Undersøgelse om aktivt medborgerskab RAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse om aktivt medborgerskab RAPPORT"

Transkript

1 Undersøgelse om aktivt medborgerskab RAPPORT Juli

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Aktivt medborgerskab i Assens Kommune i dag Sådan er borgerne aktive Så aktive er borgerne Borgernes egen opfattelse af hvor aktive de er Bevæggrunde for aktivt medborgerskab Holdninger til aktivt medborgerskab Fremtiden Hvordan kan kommunen fremme det aktive medborgerskab Borgernes råd til hvordan flere bliver aktive Hvad kan motivere borgerne til at blive mere aktive? Borgernes forslag til frivillige aktiviteter i kommunen Tre primære typer aktive medborgere Om metode og gennemførelse Forundersøgelse Spørgeskema og spørgeskemaworkshop Kvantitativ undersøgelse Svarprocent Om væsentlighed statistisk signifikans Om Wilke

3 1. Resumé Assens Kommune har ønsket at gennemføre en undersøgelse af aktivt medborgerskab i kommunen. Undersøgelsen kortlægger, hvordan borgerne i Assens Kommune er aktive, hvem de aktive medborgere er, og hvorfor de er aktive. Desuden kortlægger undersøgelsen hvilke holdninger, der er til aktivt medborgerskab i kommunen, og hvad der kan motivere borgerne til at være aktive medborgere. Aktivt medborgerskab defineres bredt i Assens Kommune. Det kan være at give en hjælpende hånd til medborgere, men også at være aktiv i lokalsamfundet, foreningslivet, organisationer, institutioner og lignende. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne i Assens Kommune. Der er i alt gennemført 761 interviews med borgere i Assens Kommune. Interviewene er gennemført telefonisk, med en varighed af gennemsnitligt 9,5 minutter. Alle interviews er indsamlet i perioden 25. maj 16. juni Der er gennemført interviews med borgere i alderen Undersøgelsen viser: Aktivt medborgerskab er udbredt i Assens Kommune. 86% af borgerne er aktive indenfor mindst ét af 10 definerede områder. Det aktive medborgerskab varierer meget i omfang, både n der ses på antallet af områder, borgerne er aktive indenfor, og hvor mange timer borgerne i gennemsnit bruger pr. uge. Borgernes egen opfattelse af, hvor aktive medborgere de er, stemmer overordnet med det antal områder og timer, de er aktive. Borgernes bevæggrunde for at være aktive medborgere er dels ønsket om at hjælpe andre, dels at man selv f noget ud af det, bl.a. socialt samvær. Der er en meget positiv holdning til aktivt medborgerskab i Assens Kommune: 87% af borgerne er meget enige eller enige i, at alle har et ansvar for at hjælpe hinanden, så godt man kan. 84% er helt enige eller enige i, at det giver stor værdi i lokalsamfundet, at alle hjælper til. Der er i undersøgelsen defineret 3 primære typer af aktive medborgere: Den unge aktive Den aktive forælder Den aktive senior For alle 3 primære typer er de to dominerende faktorer, der kan motivere til at blive (mere) aktiv: Opfordring fra en personlig relation, og at man vil gøre det uden yderligere opfordringer, n det giver mening for en. Borgerne mener, at Assens Kommune kan understøtte det aktive medborgerskab ved selv at være aktive og ved at synliggøre mulighederne for at være aktive. 3

4 2. Aktivt medborgerskab i Assens Kommune i dag I dette afsnit beskrives først, indenfor hvilke områder borgerne i Assens Kommune er aktive medborgere. Derefter beskrives, hvor aktive de er, dels målt på hvor mange timer de bruger på det aktive medborgerskab, og dels målt på hvor aktive de opfatter sig selv Sådan er borgerne aktive Aktivt medborgerskab er udbredt i Assens Kommune. 86% af borgerne er aktive indenfor mindst ét af 10 definerede områder. De 10 definerede områder fremg af Figur 1. Det fremg også, hvor stor en andel af borgerne der er aktive indenfor hvert af områderne. Figur 1 Sådan er Assens Kommunes borgere aktive i dag Giver en hjælpende hånd til medborgere 75% Aktiv i lokalsamfundet Aktiv i foreningslivet 30% 29% Aktiv i velgørende organisationer Aktiv i bestyrelsesarbejde i egne eller pørendes institutioner Aktiv i kommunal institution Aktiv i andre ordninger Politisk aktiv Aktiv i menighed eller kirke Aktiv på anden måde 17% 15% 14% 8% 6% 4% 5% Ikke aktiv 14% Base: n=761 Spørgsmål: Jeg nævner nu en række aktiviteter, som har med frivilligt arbejde og det at være en aktiv borger at gøre. Jeg vil gerne høre, om du er aktiv indenfor nogle af de områder, jeg nævner? Figuren viser, at den mest udbredte form for aktivt medborgerskab i Assens Kommune, er at give en hjælpende hånd til sine medborgere. Deltagerne i undersøgelsen er blevet bedt om at forstå dette begreb bredt, f.eks. at hjælpe naboen med at tømme postkasse i ferien, foretage indkøb for ældre, skovle sne m.v. 3 ud af 4 borgere i kommunen er aktive på denne måde. 24 % af borgerne i kommunen er kun aktive på denne måde. Det er væsentligt 1 mere udbredt at give en hjælpende hånd blandt borgere i aldersgruppen end i alle andre aldersgrupper, pånær de helt unge, jf. Tabel 1 på næste side. 1 Se afsnit 7.4 Om væsentlighed. Ordet væsentlig bruges i denne rapport, n en forskel mellem to delmålgrupper er statistisk signifikant. 4

5 At være aktiv i lokalsamfundet dækker over aktiviteter som at være aktiv i grundejerforening, lokalråd, borgergruppe, arrangere fester i nabolaget eller events i byen og lignende aktiviteter. Samlet set er 30 % af borgerne i Assens Kommune aktive indenfor dette felt. Den samlede procent dækker over relativt store udsving mellem aldersgrupper, idet væsentligt færre unge i alderen op til 29 er aktive og væsentligt flere i alderen 40-49, jf. Tabel 1. At være aktiv i foreningslivet vil f.eks. sige at være træner eller hjælper i en sportsforening, udføre bestyrelsesarbejde eller hjælpe til i en hal eller et forsamlingshus. Almindeligt medlemskab i en forening bliver ikke betragtet som at være aktiv i foreningslivet i denne undersøgelse. 29% af borgerne i Assens Kommune er aktive i foreningslivet. Der er væsentligt færre aktive i foreningslivet i alderen (16%) end i aldersgrupperne fra 30 og opefter. 25% af de helt unge ige er aktive i foreningslivet. Tallene tyder på, at man i foreningerne taber mange aktive unge i slutningen af teenageene og først f dem tilbage, n de nærmer sig eller har passeret 30-salderen. At være aktiv i velgørende organisationer kan f.eks. være at være frivillig i en genbrugsbutik eller indsamler ved landsdækkende indsamlinger. 17% af borgerne i Assens Kommune er aktive i velgørende organisationer. De 17% dækker over en væsentlig forskel mellem mænd og kvinder. Flere kvinder end mænd er aktive i velgørende organisationer, hhv. 20% af kvinderne og 14% af mændene. Velgørende organisationer er det eneste af de 10 overordnede områder, hvor der er væsentlig forskel på andelen af aktive mænd og kvinder. Der er flest aktive blandt de helt unge i aldersgruppen (26%), mens andelen af aktive er relativt ens på tværs af alle andre aldersgrupper. At være aktiv i bestyrelsesarbejde i egne eller pørendes institutioner kan f.eks. være skolebestyrelsesarbejde og forældreråd. At være aktiv i kommunale institutioner ligger i tråd dermed, men er defineret mere bredt; f.eks. arbejdslørdag i børnehaven, hundelufter på plejehjem eller frivillig på museum. Totalt set er hhv. 15% og 14% aktive indenfor disse to områder, men ikke overraskende er væsentligt flere aktive i de aldersgrupper, hvor flest har børn i institutioner. Således er hele 32% af de ige aktive i kommunale institutioner. At være aktiv i andre ordninger dækker over en bred vifte af mangeartede aktiviteter. Det kan f.eks. være landsbypedeller, ambassadører (borgere der byder nytilkomne velkommen til kommunen), mentorer (for indvandrere, unge, arbejdsløse), hjælpende hænder (diverse hjælp til trængende), aktive i datastue (ithjælp), lektiehjælp og ungdomsråd/ungdomskulturhus. Samlet set er 8% af borgerne aktive indenfor denne brede vifte af ordninger. 6% er politisk aktive, 4% er aktive i menighed eller kirke, og 5% er aktive på andre måder end de definerede. I tabellen på næste side ses det aktive medborgerskab i Assens Kommune fordelt på borgernes køn og alder. 5

6 Tabel 1: Sådan er Assens Kommunes borgere aktive i dag - fordelt på alder og køn Alder Køn Mand Kvinde Giver en hjælpende hånd til medborgere 77% 69% 74% 86% 71% 72% 76% 75% Aktiv i lokalsamfundet 19% 15% 33% 41% 28% 31% 32% 27% Aktiv i foreningslivet 25% 16% 27% 37% 33% 28% 31% 27% Aktiv i velgørende organisationer 26% 17% 14% 19% 14% 16% 14% 20% Aktiv i bestyrelsesarbejde i egne eller pørendes institutioner 7% 10% 22% 17% 17% 13% 17% 13% Aktiv i kommunal institution 5% 11% 32% 18% 10% 6% 12% 16% Aktiv i andre ordninger 9% 7% 7% 7% 9% 11% 10% 7% Politisk aktiv 9% 8% 4% 5% 6% 7% 7% 5% Aktiv i menighed eller kirke 5% 1% 3% 6% 3% 3% 3% 4% Aktiv på anden måde 0% 2% 3% 5% 6% 10% 6% 5% Ikke aktiv 8% 20% 10% 9% 18% 17% 13% 15% De aktive medborgere findes i hele Assens Kommune. Ser man på de seks hovedområder, viser undersøgelsens resultater dog, at der er væsentligt flere aktive i lokalsamfundet i områderne omkring Assens og Vissenbjerg end i området omkring Haarby, jf. Tabel 2. Tabel 2: Sådan er Assens Kommunes borgere aktive i dag - fordelt på bopæl Assensområdet Bopæl - inddelt i 6 geografiske hovedområder Haarby- Tommerupområdet området Glamsbjergområdet Vissenbjergområdet Aarupområdet Giver en hjælpende hånd til medborgere 78% 76% 73% 75% 79% 70% Aktiv i lokalsamfundet 36% 27% 22% 26% 38% 26% Aktiv i foreningslivet 31% 33% 29% 27% 28% 27% Aktiv i velgørende organisationer 12% 25% 23% 14% 15% 18% Aktiv i bestyrelsesarbejde i egne eller pørendes institutioner 17% 16% 13% 16% 15% 12% Aktiv i kommunal institution 8% 14% 17% 20% 16% 11% Aktiv i andre ordninger 8% 12% 6% 6% 13% 7% Politisk aktiv 4% 6% 3% 9% 7% 9% Aktiv i menighed eller kirke 5% 5% 1% 1% 6% 4% Aktiv på anden måde 3% 7% 8% 3% 6% 6% Ikke aktiv 15% 10% 14% 13% 13% 19% At være aktiv i velgørende organisationer er væsentligt mere udbredt i Glamsbjerg-området end i områderne omkring Assens og Tommerup. Det er også væsentligt mere udbredt i Haarby-området end i Assens-området. At være aktiv i en kommunal institution er væsentligt mere udbredt i området omkring Tommerup end i områderne omkring Assens og Aarup. Desuden er det væsentligt mere udbredt i Haarby-området end i Assens-området. Der er ikke andre væsentlige forskelle mellem de 6 geografiske hovedområder, n man alene ser på hvilke områder, borgerne er aktive indenfor. 6

7 2.2. Så aktive er borgerne I kapitlet ovenfor så vi, at borgerne i Assens Kommune er aktive indenfor en række forskellige områder. Nedenstående figur viser, hvor mange af de 10 definerede områder, den enkelte borger er aktiv indenfor. Figur 2: Antal hovedområder den enkelte borger er aktiv indenfor 18% 14% 17% 30% 22% Base: n=761 Ikke aktiv Aktiv indenfor 2 hovedområder Aktiv indenfor 4 hovedområder eller mere Aktiv indenfor et hovedområde Aktiv indenfor 3 hovedområder Assens Kommunes borgere er i gennemsnit aktive indenfor 2,0 af de definerede hovedområder. Som det fremg af Figur 2 dækker gennemsnittet over en stor spredning. Som tidligere beskrevet, er 14% slet ikke aktive. 30% er kun aktive indenfor ét område. 22% er aktive indenfor 2 områder, 17% er aktive indenfor 3 områder, og 18% er aktive indenfor 4 områder eller mere. Tabel 3 viser antal områder, man er aktiv indenfor, fordelt på aldersgrupper og køn. Tabel 3: Antal hovedområder den enkelte borger er aktiv indenfor, fordelt på alder og køn Alder Køn Mand Kvinde Ikke aktiv 8% 20% 10% 9% 18% 17% 13% 15% Aktiv indenfor et hovedområde 43% 41% 24% 23% 29% 30% 30% 30% Aktiv indenfor 2 hovedområder 21% 19% 30% 22% 20% 19% 22% 21% Aktiv indenfor 3 hovedområder 18% 10% 22% 20% 15% 15% 17% 16% Aktiv indenfor 4 hovedområder eller mere 10% 11% 14% 25% 18% 19% 18% 17% Gennemsnitligt antal aktive områder pr. borger 1,8 1,6 2,2 2,4 2,0 2,0 2,1 2,0 Der er væsentligt flere ikke aktive borgere i aldersgruppen end i aldersgruppen og i aldersgrupperne fra Samtidig er der væsentligt flere ikke aktive i alderen 50 og derover end i aldersgrupperne og

8 Borgerne i de to yngste aldersgrupper, aldersgrupperne og adskiller sig fra borgerne i de øvrige aldersgrupper ved, at relativt mange af de aktive kun er aktive indenfor ét hovedområde. Samtidig er andelen af unge, der er aktive indenfor 4 hovedområder eller mere, relativt set lav. Samlet set betyder det, at de to yngste aldersgrupper også er de to aldersgrupper, der gennemsnitligt er aktive indenfor færrest områder, hhv. 1,8 for de ige og 1,6 for de ige. Borgerne i de to mellemste aldersgrupper, de ige og ige, er de borgere, der i gennemsnit er aktive indenfor flest områder. Borgerne i aldersgruppen er i gennemsnit aktive indenfor 2,2 områder, og borgerne i aldersgruppen er i gennemsnit aktive indenfor 2,4 områder. Forskellen imellem de to grupper ligger i, at væsentligt flere ige er aktive indenfor 4 områder eller mere. Borgerne i de to ældste aldersgrupper i undersøgelsen, de ige og de ige er næsten identiske, n der alene ses på antallet af områder, man er aktiv indenfor. I gennemsnit er borgerne aktive indenfor 2,0 områder. Gennemsnittet dækker over en stor spredning, idet der både er en relativt set stor andel af ikke aktive, og relativt set stor andel af aktive indenfor 4 områder eller mere. Der er ikke væsentlige forskelle mellem mænd og kvinders aktivitetsniveau, n der alene ses på, hvor mange områder man spreder sit engagement eller sin indsats over. I tabellen nedenfor ses det aktive medborgerskab i Assens Kommune fordelt på bopæl i de seks geografiske hovedområder. Tabel 4: Antal hovedområder, den enkelte borger er aktiv indenfor, fordelt på bopæl Bopæl - inddelt i 6 geografiske hovedområder Assensområdet Glamsbjergområdet Haarbyområdet Tommerupområdet Vissenbjergområdet Aarupområdet Ikke aktiv 15% 10% 14% 13% 13% 19% Aktiv indenfor et hovedområde 27% 32% 32% 26% 28% 35% Aktiv indenfor 2 hovedområder 23% 19% 23% 31% 17% 16% Aktiv indenfor 3 hovedområder 18% 21% 14% 14% 20% 13% Aktiv indenfor 4 hovedområder eller mere 17% 18% 17% 16% 23% 18% Gennemsnitligt antal aktive områder pr. borger 2,0 2,2 2,0 2,0 2,2 1,9 Det gennemsnitlige antal områder, borgerne er aktive indenfor, spænder fra 1,9 i Aarup-området til 2,2 i Glamsbjerg- og Vissenbjerg-områderne. Der er væsentligt flere ikke aktive borgere i Aarup-området end i Glamsbjerg-området. Desuden er der væsentligt flere aktive indenfor præcis to områder i Tommerup-området end i områderne omkring Aarup, Vissenbjerg og Glamsbjerg. Der er ikke andre væsentlige forskelle i antal områder man er aktiv indenfor, n der alene ses på borgernes bopæl. De borgere, der er aktive indenfor mindst ét af de 10 definerede områder, er blevet spurgt, hvor mange timer om ugen de samlet set cirka bruger på denne eller disse aktiviteter. Dem, der ikke er aktive fast hver uge, men måske kun fra tid til anden, er blevet bedt om at vurdere antal timer pr. uge ved at fordele aktiviteterne ud. 8

9 Figur 3 nedenfor viser, hvor mange timer om ugen borgerne er aktive. Figur 3: Antal timer pr. uge, der bruges på at være en aktiv medborger 30% 18% 16% 9% 6% 5% 6% 4% 3% 5% Under 1 time 1 time 2 timer 3 timer 4 timer 5 timer 6-9 timer timer 15 timer eller mere Spørgsmål: Hvor mange timer om ugen bruger du cirka i alt på de aktiviteter, du har nævnt? Ved ikke Base: Er aktiv medborger n=652 Figuren viser, at næsten halvdelen af de aktive medborgere i Assens Kommune, 48%, er aktive i gennemsnit 1 time eller mindre pr. uge. 25% er aktive i gennemsnit 2-3 timer pr. uge, 11% 4-5 timer pr. uge, og 13% er aktive i 6 timer eller mere pr. uge. Nedenstående tabel viser antal timer pr. uge, der bruges på at være aktiv medborger, fordelt på hhv. aldersgrupper og køn. Tabel 5: Antal timer pr. uge, der bruges på at være en aktiv medborger, fordelt på alder og køn Mand Kvinde Under 1 time 24% 27% 40% 33% 31% 23% 22% 38% 1 time 15% 15% 22% 18% 21% 13% 18% 17% 2 timer 26% 21% 12% 16% 16% 10% 17% 14% 3-5 timer 14% 22% 16% 19% 16% 26% 24% 14% 6-9 timer 8% 4% 6% 9% 4% 5% 6% 5% 10 timer eller mere 8% 7% 3% 4% 5% 15% 8% 6% Ved ikke 4% 4% 1% 1% 7% 8% 4% 5% Gennemsnitligt antal timer pr. uge man er aktiv* Alder 3,1 3,1 2,0 2,5 2,4 4,3 3,3 2,4 * Respondenterne er blevet bedt om at angive antal timer pr. uge som en hel numerisk værdi (1, 2, 3 etc.). Svarene varierer fra 1-30 timer. Desuden har der været to prædefinerede kategorier; "Under 1 time" og "Ved ikke". I gennemsnittet er "Under 1 time" indregnet med 0,5 time pr. uge. "Ved ikke" indg ikke i gennemsnittet. Køn De aktive medborgere i de to yngste aldersgrupper, aldersgrupperne og er relativt ens, n der ses på det antal timer, de bruger på at være aktive medborgere. I gennemsnit bruger de 3,1 time pr. uge. 9

10 Borgerne i aldersgruppen er dem, hvor de aktive i gennemsnit bruger færrest timer pr. uge på at være aktive medborgere. De bruger 2,0 timer i gennemsnit. Dette er interessant set i forhold til resultaterne i Tabel 3, der viste, at netop de ige, sammen med de ige, er dem, der er aktive indenfor flest områder. Man er altså aktiv indenfor flere områder, men bruger samlet set mindre tid på det. Væsentligt flere af de ige end af de ige og ige bruger under 1 time om ugen på at være aktive medborgere. De ige og ige har en relativt ens tidsprofil med gennemsnitligt antal timer pr. uge på hhv. 2,5 og 2,4 timer. Borgerne i aldersgruppen er dem, der i gennemsnit bruger flest timer pr. uge på at være aktive medborgere. Gennemsnittet trækkes op af nogle meget aktive, der bruger 10 timer eller mere om ugen på at være aktiv medborger. Resultaterne viser væsentlige forskelle i antal timer pr. uge for hhv. mænd og kvinder. Væsentligt flere af de aktive kvinder end mænd er gennemsnitligt aktive i under 1 time om ugen. Modsat er væsentligt flere mænd end kvinder aktive i 3-5 timer pr. uge Borgernes egen opfattelse af hvor aktive de er Borgerne er i undersøgelsen blevet spurgt om, i hvilken grad de selv mener, at de er en aktiv borger. Selvopfattelsen af, om man er en aktiv medborger og i hvilken grad, er relativt spredt, som det fremg af Figur 4. Figur 4: Egen opfattelse af, i hvor høj grad man er en aktiv medborger 11% 0% 5% 18% 48% 17% I meget høj grad I høj grad Hverken/eller I nogen grad Slet ikke Ved ikke Spørgsmål: Alle de aktiviteter jeg har nævnt handler om at være en aktiv borger. I hvilken grad mener du, at du er en aktiv borger? Figuren viser, at 23% af de borgere, der er aktive indenfor en af de 10 kategorier, i meget høj grad eller høj grad opfatter sig selv som værende en aktiv medborger. 17% mener hverken, de er aktive eller ikke aktive, 48% mener selv, de er aktive i nogen grad, mens 11% af dem, der er defineret som aktive, slet ikke selv føler sig som sådan. 10

11 Figuren nedenfor viser borgernes egen opfattelse af, hvor aktive de er, set i forhold til det faktiske aktivitetsniveau de har oplyst. Figur 5: Egen opfattelse af, i hvor høj grad man er en aktiv medborger, set i forhold til aktivitetsniveau Antal timer, man er aktiv pr. uge Under 1 time 2% 9% 12% 50% 28% 1-2 timer 2% 12% 19% 60% 6% 3-5 timer 6% 30% 22% 40% 0% 6 timer eller mere 16% 44% 13% 26% 1% Antal områder, man er aktiv indenfor Aktiv indenfor et hovedområde 2% 8% 17% 46% 27% Aktiv indenfor 2 hovedområder 3% 14% 17% 60% 5% Aktiv indenfor 3 hovedområder 5% 23% 17% 53% 2% Aktiv indenfor 4 hovedområder eller mere 13% 38% 16% 30% 3% I meget høj grad I høj grad Hverken/eller I nogen grad Slet ikke Ved ikke Overordnet set er der god overensstemmelse mellem borgernes egen opfattelse af, i hvilken grad de er aktive medborgere, og den tid og det antal områder de er aktive indenfor. Figuren viser, at 60% af de borgere, der er aktive i 6 timer om ugen eller mere, selv i meget høj grad eller høj grad opfatter sig selv som aktive medborgere, mens kun 11% af dem, der er aktive under 1 time pr. uge, opfatter sig selv som aktive medborgere i samme grad. Tilsvarende viser figuren, at 51% af de borgere der er aktive indenfor 4 hovedområder eller mere, selv i meget høj grad eller høj grad, opfatter sig selv som aktive medborgere, mens kun 10% af dem, der er aktive indenfor et hovedområde, opfatter sig selv som aktive medborgere i samme grad. 11

12 Tabellen nedenfor viser borgernes egen opfattelse af, om man er aktiv medborger, fordelt på alder og køn. Tabel 6: Egen opfattelse af, i hvor høj grad man er en aktiv medborger, fordelt på alder og køn Mand Kvinde I meget høj grad 0% 3% 1% 5% 8% 8% 5% 5% I høj grad 14% 10% 19% 25% 13% 23% 21% 16% Hverken/eller 21% 19% 16% 19% 15% 14% 16% 18% I nogen grad 53% 53% 49% 41% 52% 45% 47% 48% Slet ikke 12% 15% 15% 10% 12% 9% 11% 12% Ved ikke 0% 0% 0% 0% 0% 2% 1% 0% Top 2 - I høj grad/meget høj grad 14% 12% 20% 30% 21% 31% 25% 21% Bund 2 - I nogen grad/slet ikke 65% 68% 64% 51% 64% 53% 58% 60% Alder Køn Tabellen viser, at de ige og ige er de aldersgrupper, hvor flest i meget høj grad eller høj grad ser sig selv som aktive medborgere, hhv. 30% og 31%. Væsentligt flere af de aktive medborgere i disse to aldersgrupper end i de to yngste aldersgrupper ser sig selv som aktive medborgere i meget høj eller høj grad. Således ser kun hhv. 14% af de aktive ige, og 12% af de aktive ige i høj eller meget høj grad sig selv som aktive medborgere. Der er ikke væsentlig forskel i egen opfattelse mellem mænd og kvinder. 25% af de aktive mænd og 21% af de aktive kvinder i Assens Kommune ser sig selv som aktive medborgere. Tabellen nedenfor viser egen opfattelse af, om man er en aktiv medborger, fordelt på de seks geografiske hovedområder i kommunen. Tabel 7: Egen opfattelse af, i hvor høj grad man er en aktiv medborger, fordelt på bopæl Bopæl - inddelt i 6 geografiske hovedområder Assensområdet Glamsbjergområdet Haarbyområdet Tommerupområdet Vissenbjergområdet Aarupområdet I meget høj grad 4% 5% 4% 6% 3% 7% I høj grad 24% 17% 12% 12% 19% 22% Hverken/eller 15% 17% 13% 18% 17% 20% I nogen grad 48% 49% 60% 52% 42% 37% Slet ikke 8% 12% 10% 10% 17% 13% Ved ikke 0% 0% 1% 1% 1% 0% Top 2 - I høj grad/meget høj grad 29% 23% 16% 18% 23% 29% Bund 2 - I nogen grad/slet ikke 56% 60% 70% 63% 59% 50% I områderne omkring Assens og Aarup i forhold til områderne omkring Harby og Tommerup er der væsentlig flere aktive borgere, der har en opfattelse af, at de selv i meget høj eller høj grad er aktive medborgere. I Assens- og Aarup-områderne mener 29% at de i meget høj eller høj grad er aktive medborgere, mens det kun er hhv. 16% i Haarby-området og 18% i Tommerup-området. 12

13 3. Bevæggrunde for aktivt medborgerskab Dette afsnit giver svar på, hvad der driver Assens Kommunes borgere til at være aktive medborgere. Borgerne er blevet bedt om ar svare åbent på, hvorfor de er aktive, hvorefter intervieweren har placeret borgernes svar i prædefinerede kategorier. Figur 6 viser borgernes svar på, hvorfor de er aktive. Det har været muligt at angive mere end ét svar. Figur 6: Årsager til at borgerne i Assens Kommune er aktive Jeg vil gerne hjælpe andre For det sociale samvær For samfundets skyld For at gøre en forskel Det giver indhold i hverdagen Det giver et godt netværk Det har jeg altid gjort (tradition) For at folk en dag også vil hjælpe mig Ellers ville opgaven ikke blive løst Fordi jeg blev opfordret til det For at få tiden til at gå Det ser godt ud på mit CV Andet Ved ikke 28% 23% 16% 16% 15% 13% 8% 5% 5% 3% 0% 15% 1% Base: n=652 67% Spørgsmål: Du nævnte før, at du var aktiv indenfor et/flere områder. Hvorfor er du en aktiv borger? Den hyppigste forklaring på, hvorfor man er aktiv indenfor en eller flere områder, er, at man gerne vil hjælpe andre. To ud af tre, 67%, nævner denne forklaring på, at de er aktive. Den anden og tredje hyppigste forklaring er for det sociale samvær (28%) og for samfundets skyld (23%). Kategorien Andet indeholder svar fra 15% af borgerne. Dem, der svarer andet, kommer primært med uddybninger af de ovenstående kategorier; man gør det for børnenes skyld, for at holde liv i lokalområdet, fordi det gør man bare, og fordi man har interesse for det. 13

14 Eksempler på kommentarer i kategorien andet : På grund af min søn da han g til sport, og derfor har brug for, at der bliver hjulpet til (Mand, 30-39, aktiv i foreningslivet) Da jeg var yngre, blev jeg selv hjulpet til gymnastik (Dreng, 15-18, giver en hånd til medborgere, aktiv i lokalsamfundet og aktiv i foreningslivet) For at støtte den lokale Brugs (Mand, 50-59, aktiv i bestyrelsesarbejde) Det er jo bare noget man gør. Jeg vil jo også gerne have hjælp fra mine naboer, hvis jeg f brug for det (Kvinde, 19-29, giver en hånd til medborgere) I tabellen nedenfor er borgernes bevæggrunde samlet i 4 overordnede kategorier; om man er aktiv for sin egen skyld, for andres skyld, både og eller andet. Tabel 8: Årsager til at borgerne i Assens Kommune er aktive, fordelt på alder og køn Mand Kvinde For min egen skyld 10% 7% 3% 8% 7% 12% 7% 9% For andres skyld 48% 59% 52% 48% 48% 41% 49% 48% Både for min egen og andres skyld 32% 27% 36% 36% 35% 37% 32% 37% Har kun svaret tradition eller "andet" 10% 7% 9% 8% 9% 10% 12% 5% For min egen skyld: Har svaret For det sociale samvær, Det giver indhold i hverdagen, Det giver et godt netværk, For at folk en dag også vil hjælpe mig, For at få tiden til at gå eller Det ser godt ud på mit CV. For andres skyld: Jeg vil gerne hjælpe andre, For samfundets skyld, For at gøre en forskel, Ellers ville opgaven ikke blive løst eller Fordi jeg blev opfordret til det. Både for min egen og andres skyld: Har givet begrundelser fra begge kategorier. Alder Køn Der er ikke væsentlige forskelle i mænd og kvinders bevæggrunde for at være aktive medborgere, n der ses samlet på, om man er aktiv medborger for egen eller andres skyld. Derimod viser undersøgelsen, at væsentligt flere i alderen er aktive for deres egen skyld end i aldersgruppen Omvendt er færre af de ige kun aktive for andres skyld end i aldersgruppen

15 Figuren nedenfor viser, hvordan borgerne er kommet i gang med at være aktive. Figur 7: Sådan er borgerne kommet i gang med at være aktive Har jeg altid været Blev opfordret til det / spurgt om jeg ville hjælpe 33% 31% Det er bare noget man gør, det er normen (ubevidst beslutning) Det gav sig selv (den naturlige vej fra én type hjælp til en anden) Jeg blev opmærksom på, der var behov for hjælp Jeg kendte en, der var aktiv 22% 19% 15% 9% Så et opslag om at der manglede hjælp 3% Andet 12% Ved ikke 6% Base: n=652 Spørgsmål: Hvordan startede du med at være en aktiv borger? Som det fremg af ovenstående tabel, svarer hver tredje, 33%, at de altid har været aktive. I tråd dermed forklarer 22%, at det at være aktiv medborger bare er noget man gør, og 19% svarer, at det gav sig selv. Opfordring er en anden væsentlig sag til at blive aktiv. Således forklarer 31%, at de kom i gang med at være aktive, fordi de blev opfordret til det. 15% blev aktive, fordi de blev opmærksomme på, at der var behov for hjælp. Tabel 9 viser borgernes forklaringer på, hvordan de kom i gang med at være aktive, fordelt på alder og køn. Tabel 9: Sådan er borgerne kommet i gang med at være aktiv, fordelt på alder og køn Mand Kvinde Har jeg altid været 26% 42% 22% 27% 39% 38% 33% 32% Blev opfordret til det / spurgt om jeg ville hjælpe 45% 22% 33% 32% 35% 25% 31% 31% Det er bare noget man gør, det er normen (ubevidst beslutning) 13% 32% 23% 21% 20% 20% 25% 18% Det gav sig selv (den naturlige vej fra én type hjælp til en anden) 11% 14% 25% 20% 18% 22% 18% 21% Jeg blev opmærksom på der var behov for hjælp 8% 11% 13% 20% 17% 12% 14% 15% Jeg kendte en der var aktiv 18% 11% 4% 13% 7% 6% 10% 9% Så et opslag om at der manglede hjælp 3% 3% 9% 4% 2% 0% 3% 3% Andet 7% 4% 14% 13% 8% 17% 10% 14% Ved ikke 9% 8% 1% 6% 7% 4% 8% 3% Alder Køn 15

16 Tabellen ovenfor viser, at de helt unge i aldersgruppen primært bliver aktive, fordi de bliver opfordret til det, og fordi de kendte en, der var aktiv. Blandt de lidt ældre unge aktive, i aldersgruppen 19-29, oplever de unge, at de altid har været aktive, og at det at være aktiv bare er noget, man gør. For de midterste aldersgrupper, og 40-49, er sagerne til, at man kom i gang med at være aktiv, en blanding af at man er blevet opfordret, at man altid har været aktiv og bare gør det, og at man blev opmærksom på et behov. I aldersgrupperne og svarer en høj andel, at de altid har været aktive. I aldersgruppen er relativt mange også blevet aktive, fordi de er blevet opfordret til det. Der er ikke forskel på mænd og kvinders forklaringer på, hvorfor de er blevet aktive. Figur 8 nedenfor viser borgernes forklaringer på, hvorfor de ikke er (endnu) mere aktive medborgere. Spørgsmålet er blevet stillet til både de borgere, der allerede er aktive medborgere indenfor mindst et område og dem, der ikke er aktive. Borgerne er blevet bedt om at svare åbent på, hvorfor de ikke er (mere) aktive. Intervieweren har placeret borgernes svar i prædefinerede kategorier. Figur 8: Årsager til at borgerne i Assens Kommune ikke er (endnu) mere aktive Jeg har ikke tid Jeg synes, jeg er aktiv nok Jeg har ikke lyst Jeg har ikke evnerne Jeg ved ikke, hvor der er behov for hjælp Jeg ved ikke, hvordan jeg bliver mere aktiv (hvor skal jeg henvende mig?) Jeg vil ikke have større ansvar For besværligt pga. bureaukrati (administrativt arbejde) Pga. love/regler (forsikringsspørgsmål, arbejdsmarkedsregler) Det er kommunens opgave ikke min Det er for dyrt for mig (fx kørsel, fotokopier, kaffe) Min hjælp bliver ikke værdsat Andet Ved ikke 2% 2% 9% 6% 7% 1% 3% 1% 1% 1% 0% 1% 1% 0% 1% 0% 1% 0% 0% 6% 8% 5% 7% 17% 20% 25% 58% Er aktiv indenfor mindst ét område i dag (n=652) Er ikke aktiv i dag (n=109) Spørgsmål til aktive: Hvordan kan det være, at du ikke er en endnu mere aktiv borger? Spørgsmål til ikke aktive: Hvordan kan det være, at du ikke er en aktiv borger? 72% 16

17 Den primære forklaring på, at man ikke er aktiv eller mere aktiv, er, at man ikke har tid. Denne forklaring gives af både dem, der allerede er aktive (72%), og dem der ikke er aktive i dag (58%). Manglende lyst er også en hyppig sag blandt dem, der ikke er aktive. Kun meget få borgere nævner uopfordret, at grunden til, at de ikke er (mere) aktive, er bundet i, at det er for besværligt (bureaukratisk), at det er på grund af love og regler, at det er for dyrt, eller at de ikke føler, at deres indsats bliver værdsat. Hver fjerde af de ikke aktive nævner andre sager end de ikke prædefinerede kategorier. Disse svar handler især om, at man prioriterer anderledes (prioriterer arbejde eller familie), at man har været aktiv tidligere men er stoppet pga., at børnene er blevet voksne, alder eller sygdom. 17

18 4. Holdninger til aktivt medborgerskab Assens Kommunes borgeres holdning til aktivt medborgerskab er afdækket ved at læse otte udsagn om aktivt medborgerskab højt for borgerne. Borgerne er blevet bedt om at erklære deres enighed eller uenighed i udsagnene på en 5-punkt skala. Resultatet fremg af Figur 9. Figur 9: Assens Kommunes borgeres holdning til aktivt medborgerskab Alle har et ansvar for at hjælpe hinanden så godt man kan 50% 37% 9% 2% 1% Det giver stor værdi i lokalsamfundet, at alle hjælper til 51% 33% 12% 2% Jeg bliver glad og stolt, n jeg yder en indsats for fællesskabet 37% 36% 19% 5% 1% Opgaverne bliver løst bedre, hvis borgerne selv hjælper til 22% 39% 27% 7% 2% Det handler kun om, at kommunen skal spare penge 10% 11% 29% 26% 21% Kommunen prøver at skubbe ansvaret over på andre 7% 12% 28% 31% 17% Hvis jeg er for aktiv, tager jeg bare rigtige job fra andre 6% 8% 20% 33% 31% Opgaverne bliver ikke løst ligeså godt, hvis det er frivillige, der løser dem 3% 9% 24% 31% 30% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ved ikke Spørgsmål: Nu kommer der nogle udsagn, som andre har nævnt om det at være en aktiv borger. For hvert udsagn vil jeg bede dig svare på, hvor enig eller uenig du er i hvert udsagn. Du skal svare på en skala fra Meget enig til Meget uenig Figuren viser, at der er meget stor opbakning blandt borgerne i Assens Kommune til udsagnet om, at alle har et ansvar for at hjælpe hinanden, så godt man kan. 87% af borgerne er meget enige eller enige i dette udsagn. Næsten lige så stor opbakning har udsagnet, ar det giver stor værdi i lokalsamfundet, at alle hjælper til. 84% er helt enige eller enige i dette. Tre ud af fire borgere i Assens kommune, 73%, erklærer sig helt enig eller enig i udsagnet Jeg bliver glad og stolt, n jeg yder en indsats for fællesskabet, mens 61% er helt enige eller enige i, at opgaverne bliver løst bedre, hvis borgerne selv hjælper til. 9% er uenige eller meget uenige i udsagnet. 18

19 Hver femte borger, 21%, er helt enig eller enig i, at det at være aktiv borger kun handler om, at kommunen skal spare penge, 19% er helt enig eller enig i, at kommunen prøver at skubbe ansvar over på andre. I den modsatte ende af skalaen er hhv. 47% og 48% helt uenig eller uenig i disse udsagn. 14% er helt enige eller enige i, at de kan tage rigtige job fra andre, hvis de er for aktive. 12% er helt enige eller enige i, at opgaverne ikke bliver løst lige så godt, hvis det er frivillige, der løser dem. I Tabel 10 er andelen af borgere, der erklærer sig helt enige eller enige i de enkelte udsagn vist som en samlet top 2 for hvert udsagn. Tabel 10: Assens Kommunes borgeres holdning til aktivt medborgerskab, fordelt på alder og køn TOP 2: Andel, der har svaret helt enig eller enig Alder Køn Mand Kvinde Alle har et ansvar for at hjælpe hinanden, så godt man kan 90% 87% 92% 87% 87% 87% 86% 90% Det giver stor værdi i lokalsamfundet, at alle hjælper til 84% 85% 87% 85% 80% 83% 83% 85% Jeg bliver glad og stolt, n jeg yder en indsats for fællesskabet 86% 77% 79% 73% 68% 66% 72% 74% Opgaverne bliver løst bedre, hvis borgerne selv hjælper til 64% 60% 64% 58% 57% 67% 60% 63% Det handler kun om, at kommunen skal spare penge 20% 22% 18% 19% 20% 25% 21% 21% Kommunen prøver at skubbe ansvaret over på andre 10% 18% 18% 18% 21% 26% 22% 18% Hvis jeg er for aktiv tager, jeg bare rigtige job fra andre 11% 16% 13% 11% 16% 13% 15% 13% Opgaverne bliver ikke løst ligeså godt, hvis det er frivillige, der løser dem 11% 14% 10% 9% 13% 17% 15% 11% Top 2 resultaterne, dvs. andelen der er helt enige eller enige i de otte udsagn i ovenstående tabel, viser, at holdningen til aktivt medborgerskab er relativt ens på tværs af alle aldersgrupper. Der er væsentligt flere af de helt unge, i aldersgruppen 15-18, der bliver glade og stolte, n de yder en indsats for fællesskabet, end i aldersgrupperne fra 40 og opefter. Omvendt er der væsentligt flere i aldersgrupperne fra 50 og opefter end blandt de unge i aldersgruppen 15-18, der mener, at kommunen prøver at skubbe ansvaret over på andre. Der er ikke væsentlige forskelle i mænds og kvinders holdninger til aktivt medborgerskab, målt på de otte definerede udsagn. 19

20 5. Fremtiden Hvordan kan kommunen fremme det aktive medborgerskab Dette afsnit beskriver Assens Kommunes borgeres bud på, hvordan kommunen kan fremme det aktive medborgerskab i kommunen. Borgerne har besvaret tre spørgsmål om emnet. Indledningsvist er borgerne blevet bedt om åbent at give gode råd til kommunen om, hvordan man f flere til at være aktive medborgere. Dernæst er borgerne blevet bedt om at besvare, hvad der kan motivere dem selv til at være mere aktive. Dette er sket ved, at borgerne har fået læst nogle muligheder højt, som de er blevet bedt om at be- eller afkræfte. Som det sidste spørgsmål er borgerne blevet spurgt, om de har forslag eller ideer til frivillige aktiviteter i Assens Kommune Borgernes råd til hvordan flere bliver aktive I Tabel 11 er borgernes råd til Assens Kommune om, hvordan man f flere til at være aktive, samlet i kategorier. Knap fire ud af 10 borgere har benyttet muligheden for at komme med et godt råd til kommunen om, hvordan man f flere til at være aktive. 62% har svaret, at de ikke på stående fod kan komme med et godt råd. Tabellen viser således svar fra de 38% af borgerne, der er kommet med gode råd. Tabel 11: Borgernes gode råd til Assens Kommune om, hvordan man f flere til at være aktive Borgernes gode råd Andel Kommunen skal selv være aktiv / synlig 17% Kommunen skal synliggøre mulighederne for at være aktiv 17% Kommunen skal reklamere (annoncer, brochurer, artikler i lokalaviser m.v.) 14% Kommunen skal fortælle, at de gerne vil have flere frivillige 13% Kommunen skal lytte til borgernes ønsker og ideer 12% Kommunen skal informere om, hvor der er behov for hjælp 8% Kommunen skal selv lave flere aktiviteter 7% Kommunen skal stille lokaler / faciliteter til rådighed 6% Kommunen skal støtte økonomisk 6% Kommunen skal hylde det gode eksempel 5% Kommunen skal bakke op om initiativer 4% Kommunen skal indkalde til borgermøde og informere her 3% Andet 16% Spørgsmål: Assens Kommune vil gerne have, at flere borgere er aktive i lokalsamfundet. Har du et godt råd til dem om, hvordan man f flere til at være aktive? n=286 Som det fremg af Tabel 11, kredser borgernes ønsker sig omkring, at kommunen skal være synlig og selv tage initiativer, at kommunen skal informere om mulighederne og ønsket om at få flere frivillige, og at kommunen skal bakke op, støtte (med faciliteter og økonomi) og hylde det gode eksempel. Da den enkelte svarkategori kun er nævnt af relativt få borgere, vises fordelinger på køn og alder ikke. 20

21 5.2. Hvad kan motivere borgerne til at blive mere aktive? Af nedenstående figur fremg det, hvad der kan få borgerne i Assens Kommune til at være mere aktive. Figur 10: Hvad kan motivere borgerne til at være mere aktive At personlige relationer i form af pørende, venner og lignende opfordrer mig Jeg gør det uden yderligere opfordringer, n det giver mening for mig 62% 61% At jeg bliver opfordret via foreninger At jeg bliver opmærksom på, at der er brug for min indsats på plakater, Facebook eller andre sociale medier At jeg f en personlig henvendelse fra kommunen 30% 42% 37% At jeg bliver opfordret via min arbejdsplads At kommunen indrykker annoncer i lokalaviser, hvor de opfordrer 28% 26% Jeg ville gerne, men har ikke mulighed i min nuværende livssituation Andet 8% 11% Ved ikke Jeg er slet ikke interesseret 6% 2% Base: n=761 Spørgsmål: Hvad kan gøre dig interesseret i at være en (mere) aktiv medborger? De to vigtigste motivationsfaktorer, der kan få borgerne i Assens Kommune til at være (endnu) mere aktive, er, at personlige relationer opfordrer en til at blive aktiv indenfor et område. 62% svarer, at dette kan gøre dem interesseret i at være en (mere) aktiv medborger. Lige så mange (61%) svarer, at de vil blive (mere) aktive uden yderligere opfordringer, n det giver mening for dem. At blive opfordret via foreninger (42%) eller ved personlig henvendelse fra kommunen (30%) eller via arbejdsplads (28%) er også væsentlige drivere for at blive mere aktiv. 37% mener, at opslag på plakater, Facebook eller andre sociale medier kan gøre dem mere interesserede, mens 26% mener, at kommunalt indrykkede annoncer i lokalaviser, hvor de opfordrer til, at man bliver aktiv, vil have effekt. 21

22 Tabel 12 nedenfor viser forskelle i den enkelte motivationsfaktors styrke, fordelt på alder og køn. Tabel 12: Hvad kan motivere borgerne til at være mere aktive, fordelt på alder og køn At personlige relationer i form af pørende, venner og lignende opfordrer mig Alder Køn Mand Kvinde 69% 64% 64% 67% 56% 56% 65% 59% Jeg gør det uden yderligere opfordringer, n det giver mening for mig 65% 58% 69% 68% 58% 54% 62% 60% At jeg bliver opfordret via foreninger 41% 37% 49% 44% 42% 37% 48% 35% At jeg bliver opmærksom på, at der er brug for min indsats på plakater, 59% 50% 48% 38% 28% 24% 34% 41% Facebook eller andre sociale medier At jeg f en personlig henvendelse fra kommunen 31% 30% 35% 30% 23% 33% 32% 28% At jeg bliver opfordret via min arbejdsplads 36% 34% 35% 31% 29% 16% 28% 29% At kommunen indrykker annoncer i lokalaviser, hvor de opfordrer 26% 33% 27% 27% 25% 22% 21% 31% Jeg ville gerne, men har ikke mulighed i min nuværende livssituation 4% 5% 6% 9% 9% 9% 7% 9% Andet 10% 11% 10% 10% 12% 10% 9% 12% Ved ikke 4% 7% 7% 2% 6% 9% 7% 5% Jeg er slet ikke interesseret 0% 2% 1% 0% 4% 3% 3% 1% På tværs af alle aldersgrupper og begge køn er det to dominerende faktorer, der kan motivere til, at borgerne bliver (mere) aktive: Opfordring fra en personlig relation, og at man vil gøre det uden yderligere opfordringer, n det giver mening for en. Opfordring fra personlig relation har væsentlig større effekt på aldersgruppen end på aldersgrupperne 50 og derover. At man vil gøre det uden yderligere opfordringer, n det giver mening for en, nævnes af væsentlig flere i aldersgruppen end i aldersgrupperne 50 og derover. Opfordring fra forening nævnes af væsentligt flere i aldersgruppen end i aldersgrupperne og At jeg bliver opmærksom på, at der er brug for min indsats på plakater, Facebook eller andre sociale medier nævnes af væsentligt flere i aldersgrupperne op til 39 end i aldersgrupperne derover. Væsentligt flere mænd end kvinder bliver påvirket af opfordring via foreninger. Omvendt bliver væsentligt flere kvinder påvirket af, at man bliver opmærksom på, at der er brug for ens indsats, og af at kommunen indrykker annoncer i lokalaviser, hvor de opfordrer. 22

23 5.3. Borgernes forslag til frivillige aktiviteter i kommunen Sidst i interviewet, som sidste spørgsmål, blev borgerne spurgt, om de havde forslag eller ideer til frivillige aktiviteter i Assens Kommune. Hver femte borger benyttede sig af denne mulighed for at komme med forslag eller ideer. Nedenfor gives en kort opsummering af borgernes forslag. Ideerne kredser især om det at hjælpe specifikke borgergrupper: Frivillig hjælp til ældre medborgere: Besøgsvenner, Spisevenner, Hjælp på plejehjem, Praktisk hjælp i hjemmet, Kørsel for ældre der ikke længere har bil Frivillig hjælp til børnefamilier: Aflastning til travle børnefamilier, Koordineret børnepasning på institutionernes lukkedage, lektiehjælp Frivillige til psykisk syge og svage borgere: Besøgsvenner, Støtte Frivillige til flygtninge: Hjælp til integration Andre og langt færre nævner hjælp til grønne områder: Frivillig hjælp til legepladser: Bygning, vedligeholdelse og opsyn med børn Frivillig pasning af arealer: Grønne områder, Indsamling af skrald Ud over de områder, der nævnes af flere, er der også ideer, som kun en eller enkelte borgere nævner. Blandt disse forslag er: Oprettelse af lokale kulturhuse og borgerforeninger Oprettelse af frivillighedsforening, hvor frivillige kan mødes og udveksle erfaringer Udarbejdelse af frivillighedskatalog Oprette korps af frivillige turistguides 5.4. Tre primære typer aktive medborgere Sammenfattende viser undersøgelsen, at der er stor variation i det aktive medborgerskab i Assens Kommune. Der er således stor variation i hvilke områder, man er aktiv indenfor, hvor mange områder man er aktive indenfor, og hvor mange timer man bruger pr. uge på at være aktiv medborger. Dog tegner der sig et billede af 3 primære typer aktive medborgere, som er illustreret i Figur

24 Figur 11: Primære typer aktive medborgere Den unge aktive Den aktive forælder Den aktive senior Den unge aktive er typisk og aktiv inden for ét eller få områder, typisk i foreningslivet eller i velgørende organisationer. Sammenlignet med de "rigtigt voksne" bruger den aktive unge relativt mange timer på at være aktiv, men direkte adspurgt ser den unge aktive ikke sig selv som en aktiv medborger. Den aktive forælder er typisk men kan også være Han eller hun er aktiv inden for mange af de områder, der er defineret som aktivt medborgerskab; aktiv i lokalsamfund, foreningsliv, bestyrelsesarbejde i egne eller pørendes institutioner og aktiv i kommunale institutioner f.eks. ved arbejdslørdage. Sammenlignet med den unge aktive og den aktive senior, bruger den aktive forælder mindre tid pr. uge på det aktive medborgerskab men ser i høj grad sig selv som en aktiv medborger. Den aktive senior er typisk Han eller hun er især aktiv i lokalsamfundet, i foreningslivet og i andre ordninger eller på andre måder. Sammenlignet med både den aktive unge og den aktive forælder bruger den aktive senior mange timer på at være aktiv medborger. Og den aktive senior er selv klar over det. Han eller hun ser i høj grad sig selv som en aktiv medborger. Den aktive unge er typisk blevet aktiv, fordi han eller hun er blevet opfordret til det, og/eller kendte en, der var aktiv. Den aktive unge mener, som de fleste andre i kommunen, at alle har et ansvar for at hjælpe hinanden, så godt man kan, men bliver oftere end andre aldersgrupper glad og stolt, n han eller hun yder en indsats for fællesskabet. Den aktive forælder er enten blevet aktiv fordi man er blevet opfordret, fordi man altid har været aktiv og bare gør det, eller fordi man blev opmærksom på et behov. Den aktive senior har altid været aktiv. Måske er man også blevet opfordret til at være det. Den aktive senior mener, som de fleste andre i kommunen, at alle har et ansvar for at hjælpe hinanden, så godt man kan, men mener samtidig oftere, at kommunen prøver at skubbe ansvaret over på andre. Den aktive unge kan motiveres til at være endnu mere aktiv ved at personlige relationer opfordrer til det eller at man bliver opfordret via foreninger. Sammenlignet med de ældre medborgere, kan den unge aktive væsentligt oftere motiveres af, at blive gjort opmærksom på, at der er brug for den unges indsats på plakater, Facebook eller andre sociale medier. Typisk vil man den aktive forælder være aktiv uden yderligere opfordring er, n det giver mening for ham eller hende. Den aktive forælder kan også motiveres til at være endnu mere aktiv ved at personlige relationer opfordrer til det eller at man bliver opfordret via foreninger. Opfordring via plakater, Facebook eller andre sociale medier har også effekt. Den aktive senior kan motiveres til at være endnu mere aktiv ved at personlige relationer opfordrer til det eller at man bliver opfordret via foreninger men vil også gøre det uden yderligere opfordringer, n det giver mening. Personlig henvendelse fra kommunen har større effekt end opslag på plakater, Facebook eller andre sociale medier. 24

25 6. Om metode og gennemførelse Undersøgelsen er gennemført i to faser, en forundersøgelse (desk research) samt en kvantitativ undersøgelse, der blev indledt med en spørgeskemaworkshop Forundersøgelse Assens Kommune er naturligvis ikke den eneste danske kommune, der tænker i aktivt medborgerskab. Vi har derfor gennem en desk reseach anvendt andre kommuners erfaringer på området. Det har vi gjort ved at finde tilgængeligt materiale, der kunne give god baggrundsviden og inspirere til, hvilke spørgsmål der skulle stilles Spørgeskema og spørgeskemaworkshop Spørgeskemaudarbejdelsen har fulgt nedenstående proces: Desk research Spørgeskemaworkshop Udarbejdelse af spørgeskema Pilottest og evt. justering Færdigt spørgeskema Arbejdet med spørgeskemaet startede med, at Wilke gennemførte desk research for at afdække vigtige tematikker på området. Derefter gennemførtes en spørgeskemaworkshop med relevante personer fra Assens Kommune og Wilke. På workshoppen blev der brainstormet på relevante temaer og spørgsmål. Herefter udviklede Wilke spørgeskemaet til brug for den kvantitative undersøgelse. Udarbejdelsen fandt sted i dialog med Assens Kommune. Efter udarbejdelsen af spørgeskemaet blev der gennemført 10 pilotinterviews via telefon. Intervieweren spurgte grundigt ind til, om der var uklarheder ved hvert enkelt spørgsmål. På baggrund af pilotinterviewene blev der foretaget enkelte justeringer af spørgeskemaet, inden selv dataindsamlingen blev påbegyndt Kvantitativ undersøgelse Der er i alt gennemført 761 interviews med borgere i Assens Kommune. Interviewene er gennemført telefonisk, med en varighed af gennemsnitligt 9,5 minutter. Alle interviews er indsamlet i perioden 25.maj 16. juni Der er gennemført interviews med borgere i alderen Stikprøven har været disproportional udtrukket for at sikre tiltrækkeligt med besvarelser for de yngste borgere. 25

26 Der er således gennemført interviews med: Alder Antal interview Ved den efterfølgende databehandling er de opnåede besvarelser vejet på køn og alder. Basis for denne vejning har været Danmarks Statistiks fordelinger for borgerne i Assens Kommune. I dele af rapporten henvises til seks geografiske hovedområder i Assens Kommune. Inddelingen er foretaget med udgangspunkt i sognene i kommunen. Hovedområde Assens Glamsbjerg Haarby Tommerup Vissenbjerg Aarup Sogne Assens, Bågø, Kærum, Gamtofte, Søby, Turup, Barløse, Sandager, Holevad, Sønderby, Helnæs Ørsted, Søllested, Vedtofte, Køng, Flemløse Jordløse, Hby, Dreslette Verninge, Tommerup, Brylle, Broholm Vissenbjerg Kerte, Skydebjerg, Orte, Rørup, Årup, Padesø Antallet af gennemførte interviews i det enkelte hovedområde svarer til den andel borgerne i området udgør af Assens Kommunes totalpopulation, med en afvigelse på maks. 2,6 % -point Svarprocent Svarprocenten i undersøgelsen er 64%, hvilket er rigtig flot for denne type undersøgelse. Det giver en høj sikkerhed for undersøgelsens resultater. Svarprocenten i undersøgelsen er udregnet ud fra, hvor mange gennemførte interviews der er i forhold til, hvor mange borgere der samlet set har været kontakt til i målgruppen. Det vil sige, at personer, der ikke er opnået kontakt til (fx pga. forkert nr.), og personer der er frascreenet (fx fordi de er flyttet fra Assens Kommune), ikke er medregnet. Svarprocenten ser således ud: Antal Procent Gennemført % Nægter % Total % 26

Innovations- og Medborgerskabsudvalget. 1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 15/2364 Resultater af borgerundersøgelse...2

Innovations- og Medborgerskabsudvalget. 1. Godkendelse af dagsorden...1. 2. 15/2364 Resultater af borgerundersøgelse...2 Referat Innovations- og Medborgerskabsudvalget Tid Mandag den 10. august 2015 - kl. 15:30 Sted Mødelokale 4 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 15/2364 Resultater af

Læs mere

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Januar Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob

Januar Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob Januar 18 Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. TVÆRGÅENDE KONKLUSIONER...

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der

Læs mere

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018 Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der

Læs mere

Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.

Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Evaluering af arrangementet Åbne Seniormøder 2018

Evaluering af arrangementet Åbne Seniormøder 2018 BBBBBBBBhghghgfhghgfhghg Evaluering af arrangementet Viden & Strategi 2018 1 Indledning og formål Ringkøbing-Skjern Kommune har for femte år i træk afholdt åbent seniormøde for alle borgere som er 65 år

Læs mere

Frivilligundersøgelsen i Sundhed og Omsorg 2018

Frivilligundersøgelsen i Sundhed og Omsorg 2018 Frivilligundersøgelsen i Sundhed og Omsorg 2018 Side 1 af 12 Om undersøgelsen Frivilligundersøgelsen 2018 i Sundhed og Omsorg er foretaget blandt de mange frivillige på lokalcentrene, i plejehjemmene,

Læs mere

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016 INDHOLD 1. OPSUMMERING 2. HVEM CYKLER I VINTERHALVÅRET? 3. CYKLISTER DER STOPPER MED AT CYKLE OM VINTEREN 4. CYKLISTER DER CYKLER MINDRE OM VINTEREN

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8

Selvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8 Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017 SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Indenrigs- & Socialministeriet og KL September 2009 RESULTATER Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig/plejehjem INDHOLDSFORTEGNELSE Kort om Capacent Research... 3 1 Indledning...

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

BALANCE OG LIGESTILLING. RAPPORT Februar 2019

BALANCE OG LIGESTILLING. RAPPORT Februar 2019 BALANCE OG LIGESTILLING RAPPORT Februar 2019 BAGGRUND OG FORMÅL FORMÅL Epinion har i samarbejde med FH foretaget en bred undersøgelse af familie-arbejdslivs balancen og ligestilling blandt lønmodtagere

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Danskernes brug

Læs mere

December i ungdomsboliger

December i ungdomsboliger December 2013 i ungdomsboliger Himmerland Boligforening har undersøgt benyttelsen af fællesarealerne i udvalgte ungdomsboliger. Undersøgelsen er lavet, da der de senere har været ekstra fokus på at udvikle

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar FOA - analysesektionen 29. november 2006 Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar Regeringen afholder den 30. november sit første temamøde om kvalitetsreformen. FOA

Læs mere

Sygefravær og sygenærvær

Sygefravær og sygenærvær 3. september 2018 Sygefravær og sygenærvær 80 procent af FOAs medlemmer er inden for det seneste år taget på arbejde, selvom de var syge. Den primære grund er hensynet til kollegerne. I forlængelse af

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport

Læserundersøgelse af En venlig hilsen. Odense Kommunes blad til borgere over 65 år. December Rapport Læserundersøgelse af En venlig hilsen Odense Kommunes blad til borgere over 65 år December 2010 Rapport Rapporten er udarbejdet af Christian Krogsgaard Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formålet med

Læs mere

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet.

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet. Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet. 1 Baggrund: I forbindelse med frivillighedsundersøgelsen 2012 blev

Læs mere

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima. 26. september 2018 Indeklima Flere end hvert tredje FOA-medlem synes, at indeklimaet på deres arbejdsplads er dårligt eller meget dårligt. Af dem har 83 procent i meget høj, høj eller nogen grad oplevet

Læs mere

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018

Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018 INDLEDNING RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 18 En måling af trygheden og tilliden til politiet i: Hele Grønland Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Marts

Læs mere

Skemaforklaring - Renseanlægsskema

Skemaforklaring - Renseanlægsskema Skemaforklaring - Renseanlægsskema Nr. 1 2 3 4 5 Overskrift Renseanlægsnummer Renseanlægsnavn Plan Renseanlægstype Ejer Forklaring Renseanlæggets nummer. Angiver renseanlæggets navn, som også fremgår af

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Formål med undersøgelsen

Formål med undersøgelsen Formål med undersøgelsen I august-september 2015 gennemførte Center for Byudvikling (Økonomiforvaltningen) i samarbejde med Københavns Borgerpanel en spørgeskemaundersøgelse blandt københavnerne om deres

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore

Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore virksomheder Den demografiske udvikling i Danmark forventes at betyde, at der frem mod 2040 vil være ca. 350.000 færre i den erhvervsaktive alder end

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

Faglig kritik og sparring

Faglig kritik og sparring 15. august 2019 Faglig kritik og sparring Næsten hvert tredje medlem får aldrig faglig kritik for deres arbejde af deres leder, og 40 procent af medlemmerne får sjældent den nødvendige ros og anerkendelse

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Juli 2018 Undersøgelsesmåned: Juni 2018 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse... 2 Formål

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING

BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING NOTAT 1. NOVEMBER 2013 DIF UDVIKLING, TEAM ANALYSE BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING Fra: Kasper Lund Kirkegaard og Michael Fester, Team Analyse I forbindelse med DIF s vedtagelse af et regelsæt gældende

Læs mere

NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner

NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) Juni 2018 NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Dansk Sygeplejeråd har spurgt ledende sygeplejersker om blandt andet forhold som ledelsesspænd, hvilket dette

Læs mere

Evaluering af arrangementet 75 års fødselsdag

Evaluering af arrangementet 75 års fødselsdag Evaluering af arrangementet 75 års fødselsdag Indledning og formål Ringkøbing-Skjern Kommune fejrede for andet år i træk fødselsdag for alle borgere over 75 år. Arrangementet fandt sted fire steder i kommunen

Læs mere

Stress og tabu. 5. november 2018

Stress og tabu. 5. november 2018 5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.

Læs mere

Erfaring med selvmordstruede borgere

Erfaring med selvmordstruede borgere 20. maj 2019 Erfaring med selvmordstruede borgere Hvert tredje FOA-medlem har oplevet, at der er en eller flere borgere på deres arbejdsplads, der har begået selvmord. Det viser en undersøgelse, som FOA

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION BRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Visitation 1 Brugerundersøgelse 2016 Visitation Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

Måling: De unge tror mest på velfærden

Måling: De unge tror mest på velfærden 1 Måling: De unge tror mest på velfærden En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Målingen viser en noget lunken

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune

Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Interview om de grønne områder i Frederiksberg Kommune Udgivelsesmåned: Oktober 2017 Undersøgelsesmåned: September 2017 Rostra Research A/S Side 1 Indhold Indholdsfortegnelse Side Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019 INDHOLD 3 BAGGRUND OG FORMÅL 4 HOVEDKONKLUSIONER 5-7 RESPONDENTERNES BAGGRUND 8-12 AARHUS EN GOD BY FOR ALLE 13-15 TRIVSEL OG ENSOMHED 16-19

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017

Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 Bilag 1 - Referat af alle brugerundersøgelser i 2016 Dette

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Frederikssund Kommune

Frederikssund Kommune 2015 Frederikssund Kommune RAPPORT OM KOMMUNIKATION OG KONTAKT BORGERUNDERSØGELSE 2015 PROMONITOR www.promonitor.net Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen... 4 Undersøgelsens sikkerhed... 5 Om indeks...

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Tal om det frivillige Danmark ANALYSE AF BEFOLKNINGENS FRIVILLIGE ENGAGEMENT

Tal om det frivillige Danmark ANALYSE AF BEFOLKNINGENS FRIVILLIGE ENGAGEMENT FRIVILLIGRAPPORTEN 216-218 Tal om det frivillige Danmark ANALYSE AF BEFOLKNINGENS FRIVILLIGE ENGAGEMENT En af tre undersøgelser af frivilligheden i Danmark Om undersøgelsen Befolkningens frivillige engagement

Læs mere