Serviceinnovation En caseanalyse af GTS-nettets aktiviteter på området for serviceinnovation, marts 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Serviceinnovation En caseanalyse af GTS-nettets aktiviteter på området for serviceinnovation, marts 2011"

Transkript

1 Serviceinnovation En caseanalyse af GTS-nettets aktiviteter på området for serviceinnovation, marts 2011

2 Serviceinnovation En caseanalyse af GTS-nettets aktiviteter på området for serviceinnovation, marts Indledning Resumé af konklusioner Definition af serviceinnovation Serviceinnovation i Danmark et overblik over udfordringer og potentialer Analyse af GTS-nettets rolle... 7 Case 1: Håndværksvirksomheder styrker innovationsevnen Case 2: Bedre arbejdsmiljø i plejesektoren Case 3: Øget patientsikkerhed og kortere behandlingstid Case 4: Ny teknologi til at rense forurenede grunde Case 5: Større brandsikkerhed gennem oplysning Case 6: Mobilen kan lære fra sig Case 7: Energibesparelser hos vand- og kloakforsyninger Case 8: Nyt eventkoncept til kamp mod madspild Udgivet af GTS Godkendt Teknologisk Service Rapporten kan også hentes på hjemmesiden: Kontakt GTS Godkendt Teknologisk Service Gregersensvej 1, 2630 Taastrup Telefon [1]

3 1 Indledning Serviceinnovation får en stadig større betydning for Danmarks evne til at bevare sin position blandt verdens førende økonomier. Servicesektoren står i dag for 70 pct. af Danmarks bruttotilvækst, og 8 ud af 10 nye jobs bliver skabt inden for serviceerhvervene. Samtidig sker der en voldsom brancheglidning, hvor flere og flere fremstillingsvirksomheder relancerer sig som serviceleverandører gennem integration af serviceydelser i deres industriprodukter. Tilsvarende indgår fysiske produkter og teknologi i produktionen af mange private og offentlige leverandørers serviceydelser. Serviceydelser er således blevet en central del af alle virksomheders værdiskabelse uanset branche, sektor og størrelse. Udviklingen berører ikke kun dansk erhvervsliv, men også GTS-nettet og dets rolle som teknologisk serviceleverandør. Både fordi GTS-nettet qua sin rolle i vidensystemet har en særlig rolle og mission i at være på forkant med virksomhedernes behov. Men også fordi der ligger et forretningsmæssigt potentiale og en forretningsmæssig nødvendighed i at følge med i en udvikling, hvor nye produkter og services i stigende grad bliver skabt gennem tættere og tættere integration mellem teknologi og services. Med denne rapport giver vi et billede af GTS-nettets aktiviteter på området for serviceinnovation. Rapporten giver særligt et kvalitativt billede af bredden i de aktiviteter, roller og typer af serviceinnovation, som GTS-nettet bidrager til. Det sker med afsæt i to teoretiske modeller, der gør det muligt at identificere forskellige roller og typer af serviceinnovation. 2 Resumé af konklusioner Formålet med denne rapport er at synliggøre bredden af GTS-institutternes aktiviteter inden for serviceinnovation. Rapporten bygger på en caseanalyse, der viser, at GTS-nettet: 1. Understøtter og bidrager til serviceinnovation inden for et bredt udsnit af brancher i dansk erhvervsliv Service bliver udviklet i samarbejde med både servicevirksomheder, fremstillingsvirksomheder, såvel som sygehuse og andre offentlige institutioner. 2. Bidrager til flere forskellige typer af serviceinnovation GTS-institutternes aktiviteter bidrager til innovation ift. både servicekoncept, kunde-interface, serviceleverance, organisation og teknologiske muligheder. 3. Bidrager med en bred palet af kompetencer og viden, der kan sammenfattes i tre roller: Facilitator, bærer og kilde til innovation [2]

4 GTS-nettet bidrager både som formilder og bindeled mellem eksisterende viden og teknologi og private og offentlige virksomheders behov for løsninger. Vi bidrager også som metodisk facilitator i forhold til selve innovationsprocessen og i forhold til implementering og organisation. Endelig bidrager vi som kilde til innovation. 4. Benytter særligt sit teknologiske udgangspunkt til at understøtte udviklingen af helt nye services GTS-nettet benytter i høj grad sin teknologiske tyngde og udviklingskapacitet til at understøtte udviklingen af nye serviceydelser. 5. Spiller en central rolle som kilde og udvikler af ny viden Den forskning og udvikling, der danner basis for en konkret innovation, sker i vidt omfang inden for GTS-nettets egne murer. 3 Definition af serviceinnovation Serviceinnovation har igennem mange år været et begreb, som det har været særdeles svært at finde en autoritativ definition på. Både på EU-plan og på tværs af lande bliver forskellige aspekter fremhævet med forskellig styrke. Inden for de seneste år er der dog sket en tilnærmelse, hvor flere elementer netop kan genfindes i den definition, som i dag benyttes af Rådet for Teknologi og Innovation (RTI). Rapporten tager udgangspunkt i RTI s definition af serviceinnovation, der er gengivet i boksen herunder. Rådet for Teknologi og Innovations definition af serviceinnovation Serviceinnovation er udvikling af en ny serviceydelse eller produktions- eller leveranceproces, organisation eller markedsadfærd med henblik på at producere og afsætte serviceydelser. Serviceydelsen og processen kan have forskellig grad af immaterialitet og teknologianvendelse. En serviceydelse er en værdiskabende handling, der har til formål at løse et problem ud fra mere eller mindre forhåndsdefinerede standarder for problemløsningen. Handlingen kan indebære forskellig grad af brug af redskaber eller teknologi samt større eller mindre grad af medskabelse mellem interessenterne. Den nuværende empiriske viden om innovation i servicesektoren fremhæver endvidere en række karakteristika for serviceinnovation: Det er vanskeligere at adskille produkt, proces og organisatorisk innovation inden for serviceområdet. Serviceinnovation kan ofte betegnes som organisatorisk innovation. [3]

5 Serviceinnovation er ikke så hyppigt drevet af forskning og udvikling eller teknologi. Men IKT har stor betydning for servicevirksomhederne. Dele af servicesektoren (fx i den finansielle sektor) hører til blandt de mest IKTintensive i erhvervslivet. Derfor har IKT også spillet en betydelig rolle for noget af den produktivitetsstigning, der er set i servicesektoren. Videntunge servicevirksomheders innovation minder ofte om højteknologisk produktinnovation. Serviceinnovation er hyppigere brugerdreven. Det hænger blandt andet sammen med, at produktion og forbrug ofte ikke kan adskilles. Dermed er producent og bruger nært forbundne. Serviceinnovation har ofte kvalitative og svært synlige effekter som for eksempel styrket viden eller forbedret samarbejde. 4 Serviceinnovation i Danmark et overblik over udfordringer og potentialer Serviceinnovation har gennem de sidste år tiltrukket sig en stigende opmærksomhed fra politisk hold. Det skyldes bl.a. den stigende betydning som produktionen af serviceydelser har for den danske økonomi og værdiskabelse. Det skyldes også det fakta, at serviceproduktion i Danmark på den ene side præsenterer et betydeligt vækstpotentiale samtidig med, at den danske servicesektor står over for betydelige udfordringer i forhold til at skabe innovation og vækst. I dette kapitel giver vi et kort overblik over nogle af de væsentligste udfordringer, som kendetegner serviceområdet i Danmark. 4.1 Negativ produktivitetsvækst Danmark halter i dag alvorligt bagud, når det gælder produktiviteten i erhvervslivet. Udviklingen er så alvorlig, at den truer landets fortsatte evne til at generere vækst og veltand på det niveau, vi over mange år har vænnet os til. Den svage produktivitetsvækst i Danmark betyder, at der i de fem bedste OECD-lande i dag skabes næsten 35 pct. mere værdi per arbejdstime end i Danmark 1. Nye analyser viser, at en meget stor del af problemet skal findes i den store lav- Figur 1 Anm. Private serviceerhverv er ekskl. boliger, udlejning m.v. Kilde: Danmarks Statistik, Konkurrenceevneredegørelse 2010, s Danmark i den globale økonomi konkurrenceevneredegørelse 2010", Økonomi- og Erhvervsministeriet, s. 10 [4]

6 produktive danske servicesektor, hvor innovation og indførelse af ny teknologi halter alvorligt bagefter. Udviklingen fremgår blandt andet af regeringens konkurrenceevneredegørelse. Den viser, at mens væksten i produktivitet for fremstillingsindustrien fra 1980 og frem til 2009 har ligget nogenlunde uændret på omkring + 2 pct., så er der sket et alvorligt fald i de private serviceerhverv fra en tilvækst på knap 3,5 pct. i perioden til en vækst på kun 0,5 pct. i perioden Udviklingen bliver blandt andet forklaret med, at mens industrien er i hårdere konkurrence med udlandet, og derfor løbende har været presset til at innovere og effektivisere, så er store dele af serviceerhvervene primært rettet mod hjemmemarkedet, hvor konkurrencen fra udenlandske producenter hidtil har været begrænset. Endvidere viser en analyse fra Mandag Morgen, at der er en klar sammenhæng mellem produktivitetstabet og Danmarks udvikling fra industri- til servicesamfund. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i erhvervslivet er således faldet fra over 6 pct. til -0,3 pct. siden 1960 erne, og dette i takt med at servicesektorens andel af den samlede økonomi er vokset fra 50 til over 75 pct. Endelig har danske serviceerhverv haft en væsentligt lavere produktivitetsvækst end serviceerhvervene i EU-landene under ét 2. Figur 2 2 Danmark i den globale økonomi konkurrenceevneredegørelse 2010", Økonomi- og Erhvervsministeriet, s. 43 [5]

7 4.2 Manglende sammenspil mellem servicevirksomheder og innovationsfremmesystemet En anden væsentlig årsag til servicesektorens udfordringer skal formentligt findes i et meget lavt sammenspil mellem danske servicevirksomheder og det offentlige videns- og innovationsfremmesystem. Kun omkring 14 pct. af de danske servicevirksomheder indgår i dag i samspil med offentlige videninstitutioner, herunder GTS-institutter og universiteter. Det er særligt virksomheder beskæftiget med operationel service, distribution og transport, der har et meget lavt samspil med innovationsfremmesystemet Signifikante produktivitetsgevinster ved FoU i servicesektoren Den anden side af mønten handler om, at der ligger et betydeligt potentiale i at vende den negative udvikling på serviceområdet. Analyser fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen viser, at der er signifikante produktivitetsgevinster ved forskning og udvikling i såvel videnservicevirksomheder som i virksomheder, der arbejder inden for øvrige serviceerhverv. Ca. 35 pct. af de samlede private investeringer i forskning og udvikling foretages af servicevirksomheder. De FoU-aktive videnservicevirksomheder har en produktivitet pr. medarbejder, der er 7 pct. højere end ikke-fou-aktive videnservicevirksomheder. De FoU-aktive videnservicevirksomheder har en produktivitet pr. medarbejder, der er omkring 5 pct. højere end FoU-aktive fremstillingsvirksomheder. De FoU-aktive øvrige servicevirksomheder har en produktivitet pr. medarbejder, der 16 pct. højere end ikke-fou-aktive øvrige servicevirksomheder. Servicevirksomheder, der ansætter én procent point flere højtuddannede, opnår en stigning i værditilvækst og produktivitet på over én pct. Hvis forskning i en servicevirksomhed stiger med én pct., vil merværditilvæksten stige med 0,139 pct. i videnservice og 0,199 pct. i øvrig service. Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelse, Innovation Danmark , s Innovationsstrategi for servicevirksomheder, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, 2008 [6]

8 5 Analyse af GTS-nettets rolle I dette afsnit giver vi et billede af bredden i GTS-nettets aktiviteter på området for serviceinnovation. Vi indleder med et kvantitativt billede af institutternes indgreb med kunder på serviceområdet. Dernæst præsenterer vi resultaterne af den tværgående kvalitative caseanalyse. 5.1 GTS-nettets kunder i servicesektoren GTS-nettet har et betydeligt indgreb med danske servicevirksomheder. Servicevirksomhederne udgjorde (inklusive den offentlige sektor) 60 pct. af den samlede omsætning og 65 pct. af kunderne i Største kundegruppe er handel og transport, der udgør 24 pct. af GTS-nettets kunder. Handel og transport udgør dog kun 10 pct. af omsætningen, mens samarbejdet med erhvervsservicekunder, herunder også de rådgivende ingeniører, stod for 28 pct. af omsætningen i RTI har i deres strategi for serviceinnovation udviklet en ny typologi over serviceerhvervene, der skal tjene til en bedre målretning af det offentliges indsats for at understøtte innovation i sektoren. Det er derfor interessant at se, hvordan GTSnettets kunder fordeler sig i forhold til disse. Ifølge RTI s strategi kan serviceerhvervene inddeles i fire overordnede typer på baggrund af funktion. De fire typer besidder en række væsentlige forskelle ift. innovationsparathed og modtagekapacitet, herunder tradition for samarbejde med vidensystemet. De fire typer er: Støttefunktioner og operationel service Problemløsningsvirksomheder Distribueringsvirksomheder Kommunikation af digital service Figur 3 Kilde: Innovationsstrategi for servicevirksomheder, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Problemløsningsvirksomheder og rådgivende servicevirksomheder Dette er virksomheder, der løser specifikke problemer for kunderne. Servicefunktionen er baseret på viden, og derfor er der typisk tale om: Rådgivende ingeniørvirksomheder, arkitektfirmaer, design, IT-konsulentfirmaer, finansiel rådgivning, 4 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2010, FI 2010 [7]

9 revision, advokatfirmaer, koordinationsvirksomheder og rådgivning inden for FoU. Denne type af virksomheder er karakteriseret ved at have mange højtuddannede ansat og ved at indgå samarbejder med videninstitutioner. Over 80 pct. har enten medarbejdere og/eller ledere ansat med en lang videregående uddannelse, og 40 pct. af virksomhederne samarbejder direkte med offentlige videninstitutioner omkring forskning og udvikling. Omkring halvdelen af virksomhederne indgår i samspil med udenlandske aktører omkring forskning og udvikling, hvoraf hovedparten af disse samarbejdsrelationer er med udenlandske virksomheder. 2. Støttefunktioner og operationel service Denne type virksomhed hjælper kunder inden for områder, der normalt er uden for kundernes kompetenceområder. Typiske servicefunktioner er rengøringsservice, vagtservice, rekruttering, midlertidig arbejdsformidling, velfærdsydelser som blandt andet pleje og omsorg og styring af kantiner. De brancher, der knytter sig til støttefunktioner og operationel service, er karakteriseret ved at være udgjort af enten ufaglærte eller personer med en erhvervsuddannelse. Det afspejler sig blandt andet i, at samarbejdet med videninstitutioner er lavere her end for de øvrige serviceerhverv. Under 20 pct. af disse virksomheder har inden for de sidste tre år samarbejdet med videninstitutioner. Samspillet med udenlandske aktører er ligeledes lavere her, end det er tilfældet for andre typer af virksomheder. Det lavere samspil og den lavere andel af højtuddannede risikerer at reducere denne branches forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteter. 3. Distribueringsvirksomheder Dette drejer sig om virksomheder, der understøtter interaktionen mellem kunder for eksempel ved varesalg eller ved transport af varer og personer gennem brug af fysisk infrastruktur. Typiske virksomheder er handelsorganisationer, detailvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder. Denne type af virksomheder er kendetegnet ved at have ufaglærte og personer med erhvervsuddannelse ansat. Under 15 pct. af disse virksomheder har inden for de sidste tre år samarbejder med offentlige videninstitutioner. Omkring halvdelen af virksomheder har samarbejdet med udenlandske aktører omkring udviklingsaktiviteter først og fremmest med udenlandske virksomheder. 4. Kommunikation af digital service Disse typer af funktioner bliver styret af virksomheder, der støtter interaktionen mellem kunder eller kommunikerer med kunder gennem digital infrastruktur. Eksempler på dette er virksomheder inden for den finansielle sektor, medie- og kommunikationsvirksomheder, IKT- og telekommunikation og producenter af IKTspil. Virksomheder inden for kommunikation og digital service er kendetegnet ved at have mange højtuddannede ansat. Ifølge nye tal fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen har over 80 pct. af virksomhederne ansat medarbejdere og/eller ledere med en lang videregående uddannelse. Det afspejler sig også i, at knap hver tredje virksomhed samarbejder med offentlige videninstitutioner. Over 60 pct. af virksomhederne har samarbejdet med udenlandske aktører. [8]

10 Ud fra data fra en analyse af GTS-nettets kundedata fra 2009 er det muligt at opdele kunder inden for serviceerhvervene i de fire omtalte kategorier: Serviceerhverv (FI s opdeling) Antal kunder Problemløsningsvirksomheder og rådgivende servicevirksomheder Støttefunktioner og operationel service Distribueringsvirksomheder Kommunikation af digital service I alt servicekunder for GTS Figur 4 Analysen viser, at GTS-nettets indgreb inden for de fire kategorier i 2009 udgjorde i alt kunder. Videre ses det, at 72 pct. af GTS-nettets kunder inden for serviceområdet i 2009 var blandt støttefunktioner, operationel service og distribueringsvirksomheder, der er kendetegnet ved lavest uddannelsesgrad og lav tradition for samarbejde med innovationsfremmesystemet. Talmaterialet kan dog ikke fortælle nærmere om, hvilke typer opgaver GTS-nettet udfører for de forskellige virksomheder på serviceområdet. 5.2 GTS-nettets rolle på området for serviceinnovation På hvilken måde bidrager GTS-nettet til serviceinnovation? Hvilke typer servicinnovation bidrager de til, og hvilke roller spiller de i processen med at udvikle nye services fra idé til implementering? GTS-nettet bidrager med en bred palet af kompetencer i flere typer serviceinnovation, og institutterne spiller forskellige roller i flere forskellige faser i udviklingen [9]

11 fra idé til markedsklar serviceydelse. Det er den overordnede konklusion på den tværgående caseanalyse, der bliver præsenteret og uddybet i dette afsnit. Der er tale om en kvalitativ analyse, der netop har til formål at vise bredden i de roller og funktioner, GTS-institutterne spiller i forhold til at understøtte udviklingen af serviceinnovation i danske virksomheder. Der er gennemført i alt otte dybdegående caseanalyser på tværs af GTS-nettet. Casene er valgt ud fra følgende kriterier: 1. Casene skal samlet vise bredden og mangfoldigheden i GTSinstitutternes aktiviteter inden for serviceinnovation. 2. Casene dækker et bredt udsnit af brancher. 3. Alle omhandler serviceinnovation i overensstemmelse med RTI s definition af serviceinnovation. Analysen tager udgangspunkt i to forskellige teoretiske modeller, der henholdsvis beskriver forskellige typer for serviceinnovation og tre forskellige roller, som en aktør som GTS kan spille i forhold til at bistå en kunde med udviklingen af nye services Fire dimensioner for serviceinnovation For at identificere på hvilken måde GTS-institutterne bidrager til serviceinnovation og særligt hvilke typer for serviceinnovation, de bidrager til, har vi anvendt Den Hertogs model for serviceinnovation 5. Modellen beskriver fire forskellige dimensioner for nyskabelse, som er karakteristisk for serviceinnovation. Innovationer i de fire dimensioner kræver forskellige former for viden, færdigheder og kompetencer. Figur 5 5 Den Hertog, 2000, Knowledge-Intensive Business Services as Co-producers of Innovation, International Journal of Innovation Management, Vol. 4, No. 4 (december 2000), s [10]

12 1. Servicekoncept Servicekoncept refererer til et koncept, der er nyt i forhold til et eksisterende marked. Der tales om en ny value proposition og nye måder at organisere løsninger på eksisterende problemer. Der kan også være tale om at bringe et eksisterende servicekoncept til et nyt marked eller nye servicekoncepter til eksisterende markeder. Case 7 om energibesparelser hos vand- og kloakforsyninger er et eksempel på, hvordan en ny løsningsmodel i form af øget integration af teknologi, viden og samarbejdsformer bliver benyttet til at løse et problem på et eksisterende marked i form af overforbrug af energi i den danske forsyningssektor [se side 33]. Et andet eksempel, på hvordan nye løsninger designes til eksisterende markeder, er case 1, hvor nye innovationsformer som brugerdreven innovation og forretningsmodelinnovation bruges til at ændre og optimere nuværende praksis for håndværksvirksomheder [se side 17]. 2. Kunde-interface Kunde-interface refererer til innovation i den måde som interaktionen mellem serviceleverandøren og kunden foregår. Eksempelvis kan der tales om innovation i forhold til involvering af kunden (client self-service) som netbank. Et eksempel er case 6 om Center for Interactive Spaces, der udvikler teknologier, der gør det muligt for serviceleverandører som eksempelvis turistbureauer at kommunikere og interagere med deres kunder på nye måder gennem mobile teknologier. Teknologien gør det ofte også muligt for slutbrugeren selv at forme og vælge servicens omfang og derved pris [se side 30]. Et andet eksempel er den måde, som plejepersonalet interagerer med beboere på plejehjem ved hjælp af teknologi. Det gør det muligt at tilbyde en række services som eksempelvis overvågning af syge og svage beboere med henblik på at undgå ulykker [se case 2 om bedre arbejdsmiljø i plejesektoren på side 20]. 3. Serviceleverance/Organisation Serviceleverance og organisation referer til innovation i den måde, som servicen leveres til kunden. Den er ofte knyttet til ovenstående dimension: Kundeinterface. Der er her ofte tale om IKT-baserede leveringsformer, men også eksempelvis leverance af pakkeforsender, mad, pengeoverførsler m.m. er placeret i denne kategori af serviceinnovation. Denne dimension omhandler interne organisatoriske handlemåder, som skal styres således, at medarbejdere kan levere serviceydelsen optimalt. Der er tale om at optimere medarbejdernes mulighed for at levere en bestemt service gennem implementering af nye ledelsesformer, organisationsformer, motivationssystemer, IT og teknologi. Eksempler på GTS-cases i denne dimension er øget brug af teknologi i plejesektoren, hvilket øger trivslen og gør det muligt for medarbejderne at fokusere ind- [11]

13 satsen på omsorg og pleje frem for tidskrævende og opslidende aktiviteter som eksempelvis tunge løft og rengøring [se side 20]. Et andet eksempel er case 4 om rensning af forurenede grunde, hvor GTS udvikling af et monitorerings- og måleapparat til virksomheden Cleanfield gør det muligt at fjernoperere og tilpasse Cleanfields indsats i forhold til hvert enkelt forureningstilfælde [se side 25]. Case 3 fra Roskilde Sygehus er endnu et eksempel på, hvordan GTS bidrager til at ændre organisatoriske forhold og rutiner, der har medført betydelig færre fejl og øget patientsikkerheden [se side 23]. Fælles for disse cases er, at innovationen har påvirket de interne rutiner og processer i virksomheden. 4. Teknologiske muligheder Denne dimension dækker over informationsteknologiens vigtighed for serviceinnovation, eftersom IT kan medvirke til effektiviseringer i den måde en virksomhed håndterer og udnytter informationer. Denne dimension dækker således over innovationsformer, hvor ny teknologi og nye måder at bruge og integrere teknologi fungerer som katalysator for innovation. Et eksempel er case 2 om ny teknologi i plejesektoren, hvor teknologiske muligheder i høj grad har øget personalets mulighed for at optimere deres arbejdsgange [se siden 20]. Case 4 er et andet eksempel på, hvordan udvikling af IKT hjælper virksomheden med at optimere deres arbejdsgange og tilbyde en mere skræddersyet løsning [se side 23] GTS som facilitator, bærer eller kilde til innovation? Det er desuden interessant at undersøge, hvilke roller GTS-institutterne spiller, når de hjælper deres kunder med at udvikle nye serviceydelser og produkter. Caseanalysen viser: 1. GTS-nettet bidrager med en bred palet af kompetencer og viden, der kan sammenfattes i tre roller: Facilitator, bærer og kilde til innovation GTS-nettet bidrager både som formilder og bindeled mellem eksisterende viden og teknologi og private og offentlige virksomheders behov for løsninger. De bidrager også som metodisk facilitator i forhold til selve innovationsprocessen og i forhold til implementering og organisation. 2. At GTS-nettet i alle cases spiller en central rolle som kilde eller opfinder af ny viden Det ses ved, at den forskning og udvikling, der danner basis for en konkret innovation sker inden for GTS-nettets egne murer. Det afspejler, at GTS-nettet formår at gøre brug af sin teknologiske tyngde og udviklingskapacitet og bruge dette som udgangspunkt for forskellige typer af serviceinnovation. [12]

14 For at undersøge, hvilke forskellige roller GTS-institutterne spiller i forhold til at understøtte udvikling af nye services, har vi taget udgangspunkt i teorien omkring virksomheder, der kan kategoriseres som Knowledge Intensive Business Services (KIBS) 6. KIBS defineres som virksomheder, der: Er private firmaer eller organisationer, der kan være delvist støttet af det offentlige Er funderet på et tungt professionelt viden-grundlag og besidder ekspertise inden for en eller flere bestemte (tekniske) discipliner eller domæner Leverer intermediate videnbaserede produkter og services, der muliggør innovation for kunden GTS-nettet kan på mange måder kategoriseres som en KIBS. Der peges i litteraturen på tre roller, som en KIBS-virksomhed kan have i forhold til innovation: 1. Facilitator En KIBS-virksomhed fungerer som facilitator, når den supporterer en kunde i forhold til dennes innovationsproces. Innovationens indhold stammer ikke fra KIBS-firmaet eller er overført (fra eks. andre eksterne firmaer) via KIBS til kunden, men har sit udspring i viden eller teknologi hos kunden selv. Case 1 og 7 er eksempler på cases, hvor GTS fungerer som facilitator af innovationsprocesser. I disse cases er tale om innovationer internt hos kunden, og hvor en væsentlig del af GTS-institutternes indsats handlede om at facilitere selve innovationsprocessen [se side 17 og 33]. I case 1 bidrog GTS-konsulenterne fx med at indføre processer for brugerdreven innovation i mindre håndværksvirksomheder. Dette indebar også udviklingen af virksomhedernes kapacitet til at benytte disse nye innovationsmetoder som en katalysator for forretningsudvikling og vækst. 2. Bærer En KIBS-virksomhed fungerer som bærer eller brobygger, når dens rolle er at overføre eksisterende innovationer fra et firma eller en industri til kunden, men uden at innovationen oprindelig er opfundet af eller stammer fra KIBS-firmaet selv. KIBS-virksomhedens rolle indebærer derfor ofte både at scoute efter og overdrage eksisterende løsninger (fx teknologiske muligheder, forretningsmodeller, arbejdsprocesser etc.), som allerede eksisterer hos andre virksomheder, men som, hvis de bliver implementeret hos kunden, vil repræsentere en innovation hos kunden. Det kan fx være et IT-konsulentfirma, der hjælper kunden med at implementere ERP-software. 6 Den Hertog, 2000, Knowledge-Intensive Business Services as Co-producers of Innovation, International Journal of Innovation Management, Vol. 4, No. 4 (december 2000), s [13]

15 Et eksempel, hvor GTS fungerer som bærer, er case 6, hvor Alexandra Instituttet hjalp Arla med at benytte ny teknologi, som ikke er opfundet i GTS-regi. Teknologien satte Arla i stand til at interagere med sine kunder på nye måder gennem eksempelvis nye teknologier som QR-scanninger [se side 30]. Case 7, Bedre arbejdsmiljø i plejesektoren, er et andet eksempel [se side 20]. Her hjalp Teknologisk Institut et plejehjem med at finde frem til teknologier, der kan lette hverdagen for personale og beboere på plejehjem. Teknologierne, som eksempelvis omsorgsrobotten Paro eller støvsugerrobotter, er udviklet af eksterne udviklere, men videreformidlet og implementeret af GTS på plejehjemmene. 3. Kilde til innovation En KIBS-virksomhed fungerer som kilde til innovation, hvis den spiller en afgørende rolle i forhold til at starte og udvikle innovation hos kunden ofte i tæt samarbejde med kunden selv. Det kan fx være et reklamebureau, der udvikler og implementerer en ny kampagne for en kunde. Eller det kan være en producent og leverandør af call-center løsninger, der rådgiver og implementerer et nyt callcenter for en kunde. Man kan sige, at KIBS-virksomhedens viden og teknologi er udgangspunkt for indholdet i den innovation, man hjælper kunden med at udvikle og implementere. Case 4 er et eksempel på, at GTS fungerer som kilde til innovation. Det ses ved, at DELTA bidrog til udviklingen af en softwareplatform til en teknologisk komponent, der kan monitorere og formidle information om olieforurening i jordbunden. Der er her tale om innovation fra bunden, hvor DELTA s egen forskning og udvikling er kilden til innovationen [se side 25]. Case 3 med Roskilde Sygehus er et andet eksempel, hvor FORCE Technology både udviklede og implementerede nye måder at foretage dagline rutiner på i en afdeling på Roskilde Sygehus. Resultatet var langt færre fejl og øget patientsikkerhed. FORCE Technology udviklede og implementerede således innovative tiltag sammen med kunden og bidrog med viden om LEAN og Human Factors (psykologi og sanser) opbygget af FORCE selv [se side 23] Sammenfatning I dette afsnit har vi sammenfattet resultaterne fra de ovenstående analyser i en figur med to dimensioner. Den første dimension beskriver, hvilke typer innovation GTS bidrager til, og den bygger på de fire service-innovationstyper beskrevet i afsnit Den anden dimension beskriver, hvilken rolle GTS har spillet i innovationsprocessen og bygger på de tre mulige roller en KIBS-virksomhed kan have i en innovationsproces jf. afsnit Figur 6 illustrerer, hvilke typer innovation GTS-institutterne bidrager til på den ene side og på den anden side, hvilken rolle GTS-institutterne spiller i de forskellige cases. En del af casene indgår i flere kategorier. Det skyldes for det første, at definitionerne af innovationstypen (Y-aksen) i praksis ofte overlapper. Der kan således være tale om, at institutterne bidrager med flere typer af innovation i [14]

16 samme innovationsproces. For det andet varierer og ændrer GTS-institutternes rolle i innovationsprocessen sig nogle gange, som opgaven skrider frem. Der vil derfor ofte være behov for eksempelvis at inddrage teknologi fra tredjepart, hvor GTS fungerer som bærer af innovation, hvorefter der er behov for yderligere at opfinde og udvikle eksempelvis ny teknologi eller at redesigne kundens organisation, hvor GTS fungerer som kilde til innovation. Figur 6 Figuren viser, at GTS i de otte cases ofte fungerer som bærer af innovationsprocesser. I denne rolle har GTS en rolle i forhold til at scoute og overdrage eksempelvis teknologiske muligheder, forretningsmodeller, organisationsformer etc., som allerede eksisterer i andre virksomheder eller på andre markeder, end kunden selv tilhører. GTS er pga. stor teknologisk og forskningsmæssig indsigt ofte i førerposition i forhold til kendskab til nye forskningsmæssige og teknologiske muligheder. Denne viden bliver viderebragt til GTS-nettets kunder, som på den baggrund kan innovere. Ligeledes indgår GTS i alle otte cases som kilde til innovation. Den rolle går ofte i spænd med rollen som Bærer, men adskiller sig ved, at den forskning og udvikling, der danner basis for en konkret innovation, er sket inden for GTS-instittutets egne murer. Det kan både ske i samarbejde med kunden og i samarbejde med andre forskningsinstitutioner. GTS egen forsknings- og udviklingskapacitet bliver således udnyttet, når GTS fungerer som kilde til innovation. I denne rolle gør GTS brug af sin tekniske udviklingskapacitet og omdanner derved forskning til konkrete forretningsmuligheder. [15]

17 Kun i to af casene har GTS-institutterne primært fokus på facilitator-rollen. Det vil sige, at det primære fokus i leverancen er på at udvikle og implementere nye innovationsprocesser hos kunden og opbygge kundes kapacitet til at udføre disse processer. Her er det dog en vigtig pointe, at modellens definition af facilitatorrollen per definition udelukker rollen som bærer eller kilde til innovation. Således vil facilitering af innovation i mange tilfælde være integreret i projekter, hvor GTS samtidig optræder som bærer eller kilde til innovation. Men iagttagelsen giver en indikation af, at GTS i flere tilfælde benyttes i innovationsprocesser af en lidt mere kompliceret art. De otte cases kan naturligvis ikke bruges til at vise tendenser i forhold til GTSnettets samlede aktiviteter på området for serviceinnovation. Men figuren og de forskellige kvalitative iagttagelser kan danne baggrund for hypoteser for videre analyser af GTS-nettets rolle og aktiviteter på området. [16]

18 Case 1: Håndværksvirksomheder styrker innovationsevnen Danske håndværksvirksomheder mangler ofte ressourcer til at tænke innovation ind i deres forretningsgange. Et nyt projekt startet af Teknologisk Instituts Center for Idé og Vækst i samarbejde med Copenhagen Living Lab, Håndværksrådet og otte håndværksvirksomheder har udviklet en videnplatform, som kickstarter små virksomheders innovationsmuligheder inden for serviceinnovation. Innovation er svært for danske SMV er Mange mindre danske håndværksvirksomheder oplever et stigende behov for at styrke deres innovationsevne. Og mange af dem har store potentialer for at udvikle nye services og styrke innovationsevnen, men det er ikke altid lige nemt og til at betale for dem at indtænke nye servicekoncepter og forretningsmodeller som for eksempel inddragelse af brugerne. Projekt Ny Service Projektet Ny Service blev skudt i luften på Teknologisk Institut med et formål om at styrke mindre håndværksvirksomheders evne til at udvikle nye serviceydelser ved bl.a. at inddrage brugerdreven innovation. Projektet viste, at netop dialogen med kunder, brugerinddragelse og en struktureret tilgang til innovation rummer store potentialer for virksomhederne. Projektet beskæftiger sig med de tre håndværksbrancher: VVS ere, snedkere og tømrere og bagere og konditorer, og er udviklet i et samarbejde mellem Copenhagen Living Lab, Håndværksrådet og projektholderen, Teknologisk Instituts Center for Idé og Vækst. Ny Service har tre hovedformål: At afdække kundernes behov for nye serviceydelser i de tre brancher, at udvikle innovationsværktøjer, som virksomhederne i projektet kan bruge til systematisk udvikling af nye serviceydelser, og som de kan give videre til andre virksomheder, og at sprede viden om projektet til virksomheder i beslægtede håndværksbrancher. Håndværksvirksomhed udvikler nyt servicekoncept Håndværksvirksomheden PR BYG A/S i Rødovre var en af virksomhederne i projektet, der fik udviklet et nyt servicekoncept. Konceptet går ud på at bygge skræddersyede messestande, der kan benyttes til udstillinger, messer, konferencer etc. I samarbejde med Teknologisk Institut fandt PR BYG ud af, at virksomheder bruger meget tid og mange ressourcer på at opstille og nedrive messestande for derefter at smide materialerne ud. PR BYG tilbyder nu at lave messestande, der til forskel fra traditionelle messestande bygges ud fra kundens behov med henblik på at blive genbrugt igen og igen. Sammen med virksomheden laver PR BYG en evaluering af deres tidligere erfaringer med messestande og behov. [17]

19 På baggrund af evalueringen laver de en model for, hvordan en genopsættelig messestand skal designes i forhold til størrelse, farvevalg, belysning og installation af evt. fladskærme og opsætning af udstillinger med mere. Messestanden leveres som en pakkeløsning, som kunden selv kan transportere, sætte op og pille ned uden besvær. Det er en smule dyrere at købe en skræddersyet messestand, men analyserne af kundernes behov og tidligere erfaringer viste, at virksomheder, der udstiller meget, på længere sigt kan spare mellem tusinde kroner pr. udstilling, fordi alle materialer genbruges. SMV erne mangler viden og nytænkning Ejer af og direktør for PR BYG A/S, Tømrermester Preben Rasmussen fortæller, at virksomheden sjældent foretager innovation og udvikler koncepter under lignende strukturerede forhold. Derfor var det en stor hjælp for dem at få professionel rådgivning af Teknologisk Institut om udvikling af forretningsmodeller med udgangspunkt i kundens behov En tilgang til innovation som små håndværksvirksomheder sjældent har kapacitet og viden til selv at tage, men som de kan få stor gavn af. Mindre virksomheder tænker også tit i udvikling og innovation på kort sigt, men hvis de også tager højde for en længere tidshorisont, opdager de typisk nye servicemuligheder, som er svære at få øje på, hvis man kun fokuserer på innovation nu og her. Derfor var projekt Ny Service meget velkomment hos virksomhederne, der deltog, og ikke mindst hos PR Byg, som har fået positiv respons fra deres kunder. Vi har fået stor gavn af den viden, som GTS bidrog med, og vores tilgang til innovation og konceptudvikling har ændret sig markant, siger Preben Rasmussen. Brugerinddragelse giver gladere kunder Teamet bag Ny Service opbyggede den nødvendige viden ved at observere og foretage interviews med ejere, medarbejdere og kunder i de i alt otte virksomheder, der deltog i samarbejdet. På baggrund af den indsamlede viden lavede teamet en række modeller, som virksomheder kan bruge til mere systematisk at lytte til deres kunders behov for serviceydelser og på den måde lave serviceløsninger, der er tilpasset til dem. Virksomhederne oplever også, at de kan genbruge et servicekoncept på nye kunder, og at de kan bruge de nyopbyggede kompetencer til fremtidig innovation. Projektet giver SMV erne redskaber til innovation Små virksomheder har sjældent kapacitet til at foretage innovation og udvikle nye forretningsmodeller under strukturerede forhold. Det skyldes, at planlægning og implementering af innovative løsninger tit kræver et analysegrundlag, som virksomhederne ikke har kapacitet og viden til selv at udvikle. Virksomhederne har sjældent råd til at købe konsulentydelser, men efterspørger alligevel kompetencer inden for innovation og forretningsudvikling. [18]

20 Mette Abrahamsen fra Center for Idé og Vækst på Teknologisk Institut udtaler: Vi ser, at mindre håndværksvirksomheder har lysten og behovet for at foretage innovation. De mangler imidlertid ofte de nødvendige redskaber, hvilket vi med projekt Ny Service forsøger at give dem. Videnoverførsel til virksomheder skal styrkes Hovedparten af danske virksomheder mere end 99 pct. er små og mellemstore virksomheder. Det er vigtigt at sikre de bedst mulige vilkår for vækst for denne gruppe af virksomheder. De har brug for innovationsaktiviteter i form af effektiv og hurtig adgang til viden og udviklingssamarbejder med forskningsinstitutioner i dette tilfælde Teknologisk Institut. Det er en udfordring at få virksomheder, der ikke er forsknings- og udviklingsaktive, til at prioritere innovation og inddrage eksterne partnere i innovationsprocessen. Innovationsevnen og videnoverførslen fra videninstitutioner til virksomheder skal øges for at styrke virksomhedens vækstmuligheder, og projektet har givet et spark i den rigtige retning til denne proces. Nyservice.dk På hjemmesiden Nyservice.dk kan virksomheder læse om, hvilke tiltag andre virksomheder i samme branche har startet og hvordan de kan bruges til at udvikle forretningen ved at tilbyde nye services, der tager udgangspunkt i kundernes behov. På hjemmesiden kan man downloade nogle gratis værktøjer til at udvikle nye services, og man kan også finde beskrivelser af de otte forskellige virksomheders tiltag inden for brugerdreven innovation. Beskrivelserne er tænkt som inspiration til andre virksomheder, der har brug for input til deres arbejde med at udvikle forretningen. Faktaboks Projektet er blevet gennemført i samarbejde mellem Håndværksrådet, Copenhagen Living Lab, Teknologisk Institut og otte håndværksvirksomheder fra tømrer og snedker, bager og konditor og VVS branchen. Projektet er støttet af Program for Brugerdreven Innovation under Erhvervs og Byggestyrelsen med 4 mio. kr. Både Håndværksrådet og Teknologisk Institut sikrer spredning af resultaterne. Yderligere information om resultater kan findes på formidlingsplatformen [19]

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut Marts 2010 Indholdsfortegnelse Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for

Læs mere

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Store og små virksomheders innovation

Store og små virksomheders innovation Store og små virksomheders innovation Hellere lille og vågenv gen? Oplæg g til Teknologirådets workshop om Innovationsprocessens tandhjul 6. juni 2008 v/ Torben Vad, Partner i DAMVAD København Århus Temaerne

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1

Vision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1 Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på skoleområdet

Konsekvenser af besparelser på skoleområdet ANALYSENOTAT Konsekvenser af besparelser på skoleområdet 1. februar 2012 Otte ud af 10 lærere på besparelsesramte skoler vurderer, at kvaliteten i folkeskolen er blevet lavere som en konsekvens af besparelserne.

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Trafikkonference 2011

Trafikkonference 2011 Trafikkonference 2011 Jacob Rolf Jensen Innovationsnetværket Service Platform Alexandra Instituttet A/S jacob.r.jensen@alexandra.dk 1 Brugerdrevet innovation hvad er det? Hvorfor involvere brugerne i innovation?

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Nyhedsbrev 4 april 2010. Erfaringer fra teknologiprojekt bør bruges i nyt projekt

Nyhedsbrev 4 april 2010. Erfaringer fra teknologiprojekt bør bruges i nyt projekt Nyhedsbrev 4 april 2010 Erfaringer fra teknologiprojekt bør bruges i nyt projekt Der var både gode erfaringer og konstruktiv kritik, da teknologiprojektet fandt sin afslutning efter over et års afprøvning

Læs mere

Facilities Management 2012 Survey: Aktiviteter og forventninger. FM forbedre organisationens bundlinje yderligere

Facilities Management 2012 Survey: Aktiviteter og forventninger. FM forbedre organisationens bundlinje yderligere Facilities Management 2012 Survey: Aktiviteter og forventninger FM forbedre organisationens bundlinje yderligere Mere værdiskabelse med right-sourcing Aktiviteterne stiger. Omkostningerne følger ikke med

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer Teknologisk Institut Erhvervsudvikling Center for Ide & Vækst Peter Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Vi er et stærkt team på arbejdsmiljø, og vi ser helst, at dine medarbejdere er sunde og sikre - hele dagen, også når de holder fri 2013 Sponsorkoncept:

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé

Læs mere

Center for Borgernær Velfærdsteknologi

Center for Borgernær Velfærdsteknologi Center for Borgernær Velfærdsteknologi Ud fra en holistisk tilgang til borgerens behov faciliterer vi udvikling af brugsparat velfærdsteknologi Velfærdsteknologi handler ikke om teknologi, men om mennesker

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år 73 % af alle danske virksomheder er kunder hos TDC Erhverv fordi de har en forretning, der skal køre Gennemført af

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger

Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger Facilities Management 2013 Survey: Aktiviteter og forventninger FM forbedrer produktiviteten for kernevirksomheden Produktiviteten skal forbedres hører vi fra alle sider. Produktivitet er produktionen

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 3 1.1. Metode Side 3 2. Velfærdsteknologi Side 4 2.1. Robotstøvsugere Side 4 3. Bedre udnyttelse af ressourcerne Side

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Del viden og få mere innovation

Del viden og få mere innovation DI s Innovationskonference 2009 - Ny styrke til vækst DI s Innovationsundersøgelse 2009 Del viden og få mere innovation DI, Produktivitet November 2009 1 DI s innovationsundersøgelse 2009 Undersøgelsen

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Regionale Innovations Grupper

Regionale Innovations Grupper Regionale Innovations Grupper Demografiske udvikling - dilemma for sundheds- og plejesektoren Færre hænder til opsporing, udredning, behandling, opfølgning og pleje Færre borgere i den arbejdsduelige alder

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

IT Projektleder ERFA 9. juni 2011. Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier

IT Projektleder ERFA 9. juni 2011. Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier IT Projektleder ERFA 9. juni 2011 Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier Centerleder i Innovationscenter for ebusiness Jan Overgaard Revideret agenda 09:30 09:45 Registrering, kaffe

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Kære private rådgiver!

Kære private rådgiver! Kære private rådgiver! Der er virksomheder i Danmark med udfordringer, de ikke selv kan løse. De har brug for din ekspertise og viden de ved bare ikke, hvordan de finder dig. Derfor vil InnovationsAgenterne

Læs mere

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet Sikring af fremtidens velfærd Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk udvikling medfører øget efterspørgsel

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

http://fi.dk/innovation/innovationdanmark http://fi.dk/publikationer/2008/innovationdanmark-2008-handlingsplan fra-raadet-for-teknologi-og-innovation/ RTI s innovationsindsats Innovationsprojekter Store

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere