Sundhedspolitik. Skive Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10"

Transkript

1 Sundhedspolitik Skive Kommune

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning: Skive Kommune har følgende definition af sundhed: Sundhedstilstanden i Skive Kommune Sundhedsprofilen for Skive Kommune KRAM-relateret ressourceforbrug Skive Kommunes mål og visioner på sundhedsområdet Værdigrundlag Visioner Målsætninger Strategi Organisering af sundhedsindsatsen Sundhedsudvalg Forebyggelseschef Sundhedsgruppen Forebyggelses- og Rådgivningscenter (FRC) Konkrete indsatsområder i perioden 2007 til Bilag Sundhedsloven

3 1. Indledning: Skive Kommune arbejder for at fremme sundheden blandt kommunens borgere. Med formuleringen af en sammenhængende sundhedspolitik vil Skive Kommune understøtte og videreudvikle den eksisterende indsats, og sætte kursen for de nye sundhedsopgaver, som kommunen har fået i forbindelse med struktur- og sundhedsreformen. Skive Kommunes definition af sundhed tager sit afsæt i verdenssundhedsorganisationen WHO s beskrivelse af sundhed fra 1978 som en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener. 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, men også en positiv tilstand, der sætter mennesker i stand til at håndtere hverdagens belastninger og udfordringer på trods af eventuelle helbredsproblemer. Et sundt liv er en livsførelse, der fremmer, understøtter og bevarer den enkeltes evner, ressourcer og menneskelige overskud til at kunne mestre tilværelsen. Den samlede sundhedsindsats har således til formål at øge folkesundheden ved at fremme sund livsstil og sunde vaner, og tilvejebringe rammer, der gør det let for borgerne at træffe sunde valg. Gennem de sundhedsfremmende indsatser ønsker vi at styrke såvel den enkeltes som sociale gruppers ressourcer og evne til at handle. Med forebyggelsesindsatsen ønsker vi at forebygge de hyppigste årsager til sygdom, det vil sige forkert Kost, Rygning, Alkohol og manglende Motion. Disse årsager, KRAM-faktorerne, ligger til grund for 40 % af alle sygdomme og tidlige dødsfald i dagens Danmark. Med den sundhedsfremmende og forebyggende indsats ønsker Skive Kommune at være med til at ændre på den socialt betingede ulighed, der medfører, at livsstilssygdomme ikke rammer jævnt. Borgere med lang uddannelse og høj indkomst lever i gennemsnit 7 år længere end borgere med ingen/kort uddannelse og lav indkomst. Desuden er der også markant forskel på hvor godt de to grupper har det de sidste leveår. En dårlig folkesundhed medfører først og fremmest en forringet livskvalitet for et stort antal borgere. En dårlig folkesundhed har dog også økonomiske følger. Der er betydelige udgifter til behandling i sygehusvæsenet, hos praktiserende læger, til medicin mv. Borgerne har store afledte udgifter, i form af især tabt arbejdsfortjeneste, medicinudgifter m.m. Virksomhederne har en mindre arbejdsstyrke til deres rådighed. Kommunerne har udgifter til bl.a. sygedagpenge og revalidering, genoptræning, hjemmepleje, hjælpemidler, aktivering og førtidspensioner, og mister desuden en del af skattegrundlaget. I en kommune som Skive er der estimeret sundhedsrelaterede kommunale udgifter på ca. 350 mio. kr. årligt, udregnet på baggrund af sammenlignelige talt fra andre kommuner. Befolkningens gennemsnitsalder stiger, stadig flere lever med kroniske eller langvarige sygdomme, hvilket formentlig skyldes behandlingsfremskridt inden for en lang række sygdomme. I takt hermed 3

4 vil sundhedsudgifterne lægge beslag på en stadig større del af samfundets ressourcer. Også derfor er det væsentligt at sætte ind med forebyggelse og sundhedsfremme, så denne udvikling kan imødegås. 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune Region Midtjylland og Center for Folkesundhed har i 2006 udarbejdet en sundhedsprofil for de kommuner, der indgår i Regionen. Undersøgelsen blev kaldt Hvordan har du det?. Skive Kommune indgik i undersøgelsen med ca repræsentativt udvalgte danske statsborgere i alderen 25 til 79 år. Undersøgelsen beskriver borgernes helbred (herunder det selvoplevede helbred), forekomsten af kroniske sygdomme, samt borgernes livsstil og vaner med betydning for sundhed. Opgørelsen er fordelt efter demografiske og sociale forhold, såsom køn, alder, uddannelsesniveau, job, boligtype, samlivssituation, samt om der er børn i hjemmet. 2.1 Sundhedsprofilen for Skive Kommune Fakta fra Region Midtjyllands sundhedsprofil for Skive kommune: Kost 42 % af svargruppen er moderat overvægtige 14 % er svært overvægtige Rygning 26 % er dagligrygere Alkohol 28 % af mændene og 10 % af kvinderne har et risikabelt alkoholforbrug. Motion 22 % af svargruppen er kun aktive fra 0 til 30 minutter om ugen 59 % får ikke regelmæssig motion i fritiden Kroniske sygdomme Skive er mellem de 6 kommuner i Region Midtjylland med den største forekomst af kroniske sygdomme. 56 % af svargruppen har en eller flere kroniske sygdomme Uddannelse flere med et lavt uddannelsesniveau, og færre med et højt uddannelsesniveau end i regionen som gennemsnit Erhvervsaktive andelen af erhvervsaktive er 3 % lavere end i regionen som gennemsnit Indkomst der er relativt flere med en personlig indkomst, der ligger under kr. pr. år end i regionen som gennemsnit Dette viser at der for Skive Kommune er en særlig grund til at være opmærksom på ulighed i sundhed, som ofte er forbundet med lavt uddannelsesniveau og ringe indkomst. Ifølge det nationale råd for folkesundhed er der i gruppen med kort uddannelse flere med en usund livsstil, end i gruppen med lang uddannelse. Der er flere der ryger, flere der drikker alt for meget, flere der er overvægtige eller fede, og en stadigt stigende andel er fysisk inaktive. I det generelle billede adskiller Skive Kommune sig ikke væsentligt fra de øvrige kommuner i regionen, når der ses bort fra Århus. 4

5 I afsnit 5 om de enkelte indsatsområder er der flere faktuelle oplysninger om den kommunale sundhedstilstand. De mange informationer fra sundhedsprofilen skal bruges som hjælp til at konkretisere de enkelte sundhedsindsatser. Der er et særligt fokus på de grupper, der er mest motiverede for en ændring i livsstil. Sundhedsprofilens oplysninger om kommunens sundhedstilstand supplerer andre nationale og regionale opgørelser af sundhedstilstand og forekomsten af sygdomme. Sundhedsstyrelsen opgør ressourceforbruget på sundhedsområdet efter fx sygdomsdiagnoser eller risikofaktorer. 2.2 KRAM-relateret ressourceforbrug Sundhedsstyrelsen har i publikationen Folkesundhed og Risikofaktorer beregnet konsekvenserne af en usund livsstil hvad angår KRAM-faktorerne - Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Med udgangspunkt i denne landsdækkende opgørelse kan man anslå faktorernes betydning for Skive Kommune. KRAM-faktorerne tegner sig for ca hospitalsindlæggelser 700 ambulante besøg 90 skadestuebesøg besøg hos praktiserende læger fraværsdage 70 førtidspensioner Sygehusindlæggelser, ambulante sygehusbesøg og lægebesøg relateret til KRAM-faktorerne koster Skive Kommune ca. 13 mio. kr. årligt i kommunal medfinansiering. Sygefravær koster op mod 50 mio. kr. årligt, og førtidspensioner knap 12 mio. kr. I alt omkring 75 mio. kr. Hertil kommer kommunens udgifter til hjælpemidler, genoptræning, hjemmehjælp, ældreboliger m.m. samt de mistede skatteindtægter. Sundhedsstyrelsen har desuden opgjort, at de regionale udgifter til KRAM-relaterede sundhedsydelser til Skives borgere desuden beløber sig til ca. 80 mio. kr. Alt i alt koster KRAM-relaterede sundhedsproblemer hos Skives borgere altså det danske samfund et sted mellem 150 og 200 mio. kr. årligt. 3. Skive Kommunes mål og visioner på sundhedsområdet Kommunen er den offentlige myndighed, som er tættest på den enkelte borger. Derfor vil Skive Kommune gennemføre en sundhedspolitik med aktive og kreative sundhedsindsatser, som er baseret på nedenstående visioner og målsætninger. 3.1 Værdigrundlag Alle skal have mulighed for at leve et sundt liv. 5

6 Menneskers behov, egne valg og prioriteringer skal respekteres. Kommunen skal støtte borgerne i at drage bedst mulig omsorg for eget helbred, dvs. hjælp til selvhjælp. 3.2 Visioner At fremme befolkningens fysiske og psykiske sundhed og at holde raske mennesker raske. At mindske den socialt betingede ulighed i sundhed. At sundhedsfremme er integreret i alle dele af den kommunale organisation. 3.3 Målsætninger At målrette kommunens tilbud til de borgere, der har særlige behov. At alle afdelinger sætter særligt fokus på indsatsen over for KRAM-faktorerne. At børne- og ungeafdelingen fortsætter forebyggelsesindsatsen inden for tandpleje og sundhedspleje. At ældreafdelingen har et særligt fokus på borge med kroniske sygdomme. At antallet af ulykker nedbringes, særligt i trafikken. At der er fokus på sundhed på arbejdspladen, både i private og i kommunale virksomheder. At brug af naturen og naturoplevelser så vidt muligt indgår i planlægningen af indsatser. At den kommunale service understøtter muligheden for at indgå i et fællesskab/netværk. At sundhedsindsatsen er baseret på et sikkert vidensgrundlag. 3.4 Strategi Gennemførelse af sundhedspolitikken forudsætter en strategisk plan for hele kommunen, på tværs af forvaltninger og afdelinger. Den overordnede kommunale sundhedsstrategi skal fokusere på områder, der kan påvirkes direkte af kommunalpolitisk vej. Mange risikofaktorer med betydning for folkesundheden kan kun indirekte påvirkes via en kommunal indsats. Det gælder f.eks. de levevilkår, der er af global, national og regional karakter luftforurening, fødevarepolitik, arbejdsmiljøet i den private sektor, i regionen mv. Mange levevilkår har kommunen dog direkte indflydelse på, f.eks. sociale tilbud, kultur, fritid, bymiljø, infrastruktur og brugen af naturområder. Kommunen har desuden ansvar for egne ansattes arbejdsmiljø. Kommunens sundhedsindsats skal tilrettelægges med sigte på koordinering, fælles fokus og forankring. Det skal sikre sammenhæng i indsatserne, og integration af sundhedsindsatsen i den daglige drift. Det er en væsentlig del af den overordnede strategi, at kommunen yder en holdningsbearbejdende indsats i forhold til sunde og usunde livsstilsvaner - specielt i barneårene. Sundhedspolitikken udmøntes konkret i de enkelte forvaltningers strategiplaner, hvor de skal beskrive den overordnede sundhedsindsats. I de enkelte afdelingers virksomhedsplaner, synliggøres nuværende og planlagte indsatser, og der formuleres mål for disse indsatser ud fra fokusområderne i sundhedspolitikken, jf. afsnit 5. For at kunne forholde sig til opfyldelsen af målene skal der afsættes midler til en ny sundhedsprofil, i , og indgås aftale med Region Midtjylland om gennemførelse af undersøgelsen. 6

7 4. Organisering af sundhedsindsatsen Skive Kommune har valgt, at sundhedsindsatsen skal tage sit udgangspunkt i og være forankret i den eksisterende driftsorganisation. Sundhedsområdet skal oprustes via øget politisk fokus, koordination af indsatser, vidensdeling på tværs af afdelinger og forvaltninger, projektstøtte, dokumentation etc. 4.1 Sundhedsudvalg I Skive Kommune har man i forbindelse med kommunalreformen oprettet et Sundhedsudvalg med 5 medlemmer. Udvalget skal sætte politisk fokus på sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på tværs af hele den kommunale organisation. Sundhedsudvalget har økonomisk ansvar for budgettet til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet, og skal gennem sit virke arbejde for at omfordele midler fra aktivitetsbestemte behandlingsydelser til sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsudvalget råder desuden over et beløb til sundhedsfremme og forebyggelse. Puljen kan bruges til sundhedsprojekter (f.eks. rygestop) og deltagelse i forskningsprojekter. Sundhedsudvalget varetager også den politiske behandling af indgåelse af sundhedsaftaler med regionen. 4.2 Forebyggelseschef Der er i Skive kommune ansat en forebyggelseschef, der i lighed med Sundhedsudvalget arbejder med kontakter på tværs af alle forvaltninger, og som har til opgave at sikre sammenhæng og koordinering af sundhedsindsatsen, samt håndtering af kontakten til private interesseorganisationer, fx idræts- og patientforeninger. Forebyggelseschefen indgår i arbejdet omkring udarbejdelse, videreudvikling og implementering af sundhedsaftalerne med Region Midtjylland. Forebyggelseschefen har det koordinerende ansvar i forhold til Sundhedsgruppen, og i forhold til udviklingsprojekter, som udføres i samarbejde med specielt Region Midtjylland og Dansk Sundhedsinstitut (DSI). 4.3 Sundhedsgruppen Der er på forvaltningsniveau nedsat en Sundhedsgruppe med repræsentation fra de relevante forvaltninger og afdelinger: Sundhedsplejen, tandplejen, skoler, daginstitutioner, kultur og fritid, arbejdsmarkedsområdet, ældreområdet, handicap, teknik og miljø, HR (Skive Kommunes personaleafdeling) samt sundhedsområdet. Sundhedsgruppens opgave er bl.a. at sikre at: Sundhed og forebyggelse er på dagsordenen i alle forvaltninger og afdelinger. Der årligt udarbejdes forslag til fokusområder på baggrund af viden om sundhedsproblemer hos borgerne i Skive Kommune. Der finder årlig opfølgning og evaluering af sundhedsindsatsen sted. 7

8 4.4 Forebyggelses- og Rådgivningscenter (FRC) Skive Kommune har med støtte fra Servicestyrelsen oprettet et virtuelt Forebyggelses- og Rådgivningscenter. Der er tale om et forsøgsprojekt af 3 års varighed. Centret skal sikre formidling, vidensdeling og dokumentation, samt yde støtte til konkrete projekter med et sundhedsfremmende eller forebyggende indhold. Dette finder sted i samarbejde med såvel kommunale som private initiativtagere. En del af projektet er at etablere en sundhedsportal (www.skivesund.dk), hvor borgere og kommunale medarbejdere kan få information om sundhed og forebyggelse. 8

9 5. Konkrete indsatsområder i perioden 2007 til 2010 I Skive Kommunes sundhedspolitik er der udvalgt følgende 9 indsatsområder på baggrund af kommunens visioner og målsætninger: 1. Kost. Overvægt er et stadigt stigende problem, og sammen med rygning og alkoholforbrug er det en væsentlig årsag til det øgede antal borgere med livsstilsrelaterede sygdomme. 2. Rygning. - Er den enkeltfaktor, der har størst indflydelse på helbredet. 3. Alkohol/misbrug. - Misbrug af alkohol og andre rusmidler forårsager store sociale og sundhedsmæssige problemer. Problematikken vokser. Danske unge er fx de mest alkoholdrikkende i Europa. 4. Motion. Inaktivitet er et stigende problem i visse befolkningsgrupper. Mere motion er en væsentlig faktor i forhold til at undgå livsstilssygdomme. 5. Sundhed på arbejdspladsen. - Er væsentligt i forhold til at fastholde arbejdskraften på arbejdsmarkedet. Kommunen har flere borgere i sundhedsmæssigt tunge erhverv end gennemsnitligt i regionen (fx industri, landbrug, fiskeri og råstofudvinding). 6. Ulykker. Faldet i antallet af trafikulykker er stagneret. Kommunen ønsker fortsat at arbejde på at nedbringe antallet af ulykker i trafikken, og også ulykker i hjemmet og på arbejdspladsen. 7. Naturoplevelser - Muligheder for at bruge naturen til fx rekreative formål har sundhedsmæssig gavnlig virkning. 8. Fællesskab og netværk udgør en psykologisk og social faktor med en markant positiv effekt på helbredet. 9. Kronisk syge og rehabilitering - Kroniske patienter udgør en stor og tung gruppe inden for sundhedsvæsenet, og der er i Sundhedsaftalen mellem Region Midt og Skive Kommune lavet aftale om en øget indsats for personer med kroniske sygdomme. 9

10 Indsatsområde 1. Strategiske mål Strategi Kost. Overvægt er et stadigt stigende problem, og sammen med rygning og alkohol er det årsag til det øgede antal borgere med livsstils relaterede sygdomme. Kosten er afgørende for børns vækst og udvikling, og den spiller en stor rolle for hvordan voksne og ældre har det. Fakta: 1 42 % af svargruppen er moderat overvægtige ( personer). 14 % er svært overvægtige (4000). 44 % af de svært overvægtige vil i høj grad gerne tabe sig (1800). 17 % har et usundt kostmønster (5100). Alle borgere har viden om sund kost. Kosten i de kommunale institutioner er sund. Væksten i befolkningsandelen, der lider af moderat og svær overvægt, skal bremses. Småtspisende ældre og syge får den nødvendige kost. Indsatsområde 2. Strategiske mål Strategi Rygning. Er den enkeltfaktor, der har størst indflydelse på helbredet. Både rygning og passiv rygning er farligt. Rygere er i gennemsnit mere alvorligt påvirket af sygdom end ikke-rygere. Fakta: 26 % er dagligrygere (7700). 47 % heraf vil gerne holde op (3600). At undgå at børn og unge begynder at ryge. At ingen udsættes for passiv rygning. At så få som muligt ryger. - Fastholde fokus på sund mad i kommunens institutioner. - Fremme tilgængeligheden af sund mad i fritids og sportsklubber. - Fastholde/skabe tilbud om en tidlig indsats over for borgere, særligt børn og unge, med fedme, undervægt eller andre spiseforstyrrelser. Sikre, at alle kommunale institutioner er røgfri. Styrke indsatsen over for børn og unge, så de ikke begynder at ryge. Tilbyde rygestopkurser til alle der ønsker at stoppe. 1 Alle faktuelle oplysninger og tal er hentet fra Sundhedsprofilen 2006, Hvordan har du det? Svargruppen bestod af 1500 danske statsborgere i Skive Kommune i alderen 25 til 79 år. 10

11 Indsatsområde 3. Strategiske mål Strategi Misbrug/Alkohol Misbrug af alkohol og andre rusmidler forårsager store sociale og sundhedsmæssige problemer. Problematikken vokser. Danske unge er fx de mest alkoholdrikkende i Europa. Indsatsen retter sig mod overforbrug og afhængighed af alkohol, ulovlige rusmidler og medicin. Misbrug påvirker ikke kun misbrugeren, men også misbrugerens pårørende og omgivelser i øvrigt. Fakta: 28 % af mændene (4100) og 10 % af kvinderne (1500) har et risikabelt alkoholforbrug. At forhindre misbrug. At alle borgere kender forskel på forbrug og misbrug. At misbrug hos kolleger, familie m.m. opdages så tidligt som muligt. At nedbringe tilfælde af skader på børn, der skyldes forældres misbrug. Fastholde og forbedre den generelle forebyggelsesindsats særligt over for børn og unge i forhold til alkohol og rusmidler. Videreudvikle lokale tilbud til misbrugsramte og deres familier. Tilbyde relevant støtte og vejledning. Fremme samarbejder med virksomheder og foreninger om at forebygge misbrug. Indsatsområde 4. Strategiske mål Strategi Motion. Er en væsentlig faktor i forhold til at undgå livsstilssygdomme. Ved regelmæssig fysisk aktivitet opnår den enkelte øget sundhed, velvære og livskvalitet, samt mindsker risikoen for at blive syg. Fakta: 22 % af svargruppen er kun aktive i 30 minutter, 0-1 dag om ugen (6600). 59 % får ikke regelmæssig motion i fritiden (17.700). 60 % vil gerne være mere fysisk aktive i dagligdagen (18.000). At alle kommunens borgere så vidt muligt er fysisk aktive. At kommunen har gode rammer for fysisk udfoldelse, indendørs og udendørs. At alle kender til den sundhedsfremmende betydning af fysisk aktivitet. At flest mulige kommunalt igangsatte idrætsaktiviteter planlægges i samarbejde med idrætsforeninger og klubber. Fokus på motion i lokalplanlægningen. Skabe gode rammer for børn og unges muligheder for daglig fysisk aktivitet i institutioner, skoler og fritidstilbud. Etablere nye muligheder for at dyrke idræt både organiseret og på egen hånd. Udvikle borgernes muligheder for friluftsliv og aktive naturoplevelser ved skov, strand, havn og land. Tilbyde hjælp til motion til borgere med særlige behov f.eks. fedme, kronisk syge og genoptræning. 11

12 Indsatsområde 5. Strategiske mål Strategi Sundhed på arbejdspladsen Er væsentligt i forhold til at fastholde arbejdskraften på arbejdsmarkedet. Skive Kommune har flere borgere i sundhedsmæssigt tunge erhverv end gennemsnittet i regionen(fx industri, landbrug, fiskeri og råstofudvinding) En sund arbejdsplads beror på arbejdsgiverens, medarbejderens og samfundets indsats i forhold til livsstil, arbejdsmiljø, og socialt ansvar. Fakta: Lavt uddannede er mest udsat for Stress. I den mest stressede femtedel af befolkningen finder man 26 % af de ufaglærte arbejdere. Arbejdet er den enkeltstående faktor, som har størst betydning for udvikling af stress. 36% af personer i arbejde har inden for de sidste 12 måneder følt sig lidt belastet. 13% har følt sig en del belastet og 6 % meget belastet af deres arbejdssituation. At hindre sygdom som følge af dårligt arbejdsmiljø og arbejdsrelateret usund livsstil. At undgå nedslidning og stress. At fremme medarbejdernes personlige udvikling og aktive deltagelse. At fastholde borgere på arbejdsmarkedet. Udarbejdelse af arbejdspladsvurderiner (APV). Indgå aftaler evt. partnerskaber, så alle virksomheder i Skive Kommune får mulighed for at yde en sundhedsfremmende indsats på arbejdspladsen. Bidrage til at flest mulig borgere forbliver på arbejdspladsen. Sikre en personalesundhedspolitik på kommunens egne arbejdspladser. Indsatsområde 7. Strategiske mål Strategi Ulykker Kommunen ønsker fortsat at arbejde på at nedbringe antallet af ulykker i såvel hjem, på arbejdspladser som i trafikken. Folkesundheden kan fremmes At forebygge/undgå ulykker i trafikken, på arbejdspladsen og i hjemmet. Med udgangspunkt i de godkendte Trafiksikkerhedsplaner Sikre borgerens mulighed for at bevæge sig sikkert i det offentlige rum, f.eks. trafikplanlægning. Informere om forebyggelse af ulykker, tilbyde 12

13 ved at forebygge utilsigtede hændelser, der medfører skade på en eller flere personer. vil Skive Kommune arbejde for at forbedre trafiksikkerheden, jf. Færdselssikkerhedskommissionens målsætninger fra Handlingsplan 2007: En reduktion i antallet af trafikrelaterede dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne på 40% fra 2005 til førstehjælpskurser. Mindske følgevirkninger af ulykker. Indsatsområde 7. Strategiske mål Strategi Naturoplevelser Muligheder for at bruge naturen til fx rekreative formål har sundhedsmæssig gavnlig virkning. Skive Kommune indeholder rig mulighed for oplevelser i naturen - ved søer, vandløb, fjord, hede, skov og eng, samt byernes grønne områder. At udnytte naturens mangfoldighed og variation som en attraktion for alle mennesker uanset alder og beskæftigelse. At fremme oplevelser i grønne områder og derved mindske stress. At sikre adgang til grønne områder tæt på boligområder. Udnytte rekreative aktivitetstilbud i de grønne områder. At brug af naturen indtænkes i kommunens tiltag, særligt i børnehaver, skoler og fritidsaktiviteter for alle aldre. Sikre størst mulig biologisk mangfoldighed i de grønne områder. Indsatsområde 8. Strategiske mål Strategi Fællesskab og netværksdannelse Netværk udgør en psykologisk og social faktor med stor effekt på helbredet. Mennesker, der indgår i nære fællesskaber og har et socialt netværk, har generelt et sundere og længere liv. At ingen ufrivilligt er ensomme. At alle har mulighed for at deltage i en eller anden form for fællesskab. At skabe rammer for at fællesskaber kan etableres og vedligeholdes. Indrette den kommunale service, så den understøtter muligheden for at have et godt familiemæssigt fællesskab. Arbejde for bedre muligheder for at borgere kan mødes på tværs af aldersgrupper, bl.a. i forbindelse med boligbyggeri. Styrke muligheder for fritidsaktiviteter, (sport, interesse- og patientforeninger) 13

14 Indsatsområde 9. Strategiske mål Strategi Kroniske patienter og rehabilitering Gruppen af kroniske patienter udgør den største udgift på sundhedsområdet. Der er i Sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og Skive Kommune lavet aftale om en øget indsats for personer med kroniske sygdomme. Fakta: Skive er mellem de 6 kommuner i Region Midtjylland med den største forekomst af kroniske sygdomme. 55 % af svargruppen har en eller flere kroniske sygdomme (17.000) At kroniske sygdomme opdages tidligt i sygdomsforløbet. At kommunen kan tilbyde et koordineret og sammenhængende rehabiliteringsforløb. At gøre borgeren til en aktiv deltager i rehabiliteringen. Oprettelse af patientskoler og sundhedsskoler for borgere med livsstilssygdomme. Udarbejdelse af evidensbaserede forløbsbeskrivelser. Tilrettelæggelse af en systematisk og målrettet indsats med henblik på tidlig opsporing af kroniske sygdomme. Bilag 1. Sundhedsloven Sundhedsloven (Lov nr. 546 af 24. juni 2005) 1 Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. 3 Regioner og kommuner er efter denne lov ansvarlig for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient. 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk.1. og 2. 14

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

KOMMUNEN INFORMERER. Herning Kommunes. Sundhedspolitik

KOMMUNEN INFORMERER. Herning Kommunes. Sundhedspolitik KOMMUNEN INFORMERER Herning Kommunes Sundhedspolitik FORORD Kommunalreformen har for Herning Kommune været en kærkommen anledning til at skabe en fremadrettet ramme omkring den samlede kommunale sundhedsindsats.

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm?

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm? Sundhedspolitik 1. Forord Sundhedspolitikken udgør fundamentet for Hørsholm Kommuners visioner og mål samt for de konkrete indsatser for borgernes fysiske såvel som psykiske velbefindende. Vi har kortlagt

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2011-2014. www.skive.dk

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2011-2014. www.skive.dk Sundhedspolitik Skive Kommune 2011-2014 www.skive.dk Forord Skive Byråd besluttede i 2009, at sundhed skal være et af to prioriterede fokusområder, der skal tænkes ind i alle grene af kommunens virke.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Sundhedspolitik 2007 2010

Sundhedspolitik 2007 2010 Sundhedspolitik 2007 2010 UDKAST Drøftet i Kommunalbestyrelsen den 16. maj 2007 Godkendt i Kommunalbestyrelsen den Udarbejdet af tværsektoriel arbejdsgruppe februar - juni 2007 Flemming Lassen, leder af

Læs mere

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Sundheden skal frem i Holbæk Kommune Sundhed er med til at skabe livskvalitet. Når du er sund og rask, kan du bedre leve dit liv fuldt ud. Du kan

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers.

Begge rapporter kan downloades på www.sst.dk/tvaers. Udover denne folder står Sundhedsstyrelsen også bag inspirations materialet Sundhed på tværs. Begge publikationer tager udgangspunkt i undersøgelsen Gør det sunde valg let, som er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013 Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013 I nedenstående skema er det illustreret hvilke opgaveområder, der er flyttet fra

Læs mere

Sundhedspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 28. januar 2009

Sundhedspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 28. januar 2009 Sundhedspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 28. januar 2009 INDHOLD 0. Indledning 3 0.1 Hvorfor skal vi have en sundhedspolitik i Stevns Kommune 3 0.2 Opbygning af sundhedspolitikken 4 1.

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten

Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Sundhedsfremme og forebyggelse i graviditeten Projektleder på det femkommunale vægtstopprojekt Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Herning Jette Modlock Tlf.: 2698 4094 / 2117 9520 E-mail:

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites Misbrugspolitik Juni 2008 Misbrugspolitik for Euphorbia myrsinites Indledning Misbrugspolitikken tager afsæt i regionens fælles personalepolitik og ansvaret for at sikre: Hensynet til de ansattes tryghed

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012. Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars

Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012. Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012 Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012 Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tlf: 9966 7000 www.vesthimmerland.dk

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Oplæg v/ Lene Sillasen SUFO s årskursus 8. marts 2010 8. marts 2010 1 1. Aktuelle brændpunkter i forebyggelsesdebatten 2. Det Nationale Forebyggelsesråd 3.

Læs mere