R E S U L T AT K O NT R AK T

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "R E S U L T AT K O NT R AK T"

Transkript

1 R E S U L T AT K O NT R AK T Effektiv digital selvbetjening Projekt 1.2 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Det er projektets formål at sikre, at der på alle de obligatoriske områder er selvbetjeningsløsninger, der gør borgerne i stand til at betjene sig selv, og som understøtter og effektiviserer den kommunale forvaltning. 1. Strategisk formål og baggrund KL vurderer, at der er et potentiale på op mod 1,1 mia. kr. årligt ved, at borgernes henvendelser flyttes fra de dyre kommunikationskanaler til de billige. Potentialet kan indfris gennem øget digital kommunikation med borgerne og gennem effektivisering, digitalisering og automatisering af de administrative processer. Hvis besparelsespotentialet skal indfries, kræver det en grundlæggende ændring og reorganisering af den måde kommunerne i dag yder borgerservice på. Det indebærer konsekvent brug af digitale redskaber, kompetenceudvikling blandt ledere og medarbejdere, et benhårdt fokus på gevinstrealisering og strategier for, hvordan borgerne flyttes til de mest effektive kommunikationskanaler. Den 29. november 2011 Jnr P22 Sagsid Ref AMS/JAH Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /17 Med den kommende lov om obligatorisk digital service, der gør det obligatorisk for borgerne at benytte digital selvbetjening på de fleste kommunale opgaveområder, er behovet for en mere digital borgerbetjening endnu mere presserende. Planen (se bølgeplan på side 4) for indførelse af obligatorisk digital service giver kommunerne en køreplan for, hvornår der på hvilke kommunale områder skal være gode og effektive selvbetjeningsløsninger. Kommunerne har med aftalen om obligatorisk digital service forpligtet sig på at sikre, at der er gode selvbetjeningsløsninger på de obligatoriske områder. I dag er selvbetjeningsløsningerne på de mange af de kommunale områder langt fra effektive for kommunerne. Der er også mange områder, hvor løs-

2 ningerne ikke er gode nok set med borgernes øjne. For at skabe forudsætninger for, at kommunerne kan omstille borgerbetjeningen til digital kommunikation, og for at sikre, at der er løsninger på de obligatoriske områder, indgår projektet Effektiv digital selvbetjening i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. I tæt parløb med projektet om Obligatorisk digital service, der skal tilvejebringe hensigtsmæssig lovgivning, skal Effektiv digital selvbetjening sikre effektive selvbetjeningsløsninger. Den fælleskommunale og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi indeholder tilsammen ca. 20 projekter om digital borgerbetjening. Det er den samlede indsats i disse projekter, der vil kunne give kommunerne forudsætningerne for at indfri besparelsespotentialet på knap 1,1 mia. kr. årligt. KL vurderer, at øget anvendelse af digital post i kommunerne, hvor breve sendes til borgernes digitale postkasse, kan hente 460 mio. De resterende 650 mio. kr. kan realiseres ved, at borgernes anvendelse af kommunernes hjemmesider og digital selvbetjening øges, og ved at selvbetjeningsløsningerne bliver effektive og anvendt af borgerne. Kommunernes opgave med at øge borgernes anvendelse af digital selvbetjening er især understøttet af tre projekter i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi om henholdsvis kanalstrategi, dokumentation af henvendelser og kompetenceudvikling. Den viden, der opnås i projekterne om, hvad der virker, skal bruges som grundlag for videreudvikling af løsninger. Markant forskel i prisen på borgernes anvendelse af kommunikationskanaler Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering af henvendelserne koster ressourcer i såvel arbejdstid som faste omkostninger til fx it-systemer, men der er stor forskel på prisen. Personlige henvendelser, s og papirpost er relativt dyre henvendelser, mens selvbetjening og telefonopkald er billige. En analyse foretaget i foråret 2011 af KL, Devoteam Consulting og en række kommuner viste, at kommunernes omkostninger til håndtering af henvendelser alene i arbejdstid varierer som følger: 2

3 Der er altså betydelige ressourcer at spare ved at flytte henvendelser over på digital selvbetjening. Dertil kommer eventuelle gevinster for den efterfølgende sagsbehandling af henvendelserne som følge af, at borgerne anvender gode og effektive selvbetjeningsløsninger. Borgernes anvendelse af digital selvbetjening meget lav En optælling i kommunerne i efteråret 2010 viste følgende kanalfordeling i borgernes henvendelser: Personlig; 11% Selvbetjening; 2% Breve; 10% Tlf; 39% s; 37% Optællingen viser, at en forsvindende lille del af borgernes henvendelser til kommunerne sker ved digital selvbetjening. Kommunerne har sat et mål om at effektivisere kommunikationen ved at øge brugen af selvbetjening. Målet er, at 50% af alle henvendelser fra borgerne til kommunerne skal være digitale i På de obligatoriske områder er målet, at 80% af borgernes henvendelser skal ske via digital selvbetjening. Hvilke områder bliver obligatorisk digitale? For at øge borgernes anvendelse af digital selvbetjening har kommunerne indgået aftale med regeringen og Danske Regioner om at gøre det obligatorisk for borgerne at benytte digital selvbetjening, når de skal foretage en ansøgning eller anmeldelse til offentlige myndigheder. Aftalen med regeringen indebærer, at regeringen sikrer lovgivning, og at kommunerne sikrer gode og brugervenlige digitale løsninger til borgerne på det kommunale område. 3

4 Obligatorisk selvbetjening indføres først på udvalgte områder i 2012, men frem mod 2015 på alle relevante områder: En optælling viser, at første og anden bølge indeholder 23 kommunale opgaver, hvortil der er knyttet underopgaver. Hver underopgave er typisk understøttet af en eller flere selvbetjeningsløsninger eller digitale blanketter. Fx området flytninger, som kan indeholde bl.a. flytninger mellem kommuner, midlertidige flytninger til sommerhus osv. Det betyder, at der for første og anden bølge skal vurderes og potentielt justeres ca. 100 kommunale selvbetjeningsløsninger. Der er endnu ikke gennemført en tilbundsgående analyse af tredje og fjerde bølge, men det forventes, at tredje og fjerde bølge indeholder endnu flere kommunale opgaver end første og anden bølge. Opgaverne her vurderes at være i mindre grad digitalt understøttet end områderne i de to første bølger. Behov for bedre løsninger Kommunerne har i dag hver især over 300 digitale selvbetjeningsløsninger. Nogen løsninger er de samme på tværs af kommuner. Fx findes der tre leverandører af digitale blanketter, der leverer en samlet pakke til kommunen med ca. 150 blanketter. Hovedparten af de elektroniske blanketter hænger som hovedregel ikke sammen med de kommunale fagsystemer og kræver indtastningsarbejde for kommunens medarbejdere. Det samme gælder dog også mange af selvbetjeningsløsningerne. Erfaringer viser, at hvis selvbetjeningsløsningerne understøtter kommunens behov, så løsningen fx afleverer oplysninger direkte ind i kommunernes 4

5 fagsystemer, kan kommunerne effektivisere kommunikationen med borgerne og skabe økonomiske gevinster. Men dette er langt fra gældende for de selvbetjeningsløsninger, der findes i dag. En første screening af løsningerne på områderne i første og anden bølge for obligatorisk digital service viser, at alle løsningerne kan forbedre brugervenligheden og øge borgernes anvendelse, og at hovedparten af løsningerne kan gøres mere effektive ved, at data hentes fra eksisterende systemer og afleveres direkte i de relevante fagsystemer. Det er forholdsvis få af de kommunale opgaveområder, hvor der er behov for decideret nyudvikling, fordi der i dag enten ikke findes løsninger, eller fordi at de, der findes, slet ikke lever op til den ønskede kvalitet. Fælleskommunal indsats Kommunerne har i flere år efterspurgt, at KL og KOMBIT tager et større ansvar for en fælleskommunal indsats for udviklingen af bedre digitale selvbetjeningsløsninger. Flere leverandører har efterspurgt det samme, da et marked med 98 kommuner, der har forskellige krav og ønsker, kan være vanskeligt at håndtere og meget omkostningskrævende for specielt mindre leverandører. Det er omkostninger, der i sidste ende vil blive viderefaktureret til kommunerne. Det er målet, at med en stærkere fælleskommunal indsats vil kommunerne opleve, at det er nemmere at komme i dialog med markedet og få leverandører til løbende at forbedre løsningerne. Det vil samtidigt gøre det muligt at få løsningerne på markedet til at leve op til en fælleskommunal eller fællesoffentlig standard for gode selvbetjeningsløsninger. Med aftalen om obligatorisk digital service, så har kommunerne nu også en fælles køreplan for udvikling af løsninger, der gør det yderligere påkrævet med en fælleskommunal indsats. 2. Formål Det er projektets formål at sikre, at der på alle de obligatoriske områder er selvbetjeningsløsninger, der gør borgerne i stand til at betjene sig selv, og som understøtter og effektiviserer den kommunale forvaltning. Kommunerne bliver ved obligatorisk digital selvbetjening ikke forpligtet til at købe en bestemt løsning, men forpligtes til at tilbyde borgerne løsninger, der er gode og effektive. Det er desuden en del af projektet at se udviklingen af selvbetjeningsløsninger som anledning til at gentænke, hvordan kommunerne løser og kommunikerer om opgaverne med borgerne. 5

6 Det er ikke et mål for projektet, at der udvikles nye selvbetjeningsløsninger på alle områder. På mange områder findes der allerede løsninger, hvor kvaliteten blot skal løftes. F.eks. gennem lettere forståelige tekster, design eller integrationer til andre systemer, så borgerne får adgang til eksisterende data, og så data kan afleveres direkte i de relevante fagsystemer. Der kan dog være områder, hvor den teknologiske understøttelse er helt utilstrækkelig, og hvor løsninger skal udvikles på ny. Udover at understøtte de obligatoriske områder skal projektet også understøtte et generelt løft af kommunernes digitale service til borgerne. Dette kan bl.a. ske ved, at kommunerne er med til at skabe et attraktivt marked for de private leverandører. Det kræver klare ensartede rammer, som leverandørerne kan spille op i mod, og som i højere grad sikrer gennemsigtighed og synlighed over for kommunerne. Projektet skal også have fokus på anvendelse af nye medier, mobiltelefoner, smartphones og tablets, hvor det giver mening. 3. Projektets resultatmål, milepæle og succeskriterier Projektet organiseres som et samlet program med følgende aktiviteter: 1. Foranalyse 2. Standard for god og effektiv selvbetjening 3. Analyse af eksisterende selvbetjeningsløsninger for områderne i bølgerne for obligatorisk digital service 4. Sikring af gode og effektive selvbetjeningsløsninger 1) Foranalyse Foranalysen skal resultere i en beskrivelse af arbejdsprogram og organisering af arbejdet med sikring af løsninger. Projektet organiseres som en fælleskommunal enhed med deltagelse af KL og KOMBIT og med indstationerede kommunale medarbejdere. Resultatmål Arbejdsprogram for fælleskommunal enhed for sikring af selvbetjening er vedtaget af KL s og KOMBIT s bestyrelser. Succeskriterier At de eksisterende erfaringer fra indsatsen med at udvikle selvbetjeningsløsninger i Umbrella inddrages At mindst tre kommuner inddrages tæt i at udvikle arbejdsprogram og organisering for arbejdet Hovedmilepæle Projektgruppe nedsat mellem KL og KOMBIT Dialog med leverandører og kommuner Deadline Oktober 2011 Nov

7 Drøftelse af arbejdsprogram og organisering af arbejdet med selvbetjeningsløsninger i KL s it-kontaktudvalg og Referencegruppen for borgerbetjening Arbejdsprogram vedtaget i den kommunale styregruppe Nov Februar ) Standard for god og effektiv selvbetjening KL og KOMBIT udarbejder i dialog med kommuner, stat og leverandører en minimumsstandard for gode selvbetjeningsløsninger. En fælles standard skal sætte et minimumsniveau for den gode selvbetjeningsløsning set med borger-øjne. Det skal kort sagt være slut med løsninger, der er så ringe, at borgerne ikke kan eller har nogen fordel af at benytte dem. Samtidig skal standarden give vejledning i, hvordan det sikres, at selvbetjeningsløsningerne er effektive og understøtter den kommunale sagsbehandling. Standarden, som forventes at udvikle sig successivt, består af en række krav, som løsningerne skal leve op til, f.eks. forudfyldelse af borgerens data, kvittering til borgeren, at kvitteringen kan sendes til borgerens Digitale Post, at data fra selvbetjeningsløsningen automatisk afleveres i de rigtige fagsyst e- mer mv. Det er væsentligt, at kravene løbende er realiserbare, matcher markedet og er økonomisk i balance i forhold til investering og forventet gevinst. KL vil arbejde for, at alle relevante krav bliver en del af den kommende fællesoffentlige standard for god selvbetjening. Med fællesoffentlige standarder forventes en større gennemslagskraft i forhold til leverandørerne. Hvis det ikke lykkes at påvirke det fællesoffentlige arbejde, så standarden bliver brugbar i dialogen med leverandørerne, vil det være nødvendigt, at projektet beskriver en brugbar standard. Ved overvejelser om arkitekturkrav inddrages den kommunale rammearkitektur. Resultatmål Standard for gode og effektive selvbetjeningsløsninger er defineret i 2012 og vedligeholdes løbende i takt med nye muligheder og den teknologiske udvikling. Succeskriterier I fællesoffentligt regi er der enighed om en standard for gode selvbetjeningsløsninger sommeren 2012 It-arkitekturrådet behandler forslag til standard for gode selvbetjeningsløsninger KL s bestyrelse godkender en standard for gode selvbetjeningsløsninger. Alle kommunale selvbetjeningsløsninger lever op til standarden i

8 Hovedmilepæle Udkast til standard drøftet i KL s it-kontaktudvalg og/eller it-arkitekturrådet Enighed om standard i fællesoffentligt regi Side på internettet etableret, hvor kommunerne kan få overblik over selvbetjeningsløsninger på markedet, og om de lever op til standarden for gode løsninger Deadline Medio 2012 Medio 2012 Januar ) Analyse af eksisterende selvbetjeningsløsninger for områderne i bølgerne for obligat o- risk digital service For hver bølge i bølgeplanen analyseres opgaveområderne for at vurdere områdets egnethed for obligatorisk digital service. Analyserne resulterer i en handleplan for hvert opgaveområde. Handleplanerne i en bølge behandles samlet i KL s bestyrelse. Handleplanerne indeholder stillingtagen til, hvad kommunerne som sektor - og hver især - skal gøre for at indfri det økonomiske potentiale ved implementering af obligatorisk digital service på det enkelte område. Handleplanen indeholder: Områdets egnethed som obligatorisk digital service (både ud fra et borgerperspektiv, og om det er økonomisk rentabelt. Områder med meget få transaktioner vil det ikke kunne betale sig at it-understøtte og dermed heller ikke at gøre obligatoriske.) Økonomisk potentiale ved obligatorisk digital service på området Forudsætninger for at kommunerne kan opnå de økonomiske gevinster, herunder omlægning af arbejdsgange, kanalstrategi og ændret itunderstøttelse. For at kunne beskrive handleplanen for de kommunale opgaveområder i bølgeplanen for obligatorisk digital service skal der laves såkaldte GAPanalyser. GAP-analyserne består i at beskrive den nuværende praksis med alt, hvad det indebærer af arbejdsgange, borgernes serviceoplevelse, kvalit e- ten og effektiviteten af eksisterende selvbetjeningsløsninger. Over for dette sættes beskrivelsen af den ønskede praksis. Dette giver et billede af forskellen (gap) mellem den nuværende og den ønskede praksis. GAP-analysen viser, hvad der skal til, for at man når fra den nuværende til den ønskede praksis. Herunder, hvad der skal til for, at selvbetjeningsløsningerne på et område blive effektive. Arbejdet skal tage afsæt i de eksisterende afdækninger af det kommunale itlandskab med tilhørende processer (f.eks. Arbejdsgangsbanken, Adgang til data, analyser foretaget i regi af Umbrella m.v.) Indsatsen sker efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen, så det indgår i det lovforberedende arbejde og som fælles grundlag til vurdering af økonomiske potentialer. Analyserne koordineres også med borger.dk og virk.dk. Det skal analyseres, om data- 8

9 indsamlingen kan foregå i regi af borger.dk, så den i videst muligt omfang automatiseres for kommunerne. Endvidere skal der ske en kobling til Det digitale landkort, jf. projektet om Dokumentation i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi (KOMHEN 2.0). Resultatmål For hvert område i bølgeplanen for obligatorisk digital service er foretaget en GAP-analyse (vurdering af mangler ) og lavet en handleplan, der indeholder plan for udvikling af it-understøttelse på det enkelte område. Succeskriterier GAP-analysen indeholder viden om borgernes og kommunernes behov på en sådan måde, at der kan foretages sikring af it-understøttelse på baggrund heraf. Analyserne tilgodeser behovet i projektet om Obligatorisk digital service og Effektiv digital service. Analyserne har en kvalitet, der gør, at de kan danne grundlag for en eventuel aftale med regeringen om potentiale. Hovedmilepæle GAP-analyse og handleplan for første og anden bølge GAP-analyse og handleplan for tredje bølge GAP-analyse og handleplan for fjerde bølge Deadline Maj 2012 Marts 2013 Marts ) Sikring af gode og effektive selvbetjeningsløsninger Det er projektets formål at sikre gode og effektive selvbetjeningsløsninger på de obligatoriske områder. Ikke at udvikle løsninger, men at sikre, at markedet tilbyder løsninger, der er gode nok, eller at kommuner eller KOMBIT står for udvikling af løsninger. Det kommunale selvbetjeningslandskab dækker over mindst 300 løsninger, hvor langt hovedparten er dækket af blanketmarkedet. Der er heroverfor omkring 30 områder med deciderede selvbetjeningsløsninger eller områder, hvor flere og nye løsninger vil være relevant. På nogle områder flytning, sygesikringskort m.v. er der allerede nye eller relativt velfungerende løsninger. På andre områder, vil nye løsninger eller radikale ændringer være nødvendige, f.eks. institutionsområdet. KL og KOMBIT har foretaget en første screening af brugervenligheden i de selvbetjeningsløsninger, der dækker de 23 kommunale opgaver i bølge et og to for obligatorisk digital service. Alle løsninger har forbedringspotentiale, så de bliver lette og intuitive for borgerne at bruge. Screeningen viser også, at det er de færreste løsninger, hvor oplysninger om borgerne er 9

10 forudfyldte, eller hvor data automatisk overføres til de relevante fagsystemer og derved er effektive for kommunerne. Arbejdet med at gøre selvbetjeningsløsninger effektive kan deles ind i tre indsatser: Tilpasning af brugervenlighed i eksisterende løsninger Tilpasning af brugervenligheden (sprog og opsætning) sker primært gennem dialog med markedet og de eksisterende leverandører af selvbetjening. Det kræver, at kommunerne sætter en standard for gode og brugervenlige selvbetjeningsløsninger. I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der et initiativ om velfungerende selvbetjeningsløsninger, der tager første skridt til en fællesoffentlig standard. KL vurderer dog, at dette arbejde ikke kan gøre det ud for en egentlig brugervenlighedsstandard. Aktiviteter ved tilpasning af brugervenlighed: Beskrivelse af standard for brugervenlige selvbetjeningsløsninger. Arbejdet sker i den nye enhed for sikring af selvbetjening i samarbejde med markedet og brugervenlighedseksperter. Arbejdet skal tage udgangspunkt i det fællesoffentlige initiativ Velfungerende løsninger. Analyse af eksisterende selvbetjeningsløsninger ud fra standard for brugervenlighed (sker som en del af GAP-analysen af løsningerne i bølgen). Dialog med eksisterende leverandører af selvbetjening. Dette arbejde består i dialog med løsningsleverandørerne. Videreudvikling af eksisterende løsningernes funktionalitet En del selvbetjeningsløsninger kan blive gode og effektive nok, hvis der udover tilpasning af brugervenlighed sker større eller mindre justeringer af løsningerne. Denne indsats vil have forskellige former og afhænger af leverandørernes villighed til at lave løsningerne om, af markedssituationen (er der en eller flere leverandører af løsninger inden for et område) og af det kommunale ønske om forbedring. Justering af løsningerne kan ske gennem forskellige projektformer. Analyse af eksisterende løsninger ud fra behov for justering (sker som en del af analysen af løsningerne i bølgen). Beskrivelse af ønskede ændringer af den konkrete løsning eller den ønskede selvbetjening på et givent område i bølgeplanen, fx vielse. Systemudvikling gennem forskellige projektformer: projektkonkurrencer, åbne kravspecifikationer, understøttelse af projekter, hvor frontløberkommuner går foran. Projektformen afhænger af opgaveområdet. 10

11 Der vil være meget stor forskel på, hvad det vil kræve for at få de løsninger, som kommunerne ønsker. Det afhænger af, hvor stort behovet for justering er, om leverandørerne bakker op, og hvilken projektform der kan bruges. Nyudvikling af løsninger De løsninger, der kræver nyudvikling, løftes i regi af KOMBIT. Når den fælleskommunale enhed for selvbetjening har vurderet, hvordan et område bedst understøttes med selvbetjening med udgangspunkt i borgernes og kommunernes behov, og der herefter skal ske egentlig it-udvikling, løftes opgaven over i KOMBIT. Hvordan, en løsning bedst anskaffes, vurderes fra område til område. Udbud kan være relativt dyrt og tidskrævende både for KOMBIT og leverandørerne. Det er derfor et mål, at finde alternative anskaffelseskoncepter. Dette undersøges pt. af KOMBIT. Hvis løsningerne skal anskaffes gennem udbud, vurderer KOMBIT, at der vil kunne foretages to store udbud af selvbetjeningsløsninger om året. Dette understreger behovet for at finde andre anskaffelsesformer. Aktiviteter ved nyudvikling: Innovationsforløb, der nytænker den kommunale service på et givent område og resulterer i en beskrivelse af den ønskede digitale selvbetjening. Kravspecifikation eller beskrivelse af funktionalitet (afhænger af, hvilken projektform, der vælges, og hvordan samarbejde med markedet organiseres). Valg af anskaffelseskoncept. Her tages stilling til, om kommunerne i fællesskab skal anskaffe en given løsning gennem udbud via KOMBIT eller om alternative anskaffelseskoncepter kan anvendes. Anskaffelse gennem den valgte model, fx udbud eller alternativ form. Udvikling. Test og udrulning. Der vil i forbindelse med hver løsning blive udarbejdet en business case, således at præcise omkostninger og gevinster kan estimeres, så den enkelte kommune kan basere den lokale budgetlægning på disse. 11

12 Resultatmål Der er gode løsninger for borgerne på alle kommunale opgaveområder i Alle løsninger effektiviserer forvaltningen eller har fastlagt konkret tidsplan for effektivisering gennem integration til fagsystemer m.v. Succeskriterier Enheden formår gennem dialog med markedet at skabe fælles forståelse for kriterier for gode og effektive løsninger. Enheden har fokus på alternative udviklingsformer, der sætter markedet i gang (projektkonkurrencer, partnerskaber mellem kommuner og leverandører, åbne kravspecifikationer mv.). Hovedmilepæle Plan for sikring af løsninger for første og anden bølge Plan for sikring af løsninger for tredje bølge Plan for sikring af løsninger for fjerde bølge Deadline April/juni 2012 Marts 2013 Marts 2014 Kontrakter og drift I nogle tilfælde vil en ny løsning blive tilvejebragt gennem fælles udbud via KOMBIT. KOMBIT vil i givet fald være ansvarlig for både udviklingsko n- trakt og driftskontrakt med leverandør, samt aftaleindgåelse med kommuner om at aftage løsningen. Driften af løsningen vil således blive håndteret i regi af disse aftaler og vil ikke involvere den fælleskommunale enhed for effektiv digital selvbetjening. Implementering i kommunerne Behovet for implementering i kommunerne vil være vidt forskelligt fra område til område. Hvis der er tale om, at eksisterende løsninger gøres bedre, så vil mange kommuner allerede have løsningen og ikke nødvendigvis skulle gøre noget. Nogle kommuner, der enten ikke har eller har utidssvarende løsninger, vil skulle købe/opdatere til nye løsninger. Implementering af løsningerne i kommunerne sker primært via kommunikation om bedste praksis om de gevinster, kommuner opnår ved brug af løsningerne. Denne kommunikation varetages af projektet i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi om Kanalstrategi. Eksisterende projekter med sammenhæng til selvbetjening Der findes allerede flere projekter, der indeholder udvikling af selvbetjening. De mindre projekter, der er i gang i KOMBIT s Umbrella, overføres enten til enheden eller videreføres i KOMBIT med tæt tilknytning til enh e- dens arbejde. Større projekter, fx Min digitale byggesag, kører videre med den organisering og finansiering, der allerede er besluttet. Når den nye enhed har beskrevet standarden for gode selvbetjeningsløsninger, går enheden i dialog med eksisterende projekter om selvbetjening, så standarden også 12

13 kan gøre sig gældende her. Det er således ikke målet, at enheden overtager alle projekter, der vedrører digital selvbetjening, men at den viden og kompetence, der opbygges i enheden, benyttes af de projekter, der i andet regi udvikler selvbetjening. Endvidere tænkes udviklingen af KL s blanketter ind i arbejdet for at skabe bedre selvbetjeningsløsninger. 4. Risikoanalyse De mest væsentlige risici i projektet er: At projektet sætter markedet i stå, fordi der skabes uklarhed om, hvem der laver hvad ift. udvikling af selvbetjeningsløsninger Korrigerende handling: at der hele tiden kommunikeres klart til markedet om, hvad projektet betyder for udvikling af løsninger på alle kommunale områder. Det skal være helt tydeligt, hvor der sættes udvikling i gang initieret af kommunerne, og hvor det forventes, at markedet udvikler løsninger. At der ikke skabes en klar afgrænsning af enhedens opgaver, da der er risiko for, at projektet tiltrækker alle opgaver omkring forbedring af selvbetjeningsløsninger Korrigerende handling: at der løbende prioriteres og skabes afklaring af, hvilke initiativer der ligger i projektet, og hvilke der ligger udenfor. At der skelnes mellem, hvornår en løsning er sikret, så den er god nok for borgerne, og hvornår den er sikret som effektiv for kommunerne. Denne forventningsafstemning skal foretages meget klart med kommunerne og øvrige interessenter. At der ikke rejses den nødvendige kapital i kommunerne til investering i bedre selvbetjeningsløsninger Projektet Effektiv digital selvbetjening har til formål at sikre, at der er gode og effektive løsninger på markedet, som kommunerne herefter skal købe. Det er en risiko, at den fornødne investeringskapital ikke kan mobiliseres i kommunerne. Korrigerende handling: at der så vidt muligt kommunikeres klart om det forventede investeringsbehov og gevinstpotentialer til kommunerne, blandt andet via KL s budgetvejledninger. At udvikling af nye løsninger ikke sammentænkes med implementeringen af løsningerne ude i kommunerne og hos borgerne Projektet kan ikke stå alene. Gode effektive løsninger er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for succes. Korrigerende handling: Enheden skal via et intensivt samarbejde med de øvrige projekter på borgerbetjeningsområdet sikre, at der er sammenhæng i hele værdikæden fra udvikling til ibrugtagning af de nye løsninger. 13

14 5. Kommunikation med interessenter Kommunerne Kommunerne er den vigtigste interessent for projektet. Kommunikationen til kommunerne skal sikre, at kommunerne kender til udviklingsplanerne for selvbetjening. Projektet skal løbende kommunikere, så projektets resultater og indsats er forventningsafstemt med kommunerne. Det skal være tydeligt, hvad projektet gør, så kommunerne kan afvente resultater heraf, og hvor kommunerne kan rykke selv. Manglende kommunikation kan gøre, at kommunerne venter på leverancer i projektet, som ikke er en del af projektet, hvilket kan sætte kommunerne muligheder for at handle i stå. Kommunerne inddrages i projektet på flere måder, i styregruppen for projektet, i områdekoordineringen for digital borgerbetjening og i de arbejdsgrupper, der nedsættes til udvikling af de konkrete selvbetjeningsløsninger. Kommunikationen sker løbende via KL s hjemmeside, med det er vigtigt, at projektet også især i starten af 2012 kommer rundt i landet og skaber en grundlæggende forståelse for projektet formål og leverancer. Kommunikationen til kommunerne sker i rammerne for e2015- programmet. E2015-programmet er en løbende kommunikation til kommunerne om, hvad de skal gøre for at nå i mål med den kommunale indsats for digital borgerbetjening. Kommunikationen om de øvrige projekter om digital borgerbetjening i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi sker også her. Herudover sker kommunikationen via kl.dk, dialogportal, orienteringsmøder og konferencer. Den endelige kommunikationsplan er ikke beskrevet endnu. For at sikre opbakning til projektet og afprøvning af projektets idéer skabes en fast kontakt til (foreningen af kommunale it-chefer) og Borgerservice Danmark. Formanden for borgerservice Danmarks digitaliseringsudvalg er med i styregruppen for projektet. Projektets resultater drøftes løbende med it-chefer i KL s it-kontaktudvalg. Leverandører Om projektet kommer i mål afhænger af de private leverandører på markedet. Leverandørerne er derfor en afgørende interessent. Her er det essentielt, at markedet ikke sættes i stå. Det er tidligere set, at hvis udmeldingerne om, hvad der håndteres fælleskommunalt, og hvad der forventes håndteret af markedet, ikke er klare, så tør markedet ikke udvikle løsninger. Derfor skal det løbende meldes ud, hvilke løsninger projektet vil sikre, og hvordan dette sker. Kommunikation med markedet skal også sikre, at leverandø- 14

15 rerne tager ejerskab til målet om gode og effektive selvbetjeningsløsninger. Løsnings-leverandøren holdes løbende orienteret via nyhedsbreve. Digitaliseringsstyrelsen Digitaliseringsstyrelsen har ansvaret for projekter i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, herunder projektet om Velfungerende selvbetjeningslø s- ninger, hvis formål er at beskrive en standard for velfungerende selvbetjeningsløsninger. Borger.dk er forankret i Digitaliseringsstyrelsen. Borger.dk er en væsentlig interessent, fordi alle kommunale selvbetjeningsløsninger vises der. Der er ved at blive udviklet komponenter til Min Side på borger.dk, som kommunerne kan benytte. Der skal løbende sikres sammenhæng mellem Borger.dk s udviklingsplaner og projekter i relation til borger,dk og projektet om Effektiv digital selvbetjening. 6. Økonomi og budget Det er vanskeligt at estimere investeringsbehovet for samtlige områder for obligatorisk digital service, men skal hele porteføljen af kommunale løsninger enten genudvikles eller tilpasses i større eller mindre grad for at leve op til de fælles standarder, må et betydeligt investeringsbehov forventes. De foreløbige analyser indikerer dog, at der for en stor del af løsningsområderne ikke skal ske decideret nyudvikling, men alene mindre justeringer og fo r- bedringer af brugervenlighed, funktionalitet og integration. Omkostningerne hertil forventes i vid udstrækning afholdt uden om Effektiv Selvbetjening. I praksis afholdt af leverandørerne. I nogle situationer vil den fælles standard for gode selvbetjeningsløsninger gøre det billigere på længere sigt for leverandørerne. I andre situationer, kan der være ekstra-omkostninger, som leverandørerne i givet fald må fakturere kommunerne for. I forhold til programmets centrale budget, understøtter Effektiv Selvbetjening justeringer og tilpasninger i eksisterende løsninger gennem vejledning, dialog og formulering af fælles krav fra kommunerne. Programmets nyvikling af løsninger finansieres gennem programmet både gennem bloktilskudsfinansiering centralt og kommunal medfinansiering af de enkelte løsninger. Det sidste sker i regi af KOMBIT, som kendt af kommunerne fra fx fælleskommunale udbud. Samlet vurderes det, at der som udgangspunkt bør afsættes 40 mio. kr. af bloktilskudsmidlerne til det samlede program for Effektiv Selvbetjening. Dog således, at der kun udmøntes finansiering i takt med, at indholdet i, hvilke løsninger, der leveres i den enkelte bølge, er kendt. I første omgang omfatter det bølge 1 og 2 (2012 og 2013), hvor der ansøges om 15 mio. kr. fra bloktilskudspuljen. 15

16 Det bemærkes i forlængelse af ovenstående, at investeringskapitalen på i alt 40 mio. kr. (15 mio. for bølge 1-2) ikke dækker det samlede investeringsbehov i perioden. Det betyder, at der sideløbende hermed også må benyttes supplerende finansieringsmodeller, hvor kommunerne betaler for fx tilslutning til opdaterede eller ny-udviklede løsninger eller for snitflader til fagsystemer. Det kan være gennem KOMBIT eller direkte til leverandørerne, som afholder omkostningerne til tilpasning af løsningerne. Der udestår en endelig afklaring af disse finansieringsmodeller. Det kan kun ske som led i konkretisering af, hvad der skal ske på de enkelte løsningsområder. Projektets budget Budgettet for projektet afhænger af udviklingsbehovet på områderne, der skal gøres obligatoriske ved lov. Udviklingsbehovet er endnu ikke kendt. Der er foretaget en indledende estimeringer af første og anden bølge på baggrund af screeningen omtalt ovenfor. Når udviklingsbehovet kendes, laves en business case og projektøkonomi for alle bølger. Styregruppen behandler det konkrete program-budget. Finansiering af arbejdet i fælleskommunal enhed for sikring af løsninger Der gælder følgende principper for finansiering: Finansiering via bloktilskuddet kan gå til foranalyser, videreudvikling og nyudvikling af løsninger, dvs. til systemudvikling, der giver kommunerne bedre selvbetjeningsløsninger. Efter analyse af et område, gøres de områder, hvor der skal ske it-udvikling, til særskilte del- projekter. Disse projekter kan finansieres af midler fra bloktilskudspuljen. Endelig kan programmets ledelse og styring finansieres af midler fra bloktilskudspuljen KL finansierer egne interessevaretagelsestimer. Fx dialog med staten om lovændringer og fællesoffentlig standard for god selvbetjening og deltagelse i fællesoffentlige projekter, der har relevans for arbejdet med effektive digitale selvbetjeningsløsninger. Dele af analysernes forventes løftet i fællesoffentligt regi og evt. delvist finansieret herigennem. Løsninger, der udbydes gennem KOMBIT vil i lighed med f.eks. flytteløsningen, blive kommunalt finansieret, jf. KOMBIT s modeller herfor. Bloktilskudsmidlerne vil kunne dække omkostninger til foranalyser, kravspecifikation m.v. Implementerings- og driftsomkostninger påhviler den enkelte kommune. Samlet set foreslås følgende finansieringskilder i programmet (bølge 3 og 4 er foreløbige estimater): 16

17 Finansieringskilder (i tusinde kr.) Bølge 1-2 Bølge 3 Bølge 4 I alt Bloktilskudspuljen Kommunal medfinansiering (gennem KOMBIT eller direkte mellem kommunerne og leverandørerne af løsninger) KOMBIT egenkapital (projektopstart i 2011) I alt De grå tal (bølge 3 og 4) er meget foreløbige estimater. Derfor er der i første omgang også kun ansøgt (og bevilget) om bloktilskudsfinansiering af bølge 1-2, hvor behovet for bloktilskudsfinansiering udgør 15 mio. kr., som KL s bestyrelse har bevilget i december I forbindelse med ansøgning om udmøntning af bloktilskudsmidler vedrørende bølge 3 og 4, vil formandskabet og bestyrelsen blive forelagt revideret og konkretiseret budget i lighed med fase 1 og Organisering af projektet For at sikre, at kommunerne har gode og effektive selvbetjeningsløsninger, vurderer KL og KOMBIT, at det er nødvendigt at etablere en fælles dedikeret enhed. En fælles enhed mellem KL og KOMBIT med indstationerede medarbejdere fra kommuner skal koble viden om de kommunale opgaver, viden om behov for it-understøttelse og det lovforberedende arbejde tæt. Det er KL s og KOMBIT s vurdering, at gennem et tættere samspil mellem den fælleskommunale politik, der skabes af kommunerne gennem KL, og KOMBIT s analyse- og udviklingskraft i relation til markedet, vil der kunne skabes en mere klar og forpligtende retning for udviklingen af selvbetjening. Fx vil kommunernes stemme i dialog med markedet have større kraft, når både KOMBIT og KL sidder på den ene side af bordet. Tidsplan for oprettelse af den nye enhed: December 2011: Aftale med 1-2 kommuner om deltagelse i enheden Februar 2012: Styring og organisering af enheden er beskrevet April 2012: Ansættelse af programleder Der etableres en fælles styregruppe for projekterne Obligatorisk digital service og Effektiv digital selvbetjening. Styregruppen vil bestå af 8 kommunale repræsentanter, KL og KOMBIT. KL er formand for styregruppen. Styregruppen bemandes inden udgangen af

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K

B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K B U S I N E S S C AS E : K OM M U N AL E H J E M M E S I D E R B R U G E R T E K ST E R FR A B O R G E R. D K 1. Ledelsesresumé Projekt understøtter ambitionerne for digital kommunikation mellem borger

Læs mere

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013

Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Obligatorisk selvbetjening i Aftale for kommunernes økonomi for 2013 Målsætning bag aftalen Det er kommunernes målsætning, at 80 % af alle ansøgninger/anmeldelser fra borger til kommuner sker digitalt

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Side 1 Digital borgerbetjening... 3 Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service...

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2014-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2014-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Aarhus Kommune, Styregruppen for borgerservice Juni 2014 Indhold Formål...3 Visionen...3 Mål og indsatser i Aarhus Kommunes kanalstrategi...3 1. Send al post

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 INDHOLD FORORD 3 BAGGRUND 4 OVERORDNEDE MÅL 5 TVÆRGÅENDE INDSATSER OG DELMÅL 6 SERVICEUNDERSTØTTELSE 8 KANALER 9 PRINCIPPER 10 IMPLEMENTERING 11 FORORD Herning

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

S t a t u s p å d i g i t a l

S t a t u s p å d i g i t a l S t a t u s p å d i g i t a l k o m m u n i k a t i o n i k o m m u n e r n e F o r å r 2 0 1 4 2 CORPORATE ANNUAL REPORT Dataindsamlingen i projektet KOMHEN 2.0 foråret 2014 Kommunerne har i april og

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Stevns Kommune 2011-2015 Indledning Denne digitaliseringsstrategi har til formål at sætte retning på digitaliseringen i Stevns Kommune 2011-15. Strategien består af en vision og

Læs mere

CITIZEN.2015 SERVICE- & KANALSTRATEGI FOR KØBENHAVNS KOMMUNE 2013-2015. Fotos: Søren Osgood, Colourbox og KBS

CITIZEN.2015 SERVICE- & KANALSTRATEGI FOR KØBENHAVNS KOMMUNE 2013-2015. Fotos: Søren Osgood, Colourbox og KBS CITIZEN.2015 SERVICE- & KANALSTRATEGI FOR KØBENHAVNS KOMMUNE 2013-2015 Fotos: Søren Osgood, Colourbox og KBS Side 2 Citizen.2015 Service- og kanalstrategi for Københavns Kommune 2013-2015 Service - og

Læs mere

Reviderede kanalpriser. November 2012

Reviderede kanalpriser. November 2012 Reviderede kanalpriser November 2012 Kanalpriser Der er udarbejdet nye kanalpriser med forskellige kanalpriser for hhv. informations- og transaktionshenvendelser samt baseret på opgavegrupperinger Kanalpriserne

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger Kammeradvokaten 8. november 2013 ATP Koncernens visioner Vi er her for at sikre hele Danmark økonomisk grundtryghed.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Dagsorden 1. Visionen set centralt fra - Regeringens globaliseringsstrategi, e2012 - edage, herunder

Læs mere

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post.

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. B I LAG TIL HØRINGSSVA R OFFENTLIG DIGITAL PO ST Den 10. februar 2012 Indledning KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. KL hilser lovforslaget meget velkommet, idet lovforslaget er

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

KL høringssvar vedr. beskæftigelsesreformen - bilag om digitalisering

KL høringssvar vedr. beskæftigelsesreformen - bilag om digitalisering NOTAT Den 17. oktober 2014 KL høringssvar vedr. beskæftigelsesreformen - bilag om digitalisering Dette bilag indeholder nærmere bemærkninger til bestemmelserne om itunderstøttelsen i de to lovudkast, som

Læs mere

VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB)

VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB) VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB) Udgangspunkt for Min Digitale Byggesag Pilotprojektet DOB med 6 pilotkommuner, staten og KL Politisk pres i forhold til hurtig, billig og ensartet

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Automatisering af systemadministration (1)

Automatisering af systemadministration (1) Automatisering af systemadministration (1) 01-01-2013 31-12-2015 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Der findes i Faaborg-Midtfyn Kommune 13 systemer, hvor medarbejdere og organisatoriske enheder er registreret.

Læs mere

Strategi for borgerkommunikation

Strategi for borgerkommunikation Strategi for Borgerkommunikation, Vallensbæk Kommune Strategi for borgerkommunikation - med fokus på digitale løsninger 2013-2015 Indledning Strategi for borgerkommunikation med fokus på digitale løsninger

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Kanalstrategi 2012 2015 DEN GODE SERVICE ER DIGITAL

Kanalstrategi 2012 2015 DEN GODE SERVICE ER DIGITAL Kanalstrategi 2012 2015 DEN GODE SERVICE ER DIGITAL Vision: Den gode service er digital Visionen for Albertslund Kommunes kanalstrategi er, at den gode service er digital. Det overordnede mål med strategien

Læs mere

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Bilag A Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Den nuværende telefonbetjening af borgerne Borgerne kontakter i dag de offentlige myndigheder for at få råd og vejledning, fx om

Læs mere

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Beskæftigelsesområdet

Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Beskæftigelsesområdet Projektbeskrivelser af projekter i handlingsplanen for Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi September 2011 Beskæftigelsesområdet Side 1 Indhold: Projektbeskrivelse 2.1: Data og snitflader på beskæftigelsesområdet...

Læs mere

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen N O TAT Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat 3 initiativer, der tilsammen skal forbedre

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

Den gode kanalstrategi

Den gode kanalstrategi Den gode kanalstrategi altid på vej. v/birgitte Hjelm Paulsen e2015-projektleder Odense Kommune 1 Tidligere var alle kanaler åbne det er (muligvis) god service men er det effektivt? Digital informationssøgning

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Gevinstpotentialer for bølge 3 Gennemgang af opgaveområder i bølge 3 i bølgeplanen for obligatorisk digital selvbetjening.

Gevinstpotentialer for bølge 3 Gennemgang af opgaveområder i bølge 3 i bølgeplanen for obligatorisk digital selvbetjening. Gevinstpotentialer for bølge 3 Gennemgang af opgaveområder i bølge 3 i bølgeplanen for obligatorisk digital selvbetjening September 2013 Læsevejledning I Materialet henvender sig som udgangspunkt til konsulenter

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

Bølge 4 i økonomiaftalen for 2015. Version 1, 3. Juli 2014

Bølge 4 i økonomiaftalen for 2015. Version 1, 3. Juli 2014 Bølge 4 i økonomiaftalen for 2015 Version 1, 3. Juli 2014 Områder i bølge 4 Sygedagpenge - Indberetning af oplysninger i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge Alm. helbredstillæg - Ansøgning om almindeligt

Læs mere

Projektgruppen består af Else Eisenhardt (Borgerservice) og Jan Engrob (Kommunikation)

Projektgruppen består af Else Eisenhardt (Borgerservice) og Jan Engrob (Kommunikation) Vedrørende: Projektbeskrivelse - Optimering af samspillet mellem borger.dk og randers.dk Sagsnavn: Optimering af borger.dk herunder artikelimport og lokalt indhold Sagsnummer: 00.13.06-P20-1-13 Skrevet

Læs mere

Kanalstrategi for Ballerup Kommune

Kanalstrategi for Ballerup Kommune BORGERSERVICE Dato: 26. november 2012 Tlf. dir.: 4477 2875 E-mail: hkb@balk.dk Kontakt: Hanne K. Bahnsen Sagsnr.: 2012-13478 Dok. nr.: 2012-206147 Kanalstrategi for Ballerup Kommune Strategi for effektiv

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Drejebog for implementering af bølgeplanen

Drejebog for implementering af bølgeplanen VNO Drejebog for implementering af bølgeplanen Drejebogen beskriver processen for implementering af obligatorisk digital selvbetjening. Drejebogen er udviklet sammen med ca. 45 kommuner i perioden februar-marts

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Projektplan den interne del

Projektplan den interne del HERNING BIBLIOTEKERNE Brændgårdvej 2 7400 Herning Tlf. 96 28 88 00 Fax. 96 28 88 01 www.herningbib.dk CVR 29 18 99 19 EAN nr. 5798005500049 Dato: 22. juni 2012 Sagsbehandler: Saj Sagsnr.: [Sagsnummer]

Læs mere

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Bilag 8: Program for temadag. Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013

Bilag 8: Program for temadag. Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013 Bilag 8: Program for temadag Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013 Tidspunkt Strategisk spor Fælles spor Specialist spor Tidspunkt 10.00-10.15 Velkomst

Læs mere

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013 Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen Januar 2013 1. Indledning Denne resultatkontrakt er udarbejdet i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer for udarbejdelse af resultatkontrakter.

Læs mere

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier Rikke Hougaard Zeberg Vicedirektør, Digitaliseringsstyrelsen 3. Februar 2014 1 DIGITALISERING EN NØDVENDIG VISION Den brændende platform Danmarks konkurrenceevne

Læs mere

Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening i kommunerne. November 2012

Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening i kommunerne. November 2012 Overgang til obligatorisk digital kommunikation i den danske offentlige sektor Selvbetjening i kommunerne November 1 Om dette materiale Denne powerpointpræsentation er udarbejdet af Boston Consulting Group

Læs mere

UDBETALING DANMARK STATUS OG PORTEFØLJE

UDBETALING DANMARK STATUS OG PORTEFØLJE UDBETALING DANMARK STATUS OG PORTEFØLJE V/ Hans Christian Jelstrup, UDK KOMBIT Kommunedage 1.-3. juni 2015 Udbetaling Danmarks Konkurrenceudsættelsesprogram Kommunedagene 1. - 3. juni 2015 1. juni 2015

Læs mere

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010 Informationsmøde om NemRefusion Torsdag den 15. april 2010 Velkomst Dagsorden Baggrunden for NemRefusion Præsentation af NemRefusion Informationskampagnen Spørgsmål Baggrunden for NemRefusion Mie Skovbæk

Læs mere

Kanalstrategi for Århus Kommune 2010 2012

Kanalstrategi for Århus Kommune 2010 2012 Kanalstrategi for Århus Kommune 2010 2012 version 02.11. 2010 Århus Kommune Kultur og Borgerservice Borgerservice og Biblioteker Staben november 2010 Indhold 1. En kanalstrategi for Århus Kommune baggrunden

Læs mere

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Mere og bedre for færre ressourcer Hvis produktivitetsvæksten

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 3. 2. Formål... 3. 3. Vision... 3. 4. Indsatsområder... 4. 4.1. Digital service og selvbetjening...

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 3. 2. Formål... 3. 3. Vision... 3. 4. Indsatsområder... 4. 4.1. Digital service og selvbetjening... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Vision... 3 4. Indsatsområder... 4 4.1. Digital service og selvbetjening... 4 Kanalvalg og kanalmuligheder er afgørende for service og effektivitet...

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi Silkeborg Kommune Digitaliserings- og Kanalstrategi 2013 2017 Forord At gå fra landbrugssamfund til industrisamfund forandrede verden radikalt. Lige nu befinder vi os i en brydningstid, der ser ud til

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Hillerød Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015. Del 1 Formål og mål

Hillerød Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015. Del 1 Formål og mål Hillerød Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Del 1 Formål og mål 1 Formålet med digitaliseringsstrategien... 1 1.1 Afsæt i Hillerød Kommunes mål... 2 1.2 Ændrede rammebetingelser... 3 1.3 Indhold

Læs mere

Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012)

Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012) 14. nov. 2012 Klik her for at angive tekst. NOTAT Konkurrenceudsættelse på syge- og barseldagpengeområderne: Oplæg til indledende teknisk dialog (nov. 2012) ATP og KOMBIT samarbejder om konkurrenceudsættelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

EFFEKTIV& INNOVATIV KOMMUNALE SEKTOR 2011-2015 DIGITALISERING AF DEN. Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015

EFFEKTIV& INNOVATIV KOMMUNALE SEKTOR 2011-2015 DIGITALISERING AF DEN. Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 EFFEKTIV& INNOVATIV DIGITALISERING AF DEN KOMMUNALE SEKTOR 2011-2015 Handlingsplan for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Side 1 af 32 FRA STRATEGI TIL HANDLING Digitalisering er et

Læs mere

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Velkommen v/rolf Hapel DDB-koordinationsgruppen Dagens program 10.00-10.15 Velkommen v/formand for koordinationsgruppen, Rolf Hapel 10.15-11.15 Hvad

Læs mere

Digitaliseringsgruppen. Referat

Digitaliseringsgruppen. Referat Digitaliseringsgruppen Referat Dato: 7. juni 2012 Tidspunkt: Kl. 13:30 Sted: Medlemmer: Fraværende medlemmer: Mødes i Borgerservice herefter Udvalgsværelset Lars Svenningsen, Anders M. Sørensen, Betina

Læs mere

Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger

Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger Temamøde: Obligatorisk digital selvbetjening for borgere og for erhvervslivet Odenses erfaringer med at få borgere og erhvervsliv til at bruge selvbetjeningsløsninger v/ adm. direktør i By- og Kulturforvaltningen,

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Netværksmøde. v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen

Netværksmøde. v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen Netværksmøde v/ Michael Fagerlund Andersen, Digitaliseringsstyrelsen 27. Marts 2015 DAGENS PROGRAM 10:00-10:45 Velkomst og præsentation 11:00-11:15 Pause 11:00-12:30 Workshops 12:30-13:15 Frokost 13:15-14:15

Læs mere

Ledelsesmæssige udfordringer her og nu. 7. Maj 2014, Flemming Hansen, Direktør, Rebild Kommune

Ledelsesmæssige udfordringer her og nu. 7. Maj 2014, Flemming Hansen, Direktør, Rebild Kommune 7. Maj 2014, Flemming Hansen, Direktør, Rebild Kommune Rebild Kommune 28.500 indbyggere 10 politiske grupperinger Kendetegn: - Fysisk placeret i læ af Aalborg og tæt på Randers og Århus - Mange km2 motorvej

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere