Børn og Unge 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi 2. Mål for effekt og ydelser

Transkript

1 - 1 - Børn og Unge 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Børn og Unge har ansvaret for hovedparten af de kommunale tilbud til de 0-18-årige, herunder drift og udvikling af dagtilbud, skoler, fritidstilbud og børnesundhed. Et samlet byråd vedtog i 2008 Børn og unge-politikken som grundlaget for arbejdet med alle børn og unge 0-18 år. Heri er den overordnede vision, at udvikle: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Børn og unge-politikken danner således den værdimæssige ramme for hele det arbejde - centralt som lokalt - der pågår i Børn og Unge. Det er en ramme, som bygger på anerkendelse, inddragelse og høje forventninger til det enkelte barn i et tæt samarbejde med forældrene. Og det er indenfor denne ramme, budgettets effektmål vedr. Forældresamarbejde, Læring og udvikling, Trivsel og sundhed og Rummelighed er formuleret. Med effektmålene i budgettet udstikker byrådet den politiske ramme og retning for Børn og Unges arbejde. Internt i Børn og Unge er de fire effektmål udfoldet i ni strategier, som understøtter arbejdet med at realisere vores vision og mål. De ni strategier er således ikke en del af budgettet, men understøtter den politisk fastsatte ramme og retning, som budgettet udstikker. De første fire strategier vedrører hhv. Forældresamarbejde, Læring og udvikling, Trivsel og sundhed og Rummelighed, og knytter sig således til effekten af Børn og Unges ydelser. De øvrige fem strategier vedrører Ledelse, Personale, Organisation, Drift og Kommunikation, og er dermed, jf. virksomhedsmodellen (ROYE), understøttende i forhold til de første fire. Strategierne og de tilhørende indsatser evalueres og videreudvikles løbende i takt med, at omgivelserne og grundlaget for Børn og Unge forandres, således at de fortløbende opfylder deres mål og giver klare retningslinjer for Børn og Unges tilrettelæggelse af indsatsen. Effektmål og strategier angiver rammen og retningen for det lokale råderum, mens selve tilrettelæggelsen og leverancen af ydelserne inden for dette råderum er lagt i hænderne på de lokale dagtilbud, skoler og FU-tilbud. Målet er så stort et lokalt råderum som muligt inden for den ramme og retning, som Byrådet har udstukket. Lokalt følges der op på arbejdet med effektmål og strategier i kvalitetsrapporterne. Således danner kvalitetsrapporterne afsættet for udvikling af de enkelte tilbud, og er med til at sikre den røde tråd i arbejdet. Kvalitetsrapporterne kan ses på Aarhus Kommunes hjemmeside ( Lige fra det første møde med sundhedsplejersken, over barnets daginstitutions-, skole- og fritidsliv og dets vej ind i en ungdomsuddannelse har Børn og Unge høje ambitioner vedr. børnenes trivsel, læring og udvikling. Målet er, at alle børn og unge når videre ud i livet med den bedst mulige bagage. Det er med dette afsæt, man skal se nærværende budget for Børn og Unge. 2. Mål for effekt og ydelser Det bærende hensyn for arbejdet i Børn og Unge er helhedstænkning og det tværfaglige samarbejde med børn og unge i centrum. Indsatsen for børnene og de unge i Aarhus skal være gennemsyret af helhed og sammenhæng. Ét barn uden en ven er én for mange. Ét barn, der ikke kan læse, er én for mange. Ambitionerne er først indfriet, når alle børn og unge trives,

2 - 2 - lærer og udvikler sig. Det er det mål, Børn og Unge arbejder efter hver dag, og det er det, vores fire overordnede effektmål i budgettet rammesætter. De fire effektmål i budgettet er ligestillede og danner således tilsammen rammen for det gode børneliv. De understøttende indsatser er derfor også udtryk for en sammenhængende indsats på tværs af faggrænser, hvor hele 0-18 års perspektivet indtænkes til gavn for børnene og de unge. Under hvert effektmål og de underliggende delmål er der opstillet en række indikatorer, som skal ses som tegn på, om Aarhus Kommune er på rette vej. For hver af disse indikatorer er der fastsat en tolerancetærskel. Hvis regnskabsresultatet ligger inden for denne tolerancetærskel, betragtes det som et tegn på, at udviklingen går i det ønskede retning. Det betyder ikke i sig selv, at Børn og Unge er i mål det er vi først, når ambitionerne er indfriet for alle børn og unge. Men det giver en pejling om, at indsatserne har den ønskede effekt. Er resultatet derimod uden for den fastsatte tolerancetærskel, er det et tegn på, at der brug for et yderligere fokus på det pågældende område, herunder evt. omprioritering eller justering af Børn og Unges indsatser. Ved udarbejdelsen af Budget 2014 har Børn og Unge-udvalget været inddraget i en nærmere drøftelse af den ønskede retning. Denne inddragelse har på den ene side resulteret i en række særlige indsatser, som under overskriften Fælles sprog 0-18 år skal iværksættes over de kommende år. Via fælles mål, bedre tegn på kvalitet og bedre gensidig forståelse på tværs af fagligheder er sigtet dels at styrke omfanget af netværksdannelse, videndeling og tværfagligt samarbejde, dels at styrke forældresamarbejdet. På den anden side har inddragelsen af Børn og Unge-udvalget også resulteret i, at Budget 2014 i vidt omfang er en videreførelse af Budget Effektmål, delmål og indikatorer i Budget 2014 svarer således til Budget 2013, tilføjet mindre justeringer på de områder, hvor Regnskab 2012 har vist et behov for særligt fokus. Justeringerne vedrører belysningen af forældresamarbejde og opgørelsen af elevernes karaktergennemsnit. Denne stabilitet understøtter, at de gældende effektmål og indikatorer også i praksis virker som hele Børn og Unges fælles styringsredskab. Fremadrettet er det målet at blive endnu bedre til at følge børnenes og de unges relative udvikling i forhold til udgangspunktet, fordi sådanne relative udviklingsmål kan nuancere billedet i forhold til de gældende statusmål, når man skal vurdere effekten af Børn og Unges ydelser. Der arbejdes fortfarende på, på sigt, at muliggøre dette i budget, regnskab og kvalitetsrapporter Overordnede effektmål Forældresamarbejde: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling (effektmål) Læring og Udvikling: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb (effektmål) Trivsel og Sundhed: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer (effektmål) Rummelighed: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere (effektmål)

3 Delmål og målopfyldelse Forældresamarbejde: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling (overordnet effektmål) Med afsæt i Børn og Unge-politikken og strategien for forældresamarbejde ses forældreansvaret og forældresamarbejdet som fundamentalt i forhold til at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrene er de vigtigste mennesker i børnenes og de unges opvækst, og det er derfor afgørende, at forældre tager ansvar for deres børn og unge og deltager aktivt i samarbejdet herom. Forældresamarbejdet ses derfor som en del af kerneydelsen i Børn og Unge. Nedenfor er effektmålet udmøntet i et delmål: Delmål 1: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde I belysningen af effektmålet vedr. forældresamarbejde indgår dels forældrenes generelle tilfredshed med det daglige samarbejde og inddragelse omkring deres børns læring og trivsel. Hertil kommer mål for den gensidige forventningsafstemning samt forældrenes bidrag til samarbejdet med dagtilbud, skoler og FU-tilbud om børnenes hverdag. Datagrundlaget er Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år. Delmål 1: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde (effektmål) Andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 % Ved Forældretilfredshedsundersøgelsen i 2009 svarede 71 %, at de var tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet. Denne andel var ved den seneste Forældretilfredshedsundersøgelse i 2011 steget til 80 %, svarende til tolerancetærsklen for dette mål. Der følges op på udviklingen i forældrenes oplevelse af samarbejdet med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo Forældretilfredshed med forældresamarbejdet Andel forældre til børn i skoler, dag- og FU-tilbud, der er R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med skole/dag-/fu-tilbud alt i alt* - 80 % - > 80 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år. Kvalitetsrapporterne for 2011 viste, at kommunikation til og med forældrene omkring målene med det daglige pædagogiske arbejde samtidig gav forældrene et klarere billede af, hvad der forventes af dem og at et sådant klarere billede samtidig kan styrke deres samlede tilfredshed med samarbejdet. Netop kommunikationen til og med forældrene omkring målene med daglig pædagogisk praksis og forældrenes muligheder for at bidrage var et af de hyppigste lokale udviklingspunkter ved kvalitetssamtalerne i foråret Fra og med budget 2014 indgår derfor et mål for, hvor gode Børn og Unges dagtilbud, skoler og FU-tilbud er til at kommunikere deres forventninger vedr. samarbejdet til forældrene som indikator på den gensidige forventningsafstemning. Andelen af forældrene, som har en klar opfattelse af dagtilbuddets/skolens/fu-tilbuddets forventninger til dem, skal være over xx % (ny indikator) Ved Forældretilfredshedsundersøgelsen i 2011 svarede 47 % af forældrene, at de havde en klar opfattelse af dagtilbuddets/skolens/fu-tilbuddets forventninger til dem. Under dette sam-

4 - 4 - lede gennemsnit var der en vis forskel mellem dagtilbud, skoler og FU-tilbud. Flest forældre havde en klar opfattelse af hhv. dagtilbuddets (52 %) og skolens (49 %) forventninger til dem, mens kun 20 % af forældrene havde en klar opfattelse af FU-tilbuddets forventninger til dem. Der følges op på udviklingen i den gensidige forventningsafstemning med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo Forældrenes opfattelse af den gensidige forventningsafstemning Andel forældre, der er i høj eller meget høj grad har R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 en klar opfattelse af dagtilbuddets/skolens/fu-tilbuddets - 47 % - > xx % - forventninger til dem Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år. Fra og med Budget 2011 har forældrenes tilfredshed med den måde, dagtilbud/skoler/futilbud inddrager dem i spørgsmål vedr. deres børns læring, trivsel og rummelighed indgået i belysningen af forældresamarbejdet. Forældretilfredshedsundersøgelsen for 2011 viste imidlertid en række vanskeligheder ved at spørge så specifikt ind til inddragelse i forhold til hhv. læring, trivsel og rummelighed vanskeligheder som betød, at det var svært at konkludere noget entydigt på baggrund af resultaterne. I forbindelse med Børn og Unge-udvalgets drøftelser af både Budget 2013 og 2014 har der været et ønske om i højere grad at signalere, at forældresamarbejdet skal være præget af gensidig forpligtelse og fælles ansvar både når det handler om de enkelte barns trivsel og faglige udvikling, men i høj grad også når det handler om at sikre inklusion og stærke, mangfoldige fællesskaber. Børn og Unges samarbejde med Aarhus Universitet om det såkaldte kuffertprojekt har også understreget vigtigheden af forældrenes involvering og bidrag. For at imødekomme udvalgets ønske, er de tre tidligere indikatorer vedr. tilfredshed med dagtilbud/skoler/fu-tilbuds inddragelse af dem i spørgsmål vedr. deres børns læring, trivsel og rummelighed, fra og med Budget 2014 erstattet af et mål for forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet. Forældrenes tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med dagtilbud/skolerne/futilbuddene om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 % (ny indikator) Dette spørgsmål blev første gang belyst i Forældretilfredshedsundersøgelsen for 2011, hvor 75,2 % af forældrene svarede, at de var tilfredse eller meget tilfredse med eget bidrag. Under dette samlede gennemsnit var der en vis forskel mellem dagtilbud, skoler og FU-tilbud. Flest forældre var tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med hhv. dagtilbuddet (83,3 %) og skolen (74,9 %), mens kun 46,5 % af forældrene var tilfredse med eget bidrag til samarbejdet med FU-tilbuddet. Der følges op på udviklingen i forældrenes tilfredshed med eget bidrag i næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo Forældretilfredshed med eget bidrag til samarbejdet Andel forældre til børn i skoler, dag- og FUtilbud, R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 BO2015 BO2016 der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet - 75 % - > 80 % - > 80 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år. Forældrenes tilfredshed med samarbejdet med skolerne samt dag- og FU-tilbuddene om børn og unges læring skal være over 80 % (slettet)

5 - 5 - Forældrenes tilfredshed med samarbejdet med skolerne samt dag- og FU-tilbuddene om børn og unges trivsel skal være over 75 % (slettet) Forældrenes tilfredshed med samarbejdet med skolerne samt dag- og FU-tilbuddene om børnenes og de unges rummelighed skal være over 70 % (slettet) Læring og Udvikling: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb (overordnet effektmål) Med afsæt i Børn og unge-politikken har Aarhus Kommune høje ambitioner på alle børn og unges vegne. Målet er at sikre, at børnene og de unge opnår et højt fagligt niveau og bliver rustede til at møde fremtidens udfordringer. For at tilgodese dette, skal børn og unge behandles forskelligt ud fra deres individuelle behov og forudsætninger og med fokus på børnenes og de unges selvværd. Effektmålet for Læring og udvikling er nedenfor udmøntet i to delmål: Delmål 2: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau Delmål 3: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Delmål 2: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau (effektmål) Andelen af 3-årige børn, der vurderes at have et alderssvarende sprog, skal være over xx % Med vedtagelsen af lov nr. 630 af 11. juni 2010 og den efterfølgende udmøntning heraf i Aarhus Kommune, tilrettelægges sprogvurderingerne på følgende måde: For 3-årige med dansk som andetsprog gælder, at der i Aarhus Kommune arbejdes ud fra en formodning om, at børn med dansk som andetsprog pr. definition har sprogstøttebehov. Det betyder, at det er obligatorisk at sprogvurdere alle 3-årige med dansk som andetsprog, uanset om de er i eller uden for dagtilbud. For børn med dansk som modersmål gælder, at sprogvurderinger er obligatoriske for alle børn uden for dagtilbud, samt for de børn, som ud fra personalets faglige vurdering skønnes at have behov for en særlig sprogpædagogisk indsats. For alle andre børn tilbydes sprogvurderingerne, men det er frivilligt, dvs. op til det enkelte barns forældre, hvorvidt man vil tage imod dette tilbud. Opgørelsen af sprogvurderingsresultaterne følger denne kategorisering af de 3-årige. Sprogvurderingsresultaterne for 2012 viste i hovedtræk to ting: Hvad angår de 3-årige med dansk som andetsprog, så er der fortsat behov for at styrke deres dansksproglige niveau. Således havde under 2 % af de 3-årige med dansk som andetsprog, der gik i dagtilbud i 2012, et alderssvarende dansk.

6 - 6 - Hvad angår de 3-årige med dansk som modersmål, så bekræftede regnskabsresultaterne igen i 2012, at det er svært for det pædagogiske personale at foretage det indledende skøn, som afgør om et barn skal sprogvurderes eller blot skal have tilbuddet om en sprogvurdering. I Aarhus gælder således det samme billede, som man også ser på landsplan nemlig, at det med dagtilbudslovens nye 11 er blevet tydeligere, hvor svært det er for det pædagogiske personale at identificere de ca. 15 % af en årgang 3-årige med dansk som modersmål, der ifølge normeringsstudier har et sprogstøttebehov 1. De ca. 15 % med sprogstøttebehov svarer i Aarhus Kommune til omkring 450 børn pr. årgang. Med den gældende praksis finder man i Aarhus omkring 3 %, svarende til 100 børn. Siden 2010 og 2011 er andelen af 3-årige, som sprogvurderes, steget fra ca. 25 % til 43 % i 2012, og antallet af børn med sprogstøttebehov, som bliver fundet, er tilsvarende steget fra 77 børn i 2011 til 100 børn i Det er særligt bemærkelsesværdigt, at 44 ud af disse 100 børn er fundet ved en frivillig sprogvurdering dvs. hvor det pædagogiske personale som udgangspunkt ikke har forventet, at barnet har sprogstøttebehov, men hvor sprogvurderingen har vist noget andet. Hvis alle 3-årige skal kunne tilbydes den rette sprogstøtte, er der derfor fortsat behov for at styrke understøttelsen af det pædagogiske personales indledende skøn, samt øge omfanget af gennemførte sprogvurderinger yderligere. Med afsæt i de foregående års budgetforlig er der allerede iværksat en lang række initiativer, som er målrettet disse udfordringer - herunder bl.a. udmøntningen af 15 mio. kr. over perioden til en styrket sprogindsats på 0-6 års området, som sætter særligt fokus på de 0-3 årige og på børn med dansk som andetsprog. Andel 3-årige med alderssvarende sprog Andel 3-årige børn, der vurderes at have et alderssvarende sprog R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 Børn i dagtilbud, som af personalet skønnes at have behov for en særlig sprogpædagogisk indsats (obligatorisk sprogvurdering) med dansk som modersmål - 67,9% 67,2% >xx% ** >xx% ** med dansk som andetsprog - 1,7% 1,7% >xx% ** >xx% ** Øvrige børn i dagtilbud (frivillig sprogvurdering) med dansk som modersmål - 95,9% 95,7% >xx% ** >xx% ** med dansk som - * * * * andetsprog Kilde: I Aarhus Kommune benyttes ministeriets Sprogvurderingsmateriale. Materialet indplacerer børnene i 3 indsatsgrupper. Værdier for hvornår man falder inden for de 3 indsatsgrupper er fastsat i et normeringsstudium. Materialet er udviklet af Syddansk Universitet for det tidligere Ministerium for Familie- og Forbrugeranliggender. * I Aarhus Kommune arbejdes der ud fra en formodning om, at børn med dansk som andetsprog pr. definition har sprogstøttebehov. Det betyder, at det er obligatorisk at sprogscreene alle 3-årige med dansk som andetsprog. Af samme grund vil der ikke være nogen 3-årige med dansk som andetsprog i kategorien Øvrige børn i dagtilbud (frivillig sprogvurdering). ** Fastsættelsen af tolerancetærskler for hver enkelt kategori af 3-årige med hhv. dansk som modersmål og dansk som andetsprog afventer valg og implementering af nyt sprogvurderingsmateriale i Aarhus Kommune, og afhænger desuden af, at en langt større andel 3-årige bliver sprogvurderet. Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 % Manglende danskkundskaber er for mange med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere i forhold til at kunne deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Aarhus Kommune sprogscreener derfor alle børn med dansk som andetsprog ved 3 år og igen inden de starter i 0. klasse med henblik på at afdække deres behov for sprogstøtte. 1 EVA 2011: Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater

7 - 7 - I forbindelse med skolestart i 2012 vurderedes 27,5 % af børnene med dansk som andetsprog at have tilstrækkelige danskkundskaber. Resultatet lå dermed stadig et stykke fra den budgetvedtagne målsætning på 40 %, men indikerede dog, at en svagt stigende andel af børnene er omfattet af det frie skolevalg. Til forståelsen af dette resultat hører en opmærksomhed på, at også de børn med dansk som andetsprog, som har tilstrækkelige danskkundskaber ved skolestart, har brug for en fortløbende sprogstimulering for at fastholde et alderssvarende niveau. I 2012 var det for første gang muligt at se det enkelte barns dansksproglige udvikling fra 3 år til skolestart. Mens 98,3 % af børnene med dansk som andetsprog har behov for sprogstimulering, når de er 3 år, så har mere end 2/3 af disse børn haft en dansksproglig fremgang ved skolestart. For mere end halvdelen af børnene har den dansksproglige fremgang endda været markant. Populært sagt, så har disse børn i løbet af tre år oplevet en fremgang, som det normalt ville tage mere end tre år at opnå. Selv om det tilsyneladende nu går i den rigtige retning med den dansksproglige udvikling blandt børn med dansk som andetsprog, så er der dog fortsat for mange af disse børn, som er bagud på point ved skolestart. At ændre på dette kræver et langt sejt træk, som både indebærer en tidligere og mere intensiv sprogindsats på 0-3 års området og et stærkere samarbejde med forældrene om børnenes sproglige udvikling. Børn og Unge har de seneste år iværksat forskellige indsatser på 3-6 års området for at fremme børnenes dansksproglige udvikling, herunder bl.a. Investering i Børns Fremtid, omlægning af 4a-vejledningen, særligt fokus på kommende skolebegyndere og skoleudsatte, sprogvejledere i samtlige dagtilbud, mv. Samtidig iværksættes der nu målrettede indsatser på 0-3 års området, som - udover det særlige sproglige fokus - også inddrager forældrenes unikke mulighed for at bidrage til deres børns sproglige udvikling. Endelig har Byrådet i 2012 bevilget 15 mio. kr. over de kommende 4 år til at Børn og Unge kan intensivere de målrettede indsatser for de 0-6 årige børn, så man så tidligt som muligt iværksætter sprogstimulerende indsatser til børn, som har et sprogstøttebehov. Sprogscreening ved skolestart Andel børn med dansk som andetsprog*, der ved sprogscreening R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 i forbindelse med skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber (Gruppe 25 % 27,1 % 27,5 % 40 % 40 % F)** *Børn med dansk som andetsprog er her defineret ud fra Folkeskolelovens 4a, stk. 2 **Niveauet er fastsat på baggrund af sprogscreeningsresultatet fra skoleåret 2007/08. Gruppe F udgør andelen af alle børn med et uvæsentligt behov for sprogstøtte. Andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 i talfærdighedstest, skal være over 90 %, og andelen af usikre læsere på 3. og 8. klassetrin skal være under 5 % De kommunale tests i læsning og talfærdighed gennemføres hvert andet år. Resultatet af den seneste kommunale læsetest på 3. klassetrin, som blev gennemført i 2011, viste et fortsat fald i andelen af usikre læsere, og med kun 4,35 % usikre læsere på 3. klassetrin lå resultatet pænt under den fastsatte tolerancetærskel, som på daværende tidspunkt var på 8 %. Den seneste kommunale læsetest på 8. klassetrin og den seneste test i talfærdighed på 3. klassetrin blev gennemført i Med kun 0,7 % usikre læsere på 8. klassetrin og 89 % elever med et færdighedsniveau i talfærdighed på 1-4, var der også tale om målopfyldelse på disse punkter. På baggrund af de seneste års resultater i de kommunale test under ét, blev ambitionsniveauet hævet i Budget Således blev tolerancetærsklen for talfærdighed øget fra 85 til 90 %, mens tolerancetærsklen for andel usikre læsere på 3. og 8. klassetrin blev sænket til 5 %.

8 - 8 - Ser man nærmere på resultaterne af de kommunale læsetest på hhv. 3. og 8. klassetrin og fokuserer man på andelen af sikre læsere frem for usikre læsere, så afspejler den relativt høje andel sikre læsere på 3. klassetrin sig imidlertid ikke i en tilsvarende høj andel sikre læsere på 8. klassetrin. Denne tendens ses også på landsplan, hvor Danmark ligger på en (delt) 5. plads i PIRLS (læsetest på 4. klassetrin), men hvor PISA 2009 bl.a. viste, at 15 % af de 15-årige havde manglende funktionel læsekompetence. På denne baggrund har Børn og Unge iværksat projekt Læs og Lær med henblik på at højne den faglige læsning og skrivning på mellemtrinnet og i udskolingen. 33 skoler deltager i projektet - de fleste i et treårigt forløb på mellemtrinnet eller i udskolingen. Derudover deltager en række skoler i et etårigt forløb med 9. eller 10. årgang. Ved den første evaluering af projekt Læs og Lær i 2012 viste de foreløbige resultater, at lærerne i høj grad havde øget deres bevidsthed om elevernes udfordringer med at læse og forstå fagtekster og øget deres brug af forskellige læseforståelsesstrategier i undervisningen. Kommunale test i læsning og talfærdighed Test i læsning og talfærdighed R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 Test i læsning (3. klasse) Test i læsning (8. klasse)* Sikre læsere Svingende læsere Usikre læsere Sikre læsere Svingende læsere Usikre læsere % 55 % 1 % 79,11% 16,54% 4,35% < 5% < 5% 43,1 % 56,1 % 0,7 % < 5% < 5% Andelen af elever der har et færdighedsniveau fra Test i talfærdighed (3. klasse) 1-4** 90,2 % - 89 % > 90% > 90% *Til regnskabet benyttes sætningslæseprøven SL60, som tester elevernes færdighed i hurtig og sikker læsning på sætningsniveau. Elevernes færdigheder bedømmes efter seks kategorier (A-F), hvor A angiver det højeste færdighedsniveau og F angiver det laveste. Indikatoren beregnes derefter ved at reducere antallet af kategorier til tre: Sikre læsere (A og B), svingende læsere (C og D) samt usikre læsere (E og F). **Til regnskabet benyttes resultatet af delprøven Om Hobbitterne som tester elevernes færdighed i indholdslæsning af skønlitterær tekst. De fem G-kategorier reduceres til tre kategorier: Sikre læsere (G1 og G2), læsere med svingende resultater (G3 og G4) samt meget usikre læsere (G5). ***Færdighedsniveauet i den kommunale test i talfærdighed angives på skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, mens 8 er laveste score. Karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdel skal indsnævres (ændret opgørelse) Karaktergennemsnittet for den højest scorende fjerdedel af eleverne i Aarhus Kommune skal stige (ændret) En forudsætning for at nå målet om, at flest mulige børn og unge gennemgår et uddannelsesforløb er, at alle får mulighed for at udnytte egne evner og potentialer for at opnå et højt fagligt niveau. Til belysning af elevernes faglige niveau anvendes karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver. Ud over at fortælle noget om, hvor meget eleverne har lært i de enkelte fag, er karaktererne i høj grad også bestemmende for, hvilke muligheder den enkelte elev har for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller et andet kompetencegivende uddannelsesforløb. Regeringens visioner for folkeskolen handler bl.a. om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan og at folkeskolen skal mindste betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Med henblik på at sikre fokus på både de højest og lavest præsterende elever, indgår derfor også spredningsmål i belysningen. Hidtil er de to indikatorer vedr. karaktergennemsnit blevet opgjort på baggrund af den samlede mængde afgivne karakterer. Fra og med Budget 2014 opgøres de på baggrund af de enkelte elevers individuelle karaktergennemsnit. Med denne ændring i opgørelsesmetoden flyttes

9 - 9 - fokus fra karaktergivningspraksis til et fokus på, hvor gode byens folkeskoler er til at give både de svageste og de stærkeste elever tilstrækkelige faglige udfordringer. Opgjort på denne nye måde var karaktergennemsnittet i Aarhus Kommune ved folkeskolens afgangsprøver i ,6 for alle elever i alle fag. Gennemsnittet i Aarhus Kommune var således for femte år i træk over landsgennemsnittet. Differencen mellem gennemsnittet for alle elever og gennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i Aarhus Kommune var på 3,5 karakterpoint, hvilket indikerede, at det fortsat er en udfordring at løfte den fagligt svageste gruppe af elever. Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver (ny opgørelsesmetode) Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver i 9. Klasse R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 Alle elever Karaktergennemsnit for alle elever i alle fag i Aarhus Kommune 6,8 6,8 6,6 > ** > ** Landsgennemsnit for alle elever i alle fag 6,6 6,4 6,5 ** ** Lavest scorende Karaktergennemsnit for den lavest scorende fjerdedel i alle fag i Aarhus - - 3,1 - - fjerdedel Kommune Gabet til den lavest scorende fjerdedel i Aarhus Kommune - - 3,5 < 3,5 < 3,5 Højest scorende Karaktergennemsnit for den højest scorende fjerdedel i alle fag i Aarhus - - 9,8 > 9,8 > 9,8 fjerdedel Kommune Kilde: Data fra Uni-C Statistik og analyse på baggrund af skolernes indberetninger. *Der bedømmes efter følgende karakterskala (7-trinsskalaen): 12: For den fremragende præstation, 10: For den fortrinlige præstation, 7: For den gode præstation, 4: For den jævne præstation, 02: For den tilstrækkelige præstation, 00: For den utilstrækkelige præstation, -3: For den ringe præstation. **Budgetmålet for det enkelte år fastsættes, når Uni-C offentliggør data til beregning af det pågældende års landsgennemsnit for alle elever i alle fag. Forældrenes tilfredshed med dagtilbud, skoler og FU-tilbuds indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % Som indikator for, at børnene og de unge udnytter egne evner og potentialer til at opnå et højt fagligt niveau, følges både forældrenes og børnenes og de unges egen tilfredshed med de faglige udfordringer, børnene og de unge møder. I forbindelse med Forældretilfredshedsundersøgelsen spørges forældrene således om deres tilfredshed med dagtilbud, skoler og FU-tilbuds indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for deres barn. Som det fremgår af tabellen, viste målingen i 2011, at 63 % af forældrene var tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets/skolens/fu-tilbuddets indsats for at udfordre det enkelte barn. Der var således tale om en positiv udvikling i forhold til de 59 % i Med en ambition om, at forældretilfredsheden skal være over 65 % i 2011, stigende til over 80 % i 2015, er der dog et fortsat forbedringspotentiale. Der følges op på udviklingen i resultaterne på denne indikator med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo 2013.

10 Forældretilfredshed med faglige udfordringer for det enkelte barn Andel forældre til børn i skoler, dag- og R2009 R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 BO2015 FU-tilbud, der er tilfredse eller meget tilfredse med skoler, dag- og FU-tilbuds indsats for at 59 % - 63 % - > 75 % - > 80 % udfordre det enkelte barn Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Andelen af børn, der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % I tillæg til forældrenes tilfredshed med omfanget af faglige udfordringer, indgår også børnenes og de unges egen vurdering af, hvor ofte de keder sig i skolen som en indikator for, hvorvidt de møder tilstrækkelige faglige udfordringer. Skolen har et problem, hvis eleverne ofte keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der skal til for, at de også kan udnytte egne potentialer. Jf. regnskab 2012 viser resultaterne af den seneste trivselsundersøgelse, at andelen af elever, der ikke keder sig i skolen, ligger på 91 %, når resultatet opgøres for alle elever under ét. Inddeles eleverne efter indskoling, mellemtrin og udskoling, synliggøres det imidlertid, at elevernes oplevelse af tilstrækkelige faglige udfordringer falder hen over skoleforløbet, og ligger godt 5 procentpoint lavere blandt udskolingselever end blandt indskolingselever. Med afsæt i den byrådsvedtagne handleplan vedr. 95 % målsætningen samt de seneste kvalitetsrapporter og samtaler, arbejder man både lokalt og på tværs af byen med en udvikling af udskolingstilbuddene, som bl.a. skal sikre tilstrækkelige faglige udfordringer for alle elever. Elevernes oplevelse af omfanget af faglige udfordringer Andelen af folkeskoleelever der oplever at få tilstrækkelige R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 udfordringer Indskoling (0.-3. klasse)* 93,3 % 93,3 % 93,1 % > 90 % > 90 % Mellemtrin (4.-6. klasse)* 90,4 % 90,9 % 91,4 % > 90 % > 90 % Udskoling ( klasse)* 85,3 % 86,6 % 87,6 % > 90 % > 90 % Alle elever under ét ( klasse)* 90,1 % 90,6 % 91,0 % > 90 % > 90 % Kilde: Store trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: Keder du dig i skolen? Andelen der har svaret Nej eller Sommetider indgår. * Besvarelserne af dette spørgsmål er hidtil rapporteret for alle klassetrin under ét, og med denne opgørelse lå resultatet i både regnskab 2009, 2010, 2011 og 2012 på %. Fra og med Budget 2012 opgøres resultatet også for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Tolerancetærsklen på 90 % gælder fortsat for alle elevgrupper. Delmål 3: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb (effektmål) Andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i 2013 Med henblik på at vurdere, hvorvidt aarhusianske børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb, belyses denne indikator ikke alene med de unges sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse (jf. profilmodellen), men også med andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse. Opfølgningen på denne indikator sker i tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne og Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse. Regnskabsresultatet for 2012 viste en fortsat tendens til, at en stigende andel af de unge, der forlader de aarhusianske folkeskoler, påbegynder en ungdomsuddannelse. Fra 2011 til 2012 steg andelen af unge, som 15 måneder efter afsluttet folkeskole er i gang med en ungdomsuddannelse, fra 86 til 91 %. Samtidig har de seneste års regnskaber vist, at en stigende andel af kommunens unge ifølge profilmodellen har sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Uagtet at stadigt flere af kom-

11 munens unge påbegynder en ungdomsuddannelse, så er det altså fortsat en udfordring at nå målsætningen om, at 95 % også gennemfører en ungdomsuddannelse. Påbegyndelse og gennemførelse af ungdomsuddannelse* R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 Påbegyndelse: 81,9 % 86,0 % 91,0 % 95 % 95 % Andel, som 15 mdr. efter definitivt afsluttet folkeskole fortsat er i ungdomsuddannelse** Gennemførelse: 88,2 % 90,2 % 90,7 % 95 % 95 % Andel, som inden for 25 år efter afsluttet 9. klasse ifølge Profilmodellen forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse * MSB følger tilsvarende op på 95 % målsætningen, men hvor MBU primært har fokus på folkeskoleelever indskrevet på en af kommunens skoler, har MSB primært fokus på grundskoleelever (dvs. både folke-, privat- og efterskoleelever) med bopæl i Aarhus Kommune. ** Denne kategori omfatter i) de gymnasiale uddannelser, ii) erhvervsuddannelsernes grundforløb og hovedforløb, iii) andre ungdomsuddannelser (herunder fx STU, MGK og KBK), iv) videregående uddannelser, v) anden SU-berettigende uddannelse. Andelen opgøres inklusive unge med ukendt status. *** Profilmodellen er den officielle model til opgørelse af regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen er en sandsynlighedsmodel, som viser hvordan den ungdomsårgang, der afsluttede 9. klasse et givent år, forventes at ville uddanne sig i løbet af de kommende 25 år, når uddannelsessystemet og uddannelsesadfærden i hele perioden antages at være som i det givne år. Profilmodellens offentliggørelsestidspunkt betyder, at der er ét års forskydning mellem det kalenderår, der aflægges regnskab for, og den årgang afgangselever, den nyeste profilmodel vedrører. Regnskabstallet for 2012 omhandler således profilmodellen for de elever, der forlod 9. klasse i 2011, og så fremdeles. Nedenstående diagram nuancerer billedet af de aarhusianske unge påbegyndelse og sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse med oplysninger om, hvad de unge, som aktuelt ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, i stedet laver. Hvor hhv. 5,5 og 3 % af de unge i 2010 og 2011 enten var ledige, under offentlig forsørgelse, sygemeldte eller ved at afsone en dom, var den tilsvarende andel i 2012 faldet til 2,5 %.

12 Med afsæt i budgetvedtagelsen for 2011 udarbejdede Børn og Unge og Sociale forhold og Beskæftigelse i fællesskab en handlingsplan vedr. 95 % målsætningen, som blev vedtaget i Byrådet d. 22/ Aarhus Kommune mangler endnu at se de fulde effekter af de 23 initiativer i den byrådsvedtagne handlingsplan og det generelt skærpede fokus på 95 % målsætningen, som byens dagtilbud, skoler og FU-tilbud nu har. Analyser på baggrund af kvalitetsrapporteringen for 2011 har vist, at der bydækkende er behov for at igangsætte et arbejde med at udvikle udskolingstilbuddet hen imod en tidligere og mere tværfaglig understøttelse af de unges mulighed for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne af den første erfaringsopsamling blandt initiativerne i Byrådets Handlingsplan vedr. 95 % målsætningen vil indgå i styrkelsen af den fremadrettede indsats. Desuden vil indsatsen blive tilrettelagt under hensyn til den kommende folkeskolereform. Der arbejdes således målrettet på at indfri ambitionen om, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Den endelige regnskabsaflæggelse på 95 % målsætningen vedrører årgang 2013 dvs. de elever, som definitivt forlader skolen i sommeren Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 % I tillæg til de unges faktiske uddannelsesadfærd, som belyses med ovenstående indikator, inddrages også forældrenes vurdering af skolens indsats for at forberede eleverne til en ungdomsuddannelse. Denne indikator blev senest belyst med Forældretilfredshedsundersøgelsen i 2011, hvor 63 % af forældrene tilkendegav at være tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Der var såedes tale om en stigning i forhold til de foregående år. Med en ambition om at forældretilfredsheden skal være over 75 % i 2013, stigende til over 80 % i 2015, er der dog fortsat et stykke vej til mål. Der følges op på udviklingen i resultaterne på denne indikator med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo Forældretilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til ungdomsuddannelse Andel forældre til børn i skoler, der er R2009 R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 BO2015 tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne 56 % - 63 % - > 75 % - > 80 % til at påbegynde en ungdomsuddannel- se Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år. Trivsel og Sundhed: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer (overordnet effektmål) Som en del af budgetforliget for 2011 besluttede Byrådet, at alle magistratsafdelinger fra og med 2012 skulle indarbejde en forstærket sundhedsindsats i deres budgetter. Med afsæt i Børn og Unge-politikken og Børn og Unges effektmål for Trivsel og Sundhed er en sådan forstærket sundhedsindsats allerede indarbejdet i nærværende budget. Med dette afsæt arbejder Børn og Unge for at gøre det sunde valg til det naturlige valg. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet, hvorfor en sund livsstil skal være en integreret del af børn og unges hverdag. Sundhed og trivsel fremmes ved generelt at udvikle børnenes og de unges handlekompetencer, så de i fællesskab og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. For at fremme lighed i sundhed, er der endvidere brug for en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov.

13 Effektmålet for Trivsel og Sundhed er i det følgende udmøntet i to delmål: Delmål 4: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd Delmål 5: Børn og unge udvikler sunde vaner Til belysning af disse delmål anvendes bl.a. forældrenes vurdering samt børnenes og de unges egen selvvurderede trivsel. Disse data kommer dels fra Forældretilfredshedsundersøgelsen som gennemføres i ulige år, dels fra Store Trivselsdag, hvor alle folkeskoleelever i kommunen én gang årligt besvarer et spørgeskema om deres trivsel og sundhed. Hertil kommer data fra Sundhedsplejen og Tandplejen. Delmål 4: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd (effektmål) Forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbud, skole og FU-tilbud skal være over 85 % Ved Forældretilfredshedsundersøgelse i 2009 udtrykte 87 % af forældrene tilfredshed deres barns trivsel, mens dette tal i 2011 var steget til 88 %. Forældretilfredshed med skoler, dag- og FU-tilbuds evne til at skabe trivsel Andel forældre til børn i skoler, dag- og FU-tilbud, der R2009 R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbud/skole/fu-tilbud 87 % - 88 % - > 85% - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som foretages i ulige år. Andelen af børn og unge der udtrykker trivsel skal være over 90 % Trivsel er af stor betydning både for den enkelte elev og for de sociale fællesskaber, og er endvidere en afgørende forudsætning for et godt læringsmiljø- Til belysning af børnenes og de unges selvvurderede trivsel, rapporteres elevernes besvarelse af spørgsmål om, hvordan de aktuelt har det. Jf. seneste regnskabsresultat ligger de yngste klassers selvvurderede trivsel et godt stykke over budgetmålet, mens trivsel i de ældre klasser ligger på eller lige over målet på 90 %. Uagtet at langt de fleste elever på alle klassetrin således har en høj selvvurderet trivsel, er andelen af elever, der trives, faldende gennem skoleforløbet. Det pågående arbejde med udvikling af udskolingen har derfor et generelt forebyggelsessigte, som - via et styrket samarbejde mellem de forskellige faggrupper omkring de årige - under ét fokuserer på faglige udfordringer, robusthed, trivsel og medbestemmelse. Elevernes oplevelse af trivsel Andelen af folkeskoleelever der trives R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 Indskoling (0.-3. klasse)* 97,4 % 97,3 % 97,5 % > 90 % > 90 % Mellemtrin (4.-6. klasse)* 93,8 % 93,7 % 93,8 % > 90 % > 90 % Udskoling ( klasse)* 90,2 % 90,2 % 90,9 % > 90 % > 90 % Kilde: Store trivselsdag. Trivselsindikatoren er blandt klasses elever opgjort som andelen af elever der på spørgsmålet Sådan er jeg for det meste svarer meget glad eller glad. For klasse og klasse opgøres elevernes trivsel som andelen af elever, der på spørgsmålet Hvad synes du om skolen for øjeblikket? svarer Jeg kan virkelig godt lide den eller Jeg synes den er nogenlunde. * Hidtil er besvarelserne af dette spørgsmål rapporteret for hhv. 1., 6. og 9. klasse. For at styrke validiteten er opgørelsesmetoden fra og med Budget 2012 ændret, så der afrapporteres samlet for hhv. indskoling (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-6. klasse) og udskoling ( klasse). Dermed udvides datagrundlaget bag beregningerne til at omfatte

14 hele populationen frem for stikprøver på enkeltstående klassetrin. Tolerancetærsklen er højnet til 90 % og gælder fortsat for alle tre elevgrupper. Andelen af børn og unge der oplever, at de bliver anerkendt i skolen, skal være over 90 % At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. Til belysning heraf spørges børnene og de unge i forbindelse med Store Trivselsdag om de oplever, at de får ros af deres lærer. Igen i 2012 tilkendegav mere end 90 % af eleverne på alle klassetrin, at de oplever anerkendelse i skolen. Elevernes oplevelse af anerkendelse Andelen af folkeskoleelever der oplever at blive anerkendt i R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 skolen Indskoling (0.-3. klasse)* Mellemtrin (4.-6. klasse)* 94,1 % 94,3 % 94,1 % > 90 % > 90 % Udskoling ( klasse)* 92,2 % 92,6 % 92,7 % > 90 % > 90 % Kilde: Store trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: Får du ros af dine lærere?. Andelen der har svaret ja, tit og Af og til indgår. Spørgsmålet er ikke stillet til elever i klasse. * I regnskab 2009 og 2010 er besvarelserne af dette spørgsmål opgjort for 4., 6. og 9. klasse, og for disse enkeltstående klassetrin ligge resultaterne på et tilsvarende niveau. Fra og med Budget 2012 opgøres resultaterne samlet for hhv. mellemtrin og udskoling. Tolerancetærsklen på 90 % gælder fortsat for alle tre elevgrupper. De indsatte regnskabstal for 2010 og 2011 er genberegnet til Budget 2013 på baggrund af ny opgørelsesmetode. Elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året, og andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % procentpoint om året Børnenes og de unges generelle fremmøde i skolen er en væsentlig forudsætning for deres læring, trivsel og sociale relationer, lige som det er afgørende for deres faglige niveau og senere chancer for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Som det fremgik af Regnskab 2012, så lå elevernes samlede gennemsnitlige fravær på 5,6 %, hvilket var et fald i forhold til de 5,9 % i Samtidig havde 20 % af kommunens folkeskoleelever et opmærksomhedskrævende fraværsmønster i 2012 hvilket var 1 procentpoint lavere end i 2011, og fortsat for stor en andel. Elevfravær R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 6,3 % 5,9 % 5,6 % < 6 % < 6 % Andelen elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, 23 % 21 % 20 % <18,5% <17,0% dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår Kilde: Elevadministrationssystemet. Tallene omfatter ikke specialskolerne. Nedbringelse af elevfravær har allerede haft særligt fokus i forbindelse med skoler og FUtilbuds arbejde med 95 % målsætningen, ikke mindst i forbindelse med kvalitetssamtalerne i foråret 2012 og som nævnt ovenfor er det samlede gennemsnitlige fravær da også faldet. Ikke desto mindre er den forebyggende fraværsindsats også fremadrettet vigtig. I den sammenhæng er det nødvendigt for skolerne at kunne komme bag om de overordnede tal. Derfor er understøttelsen af skolernes indsats fra foråret 2011 styrket med implementeringen af et redskab, der muliggør en mere forebyggende lokal fraværsmonitorering. Med dette redskab gøres den enkelte skoleleder nu automatisk en gang om måneden opmærksom på elever, som er ved at få et opmærksomhedskrævende fraværsmønster. Det giver skolen mulighed for tidligt at forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Desuden vil Børn og Unge primo 2013 formidle resultaterne af en erfaringsopsamling vedr. fraværsindsatser bredt ud til skolerne i Aarhus Kommune.

15 Ovenstående indikator vedrører elevfravær i folkeskolen. Jf. Budget 2011 og 2012 er det hensigten at få en tilsvarende viden om fremmøde/bekymrende fravær i dagtilbud. En AKF-rapport fra 2012 og de foreløbige resultater af et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet giver støtte til antagelsen om, at den positive sammenhæng mellem fremmøde og læring, der er påvist på skoleområdet, også gør sig gældende på 0-6 års området. Børn og Unge vil derfor i 2013 igangsætte forsøg med fremmøderegistrering i dagtilbud, som kan vise mere om sammenhængen mellem børnenes fremmøde og deres udbytte ikke mindst deres udbytte af sprogindsatsen. Forsøg med fremmøderegistrering skal samtidig kunne styrke de involverede dagtilbuds disponering af ressourcer og deres planlægning af pædagogiske aktiviteter. Delmål 5: Børn og unge udvikler sunde vaner (effektmål) Højst 5 % af de 10 mdr. gamle spædbørn må være undervægtige Aarhus Kommunes indsats for at give børn og unge de bedste muligheder for at udvikle sunde vaner starter allerede ved sundhedsplejerskens første besøg. Det, at sikre en god og tryg start for familierne, er helt afgørende for barnets udvikling og sundhed. Som en udløber af Sundhedsstyrelsens projekt Etablering af database om børns sundhed er der fra og med budget 2011 opstillet en indikator vedr. spædbørns højde- og vægtudvikling, fordi det udgør et væsentligt tegn på, om børnene får en sund og god start på livet. For at nå målet, vejleder Sundhedsplejen efter behov familierne ved hjemmebesøg indenfor barnets 1. leveår. I 2011 blev der første gang aflagt regnskab på denne indikator. Ved opgørelsen af denne nye indikator for 2011 var ca. 80 % af de 10 mdr. gamle spædbørn normalvægtige og 3-5 % var undervægtige. Resultaterne for 2012 var stort set enslydende med resultaterne for Ambitionsniveauet for andel undervægtige spædbørn blev derfor hævet i Budget 2013 med en tolerancetærskel på højst 5 % undervægtige. Eftersom undervægt i denne alder kan være tegn på mistrivsel og sygdom, kræver det dog fortsat særlig opmærksomhed blandt forældre og fagpersoner i forhold til den lille gruppe spædbørn, der ved 10 mdr. er undervægtige. Andel 10 mdr. gamle spædbørn der er undervægtige R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 Andel 10 mdr. gamle drenge som er undervægtige* - 3,5 % 4,1 % < 5 % < 5 % Andel 10 mdr. gamle piger som er undervægtige* - 5,1 % 3,7 % < 5 % < 5 % Kilde: Sundhedsplejen. Undersøgelsen foretages omkring 8-9 måneders alderen. *For drenge opgøres undervægt som et MBI under 15. For piger opgøres undervægt som et BMI under 14,5. Andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 % Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden, og udgør en stor trussel mod børn og unges sundhed og trivsel. Derfor anvendes andelen af overvægtige elever som en relevant indikator for, om børn og unge udvikler sunde vaner. Andelen af overvægtige elever har igennem en årrække været stigende. Det er Aarhus Kommunes målsætning at bremse denne udvikling, hvorfor Børn og Unge siden 2008 har iværksat en række tidligt forebyggende indsatser vedrørende kost og bevægelse. Andel overvægtige elever* Andel overvægtige børn og unge R2010 R2011 R2012 B2013 B klasse Piger 12,9 % 13,4 % 14,6 % < 15 % < 15 %

16 Drenge 11,1 % 10,0 % 9,6 % < 15 % < 15 % 6. klasse Piger 16,2 % 17,4 % 16,5 % < 15 % < 15 % Drenge 16,7 % 17,3 % 18,9 % < 15 % < 15 % 9. klasse Piger 15,6 % 17,7 % 14,0 % < 15 % < 15 % Drenge 15,3 % 18,3 % 15,9 % < 15 % < 15 % Kilde: Data fra sundhedsplejen. * Der kan forekomme variationer i klassetrinnet, undersøgelserne foretages på. Andelen af børn og unge, der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport, skal være over 65 % Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Derfor anvendes andelen af børn og unge, der dyrker motion eller sport uden for skoletid, som indikator. De seneste regnskabsresultater har vist, at over 90 % af børnene og de unge dyrkede sport eller motion mindst 30 minutter om ugen uden for skoletid. Med henblik på at følge Sundhedsstyrelsens skærpede anbefalinger, er indikatoren fra og med 2013 ændret, så den vedrører andelen af børn og unge der dyrker sport og motion mindst fire timer om ugen uden for skoletid. Elevernes motionsvaner Andelen af folkeskoleelever der dyrker motion R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 BO2015 BO2016 eller sport Indskoling (0.-3. klasse)* > 60% > 65% > 70% > 75% Mellemtrin (4.-6. klasse)* 51,4% 51,1% 49,6 % > 60% > 65% > 70% > 75% Udskoling ( klasse)* 50,8% 53,4% 52,5 % > 60% > 65% > 70% > 75% Kilde: Store trivselsdag. Eleverne i g klasse har besvaret spørgsmålet: Udenfor skoletid: Hvor mange timer om ugen plejer du at dyrke så meget sport eller motion, at du bliver forpustet eller sveder? Andelen der har svaret fra 4 timer om ugen og opefter indgår. I trivselsundersøgelserne i 2009, 2010 og 2011 har eleverne i klasse fået spørgsmålet Er det sjovt at løbe?. Fremadrettet er det besluttet at erstatte dette spørgsmål med en mere valid operationalisering af små børns motionsvaner. *I regnskab 2010 og 2011 er indikatoren opgjort for 6. og 9. klasse. Fra og med Budget 2012 opgøres resultaterne samlet for hhv. mellemtrin og udskoling. Andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % I forhold til unges rygning er den positive udvikling fra 2009 og frem også fastholdt i 2012, hvorfor der også fremadrettet er grund til at forvente positive resultater på denne indikator. Forebyggelsesstrategien fokuserer på at reducere risikoadfærd, hvor målet i forhold til rygning er at forebygge rygestart og sikre rygestoptilbud til unge rygere inden for rammerne af Sundhedspolitikken. Rygning optræder i ungekulturen i grupper eksempelvis klasser med mange rygere og dette giver gode muligheder for at målrette specifikke indsatser til de miljøer, hvor der er rygere. Forbrug af cigaretter i 9. klasse Andelen af de unge i 9. klasse, der ryger dagligt R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 Piger 6,3 % 6,0 % 4,3 % < 10 % < 10 % Drenge 6,7 % 7,1 % 6,9 % < 10 % < 10 % Kilde: Store Trivselsdag Andelen af unge i 9. klasse, der har været fulde mere end 10 gange, skal være under 20 % Ungekulturen i forhold til alkohol og rygning er ofte sammenhængende, og den positive udvikling der gjorde sig gældende fra 2009 til 2012 i forhold til rygning, sås også i forhold til alkohol. For begge køn har der således været tale om en positiv udvikling over de seneste 4 år. Eftersom langt størsteparten af de unge på et tidspunkt vil begynde at indtage alkohol, er målet med de forebyggende indsatser, Børn og Unge iværksætter inden for rammerne af Rusmid-

17 delpolitikken og Forebyggelsesstrategien, at udskyde starttidspunktet for de unges indtag af alkohol, samt at reducere den mængde alkohol, de indtager. Forbrug af alkohol i 9. klasse Andelen af de unge i 9. klasse, der har været rigtig fulde mere R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 end 10 gange Piger 19 % 12,2 % 10,2 % < 20 % < 20 % Drenge 22 % 19,5 % 15,0 % < 20 % < 20 % Kilde: Store Trivselsdag Andelen af 3-årige uden fyldninger i tænderne skal være over 95 % Andelen af 15-årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15- årige med mange huller skal være under 10 % Tandsundhed er, jf. Statens Institut for Folkesundhed, en god indikator for børn og unges generelle trivsel og velvære. Derfor ses den positive udvikling på disse indikatorer som vigtig i forhold til realisering af effektmålet vedr. sundhed og trivsel. For at nå ovenstående mål vedr. tandsundhed, arbejder Aarhus Kommune med tidlig forebyggelse overfor småbørn og deres forældre, ligesom alle børn og unge senere tilbydes undersøgelse, forebyggelse og alle typer af tandbehandling op til 18 år. Til opfølgning på målet anvendes registreringer af andel 3- og 15- årige uden fyldninger samt andel 15-årige med mange huller. Andelen med mange huller registreres for at sikre et konstant fokus på den svageste gruppe af unge og indsatsen for disse. Andelen af 3-årige uden fyldninger i tænderne var i 2012 på mere end 96 %, og der var samlet set tale om en stigning i denne andel over den seneste 5 års periode. Men en tolerancetærskel på 95 % er der således tale om et positivt regnskabsresultat for Også tandsundheden blandt de 15-årige har udviklet sig positivt over de seneste 5 år, og lå igen i 2012 pænt i forhold til tolerancetærsklen. Med afsæt i resultaterne for 2010, 2011 og 2012, er der også fremadrettet grund til optimisme hvad angår tandsundheden blandt de 3- og 15-årige. Tandsundhed blandt 3- og 15-årige Tandsundhed R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 Andel 3-årige uden fyldninger i tænderne 96,7 % 97,2 % 96,6 % > 95 % > 95 % Andel 15-årige uden fyldninger i tænderne 55,9 % 55,7 % 57,6 % > 50 % > 50 % Andel 15-årige med mange huller (> 6 huller) 7,4 % 7,4 % 6,9 % < 10 % < 10 % Kilde: Afrapporteringen sker fra Tandplejen via de lovpligtige indrapporteringer til Sundhedsstyrelsen. Rummelighed: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere (overordnet effektmål) Med udgangspunkt i Børn og unge-politikken arbejder Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt, og at de inkluderer, værdsætter og anerkender andre børn og unge. Det skal sikres, at alle børn har deltagelses- og indflydelsesmuligheder i fællesskaberne og udvikler sig til aktive medborgere med respekt for de grundlæggende demokratiske værdier. Under dette effektmål er der opstillet to delmål: Delmål 6: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab Delmål 7: Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab

18 Delmål 6: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab (effektmål) Andelen af børn og unge der har en god ven skal være over 95 % En god ven er en af de vigtigste ingredienser i opskriften på en god barndom og ungdom. Alle børn og unge har brug for sociale fællesskaber og relationer. Derfor anvendes børnenes og de unges egen oplevelse af at have en god ven, som data til belysning af denne indikator. I trivselsundersøgelserne for 2009, 2010, 2011 og 2012 har mere end 95 % af børnene og de unge svaret, at de har en god ven. Ikke desto mindre bør der fortsat være særlig opmærksomhed på den lille gruppe elever, som ikke har en ven, fordi disse børn ofte føler sig isolerede fra det sociale fællesskab med de negative konsekvenser dette bl.a. kan have for deres trivsel og læring. Analyser gennemført i forbindelse med kvalitetsrapporteringen tyder på, at de aktiviteter der tilrettelægges i fritidstilbuddene kan gøre en positiv forskel især for disse elever. Ser man på de elever, som går i klub, så tilkendegiver de fleste af de, som i skolesammenhæng ikke har det så godt, at de til gengæld synes godt om klubben. Tilsvarende tilkendegiver nogle af de børn, som oplever mobning i skolen eller ikke har en ven i skolen, at de har en god ven i klubben. En del af de børn og unge, som kan have svært ved at finde plads og accept i klasselokalet, er således del af et stærkere fællesskab i klubsammenhæng. Elevernes oplevelse af at have en god ven Andelen af folkeskoleelever der oplever at have en god ven R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 Indskoling (0.-3. klasse)* 98,0 % 97,9 % 98,2 % > 95 % > 95 % Mellemtrin (4.-6. klasse)* 99,1 % 98,9 % 98,5 % > 95 % > 95 % Udskoling ( klasse)* 98,6 % 98,4 % 98,5 % > 95 % > 95 % Kilde: Store trivselsdag. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: Har du en god ven? Andelen der har svaret Ja og Sommetider indgår. *I regnskab 2010 og 2011 er indikatoren opgjort for 1., 6. og 9. Klasse. Fra og med Budget 2012 opgøres resultaterne samlet for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Tolerancetærsklen på 95 % gælder fortsat for alle elevgrupper. Andelen af forældre, der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Som supplement til børnenes og de unges egne udsagn via trivselsundersøgelsen, spørges også forældrene, om de oplever at deres barn er en del af et fællesskab. Spørgsmålet indgik første gang i Forældretilfredsundersøgelsen i 2011, hvor 75 % af forældrene tilkendegav, at de oplevede at deres barn indgik i et fællesskab med andre børn. Med en tolerancetærskel på 85 % var der ikke tale om målopfyldelse. Udfordringen var lidt større blandt forældre til børn med specialpædagogiske behov, hvor 69 % tilkendegav at opleve, at deres barn indgik i et fællesskab med andre børn. Forældreudsagnene bør dog læses i sammenhæng med ovenstående opgørelse, som viser at langt de fleste elever - både i almene og specialtilbud - selv oplever at have en god ven. I 2011 vedtog Byrådet Strategisk ramme for det specialpædagogiske område, som danner rammen om den fremadrettede indsats for at skabe sammenhængende dag-, skole- og fritidstilbud. Med budgetforliget for 2012 vedtog Byrådet endvidere en ny budgetmodel for børn og unge med handicap, hvor decentraliseringen af ressourcer og kompetencer er et led i understøttelsen af øget inklusion. Budgetforligene for 2012 og 2013 indebar endelig beslutninger om at nytænke inklusion med henblik på at udvide det eksisterende rummelighedsbegreb i normalsystemet. I specialtilbuddene arbejdes der allerede målrettet med styrkelse af børnenes fællesskaber, og det vil også fremover være en integreret del af den specialpædagogiske prak-

19 sis at ruste børnene og de unge til at indgå i sunde, ligeværdige fællesskaber. I de tilfælde, hvor det er muligt at skabe bæredygtige indsatser, gives specialpædagogiske tilbud integreret i almentilbuddene. Også Fællesskaber for alle vil i løbet af via kompetenceudvikling for det pædagogiske personale i dag-, undervisnings- og fritidstilbud bidrage til at udvide rummeligheden i normalsystemet. På den måde søges det at skabe de bedste rammer for, at alle børn og unge kan indgå i stærke fællesskaber. Der følges op på udviklingen i denne indikator med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo Forældrenes oplevelse af, at deres barn/ung er en del af et fællesskab Andel forældre til børn i skoler, dag- og FU-tilbud, der i høj R2010 R2011 B2012 B2013 B2014 eller meget høj grad oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab - 75 % - > 85 % - Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år. Fra og med 2011 gennemføres i tillæg til den almene Forældretilfredshedsundersøgelse også en særskilt undersøgelse blandt forældre til børn med specialpædagogiske behov. Data fra begge undersøgelser indgår i belysningen af indikatoren. Delmål 7: Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab (effektmål) Andelen af forældre der finder, at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 70 % Medborgerskab forstås som lige muligheder for alle børn, unge og deres forældre i forhold til at indgå i og bidrage til fællesskaber. For at børn og unge kan deltage i samfundet som demokratiske medborgere, er det centralt, at institutionerne og skolerne har en hverdag, der understøtter børnene og de unge i at deltage aktivt og bidrage til fællesskabet. Skoler, dag- og FUtilbud skal således bygge på en medborgerskabstænkning, hvor hverdagen er kendetegnet ved at modvirke diskrimination og fremme lige muligheder - herunder forståelse og respekt for forskellige værdier, holdninger og livsformer. Til belysning af indikatoren indgik i budget 2010 og 2011 bestyrelsernes vurdering af, om skolernes og dagtilbuddenes hverdag er præget af en medborgerskabstankegang. Med henblik på en reduktion i antallet af dataindsamlinger blev indikatoren i Budget 2012 reformuleret, således at den nu belyses med data fra Forældretilfredshedsundersøgelsen. Desuden beregnes indikatoren nu på baggrund af alle forældrebesvarelser, ikke kun bestyrelsesmedlemmernes svar. Den seneste opgørelse for 2011 viste, at 59 % af forældrene var tilfredse med skoler og institutioners indsats for at fremme lige muligheder for alle. Indsatsen for at forbedre dette er tilrettelagt som en del af arbejdet med byrådsbeslutningen fra 2011 om øget inklusion og rummelighed i normalområdet. Samtidig blev tolerancetærsklen på denne indikator ændret i Budget 2013, så den stiger fra 70 % i 2013 til 80 % i Forældretilfredshed med indsatsen for at skabe en hverdag, der fremmer lige muligheder for alle Andel forældre til børn i skoler, dag- og FUtilbud, R2010 R2011 B2012 B2013 B2014 BO2015 BO2016 der er tilfredse eller meget tilfredse med institutionens indsats for at skabe en hverdag, -* 59 % - > 70 % - > 80 % - der fremmer lige muligheder for alle Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne, som gennemføres i ulige år. *I regnskab 2010 blev indikatoren belyst med data fra en survey blandt forældrebestyrelserne, foretaget ultimo 2010/primo Regnskabsresultatet for 2010 blev beregnet som det vægtede gennemsnit af syv spørgsmål på

20 tværs af besvarelser fra bestyrelser for skoler, dagtilbud og FU-tilbud. Grundet det ændrede datagrundlag, er regnskabsresultatet for 2010 ikke sammenligneligt med regnskabsresultatet for Andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skole og FU-tilbud skal være over 80 % Børn og unge skal opleve medborgerskab og bruge det. Det har værdi for samfundet og for den enkelte, at børn og unge på ethvert alderstrin oplever, at de hører til, kan være med og kan gøre en forskel. Ny forskning på skoleområdet viser, at elevinddragelse kan styrke både medborgerskab, læring og trivsel (Danske Skoleelever 2012: Elevinddragelse velfærdspotentiale ved øget samproduktion i skolen ). Undersøgelsen finder stærke sammenhænge mellem graden af oplevet inddragelse, elevernes tro på egne evner til at deltage ift. hverdag og samfund, samt deres faglige udbytte og trivsel. I tillæg til forældrenes vurdering, er eleverne via trivselsundersøgelsen derfor siden 2011 blevet spurgt, om de oplever at have medbestemmelse i skole og FU-tilbud. Eleverne oplever som forventet størst medbestemmelse i FU-tilbuddet. Med indikatoren er der sat øget fokus på at sikre børnene og de unge medbestemmelse i skole, fritids- og klubtilbud. Dette øgede fokus forventes også fremadrettet at få effekt på børnenes og de unges oplevelse af at have medbestemmelse. Elevernes oplevelse af medbestemmelse Andelen af folkeskoleelever der oplever at have medbestemmelse R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 i skole og FU-tilbud Mellemtrin (4.-6. klasse) - 74,0 % 72,0 % > 80 % > 80 % Udskoling ( klasse) - 73,2 % 73,1 % > 80 % > 80 % FU ( klasses elever, som er brugere af fritids- og/eller - 96,0 % 94,8 % > 80 % > 80 % klubtilbud) Kilde: Store trivselsdag. Andelen af børn og unge, der ikke bliver mobbet, skal være over 95 % Mobning udtrykker manglende respekt for andre mennesker, og derfor anvendes børnenes egen oplevelse af at være udsat for mobning som indikator på, hvor rummelige fællesskaber, børnene og de unge er en del af. Der var igen i 2012 en meget stor andel af eleverne, som ikke oplevede at blive mobbet. Mobning har imidlertid så alvorlige konsekvenser for de 3-4 % af børnene som oplever mobning, at den særlige indsats i forhold til mobning også fremadrettet fastholdes som led i det generelle arbejde med Forebyggelsesstrategien. Elevernes oplevelse af mobning Andelen af folkeskoleelever, der ikke oplever at blive mobbet R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 Indskoling (0.-3. klasse)* 96,5 % 96,1 % 96,7 % > 95 % > 95 % Mellemtrin (4.-6. klasse)* 91,6 % 90,6 % 91,1 % > 95 % > 95 % Udskoling ( klasse)* 95,8 % 94,9 % 96,7 % > 95 % > 95 % Kilde: Store trivselsdag. Eleverne i og klasse har besvaret spørgsmålet: Hvor tit er du blevet mobbet i skolen? Andelen der har svaret Jeg er ikke blevet mobbet eller Det er kun sket en eller to gange indgår. Eleverne i klasse har besvaret spørgsmålet Hvad synes du om klassen. Andelen der har svaret glad eller meget glad tages som udtryk for at barnet trives godt i det sociale samvær med klassekammeraterne og ikke mobbes. *I regnskab 2010 og 2011 er besvarelserne af dette spørgsmål opgjort for 1., 6. og 9. klasse. Fra og med Budget 2012 opgøres resultaterne samlet for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Tolerancetærsklen på 95 % gælder fortsat for alle elevgrupper. Desuden er opgørelsen fra og med Budget 2012 ændres, således at svarkategorierne jeg er ikke blevet mobbet og det er kun sket en eller to gange fortsat indgår under ikke bliver mobbet, mens svarkategorien 2-3 gange om måneden ikke længere indgår. Baggrunden for denne skærpelse af ambitionsniveauet er en

21 betragtning om, at det er for alvorligt at opleve at blive mobbet 2-3 gange om måneden til, at Børn og Unge kan henregne det under målopfyldelse. Forældrenes tilfredshed med skolernes samt dag- og FU-tilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % I tillæg til børnenes og de unges egen oplevelse af mobning, inddrages også forældrenes oplevelse af indsatsen for at begrænse mobning som indikator. Denne indikator blev senest belyst med Forældretilfredshedsundersøgelsen for Selvom der var ganske få elever, som tilkendegiver, at de oplever at blive mobbet, så var kun 71 % af forældrene i 2011 tilfredse eller meget tilfredse med indsatserne for at begrænse mobning. Med en tolerancetærskel på 85 % var der således et stykke vej til mål, om end der var tale om en stigning i forældretilfredsheden i forhold til Der følges op på udviklingen i denne indikator med næste Forældretilfredshedsundersøgelse, som gennemføres ultimo Forældretilfredshed med indsatsen for at begrænse mobning Andel forældre til børn i skoler, dag- og FU-tilbud, der er R2010 R2011 R2012 B2013 B2014 tilfredse eller meget tilfredse med skolernes, dag- og FU-tilbuddenes indsats for at begrænse - 71 % - > 85 % - mobning Kilde: Forældretilfredshedsundersøgelserne. * Fra og med budget 2012 er indikatoren reformuleret, så den ikke alene vedrører skolernes, men også dag- og FUtilbuddenes evne til at begrænse mobning. Hensigten med denne ændring er at indarbejde et mere samlet 0-18 års perspektiv i indikatoren. 3. Særlige indsatsområder 3.1 Hensigtserklæringer [Opdateres, når Budget 2014 er endeligt vedtaget i Byrådet] 3.2 Øvrige særlige indsatser: Med afsæt i de seneste års byrådsbeslutninger vedr. Børn og Unge som samlet organisation, skal især øget inklusion, øget brug af pædagogisk IT og en målrettet udvikling af tilbuddene til udskolingseleverne bidrage til børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling. Desuden forestår opgaven med at implementere den kommende folkeskolereform. På tværs af disse indsatsområder afhænger succesen af, at omfanget af videndeling og tværfagligt samarbejde øges - både internt i Børn og Unge og tværmagistratsligt. Endelig er det afgørende, at forældresamarbejdet styrkes. I tillæg til arbejdet med at indfri ovenstående hensigtserklæringer vil Børn og Unge i 2013 og 2014 derfor arbejde særligt med følgende indsatser: Fælles sprog 0-18 år med sigte på videndeling og styrket forældresamarbejde Kvalitetsudvikling i Børn og Unge sker i væsentlig udstrækning lokalt og det er fælles funktionernes opgave, med afsæt i byrådets beslutninger, at sætte rammer og retning samt understøtte den lokale opgaveløsning og kvalitetsudvikling, bl.a. via netværk og videndeling om, hvad der virker. En vigtig præmis for at kunne det, er, at alle taler samme sprog - på tværs af 0 18 år, mellem medarbejdergrupper, vertikalt og horisontalt i organisationen. Fælles sprog og fælles tegn er grundlaget for videndeling om, hvad der virker i forhold til børn og unges trivsel, læring og

22 udvikling. Det er også grundlaget for netværksdannelse, for et systematisk arbejde med kvalitetsudvikling og en tidlig og sammenhængende indsats på tværs af dagtilbud, skole og fritidsog ungdomsområdet. Endelig er det grundlaget for et sammenhængende og konstruktivt forældresamarbejde, hvor forældrene involveres som ressource - både i forhold til eget barn og i forhold til fællesskabet. Derfor vil Børn og Unge i udvikle bedre tegn på succesfuld inklusion 0-18 år og en bedre beskrivelse af kvalitet på især 0-6 års området, samt etablere strategisk prioriterede netværk. Dette vil være nogle af de vigtigste elementer i indsatsen for at opnå en stærkere kobling mellem de tegn på kvalitet, man ser efter fra 0 til 18 år, og et større gensidigt indblik i hinandens viden på tværs af alle aktører, der har med børn og unge at gøre. Alt sammen med tiltag, som kan fremme et stærkere fælles sprog 0-18 år med sigte på øget videndeling og styrket forældresamarbejde. Strukturforlig stærkere tværmagistratsligt samarbejde om de 0-18 årige Med afsæt i Aftale om styring, struktur og samarbejde af 19. marts 2013, er det byrådets ambition, at Aarhus Kommune indfrier borgernes forventning om, at der er en stærk sammenhæng mellem det, byrådet beslutter, og det, forvaltningerne fører ud i livet og at borgerne skal have sammenhængende tilbud. Det kræver en stor sammenhængs- og implementeringskraft, en høj grad af social kapital og et værdifællesskab i hele organisationen Aarhus Kommune. Dette er vigtige forudsætninger for, at medarbejdere og ledere samarbejder på tværs af sektorer og faggrænser, og løfter opgaverne for det store flertal af borgerne inden for de almene tilbud. Med dette sigte vil Børn og Unge bidrage til et stærkere tværmagistratsligt samarbejde omkring de 0-18 årige særligt i forhold til Sociale forhold og Beskæftigelse, Kultur og Borgerservice samt Sundhed og Omsorg, hvor de væsentligste opgavefællesskaber ligger. Øget inklusion Med afsæt i de seneste års budgetforlig iværksatte Børn og Unge i 2012 Fællesskaber for alle - en ambitiøs treårig kompetenceudviklingsindsats for medarbejdere og ledere i kommunens dagtilbud, skoler og FU-tilbud med henblik på at styrke den inkluderende praksis. Samtidig har Børn og Unge i samarbejde med Sociale Forhold og Beskæftigelse særligt fokus på Nytænkning af inklusion. Ikke desto mindre er der både internt i Børn og Unge og på tværs af MBU og MSB fortsat brug for et stærkere fælles billede af, hvornår inklusion lykkes. Desuden er der fortsat brug for at blive klogere på, hvordan inklusionsindsatserne bedst tilrettelægges. Begge dele er udfordringer, som vi ikke er alene om i Aarhus, men som også gælder nationalt og internationalt. Derfor vil Børn og Unge - i samarbejde med Sociale Forhold og Beskæftigelse og Ministeriet for Børn og Undervisning udvikle gode og gensidigt anerkendte tegn på, hvornår inklusion lykkes. Desuden vil Børn og Unge fortsat understøtte netværksdannelse og øvrige veje til stærkere inklusionskompetencer hos det pædagogiske personale. Øget brug af pædagogisk IT Øget brug af pædagogisk IT har været et gennemgående fokusområde ved de seneste budgetforlig. Der er såvel fra regeringens som byrådets side et krav om øget brug af IT i det pædagogiske arbejde. Men hvis IT i det pædagogiske arbejde reelt skal være en løftestang for børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling, så er der dels brug for at få det trådløse netværk og princippet om bring your own device til at virke. Desuden er der brug for kompetenceudvikling, netværk og videndeling, flere og bedre digitale læremidler samt et stærkere fælles billede af, hvornår digitale læremidler og digital didaktik bidrager lige så meget som eller mere end analoge læremidler og didaktik til Børn og Unges fire effektmål. Kablingen af det trådløse

23 pædagogiske net samt øvrig teknisk understøttelse af arbejdet med pædagogisk IT vil derfor have høj prioritet i Børn og Unge over de kommende år. Desuden styrkes den didaktiske understøttelse med etableringen af et kraftcenter for pædagogisk IT. Etableringen sker i et samarbejde mellem Børn og Unge, en række videregående uddannelsesinstitutioner og private virksomheder. Udvikling af tilbud til udskolingselever Med afsæt i byrådets handlingsplan vedr. 95 % målsætningen og de seneste budgetforlig har byrådet formuleret en klar ambition om, at vi bydækkende skal arbejde på, at alle får en ungdomsuddannelse. Selv om det generelt ser ud til at gå den rigtige vej ift. 95 % målsætningen, så er der fortsat unge, som aldrig kommer i gang, og der er fortsat unge som påbegynder en ungdomsuddannelse, men af forskellige årsager falder fra igen. Hvis alle unge skal rustes til at tage en ungdomsuddannelse, er der brug for at styrke deres robusthed og trivsel og deres oplevelse af medbestemmelse og faglige udfordringer på de ældste klassetrin i folkeskolen. De generelle fraværsmønstre skal også ændres, hvis alle unge skal have en god faglig ballast. Aktørerne omkring de unge skal i fællesskab blive bedre til tidligt at spotte de unge, som har brug for støtte på vejen ind i en ungdomsuddannelse, og sammenhængen mellem grundskole og ungdomsuddannelse skal styrkes, så de unge i højere grad vælger rigtigt første gang. Og hvis de falder fra, skal der tages hånd om dem, så de fastholder en tro på sig selv og lysten til at prøve igen. Hvis det skal lykkes, er der brug for et stærkere tværfagligt samarbejde omkring de årige. Ved behandlingen af kvalitetsrapporteringen for 2011 satte byrådet derfor fokus på vigtigheden af en tidligere og mere tværfaglig understøttelse af de unges overgang til ungdomsuddannelse. Med sigte på en sådan tidligere og mere tværfaglig indsats iværksætter Børn og Unge derfor en kvalitetsudvikling af tilbuddene til de årige. Kvalitetsudviklingen vil tage afsæt i en kortlægning af, hvordan de eksisterende tilbud til målgruppen er tilrettelagt, samt etableringen af et bydækkende udskolingsnetværk. Implementering af folkeskolereformen Regeringen har lanceret en omfattende folkeskolereform, der forhandles i Folketinget i 2013 med henblik på, at den kan få virkning fra skoleåret 2014/15. Det overordnede mål med reformen er, at alle elever bliver så dygtige, de kan. Hvis hovedelementerne i reformen vedtages, vil det indebære betydelige ændringer i indholdet, organiseringen og styringen af folkeskolen. Ændringerne vil også påvirke samspillet mellem folkeskolen og andre aktører, herunder særligt fritids- og kulturtilbuddene til børn og unge mv. Planlægningen af udmøntning af folkeskolereformen forventes igangsat ultimo 2013 med implementering på skolerne fra medio i Beskrivelse af ydelser Magistratsafdelingen for Børn og Unge har ansvaret for følgende ydelser: Dagtilbud, herunder dagplejen Fritidstilbud Folkeskoler, herunder skolefritidsordninger Børnesundhed Vidtgående specialundervisning til børn, specialskoler, sprogstøtte samt specialpædagogisk bistand til småbørn

24 Organisation Organiseringen af Børn og Unge er en implementering af den struktur, byrådet har vedtaget, med en enhedsforvaltning for hele 0-18-års området til støtte for de decentrale enheder. Børn og Unges organisering af opgaver sker altid med fokus på helhed og sammenhæng i hele 0-18 års perspektivet, så den røde tråd sikres på tværs i hele forvaltningen. Børn og Unges organisering bygger på en decentral styringsfilosofi. Byrådet udstikker rammen, mens de decentrale enheder leverer ydelserne indenfor denne ramme med henblik på at opnå den ønskede effekt. Forvaltningen skal understøtte opgaveløsningen i de decentrale enheder i Børn og Unge og medvirke til at forenkle administrationen, så de decentrale enheder i videst mulige omfang kan fokusere på kerneopgaven. Det er den decentrale viden og faglighed, der udfylder rammerne og leverer kerneydelsen i Børn og Unge. Nedenstående diagram illustrerer Børn og Unges organisation: