Sundhedspolitik. Skive Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10"

Transkript

1 Sundhedspolitik Skive Kommune

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning: Skive Kommune har følgende definition af sundhed: Sundhedstilstanden i Skive Kommune Sundhedsprofilen for Skive Kommune KRAM-relateret ressourceforbrug Skive Kommunes mål og visioner på sundhedsområdet Værdigrundlag Visioner Målsætninger Strategi Organisering af sundhedsindsatsen Sundhedsudvalg Forebyggelseschef Sundhedsgruppen Forebyggelses- og Rådgivningscenter (FRC) Konkrete indsatsområder i perioden 2007 til Bilag Sundhedsloven

3 1. Indledning: Skive Kommune arbejder for at fremme sundheden blandt kommunens borgere. Med formuleringen af en sammenhængende sundhedspolitik vil Skive Kommune understøtte og videreudvikle den eksisterende indsats, og sætte kursen for de nye sundhedsopgaver, som kommunen har fået i forbindelse med struktur- og sundhedsreformen. Skive Kommunes definition af sundhed tager sit afsæt i verdenssundhedsorganisationen WHO s beskrivelse af sundhed fra 1978 som en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener. 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, men også en positiv tilstand, der sætter mennesker i stand til at håndtere hverdagens belastninger og udfordringer på trods af eventuelle helbredsproblemer. Et sundt liv er en livsførelse, der fremmer, understøtter og bevarer den enkeltes evner, ressourcer og menneskelige overskud til at kunne mestre tilværelsen. Den samlede sundhedsindsats har således til formål at øge folkesundheden ved at fremme sund livsstil og sunde vaner, og tilvejebringe rammer, der gør det let for borgerne at træffe sunde valg. Gennem de sundhedsfremmende indsatser ønsker vi at styrke såvel den enkeltes som sociale gruppers ressourcer og evne til at handle. Med forebyggelsesindsatsen ønsker vi at forebygge de hyppigste årsager til sygdom, det vil sige forkert Kost, Rygning, Alkohol og manglende Motion. Disse årsager, KRAM-faktorerne, ligger til grund for 40 % af alle sygdomme og tidlige dødsfald i dagens Danmark. Med den sundhedsfremmende og forebyggende indsats ønsker Skive Kommune at være med til at ændre på den socialt betingede ulighed, der medfører, at livsstilssygdomme ikke rammer jævnt. Borgere med lang uddannelse og høj indkomst lever i gennemsnit 7 år længere end borgere med ingen/kort uddannelse og lav indkomst. Desuden er der også markant forskel på hvor godt de to grupper har det de sidste leveår. En dårlig folkesundhed medfører først og fremmest en forringet livskvalitet for et stort antal borgere. En dårlig folkesundhed har dog også økonomiske følger. Der er betydelige udgifter til behandling i sygehusvæsenet, hos praktiserende læger, til medicin mv. Borgerne har store afledte udgifter, i form af især tabt arbejdsfortjeneste, medicinudgifter m.m. Virksomhederne har en mindre arbejdsstyrke til deres rådighed. Kommunerne har udgifter til bl.a. sygedagpenge og revalidering, genoptræning, hjemmepleje, hjælpemidler, aktivering og førtidspensioner, og mister desuden en del af skattegrundlaget. I en kommune som Skive er der estimeret sundhedsrelaterede kommunale udgifter på ca. 350 mio. kr. årligt, udregnet på baggrund af sammenlignelige talt fra andre kommuner. Befolkningens gennemsnitsalder stiger, stadig flere lever med kroniske eller langvarige sygdomme, hvilket formentlig skyldes behandlingsfremskridt inden for en lang række sygdomme. I takt hermed 3

4 vil sundhedsudgifterne lægge beslag på en stadig større del af samfundets ressourcer. Også derfor er det væsentligt at sætte ind med forebyggelse og sundhedsfremme, så denne udvikling kan imødegås. 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune Region Midtjylland og Center for Folkesundhed har i 2006 udarbejdet en sundhedsprofil for de kommuner, der indgår i Regionen. Undersøgelsen blev kaldt Hvordan har du det?. Skive Kommune indgik i undersøgelsen med ca repræsentativt udvalgte danske statsborgere i alderen 25 til 79 år. Undersøgelsen beskriver borgernes helbred (herunder det selvoplevede helbred), forekomsten af kroniske sygdomme, samt borgernes livsstil og vaner med betydning for sundhed. Opgørelsen er fordelt efter demografiske og sociale forhold, såsom køn, alder, uddannelsesniveau, job, boligtype, samlivssituation, samt om der er børn i hjemmet. 2.1 Sundhedsprofilen for Skive Kommune Fakta fra Region Midtjyllands sundhedsprofil for Skive kommune: Kost 42 % af svargruppen er moderat overvægtige 14 % er svært overvægtige Rygning 26 % er dagligrygere Alkohol 28 % af mændene og 10 % af kvinderne har et risikabelt alkoholforbrug. Motion 22 % af svargruppen er kun aktive fra 0 til 30 minutter om ugen 59 % får ikke regelmæssig motion i fritiden Kroniske sygdomme Skive er mellem de 6 kommuner i Region Midtjylland med den største forekomst af kroniske sygdomme. 56 % af svargruppen har en eller flere kroniske sygdomme Uddannelse flere med et lavt uddannelsesniveau, og færre med et højt uddannelsesniveau end i regionen som gennemsnit Erhvervsaktive andelen af erhvervsaktive er 3 % lavere end i regionen som gennemsnit Indkomst der er relativt flere med en personlig indkomst, der ligger under kr. pr. år end i regionen som gennemsnit Dette viser at der for Skive Kommune er en særlig grund til at være opmærksom på ulighed i sundhed, som ofte er forbundet med lavt uddannelsesniveau og ringe indkomst. Ifølge det nationale råd for folkesundhed er der i gruppen med kort uddannelse flere med en usund livsstil, end i gruppen med lang uddannelse. Der er flere der ryger, flere der drikker alt for meget, flere der er overvægtige eller fede, og en stadigt stigende andel er fysisk inaktive. I det generelle billede adskiller Skive Kommune sig ikke væsentligt fra de øvrige kommuner i regionen, når der ses bort fra Århus. 4

5 I afsnit 5 om de enkelte indsatsområder er der flere faktuelle oplysninger om den kommunale sundhedstilstand. De mange informationer fra sundhedsprofilen skal bruges som hjælp til at konkretisere de enkelte sundhedsindsatser. Der er et særligt fokus på de grupper, der er mest motiverede for en ændring i livsstil. Sundhedsprofilens oplysninger om kommunens sundhedstilstand supplerer andre nationale og regionale opgørelser af sundhedstilstand og forekomsten af sygdomme. Sundhedsstyrelsen opgør ressourceforbruget på sundhedsområdet efter fx sygdomsdiagnoser eller risikofaktorer. 2.2 KRAM-relateret ressourceforbrug Sundhedsstyrelsen har i publikationen Folkesundhed og Risikofaktorer beregnet konsekvenserne af en usund livsstil hvad angår KRAM-faktorerne - Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Med udgangspunkt i denne landsdækkende opgørelse kan man anslå faktorernes betydning for Skive Kommune. KRAM-faktorerne tegner sig for ca hospitalsindlæggelser 700 ambulante besøg 90 skadestuebesøg besøg hos praktiserende læger fraværsdage 70 førtidspensioner Sygehusindlæggelser, ambulante sygehusbesøg og lægebesøg relateret til KRAM-faktorerne koster Skive Kommune ca. 13 mio. kr. årligt i kommunal medfinansiering. Sygefravær koster op mod 50 mio. kr. årligt, og førtidspensioner knap 12 mio. kr. I alt omkring 75 mio. kr. Hertil kommer kommunens udgifter til hjælpemidler, genoptræning, hjemmehjælp, ældreboliger m.m. samt de mistede skatteindtægter. Sundhedsstyrelsen har desuden opgjort, at de regionale udgifter til KRAM-relaterede sundhedsydelser til Skives borgere desuden beløber sig til ca. 80 mio. kr. Alt i alt koster KRAM-relaterede sundhedsproblemer hos Skives borgere altså det danske samfund et sted mellem 150 og 200 mio. kr. årligt. 3. Skive Kommunes mål og visioner på sundhedsområdet Kommunen er den offentlige myndighed, som er tættest på den enkelte borger. Derfor vil Skive Kommune gennemføre en sundhedspolitik med aktive og kreative sundhedsindsatser, som er baseret på nedenstående visioner og målsætninger. 3.1 Værdigrundlag Alle skal have mulighed for at leve et sundt liv. 5

6 Menneskers behov, egne valg og prioriteringer skal respekteres. Kommunen skal støtte borgerne i at drage bedst mulig omsorg for eget helbred, dvs. hjælp til selvhjælp. 3.2 Visioner At fremme befolkningens fysiske og psykiske sundhed og at holde raske mennesker raske. At mindske den socialt betingede ulighed i sundhed. At sundhedsfremme er integreret i alle dele af den kommunale organisation. 3.3 Målsætninger At målrette kommunens tilbud til de borgere, der har særlige behov. At alle afdelinger sætter særligt fokus på indsatsen over for KRAM-faktorerne. At børne- og ungeafdelingen fortsætter forebyggelsesindsatsen inden for tandpleje og sundhedspleje. At ældreafdelingen har et særligt fokus på borge med kroniske sygdomme. At antallet af ulykker nedbringes, særligt i trafikken. At der er fokus på sundhed på arbejdspladen, både i private og i kommunale virksomheder. At brug af naturen og naturoplevelser så vidt muligt indgår i planlægningen af indsatser. At den kommunale service understøtter muligheden for at indgå i et fællesskab/netværk. At sundhedsindsatsen er baseret på et sikkert vidensgrundlag. 3.4 Strategi Gennemførelse af sundhedspolitikken forudsætter en strategisk plan for hele kommunen, på tværs af forvaltninger og afdelinger. Den overordnede kommunale sundhedsstrategi skal fokusere på områder, der kan påvirkes direkte af kommunalpolitisk vej. Mange risikofaktorer med betydning for folkesundheden kan kun indirekte påvirkes via en kommunal indsats. Det gælder f.eks. de levevilkår, der er af global, national og regional karakter luftforurening, fødevarepolitik, arbejdsmiljøet i den private sektor, i regionen mv. Mange levevilkår har kommunen dog direkte indflydelse på, f.eks. sociale tilbud, kultur, fritid, bymiljø, infrastruktur og brugen af naturområder. Kommunen har desuden ansvar for egne ansattes arbejdsmiljø. Kommunens sundhedsindsats skal tilrettelægges med sigte på koordinering, fælles fokus og forankring. Det skal sikre sammenhæng i indsatserne, og integration af sundhedsindsatsen i den daglige drift. Det er en væsentlig del af den overordnede strategi, at kommunen yder en holdningsbearbejdende indsats i forhold til sunde og usunde livsstilsvaner - specielt i barneårene. Sundhedspolitikken udmøntes konkret i de enkelte forvaltningers strategiplaner, hvor de skal beskrive den overordnede sundhedsindsats. I de enkelte afdelingers virksomhedsplaner, synliggøres nuværende og planlagte indsatser, og der formuleres mål for disse indsatser ud fra fokusområderne i sundhedspolitikken, jf. afsnit 5. For at kunne forholde sig til opfyldelsen af målene skal der afsættes midler til en ny sundhedsprofil, i , og indgås aftale med Region Midtjylland om gennemførelse af undersøgelsen. 6

7 4. Organisering af sundhedsindsatsen Skive Kommune har valgt, at sundhedsindsatsen skal tage sit udgangspunkt i og være forankret i den eksisterende driftsorganisation. Sundhedsområdet skal oprustes via øget politisk fokus, koordination af indsatser, vidensdeling på tværs af afdelinger og forvaltninger, projektstøtte, dokumentation etc. 4.1 Sundhedsudvalg I Skive Kommune har man i forbindelse med kommunalreformen oprettet et Sundhedsudvalg med 5 medlemmer. Udvalget skal sætte politisk fokus på sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på tværs af hele den kommunale organisation. Sundhedsudvalget har økonomisk ansvar for budgettet til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet, og skal gennem sit virke arbejde for at omfordele midler fra aktivitetsbestemte behandlingsydelser til sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsudvalget råder desuden over et beløb til sundhedsfremme og forebyggelse. Puljen kan bruges til sundhedsprojekter (f.eks. rygestop) og deltagelse i forskningsprojekter. Sundhedsudvalget varetager også den politiske behandling af indgåelse af sundhedsaftaler med regionen. 4.2 Forebyggelseschef Der er i Skive kommune ansat en forebyggelseschef, der i lighed med Sundhedsudvalget arbejder med kontakter på tværs af alle forvaltninger, og som har til opgave at sikre sammenhæng og koordinering af sundhedsindsatsen, samt håndtering af kontakten til private interesseorganisationer, fx idræts- og patientforeninger. Forebyggelseschefen indgår i arbejdet omkring udarbejdelse, videreudvikling og implementering af sundhedsaftalerne med Region Midtjylland. Forebyggelseschefen har det koordinerende ansvar i forhold til Sundhedsgruppen, og i forhold til udviklingsprojekter, som udføres i samarbejde med specielt Region Midtjylland og Dansk Sundhedsinstitut (DSI). 4.3 Sundhedsgruppen Der er på forvaltningsniveau nedsat en Sundhedsgruppe med repræsentation fra de relevante forvaltninger og afdelinger: Sundhedsplejen, tandplejen, skoler, daginstitutioner, kultur og fritid, arbejdsmarkedsområdet, ældreområdet, handicap, teknik og miljø, HR (Skive Kommunes personaleafdeling) samt sundhedsområdet. Sundhedsgruppens opgave er bl.a. at sikre at: Sundhed og forebyggelse er på dagsordenen i alle forvaltninger og afdelinger. Der årligt udarbejdes forslag til fokusområder på baggrund af viden om sundhedsproblemer hos borgerne i Skive Kommune. Der finder årlig opfølgning og evaluering af sundhedsindsatsen sted. 7

8 4.4 Forebyggelses- og Rådgivningscenter (FRC) Skive Kommune har med støtte fra Servicestyrelsen oprettet et virtuelt Forebyggelses- og Rådgivningscenter. Der er tale om et forsøgsprojekt af 3 års varighed. Centret skal sikre formidling, vidensdeling og dokumentation, samt yde støtte til konkrete projekter med et sundhedsfremmende eller forebyggende indhold. Dette finder sted i samarbejde med såvel kommunale som private initiativtagere. En del af projektet er at etablere en sundhedsportal (www.skivesund.dk), hvor borgere og kommunale medarbejdere kan få information om sundhed og forebyggelse. 8

9 5. Konkrete indsatsområder i perioden 2007 til 2010 I Skive Kommunes sundhedspolitik er der udvalgt følgende 9 indsatsområder på baggrund af kommunens visioner og målsætninger: 1. Kost. Overvægt er et stadigt stigende problem, og sammen med rygning og alkoholforbrug er det en væsentlig årsag til det øgede antal borgere med livsstilsrelaterede sygdomme. 2. Rygning. - Er den enkeltfaktor, der har størst indflydelse på helbredet. 3. Alkohol/misbrug. - Misbrug af alkohol og andre rusmidler forårsager store sociale og sundhedsmæssige problemer. Problematikken vokser. Danske unge er fx de mest alkoholdrikkende i Europa. 4. Motion. Inaktivitet er et stigende problem i visse befolkningsgrupper. Mere motion er en væsentlig faktor i forhold til at undgå livsstilssygdomme. 5. Sundhed på arbejdspladsen. - Er væsentligt i forhold til at fastholde arbejdskraften på arbejdsmarkedet. Kommunen har flere borgere i sundhedsmæssigt tunge erhverv end gennemsnitligt i regionen (fx industri, landbrug, fiskeri og råstofudvinding). 6. Ulykker. Faldet i antallet af trafikulykker er stagneret. Kommunen ønsker fortsat at arbejde på at nedbringe antallet af ulykker i trafikken, og også ulykker i hjemmet og på arbejdspladsen. 7. Naturoplevelser - Muligheder for at bruge naturen til fx rekreative formål har sundhedsmæssig gavnlig virkning. 8. Fællesskab og netværk udgør en psykologisk og social faktor med en markant positiv effekt på helbredet. 9. Kronisk syge og rehabilitering - Kroniske patienter udgør en stor og tung gruppe inden for sundhedsvæsenet, og der er i Sundhedsaftalen mellem Region Midt og Skive Kommune lavet aftale om en øget indsats for personer med kroniske sygdomme. 9

10 Indsatsområde 1. Strategiske mål Strategi Kost. Overvægt er et stadigt stigende problem, og sammen med rygning og alkohol er det årsag til det øgede antal borgere med livsstils relaterede sygdomme. Kosten er afgørende for børns vækst og udvikling, og den spiller en stor rolle for hvordan voksne og ældre har det. Fakta: 1 42 % af svargruppen er moderat overvægtige ( personer). 14 % er svært overvægtige (4000). 44 % af de svært overvægtige vil i høj grad gerne tabe sig (1800). 17 % har et usundt kostmønster (5100). Alle borgere har viden om sund kost. Kosten i de kommunale institutioner er sund. Væksten i befolkningsandelen, der lider af moderat og svær overvægt, skal bremses. Småtspisende ældre og syge får den nødvendige kost. Indsatsområde 2. Strategiske mål Strategi Rygning. Er den enkeltfaktor, der har størst indflydelse på helbredet. Både rygning og passiv rygning er farligt. Rygere er i gennemsnit mere alvorligt påvirket af sygdom end ikke-rygere. Fakta: 26 % er dagligrygere (7700). 47 % heraf vil gerne holde op (3600). At undgå at børn og unge begynder at ryge. At ingen udsættes for passiv rygning. At så få som muligt ryger. - Fastholde fokus på sund mad i kommunens institutioner. - Fremme tilgængeligheden af sund mad i fritids og sportsklubber. - Fastholde/skabe tilbud om en tidlig indsats over for borgere, særligt børn og unge, med fedme, undervægt eller andre spiseforstyrrelser. Sikre, at alle kommunale institutioner er røgfri. Styrke indsatsen over for børn og unge, så de ikke begynder at ryge. Tilbyde rygestopkurser til alle der ønsker at stoppe. 1 Alle faktuelle oplysninger og tal er hentet fra Sundhedsprofilen 2006, Hvordan har du det? Svargruppen bestod af 1500 danske statsborgere i Skive Kommune i alderen 25 til 79 år. 10

11 Indsatsområde 3. Strategiske mål Strategi Misbrug/Alkohol Misbrug af alkohol og andre rusmidler forårsager store sociale og sundhedsmæssige problemer. Problematikken vokser. Danske unge er fx de mest alkoholdrikkende i Europa. Indsatsen retter sig mod overforbrug og afhængighed af alkohol, ulovlige rusmidler og medicin. Misbrug påvirker ikke kun misbrugeren, men også misbrugerens pårørende og omgivelser i øvrigt. Fakta: 28 % af mændene (4100) og 10 % af kvinderne (1500) har et risikabelt alkoholforbrug. At forhindre misbrug. At alle borgere kender forskel på forbrug og misbrug. At misbrug hos kolleger, familie m.m. opdages så tidligt som muligt. At nedbringe tilfælde af skader på børn, der skyldes forældres misbrug. Fastholde og forbedre den generelle forebyggelsesindsats særligt over for børn og unge i forhold til alkohol og rusmidler. Videreudvikle lokale tilbud til misbrugsramte og deres familier. Tilbyde relevant støtte og vejledning. Fremme samarbejder med virksomheder og foreninger om at forebygge misbrug. Indsatsområde 4. Strategiske mål Strategi Motion. Er en væsentlig faktor i forhold til at undgå livsstilssygdomme. Ved regelmæssig fysisk aktivitet opnår den enkelte øget sundhed, velvære og livskvalitet, samt mindsker risikoen for at blive syg. Fakta: 22 % af svargruppen er kun aktive i 30 minutter, 0-1 dag om ugen (6600). 59 % får ikke regelmæssig motion i fritiden (17.700). 60 % vil gerne være mere fysisk aktive i dagligdagen (18.000). At alle kommunens borgere så vidt muligt er fysisk aktive. At kommunen har gode rammer for fysisk udfoldelse, indendørs og udendørs. At alle kender til den sundhedsfremmende betydning af fysisk aktivitet. At flest mulige kommunalt igangsatte idrætsaktiviteter planlægges i samarbejde med idrætsforeninger og klubber. Fokus på motion i lokalplanlægningen. Skabe gode rammer for børn og unges muligheder for daglig fysisk aktivitet i institutioner, skoler og fritidstilbud. Etablere nye muligheder for at dyrke idræt både organiseret og på egen hånd. Udvikle borgernes muligheder for friluftsliv og aktive naturoplevelser ved skov, strand, havn og land. Tilbyde hjælp til motion til borgere med særlige behov f.eks. fedme, kronisk syge og genoptræning. 11

12 Indsatsområde 5. Strategiske mål Strategi Sundhed på arbejdspladsen Er væsentligt i forhold til at fastholde arbejdskraften på arbejdsmarkedet. Skive Kommune har flere borgere i sundhedsmæssigt tunge erhverv end gennemsnittet i regionen(fx industri, landbrug, fiskeri og råstofudvinding) En sund arbejdsplads beror på arbejdsgiverens, medarbejderens og samfundets indsats i forhold til livsstil, arbejdsmiljø, og socialt ansvar. Fakta: Lavt uddannede er mest udsat for Stress. I den mest stressede femtedel af befolkningen finder man 26 % af de ufaglærte arbejdere. Arbejdet er den enkeltstående faktor, som har størst betydning for udvikling af stress. 36% af personer i arbejde har inden for de sidste 12 måneder følt sig lidt belastet. 13% har følt sig en del belastet og 6 % meget belastet af deres arbejdssituation. At hindre sygdom som følge af dårligt arbejdsmiljø og arbejdsrelateret usund livsstil. At undgå nedslidning og stress. At fremme medarbejdernes personlige udvikling og aktive deltagelse. At fastholde borgere på arbejdsmarkedet. Udarbejdelse af arbejdspladsvurderiner (APV). Indgå aftaler evt. partnerskaber, så alle virksomheder i Skive Kommune får mulighed for at yde en sundhedsfremmende indsats på arbejdspladsen. Bidrage til at flest mulig borgere forbliver på arbejdspladsen. Sikre en personalesundhedspolitik på kommunens egne arbejdspladser. Indsatsområde 7. Strategiske mål Strategi Ulykker Kommunen ønsker fortsat at arbejde på at nedbringe antallet af ulykker i såvel hjem, på arbejdspladser som i trafikken. Folkesundheden kan fremmes At forebygge/undgå ulykker i trafikken, på arbejdspladsen og i hjemmet. Med udgangspunkt i de godkendte Trafiksikkerhedsplaner Sikre borgerens mulighed for at bevæge sig sikkert i det offentlige rum, f.eks. trafikplanlægning. Informere om forebyggelse af ulykker, tilbyde 12

13 ved at forebygge utilsigtede hændelser, der medfører skade på en eller flere personer. vil Skive Kommune arbejde for at forbedre trafiksikkerheden, jf. Færdselssikkerhedskommissionens målsætninger fra Handlingsplan 2007: En reduktion i antallet af trafikrelaterede dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne på 40% fra 2005 til førstehjælpskurser. Mindske følgevirkninger af ulykker. Indsatsområde 7. Strategiske mål Strategi Naturoplevelser Muligheder for at bruge naturen til fx rekreative formål har sundhedsmæssig gavnlig virkning. Skive Kommune indeholder rig mulighed for oplevelser i naturen - ved søer, vandløb, fjord, hede, skov og eng, samt byernes grønne områder. At udnytte naturens mangfoldighed og variation som en attraktion for alle mennesker uanset alder og beskæftigelse. At fremme oplevelser i grønne områder og derved mindske stress. At sikre adgang til grønne områder tæt på boligområder. Udnytte rekreative aktivitetstilbud i de grønne områder. At brug af naturen indtænkes i kommunens tiltag, særligt i børnehaver, skoler og fritidsaktiviteter for alle aldre. Sikre størst mulig biologisk mangfoldighed i de grønne områder. Indsatsområde 8. Strategiske mål Strategi Fællesskab og netværksdannelse Netværk udgør en psykologisk og social faktor med stor effekt på helbredet. Mennesker, der indgår i nære fællesskaber og har et socialt netværk, har generelt et sundere og længere liv. At ingen ufrivilligt er ensomme. At alle har mulighed for at deltage i en eller anden form for fællesskab. At skabe rammer for at fællesskaber kan etableres og vedligeholdes. Indrette den kommunale service, så den understøtter muligheden for at have et godt familiemæssigt fællesskab. Arbejde for bedre muligheder for at borgere kan mødes på tværs af aldersgrupper, bl.a. i forbindelse med boligbyggeri. Styrke muligheder for fritidsaktiviteter, (sport, interesse- og patientforeninger) 13

14 Indsatsområde 9. Strategiske mål Strategi Kroniske patienter og rehabilitering Gruppen af kroniske patienter udgør den største udgift på sundhedsområdet. Der er i Sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og Skive Kommune lavet aftale om en øget indsats for personer med kroniske sygdomme. Fakta: Skive er mellem de 6 kommuner i Region Midtjylland med den største forekomst af kroniske sygdomme. 55 % af svargruppen har en eller flere kroniske sygdomme (17.000) At kroniske sygdomme opdages tidligt i sygdomsforløbet. At kommunen kan tilbyde et koordineret og sammenhængende rehabiliteringsforløb. At gøre borgeren til en aktiv deltager i rehabiliteringen. Oprettelse af patientskoler og sundhedsskoler for borgere med livsstilssygdomme. Udarbejdelse af evidensbaserede forløbsbeskrivelser. Tilrettelæggelse af en systematisk og målrettet indsats med henblik på tidlig opsporing af kroniske sygdomme. Bilag 1. Sundhedsloven Sundhedsloven (Lov nr. 546 af 24. juni 2005) 1 Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. 3 Regioner og kommuner er efter denne lov ansvarlig for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient. 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk.1. og 2. 14

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sunde borgere i Struer Kommune

Sunde borgere i Struer Kommune Sunde borgere i Struer Kommune Sundhedspolitik 2007-2010 INDHOLD Forord 3 Sundhedspolitik for Struer Kommune 4 Vision, værdier og overordnede mål 5 Fokusområder 8 Sund livsstil 9 Sundhed i skolen og i

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.

Læs mere

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Sundhed med alle Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Endeligt udkast forelagt Byrådet April 2012 Forord Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik. Med den første

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Godkendt i Byrådet den 16. april 2012 2 3 Forord Indholdsfortegnelse Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sammen skaber vi sundhed

Sammen skaber vi sundhed Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Januar 2008 SUNDHEDSPOLITIK

Januar 2008 SUNDHEDSPOLITIK Januar 2008 SUNDHEDSPOLITIK Sundhedspolitik for Rebild Kommune Indledning... 3 Sundhedspolitikkens grundlag... 4 Sundhed er et fælles ansvar... 4 Hvad er sundhed?... 5 Vision for sundhedspolitikken...

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

April 2012. Sundhedsstrategi 2012-2014. Endelig version, doknr. 117996-12

April 2012. Sundhedsstrategi 2012-2014. Endelig version, doknr. 117996-12 April 2012 Sundhedsstrategi 2012-2014 Endelig version, doknr. 117996-12 Indledning I Høje-Taastrup Kommune ønsker vi sunde, engagerede borgere med god livskvalitet. For at sikre, at alle arbejder i samme

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne

Læs mere

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Arbejds-og Miljømedicinsk Årsmøde 20. april 2007, Nyborg Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Kommunalreformen og det forebyggende arbejde 1. Kommunerne er blevet hovedaktør

Læs mere

INDLEDNING. Værdigrundlag. Faxe Kommunes arbejde med og tilgang til sundhedsområdet

INDLEDNING. Værdigrundlag. Faxe Kommunes arbejde med og tilgang til sundhedsområdet Værdigrundlag INDLEDNING Faxe Kommunes Sundhedspolitik 2012-2015 er en revideret udgave af Politik på sundhedsområdet 2007. Sundhedspolitikken indeholder visioner og værdier for det forebyggende og sundhedsfremmende

Læs mere

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen!

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! SUND i Tønder side 3 Forord Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! Sådan ser vi på sundhed i Tønder Kommune og vi ønsker med denne sundhedspolitik at understøtte en kreativ og aktiv sundhedsindsats

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Forebyggelsesstrategi 2009-2015

Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Bilag 2 Indhold 1. Forord...2 2. Strategisk sundhedsfremme og forebyggelse...3 Patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse...3 Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse...4

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse Sundhedspolitik Fredensborg Kommune Sundhed og Forebyggelse Sundhed og Forebyggelse Forord Forudsætningerne for et sundt liv skabes i samspil mellem det enkelte menneske og de små og store netværk i vores

Læs mere

Sammen om sundhed - mere af det der virker

Sammen om sundhed - mere af det der virker Sammen om sundhed - mere af det der virker Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Indholdsfortegnelse Forord 3 Fakta om aarhusianernes sundhed 4 Indledning 5 Kommunen har alle muligheder for at skabe

Læs mere