afgangsprøven og en høj tilslutning til og fastholdelse på ungdomsuddannelserne rigtig positivt.det understreges samtidig, at børnene skal give udtryk for, at de trives både generelt og i skolen og det ser vi tegn på, at de gør. Det er skolebestyrelsens vurdering, at elevsammensætningen på skolen, som afspejler den kulturelle og socio-økonomiske sammensætning i skoledistriktet, er hovedudfordringen for skolen samtidig med, at den er et vilkår. Vi vil blive ved med at fortælle om de særlige muligheder, der ligger i at være en så mangfoldig skole samtidig med at vi dokumenterer, at børnene trives og lærer dét, de skal. Forældrene viser i Forældretilfredsheds-undersøgelsen, at de i stigende grad er tilfredse med skolens tilbud generelt og i særdeleshed med SFO, men de udtrykker også en bekymring for fx mobning og børnenes fremtidsudsigter, som vi fra skolens side ikke kan genkende.der er således behov for styrket dialog med forældrene. Vi vil fortsat gerne have nedbragt de store elevers fravær. Det vil give endnu højere fagligt udbytte og ikke mindst gode arbejdsvaner ift tiden efter folkeskolen. Vi vil ligeledes som skole og som skolebestyrelse fortsat have fokus på at de børn, der har lettest ved det faglige, til stadighed bliver udfordret. Vi har brug for input til, hvordan vi som skole kan hjælpe med at nedbringe antallet af overvægtige børn. Fokus er umiddelbart på bevægelse som del af skoledag og i højere grad også på madpakker, kantinemaden og evt. inddragelse af udgangstilladelse for de store børn. Skolebestyrelsen afventer kvalitetssamtalen med områdechefen, hvor de præcise fokusområder for de kommende års arbejde aftales. 32 KVALITETSRAPPORT