181» marts samfundsfagsnyt. Temanummer om efterløn. foreningen af lærere i samfundsfag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "181» marts 2011. samfundsfagsnyt. Temanummer om efterløn. foreningen af lærere i samfundsfag"

Transkript

1 181» marts 2011 samfundsfagsnyt Temanummer om efterløn foreningen af lærere i samfundsfag

2 Deadline: Blad nr. 182: 15. april 2011 Redaktion: Marie-Louise Bach, Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen og Janne Bisgaard Wikman Redaktionens adresse: Marie-Louise Bach Christianslundsvej Nyborg Tlf / Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Annonceekspedition: Forlaget Columbus og Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr ,00 1/1 side kr ,00 Bagsiden kr ,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Indhold Fra bestyrelsen Nyt fra Redaktionen 3 Nyt fra fagkonsulenten 4 Nyt fra forlaget 6 Artikler TEMA: Efterløn 9 Regeringens Tilbagetrækningsreform : Er afvikling af efterlønnen løsning eller blindgyde? 10 De økonomiske eksperter er uenige også om efterløn og budgetunderskud 18 Ydelser til de nedslidte ikke til alle andre 25 Kampen om efterlønnen 27 The General Theory: Et hovedværk fylder 75 år 31 Kurser 43 Anmeldelser 51 Bestyrelsen 57 Øvrige adresser 58 Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. (vedhæftet som rtf-fil) til Forsidefoto: Polfoto 2

3 Nyt fra Redaktionen Regeringen forslår derfor, at vi gradvist afskaffer efterlønnen. Vores mål er, at mere end halvdelen af danskerne skal arbejde Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2011 Fejringen af det nye års komme var stadig frisk i erindringen da Statsministeren på årets første dag lancerede VK-regeringens plan om at afskaffe efterlønnen, som siden dens indførelse i 1979 har været et af de mest populære velfærdsgoder i Danmark. Redaktionen af Samfundsfagsnyt har i gennem længere tid ønsket at sætte fokus på forskellige temaer, som har relevans for vores fag. Debatten om efterlønnen er således et oplagt emne at tage op i dette første temanummer, hvor der på de efterfølgende sider præsenteres såvel økonomiske som politiske vinker på efterlønnen. Formålet med dette og de kommende temanumre af Samfundsfagsnyt er at gøre artiklerne mere anvendelsesorienterede forstået på den måde, at de kan bruges aktivt i undervisningen i faget, hvilket flere medlemmer har efterspurgt. Redaktionen er altid klar til at modtage forslag til kommende emner samt mulige skribenter på Næste deadline er d. 15. april 2011, hvor temaet bliver VALG I september nummeret (deadline d. 15. august 2011) sættes fokus på EU forud for Generalforsamlingskurset i november. På redaktionens vegne Marie-Louise samfundsfagsnyt marts

4 Nyt fra fagkonsulenten af Bent Fischer-Nielsen Skriftlige opgaver og skriftlighed Som resultat af et udviklingsarbejde om skriftlighed i samfundsfag, ligger der nu bl.a. på emu en et nyt større materiale om de skriftlige opgaver og skriftlighed. Der er udarbejdet elevhandouts med korte elevvenlige beskrivelser af, hvad der kræves i de forskellige opgavetyper. Der er forslag til stilladsering, hvor man giver eleverne et skema med en struktur for besvarelsen og med starten af besvarelsen, og der er et større øvelsesmateriale til opgavetyperne. Find materialet på emu en eller via links fra fagkonsulentens side på emu en eller fra Lineær regression, chi-i-anden-test mm På fagkonsulentens side gym/fag/sa/undervisningsministeriet/fagkonsulenten/index.html ligger der nu materiale med korte instruktioner i, hvordan regneark bruges til beregninger, diagrammer, lineær regression, multiplikatorvirkning og chi-i-anden-test. Materialet blev brugt på to konferencer om samfundsfag med matematik med over 100 deltagere. Skriftlig prøve 2011 For at gøre forsiderne på de skriftlige prøver i alle fag mere ensartede, vil der stå mindst muligt på forsiden. Beskrivelsen af, hvad man får kl og kl , og hvordan de enkelte opgaver vægter, flyttes til side 2 eller 3. De skriftlige prøver i samfundsfag er mandag den 23. maj og onsdag den 25. maj. Her afholdes både ordinær prøve og prøve med digitalt stillet opgave med adgang til nettet. Der er censormøde i Odense onsdag den 15. juni. Der vil blive udarbejdet bedømmelsesvejledninger til alle sæt inkl. it-sæt. Mundtlig prøve 2011 Læs grundigt læreplan og vejledning om de mundtlige prøver, således at misforståelser undgås. Til sommer går C-niveau-hold til prøve efter den ny læreplan. Efter den ny læreplan lægges alle trækningsmuligheder frem fra prøvens start (uden brug af evt. pakker af spørgsmål til hver enkelt dag), og prøvematerialer må godt gå igen fra dag til dag. Prøvematerialerne skal tilsammen dække alle de faglige mål. Hvis denne forudsætning er opfyldt, er det som hidtil tilladt at anvende et prøvesæt tre gange. Men man er særdeles velkommen til kun at anvende prøvematerialerne to gange eller slet ikke lade prøvematerialer gå igen. Man kan også foretage større eller mindre variationer i spørgsmålsformuleringen eller i bilagene, således at de prøvematerialer, der går igen, ikke er helt identiske. Eksaminator og skole vælger inden for de givne rammer at tilrettelægge eksamen på den bedste måde. Hvis man lader prøvematerialer gå igen på C-niveau, anbefaler jeg, at man først lader eksaminanderne få mulighed for at få deres prøvemateriale ud fra eksamenslokalet, efter at prøven for hele holdet er slut. Det anbefales des- 4 samfundsfagsnyt marts 2011

5 nyt fra fagkonsulenten uden, at man ikke oplyser eksaminanderne om, hvorvidt man lader prøvematerialet gå igen. A-niveau og B-niveau-hold i samfundsfag går til prøve efter gammel læreplan, hvor et prøvemateriale kun må gå igen samme dag. Rektor kan for samfundsfag B-niveau beslutte, at holdet skal til prøve efter ny læreplan. Ny struktur i ministeriet Pr. 1. marts træder en ny struktur i kraft i Undervisningsministeriet. Gymnasieafdelingen har hidtil bestået af et indholdskontor og et eksamenskontor og været en del af departementet. Efter den nye struktur samles de gymnasiale uddannelser, folkeskolen og folkeoplysning i afdelingen Almen uddannelse, som placeres i Uddannelsesstyrelsen. Det nuværende indholdskontor bliver til et gymnasiekontor under Almen uddannelse, mens eksamenskontoret placeres i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. I departementet oprettes Uddannelsespolitisk kontor tæt på ministeren. Det er svært på nuværende tidspunkt at sige, hvad den nye struktur vil betyde. Men der kunne tænkes et tættere samarbejde mellem de gymnasiale uddannelser og folkeskolen. Strukturændringen sker samtidig med, at Undervisningsministeriet reduceres fra ca. 475 årsværk til ca. 400 årsværk. Talentudvikling Talentfulde elever skal have bedre muligheder for at udvikle deres talent. Vi skal blive bedre til at give talentfulde elever udfordringer, hvor vi hæver overliggeren. Ministeriet har nedsat en række talentarbejdsgrupper, som skal komme med forslag til forløb, hvor talentarbejdet inddrages. Jeg har udpeget Lise Hansen, Egå Gymnasium, til at deltage i en af arbejdsgrupperne. På fagkonsulentens side på emu en kan man se en præsentation med mine foreløbige tanker om, hvordan talentudviklingen kan foregå i samfundsfag. Der er forslag til, hvordan vi kan vejlede eleverne om, hvordan de kan levere en præstation til 12. Desuden er der forslag om at skabe kontakt til forskere og at lade eleverne forske og være innovative. Jeg hører gerne om erfaringer med talentudvikling i samfundsfag. Kurser og konferencer y 15/3. Diskursanalyse. Odder Gymnasium. y 17/3. KS-konference på Fyns hf i Odense. Undervisningsministeriet. y 6/4. Samspil mellem samfundsfag og matematik. Lineær regression, multiplikatorvirkning og chi 2 -test. Regionskursus for begge faggrupper. Svendborg Gymnasium. y KS-kursus 12/4 i Nyborg, 26/4 i Aalborg og 29/4 i København. y 8-9/9. Regionssekretærkursus i Horsens. y Efterår 2011: Undervisningsministeriet afholder konferencer om talentudvikling og om SRP bl.a. om opgaveformuleringer. y 10-11/11. Generalforsamlingskursus i Middelfart om EU mm. y 21-22/11. Fiskeripolitik. Samspil mellem samfundsfag, biologi og matematik. I foråret 2011 vil der være udviklingskurser om Diskursanalyse og Elevaktiverende pædagogik i samfundsfag. Det vil føre frem til kurser herom og materiale på emu en. Hold selv øje med kurser på Tilmeld dig Fagkonsulentens Nyhedsbrev Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev på min side på emu en: > Gymnasiale fag > Samfundsfag > Fagkonsulenten Bent Fischer-Nielsen samfundsfagsnyt marts

6 Nyt fra forlaget af Anders Hassing, forlagsredaktør Fleksible, mobile og elevaktiverende udgivelser Udviklingen indenfor digital publicering går stærkt og tilbyder nye og spændende muligheder ikke mindst når det kommer til lærebøger i samfundsfag. På Columbus følger vi nøje udviklingen på den virtuelle front og tilbyder nu en række nye digitale undervisningsmaterialer. Alle titler i elektronisk format Alle vore bøger vil være tilgængelige som pdf-filer i løbet af foråret med mulighed for at highlighte i teksten, skrive noter på siderne og navigere med interne og eksterne links. Bøgerne tilbydes med en licens på 1-3 år. Mobilt og fleksibelt Specifikt rettet mod mobile enheder kan Den digitale håndbog til samfundsfag til iphone og ipod touch hentes gratis i App Store, og den vil på sigt også kunne fås til Android. Den indeholder blandt andet økonomisk-politisk oversigt, et minileksikon, oversigter over eksamenskravene i samfundsfag på a-, b- og c-niveau, redskaber til samfundsfaglig metode og skriftlig samfundsfag. For 12 kroner vil man desuden få adgang til alle tabeller og figurer fra Samfundsstatistik. Politik ABC, Sociologi ABC og Økonomi ABC, der til sammen dækker kernestoffet inden for de tre områder fra c- til a-niveau, bliver tilgængelige som app til ipad. Det vil være muligt at købe enkelttemaer i bøgerne og på den måde skræddersy sit eget undervisningsmateriale til tavlecomputeren. Elever som medproducenter Den klassiske og velafprøvede papirbog udgiver vi naturligvis stadig, men med stadigt mere udbyggede supplementer på nettet. Til den nye grundbog til samfundsfag c-niveau, Luk samfundet op!, har vi udviklet et omfattende website, der blandt andet tilbyder film med politikere fra Folketingets partier, læsefokuserende spørgsmål til eleverne, øvelsesopgaver med forslag til supplerende materiale, detaljerede undervisningsforløb som inspiration med powerpoint og multiple choice tests. Som noget afgørende nyt udnytter www. luksamfundetop.dk nettets muligheder for at lade eleverne fremstille og dele faglige produkter i form af tekst-blogs og podcasts. Bogens hjemmeside skaber et virtuelt miljø, hvor elever formidler til en offentlighed og blandt andet inviteres til komme med løsningsforslag på aktuelle samfundsproblemer, der knytter sig til bogens kapitler. Samtidig giver det en mulighed for at arbejde med små skriftlige opgaver i timerne og udnytte potentialet i den nye skriftlighed. Alle der har købt bogen, får automatisk pr. mail tilsendt brugeradgang. 6 samfundsfagsnyt marts 2011

7 Redskaber i hverdagen og til digital eksamen Med leksikonet Samfundsfag.dk giver vi elever og lærere et opslagsværk designet efter læreplanen i samfundsfag og samtidig en intuitiv indgang til det omfattende materiale i form af figurer, interaktive modeller på web og i regneark, der findes på Columbus Web. Samfundsfag.dk indeholder de 1600 vigtigste begreber fra samfundsfagsundervisningen og vil være et nyttigt redskab i vores fag, hvor begrebsforståelse og præcision står centralt. Det redigeres af Jacob Graves Sørensen, der blandt meget andet har erfaring som redaktør på Samfundslex. Forsøget med digital skriftlig eksamen har vakt international opsigt, idet det byder på nye muligheder og udfordringer til eleverne. På Columbus Web stedet på med supplerende materiale til undervisningen har vi lavet en særlig sektion med hjælp og redskaber til besvarelse af de digitale eksamensopgaver. Det drejer sig både om hjælp tekniske og faglige udfordringer, fx omkring bearbejdning af talmateriale, filmklip, informationssøgning med mere. Tag kontakt Som samfundsfagslærernes forlag har Columbus et særligt ansvar for at udvikle nye undervisningskoncepter i tæt dialog med fagets undervisere. Det gør vi blandt andet via faste møder med FALS bestyrelse, men vi hører også altid gerne fra andre samfundsfagslærere med ønsker, krav og gode ideer. Din håndbog til Samfundsfag som iphone App Alt om samfundsfag, alt hvad der ligger på CD i Samfundsstatistikken lige på din iphone. Hent den i AppStore søg på samfundsfag eller find stregkoden på vores hjemmeside. Du henter den gratis. Hvis du også vil have adgang til tabeller og figurer koster det kr. 12,- Så har dine elever det altid ved hånden. forlaget columbus samfundsfagsnyt marts

8 RÆSON introducerer gratis net-abonnement for medlemmer af FALS: RÆSON introducerer nu et særligt net-abonnement, der er målrettet undervisere i samfundsfag og helt gratis for medlemmer af FALS. Opret dig på: Abonnementet giver gratis adgang til: Udvalgte aktuelle betalingsartikler fra RÆSON på nettet, som vil være særligt relevante at bruge i undervisningen. Artiklerne er lige til at printe ud i klassesæt. Online-idékatalog fra RÆSONs redaktører og skribenter med forslag til undervisningsemner samt kilder til undervisningsbrug (opdateres løbende). Gratis adgang til RÆSONs arrangementer for undervisere. Medlemmer af FALS kan desuden tegne RÆSONabonnement med rabat (200 kr./året i stedet for 250 kr.) Om RÆSON: RÆSON er et totalt ua hængigt magasin om politik og samfund, skrevet af politikere, eksperter og journalister. Grundlagt på nettet i 2002 af tv-værten Clement Kjersgaard, i 2007 lanceret som et trykt magasin, der udkommer halvårligt. Desuden producent af konferencer, fore-

9 TEMA Efterløn Regeringen foreslår, at efterlønnen afskaffes helt for alle, som ved udgangen af 2010 er under 45 år. For personer mellem 45 og 56 år ændres efterlønnen, så ændringerne er størst for de yngste og mindst for de ældste. Og for alle på 57 år eller derover og personer, der allerede er gået på efterløn, bliver der ikke ændret noget. vi kan jo ikke låne os til velfærd! - Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

10 tema: efterløn Regeringens Tilbagetrækningsreform : Er afvikling af efterlønnen løsning eller blindgyde? af Henrik Herløv Lund, økonom - cand.scient. adm. Indledning. VK-regeringen har fremlagt et udspil til en tilbagetrækningsreform, der primært handler om at afvikle efterlønnen. Regeringens udspil består af følgende hovedelementer: 1) Fremrykning af forhøjelse af efterlønsalderen med 5 år i forhold til den såkaldte Velfærdsaftale fra 2019 til ) Efterlønnen afvikles gradvist: For under 45 årige afskaffes efterlønnen helt. For personer mellem 45 og 56 år hæves efterlønsalderen med ½ år om året i perioden fra 2014 til ordningen er helt afskaffet. For er efterlønsperioden uændret 5 år, men de kan gå på efterløn senere end i dag. Og for personer over 57 år er der ingen ændringer. 3) Fremrykning af forhøjelse af pensionsalderen også i forhold til den såkaldte Velfærdsaftale fra 2024 til Levetidsindekseringen af folkepensionsalderen videreføres som besluttet i Velfærdsaftalen. 4) Seniorførtidspension: Der indføres en såkaldt seniorførtidspension for de med mindre end 5 år tilbage til folkepensionsalderen og med hurtigere og enklere adgang til fleksjob og førtidspension og hvor der skal gives svar indenfor seks måneder. Forslaget om afskaffelse af efterlønnen søges af VK-regeringen, arbejdsgiverorganisationerne og borgerlige økonomer begrundet med en række argumenter og fortællinger: Figur 1: Aftrapning af efterlønsperioden ifølge regeringens forslag Kilde: Regeringen: Jamen, vi kan jo ikke låne os til velfærd, s samfundsfagsnyt marts 2011

11 tema: efterløn y Efterlønnerne er ikke nedslidte dvs. der er IKKE helbredsmæssige grunde til efterlønnen. Og de få nedslidte, som måtte være, kan samles op af seniorførtidspension y Efterlønnerne er som os andre dvs. der er heller ikke sociale grunde til efterlønnen y Afskaffelse af efterlønnen vil øge beskæftigelsen med i 2020 y Og forbedre de offentlige finanser med 18 mia. kr i Og vi har ikke råd til efterlønnen. I det følgende gennemgås i del I først spørgsmålet om, hvorvidt der ikke er helbredsmæssige og sociale grunde til at bevare efterlønnen? Dernæst ses i del II på de økonomiske aspekter af forslaget; Vil afvikling af efterlønnen øge beskæftigelsen og forbedre de offentlige finanser? Del I. Ikke sundheds- eller lighedsmæssige grunde til efterløn? VK regeringen har afvist, at der skulle være særlige helbredsmæssige eller lighedsmæssige grunde til at bevare efterlønnen. En central begrundelse for forslaget om at afvikle efterlønnen er regeringens tilbagevisning af, at efterlønnerne er nedslidte. Og for de få, som alligevel måtte være det, vil regeringen indføre en såkaldt seniorførtidspension. Endvidere har statsministeren understreget, at efterlønnerne er lige som os andre. Dvs. at der heller ikke er grunde fx i ulighed med hensyn til tilbagetræknings og pensionsmuligheder til at bevare efterlønnen Er efterlønnerne ikke nedslidte? Regeringen hævder - ivrigt bakket op af arbejdsgivere og borgerlige økonomer at efterlønnerne ikke er nedslidte. Men undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenterer, at efterlønnerne er mere syge, rammes af en større dødelighed og har kortere levetid end jævnaldrende beskæftigede. 1 Det må betegnes som mere end besynderligt, at regeringen vælger at lytte mere til økonomer end til egne eksperter i Statens Institut for Fol- 1 ) For en længere uddybning heraf, se Lund, Henrik Herløv: Fakta og fiktion om afvikling af efterlønnen. Figur 2: Forventet levetidsreduktion for 60-årige ufaglærte efterlønnere sammenlignet med 60-årige beskæftigede med videregående uddannelse Kilde: Baadsgaard, Mikkel: Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere. AE rådet. 8. marts samfundsfagsnyt marts

12 tema: efterløn kesundhed. Økonomerne mener at kunne påvise, at efterlønnerne ikke fx bliver indlagt mere end beskæftigede, men det som de vel påviser hermed er, at efterlønnen virker, idet efterlønnerne får det bedre, når de i mere eller mindre nedslidt grad kan UDTRÆDE af arbejdsmarkedet. Økonomernes fejl er imidlertid, at de ikke har sammenlignet efterlønnernes helbred forud for efterlønnen med helbredet for de, som fortsætter i beskæftigelse. Regeringen mener, at det kun er rimeligt at forhøje tilbagetrækningsalderen, når levetiden stiger. Nu er det imidlertid sådan, at den især er højere for nogen for længerevarende uddannede end for kortuddannede. Men det er også en kendsgerning, at Danmark trods stigninger i dag har den korteste restlevetid i Vesteuropa for en 65 årig og dermed også det korteste otium. Så der er noget, som skal indhentes. Det vil danskerne imidlertid ikke få mulighed for, hvis det står til regeringen og dens bagland, for vil indføre Vesteuropas højeste pensionsalder på trods af, at vi uanset stigende levealder ligger i bund med levetid og otium Er seniorførtidspension en udvej? VK siger så, at nedslidte efterlønnere selvfølgelig da IKKE skal arbejde, men vil blive tilbudt seniorførtidspension, hvis de har mindre end 5 år tilbage inden folkepensionen. Forskellen til en almindelig førtidspension er mindre arbejdsprøvning og medicinsk vurdering og en tidsgrænse på et halvt år til svar. Men så vidt man kan se, vil regeringen ikke ændre på arbejdsevnekravet fra den almindelige førtidspension, som betyder, at man kun kan få tildelt førtidspensionen, hvis man helt og aldeles er afskåret fra at kunne arbejde. Da efterlønnerne falder i et hul imellem et sådant mere eller mindre totalt tab af arbejdsevne og så på den anden at være så raske at man kan arbejde videre uden problemer, vil de heller ikke kunne få seniorførtidspension, hvis arbejdsevnekravet overføres fra den nuværende førtidspension. Og regeringen vil tilmed sikre sig, at kommunerne uddeler færre førtidspensioner fremover ved at nedsætte refusionsprocenten fra 35 til 20 pct. Seniorførtidspension vil således ikke Figur 3: Pensionsformue for 60 årig fordelt på A-kasse Jf. LO: Stor ulighed i de danske pensionsformuer. 26/1-11. Note: I pensionsformue indgår privatadministrerede og privattegnede ordninger. Kilde: Forsikring og pension 12 samfundsfagsnyt marts 2011

13 tema: efterløn sikre nedslidte efterlønnere mulighed for tidligere tilbagetrækning Hvad betyder efterlønnen for tilbagetræknings - og pensionsmulighederne? Regeringen har hævdet, at efterlønnere blot er som andre og dermed søgt at nedtone uddannelsesmæssige, helbredsmæssige og også indkomst og pensionsmæssige forskelle mellem efterlønnere og andre. Realiteterne er imidlertid, at efterlønnerne ikke er som alle andre, men tværtimod repræsenterer den nedre del af samfundet: De med kortest uddannelse, mest belastet arbejdsmiljø og dermed ringest helbred og oveni de med laveste indkomster. Tilmed og nok så væsentligt gør der sig en kæmpeforskel gældende på efterlønnere og andre, hvad angår muligheder for tidlig pensionering, hvis efterlønnen ikke er der. For så har akademikere 3 til 5 gange så stor pensionsopsparing som en LO arbejder. Og en typisk LO-arbejder vil kun modtage en udbetaling på omkring kr. om året fra pensionsopsparing, hvis han/hun fratræder som 65-årig, mens en Djøf er, vil modtage 10 gange så meget. Denne skævhed udlignes i dag af efterlønnen. Men afskaffes den, er realiteten, at de med længst arbejdsliv, dårligst arbejdsmiljø og dårligst helbred samt ikke mindst kortest liv vil have dårligst mulighed for så at trække sig tilbage tidligere, hvis helbredet skulle svigte. Del II: Vil afvikling af efterlønne øge beskæftigelsen og forbedre de offentlige finanser? 2.1. Regeringen: Afvikling af efterlønnen vil øge beskæftigelsen med personer i 2020? Kernen i regeringens argumentation for at afvikle efterlønnen er, at afskaffelse af efterlønnen vil øge beskæftigelsen fuldtidspersoner i Argumentationen fremlægges i forskellige versioner: 1) Der kommer snart et økonomisk opsving, hvor den private sektor vil få brug for mere arbejdskraft. 2) På grund af den demografiske udvikling med tilgang af mindre ungdomsårgange og afgang af store ældre årgange vil der snart blive arbejdskraftmangel på arbejdsmarkedet, hvis ikke efterlønnen afskaffes. 3) Efterlønnens afskaffelse indrømmes IKKE umiddelbart at øge beskæftigelsen, men tværtimod arbejdsløsheden. Men det ses alligevel som godt, fordi det antages at ville bremse lønudvikling og forbedre dansk erhvervslivs lønkonkurrenceevne overfor udlandet og på sigt gøre det mere profitabelt for erhvervslivet at øge beskæftigelsen. Det er imidlertid som bekendt svært at spå, især om fremtiden. Det eneste vi med sikkerhed ved om 2020 er, at den økonomiske situation sikkert vil se meget anderledes ud end vi i dag kan forestille os. Hvem havde i år 2000 fx forudset finanskrisen? Derfor vil vi i det følgende belyse to mulige beskæftigelsesmæssige og statsfinansielle scenarier: 1) I bedste tilfælde scenariet = hvis de arbejdsdygtige efterlønnere rent faktisk kommer i job som forudsat af regeringen. I relation hertil vil vi så undersøge, hvad udsigterne er til, at dette holder stik dvs. for at de fleste efterlønnere faktisk kommer i beskæftigelse? Hvis sandsynligheden IKKE taler herfor, får vi i stedet et 2) I værste tilfælde scenario med ringe positiv beskæftigelsesmæssig og statsfinansiel effekt Regeringen overvurderer antal efterlønnere. Regeringen har som anført opgjort i bedste tilfælde scenariet til en merbeskæftigelse på personer i 2020 og forudsætter her selvsagt, at alle arbejdsdygtige efterlønnere umiddelbart kommer i beskæftigelse. Under alle omstændigheder overvurderer regeringen imidler- samfundsfagsnyt marts

14 tema: efterløn tid her beskæftigelses-potentialet, fordi den sætter antallet af efterlønnere i 2020 for højt.. Den samlede bestand af efterlønnere vil i 2020 ikke være , men For det første, fordi de store efterkrigsårgange sidst i 10 erne vil være gået på pension og der kommer nogle mindre årgange, som kan gå på efterløn. Og for det andet, fordi en faldende andel betaler ind på efterlønnen og dermed overhovedet kan komme i betragtning. Beskæftigelsespotentialet vil således højst være omkring i 2020 og ikke fuldtidspersoner, som forudsat af regeringen. Hermed reduceres også den mulige forbedring af de offentlige finanser til omkring 2/3 af det, som regeringen regner med. Dvs. der bliver et gevaldigt hul i den lovede forbedring af statsunderskuddet, selv hvis vel at mærke efterlønnerne KOMMER i beskæftigelse Regeringens argumentation for øget beskæftigelse gennem afvikling af efterlønnen. Men det gode spørgsmål er som sagt, HVOR- VIDT alle arbejdsdygtige efterlønnere faktisk kommer i job? Argumenterne for, at efterlønnerne faktisk vil komme i beskæftigelse, fremlægges af regering, arbejdsgivere og borgerlige økonomer i forskellige versioner: 2 ) Jf. LO: Efterlønnens betydning aftager. Jan Ad 1) Der er tvivlsom udsigt til et økonomisk opsving i den private sektor i den nærmeste årrække, men tværtimod risiko for lavvækst i de kommende år. Fortsat boligkrise og dermed følgende afmattet privatforbrug, på grund af lavvækst i hele EU og dermed afsmittende negativ effekt på eksporten og på grund af nulvækst for det offentlige forbrug. Dermed vil efterspørgslen efter arbejdskraft heller ikke vokse i nødvendigt omfang. En afskaffelse af efterlønnen har således ringe udsigt til at øge beskæftigelsen, hvis der ikke skabes mange flere jobs. På længere sigt kommer der forhåbentligt og formentligt et opsving i sidste halvdel af 10 erne. Men der vil være betydelig risiko for, at det giver jobløs vækst. Det hænger sammen med, at virksomhederne generelt vil være tilskyndet til at rationalisere og øget produktiviteten for at nedbringe enhedsomkostningerne i den skærpede konkurrencekamp i kølvandet på finanskrisen. Og incitamentet til produktivitetsforøgelse vil være særligt stærkt i Danmark, som i det seneste årti har haft en meget svag produktivitetstilvækst og dermed står med et gevaldigt produktivitetsefterslæb. Men med forstærket produktivitetsudvikling skabes der nok vækst, men ikke flere jobs vi får jobløs vækst og dermed ikke beskæftigelse til efterlønnerne. Figur 4: Udviklingen i arbejdsstyrken inkl. uddannelse Note: Der er alene medtaget personer mellem 15 og 74 år. Kilde: AE- Økonomiske tendenser 2009, s samfundsfagsnyt marts 2011

15 tema: efterløn Ad 2) Den demografiske udvikling de kommende år vil ikke i tilstrækkeligt omfang skabe behov for efterlønnerne på arbejdsmarkedet. Der VIL ganske vist være en betydelig bruttoafgang fra arbejdsmarkedet på et sted mellem personer, men en stor del heraf vil blive opvejet af et stigende uddannelsesniveau og heraf følgende mindre arbejdsløshed og senere tilbagetrækning, således at nettobehovet for arbejdskrafttilførsel vil være et sted mellem 10 og personer. Og der er som beskrevet ringe udsigt til, at den private sektor indenfor en overskuelig årrække KAN øge efterspørgslen væsentligt efter arbejdskraft pga. boligkrise og forbrugsstagnation, offentlige besparelser og fortsat international økonomisk lavvækst. Den offentlige sektor derimod kunne objektivt set nok bruge en hel del af efterlønnerne, fordi det især er her afgangen pga. pensionering rammer. Men den offentlige sektor MÅ ikke ansætte op til et stort antal efterlønnere pga. VK s nulvækst, som angiveligt nu skal videreføres helt frem til Der vil således være begrænset efterspørgsel efter efterlønnernes arbejdskraft og når der i forvejen er en betydelig beskæftigelsesreserve på op mod bruttoledige. Forøges arbejdsudbuddet derfor voldsomt ved at tilføre de mange efterlønnere, vil nettoresultatet således blive en forøgelse af arbejdsløsheden med omkring personer. Ad 3) Realiteterne er nok, at alle de smukke argumenter om at øge beskæftigelsen ved afskaffelse af ef terlønnen således dækker over, at tilbagetrækningsreformen rent faktisk vil øge arbejdsløsheden: Men det ser arbejdsgivere og borgerlige økonomer ikke som et problem. Tværtimod mener de, at en større arbejdsløshed netop er et vigtigt middel til at bremse lønudviklingen for danske lønmodtagere. Man mener ligefrem, at der er behov for mange år løndvale, idet der gennem de seneste mange år skulle være sket en udhuling af den danske konkurrenceevne. Og her ser man det ligefrem som godt at afvikling af efterlønnen øger arbejdsløsheden, fordi stigende arbejdsløshed vil bidrage til at lønningerne sænkes og ved at gøre det mere profitabelt for arbejdsgiverne medføre, at beskæftigelsen på sigt stiger. Formanden for Det Økonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen har udtrykt det ganske klart: Afskaffelse af efterlønnen presser lønningerne nedad. Lavere lønninger bringer flere i beskæftigelse. 3 3) Jf. Information: ½-2011: Pres på lønnen, hvis efterløn fjernes. Figur 5: Udvikling i lønkonkurrenceevnen siden 2000 Kilde: Økonomisk Redegørelse dec. 2010, s samfundsfagsnyt marts

16 tema: efterløn Tabel 1: Effekt i 2020 på offentlig saldo af afskaffelse af efterlønnen i nuværende beskæftigelsessituation og uændret økonomisk politik Mia. kr (afrundet) Sparet udbetaling af efterløn + efterlønspræmie til fuldtidspersoner + 14,5 Bortfald af egenbetaling (efterlønsbidrag) 3,5 Udgift til udbetaling af dagpenge for personer - 13,5 Udgifter til aktivering -1 Udgifter til førtidspension til ,5 Øget skatteindtægt ved overgang fra efterløn til dagpenge og førtidspension + 1,5 I ALT MERUDGIFT hidtidige dagpengeregler - 3,5 Besparelse ved bortfald af dagpenge efter 2 år efter skat +4,5 Øgede aktiveringsudgifter til langtidsledige -1,0 I ALT BESPARELSE fremtidige dagpengeregler 0 Kilde: Egen beregning. Bortset fra det dybt asociale heri, vil det imidlertid ikke virke, for det kræver at danske lønmodtagere og den danske fagbevægelse accepterer 5-10 års fremtidig lønstagna tion. Men dette er ganske urealistisk og resultatet vil alene være en fastlåsning af situationen med vedvarende høj arbejdsløshed, øget statsunderskud og krig på kniven på arbejdsmarkedet. Og der er heller ingen udsigt til at 70 ernes, 80 ernes og 90 ernes øgede efterspørgsel efter arbejdskraft vil gentage sig, for den skyldtes udbygning af velfærdsstaten, som VK jo imidlertid nu vil afvikle igen Vil afskaffelse af efterlønnen bedre de offentlige finanser? Hermed er vi kommet til kernen i regeringens begrundelser for at ville afvikle efterlønnen: De offentlige finanser. De to centrale argumentationer fra Regering, arbejdsgivere og borgerlige økonomer er her, at y afskaffelse af efterlønnen vil bedre de offentlige finanser markant, nærmere bestemt med 18 mia. kr. y og at der ikke er råd til efterlønnen på grund af statsunderskuddet Hvad angår for det første de offentlige finanser, så regner VK regeringen i 2020 med at forbedre de offentlige finanser med 18 mia. kr ved at afvikle efterlønnen. Forudsætningen er en forbedring af beskæftigelsen med personer, hvorved det offentlige ikke blot sparer udgifter til udbetaling af efterløn, men også opnår en øget skatteindtægt fra de Men der er også her er i høj grad tale om fiktion. Fakta er, at med en fortsættelse af den nuværende beskæftigelsessituation og økonomiske politik er der ringe udsigter til den omfattende jobskabelse, som vil være nødvendig for at beskæftige efterlønnerne og dermed vil besparelsen ved afvikling af efterlønnen opvejes af øgede udgifter til dagpenge, aktivering og førtidspension 16 samfundsfagsnyt marts 2011

17 tema: efterløn Tabel 2: Effekt af regeringens samlede skattepolitik Kilde: Skatteministeriet efter Pedersen, Troels: Skattelettelser på 59,5 mia. kr. til danskerne. Børsen 3/ Ved hidtidige dagpengeregler vil resultatet i stedet for bedre offentlige finanser blive et underskud, men selv med VKO s halvering af dagpengeperioden kan det ikke forventes, at afvikling af efterlønnen vil forbedre de offentlige finanser, hvis den nuværende økonomiske politik fortsætter og der ikke skabes flere jobs. I så tilfælde vil der højst komme en nulløsning dvs. ingen forbedring af de offentlige finanser ud af det. Og hvad angår for det andet spørgsmålet, hvorvidt der er med statsunderskuddet er råd til efterlønnen, er svaret ifølge VK oplagt: Det er der IKKE, fordi de offentlige finanser presses af stigende udgifter og faldende indtægter. Igen er der igen tale om, at regeringen skaber en myte. For fakta er, at det i høj grad er VK s fejlslagne økonomiske politik og navnlig skattestop og skattelettelser, som sammen med finanskrisen har skabt statsunderskuddet. Drænet i de offentlige finanser på grund af alene skattestop og skattelettelser udgjorde i 2010 op mod 60 mia. kr og heraf udgjorde i 2010 u og underfinansierede skattelettelser omkring 40 mia. kr svarende til omkring halvdelen at statsunderskuddet. Det er også påfaldende, at borgerlige politikere har meget stor opmærksomhed på størrelsen af det offentlige tilskud, som ydes til efterlønnen og dermed primært til de lavere lønnedes pensionering. Mens man freder de også ganske store tilskud til de højere indkomsters (pensions)opsparing, som ydes til pensioner med løbende udbetaling samt navnlig til ejerboliger i form af asymetrisk beskatning af rentefradrag og i form af manglende beskatning af kapitalgevinster. Der er naturligvis ikke råd til alt og følgelig må der prioriteres i den økonomiske politik. Men når statsunderskuddet i høj grad skyldes VKO s skattestop og skattelettelser er det et prioriteringsspørgsmål, om skattelettelserne til samfundets velstillere skal opretholdes eller det skal prioriteres, at ældre lønmodtagere kan få et værdigt otium? samfundsfagsnyt marts

18 tema: efterløn De økonomiske eksperter er uenige også om efterløn og budgetunderskud 1 af Jesper Jespersen, professor, Roskilde Universitet Sammenfatning: De samfundsøkonomiske konklusioner er bestemt af den analytiske tilgang, som anvendes. Den danske debat om de mere langsigtede økonomiske konsekvenser af strukturreformer er domineret af DREAM-modellen. Den er opbygget over en skabelon, hvor øget udbud af arbejdskraft automatisk fører til øget beskæftigelse, hvilket har en betydelig effekt på de offentlige budgetter. Hvis der i stedet blev benyttet en keynesiansk model, så ville effekten af strukturreformer ikke blive analyseret uafhængigt af den aktuelle konjunktursituation og forventninger til den øvrige økonomiske politik i et mellemfristet forløb. I Keynes-modellen er der ingen automatik, der sikrer fuld beskæftigelse. Disse to modeller fører til afgørende forskellige resultater med hensyn til effekten af at afvikle bl.a. efterlønnen, samt af andre tiltag, der angiveligt har til formål at forbedre de offentlige budgetter. De økonomiske eksperter er uenige Debatten om efterlønnen er stærkt politiseret. Økonomiske argumenter og milliard-beløb flyver gennem luften ofte med den tilføjelse, at det mener de økonomiske eksperter. Nu er der det for politikerne bekvemme, at de økonomiske eksperter er stærkt uenige om, hvilke samfundsøkonomiske effekter efterlønnen, herunder en (delvis) afvikling af efterlønnen over en ikke nærmere specificeret periode, egentlig har. I den danske debat er der to markante grupperinger blandt de økonomiske eksperter, når strukturreformer diskuteres: Markeds-ligevægtsøkonomer, der benytter DREAM-modellen, repræsenteret ved bl.a. Velfærds- og Arbejdsmarkedskommissionerne Vismændene og Finansministeriet. Keynesianerne, internationalt bedst repræsenterede ved Paul Krugman og Joseph Stiglitz herhjemme vil det være naturligt at rubricere den alternative velfærdskommission og formentlig også AE-rådet (selvom det hænder, at resultater fra DREAM-modellen inddrages her). I det omfang modeller benyttes, er det i form af en modificeret udgave af ADAM-modellen, hvor kort og lang sigt ikke kan analyseres adskilt Makroøkonomisk uenighed a. Markedsøkonomernes (DREAM-modellens) perspektiv Dream-modellen er en simpel matematisk model, hvori det på forhånd er antaget, at der altid er tilstrækkelig med jobs. Beskæftigelsen er udelukkende bestemt af udbuddet af arbejdskraft. Det bliver ikke forklaret, hvor jobbene skal komme fra og den aktuelle arbejdsløshed er en anomali, som DREAM-modellen ikke kan håndtere. Regnestykker baseret på DREAMmodellen tager derfor altid udgangspunkt i fuld beskæftigelse. Det vil sige, at hvis der er registreret et vist antal arbejdsløse, så må årsagen være manglende vilje til at tage sig et af de job, som står og venter. 18 samfundsfagsnyt marts 2011

19 tema: efterløn Skal beskæftigelsen i denne model øges, så er det udbuddet af arbejdskraft, der skal forøges; for jobbene er der. Da udbuddet er bestemt af det individuelle, personlige incitament, så er det enten overførselsindkomsterne, der skal reduceres, eller det er person- og forbrugsskatterne, der skal sænkes. Således er modellen konstrueret på baggrund af neoklassisk mikroøkonomisk adfærd, fuld forudseenhed og generel markedsligevægt. I DREAM-modellen vil det derfor antages at gælde, at når efterlønnen fjernes, så vil det forstærke efterlønsmodtagerne i de ældre aldersgrupper incitament til at udbyde deres arbejdskraft. I DREAM-modellen bliver den overvejende del heraf opsuget i de udlandskonkurrerende erhverv. Mekanismen i DREAM er en reduceret lønstigningstakt, der forbedrer (løn) konkurrenceevnen tilstrækkeligt til at opsuge (potentielle) efterlønnerne. I DREAM-modellen er eksport/omkostningselasticiteten høj, hvilket mindsker kravet om lønreduktion. Men disse forhold er ikke blevet bragt til en åben diskussion, idet sammenhængen mellem lønudvikling og nettoeksport ikke er grundigt empirisk belyst, samtidig med, at de i et års perspektiv vil være under konstant forandring. Her er det blot antaget at eksportelasticiteten forbliver høj; for verdensmarkedet er stort og dansk økonomi er lille og åben. På denne modelmæssige baggrund antages det, at et øget udbud af arbejdskraft vil finde vej til privat beskæftigelse inden for den valgte periode. Hvilket forbedrer de offentlige budgetter markant. Af de personer, der mister efterlønnen, øges beskæftigelsen i den private sektor med ca personer, idet omkring 15 pct. antages at overgå til førtidspension eller lignende. Offentlige udgifter til efterløn ændres til private lønindtægter, der ydermere antages at være ikke ubetydeligt højere end efterlønnen. Det giver både offentlige besparelser og øgede skatteindtægter. Besparelsen på efterløn vil være ca. 16 mia. kr. (beregningen er usikker; for indbetalingen til efterlønsordningen vil også bortfalde, og den udgør i dag ca. 5 mia. kr.). Hertil skal så lægges øgede skatteindtægter af det som lønindkomsten overstiger efterlønnen, hvilket i høj grad afhænger af lønniveau i eksporterhvervene, hvor langt skal det ned, for at skaffe beskæftigelse til alle? Alt i alt en årlig forbedring på de offentlige budgetter på ca. 20 mia. kr. b. Det keynesianske (ADAM-modellens) perspektiv I de keynesiansk inspirerede modeller er der ingen automatik, der sikrer, at et øget udbud af arbejdskraft automatisk finder beskæftigelse. En keynesiansk skolet økonom vil altid stille det spørgsmål, hvor kommer efterspørgslen fra, idet en øget efterspørgsel er en nødvendig, men bestemt ikke altid tilstrækkelig betingelse for at opsuge et øget arbejdsudbud. I betragtning af, at den registrerede arbejdsløshed i EU i de sidste 30 år har svinget omkring 10 procent, synes det keynesianske argument at have en betydelig empirisk support. Så er det rigtigt, at arbejdsløsheden i perioder har flyttet sig fra land til land bl.a. afhængig af omkostningsudviklingen, hvilket dog ikke har ændret ved det overordnede billede af høj og vedvarende arbejdsløshed. Et væsentligt ekstra forklaringselement i det keynesianske perspektiv bliver derfor også den økonomiske politik, der er planlagt for de nærmeste år. Det er en politik, der navnlig fokuserer på konsolidering af de offentlige budgetter gennem begrænsninger af offentlige udgifter herunder pensionsudgifter, og i de fleste EU-lande en forhøjelse af beskatningen. En politik, der for EU under ét vil reducere efterspørgslen og dermed det samlede antal jobs. Desuden gælder det rent analytisk, at jo længere ud i fremtiden, der forsøges at lave prognoser (eller scenarier som det ofte kaldes), desto mere usikre bliver de. I den keynesianske optik samfundsfagsnyt marts

20 tema: efterløn spiller usikkerhed en betydelig rolle både for den enkelte beslutningstager og for de økonomiske prognoser. Fremtiden er ontologisk usikker, herom kan der ikke med rimelighed diskuteres. Dette forhold bør være afspejlet i de analysemodeller, der benyttes til at rådgive om fremtiden. Her har de keynesiansk inspirerede modeller det fortrin, at de tillader at usikkerhed øver indflydelse på den makroøkonomiske adfærd, ligesom der ikke antages generel markedsligevægt. Herved muliggøres det, at denne modeltype kan forklare bl.a. den vedvarende høje arbejdsløshed i EU. 1 I dette perspektiv er det på grænsen af det meningsløse at diskutere en efterlønsreform uafhængig af den øvrige økonomiske politik samt den generelle mellemfristede økonomiske udvikling. Dette bør bl.a. ske i lyset af udviklingen i den effektive efterspørgsel, se f.eks. Jespersen (2010), som naturligvis kun kan skitseres under hensyntagen til den betydelige usikkerhed, der hersker ikke mindst i den aktuelle situation. Mangel på arbejdskraft i fremtiden? Afvikling af efterlønnen strækker sig i de fleste forslag over år. Det er uomtvisteligt, at der i de kommende år vil være flere personer, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end der er nye på arbejdsmarkedet. Forholdet er ca. 5 til 4; men denne ubalance vil i lyset af det allerede indgåede velfærdsforlig fra 2006 ophøre med udgangen af dette årti. Alt i alt vil der være tale om en reduktion af arbejdsstyrken på knap 3 pct. (beregnet af vismændene ) = ca Som et eksempel på, at denne argumentation ikke bygger på lutter bagklogskab kan jeg bl.a. henvise til min anmeldelse af Rockwwool Fondens rapport fra 2004, der havde overskriften fra mangel på arbejde til mangel på arbejdskraft. Jeg tillod mig at stille spørgsmålet, hvor kommer jobbene fra, idet jeg gav anmeldelsen overskriften Fra mangel på jobs, til fortsat mangel på jobs, se personer. Men også her gælder det, at denne beregning er usikker, idet den baserer sig på tidligere historiske erfaringer med relativt høj arbejdsløshed. Hvis arbejdsløsheden derimod begynder at falde, så er der andre historiske erfaringer ( ), der peger i retning af, at erhvervsfrekvensen selv for de ældre årgange øges, altså i en situation, hvor der var mulighed for at gå på efterløn. Faldet i arbejdsstyrken frem til udgangen af dette årti skal dog navnlig vurderes i lyset af den aktuelle arbejdsløshed på ca personer. I dette perspektiv er der ved uændret økonomisk politik ikke udigt til mangel på arbejdskraft, men snarere mangel på jobs, hvilket burde være udfordringen til den økonomiske politik. Et andet væsentligt forhold der ligeledes ofte overses, når balancen mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft diskuteres er betydningen af de årlige produktivitetsvirkninger. Det er ligeledes en rimelig robust historisk erfaring, at den målte produktivitet pr. arbejdstime stiger i de private erhverv år for år. Der kan naturligvis være betydelige variationer fra år til år, endnu fra tiår til tiår. I 1970erne diskuteredes den forsvundne produktivitet i dansk økonomi. Den var nu ikke helt forsvundet, men lå markant under niveauet for 1960erne. Produktivitetsstigningerne vendte dog atter tilbage og lå i en længere periode på ca. 2 pct. om året; for så atter at dykke under højkonjunkturen Antages det at produktivitetsstigningerne vender tilbage til det tidligere leje, hvilket f.eks. vismændene ofte gør, så betyder det, at ved en uændret produktionsniveau bliver ca personer overflødiggjort hvert år blot i den private sektor (2 pct. af 2 mill. beskæftigede i den private sektor, hvortil skal lægges effektivisering i den offentlige sektor). Det summerer op til personer over en ti års periode, hvilket skal ses i lyset af faldet i arbejdsstyrken på ca samfundsfagsnyt marts 2011

En fagøkonomisk vurdering af den foreslåede efterlønsreform i

En fagøkonomisk vurdering af den foreslåede efterlønsreform i Jesper Jespersen Roskilde Universitet 3. januar 2011 Offentliggjort i Ræson (e-tidsskrift) En fagøkonomisk vurdering af den foreslåede efterlønsreform i 1. De økonomiske eksperter er uenige Debatten om

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm 1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm KRITISK RAPPORT qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm Fakta

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqrtyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd KRITISK ANALYSER fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet.

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet. Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere