181» marts samfundsfagsnyt. Temanummer om efterløn. foreningen af lærere i samfundsfag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "181» marts 2011. samfundsfagsnyt. Temanummer om efterløn. foreningen af lærere i samfundsfag"

Transkript

1 181» marts 2011 samfundsfagsnyt Temanummer om efterløn foreningen af lærere i samfundsfag

2 Deadline: Blad nr. 182: 15. april 2011 Redaktion: Marie-Louise Bach, Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen og Janne Bisgaard Wikman Redaktionens adresse: Marie-Louise Bach Christianslundsvej Nyborg Tlf / Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Annonceekspedition: Forlaget Columbus og Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr ,00 1/1 side kr ,00 Bagsiden kr ,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond Indhold Fra bestyrelsen Nyt fra Redaktionen 3 Nyt fra fagkonsulenten 4 Nyt fra forlaget 6 Artikler TEMA: Efterløn 9 Regeringens Tilbagetrækningsreform : Er afvikling af efterlønnen løsning eller blindgyde? 10 De økonomiske eksperter er uenige også om efterløn og budgetunderskud 18 Ydelser til de nedslidte ikke til alle andre 25 Kampen om efterlønnen 27 The General Theory: Et hovedværk fylder 75 år 31 Kurser 43 Anmeldelser 51 Bestyrelsen 57 Øvrige adresser 58 Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. (vedhæftet som rtf-fil) til Forsidefoto: Polfoto 2

3 Nyt fra Redaktionen Regeringen forslår derfor, at vi gradvist afskaffer efterlønnen. Vores mål er, at mere end halvdelen af danskerne skal arbejde Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2011 Fejringen af det nye års komme var stadig frisk i erindringen da Statsministeren på årets første dag lancerede VK-regeringens plan om at afskaffe efterlønnen, som siden dens indførelse i 1979 har været et af de mest populære velfærdsgoder i Danmark. Redaktionen af Samfundsfagsnyt har i gennem længere tid ønsket at sætte fokus på forskellige temaer, som har relevans for vores fag. Debatten om efterlønnen er således et oplagt emne at tage op i dette første temanummer, hvor der på de efterfølgende sider præsenteres såvel økonomiske som politiske vinker på efterlønnen. Formålet med dette og de kommende temanumre af Samfundsfagsnyt er at gøre artiklerne mere anvendelsesorienterede forstået på den måde, at de kan bruges aktivt i undervisningen i faget, hvilket flere medlemmer har efterspurgt. Redaktionen er altid klar til at modtage forslag til kommende emner samt mulige skribenter på Næste deadline er d. 15. april 2011, hvor temaet bliver VALG I september nummeret (deadline d. 15. august 2011) sættes fokus på EU forud for Generalforsamlingskurset i november. På redaktionens vegne Marie-Louise samfundsfagsnyt marts

4 Nyt fra fagkonsulenten af Bent Fischer-Nielsen Skriftlige opgaver og skriftlighed Som resultat af et udviklingsarbejde om skriftlighed i samfundsfag, ligger der nu bl.a. på emu en et nyt større materiale om de skriftlige opgaver og skriftlighed. Der er udarbejdet elevhandouts med korte elevvenlige beskrivelser af, hvad der kræves i de forskellige opgavetyper. Der er forslag til stilladsering, hvor man giver eleverne et skema med en struktur for besvarelsen og med starten af besvarelsen, og der er et større øvelsesmateriale til opgavetyperne. Find materialet på emu en eller via links fra fagkonsulentens side på emu en eller fra Lineær regression, chi-i-anden-test mm På fagkonsulentens side gym/fag/sa/undervisningsministeriet/fagkonsulenten/index.html ligger der nu materiale med korte instruktioner i, hvordan regneark bruges til beregninger, diagrammer, lineær regression, multiplikatorvirkning og chi-i-anden-test. Materialet blev brugt på to konferencer om samfundsfag med matematik med over 100 deltagere. Skriftlig prøve 2011 For at gøre forsiderne på de skriftlige prøver i alle fag mere ensartede, vil der stå mindst muligt på forsiden. Beskrivelsen af, hvad man får kl og kl , og hvordan de enkelte opgaver vægter, flyttes til side 2 eller 3. De skriftlige prøver i samfundsfag er mandag den 23. maj og onsdag den 25. maj. Her afholdes både ordinær prøve og prøve med digitalt stillet opgave med adgang til nettet. Der er censormøde i Odense onsdag den 15. juni. Der vil blive udarbejdet bedømmelsesvejledninger til alle sæt inkl. it-sæt. Mundtlig prøve 2011 Læs grundigt læreplan og vejledning om de mundtlige prøver, således at misforståelser undgås. Til sommer går C-niveau-hold til prøve efter den ny læreplan. Efter den ny læreplan lægges alle trækningsmuligheder frem fra prøvens start (uden brug af evt. pakker af spørgsmål til hver enkelt dag), og prøvematerialer må godt gå igen fra dag til dag. Prøvematerialerne skal tilsammen dække alle de faglige mål. Hvis denne forudsætning er opfyldt, er det som hidtil tilladt at anvende et prøvesæt tre gange. Men man er særdeles velkommen til kun at anvende prøvematerialerne to gange eller slet ikke lade prøvematerialer gå igen. Man kan også foretage større eller mindre variationer i spørgsmålsformuleringen eller i bilagene, således at de prøvematerialer, der går igen, ikke er helt identiske. Eksaminator og skole vælger inden for de givne rammer at tilrettelægge eksamen på den bedste måde. Hvis man lader prøvematerialer gå igen på C-niveau, anbefaler jeg, at man først lader eksaminanderne få mulighed for at få deres prøvemateriale ud fra eksamenslokalet, efter at prøven for hele holdet er slut. Det anbefales des- 4 samfundsfagsnyt marts 2011

5 nyt fra fagkonsulenten uden, at man ikke oplyser eksaminanderne om, hvorvidt man lader prøvematerialet gå igen. A-niveau og B-niveau-hold i samfundsfag går til prøve efter gammel læreplan, hvor et prøvemateriale kun må gå igen samme dag. Rektor kan for samfundsfag B-niveau beslutte, at holdet skal til prøve efter ny læreplan. Ny struktur i ministeriet Pr. 1. marts træder en ny struktur i kraft i Undervisningsministeriet. Gymnasieafdelingen har hidtil bestået af et indholdskontor og et eksamenskontor og været en del af departementet. Efter den nye struktur samles de gymnasiale uddannelser, folkeskolen og folkeoplysning i afdelingen Almen uddannelse, som placeres i Uddannelsesstyrelsen. Det nuværende indholdskontor bliver til et gymnasiekontor under Almen uddannelse, mens eksamenskontoret placeres i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. I departementet oprettes Uddannelsespolitisk kontor tæt på ministeren. Det er svært på nuværende tidspunkt at sige, hvad den nye struktur vil betyde. Men der kunne tænkes et tættere samarbejde mellem de gymnasiale uddannelser og folkeskolen. Strukturændringen sker samtidig med, at Undervisningsministeriet reduceres fra ca. 475 årsværk til ca. 400 årsværk. Talentudvikling Talentfulde elever skal have bedre muligheder for at udvikle deres talent. Vi skal blive bedre til at give talentfulde elever udfordringer, hvor vi hæver overliggeren. Ministeriet har nedsat en række talentarbejdsgrupper, som skal komme med forslag til forløb, hvor talentarbejdet inddrages. Jeg har udpeget Lise Hansen, Egå Gymnasium, til at deltage i en af arbejdsgrupperne. På fagkonsulentens side på emu en kan man se en præsentation med mine foreløbige tanker om, hvordan talentudviklingen kan foregå i samfundsfag. Der er forslag til, hvordan vi kan vejlede eleverne om, hvordan de kan levere en præstation til 12. Desuden er der forslag om at skabe kontakt til forskere og at lade eleverne forske og være innovative. Jeg hører gerne om erfaringer med talentudvikling i samfundsfag. Kurser og konferencer y 15/3. Diskursanalyse. Odder Gymnasium. y 17/3. KS-konference på Fyns hf i Odense. Undervisningsministeriet. y 6/4. Samspil mellem samfundsfag og matematik. Lineær regression, multiplikatorvirkning og chi 2 -test. Regionskursus for begge faggrupper. Svendborg Gymnasium. y KS-kursus 12/4 i Nyborg, 26/4 i Aalborg og 29/4 i København. y 8-9/9. Regionssekretærkursus i Horsens. y Efterår 2011: Undervisningsministeriet afholder konferencer om talentudvikling og om SRP bl.a. om opgaveformuleringer. y 10-11/11. Generalforsamlingskursus i Middelfart om EU mm. y 21-22/11. Fiskeripolitik. Samspil mellem samfundsfag, biologi og matematik. I foråret 2011 vil der være udviklingskurser om Diskursanalyse og Elevaktiverende pædagogik i samfundsfag. Det vil føre frem til kurser herom og materiale på emu en. Hold selv øje med kurser på Tilmeld dig Fagkonsulentens Nyhedsbrev Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev på min side på emu en: > Gymnasiale fag > Samfundsfag > Fagkonsulenten Bent Fischer-Nielsen samfundsfagsnyt marts

6 Nyt fra forlaget af Anders Hassing, forlagsredaktør Fleksible, mobile og elevaktiverende udgivelser Udviklingen indenfor digital publicering går stærkt og tilbyder nye og spændende muligheder ikke mindst når det kommer til lærebøger i samfundsfag. På Columbus følger vi nøje udviklingen på den virtuelle front og tilbyder nu en række nye digitale undervisningsmaterialer. Alle titler i elektronisk format Alle vore bøger vil være tilgængelige som pdf-filer i løbet af foråret med mulighed for at highlighte i teksten, skrive noter på siderne og navigere med interne og eksterne links. Bøgerne tilbydes med en licens på 1-3 år. Mobilt og fleksibelt Specifikt rettet mod mobile enheder kan Den digitale håndbog til samfundsfag til iphone og ipod touch hentes gratis i App Store, og den vil på sigt også kunne fås til Android. Den indeholder blandt andet økonomisk-politisk oversigt, et minileksikon, oversigter over eksamenskravene i samfundsfag på a-, b- og c-niveau, redskaber til samfundsfaglig metode og skriftlig samfundsfag. For 12 kroner vil man desuden få adgang til alle tabeller og figurer fra Samfundsstatistik. Politik ABC, Sociologi ABC og Økonomi ABC, der til sammen dækker kernestoffet inden for de tre områder fra c- til a-niveau, bliver tilgængelige som app til ipad. Det vil være muligt at købe enkelttemaer i bøgerne og på den måde skræddersy sit eget undervisningsmateriale til tavlecomputeren. Elever som medproducenter Den klassiske og velafprøvede papirbog udgiver vi naturligvis stadig, men med stadigt mere udbyggede supplementer på nettet. Til den nye grundbog til samfundsfag c-niveau, Luk samfundet op!, har vi udviklet et omfattende website, der blandt andet tilbyder film med politikere fra Folketingets partier, læsefokuserende spørgsmål til eleverne, øvelsesopgaver med forslag til supplerende materiale, detaljerede undervisningsforløb som inspiration med powerpoint og multiple choice tests. Som noget afgørende nyt udnytter www. luksamfundetop.dk nettets muligheder for at lade eleverne fremstille og dele faglige produkter i form af tekst-blogs og podcasts. Bogens hjemmeside skaber et virtuelt miljø, hvor elever formidler til en offentlighed og blandt andet inviteres til komme med løsningsforslag på aktuelle samfundsproblemer, der knytter sig til bogens kapitler. Samtidig giver det en mulighed for at arbejde med små skriftlige opgaver i timerne og udnytte potentialet i den nye skriftlighed. Alle der har købt bogen, får automatisk pr. mail tilsendt brugeradgang. 6 samfundsfagsnyt marts 2011

7 Redskaber i hverdagen og til digital eksamen Med leksikonet Samfundsfag.dk giver vi elever og lærere et opslagsværk designet efter læreplanen i samfundsfag og samtidig en intuitiv indgang til det omfattende materiale i form af figurer, interaktive modeller på web og i regneark, der findes på Columbus Web. Samfundsfag.dk indeholder de 1600 vigtigste begreber fra samfundsfagsundervisningen og vil være et nyttigt redskab i vores fag, hvor begrebsforståelse og præcision står centralt. Det redigeres af Jacob Graves Sørensen, der blandt meget andet har erfaring som redaktør på Samfundslex. Forsøget med digital skriftlig eksamen har vakt international opsigt, idet det byder på nye muligheder og udfordringer til eleverne. På Columbus Web stedet på med supplerende materiale til undervisningen har vi lavet en særlig sektion med hjælp og redskaber til besvarelse af de digitale eksamensopgaver. Det drejer sig både om hjælp tekniske og faglige udfordringer, fx omkring bearbejdning af talmateriale, filmklip, informationssøgning med mere. Tag kontakt Som samfundsfagslærernes forlag har Columbus et særligt ansvar for at udvikle nye undervisningskoncepter i tæt dialog med fagets undervisere. Det gør vi blandt andet via faste møder med FALS bestyrelse, men vi hører også altid gerne fra andre samfundsfagslærere med ønsker, krav og gode ideer. Din håndbog til Samfundsfag som iphone App Alt om samfundsfag, alt hvad der ligger på CD i Samfundsstatistikken lige på din iphone. Hent den i AppStore søg på samfundsfag eller find stregkoden på vores hjemmeside. Du henter den gratis. Hvis du også vil have adgang til tabeller og figurer koster det kr. 12,- Så har dine elever det altid ved hånden. forlaget columbus samfundsfagsnyt marts

8 RÆSON introducerer gratis net-abonnement for medlemmer af FALS: RÆSON introducerer nu et særligt net-abonnement, der er målrettet undervisere i samfundsfag og helt gratis for medlemmer af FALS. Opret dig på: Abonnementet giver gratis adgang til: Udvalgte aktuelle betalingsartikler fra RÆSON på nettet, som vil være særligt relevante at bruge i undervisningen. Artiklerne er lige til at printe ud i klassesæt. Online-idékatalog fra RÆSONs redaktører og skribenter med forslag til undervisningsemner samt kilder til undervisningsbrug (opdateres løbende). Gratis adgang til RÆSONs arrangementer for undervisere. Medlemmer af FALS kan desuden tegne RÆSONabonnement med rabat (200 kr./året i stedet for 250 kr.) Om RÆSON: RÆSON er et totalt ua hængigt magasin om politik og samfund, skrevet af politikere, eksperter og journalister. Grundlagt på nettet i 2002 af tv-værten Clement Kjersgaard, i 2007 lanceret som et trykt magasin, der udkommer halvårligt. Desuden producent af konferencer, fore-

9 TEMA Efterløn Regeringen foreslår, at efterlønnen afskaffes helt for alle, som ved udgangen af 2010 er under 45 år. For personer mellem 45 og 56 år ændres efterlønnen, så ændringerne er størst for de yngste og mindst for de ældste. Og for alle på 57 år eller derover og personer, der allerede er gået på efterløn, bliver der ikke ændret noget. vi kan jo ikke låne os til velfærd! - Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

10 tema: efterløn Regeringens Tilbagetrækningsreform : Er afvikling af efterlønnen løsning eller blindgyde? af Henrik Herløv Lund, økonom - cand.scient. adm. Indledning. VK-regeringen har fremlagt et udspil til en tilbagetrækningsreform, der primært handler om at afvikle efterlønnen. Regeringens udspil består af følgende hovedelementer: 1) Fremrykning af forhøjelse af efterlønsalderen med 5 år i forhold til den såkaldte Velfærdsaftale fra 2019 til ) Efterlønnen afvikles gradvist: For under 45 årige afskaffes efterlønnen helt. For personer mellem 45 og 56 år hæves efterlønsalderen med ½ år om året i perioden fra 2014 til ordningen er helt afskaffet. For er efterlønsperioden uændret 5 år, men de kan gå på efterløn senere end i dag. Og for personer over 57 år er der ingen ændringer. 3) Fremrykning af forhøjelse af pensionsalderen også i forhold til den såkaldte Velfærdsaftale fra 2024 til Levetidsindekseringen af folkepensionsalderen videreføres som besluttet i Velfærdsaftalen. 4) Seniorførtidspension: Der indføres en såkaldt seniorførtidspension for de med mindre end 5 år tilbage til folkepensionsalderen og med hurtigere og enklere adgang til fleksjob og førtidspension og hvor der skal gives svar indenfor seks måneder. Forslaget om afskaffelse af efterlønnen søges af VK-regeringen, arbejdsgiverorganisationerne og borgerlige økonomer begrundet med en række argumenter og fortællinger: Figur 1: Aftrapning af efterlønsperioden ifølge regeringens forslag Kilde: Regeringen: Jamen, vi kan jo ikke låne os til velfærd, s samfundsfagsnyt marts 2011

11 tema: efterløn y Efterlønnerne er ikke nedslidte dvs. der er IKKE helbredsmæssige grunde til efterlønnen. Og de få nedslidte, som måtte være, kan samles op af seniorførtidspension y Efterlønnerne er som os andre dvs. der er heller ikke sociale grunde til efterlønnen y Afskaffelse af efterlønnen vil øge beskæftigelsen med i 2020 y Og forbedre de offentlige finanser med 18 mia. kr i Og vi har ikke råd til efterlønnen. I det følgende gennemgås i del I først spørgsmålet om, hvorvidt der ikke er helbredsmæssige og sociale grunde til at bevare efterlønnen? Dernæst ses i del II på de økonomiske aspekter af forslaget; Vil afvikling af efterlønnen øge beskæftigelsen og forbedre de offentlige finanser? Del I. Ikke sundheds- eller lighedsmæssige grunde til efterløn? VK regeringen har afvist, at der skulle være særlige helbredsmæssige eller lighedsmæssige grunde til at bevare efterlønnen. En central begrundelse for forslaget om at afvikle efterlønnen er regeringens tilbagevisning af, at efterlønnerne er nedslidte. Og for de få, som alligevel måtte være det, vil regeringen indføre en såkaldt seniorførtidspension. Endvidere har statsministeren understreget, at efterlønnerne er lige som os andre. Dvs. at der heller ikke er grunde fx i ulighed med hensyn til tilbagetræknings og pensionsmuligheder til at bevare efterlønnen Er efterlønnerne ikke nedslidte? Regeringen hævder - ivrigt bakket op af arbejdsgivere og borgerlige økonomer at efterlønnerne ikke er nedslidte. Men undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenterer, at efterlønnerne er mere syge, rammes af en større dødelighed og har kortere levetid end jævnaldrende beskæftigede. 1 Det må betegnes som mere end besynderligt, at regeringen vælger at lytte mere til økonomer end til egne eksperter i Statens Institut for Fol- 1 ) For en længere uddybning heraf, se Lund, Henrik Herløv: Fakta og fiktion om afvikling af efterlønnen. Figur 2: Forventet levetidsreduktion for 60-årige ufaglærte efterlønnere sammenlignet med 60-årige beskæftigede med videregående uddannelse Kilde: Baadsgaard, Mikkel: Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere. AE rådet. 8. marts samfundsfagsnyt marts

12 tema: efterløn kesundhed. Økonomerne mener at kunne påvise, at efterlønnerne ikke fx bliver indlagt mere end beskæftigede, men det som de vel påviser hermed er, at efterlønnen virker, idet efterlønnerne får det bedre, når de i mere eller mindre nedslidt grad kan UDTRÆDE af arbejdsmarkedet. Økonomernes fejl er imidlertid, at de ikke har sammenlignet efterlønnernes helbred forud for efterlønnen med helbredet for de, som fortsætter i beskæftigelse. Regeringen mener, at det kun er rimeligt at forhøje tilbagetrækningsalderen, når levetiden stiger. Nu er det imidlertid sådan, at den især er højere for nogen for længerevarende uddannede end for kortuddannede. Men det er også en kendsgerning, at Danmark trods stigninger i dag har den korteste restlevetid i Vesteuropa for en 65 årig og dermed også det korteste otium. Så der er noget, som skal indhentes. Det vil danskerne imidlertid ikke få mulighed for, hvis det står til regeringen og dens bagland, for vil indføre Vesteuropas højeste pensionsalder på trods af, at vi uanset stigende levealder ligger i bund med levetid og otium Er seniorførtidspension en udvej? VK siger så, at nedslidte efterlønnere selvfølgelig da IKKE skal arbejde, men vil blive tilbudt seniorførtidspension, hvis de har mindre end 5 år tilbage inden folkepensionen. Forskellen til en almindelig førtidspension er mindre arbejdsprøvning og medicinsk vurdering og en tidsgrænse på et halvt år til svar. Men så vidt man kan se, vil regeringen ikke ændre på arbejdsevnekravet fra den almindelige førtidspension, som betyder, at man kun kan få tildelt førtidspensionen, hvis man helt og aldeles er afskåret fra at kunne arbejde. Da efterlønnerne falder i et hul imellem et sådant mere eller mindre totalt tab af arbejdsevne og så på den anden at være så raske at man kan arbejde videre uden problemer, vil de heller ikke kunne få seniorførtidspension, hvis arbejdsevnekravet overføres fra den nuværende førtidspension. Og regeringen vil tilmed sikre sig, at kommunerne uddeler færre førtidspensioner fremover ved at nedsætte refusionsprocenten fra 35 til 20 pct. Seniorførtidspension vil således ikke Figur 3: Pensionsformue for 60 årig fordelt på A-kasse Jf. LO: Stor ulighed i de danske pensionsformuer. 26/1-11. Note: I pensionsformue indgår privatadministrerede og privattegnede ordninger. Kilde: Forsikring og pension 12 samfundsfagsnyt marts 2011

13 tema: efterløn sikre nedslidte efterlønnere mulighed for tidligere tilbagetrækning Hvad betyder efterlønnen for tilbagetræknings - og pensionsmulighederne? Regeringen har hævdet, at efterlønnere blot er som andre og dermed søgt at nedtone uddannelsesmæssige, helbredsmæssige og også indkomst og pensionsmæssige forskelle mellem efterlønnere og andre. Realiteterne er imidlertid, at efterlønnerne ikke er som alle andre, men tværtimod repræsenterer den nedre del af samfundet: De med kortest uddannelse, mest belastet arbejdsmiljø og dermed ringest helbred og oveni de med laveste indkomster. Tilmed og nok så væsentligt gør der sig en kæmpeforskel gældende på efterlønnere og andre, hvad angår muligheder for tidlig pensionering, hvis efterlønnen ikke er der. For så har akademikere 3 til 5 gange så stor pensionsopsparing som en LO arbejder. Og en typisk LO-arbejder vil kun modtage en udbetaling på omkring kr. om året fra pensionsopsparing, hvis han/hun fratræder som 65-årig, mens en Djøf er, vil modtage 10 gange så meget. Denne skævhed udlignes i dag af efterlønnen. Men afskaffes den, er realiteten, at de med længst arbejdsliv, dårligst arbejdsmiljø og dårligst helbred samt ikke mindst kortest liv vil have dårligst mulighed for så at trække sig tilbage tidligere, hvis helbredet skulle svigte. Del II: Vil afvikling af efterlønne øge beskæftigelsen og forbedre de offentlige finanser? 2.1. Regeringen: Afvikling af efterlønnen vil øge beskæftigelsen med personer i 2020? Kernen i regeringens argumentation for at afvikle efterlønnen er, at afskaffelse af efterlønnen vil øge beskæftigelsen fuldtidspersoner i Argumentationen fremlægges i forskellige versioner: 1) Der kommer snart et økonomisk opsving, hvor den private sektor vil få brug for mere arbejdskraft. 2) På grund af den demografiske udvikling med tilgang af mindre ungdomsårgange og afgang af store ældre årgange vil der snart blive arbejdskraftmangel på arbejdsmarkedet, hvis ikke efterlønnen afskaffes. 3) Efterlønnens afskaffelse indrømmes IKKE umiddelbart at øge beskæftigelsen, men tværtimod arbejdsløsheden. Men det ses alligevel som godt, fordi det antages at ville bremse lønudvikling og forbedre dansk erhvervslivs lønkonkurrenceevne overfor udlandet og på sigt gøre det mere profitabelt for erhvervslivet at øge beskæftigelsen. Det er imidlertid som bekendt svært at spå, især om fremtiden. Det eneste vi med sikkerhed ved om 2020 er, at den økonomiske situation sikkert vil se meget anderledes ud end vi i dag kan forestille os. Hvem havde i år 2000 fx forudset finanskrisen? Derfor vil vi i det følgende belyse to mulige beskæftigelsesmæssige og statsfinansielle scenarier: 1) I bedste tilfælde scenariet = hvis de arbejdsdygtige efterlønnere rent faktisk kommer i job som forudsat af regeringen. I relation hertil vil vi så undersøge, hvad udsigterne er til, at dette holder stik dvs. for at de fleste efterlønnere faktisk kommer i beskæftigelse? Hvis sandsynligheden IKKE taler herfor, får vi i stedet et 2) I værste tilfælde scenario med ringe positiv beskæftigelsesmæssig og statsfinansiel effekt Regeringen overvurderer antal efterlønnere. Regeringen har som anført opgjort i bedste tilfælde scenariet til en merbeskæftigelse på personer i 2020 og forudsætter her selvsagt, at alle arbejdsdygtige efterlønnere umiddelbart kommer i beskæftigelse. Under alle omstændigheder overvurderer regeringen imidler- samfundsfagsnyt marts

14 tema: efterløn tid her beskæftigelses-potentialet, fordi den sætter antallet af efterlønnere i 2020 for højt.. Den samlede bestand af efterlønnere vil i 2020 ikke være , men For det første, fordi de store efterkrigsårgange sidst i 10 erne vil være gået på pension og der kommer nogle mindre årgange, som kan gå på efterløn. Og for det andet, fordi en faldende andel betaler ind på efterlønnen og dermed overhovedet kan komme i betragtning. Beskæftigelsespotentialet vil således højst være omkring i 2020 og ikke fuldtidspersoner, som forudsat af regeringen. Hermed reduceres også den mulige forbedring af de offentlige finanser til omkring 2/3 af det, som regeringen regner med. Dvs. der bliver et gevaldigt hul i den lovede forbedring af statsunderskuddet, selv hvis vel at mærke efterlønnerne KOMMER i beskæftigelse Regeringens argumentation for øget beskæftigelse gennem afvikling af efterlønnen. Men det gode spørgsmål er som sagt, HVOR- VIDT alle arbejdsdygtige efterlønnere faktisk kommer i job? Argumenterne for, at efterlønnerne faktisk vil komme i beskæftigelse, fremlægges af regering, arbejdsgivere og borgerlige økonomer i forskellige versioner: 2 ) Jf. LO: Efterlønnens betydning aftager. Jan Ad 1) Der er tvivlsom udsigt til et økonomisk opsving i den private sektor i den nærmeste årrække, men tværtimod risiko for lavvækst i de kommende år. Fortsat boligkrise og dermed følgende afmattet privatforbrug, på grund af lavvækst i hele EU og dermed afsmittende negativ effekt på eksporten og på grund af nulvækst for det offentlige forbrug. Dermed vil efterspørgslen efter arbejdskraft heller ikke vokse i nødvendigt omfang. En afskaffelse af efterlønnen har således ringe udsigt til at øge beskæftigelsen, hvis der ikke skabes mange flere jobs. På længere sigt kommer der forhåbentligt og formentligt et opsving i sidste halvdel af 10 erne. Men der vil være betydelig risiko for, at det giver jobløs vækst. Det hænger sammen med, at virksomhederne generelt vil være tilskyndet til at rationalisere og øget produktiviteten for at nedbringe enhedsomkostningerne i den skærpede konkurrencekamp i kølvandet på finanskrisen. Og incitamentet til produktivitetsforøgelse vil være særligt stærkt i Danmark, som i det seneste årti har haft en meget svag produktivitetstilvækst og dermed står med et gevaldigt produktivitetsefterslæb. Men med forstærket produktivitetsudvikling skabes der nok vækst, men ikke flere jobs vi får jobløs vækst og dermed ikke beskæftigelse til efterlønnerne. Figur 4: Udviklingen i arbejdsstyrken inkl. uddannelse Note: Der er alene medtaget personer mellem 15 og 74 år. Kilde: AE- Økonomiske tendenser 2009, s samfundsfagsnyt marts 2011

15 tema: efterløn Ad 2) Den demografiske udvikling de kommende år vil ikke i tilstrækkeligt omfang skabe behov for efterlønnerne på arbejdsmarkedet. Der VIL ganske vist være en betydelig bruttoafgang fra arbejdsmarkedet på et sted mellem personer, men en stor del heraf vil blive opvejet af et stigende uddannelsesniveau og heraf følgende mindre arbejdsløshed og senere tilbagetrækning, således at nettobehovet for arbejdskrafttilførsel vil være et sted mellem 10 og personer. Og der er som beskrevet ringe udsigt til, at den private sektor indenfor en overskuelig årrække KAN øge efterspørgslen væsentligt efter arbejdskraft pga. boligkrise og forbrugsstagnation, offentlige besparelser og fortsat international økonomisk lavvækst. Den offentlige sektor derimod kunne objektivt set nok bruge en hel del af efterlønnerne, fordi det især er her afgangen pga. pensionering rammer. Men den offentlige sektor MÅ ikke ansætte op til et stort antal efterlønnere pga. VK s nulvækst, som angiveligt nu skal videreføres helt frem til Der vil således være begrænset efterspørgsel efter efterlønnernes arbejdskraft og når der i forvejen er en betydelig beskæftigelsesreserve på op mod bruttoledige. Forøges arbejdsudbuddet derfor voldsomt ved at tilføre de mange efterlønnere, vil nettoresultatet således blive en forøgelse af arbejdsløsheden med omkring personer. Ad 3) Realiteterne er nok, at alle de smukke argumenter om at øge beskæftigelsen ved afskaffelse af ef terlønnen således dækker over, at tilbagetrækningsreformen rent faktisk vil øge arbejdsløsheden: Men det ser arbejdsgivere og borgerlige økonomer ikke som et problem. Tværtimod mener de, at en større arbejdsløshed netop er et vigtigt middel til at bremse lønudviklingen for danske lønmodtagere. Man mener ligefrem, at der er behov for mange år løndvale, idet der gennem de seneste mange år skulle være sket en udhuling af den danske konkurrenceevne. Og her ser man det ligefrem som godt at afvikling af efterlønnen øger arbejdsløsheden, fordi stigende arbejdsløshed vil bidrage til at lønningerne sænkes og ved at gøre det mere profitabelt for arbejdsgiverne medføre, at beskæftigelsen på sigt stiger. Formanden for Det Økonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen har udtrykt det ganske klart: Afskaffelse af efterlønnen presser lønningerne nedad. Lavere lønninger bringer flere i beskæftigelse. 3 3) Jf. Information: ½-2011: Pres på lønnen, hvis efterløn fjernes. Figur 5: Udvikling i lønkonkurrenceevnen siden 2000 Kilde: Økonomisk Redegørelse dec. 2010, s samfundsfagsnyt marts

16 tema: efterløn Tabel 1: Effekt i 2020 på offentlig saldo af afskaffelse af efterlønnen i nuværende beskæftigelsessituation og uændret økonomisk politik Mia. kr (afrundet) Sparet udbetaling af efterløn + efterlønspræmie til fuldtidspersoner + 14,5 Bortfald af egenbetaling (efterlønsbidrag) 3,5 Udgift til udbetaling af dagpenge for personer - 13,5 Udgifter til aktivering -1 Udgifter til førtidspension til ,5 Øget skatteindtægt ved overgang fra efterløn til dagpenge og førtidspension + 1,5 I ALT MERUDGIFT hidtidige dagpengeregler - 3,5 Besparelse ved bortfald af dagpenge efter 2 år efter skat +4,5 Øgede aktiveringsudgifter til langtidsledige -1,0 I ALT BESPARELSE fremtidige dagpengeregler 0 Kilde: Egen beregning. Bortset fra det dybt asociale heri, vil det imidlertid ikke virke, for det kræver at danske lønmodtagere og den danske fagbevægelse accepterer 5-10 års fremtidig lønstagna tion. Men dette er ganske urealistisk og resultatet vil alene være en fastlåsning af situationen med vedvarende høj arbejdsløshed, øget statsunderskud og krig på kniven på arbejdsmarkedet. Og der er heller ingen udsigt til at 70 ernes, 80 ernes og 90 ernes øgede efterspørgsel efter arbejdskraft vil gentage sig, for den skyldtes udbygning af velfærdsstaten, som VK jo imidlertid nu vil afvikle igen Vil afskaffelse af efterlønnen bedre de offentlige finanser? Hermed er vi kommet til kernen i regeringens begrundelser for at ville afvikle efterlønnen: De offentlige finanser. De to centrale argumentationer fra Regering, arbejdsgivere og borgerlige økonomer er her, at y afskaffelse af efterlønnen vil bedre de offentlige finanser markant, nærmere bestemt med 18 mia. kr. y og at der ikke er råd til efterlønnen på grund af statsunderskuddet Hvad angår for det første de offentlige finanser, så regner VK regeringen i 2020 med at forbedre de offentlige finanser med 18 mia. kr ved at afvikle efterlønnen. Forudsætningen er en forbedring af beskæftigelsen med personer, hvorved det offentlige ikke blot sparer udgifter til udbetaling af efterløn, men også opnår en øget skatteindtægt fra de Men der er også her er i høj grad tale om fiktion. Fakta er, at med en fortsættelse af den nuværende beskæftigelsessituation og økonomiske politik er der ringe udsigter til den omfattende jobskabelse, som vil være nødvendig for at beskæftige efterlønnerne og dermed vil besparelsen ved afvikling af efterlønnen opvejes af øgede udgifter til dagpenge, aktivering og førtidspension 16 samfundsfagsnyt marts 2011

17 tema: efterløn Tabel 2: Effekt af regeringens samlede skattepolitik Kilde: Skatteministeriet efter Pedersen, Troels: Skattelettelser på 59,5 mia. kr. til danskerne. Børsen 3/ Ved hidtidige dagpengeregler vil resultatet i stedet for bedre offentlige finanser blive et underskud, men selv med VKO s halvering af dagpengeperioden kan det ikke forventes, at afvikling af efterlønnen vil forbedre de offentlige finanser, hvis den nuværende økonomiske politik fortsætter og der ikke skabes flere jobs. I så tilfælde vil der højst komme en nulløsning dvs. ingen forbedring af de offentlige finanser ud af det. Og hvad angår for det andet spørgsmålet, hvorvidt der er med statsunderskuddet er råd til efterlønnen, er svaret ifølge VK oplagt: Det er der IKKE, fordi de offentlige finanser presses af stigende udgifter og faldende indtægter. Igen er der igen tale om, at regeringen skaber en myte. For fakta er, at det i høj grad er VK s fejlslagne økonomiske politik og navnlig skattestop og skattelettelser, som sammen med finanskrisen har skabt statsunderskuddet. Drænet i de offentlige finanser på grund af alene skattestop og skattelettelser udgjorde i 2010 op mod 60 mia. kr og heraf udgjorde i 2010 u og underfinansierede skattelettelser omkring 40 mia. kr svarende til omkring halvdelen at statsunderskuddet. Det er også påfaldende, at borgerlige politikere har meget stor opmærksomhed på størrelsen af det offentlige tilskud, som ydes til efterlønnen og dermed primært til de lavere lønnedes pensionering. Mens man freder de også ganske store tilskud til de højere indkomsters (pensions)opsparing, som ydes til pensioner med løbende udbetaling samt navnlig til ejerboliger i form af asymetrisk beskatning af rentefradrag og i form af manglende beskatning af kapitalgevinster. Der er naturligvis ikke råd til alt og følgelig må der prioriteres i den økonomiske politik. Men når statsunderskuddet i høj grad skyldes VKO s skattestop og skattelettelser er det et prioriteringsspørgsmål, om skattelettelserne til samfundets velstillere skal opretholdes eller det skal prioriteres, at ældre lønmodtagere kan få et værdigt otium? samfundsfagsnyt marts

18 tema: efterløn De økonomiske eksperter er uenige også om efterløn og budgetunderskud 1 af Jesper Jespersen, professor, Roskilde Universitet Sammenfatning: De samfundsøkonomiske konklusioner er bestemt af den analytiske tilgang, som anvendes. Den danske debat om de mere langsigtede økonomiske konsekvenser af strukturreformer er domineret af DREAM-modellen. Den er opbygget over en skabelon, hvor øget udbud af arbejdskraft automatisk fører til øget beskæftigelse, hvilket har en betydelig effekt på de offentlige budgetter. Hvis der i stedet blev benyttet en keynesiansk model, så ville effekten af strukturreformer ikke blive analyseret uafhængigt af den aktuelle konjunktursituation og forventninger til den øvrige økonomiske politik i et mellemfristet forløb. I Keynes-modellen er der ingen automatik, der sikrer fuld beskæftigelse. Disse to modeller fører til afgørende forskellige resultater med hensyn til effekten af at afvikle bl.a. efterlønnen, samt af andre tiltag, der angiveligt har til formål at forbedre de offentlige budgetter. De økonomiske eksperter er uenige Debatten om efterlønnen er stærkt politiseret. Økonomiske argumenter og milliard-beløb flyver gennem luften ofte med den tilføjelse, at det mener de økonomiske eksperter. Nu er der det for politikerne bekvemme, at de økonomiske eksperter er stærkt uenige om, hvilke samfundsøkonomiske effekter efterlønnen, herunder en (delvis) afvikling af efterlønnen over en ikke nærmere specificeret periode, egentlig har. I den danske debat er der to markante grupperinger blandt de økonomiske eksperter, når strukturreformer diskuteres: Markeds-ligevægtsøkonomer, der benytter DREAM-modellen, repræsenteret ved bl.a. Velfærds- og Arbejdsmarkedskommissionerne Vismændene og Finansministeriet. Keynesianerne, internationalt bedst repræsenterede ved Paul Krugman og Joseph Stiglitz herhjemme vil det være naturligt at rubricere den alternative velfærdskommission og formentlig også AE-rådet (selvom det hænder, at resultater fra DREAM-modellen inddrages her). I det omfang modeller benyttes, er det i form af en modificeret udgave af ADAM-modellen, hvor kort og lang sigt ikke kan analyseres adskilt Makroøkonomisk uenighed a. Markedsøkonomernes (DREAM-modellens) perspektiv Dream-modellen er en simpel matematisk model, hvori det på forhånd er antaget, at der altid er tilstrækkelig med jobs. Beskæftigelsen er udelukkende bestemt af udbuddet af arbejdskraft. Det bliver ikke forklaret, hvor jobbene skal komme fra og den aktuelle arbejdsløshed er en anomali, som DREAM-modellen ikke kan håndtere. Regnestykker baseret på DREAMmodellen tager derfor altid udgangspunkt i fuld beskæftigelse. Det vil sige, at hvis der er registreret et vist antal arbejdsløse, så må årsagen være manglende vilje til at tage sig et af de job, som står og venter. 18 samfundsfagsnyt marts 2011

19 tema: efterløn Skal beskæftigelsen i denne model øges, så er det udbuddet af arbejdskraft, der skal forøges; for jobbene er der. Da udbuddet er bestemt af det individuelle, personlige incitament, så er det enten overførselsindkomsterne, der skal reduceres, eller det er person- og forbrugsskatterne, der skal sænkes. Således er modellen konstrueret på baggrund af neoklassisk mikroøkonomisk adfærd, fuld forudseenhed og generel markedsligevægt. I DREAM-modellen vil det derfor antages at gælde, at når efterlønnen fjernes, så vil det forstærke efterlønsmodtagerne i de ældre aldersgrupper incitament til at udbyde deres arbejdskraft. I DREAM-modellen bliver den overvejende del heraf opsuget i de udlandskonkurrerende erhverv. Mekanismen i DREAM er en reduceret lønstigningstakt, der forbedrer (løn) konkurrenceevnen tilstrækkeligt til at opsuge (potentielle) efterlønnerne. I DREAM-modellen er eksport/omkostningselasticiteten høj, hvilket mindsker kravet om lønreduktion. Men disse forhold er ikke blevet bragt til en åben diskussion, idet sammenhængen mellem lønudvikling og nettoeksport ikke er grundigt empirisk belyst, samtidig med, at de i et års perspektiv vil være under konstant forandring. Her er det blot antaget at eksportelasticiteten forbliver høj; for verdensmarkedet er stort og dansk økonomi er lille og åben. På denne modelmæssige baggrund antages det, at et øget udbud af arbejdskraft vil finde vej til privat beskæftigelse inden for den valgte periode. Hvilket forbedrer de offentlige budgetter markant. Af de personer, der mister efterlønnen, øges beskæftigelsen i den private sektor med ca personer, idet omkring 15 pct. antages at overgå til førtidspension eller lignende. Offentlige udgifter til efterløn ændres til private lønindtægter, der ydermere antages at være ikke ubetydeligt højere end efterlønnen. Det giver både offentlige besparelser og øgede skatteindtægter. Besparelsen på efterløn vil være ca. 16 mia. kr. (beregningen er usikker; for indbetalingen til efterlønsordningen vil også bortfalde, og den udgør i dag ca. 5 mia. kr.). Hertil skal så lægges øgede skatteindtægter af det som lønindkomsten overstiger efterlønnen, hvilket i høj grad afhænger af lønniveau i eksporterhvervene, hvor langt skal det ned, for at skaffe beskæftigelse til alle? Alt i alt en årlig forbedring på de offentlige budgetter på ca. 20 mia. kr. b. Det keynesianske (ADAM-modellens) perspektiv I de keynesiansk inspirerede modeller er der ingen automatik, der sikrer, at et øget udbud af arbejdskraft automatisk finder beskæftigelse. En keynesiansk skolet økonom vil altid stille det spørgsmål, hvor kommer efterspørgslen fra, idet en øget efterspørgsel er en nødvendig, men bestemt ikke altid tilstrækkelig betingelse for at opsuge et øget arbejdsudbud. I betragtning af, at den registrerede arbejdsløshed i EU i de sidste 30 år har svinget omkring 10 procent, synes det keynesianske argument at have en betydelig empirisk support. Så er det rigtigt, at arbejdsløsheden i perioder har flyttet sig fra land til land bl.a. afhængig af omkostningsudviklingen, hvilket dog ikke har ændret ved det overordnede billede af høj og vedvarende arbejdsløshed. Et væsentligt ekstra forklaringselement i det keynesianske perspektiv bliver derfor også den økonomiske politik, der er planlagt for de nærmeste år. Det er en politik, der navnlig fokuserer på konsolidering af de offentlige budgetter gennem begrænsninger af offentlige udgifter herunder pensionsudgifter, og i de fleste EU-lande en forhøjelse af beskatningen. En politik, der for EU under ét vil reducere efterspørgslen og dermed det samlede antal jobs. Desuden gælder det rent analytisk, at jo længere ud i fremtiden, der forsøges at lave prognoser (eller scenarier som det ofte kaldes), desto mere usikre bliver de. I den keynesianske optik samfundsfagsnyt marts

20 tema: efterløn spiller usikkerhed en betydelig rolle både for den enkelte beslutningstager og for de økonomiske prognoser. Fremtiden er ontologisk usikker, herom kan der ikke med rimelighed diskuteres. Dette forhold bør være afspejlet i de analysemodeller, der benyttes til at rådgive om fremtiden. Her har de keynesiansk inspirerede modeller det fortrin, at de tillader at usikkerhed øver indflydelse på den makroøkonomiske adfærd, ligesom der ikke antages generel markedsligevægt. Herved muliggøres det, at denne modeltype kan forklare bl.a. den vedvarende høje arbejdsløshed i EU. 1 I dette perspektiv er det på grænsen af det meningsløse at diskutere en efterlønsreform uafhængig af den øvrige økonomiske politik samt den generelle mellemfristede økonomiske udvikling. Dette bør bl.a. ske i lyset af udviklingen i den effektive efterspørgsel, se f.eks. Jespersen (2010), som naturligvis kun kan skitseres under hensyntagen til den betydelige usikkerhed, der hersker ikke mindst i den aktuelle situation. Mangel på arbejdskraft i fremtiden? Afvikling af efterlønnen strækker sig i de fleste forslag over år. Det er uomtvisteligt, at der i de kommende år vil være flere personer, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end der er nye på arbejdsmarkedet. Forholdet er ca. 5 til 4; men denne ubalance vil i lyset af det allerede indgåede velfærdsforlig fra 2006 ophøre med udgangen af dette årti. Alt i alt vil der være tale om en reduktion af arbejdsstyrken på knap 3 pct. (beregnet af vismændene ) = ca Som et eksempel på, at denne argumentation ikke bygger på lutter bagklogskab kan jeg bl.a. henvise til min anmeldelse af Rockwwool Fondens rapport fra 2004, der havde overskriften fra mangel på arbejde til mangel på arbejdskraft. Jeg tillod mig at stille spørgsmålet, hvor kommer jobbene fra, idet jeg gav anmeldelsen overskriften Fra mangel på jobs, til fortsat mangel på jobs, se personer. Men også her gælder det, at denne beregning er usikker, idet den baserer sig på tidligere historiske erfaringer med relativt høj arbejdsløshed. Hvis arbejdsløsheden derimod begynder at falde, så er der andre historiske erfaringer ( ), der peger i retning af, at erhvervsfrekvensen selv for de ældre årgange øges, altså i en situation, hvor der var mulighed for at gå på efterløn. Faldet i arbejdsstyrken frem til udgangen af dette årti skal dog navnlig vurderes i lyset af den aktuelle arbejdsløshed på ca personer. I dette perspektiv er der ved uændret økonomisk politik ikke udigt til mangel på arbejdskraft, men snarere mangel på jobs, hvilket burde være udfordringen til den økonomiske politik. Et andet væsentligt forhold der ligeledes ofte overses, når balancen mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft diskuteres er betydningen af de årlige produktivitetsvirkninger. Det er ligeledes en rimelig robust historisk erfaring, at den målte produktivitet pr. arbejdstime stiger i de private erhverv år for år. Der kan naturligvis være betydelige variationer fra år til år, endnu fra tiår til tiår. I 1970erne diskuteredes den forsvundne produktivitet i dansk økonomi. Den var nu ikke helt forsvundet, men lå markant under niveauet for 1960erne. Produktivitetsstigningerne vendte dog atter tilbage og lå i en længere periode på ca. 2 pct. om året; for så atter at dykke under højkonjunkturen Antages det at produktivitetsstigningerne vender tilbage til det tidligere leje, hvilket f.eks. vismændene ofte gør, så betyder det, at ved en uændret produktionsniveau bliver ca personer overflødiggjort hvert år blot i den private sektor (2 pct. af 2 mill. beskæftigede i den private sektor, hvortil skal lægges effektivisering i den offentlige sektor). Det summerer op til personer over en ti års periode, hvilket skal ses i lyset af faldet i arbejdsstyrken på ca samfundsfagsnyt marts 2011

Regeringens Tilbagetrækningsreform. Afvikling af efterlønnen - løsning eller blindgyde?

Regeringens Tilbagetrækningsreform. Afvikling af efterlønnen - løsning eller blindgyde? En artikel fra KRITISK DEBAT Regeringens Tilbagetrækningsreform. Afvikling af efterlønnen - løsning eller blindgyde? Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2011 Indledning VK - regeringen

Læs mere

5 KORTE NOTATER. qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm. om qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm

5 KORTE NOTATER. qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm. om qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm KRITISKE ANALYSER 5 KORTE NOTATER om REGERINGENS TILBAGETRÆKNINGSREFORM 1. udgave, medio feb. 2011 Økonom, Cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund /ISBN: qw//ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn

Læs mere

En fagøkonomisk vurdering af den foreslåede efterlønsreform i

En fagøkonomisk vurdering af den foreslåede efterlønsreform i Jesper Jespersen Roskilde Universitet 3. januar 2011 Offentliggjort i Ræson (e-tidsskrift) En fagøkonomisk vurdering af den foreslåede efterlønsreform i 1. De økonomiske eksperter er uenige Debatten om

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm

Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm 1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm KRITISK RAPPORT qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm Fakta

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

AFVIKLING qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm

AFVIKLING qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 106 Offentligt Qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm 1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm KRITISK RAPPORT

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat ØKONOMISK REDEGØRELSE DEC. 2012: REGERINGENS ØKONOMISKE

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem.

KRITISKE ANALYSER. Notat, 3. rev. og udvidede udgave 13.03.13. SRSF S VÆKSTPLAN: Forkert løsning på forkert problem. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet Kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs

Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs En artikel fra KRITISK DEBAT Erhvervsskattelettelser finansieret af lavere offentligt forbrug koster jobs Skrevet af: Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2013 Konkurrenceevnepakkerne er den

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger 19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET

FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere