Rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskatteloven 11, 11 B og 11 C

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskatteloven 11, 11 B og 11 C"

Transkript

1 Institut for Regnskab & Revision Cand.merc.aud.-studiet Kandidatafhandling Rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskatteloven 11, 11 B og 11 C Analyse af fremførselsreglerne i rentefradragsbegrænsningsreglerne Interest deduction limitation rules of the Corporate Tax Act sections 11, 11 B and 11 C Analysis of carry forward in the interest deduction limitation rules Kandidatafhandlingens forfatter: Signe Scavenius Nielsen CPR-nr.: Vejleder: René Møller Jensen Censor: Afleveret: 6. oktober 2014 Antal anslag: (74,88 sider) Copenhagen Business School 2014

2 Executive summary The overall topic of this thesis is a description and analysis of the interest deduction limitation rules in the Corporate Tax Act: Thin capitalisation (Section 11), limitation of deduction interest (Section 11 B), the EBIT rule (Section 11 C), the differences between the concern concept in thin capitalisation, limitation of deduction interest and the EBIT rules, and the carry-forward principles in the three interest deduction limitation rules. The purpose of thin capitalisation is to reduce the deductibility of financial costs on controlled debt in Danish companies where the debt exceeds four times the total equity. Thin capitalisation is applicable to controlled debts that are not on an arm s length basis and that are over DKK 10 million. The loan can be directly borrowed by Danish companies or secured directly or indirectly from the lender. Financial costs regarding debt that meets the above requirements will be limited in the deduction. The purpose of limiting the deductibility of interest (Section 11 B) is to limit the deductibility of net financing costs to a standard interest rate, multiplied by the amount of assets specified in Section 11 B. The purpose of the EBIT rule (Section 11 C) is to limit the net finance costs to 80% of the taxable income before net finance costs and tax (EBIT). The objective of this thesis is to describe and analyse the concern concept in the interest deduction limitation rules. Thin capitalisation has its own concern concept, and the limitation of deduction interest and EBIT rules follow the concern concept known from the joint taxation rules in the Corporate Tax Act. In the limitation of deduction interest and EBIT rules, there are differences between the carry-forward principles. The limitation of deduction interest rule has two carry-forward principles, whereas the EBIT rule has only one. None of the three principles are the same. The limitation of deduction interest rule has two different principles for carry-forward of interest rate swap: One for interest rate swaps on loans secured in real estate that can be carried forward in the interest rate swap contract period, and one for interest rate swap in loans that are secured in other assets. Carry forward is limited to three years in both principles. The carry-forward principles for the two interest rate swap types are described and analysed. 1

3 Indholdsfortegnelse Executive summary...1 Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Forudsætninger Metodevalg Dataindsamling Kildekritik Forkortelser Målgruppe Afhandlingens opbygning Virksomhedsbeskrivelse Tynd kapitalisering SEL De gældende regler i SEL 11 tynd kapitalisering Betingelse 1 omfattede selskaber Betingelse 2 kontrolleret gæld Betingelse 3 forholdet mellem gæld og egenkapital Kontrolleret gæld på markedsmæssige vilkår undtagelse til betingelse Fradragsbeskæring efter reglerne om tyndkapitalisering Opgørelse af forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital Rækkefølge i fradragsbegrænsning Konsolideringsregel Eliminering Faste driftssteder Undtagelser til fradragsbeskæringen efter SEL Renter og kursgevinster der er undtaget fra fradragsbeskæring efter SEL Karensperiode for kapitalforhøjelser Konsekvens ved tynd kapitalisering Delkonklusion Renteloft SEL 11 B Omfattede selskaber og sambeskatning Sambeskatning Delindkomstopgørelser

4 4.2 Bundfradrag og standardrente Opgørelse af nettofinansieringsudgifter Undtagelse ved nettokurstab på fordringer Omfattede aktiver Værdiansættelse af aktiver der indregnes Datterselskabsaktier uden for sambeskatningen Aktiver der ikke medregnes Opgørelse af fradragsbegrænsningen Fordeling af beskæring i sambeskattede selskaber Fremførsel af beskårne kurstab Konsekvens ved renteloft Delkonklusion EBIT-reglen SEL 11 C Omfattede selskaber og sambeskatning Opgørelse af nettofinansieringsudgifterne Beregning og fremførsel af beskårne nettofinansieringsudgifter Fordeling af beskæring mellem sambeskattede selskaber Konsekvens ved EBIT-reglen Delkonklusion Samlede konsekvenser for koncernen ved rentefradragsbegrænsningsreglerne Konsekvensanalyse af fremførselsreglerne under renteloft Renter Kursregulering af finansielle kontrakter Kontrakter der er omfattet af KGL Finansielle instrumenter Valutaterminsforretninger Valutaoptioner Børsnoterede rente- og obligationsbaserede futures og optioner FRA IRG Cap og Floor Cap Floor Rente- og valutaswap Swaptioner Beskatning af finansielle instrumenter efter KGL

5 7.2.3 Opgørelse af gevinst og tab Finansielle instrumenter i SEL 11 B National sambeskatning Koncerndefinition i sambeskatning Anvendelse af sambeskatning i SEL 11 B og SEL 11 C Underskudsfremførsel i national sambeskatning Underskudsfremførsel i SEL 11 B Sammenligning af koncernbegreberne i de tre rentefradragsbegrænsningsregler Renteswapaftaler på lån med sikkerhed i fast ejendom udgår af sambeskatning Konsekvens ved ændring af fremførselsregler for renteswap med sikkerhed i andre aktiver end fast ejendom Konsekvens ved ensartning af fremførselsreglerne Ens fremførselsregler for kurstab under renteloftreglen Ens fremførsel af fradragsbegrænsning for renteloft- og EBIT-reglen Forholdet mellem kursgevinstloven, national sambeskatning og rentefradragsbegrænsningsreglerne Konklusion Perspektivering Forslag til ændring af fremførselsreglerne i SEL 11 B, stk. 10, 1. og 2. pkt Litteraturliste og kildefortegnelse Bilag

6 1 Indledning I forbindelse med min kandidatafhandling på cand.merc.aud.-studiet har jeg valgt at foretage en analyse af reglerne i selskabsskattelovens (herefter benævnt SEL) 11, 11 B og 11 C, med særlig vægt på renteswap med sikkerhed i fast ejendom. Baggrunden for dette valg er at jeg til dagligt arbejder i revisionsbranchen og derfor løbende kommer i kontakt med reglerne omkring rentefradragsbegrænsning. I forbindelse med mit arbejde med rentefradragsbegrænsningsreglerne er jeg stødt på regler, som jeg finder uhensigtsmæssige, hvorfor jeg har valgt at undersøge muligheden for, at der kan udarbejdes mere hensigtsmæssige regler og mere ensrettede regler for koncerner og sambeskatning, især fremførselsreglerne for fradragsbeskårne nettofinansieringsudgifter. Jeg har i en periode arbejdet uden for revisionsbranchen, og den koncern som jeg arbejdede for blev omfattet af reglerne om rentefradragsbegrænsning. Dette vakte min interesse for rentefradragsbegrænsningsreglerne. Reglerne er indført i forbindelse med en kapitalfonds opkøb af TDC, hvor kapitalfonden ændrede finansieringsstrukturen i TDC så voldsomt, at TDC har så mange renteudgifter, at selskabet stort set ikke betaler skat til Danmark. Reglerne om renteloft- og EBIT-reglen blev derfor indført i 2007 for at stoppe incitamentet til at foretage sådanne aggressive finansieringer. Lovgiver kan ikke begrænse loven til kun at omfatte bestemte selskaber, og reglerne har derfor også ramt almindelige danske koncerner. Renteloft- og EBIT-reglen er et supplement til de allerede eksisterende regler om tynd kapitalisering. Det er ikke kun TDC der er købt af en udenlandsk kapitalfond. Det var efter at syv koncerner blev overtaget af kapitalfonde og de syv koncerner herefter reducerede skattebetalingen med 2 mia. kr., at renteloft- og EBIT-reglen blev indført. I forbindelse med kapitalfondenes køb af de danske koncerner havde kapitalfondene gældsat de danske selskaber markant og derved øget renteudgifterne. En analyse viste at et voksende antal virksomheder kunne selvbetjene sig til en lav skat. Der findes lande hvor selskabsskatten er lavere end i Danmark, og det var derfor en fordel for kapitalfondene at flytte overskud til udlandet og dermed nedsætte skattebetalingen i Danmark 1. 1 Almindelige bemærkninger til L /07 5

7 Reglerne i selskabsskattelovens 11, 11 B og 11 C anvendes samlet for sambeskattede selskaber. Reglerne om obligatorisk national sambeskatning er indført med virkning fra indkomståret I forbindelse med reglerne om obligatorisk sambeskatning er der indført regler omkring underskudsfremførsel. Det betragtes derfor af mange at sambeskatningsreglerne og de tilhørende regler om underskudsfremførsel er normen for i hvilket selskab, underskud skal fremføres. Reglerne i SEL 11 B følger ikke denne opfattelse af underskudsfremførsel. I stedet for underskud fremføres i det selskab der har opnået underskuddet, som det er tilfældet i sambeskatningsreglerne, skal underskud og begrænsninger fremføres i administrationsselskabet for sambeskatningen. Med lov nr af 21. december 2012 har man ændret reglerne omkring fremførsel af fradragsbegrænsning for kurstab på renteswapkontrakter med sikkerhed i fast ejendom. Ved denne ændring er der åbnet for de andre fradragsbegrænsninger også ændres, så de følger det selskab, der er blevet fradragsbegrænset. Kandidatafhandlingen vil derfor undersøge hvilke konsekvenser for Scavenius koncernen ved ændring af fremførselsreglerne under SEL 11 B, herunder fremførsel af kurstab på renteswapaftaler med sikkerhed i andre aktiver end fast ejendom og fremførselsreglerne for kurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven (herefter benævnt KGL). 1.1 Problemformulering Som beskrevet i indledning, er reglerne om rentefradragsbegrænsning og især renteloft- og EBITreglen indført for at begrænse selskabernes fradragsret på finansieringsudgifter. Reglerne om tynd kapitalisering begrænser selskabernes fradragsret på koncerninterne lån. Renteomkostninger der bliver begrænset efter tynd kapitalisering fortabes, og kan dermed ikke fradrages, hverken i det pågældende indkomstår eller efterfølgende indkomstår. Kurstab kan derimod fremføres til modregning i kursgevinster på samme lån i efterfølgende indkomstår 2. Renteloftet giver ligeledes mulighed for at fremføre kurstab til efterfølgende indkomstår, men kun i de tre efterfølgende indkomstår. Kurstab fremført efter renteloftreglen fremføres i administrationsselskabet, og ikke i det enkelte selskab, som det er kendt fra andre skattelove, herunder underskudsfremførsel. Der er ved lov nr af 21. december 2012 åbnet for finansieringsudgifter, der er begrænset af rentefradragsbegrænsningsreglerne skal følge det selskab som begrænsningen vedrører i stedet for administrationsselskabet. Jeg har derfor fundet det interessant at se på hvilke konsekvenser denne ændring af lovgivnin- 2 SEL 11, stk. 1. 6

8 gen har for helholdsvis det enkelte selskab og administrationsselskabet. Ændringen har også konsekvenser i forhold til, at et selskab med fremført fradragsbegrænsning bliver solgt. Jeg vil derfor se hvilken betydning ændring af reglerne har, når et selskab med renteswapaftale med sikkerhed i fast ejendom sælges ud af en sambeskatning, både for koncernen og selskabet. Rentefradragsbegrænsningsreglerne har forskellige fremførselsregler, alt afhængig af om det er renter eller kurstab der fradragsbegrænses. Disse fremførselsregler er ikke konsistente rentefradragsbegrænsningsreglerne imellem, og med fremførselsreglerne i andre skatteregler som fx underskudsfremførsel og beskatning efter kursgevinstloven. Jeg vil derfor se på hvilke konsekvenser det vil have for Scavenius koncernen, hvis fremførselsreglerne ensartes mere. Afhandlingen vil beskrive de tre regler, der tilsammen benævnes rentefradragsbegrænsningsreglerne og kommentere på forskelle i koncernbegreberne i tynd kapitalisering og renteloft- og EBITreglerne, og hvilke konsekvenser disse regler har for Scavenius koncernen. Afhandlingen vil herefter koncentrere sig mere om renteswap og fremførselsreglerne, hvor der foretages forskellige analyser for at se hvilke konsekvenser, det vil have for Scavenius koncernen, såfremt reglerne udvides til også at omfatte renteswap med sikkerhed i andre aktiver end fast ejendom, og fremførselsreglerne tilnærmes underskudsfremførselsreglerne eller ensartes inden for rentefradragsbegrænsningsreglerne. Afhandlingen vil afdække ovenstående problemstillinger gennem følgende hovedspørgsmål: Hvilken betydning har rentefradragsbegrænsningsreglerne for Scavenius koncernen, og hvordan rammes koncernen på kurstab på renteswaps og kurstab i øvrigt? Hovedproblemformuleringen bliver besvaret ud fra nedenstående underproblemstillinger: Hvilke konsekvenser har rentefradragsbegrænsningsreglerne for Scavenius koncernen? Hvilke forskelle er der i koncernbegrebet i tynd kapitalisering og renteloft- og EBIT-reglen? Hvordan behandles beskårne nettofinansieringsudgifter i senere indkomstår? Hvilke konsekvenser har ændring af fremførslen af fradragsbegrænsede kurstab for tab på renteswapkontrakter med sikkerhed i fast ejendom, både for koncernen samlet og det selskab der har indgået en renteswapkontrakt, hvis selskabet med renteswapkontrakten sælges ud af sambeskatningen? 7

9 Hvad vil det betyde for Scavenius koncernen, hvis fradragsbegrænsede kurstab på renteswap med sikkerhed i andre aktiver end fast ejendom behandles på samme vilkår som renteswap med sikkerhed i fast ejendom? Hvad vil det betyde for Scavenius koncernen, hvis fremførselsreglerne ensartes underskudsfremførselsreglerne eller ensartes inden for rentefradragsbegrænsningsreglerne? Hvilke konsekvenser vil det have at fremførselsreglerne ændres til at være ubegrænsede? Rentefradragsbegrænsningsreglerne er komplicerede, hvorfor afhandlingen kort vil gennemgå de tre rentefradragsbegrænsningsregler, før belysningen af ovestående spørgsmål. 1.2 Problemafgrænsning Afhandlingen fokuserer på rentefradragsbegrænsningsregler i SEL 11, 11 B og 11 C og konsekvenserne for danske selskaber. Afhandlingen behandler reglerne for aktie- og anpartsselskaber, jf. SEL 11, stk. 1, nr. 1, hvorfor der foretages afgrænsning for øvrige selskaber omfattet af SEL 11, 11 B og 11 C. Danske som udenlandske selskaber kan blive omfattet af regler i SEL 11, 11B og 11C. Jeg har valgt at fokusere afhandlingen på konsekvenserne for danske selskaber og national sambeskatning, hvorfor der afgrænses fra international sambeskatning, udenlandske skatteregler og dobbeltbeskatningsoverenskomster. I SEL 11 B og SEL 11 C findes der regler omkring ophørsspaltning af administrationsselskabet. Dette er ikke relevant for denne afhandling, hvorfor der afgrænses for SEL 11 C, stk. 2, sidste pkt. og SEL 11 B, stk. 10, sidste pkt., da ophørsspaltning ikke behandles i afhandlingen. Konsekvensanalyserne i afhandlingen tager udgangspunkt en case koncern. Konsekvenserne i afhandlingen er for case koncernen. Ændres regnskabstallene og dermed forudsætningerne vil rentefradragsreglerne have en anden konsekvens for koncernen. I SEL 11 B, stk. 2 er beskrevet hvordan standardrenten opgøres. Det er ikke relevant for afhandlingen, hvordan standardrenten opgøres, da det er vurderet at de enkelte selskaber ikke har nogen indflydelse på størrelsen af standardrente. 8

10 Kursgevinstloven omfatter kursregulering af pengefordringer, gæld, terminskontrakter og købs- og salgsretter. Afhandlingen er koncentreret omkring beskatningen og behandlingen af renteswap under rentefradragsbegrænsningsreglerne, hvorfor der afgrænses fra det der i øvrigt er omfattet af kursgevinstloven. Afhandlingen vil forklare de regler der i afhandlingen anvendes fra kursgevinstloven. I renteloftreglen indgår der en beregning af working capital 3. I forbindelse med selskaber der driver næring med køb og salg af fast ejendom, kan der være uklarhed om en ejendom skal betragtes som varelager eller en ejendom. Afhandlingen er ikke møntet på ejendomsbranchen, hvorfor der afgrænses fra diskussionen omkring ejendommes klassificering. Ejendomme omfattet af beregningerne i afhandlingen er domicil-, investerings- og produktionsejendomme, og de er ikke købt med videresalg for øje Forudsætninger Reglerne om national sambeskatning og underskudsfremførsel forudsættes kendt af læseren, hvorfor der ikke foretages en teoretisk gennemgang af disse regler. Det samme er gældende for armslængdeprincippet, hvor den generelle forståelse af princippet forventes at være kendt af læseren. Afhandlingen vil, hvor det findes relevant, opridse de gældende regler om national sambeskatning, underskudsfremførsel og armslængdeprincippet. Ændringen af SEL 11B ved lov nr af 21. december 2012 er gældende for indkomståret Analyser i afhandlingen tager derfor udgangspunkt i indkomstårene 2013 og fremefter. 1.3 Metodevalg Kandidatafhandlingen tager udgangspunkt i en juridisk analyse, som bygger på den retsdogmatiske metode. Den retsdogmatiske metode er en analyserende metode til brug for beskrivelse, fortolkning/analyse og systematisering af gældende ret 4. Formålet med at anvende den retsdogmatiske metode er, at analysere de relevante retskilder, og gennem analysen forstå den gældende ret. 3 Debitorer + varelager - kreditorer 4 Retskilder og Retsteorier, side 28 9

11 Afhandlingen bruger ligeledes den deduktive metode og induktive metode. Den deduktion metode tager udgangspunkt i generelle principper og drager heraf konklusionen på enkelte hændelser 5. I denne afhandling vil den deduktive metode taget udgangspunkt i gældende love og teoretiske kilder. Den induktive metode tager udgangspunkt i enkelte hændelser og drager heraf en general konklusion 6. Afhandlingen baserer den induktive metode på faglitteratur, juridisk vejledning og lovforsalg med tilhørende bilag og svar. Figurer og beregningseksempler er indarbejdet i afhandlingen, hvor dette er fundet relevant. Dette er valgt for at øge læsevenligheden og forståelsen af problemstillinger og konklusioner Dataindsamling Data, der er anvendt til brug for løsning af problemstillingerne i problemformuleringen 7, er kvalitative data. Kvalitative data er tekster og andet der ikke er tal. De kvalitative data er indsamlet i form af sekundære data. Sekundære data er når data er indsamlet af andre 8. Sekundære data i afhandlingen er retskilder bestående bl.a. af lovgivning, lovbemærkninger, udvalgte domme, artikler, lovforslag med tilhørende spørgsmål og svar og faglitteratur. Dataindsamlingen er afsluttet den 12. september Kildekritik Lovgivning og lovbemærkninger er udarbejdet af offentlige myndigheder, hvorfor disse som udgangspunkt er objektive og valide. Spørgsmål og svar, samt fortolkninger fra Skatteministeriet i forbindelse med behandling af lovforslag medvirker til at definere praksis og vurderes derfor valide. Spørgsmål og svar, samt fortolkninger vil ligeledes være præget af en vis subjektivitet, da disse er baseret på Skatteministeriets fortolkning af lovgivningen. Juridisk vejledning vil ligeledes være præget af en vis subjektivitet, da den er baseret på SKAT s og Skatterådets fortolkning af lovgivningen. 5 Den skinbarlige virkelighed, side 35 6 Den skinbarlige virkelighed, side 35 7 Afsnit Den skinbarlige virkelighed, side

12 Anvendt litteratur og artikler antages at være præget af forfatterne s holdning og synspunkter. Kilderne er behandlet kritisk i deres anvendelse i afhandlingen i forhold til objektivitet og subjektivitet Forkortelser Nedenstående forkortelser er almindeligt kendte inden for skattelovgivningen. For at sikre at der ikke er nogen usikkerhed om forkortelserne, er forkortelserne anvendt i afhandlingen listet nedenfor. SEL Selskabsskatteloven SL Statsskatteloven KGL Kursgevinstloven LL Ligningsloven FSR Foreningen for Statsautoriserede Revisorer BEPS Base Erosion and Profit Shifting, projekt i OECD OECD Organisation for Economic Co-operation and Development 1.4 Målgruppe Afhandlingens primære målgruppe er selskaber omfattet af rentefradragsbegrænsningsreglerne og som vil kende konsekvensen i forbindelse med en eventuel ændring af reglerne. 11

13 1.5 Afhandlingens opbygning Figur 1: Afhandlingen opbygning Kapitel 1 Indledning af problemformulering Kapitel 2 Præsentation af case koncern Kapitel 3 Tynd kapitaliering Kapitel 4 Renteloft Kapitel 5 EBIT-reglen Kapitel 6 Konsekvenser for case koncernen ved omfattelse af rentefradragsbegræsningsreglerne Kapitel 7 Analyse af specifikke problemstillinger (konsekvensberegninger) Kapitel 8 Konklusion Kapitel 9 Perspektivering Kilde: Egen tilvirkning 12

14 2 Virksomhedsbeskrivelse Afhandlingen tager udgangspunkt i en case koncern. Koncernen er en opdigtet koncern, men der er skelet til forskellige typer af virksomheder. Analyserne i afhandlingen er baseret på case koncernen. Koncernen har i alt otte selskaber. To af selskaberne er udenlandske. Der er tale om et udenlandsk moderselskab og et udenlandsk datterselskab. Koncernen indeholder en dansk koncern i koncernen. De danske selskaber består af et moderselskab, der ejer fem danske datterselskaber og et udenlandsk datterselskab. Koncernen er skitseret nedenfor. Alle selskaber ii koncernen har 100 % ejerskab og råder over 100 % af stemmerettighederne. Figur 2: Case koncern anvendt i afhandlingen National sambeskatning Scavenius Udenlandsk Moder Ltd. LtD International sambeskatning Scavenius Holding A/S Scavenius Datter 1 A/S Scavenius Datter 2 A/S Scavenius Datter 3 A/S Scavenius Datter 4 A/S Scavenius Datter 5 A/S Scavenius Udenlandsk Datter Ltd. Kilde: Egen tilvirkning De danske selskaber er forskellige typer virksomheder. Scavenius Holding A/S er det danske moderselskab og har dermed indregnet kapitalandele af datterselskaberne, både de danske og det udenlandske. Scavenius Holding A/S har udover kapitalandele en ejendom, hvor koncern har hovedkvarter. Kapitalandele og ejendommen er finansieret ved lån i kreditinstitut, hvor det udenlandske moderselskab har stillet sikkerhed, og Scavenius Holding A/S har tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder. Scavenius Datter 1 A/S er et ejendomsselskab, hvor ejendomme udlejes til et selskab uden for koncernen. Købet af ejendommen er finansieret ved realkreditlån med sikkerhed i ejendommen. Scave- 13

15 nius Datter 2 A/S er et selskab, hvor der i øjeblikket ikke er den store aktivitet. Scavenius Datter 3 A/S er et produktions- og salgsselskab. Produktionsmaskiner er finansieret ved lån i kreditinstitutter, hvor det udenlandske moderselskab har stillet sikkerhed. Scavenius Datter 4 A/S er et selskab, der har investeret i grunde og bygninger, men aktiviteten er ikke opbygget endnu. Grunde og bygninger er finansieret med realkreditlån med sikkerhed i grunde og bygninger. Det sidste af de danske selskaber, Scavenius Datter 5 A/S, er som Scavenius Datter 3 A/S et produktions- og salgsselskab. Produktionsanlæg er finansieret med lån hos kreditinstitutter, hvor det udenlandske moderselskab har stillet sikkerhed. Resultatopgørelse, aktiver og passiver er for de seks danske selskaber opstillet i bilag 1. Der er nedenfor angivet et uddrag af selskabernes regnskabstal. Figur 3: Uddrag af regnskabsposter Regnskabspost/Selskab TDKK Scavenius Holding A/S Scavenius Datter 1 A/S Scavenius Datter 2 A/S Scavenius Datter 3 A/S Scavenius Datter 4 A/S Scavenius Datter 5 A/S Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Aktiver I alt Egenkapital Gæld I alt Kilde: Egen tilvirkning Analyserne tager udgangspunkt i regnskabstallene for de enkelte selskaber i koncernen. Ændres forholdet i regnskabstallene ændres forudsætningerne i anvendelsen af reglerne og de efterfølgende analyser. Det er derfor vigtigt at have for øje, at analyserne er gældende for den anvendte koncern, og derfor ikke er et udtryk for generelle konsekvenser ved rentefradragsbegrænsningsreglerne. 14

16 3 Tynd kapitalisering SEL 11 Reglerne om tynd kapitalisering er indført 1998 for at reducere udhulning af det danske skattegrundlag. Reglerne er løbende ændret siden indførelsen i Tynd kapitalisering opstår når en koncern vil nedbringe den samlede skattebetaling, ved at flytte den skattepligtige indkomst til et andet land end Danmark, hvor skatteprocenten er lavere. Dette kan gøres ved, at datterselskabet i Danmark låner penge af moderselskabet, og dermed skal betale renter af lånet. Renterne nedbringer den skattepligtige indkomst i Danmark, og moderselskabet skal beskattes af renteindtægterne, men da moderselskabet ofte ligger i et land med lavere skatteprocent end Danmark, vil den samlede skattebetaling i koncernen reduceres. Renteudgifter er fradragsberettigede i Danmark, hvorimod udbyttebetalinger ikke er fradragsberettigede. 3.1 De gældende regler i SEL 11 tynd kapitalisering Dette afsnit vil gennemgå reglerne i SEL 11 om tynd kapitalisering. Tynd kapitalisering har tre betingelser, der skal være opfyldt for at et selskab bliver omfattet af reglerne. Opfylder et selskab kun to af de tre betingelser, bliver selskabet ikke omfattet af reglerne om tynd kapitalisering. De tre betingelser er gennemgået i afsnittene nedenfor Betingelse 1 omfattede selskaber Første betingelse er en afgrænsning af hvilke selskaber, der er omfattet af tynd kapitalisering. I SEL 11, stk. 1, nr. 1, er angivet hvilke selskaber, der er omfattet af regler i SEL 11 om tynd kapitalisering. SEL 11, stk. 1, nr. 1 henviser til SEL 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2d-2i, 3a-5b. Det fremgår af SEL 11, stk. 5 at også skattepligtige efter SEL 2, stk. 1, litra a er omfattet af regler om tynd kapitalisering. Det er alene selskaber omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 1, Aktie- og anpartsselskaber, der er omfattet af den videre behandling i afhandlingen. Dette betyder, at forudsætningen for reglen om tynd kapitalisering er, at selskabet er hjemmehørende i Danmark og dermed underlagt dansk selskabsbeskatning, og dermed har fradragsret for finansieringsudgifter. 15

17 3.1.2 Betingelse 2 kontrolleret gæld Anden betingelse for at være omfattet af reglerne om tynd kapitalisering er, at selskabet har gæld til fysiske og juridiske personer som nævnt i LL 2, stk. 1, jf. SEL 11, stk. 1 nr. 2. Dette betyder at gælden, for at være omfattet, skal være til en af følgende: juridiske personer, hvorover der udøves bestemmende indflydelse (datterselskab), juridiske personer, der udøver bestemmende indflydelse (moderselskab), juridiske personer, der er koncernforbundet (søsterselskab), juridiske personer, der har fast driftssted beliggende i udlandet, eller udenlandske juridiske personer med fast driftssted i Danmark. Desuden er der i SEL 11, stk. 1, nr pkt. angivet at lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for, anses som kontrolleret gæld. Dette betyder, at lån der er optaget hos en ikke koncernforbundet part, fx en bank, hvor der er stillet sikkerhed til banken af enten den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber, sidestilles med kontrolleret gæld. Bestemmende indflydelse defineres i LL 2, stk. 2, som bestemmende indflydelse forstås ved ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne. Gæld til fysiske personer 9 anses ikke for kontrolleret gæld, jf. SEL 11, stk. 1, nr. 3, 2. pkt Betingelse 3 forholdet mellem gæld og egenkapital Den tredje betingelse for at blive omfattet af reglerne om tynd kapitalisering er, at selskabets fremmedkapital 10 set i forhold til selskabets egenkapital ved udløbet af indkomståret overstiger forholdet 4:1, jf. SEL 11, stk. 1, nr. 3. Desuden skal den kontrollerede gæld være optaget på ikke markedsmæssige vilkår og overstige 10 mio. kr., jf. SEL 11, stk. 1, nr. 3, 5. og 6. pkt. Kontrolleret gæld er defineret i afsnit Opgørelse af forholdet mellem fremmed kapital og egenkapital er nærmere beskrevet i afsnit Fysiske personer, der er selskabsdeltagere i transparente enheder er omfattet af LL 2, stk pkt. 10 Fremmedkapital betyder selskabets samlede gæld, både kontrolleret og ikke kontrolleret gæld. 16

18 Kontrolleret gæld på markedsmæssige vilkår undtagelse til betingelse 3 Kontrolleret gæld er ofte gæld indgået med favorable lånebetingelser, som lav eller ingen rente og lange afdragsfrie perioder. Altså vilkår som ikke kunne være opnået uden for koncernen. Fordelen for selskaberne der har modtaget lånene er et lille cash flow på lånet. Kan selskabet godtgøre, at lignende finansiering kan opnås mellem uafhængige parter, uden direkte eller indirekte 11 sikkerhedsstillelse fra den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber, vil fradragsbegrænsningen bortfalde, jf. SEL 11, stk. 1, 5. pkt Fradragsbeskæring efter reglerne om tyndkapitalisering Hvis selskabet opfylder alle tre betingelser, og dermed er omfattet af reglerne om tynd kapitalisering, er det kun den del af den kontrollerede gæld, der overstiger forholdet 4:1 mellem fremmedkapital og egenkapital ved indkomstårets udløb, der fradragsbeskæres, jf. SEL 11, stk. 1, 7. pkt. Det er renteudgifter og kurstab, der vedrører den overskydende del af den kontrollerede gæld, der ikke kan fradrages, jf. SEL 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. Det betyder, at beregningen af forholdet 4:1 mellem fremmedkapital og egenkapital, foretages på den samlede gæld, men det er alene renter og kurstab vedrørende den kontrollerede gæld der bliver fradragsbegrænset. Desuden skal man være opmærksom på at der sker beskæring af bruttorenteudgifter og bruttokurstab uden hensyn til renteindtægter og kursgevinster 12. Denne regel betyder selskaber kan blive beskattet af kursgevinster på lån, hvor kurstab er fradragsbegrænset som følge af tynd kapitalisering Opgørelse af forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital Det fremgår af SEL 11, at såfremt forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital overstiger forholdet 4:1, skal der foretages en omkvalificering af gæld til egenkapital, så forholdet 4:1 er opfyldt. Omkvalificeringen foretages kun i forhold til beregningen af fradragsbegrænsningen, der foretages derfor ingen omkvalificering fra renteudgifter til udbytte. Det fremgår af SEL 11, at beregningen af forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital, skal foretages ved indkomstårets udløb. Det er derfor muligt at et selskab det ene år er omfattet af reg- 11 Indirekte sikkerhedsstillelse fremkommer hvis en ekstern långiver, fx en bank, yder lån til datterselskabet mod, at moderselskabet yder lån til tredjemand, et såkaldt back-to-back lån, jf. Juridisk vejledning, afsnit C.D Svar fra Skatteministeren til Folketingets Skatteudvalg i bilag 18, L85 (1999/2000), jf. Selskabers renter 17

19 lerne om tynd kapitalisering og det næste år ikke er omfattet af reglerne om tynd kapitalisering. Dette afhænger af, hvordan forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital er ved det enkelte indkomstårs udløb. Det fremgår af Juridisk Vejledning at, hvis der ikke er sammenfald mellem selskabernes indkomstår, skal der foretages beregning af tynd kapitalisering ved hvert indkomstårs udløb 13. Tynd kapitalisering baseres ikke på sambeskatningsreglerne, hvorfor der er mulighed for at selskaber har forskellige indkomstår. Beregningen af hvor mange renteudgifter og kurstab der skal fradragsbegrænses, kan man anvende følgende formel 14 : Fradragsbeskæring = (Gæld (4 x egenkapital)) x (samlede renter og kurstab) Gæld Ovenstående formel kan specificeres yderligere til kun at beregne selve fradragsbegrænsningen af renter og kurstab på kontrolleret gæld der overstiger forholdet 4:1 mellem fremmedkapital og egenkapital. Dette er udtrykt i nedenstående formel 15 : Fradragsbegrænsing = (omkvalificeret/for meget gæld) x (renter og kurstab af kontrolleret gæld) kontrolleret gæld For at opgøre hvor meget af gælden der skal omkvalificeres til egenkapital for at opfylde forholdet 4:1, skal egenkapitalen udgøre 20 % af handelsværdien af aktiverne 16. Formlen beregner hvor stor en del af renter og kurstab på kontrolleret gæld, der skal begrænses. 13 Juridisk vejledning, afsnit C.D Jf. bemærkninger til lovforslag L101 (1997/1998) 15 Selskabers renter, side Formlen er modificeret med egen tilvirkning 16 Skatteretten 3, side 367 og SEL 11, stk. 3 18

20 Figur 4: Beregning af omkvalificering af for meget gæld og fradragsbegrænsning - tynd kapitalisering Balancen Akti ver til ha ndels værdi 600 Kontrol l eret gæld Øvrig gæld -100 Egenkpi ta l Resultatopgørelse Rentei ndtægter 10 Renteudgifter og kurstab på kontrolleret gæld -60 Nettorenter -50 Omkvalificering af gæld til egenkapital Minimum egenkapital, 20 % af handelsværdi af aktiverne 120 Egenka pi tal -100 For meget/omkvalificeret gæld 20 Fradragsbegræsning 2,5 20 mio. (omkvalificeret gæld) x 60 mio. (renter og kurstab af kontrolleret gæld) 400 mio. kontrolleret gæld Kilde: Modificeret egen tilvirkning Gælden opgøres til kursværdi ved indkomstårets udløb. Som gæld anses gæld i henhold til fordringer omfattet af kursgevinstloven samt konvertible obligationer, jf. SEL 11, stk. 2. Egenkapitalen opgøres som værdien af aktiver, opgjort til handelsværdi med fradrag af gæld, jf. SEL 11, stk. 3. Dette betyder, at egenkapitalen opgøres som forskellen mellem aktiverne til handelsværdi og kursværdien af gælden ved indkomstårets udløb Rækkefølge i fradragsbegrænsning Bliver et selskab begrænset i fradragsretten som følge af reglerne i tynd kapitalisering, skal selskabet opgøre renteudgifter og kurstab ud fra de fire typer gæld, som beskrevet nedenfor. Det følger nemlig af SEL 11, stk. 1, 8. og 9. pkt., at der er en prioriteringsregel, i forhold til på hvilken gæld renteudgifter og kurstab begrænses først. Rækkefølgen er som følger: Dansk koncernintern kontrolleret gæld Udenlandsk koncernintern kontrolleret gæld Dansk kontrolleret gæld til tredjemand Udenlandsk kontrolleret gæld til tredjemand 19

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

Ålborg Universitet Cand.merc.aud - Speciale

Ålborg Universitet Cand.merc.aud - Speciale Ålborg Universitet Cand.merc.aud - Speciale Udarbejdet af: Kristian Amdi Konradsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Afleveringsdato: 4. marts 2013 Side 0 af 88 Indholdsfortegnelse 1 Executive summary...

Læs mere

Sambeskatning. I teori og praksis. Skrevet af: Camilla Ollerup. Vejleder: Torben Bagge. Handelshøjskolen Århus Universitet

Sambeskatning. I teori og praksis. Skrevet af: Camilla Ollerup. Vejleder: Torben Bagge. Handelshøjskolen Århus Universitet HD afhandling December 2010 HD R 2. del. Sambeskatning I teori og praksis Skrevet af: Vejleder: Torben Bagge Handelshøjskolen Århus Universitet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1. Problemformulering...

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Skat og fast ejendom. Ved partner Thomas Frøbert. Uddannelsesdagen 2014

Skat og fast ejendom. Ved partner Thomas Frøbert. Uddannelsesdagen 2014 Skat og fast ejendom Ved partner Thomas Frøbert Uddannelsesdagen 2014 2 Agenda 1. Investering i fast ejendom - strukturovervejelser 2. Drift af fast ejendom - skattepligtige indtægter og fradrag, underskud

Læs mere

Danmarks skatteadvokater 25. maj 2012. Lovforslaget om nulskatteselskaber L 173 2012 CORIT

Danmarks skatteadvokater 25. maj 2012. Lovforslaget om nulskatteselskaber L 173 2012 CORIT Danmarks skatteadvokater 25. maj 2012 Lovforslaget om nulskatteselskaber L 173 Virksomhedspræsentation Højt specialiseret og uafhængigt skatterådgivningsfirma. Assisterer virksomheder med at identificere,

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag

Læs mere

Artikler. Udviklingslinjer i praksis om tynd kapitalisering

Artikler. Udviklingslinjer i praksis om tynd kapitalisering 578 Artikler 104 Udviklingslinjer i praksis om tynd kapitalisering Af Patrner, Ph.D Jakob Bundgaard, Moalem Weitemeyer Bendtsen, Advokatpartnerselskab, adjungeret professor, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Slide 1. International Skatteret. FSR 2. December 2010. Jakob Bundgaard

Slide 1. International Skatteret. FSR 2. December 2010. Jakob Bundgaard Slide 1 International Skatteret FSR 2. December 2010 Jakob Bundgaard Agenda Slide 2 1. Handlingsplan om MNE 2. Ny Lovgivning 1. Udpluk fra L 84 2. Skatteretlige konsekvenser af selskabsreformen 3. Nyt

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport 1. juli - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den /. Carsten Iversen

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

En retsdogmatisk gennemgang af tynd kapitalisering reglerne, og hvorvidt disse er EU stridige.

En retsdogmatisk gennemgang af tynd kapitalisering reglerne, og hvorvidt disse er EU stridige. Kandidatafhandling Juridisk Institut Cand.merc.aud -studiet ved Copenhagen Business School anno 2010 En retsdogmatisk gennemgang af tynd kapitalisering reglerne, og hvorvidt disse er EU stridige. Udarbejdet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. marts 2011 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Ø90 Selskaber i praksis

Ø90 Selskaber i praksis Ø90 Selskaber i praksis v/ Solvejg Poulsen og Kristian Lang Heden & Fjorden Landbrugsrådgivning Syd Den 1. December 2011 Holding selskaber Typisk formål at eje anparter/aktier i et eller flere helt eller

Læs mere

Armslængdeundtagelsen i SEL 11, stk. 1, 5. pkt.

Armslængdeundtagelsen i SEL 11, stk. 1, 5. pkt. Cand.merc.jur.-studiet Det erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske studium Copenhagen Business School Kandidatafhandling Armslængdeundtagelsen i SEL 11, stk. 1, 5. pkt. (The arm s length exception in the

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 29 Offentligt Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. marts 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 9:

Undervisningsnotat nr. 9: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Aktuel koncernbeskatning. Jakob Bundgaard Partner, lektor, Ph.d.

Aktuel koncernbeskatning. Jakob Bundgaard Partner, lektor, Ph.d. Aktuel koncernbeskatning. Jakob Bundgaard Partner, lektor, Ph.d. 8. oktober 2009 Agenda Hovedelementer i Forårspakken Opdatering vedrørende Danmarks opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 36 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2013

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Att.: Skatteminister Kristian Jensen Nikolai Eigtveds gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat.

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat. NYT Nr. 3 årgang 7 marts 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e o m st ru k t u r e r i n g INDHOLD Lovforslag L 112 verserer fortsat Koncerndefinitionen er ændret selskabslovens 6-7 selskabsskattelovens

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER FINANSIERINGSINSTRUMENTER 2012 CORIT

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER FINANSIERINGSINSTRUMENTER 2012 CORIT FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER FINANSIERINGSINSTRUMENTER AGENDA Hybride finansieringsinstrumenter, hvad og hvorfor? Fordringer, gæld og renter Beskatning Kvalifikation Aktier og udbytter Beskatning

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

EU-retten og danske rentebeskæringsregler

EU-retten og danske rentebeskæringsregler EU-retten og danske rentebeskæringsregler I artiklen analyseres rentebeskæringsreglerne i selskabsskattelovens (SEL) 11 B og 11 C i lyset af den traktatfæstede etableringsfrihed i art. 49 i Traktaten om

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte) Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller

Læs mere

Konsekvenser ved ændring i sambeskatningskredsen

Konsekvenser ved ændring i sambeskatningskredsen Copenhagen Business School 2011 Cand.merc.aud. kandidatafhandling Konsekvenser ved ændring i sambeskatningskredsen Jesper Teddy Christiansen Kristina Bisgaard Bohnstedt-Petersen Vejleder: Christen Amby

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 214 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-511-0038 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af

Læs mere

Deloitte. 10. maj 2010

Deloitte. 10. maj 2010 Deloitte 10. maj 2010 Agenda 1. Begrænset skattepligt af renter Jens Wittendorff 2. Tynd kapitalisering: sikkerhedsstillelse og konsolidering Jens Wittendorff 3. Fast driftssted efter agentreglen: Zimmer-dom

Læs mere

Skatteministeriet har den 20. marts 2009 udbedt sig bemærkninger til en række forslag til lovændringer som tilsammen udgør Forårspakke 2.0.

Skatteministeriet har den 20. marts 2009 udbedt sig bemærkninger til en række forslag til lovændringer som tilsammen udgør Forårspakke 2.0. 26. marts 2009 KKo/JARA Skatteministeriet Att.: Jesper Leth Vestergaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskerh@skm.dk og jlv@skm.dk Udkast til forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber

Hvad er en koncern? Overordnet kan en koncern defineres som en økonomisk sammenslutning af juridisk selvstændige selskaber Koncernregnskaber Definition på koncerner i årsregnskabet Formålet med koncernregnskaber Kunne konsolidere koncernvirksomheders regnskaber Forstå og kunne anvende konsolideringsskemaet Forstå og kunne

Læs mere

Beskatning af selskabernes beholdning af aktier efter skattereformen 2009. Thomas Pannerup Cand. Merc. Aud. studerende

Beskatning af selskabernes beholdning af aktier efter skattereformen 2009. Thomas Pannerup Cand. Merc. Aud. studerende Beskatning af selskabernes beholdning af aktier efter skattereformen 2009. Thomas Pannerup Cand. Merc. Aud. studerende Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Problemformulering 5 1.2 Afgrænsning 6 1.3

Læs mere

Slide 1. Den nye selskabslov og de skatteretlige konsekvenser. Jakob Bundgaard

Slide 1. Den nye selskabslov og de skatteretlige konsekvenser. Jakob Bundgaard Slide 1 Den nye selskabslov og de skatteretlige konsekvenser Jakob Bundgaard 29-12-2011 Formål Slide 2 Gennemgang af visse dele af den nye selskabslov (både allerede gældende og fremtidige ikrafttrædelser)

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Du betaler 145.000 kr. for at blive ejer af 1/12 af en stor lækker græsk lejlighed, hvor du har adgang til at bruge denne 4 uger om året. Årligt betaler

Læs mere

Årsregnskab. 1. januar 2014-31. december 2014. Den sociale fond for børn og unge. Forvaltningsdepot nr. 3021904597. CVR-nr.

Årsregnskab. 1. januar 2014-31. december 2014. Den sociale fond for børn og unge. Forvaltningsdepot nr. 3021904597. CVR-nr. Årsregnskab 1. januar 2014-31. december 2014 Den sociale fond for børn og unge Forvaltningsdepot nr. 3021904597 CVR-nr. 33 64 14 27 Indholdsfortegnelse Oplysninger om fonden 3 Bestyrelsespåtegning 4 Revisionspåtegning

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR.

Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR. 1 Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom af 21/12 2010, at en større aktiepost i et børsnoteret

Læs mere

Forslag. lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove

Forslag. lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove Skatteministeriet Udkast December 2005 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen) 1 I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven),

Læs mere

Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper:

Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper: Reviderede noter: 3 Værdiansættelsesprincipper Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med spansk regnskabslovgivning. Ved udarbejdelsen er anvendt følgende værdiansættelsesprincipper: 3.1 Koncerngoodwill

Læs mere

Slide 1. Danske skatteadvokater. 27. januar 2011. Jakob Bundgaard

Slide 1. Danske skatteadvokater. 27. januar 2011. Jakob Bundgaard Slide 1 Danske skatteadvokater 27. januar 2011 Jakob Bundgaard Agenda Slide 2 1. Generelt om L 84 2. Opfølgning på skattereform (L 202) 3. Fusionsreglerne og værn mod skattefri udbytter til skattely 4.

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til

Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

FSRs kommentar til L 84 FT 2010/2011 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

FSRs kommentar til L 84 FT 2010/2011 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 10 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93

Læs mere

NATIONAL SAMBESKATNING

NATIONAL SAMBESKATNING Forfatter: Tina Mikkelsen (20090973) Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Dato: 20-03-2013 NATIONAL SAMBESKATNING og de nye regler vedrørende underskudsbegrænsning, underskudsfremførsel ved omstrukturering

Læs mere

Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber

Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber Hovedopgave HD (R) Regnskabsvæsen og økonomistyring Den 16. maj 2011 Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber Opgaveløser: Vejleder: Pernille Pless Kaspar

Læs mere

Aktieavancebeskatning for selskaber

Aktieavancebeskatning for selskaber Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. Semester Efteråret 2010 Aktieavancebeskatning for selskaber - Herunder virksomhedens tilpasning af de nye regler omkring koncern-,

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2014 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Indhold Til selskabernes aktionærer 3 Selvangivelsen 2014 3 UIE United International

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

November 2013 Vejledning. Selvangivelse for aktieselskaber mfl. 2013 Vejledning til udfyldelsen

November 2013 Vejledning. Selvangivelse for aktieselskaber mfl. 2013 Vejledning til udfyldelsen November 2013 Vejledning Selvangivelse for aktieselskaber mfl. 2013 Vejledning til udfyldelsen Indholdsfortegnelse 1. Forord 6 1.1. Ændringer siden 2012 6 1.1.1. Digital selvangivelse via TastSelv 6 1.1.2.

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S

ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S ÅRSREGNSKAB 2009 FOR MODERSELSKABET NNE Pharmaplan A/S Årsregnskabet for moderselskabet NNE Pharmaplan A/S er en integreret del af årsrapporten 2009 for NNE Pharmaplan NNE Pharmaplan A/S Resultatopgørelse

Læs mere

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Copenhagen Network A/S Adresse: Copenhagen Network A/S c/o Beierholm A/S Gribskovvej 2 2100 København Ø Danmark SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Årsrapport for 2014 Bestyrelse og direktion har

Læs mere

Skatteregler for investeringsområdet

Skatteregler for investeringsområdet Inverstering Skatteregler for investeringsområdet Investeringsrådgivning 1 Indledning Vær opmærksom på, at denne brochure ikke kan anses som udtømmende i forhold til skatteregler på investeringsområdet.

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013

Frydenland Holding ApS CVR-nr. 27624669. Årsrapport 2013 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR nr. 33963556 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Frydenland Holding ApS CVR-nr.

Læs mere

Mekoprint Holding A/S CVR-nr. 30 27 79 02

Mekoprint Holding A/S CVR-nr. 30 27 79 02 CVR-nr. 30 27 79 02 Årsrapport for 2012/13 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Af Statsautoriseret revisor Susanne Nørgaard, PwC og CBS Indledning Det ses jævnlig fremført i dagspressen(1), at de erhvervsdrivende fonde betaler for lidt i

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven Lovforslag nr. L 187 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 30. maj 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven

Læs mere

Svar på early warning i forbindelse med aktielån

Svar på early warning i forbindelse med aktielån Notat 23. september 2015 J.nr.15-2051530 Selskab, Aktionær og Erhverv PTT, MJR Svar på early warning i forbindelse med aktielån Sag Skatteministeriet har den 7. juli 2015 modtaget en early warning fra

Læs mere

Grænseoverskridende omstruktureringer. Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner

Grænseoverskridende omstruktureringer. Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner Grænseoverskridende omstruktureringer Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner Indhold 1. Indledning / Præsentation 2. Formål med grænseoverskridende omstruktureringer 3. Selskabsret a.

Læs mere

Dansk Træforenings Legat (CVR.nr. 11 58 79 84)

Dansk Træforenings Legat (CVR.nr. 11 58 79 84) Dansk Træforenings Legat (CVR.nr. 11 58 79 84) (Indkomstår 2008) Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København Sæby Aars CVR.nr.

Læs mere