181» marts samfundsfagsnyt. Temanummer om efterløn. foreningen af lærere i samfundsfag

Transkript

1 181» marts 2011 samfundsfagsnyt Temanummer om efterløn foreningen af lærere i samfundsfag

2 Deadline: Blad nr. 182: 15. april 2011 Redaktion: Marie-Louise Bach, Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen og Janne Bisgaard Wikman Redaktionens adresse: Marie-Louise Bach Christianslundsvej Nyborg Tlf / samfnyt@gmail.com Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Annonceekspedition: Forlaget Columbus info@forlagetcolumbus.dk og bodil@forlagetcolumbus.dk Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr ,00 1/1 side kr ,00 Bagsiden kr ,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Indhold Fra bestyrelsen Nyt fra Redaktionen 3 Nyt fra fagkonsulenten 4 Nyt fra forlaget 6 Artikler TEMA: Efterløn 9 Regeringens Tilbagetrækningsreform : Er afvikling af efterlønnen løsning eller blindgyde? 10 De økonomiske eksperter er uenige også om efterløn og budgetunderskud 18 Ydelser til de nedslidte ikke til alle andre 25 Kampen om efterlønnen 27 The General Theory: Et hovedværk fylder 75 år 31 Kurser 43 Anmeldelser 51 Bestyrelsen 57 Øvrige adresser 58 Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. (vedhæftet som rtf-fil) til samfnyt@gmail.com Forsidefoto: Polfoto 2

3 Nyt fra Redaktionen Regeringen forslår derfor, at vi gradvist afskaffer efterlønnen. Vores mål er, at mere end halvdelen af danskerne skal arbejde Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2011 Fejringen af det nye års komme var stadig frisk i erindringen da Statsministeren på årets første dag lancerede VK-regeringens plan om at afskaffe efterlønnen, som siden dens indførelse i 1979 har været et af de mest populære velfærdsgoder i Danmark. Redaktionen af Samfundsfagsnyt har i gennem længere tid ønsket at sætte fokus på forskellige temaer, som har relevans for vores fag. Debatten om efterlønnen er således et oplagt emne at tage op i dette første temanummer, hvor der på de efterfølgende sider præsenteres såvel økonomiske som politiske vinker på efterlønnen. Formålet med dette og de kommende temanumre af Samfundsfagsnyt er at gøre artiklerne mere anvendelsesorienterede forstået på den måde, at de kan bruges aktivt i undervisningen i faget, hvilket flere medlemmer har efterspurgt. Redaktionen er altid klar til at modtage forslag til kommende emner samt mulige skribenter på samfnyt@gmail.com. Næste deadline er d. 15. april 2011, hvor temaet bliver VALG I september nummeret (deadline d. 15. august 2011) sættes fokus på EU forud for Generalforsamlingskurset i november. På redaktionens vegne Marie-Louise samfundsfagsnyt marts

4 Nyt fra fagkonsulenten af Bent Fischer-Nielsen Skriftlige opgaver og skriftlighed Som resultat af et udviklingsarbejde om skriftlighed i samfundsfag, ligger der nu bl.a. på emu en et nyt større materiale om de skriftlige opgaver og skriftlighed. Der er udarbejdet elevhandouts med korte elevvenlige beskrivelser af, hvad der kræves i de forskellige opgavetyper. Der er forslag til stilladsering, hvor man giver eleverne et skema med en struktur for besvarelsen og med starten af besvarelsen, og der er et større øvelsesmateriale til opgavetyperne. Find materialet på emu en eller via links fra fagkonsulentens side på emu en eller fra Lineær regression, chi-i-anden-test mm På fagkonsulentens side gym/fag/sa/undervisningsministeriet/fagkonsulenten/index.html ligger der nu materiale med korte instruktioner i, hvordan regneark bruges til beregninger, diagrammer, lineær regression, multiplikatorvirkning og chi-i-anden-test. Materialet blev brugt på to konferencer om samfundsfag med matematik med over 100 deltagere. Skriftlig prøve 2011 For at gøre forsiderne på de skriftlige prøver i alle fag mere ensartede, vil der stå mindst muligt på forsiden. Beskrivelsen af, hvad man får kl og kl , og hvordan de enkelte opgaver vægter, flyttes til side 2 eller 3. De skriftlige prøver i samfundsfag er mandag den 23. maj og onsdag den 25. maj. Her afholdes både ordinær prøve og prøve med digitalt stillet opgave med adgang til nettet. Der er censormøde i Odense onsdag den 15. juni. Der vil blive udarbejdet bedømmelsesvejledninger til alle sæt inkl. it-sæt. Mundtlig prøve 2011 Læs grundigt læreplan og vejledning om de mundtlige prøver, således at misforståelser undgås. Til sommer går C-niveau-hold til prøve efter den ny læreplan. Efter den ny læreplan lægges alle trækningsmuligheder frem fra prøvens start (uden brug af evt. pakker af spørgsmål til hver enkelt dag), og prøvematerialer må godt gå igen fra dag til dag. Prøvematerialerne skal tilsammen dække alle de faglige mål. Hvis denne forudsætning er opfyldt, er det som hidtil tilladt at anvende et prøvesæt tre gange. Men man er særdeles velkommen til kun at anvende prøvematerialerne to gange eller slet ikke lade prøvematerialer gå igen. Man kan også foretage større eller mindre variationer i spørgsmålsformuleringen eller i bilagene, således at de prøvematerialer, der går igen, ikke er helt identiske. Eksaminator og skole vælger inden for de givne rammer at tilrettelægge eksamen på den bedste måde. Hvis man lader prøvematerialer gå igen på C-niveau, anbefaler jeg, at man først lader eksaminanderne få mulighed for at få deres prøvemateriale ud fra eksamenslokalet, efter at prøven for hele holdet er slut. Det anbefales des- 4 samfundsfagsnyt marts 2011

5 nyt fra fagkonsulenten uden, at man ikke oplyser eksaminanderne om, hvorvidt man lader prøvematerialet gå igen. A-niveau og B-niveau-hold i samfundsfag går til prøve efter gammel læreplan, hvor et prøvemateriale kun må gå igen samme dag. Rektor kan for samfundsfag B-niveau beslutte, at holdet skal til prøve efter ny læreplan. Ny struktur i ministeriet Pr. 1. marts træder en ny struktur i kraft i Undervisningsministeriet. Gymnasieafdelingen har hidtil bestået af et indholdskontor og et eksamenskontor og været en del af departementet. Efter den nye struktur samles de gymnasiale uddannelser, folkeskolen og folkeoplysning i afdelingen Almen uddannelse, som placeres i Uddannelsesstyrelsen. Det nuværende indholdskontor bliver til et gymnasiekontor under Almen uddannelse, mens eksamenskontoret placeres i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. I departementet oprettes Uddannelsespolitisk kontor tæt på ministeren. Det er svært på nuværende tidspunkt at sige, hvad den nye struktur vil betyde. Men der kunne tænkes et tættere samarbejde mellem de gymnasiale uddannelser og folkeskolen. Strukturændringen sker samtidig med, at Undervisningsministeriet reduceres fra ca. 475 årsværk til ca. 400 årsværk. Talentudvikling Talentfulde elever skal have bedre muligheder for at udvikle deres talent. Vi skal blive bedre til at give talentfulde elever udfordringer, hvor vi hæver overliggeren. Ministeriet har nedsat en række talentarbejdsgrupper, som skal komme med forslag til forløb, hvor talentarbejdet inddrages. Jeg har udpeget Lise Hansen, Egå Gymnasium, til at deltage i en af arbejdsgrupperne. På fagkonsulentens side på emu en kan man se en præsentation med mine foreløbige tanker om, hvordan talentudviklingen kan foregå i samfundsfag. Der er forslag til, hvordan vi kan vejlede eleverne om, hvordan de kan levere en præstation til 12. Desuden er der forslag om at skabe kontakt til forskere og at lade eleverne forske og være innovative. Jeg hører gerne om erfaringer med talentudvikling i samfundsfag. Kurser og konferencer y 15/3. Diskursanalyse. Odder Gymnasium. y 17/3. KS-konference på Fyns hf i Odense. Undervisningsministeriet. y 6/4. Samspil mellem samfundsfag og matematik. Lineær regression, multiplikatorvirkning og chi 2 -test. Regionskursus for begge faggrupper. Svendborg Gymnasium. y KS-kursus 12/4 i Nyborg, 26/4 i Aalborg og 29/4 i København. y 8-9/9. Regionssekretærkursus i Horsens. y Efterår 2011: Undervisningsministeriet afholder konferencer om talentudvikling og om SRP bl.a. om opgaveformuleringer. y 10-11/11. Generalforsamlingskursus i Middelfart om EU mm. y 21-22/11. Fiskeripolitik. Samspil mellem samfundsfag, biologi og matematik. I foråret 2011 vil der være udviklingskurser om Diskursanalyse og Elevaktiverende pædagogik i samfundsfag. Det vil føre frem til kurser herom og materiale på emu en. Hold selv øje med kurser på Tilmeld dig Fagkonsulentens Nyhedsbrev Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev på min side på emu en: > Gymnasiale fag > Samfundsfag > Fagkonsulenten Bent Fischer-Nielsen samfundsfagsnyt marts

6 Nyt fra forlaget af Anders Hassing, forlagsredaktør Fleksible, mobile og elevaktiverende udgivelser Udviklingen indenfor digital publicering går stærkt og tilbyder nye og spændende muligheder ikke mindst når det kommer til lærebøger i samfundsfag. På Columbus følger vi nøje udviklingen på den virtuelle front og tilbyder nu en række nye digitale undervisningsmaterialer. Alle titler i elektronisk format Alle vore bøger vil være tilgængelige som pdf-filer i løbet af foråret med mulighed for at highlighte i teksten, skrive noter på siderne og navigere med interne og eksterne links. Bøgerne tilbydes med en licens på 1-3 år. Mobilt og fleksibelt Specifikt rettet mod mobile enheder kan Den digitale håndbog til samfundsfag til iphone og ipod touch hentes gratis i App Store, og den vil på sigt også kunne fås til Android. Den indeholder blandt andet økonomisk-politisk oversigt, et minileksikon, oversigter over eksamenskravene i samfundsfag på a-, b- og c-niveau, redskaber til samfundsfaglig metode og skriftlig samfundsfag. For 12 kroner vil man desuden få adgang til alle tabeller og figurer fra Samfundsstatistik. Politik ABC, Sociologi ABC og Økonomi ABC, der til sammen dækker kernestoffet inden for de tre områder fra c- til a-niveau, bliver tilgængelige som app til ipad. Det vil være muligt at købe enkelttemaer i bøgerne og på den måde skræddersy sit eget undervisningsmateriale til tavlecomputeren. Elever som medproducenter Den klassiske og velafprøvede papirbog udgiver vi naturligvis stadig, men med stadigt mere udbyggede supplementer på nettet. Til den nye grundbog til samfundsfag c-niveau, Luk samfundet op!, har vi udviklet et omfattende website, der blandt andet tilbyder film med politikere fra Folketingets partier, læsefokuserende spørgsmål til eleverne, øvelsesopgaver med forslag til supplerende materiale, detaljerede undervisningsforløb som inspiration med powerpoint og multiple choice tests. Som noget afgørende nyt udnytter www. luksamfundetop.dk nettets muligheder for at lade eleverne fremstille og dele faglige produkter i form af tekst-blogs og podcasts. Bogens hjemmeside skaber et virtuelt miljø, hvor elever formidler til en offentlighed og blandt andet inviteres til komme med løsningsforslag på aktuelle samfundsproblemer, der knytter sig til bogens kapitler. Samtidig giver det en mulighed for at arbejde med små skriftlige opgaver i timerne og udnytte potentialet i den nye skriftlighed. Alle der har købt bogen, får automatisk pr. mail tilsendt brugeradgang. 6 samfundsfagsnyt marts 2011

7 Redskaber i hverdagen og til digital eksamen Med leksikonet Samfundsfag.dk giver vi elever og lærere et opslagsværk designet efter læreplanen i samfundsfag og samtidig en intuitiv indgang til det omfattende materiale i form af figurer, interaktive modeller på web og i regneark, der findes på Columbus Web. Samfundsfag.dk indeholder de 1600 vigtigste begreber fra samfundsfagsundervisningen og vil være et nyttigt redskab i vores fag, hvor begrebsforståelse og præcision står centralt. Det redigeres af Jacob Graves Sørensen, der blandt meget andet har erfaring som redaktør på Samfundslex. Forsøget med digital skriftlig eksamen har vakt international opsigt, idet det byder på nye muligheder og udfordringer til eleverne. På Columbus Web stedet på med supplerende materiale til undervisningen har vi lavet en særlig sektion med hjælp og redskaber til besvarelse af de digitale eksamensopgaver. Det drejer sig både om hjælp tekniske og faglige udfordringer, fx omkring bearbejdning af talmateriale, filmklip, informationssøgning med mere. Tag kontakt Som samfundsfagslærernes forlag har Columbus et særligt ansvar for at udvikle nye undervisningskoncepter i tæt dialog med fagets undervisere. Det gør vi blandt andet via faste møder med FALS bestyrelse, men vi hører også altid gerne fra andre samfundsfagslærere med ønsker, krav og gode ideer. Din håndbog til Samfundsfag som iphone App Alt om samfundsfag, alt hvad der ligger på CD i Samfundsstatistikken lige på din iphone. Hent den i AppStore søg på samfundsfag eller find stregkoden på vores hjemmeside. Du henter den gratis. Hvis du også vil have adgang til tabeller og figurer koster det kr. 12,- Så har dine elever det altid ved hånden. forlaget columbus samfundsfagsnyt marts

8 RÆSON introducerer gratis net-abonnement for medlemmer af FALS: RÆSON introducerer nu et særligt net-abonnement, der er målrettet undervisere i samfundsfag og helt gratis for medlemmer af FALS. Opret dig på: Abonnementet giver gratis adgang til: Udvalgte aktuelle betalingsartikler fra RÆSON på nettet, som vil være særligt relevante at bruge i undervisningen. Artiklerne er lige til at printe ud i klassesæt. Online-idékatalog fra RÆSONs redaktører og skribenter med forslag til undervisningsemner samt kilder til undervisningsbrug (opdateres løbende). Gratis adgang til RÆSONs arrangementer for undervisere. Medlemmer af FALS kan desuden tegne RÆSONabonnement med rabat (200 kr./året i stedet for 250 kr.) Om RÆSON: RÆSON er et totalt ua hængigt magasin om politik og samfund, skrevet af politikere, eksperter og journalister. Grundlagt på nettet i 2002 af tv-værten Clement Kjersgaard, i 2007 lanceret som et trykt magasin, der udkommer halvårligt. Desuden producent af konferencer, fore-

9 TEMA Efterløn Regeringen foreslår, at efterlønnen afskaffes helt for alle, som ved udgangen af 2010 er under 45 år. For personer mellem 45 og 56 år ændres efterlønnen, så ændringerne er størst for de yngste og mindst for de ældste. Og for alle på 57 år eller derover og personer, der allerede er gået på efterløn, bliver der ikke ændret noget. vi kan jo ikke låne os til velfærd! - Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

10 tema: efterløn Regeringens Tilbagetrækningsreform : Er afvikling af efterlønnen løsning eller blindgyde? af Henrik Herløv Lund, økonom - cand.scient. adm. Indledning. VK-regeringen har fremlagt et udspil til en tilbagetrækningsreform, der primært handler om at afvikle efterlønnen. Regeringens udspil består af følgende hovedelementer: 1) Fremrykning af forhøjelse af efterlønsalderen med 5 år i forhold til den såkaldte Velfærdsaftale fra 2019 til ) Efterlønnen afvikles gradvist: For under 45 årige afskaffes efterlønnen helt. For personer mellem 45 og 56 år hæves efterlønsalderen med ½ år om året i perioden fra 2014 til ordningen er helt afskaffet. For er efterlønsperioden uændret 5 år, men de kan gå på efterløn senere end i dag. Og for personer over 57 år er der ingen ændringer. 3) Fremrykning af forhøjelse af pensionsalderen også i forhold til den såkaldte Velfærdsaftale fra 2024 til Levetidsindekseringen af folkepensionsalderen videreføres som besluttet i Velfærdsaftalen. 4) Seniorførtidspension: Der indføres en såkaldt seniorførtidspension for de med mindre end 5 år tilbage til folkepensionsalderen og med hurtigere og enklere adgang til fleksjob og førtidspension og hvor der skal gives svar indenfor seks måneder. Forslaget om afskaffelse af efterlønnen søges af VK-regeringen, arbejdsgiverorganisationerne og borgerlige økonomer begrundet med en række argumenter og fortællinger: Figur 1: Aftrapning af efterlønsperioden ifølge regeringens forslag Kilde: Regeringen: Jamen, vi kan jo ikke låne os til velfærd, s samfundsfagsnyt marts 2011

11 tema: efterløn y Efterlønnerne er ikke nedslidte dvs. der er IKKE helbredsmæssige grunde til efterlønnen. Og de få nedslidte, som måtte være, kan samles op af seniorførtidspension y Efterlønnerne er som os andre dvs. der er heller ikke sociale grunde til efterlønnen y Afskaffelse af efterlønnen vil øge beskæftigelsen med i 2020 y Og forbedre de offentlige finanser med 18 mia. kr i Og vi har ikke råd til efterlønnen. I det følgende gennemgås i del I først spørgsmålet om, hvorvidt der ikke er helbredsmæssige og sociale grunde til at bevare efterlønnen? Dernæst ses i del II på de økonomiske aspekter af forslaget; Vil afvikling af efterlønnen øge beskæftigelsen og forbedre de offentlige finanser? Del I. Ikke sundheds- eller lighedsmæssige grunde til efterløn? VK regeringen har afvist, at der skulle være særlige helbredsmæssige eller lighedsmæssige grunde til at bevare efterlønnen. En central begrundelse for forslaget om at afvikle efterlønnen er regeringens tilbagevisning af, at efterlønnerne er nedslidte. Og for de få, som alligevel måtte være det, vil regeringen indføre en såkaldt seniorførtidspension. Endvidere har statsministeren understreget, at efterlønnerne er lige som os andre. Dvs. at der heller ikke er grunde fx i ulighed med hensyn til tilbagetræknings og pensionsmuligheder til at bevare efterlønnen Er efterlønnerne ikke nedslidte? Regeringen hævder - ivrigt bakket op af arbejdsgivere og borgerlige økonomer at efterlønnerne ikke er nedslidte. Men undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenterer, at efterlønnerne er mere syge, rammes af en større dødelighed og har kortere levetid end jævnaldrende beskæftigede. 1 Det må betegnes som mere end besynderligt, at regeringen vælger at lytte mere til økonomer end til egne eksperter i Statens Institut for Fol- 1 ) For en længere uddybning heraf, se Lund, Henrik Herløv: Fakta og fiktion om afvikling af efterlønnen. Figur 2: Forventet levetidsreduktion for 60-årige ufaglærte efterlønnere sammenlignet med 60-årige beskæftigede med videregående uddannelse Kilde: Baadsgaard, Mikkel: Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere. AE rådet. 8. marts samfundsfagsnyt marts

12 tema: efterløn kesundhed. Økonomerne mener at kunne påvise, at efterlønnerne ikke fx bliver indlagt mere end beskæftigede, men det som de vel påviser hermed er, at efterlønnen virker, idet efterlønnerne får det bedre, når de i mere eller mindre nedslidt grad kan UDTRÆDE af arbejdsmarkedet. Økonomernes fejl er imidlertid, at de ikke har sammenlignet efterlønnernes helbred forud for efterlønnen med helbredet for de, som fortsætter i beskæftigelse. Regeringen mener, at det kun er rimeligt at forhøje tilbagetrækningsalderen, når levetiden stiger. Nu er det imidlertid sådan, at den især er højere for nogen for længerevarende uddannede end for kortuddannede. Men det er også en kendsgerning, at Danmark trods stigninger i dag har den korteste restlevetid i Vesteuropa for en 65 årig og dermed også det korteste otium. Så der er noget, som skal indhentes. Det vil danskerne imidlertid ikke få mulighed for, hvis det står til regeringen og dens bagland, for vil indføre Vesteuropas højeste pensionsalder på trods af, at vi uanset stigende levealder ligger i bund med levetid og otium Er seniorførtidspension en udvej? VK siger så, at nedslidte efterlønnere selvfølgelig da IKKE skal arbejde, men vil blive tilbudt seniorførtidspension, hvis de har mindre end 5 år tilbage inden folkepensionen. Forskellen til en almindelig førtidspension er mindre arbejdsprøvning og medicinsk vurdering og en tidsgrænse på et halvt år til svar. Men så vidt man kan se, vil regeringen ikke ændre på arbejdsevnekravet fra den almindelige førtidspension, som betyder, at man kun kan få tildelt førtidspensionen, hvis man helt og aldeles er afskåret fra at kunne arbejde. Da efterlønnerne falder i et hul imellem et sådant mere eller mindre totalt tab af arbejdsevne og så på den anden at være så raske at man kan arbejde videre uden problemer, vil de heller ikke kunne få seniorførtidspension, hvis arbejdsevnekravet overføres fra den nuværende førtidspension. Og regeringen vil tilmed sikre sig, at kommunerne uddeler færre førtidspensioner fremover ved at nedsætte refusionsprocenten fra 35 til 20 pct. Seniorførtidspension vil således ikke Figur 3: Pensionsformue for 60 årig fordelt på A-kasse Jf. LO: Stor ulighed i de danske pensionsformuer. 26/1-11. Note: I pensionsformue indgår privatadministrerede og privattegnede ordninger. Kilde: Forsikring og pension 12 samfundsfagsnyt marts 2011

13 tema: efterløn sikre nedslidte efterlønnere mulighed for tidligere tilbagetrækning Hvad betyder efterlønnen for tilbagetræknings - og pensionsmulighederne? Regeringen har hævdet, at efterlønnere blot er som andre og dermed søgt at nedtone uddannelsesmæssige, helbredsmæssige og også indkomst og pensionsmæssige forskelle mellem efterlønnere og andre. Realiteterne er imidlertid, at efterlønnerne ikke er som alle andre, men tværtimod repræsenterer den nedre del af samfundet: De med kortest uddannelse, mest belastet arbejdsmiljø og dermed ringest helbred og oveni de med laveste indkomster. Tilmed og nok så væsentligt gør der sig en kæmpeforskel gældende på efterlønnere og andre, hvad angår muligheder for tidlig pensionering, hvis efterlønnen ikke er der. For så har akademikere 3 til 5 gange så stor pensionsopsparing som en LO arbejder. Og en typisk LO-arbejder vil kun modtage en udbetaling på omkring kr. om året fra pensionsopsparing, hvis han/hun fratræder som 65-årig, mens en Djøf er, vil modtage 10 gange så meget. Denne skævhed udlignes i dag af efterlønnen. Men afskaffes den, er realiteten, at de med længst arbejdsliv, dårligst arbejdsmiljø og dårligst helbred samt ikke mindst kortest liv vil have dårligst mulighed for så at trække sig tilbage tidligere, hvis helbredet skulle svigte. Del II: Vil afvikling af efterlønne øge beskæftigelsen og forbedre de offentlige finanser? 2.1. Regeringen: Afvikling af efterlønnen vil øge beskæftigelsen med personer i 2020? Kernen i regeringens argumentation for at afvikle efterlønnen er, at afskaffelse af efterlønnen vil øge beskæftigelsen fuldtidspersoner i Argumentationen fremlægges i forskellige versioner: 1) Der kommer snart et økonomisk opsving, hvor den private sektor vil få brug for mere arbejdskraft. 2) På grund af den demografiske udvikling med tilgang af mindre ungdomsårgange og afgang af store ældre årgange vil der snart blive arbejdskraftmangel på arbejdsmarkedet, hvis ikke efterlønnen afskaffes. 3) Efterlønnens afskaffelse indrømmes IKKE umiddelbart at øge beskæftigelsen, men tværtimod arbejdsløsheden. Men det ses alligevel som godt, fordi det antages at ville bremse lønudvikling og forbedre dansk erhvervslivs lønkonkurrenceevne overfor udlandet og på sigt gøre det mere profitabelt for erhvervslivet at øge beskæftigelsen. Det er imidlertid som bekendt svært at spå, især om fremtiden. Det eneste vi med sikkerhed ved om 2020 er, at den økonomiske situation sikkert vil se meget anderledes ud end vi i dag kan forestille os. Hvem havde i år 2000 fx forudset finanskrisen? Derfor vil vi i det følgende belyse to mulige beskæftigelsesmæssige og statsfinansielle scenarier: 1) I bedste tilfælde scenariet = hvis de arbejdsdygtige efterlønnere rent faktisk kommer i job som forudsat af regeringen. I relation hertil vil vi så undersøge, hvad udsigterne er til, at dette holder stik dvs. for at de fleste efterlønnere faktisk kommer i beskæftigelse? Hvis sandsynligheden IKKE taler herfor, får vi i stedet et 2) I værste tilfælde scenario med ringe positiv beskæftigelsesmæssig og statsfinansiel effekt Regeringen overvurderer antal efterlønnere. Regeringen har som anført opgjort i bedste tilfælde scenariet til en merbeskæftigelse på personer i 2020 og forudsætter her selvsagt, at alle arbejdsdygtige efterlønnere umiddelbart kommer i beskæftigelse. Under alle omstændigheder overvurderer regeringen imidler- samfundsfagsnyt marts

14 tema: efterløn tid her beskæftigelses-potentialet, fordi den sætter antallet af efterlønnere i 2020 for højt.. Den samlede bestand af efterlønnere vil i 2020 ikke være , men For det første, fordi de store efterkrigsårgange sidst i 10 erne vil være gået på pension og der kommer nogle mindre årgange, som kan gå på efterløn. Og for det andet, fordi en faldende andel betaler ind på efterlønnen og dermed overhovedet kan komme i betragtning. Beskæftigelsespotentialet vil således højst være omkring i 2020 og ikke fuldtidspersoner, som forudsat af regeringen. Hermed reduceres også den mulige forbedring af de offentlige finanser til omkring 2/3 af det, som regeringen regner med. Dvs. der bliver et gevaldigt hul i den lovede forbedring af statsunderskuddet, selv hvis vel at mærke efterlønnerne KOMMER i beskæftigelse Regeringens argumentation for øget beskæftigelse gennem afvikling af efterlønnen. Men det gode spørgsmål er som sagt, HVOR- VIDT alle arbejdsdygtige efterlønnere faktisk kommer i job? Argumenterne for, at efterlønnerne faktisk vil komme i beskæftigelse, fremlægges af regering, arbejdsgivere og borgerlige økonomer i forskellige versioner: 2 ) Jf. LO: Efterlønnens betydning aftager. Jan Ad 1) Der er tvivlsom udsigt til et økonomisk opsving i den private sektor i den nærmeste årrække, men tværtimod risiko for lavvækst i de kommende år. Fortsat boligkrise og dermed følgende afmattet privatforbrug, på grund af lavvækst i hele EU og dermed afsmittende negativ effekt på eksporten og på grund af nulvækst for det offentlige forbrug. Dermed vil efterspørgslen efter arbejdskraft heller ikke vokse i nødvendigt omfang. En afskaffelse af efterlønnen har således ringe udsigt til at øge beskæftigelsen, hvis der ikke skabes mange flere jobs. På længere sigt kommer der forhåbentligt og formentligt et opsving i sidste halvdel af 10 erne. Men der vil være betydelig risiko for, at det giver jobløs vækst. Det hænger sammen med, at virksomhederne generelt vil være tilskyndet til at rationalisere og øget produktiviteten for at nedbringe enhedsomkostningerne i den skærpede konkurrencekamp i kølvandet på finanskrisen. Og incitamentet til produktivitetsforøgelse vil være særligt stærkt i Danmark, som i det seneste årti har haft en meget svag produktivitetstilvækst og dermed står med et gevaldigt produktivitetsefterslæb. Men med forstærket produktivitetsudvikling skabes der nok vækst, men ikke flere jobs vi får jobløs vækst og dermed ikke beskæftigelse til efterlønnerne. Figur 4: Udviklingen i arbejdsstyrken inkl. uddannelse Note: Der er alene medtaget personer mellem 15 og 74 år. Kilde: AE- Økonomiske tendenser 2009, s samfundsfagsnyt marts 2011

15 tema: efterløn Ad 2) Den demografiske udvikling de kommende år vil ikke i tilstrækkeligt omfang skabe behov for efterlønnerne på arbejdsmarkedet. Der VIL ganske vist være en betydelig bruttoafgang fra arbejdsmarkedet på et sted mellem personer, men en stor del heraf vil blive opvejet af et stigende uddannelsesniveau og heraf følgende mindre arbejdsløshed og senere tilbagetrækning, således at nettobehovet for arbejdskrafttilførsel vil være et sted mellem 10 og personer. Og der er som beskrevet ringe udsigt til, at den private sektor indenfor en overskuelig årrække KAN øge efterspørgslen væsentligt efter arbejdskraft pga. boligkrise og forbrugsstagnation, offentlige besparelser og fortsat international økonomisk lavvækst. Den offentlige sektor derimod kunne objektivt set nok bruge en hel del af efterlønnerne, fordi det især er her afgangen pga. pensionering rammer. Men den offentlige sektor MÅ ikke ansætte op til et stort antal efterlønnere pga. VK s nulvækst, som angiveligt nu skal videreføres helt frem til Der vil således være begrænset efterspørgsel efter efterlønnernes arbejdskraft og når der i forvejen er en betydelig beskæftigelsesreserve på op mod bruttoledige. Forøges arbejdsudbuddet derfor voldsomt ved at tilføre de mange efterlønnere, vil nettoresultatet således blive en forøgelse af arbejdsløsheden med omkring personer. Ad 3) Realiteterne er nok, at alle de smukke argumenter om at øge beskæftigelsen ved afskaffelse af ef terlønnen således dækker over, at tilbagetrækningsreformen rent faktisk vil øge arbejdsløsheden: Men det ser arbejdsgivere og borgerlige økonomer ikke som et problem. Tværtimod mener de, at en større arbejdsløshed netop er et vigtigt middel til at bremse lønudviklingen for danske lønmodtagere. Man mener ligefrem, at der er behov for mange år løndvale, idet der gennem de seneste mange år skulle være sket en udhuling af den danske konkurrenceevne. Og her ser man det ligefrem som godt at afvikling af efterlønnen øger arbejdsløsheden, fordi stigende arbejdsløshed vil bidrage til at lønningerne sænkes og ved at gøre det mere profitabelt for arbejdsgiverne medføre, at beskæftigelsen på sigt stiger. Formanden for Det Økonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen har udtrykt det ganske klart: Afskaffelse af efterlønnen presser lønningerne nedad. Lavere lønninger bringer flere i beskæftigelse. 3 3) Jf. Information: ½-2011: Pres på lønnen, hvis efterløn fjernes. Figur 5: Udvikling i lønkonkurrenceevnen siden 2000 Kilde: Økonomisk Redegørelse dec. 2010, s samfundsfagsnyt marts

16 tema: efterløn Tabel 1: Effekt i 2020 på offentlig saldo af afskaffelse af efterlønnen i nuværende beskæftigelsessituation og uændret økonomisk politik Mia. kr (afrundet) Sparet udbetaling af efterløn + efterlønspræmie til fuldtidspersoner + 14,5 Bortfald af egenbetaling (efterlønsbidrag) 3,5 Udgift til udbetaling af dagpenge for personer - 13,5 Udgifter til aktivering -1 Udgifter til førtidspension til ,5 Øget skatteindtægt ved overgang fra efterløn til dagpenge og førtidspension + 1,5 I ALT MERUDGIFT hidtidige dagpengeregler - 3,5 Besparelse ved bortfald af dagpenge efter 2 år efter skat +4,5 Øgede aktiveringsudgifter til langtidsledige -1,0 I ALT BESPARELSE fremtidige dagpengeregler 0 Kilde: Egen beregning. Bortset fra det dybt asociale heri, vil det imidlertid ikke virke, for det kræver at danske lønmodtagere og den danske fagbevægelse accepterer 5-10 års fremtidig lønstagna tion. Men dette er ganske urealistisk og resultatet vil alene være en fastlåsning af situationen med vedvarende høj arbejdsløshed, øget statsunderskud og krig på kniven på arbejdsmarkedet. Og der er heller ingen udsigt til at 70 ernes, 80 ernes og 90 ernes øgede efterspørgsel efter arbejdskraft vil gentage sig, for den skyldtes udbygning af velfærdsstaten, som VK jo imidlertid nu vil afvikle igen Vil afskaffelse af efterlønnen bedre de offentlige finanser? Hermed er vi kommet til kernen i regeringens begrundelser for at ville afvikle efterlønnen: De offentlige finanser. De to centrale argumentationer fra Regering, arbejdsgivere og borgerlige økonomer er her, at y afskaffelse af efterlønnen vil bedre de offentlige finanser markant, nærmere bestemt med 18 mia. kr. y og at der ikke er råd til efterlønnen på grund af statsunderskuddet Hvad angår for det første de offentlige finanser, så regner VK regeringen i 2020 med at forbedre de offentlige finanser med 18 mia. kr ved at afvikle efterlønnen. Forudsætningen er en forbedring af beskæftigelsen med personer, hvorved det offentlige ikke blot sparer udgifter til udbetaling af efterløn, men også opnår en øget skatteindtægt fra de Men der er også her er i høj grad tale om fiktion. Fakta er, at med en fortsættelse af den nuværende beskæftigelsessituation og økonomiske politik er der ringe udsigter til den omfattende jobskabelse, som vil være nødvendig for at beskæftige efterlønnerne og dermed vil besparelsen ved afvikling af efterlønnen opvejes af øgede udgifter til dagpenge, aktivering og førtidspension 16 samfundsfagsnyt marts 2011

17 tema: efterløn Tabel 2: Effekt af regeringens samlede skattepolitik Kilde: Skatteministeriet efter Pedersen, Troels: Skattelettelser på 59,5 mia. kr. til danskerne. Børsen 3/ Ved hidtidige dagpengeregler vil resultatet i stedet for bedre offentlige finanser blive et underskud, men selv med VKO s halvering af dagpengeperioden kan det ikke forventes, at afvikling af efterlønnen vil forbedre de offentlige finanser, hvis den nuværende økonomiske politik fortsætter og der ikke skabes flere jobs. I så tilfælde vil der højst komme en nulløsning dvs. ingen forbedring af de offentlige finanser ud af det. Og hvad angår for det andet spørgsmålet, hvorvidt der er med statsunderskuddet er råd til efterlønnen, er svaret ifølge VK oplagt: Det er der IKKE, fordi de offentlige finanser presses af stigende udgifter og faldende indtægter. Igen er der igen tale om, at regeringen skaber en myte. For fakta er, at det i høj grad er VK s fejlslagne økonomiske politik og navnlig skattestop og skattelettelser, som sammen med finanskrisen har skabt statsunderskuddet. Drænet i de offentlige finanser på grund af alene skattestop og skattelettelser udgjorde i 2010 op mod 60 mia. kr og heraf udgjorde i 2010 u og underfinansierede skattelettelser omkring 40 mia. kr svarende til omkring halvdelen at statsunderskuddet. Det er også påfaldende, at borgerlige politikere har meget stor opmærksomhed på størrelsen af det offentlige tilskud, som ydes til efterlønnen og dermed primært til de lavere lønnedes pensionering. Mens man freder de også ganske store tilskud til de højere indkomsters (pensions)opsparing, som ydes til pensioner med løbende udbetaling samt navnlig til ejerboliger i form af asymetrisk beskatning af rentefradrag og i form af manglende beskatning af kapitalgevinster. Der er naturligvis ikke råd til alt og følgelig må der prioriteres i den økonomiske politik. Men når statsunderskuddet i høj grad skyldes VKO s skattestop og skattelettelser er det et prioriteringsspørgsmål, om skattelettelserne til samfundets velstillere skal opretholdes eller det skal prioriteres, at ældre lønmodtagere kan få et værdigt otium? samfundsfagsnyt marts

18 tema: efterløn De økonomiske eksperter er uenige også om efterløn og budgetunderskud 1 af Jesper Jespersen, professor, Roskilde Universitet Sammenfatning: De samfundsøkonomiske konklusioner er bestemt af den analytiske tilgang, som anvendes. Den danske debat om de mere langsigtede økonomiske konsekvenser af strukturreformer er domineret af DREAM-modellen. Den er opbygget over en skabelon, hvor øget udbud af arbejdskraft automatisk fører til øget beskæftigelse, hvilket har en betydelig effekt på de offentlige budgetter. Hvis der i stedet blev benyttet en keynesiansk model, så ville effekten af strukturreformer ikke blive analyseret uafhængigt af den aktuelle konjunktursituation og forventninger til den øvrige økonomiske politik i et mellemfristet forløb. I Keynes-modellen er der ingen automatik, der sikrer fuld beskæftigelse. Disse to modeller fører til afgørende forskellige resultater med hensyn til effekten af at afvikle bl.a. efterlønnen, samt af andre tiltag, der angiveligt har til formål at forbedre de offentlige budgetter. De økonomiske eksperter er uenige Debatten om efterlønnen er stærkt politiseret. Økonomiske argumenter og milliard-beløb flyver gennem luften ofte med den tilføjelse, at det mener de økonomiske eksperter. Nu er der det for politikerne bekvemme, at de økonomiske eksperter er stærkt uenige om, hvilke samfundsøkonomiske effekter efterlønnen, herunder en (delvis) afvikling af efterlønnen over en ikke nærmere specificeret periode, egentlig har. I den danske debat er der to markante grupperinger blandt de økonomiske eksperter, når strukturreformer diskuteres: Markeds-ligevægtsøkonomer, der benytter DREAM-modellen, repræsenteret ved bl.a. Velfærds- og Arbejdsmarkedskommissionerne Vismændene og Finansministeriet. Keynesianerne, internationalt bedst repræsenterede ved Paul Krugman og Joseph Stiglitz herhjemme vil det være naturligt at rubricere den alternative velfærdskommission og formentlig også AE-rådet (selvom det hænder, at resultater fra DREAM-modellen inddrages her). I det omfang modeller benyttes, er det i form af en modificeret udgave af ADAM-modellen, hvor kort og lang sigt ikke kan analyseres adskilt Makroøkonomisk uenighed a. Markedsøkonomernes (DREAM-modellens) perspektiv Dream-modellen er en simpel matematisk model, hvori det på forhånd er antaget, at der altid er tilstrækkelig med jobs. Beskæftigelsen er udelukkende bestemt af udbuddet af arbejdskraft. Det bliver ikke forklaret, hvor jobbene skal komme fra og den aktuelle arbejdsløshed er en anomali, som DREAM-modellen ikke kan håndtere. Regnestykker baseret på DREAMmodellen tager derfor altid udgangspunkt i fuld beskæftigelse. Det vil sige, at hvis der er registreret et vist antal arbejdsløse, så må årsagen være manglende vilje til at tage sig et af de job, som står og venter. 18 samfundsfagsnyt marts 2011

19 tema: efterløn Skal beskæftigelsen i denne model øges, så er det udbuddet af arbejdskraft, der skal forøges; for jobbene er der. Da udbuddet er bestemt af det individuelle, personlige incitament, så er det enten overførselsindkomsterne, der skal reduceres, eller det er person- og forbrugsskatterne, der skal sænkes. Således er modellen konstrueret på baggrund af neoklassisk mikroøkonomisk adfærd, fuld forudseenhed og generel markedsligevægt. I DREAM-modellen vil det derfor antages at gælde, at når efterlønnen fjernes, så vil det forstærke efterlønsmodtagerne i de ældre aldersgrupper incitament til at udbyde deres arbejdskraft. I DREAM-modellen bliver den overvejende del heraf opsuget i de udlandskonkurrerende erhverv. Mekanismen i DREAM er en reduceret lønstigningstakt, der forbedrer (løn) konkurrenceevnen tilstrækkeligt til at opsuge (potentielle) efterlønnerne. I DREAM-modellen er eksport/omkostningselasticiteten høj, hvilket mindsker kravet om lønreduktion. Men disse forhold er ikke blevet bragt til en åben diskussion, idet sammenhængen mellem lønudvikling og nettoeksport ikke er grundigt empirisk belyst, samtidig med, at de i et års perspektiv vil være under konstant forandring. Her er det blot antaget at eksportelasticiteten forbliver høj; for verdensmarkedet er stort og dansk økonomi er lille og åben. På denne modelmæssige baggrund antages det, at et øget udbud af arbejdskraft vil finde vej til privat beskæftigelse inden for den valgte periode. Hvilket forbedrer de offentlige budgetter markant. Af de personer, der mister efterlønnen, øges beskæftigelsen i den private sektor med ca personer, idet omkring 15 pct. antages at overgå til førtidspension eller lignende. Offentlige udgifter til efterløn ændres til private lønindtægter, der ydermere antages at være ikke ubetydeligt højere end efterlønnen. Det giver både offentlige besparelser og øgede skatteindtægter. Besparelsen på efterløn vil være ca. 16 mia. kr. (beregningen er usikker; for indbetalingen til efterlønsordningen vil også bortfalde, og den udgør i dag ca. 5 mia. kr.). Hertil skal så lægges øgede skatteindtægter af det som lønindkomsten overstiger efterlønnen, hvilket i høj grad afhænger af lønniveau i eksporterhvervene, hvor langt skal det ned, for at skaffe beskæftigelse til alle? Alt i alt en årlig forbedring på de offentlige budgetter på ca. 20 mia. kr. b. Det keynesianske (ADAM-modellens) perspektiv I de keynesiansk inspirerede modeller er der ingen automatik, der sikrer, at et øget udbud af arbejdskraft automatisk finder beskæftigelse. En keynesiansk skolet økonom vil altid stille det spørgsmål, hvor kommer efterspørgslen fra, idet en øget efterspørgsel er en nødvendig, men bestemt ikke altid tilstrækkelig betingelse for at opsuge et øget arbejdsudbud. I betragtning af, at den registrerede arbejdsløshed i EU i de sidste 30 år har svinget omkring 10 procent, synes det keynesianske argument at have en betydelig empirisk support. Så er det rigtigt, at arbejdsløsheden i perioder har flyttet sig fra land til land bl.a. afhængig af omkostningsudviklingen, hvilket dog ikke har ændret ved det overordnede billede af høj og vedvarende arbejdsløshed. Et væsentligt ekstra forklaringselement i det keynesianske perspektiv bliver derfor også den økonomiske politik, der er planlagt for de nærmeste år. Det er en politik, der navnlig fokuserer på konsolidering af de offentlige budgetter gennem begrænsninger af offentlige udgifter herunder pensionsudgifter, og i de fleste EU-lande en forhøjelse af beskatningen. En politik, der for EU under ét vil reducere efterspørgslen og dermed det samlede antal jobs. Desuden gælder det rent analytisk, at jo længere ud i fremtiden, der forsøges at lave prognoser (eller scenarier som det ofte kaldes), desto mere usikre bliver de. I den keynesianske optik samfundsfagsnyt marts

20 tema: efterløn spiller usikkerhed en betydelig rolle både for den enkelte beslutningstager og for de økonomiske prognoser. Fremtiden er ontologisk usikker, herom kan der ikke med rimelighed diskuteres. Dette forhold bør være afspejlet i de analysemodeller, der benyttes til at rådgive om fremtiden. Her har de keynesiansk inspirerede modeller det fortrin, at de tillader at usikkerhed øver indflydelse på den makroøkonomiske adfærd, ligesom der ikke antages generel markedsligevægt. Herved muliggøres det, at denne modeltype kan forklare bl.a. den vedvarende høje arbejdsløshed i EU. 1 I dette perspektiv er det på grænsen af det meningsløse at diskutere en efterlønsreform uafhængig af den øvrige økonomiske politik samt den generelle mellemfristede økonomiske udvikling. Dette bør bl.a. ske i lyset af udviklingen i den effektive efterspørgsel, se f.eks. Jespersen (2010), som naturligvis kun kan skitseres under hensyntagen til den betydelige usikkerhed, der hersker ikke mindst i den aktuelle situation. Mangel på arbejdskraft i fremtiden? Afvikling af efterlønnen strækker sig i de fleste forslag over år. Det er uomtvisteligt, at der i de kommende år vil være flere personer, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end der er nye på arbejdsmarkedet. Forholdet er ca. 5 til 4; men denne ubalance vil i lyset af det allerede indgåede velfærdsforlig fra 2006 ophøre med udgangen af dette årti. Alt i alt vil der være tale om en reduktion af arbejdsstyrken på knap 3 pct. (beregnet af vismændene ) = ca Som et eksempel på, at denne argumentation ikke bygger på lutter bagklogskab kan jeg bl.a. henvise til min anmeldelse af Rockwwool Fondens rapport fra 2004, der havde overskriften fra mangel på arbejde til mangel på arbejdskraft. Jeg tillod mig at stille spørgsmålet, hvor kommer jobbene fra, idet jeg gav anmeldelsen overskriften Fra mangel på jobs, til fortsat mangel på jobs, se personer. Men også her gælder det, at denne beregning er usikker, idet den baserer sig på tidligere historiske erfaringer med relativt høj arbejdsløshed. Hvis arbejdsløsheden derimod begynder at falde, så er der andre historiske erfaringer ( ), der peger i retning af, at erhvervsfrekvensen selv for de ældre årgange øges, altså i en situation, hvor der var mulighed for at gå på efterløn. Faldet i arbejdsstyrken frem til udgangen af dette årti skal dog navnlig vurderes i lyset af den aktuelle arbejdsløshed på ca personer. I dette perspektiv er der ved uændret økonomisk politik ikke udigt til mangel på arbejdskraft, men snarere mangel på jobs, hvilket burde være udfordringen til den økonomiske politik. Et andet væsentligt forhold der ligeledes ofte overses, når balancen mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft diskuteres er betydningen af de årlige produktivitetsvirkninger. Det er ligeledes en rimelig robust historisk erfaring, at den målte produktivitet pr. arbejdstime stiger i de private erhverv år for år. Der kan naturligvis være betydelige variationer fra år til år, endnu fra tiår til tiår. I 1970erne diskuteredes den forsvundne produktivitet i dansk økonomi. Den var nu ikke helt forsvundet, men lå markant under niveauet for 1960erne. Produktivitetsstigningerne vendte dog atter tilbage og lå i en længere periode på ca. 2 pct. om året; for så atter at dykke under højkonjunkturen Antages det at produktivitetsstigningerne vender tilbage til det tidligere leje, hvilket f.eks. vismændene ofte gør, så betyder det, at ved en uændret produktionsniveau bliver ca personer overflødiggjort hvert år blot i den private sektor (2 pct. af 2 mill. beskæftigede i den private sektor, hvortil skal lægges effektivisering i den offentlige sektor). Det summerer op til personer over en ti års periode, hvilket skal ses i lyset af faldet i arbejdsstyrken på ca samfundsfagsnyt marts 2011