Velfærdsstaten, offentlige udgifter og velfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velfærdsstaten, offentlige udgifter og velfærd"

Transkript

1 Velfærdsstaten, offentlige udgifter og velfærd Cheføkonom Mads Lundby Hansen Center for Politiske Studier

2 Velfærds-Danmark anno 2013

3

4 Kommuneskatten

5 Offentlige udgifter

6 De offentlige udgifter har nu rundet mia. kr.

7 Verdens højeste skattetryk

8

9

10 Historisk budgetskred

11 Offentlig sektors andel af BNP

12 Sanktionsmuligheder Thorning overtager VKs sanktionsmekanisme, der betyder: at bloktilskuddet til kommuner kan skæres med op til 3 mia. kr. årligt, hvis de faktiske udgifter eller de budgetterede udgifter stiger mere end det, som er aftalt. Har det virket?

13

14 Offentlig beskæftigelse Den offentlige beskæftigelse er faldet med personer de seneste 2½ år

15 Vismændene Vismændene lægger op til finanspolitisk lempelse via øget offentligt forbrug, offentlige investeringer og investeringsvindue I stedet bør man lette skatter og afgifter og finansiere ved reformer af dagpenge og kontanthjælp

16 Stor naturlig afgang fra den offentlige sektor personer forlader hvert år den offentlige sektor som følge af efterløn, folkepension, jobskifte til det private Mulighed for naturlig afgang

17 Policy-forslag Reducer den offentlige beskæftigelse via naturlig afgang Hospitalerne (regionerne) har øget produktiviteten med 2 pct. om året siden 2003 Det kan kommunerne også på makro-plan giver det 5 mia. kr. Om året = ½ point på kommuneskatten 25 mia. kr. på 5 år

18 Policy-forslag Man kan øge udliciteringsgraden fra 25 til 75 pct. Med en effektivitets-gevinst på ca. 15 pct. giver det en budgetforbedring på 15 mia. kr. => hjemmehjælpere

19 Produktivitetskommission Produktivitetskommissionen vil sætte fokus på offentlig effektivitet Regneeksempel med øget produktivitet i det offentlige på 10 pct. eller samme service for ca. 50 mia. kr. mindre Første gang at universitetsøkonomer anerkender at man kan øge produktiviteten i det offentlige Demografisk træk

20 Policy-forslag Skattestop + lavere skat Hvad koster det at sænke kommuneskatten? 5-10 pct. færre kommunalt ansatte naturlig afgang Øg udliciteringsgraden med 10 pct.point Er der noget der kan sælges?

21

22 Den strukturelle effekt af regeringens økonomiske politik Den samlede strukturelle effekt på beskæftigelsen i 2020 af Thorning-regeringens økonomiske politik. Skattereform Reform af førtidspension og fleksjob Energiaftale -500 FL Vækstplan DK - Beskæftigelseseffekt SU- og kontanthjælpsreform I alt Kilde: Vækstplan DK, Finansministeriet, Konvergensprogram 2013, Økonomi og indenrigsministeriet, samt svar på Finansudvalgets spørgsmål 226, fra juni 2012.

23 Den samlede strukturelle effekt på beskæftigelsen i 2020 af Løkke-regeringens økonomiske politik. Tilbagetrækningsreform Genopretningsaftale Forårspakke I alt Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål 207, februar 2013

24 Vækstudsigter frem mod 2030

25 Dansk lavvækst OECD vurderer, at DK får den 3. laveste vækst pr. capita frem mod 2030 DK står til 1 pct. årlig vækst Løkkes og Thornings (bebudede) reformer øger arbejdsudbuddet med personer Øger vækstpotentialet med ¼ pct.point til 1¼ pct. Men fortsat lav vækst Sverige, Norge og Finland: 1,7-2,0 pct. Gennemsnit af S, N og F kræver godt ekstra i arbejde strukturelt Vækst som i Sverige kræver ekstra i arbejde

26 Hvordan løfter man vækstpotentialet? Man kan øge arbejdsindsatsen og øge produktiviteten ekstra i arbejde kan nås via forkortelse af dagpengeperiode fra 2 til 1 år, kontanthjælpsreform, afvikling af efterløn, forhøjelse af pensionsalder med 2 år samt skattereform Men der er brug for et produktivitetsløft: Mulige instrumenter: Lavere selskabsskat, aktionærskat lavere marginalskat, færre reguleringer og mere konkurrence for erhvervslivet bedre uddannelsesniveau

27 Udsigt til lavvækst frem mod 2030

28 Årlig DK-vækst til 2030: 1,3 pct. Årlig Nordisk (Sverige, Finland, Norge, Island) vækst: 2,4 pct. Gennemsnitlig årlig vækst i OECD landene: 2,2 pct. DK-vækst op på OECD niveau => ekstra i beskæftigelse DK-vækst op på nordisk niveau => ekstra i beskæftigelse

29

30

31 Svenskerne sænker selskabsskatten fra 26,3 til 22 pct. Udfordring DK vs. Sverige vi har højere skattetryk, højere lønomkostninger og højere investeringsskat Danmark bør sænke til 22 pct. i 2013 Provenutab 5½ mia. kr. efter tilbageløb og adfærd 2½ mia. kr.

32

33 Pensionsafkastskat på 15,3 pct. Den næsthøjeste i verden Også når man tager højde for fradrag ved indbetaling og beskatning ved udbetaling ligger vi meget højt Det danske pensionssystem: Et af de bedste elementer i den danske model

34

35

36 Men dens succes udfordres af de mange politik-ændringer på pensionsområdet: Forårspakke 2.0, Finanslov 12 (loft på kr. for ratepensioner og forhøjelse af PAL-skat til 15,3 pct.) + snak om pensionsformueskat og højere PAL skat Kan skabe usikkerhed Måske varsel om skattestigninger Havde frygtet forhøjelse ved skattereform Branchen bør mobilisere

37

38

39

40 Kunne man ikke produktudvikle pensionsmarkedet Schlüter-historien Hvad med velfærdsservice Succes med sundhedsforsikring skattefrit i 4-8 år Hjemmehjælp, rengøring, mad, ældrebolig etc.

41 Offentlige finanser

42

43 Thornings regeringsgrundlag Positiv-listen: Fair Løsning smidt i skraldespanden (millionærskat, bankskat, aflysning af efterlønsreform og forhøjelse af dagpengeperiode fra 2 til 4 år) Skærpede reformkrav: (oven i efterløns- og dagpengereform) Overtager indtil videre VK s udgiftspolitik, herunder nulvækst i årene

44 Vi har haft en lav produktivitetsvækst de sidste 10 år Gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst, OECD-lande mv., Pct. p.a. 1 Slovakiet 4,5 2 Sydkorea 4,3 3 Rusland 4,2 4 Tyrkiet 3,7 5 Tjekkiet 3,5 6 Polen 3,2 7 Ungarn 2,9 8 Island 2,6 9 Chile 2,6 10 Slovenien 2,6 11 USA 2,0 12 Irland 2,0 13 Sverige 1,6 14 Japan 1,6 15 Finland 1,5 16 Grækenland 1,5 17 Australien 1,4 18 Østrig 1,2 19 Holland 1,2 20 Storbritannien 1,2 21 Israel 1,2 22 Portugal 1,1 23 Spanien 1,1 24 New Zealand 1,1 25 Tyskland 1,0 26 Canada 0,9 27 Schweiz 0,8 28 Frankrig 0,8 29 Norge 0,7 30 Danmark 0,6 31 Belgien 0,5 32 Mexico 0,3 33 Italien 0,0 34 Luxembourg -0,1 OECD total 1,5 Euroland 0,8 Kilde: OECD samt egne beregninger Anm.: Produktiviteten er målt som købekraftskorrigeret BNP pr. arbejdet time i USdollars (faste priser)

45 Udsigt til lavvækst frem mod 2030

46

47 Årlig DK-vækst til 2030: 1,3 pct. Årlig Nordisk (Sverige, Finland, Norge, Island) vækst: 2,4 pct. Gennemsnitlig årlig vækst i OECD landene: 2,2 pct. DK-vækst op på OECD niveau => ekstra i beskæftigelse DK-vækst op på nordisk niveau => ekstra i beskæftigelse

48

49

50 Offentlig sektors andel af BNP Offentlig forbrug i pct. af konjunkturrenset BNP, ,5% 28,5% 27,5% Gennemsnit - VK ( ): 27,1% 26,5% 25,5% Gennemsnit - Nyrup ( ): 25,3% 24,5% Kilde: Finansministeriet og egne beregninger.

51 Budgetskred på 87 mia.kr. siden 1993

52 I fravær af budgetskred Balance på de offentlige finanser frem til 2020 (47 mia. kr.) + Råderum til en Femern-forbindelse (om året) eller 40 pct. flad skat (40 mia.kr.)

53 Sanktionsmuligheder Thorning overtager VKs sanktionsmekanisme, der betyder: at bloktilskuddet til kommuner kan skæres med op til 3 mia. kr. årligt, hvis de faktiske udgifter eller de budgetterede udgifter stiger mere end det, som er aftalt. en skærpelse af sanktionen overfor de kommuner, der sætter skatten op i en situation, hvor kommunerne under ét ikke lever op til aftalen om den kommunale beskatning. Har det virket?

54 Offentlig beskæftigelse Den offentlige beskæftigelse er faldet med personer de seneste to år

55

56 Verdens højeste skattetryk

57 Korea Schweiz Australien Slovakiet Japan USA Luxembourg New Zealand Canada Polen Norge Total OECD Tjekkiet Irland Spanien Tyskland Grækenland Ungarn Euro-område Portugal Italien Holland Island Østrig Storbritannien Belgien Frankrig Sverige Finland Danmark De offentlige udgifter har nu rundet mia. kr. Samlede offentlige udgifter i pct. af BNP, OECD-lande 2010 Pct. af BNP

58 Effektiviseringsmuligheder God mulighed for at få mere velfærd for færre penge Udliciteringer (velfærdskonglomerater) Mindre sygefravær Mindre administration Krav om øget produktivitet Knopskydning af opgaver der ikke giver velfærd Hvis det ikke kan lade sig gøre så har vi et kommunalt ledelsesproblem

59

60

61

62

63

64 Ledighed

65

66 Meningsmåling: Er der skåret ned for velfærden i 2009? Meningsmåling: Hvilket af følgende udsagn er rigtigt? Pct. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 54,5% 1: Sidste år dvs er der tilført færre penge og ansatte til den offentlige service i kommuner, regioner og staten 45,5% 2: Sidste år dvs er der tilført flere penge og ansatte til den offentlige service i kommuner, regioner og staten Anm.: Kilde: Analysen er gennemført at analyseinstituttet Interresearch gennem webinterview blandt repræsentativt udvalgte danskere i perioden 14. til den 21. april Heraf svarede 17,2 pct. ved ikke. Analysen må kun refereres med tydelig kildeangivelse til Interresearch med teksten analysen er udarbejdet af analyseinstituttet Interresearch for CEPOS.

67 Arbejdsudbudsvirkninger af forskellige skatteformer siden 2004 Fuldtidsbeskæftigede aftalen 2007-aftalen Forårspakke 2.0 Thornings reform Kilde: Finansministeriet: Reformpakken 2020 og Regeringen: Et Danmark, der står sammen

68

69 Stigningen i uligheden målt ved Gini-koefficienten ved en ændring af forskellige skatteinstrumenter, så man opnår en stigning i beskæftigelsen på personer Procentpoint 0,50 0,45 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,27 0,20 0,15 0,10 0,05 0,07 0,04 0,00 Topskattesatsen (ned til ca. 7,5 pct.) Topskattegrænsen (forøges med kr.) Bundskat (nedsættes til 2,1 pct.) Beskæftigelsesfragraget (forhøjes til 9,1 pct.) Kilde: Skatteministeriet (svar på spørgsmål til Folketingets Skatteudvalg )

70 Gini-koefficienten i slutningen af 00 erne for OECD-landene, samt forskellige scenarier for Gini ved ændring af udvalgte skatteinstrumenter, så man opnår en stigning i beskæftigelsen på personer 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Kilde: OECD (2011), Divided We Stand: Why Inequality Keeps Rising, OECD Publishing

71 Finansiering Højere afgifter: Øget grænsehandel og reduktion i arbejdsudbud Kommer pensionsafkastskatten i spil? Lavere udgifter er at foretrække

72 Marginal skatter

73 Danmark, S-SF Australien Danmark Japan Canada Belgien Sverige Irland Norge Malta Tyskland Italien UK Ungarn Frankrig USA Schweiz Østrig Spanien Finland Portugal Luxemburg Slovenien Holland Polen Tjekkiet Rumænien Litauen Grækenland Cypern Island Estland Slovakiet Letland Bulgarien Gennemsnit Kapitalbeskatning Sammensatte aktie- og selskabsskatter, OECD-lande, ,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Kilde: Kilde: Rapporten "Ägarskatter i 34 länder - en detaljerad kartläggning" af Svenskt Näringsliv, Fair Løsning 2020, samt egne beregninger

74 UK spareplan færre offentligt ansatte frem mod 2014/2015 Overført til Danmark: færre offentligt ansatte dvs færre om året frem mod 2015 Kan nås gennem naturlig afgang personer forlader årligt det offentlige grundet pensionering, jobskifte til det private etc.

75 Udgiftsloft

76 Potentiel reduktion i marginalskatten Det offentlige forbrug under Nyrup som andel af BNP lå 1¼ pct.point (22 mia. kr.) lavere end det forventede offentlige forbrug i 2020 For dette beløb ville man kunne fjerne topskatten og sænke bundskatten med 0,5 pct.point Herved ville Danmark have en marginalskat på 41½ pct. En lavere marginalskat end i USA og England

77 Købekraftskorrigeret individuel privat forbrug pr. indbygger, 2010 DK = Luxemborg 147,2 2 Schweiz 134,5 3 Norge 125,4 4 Storbritannien 121,1 5 Østrig 116,9 6 Tyskland 116,2 7 Cypern 115,5 8 Grækenland 110,6 9 Frankrig 105,6 10 Belgien 104,9 11 Holland 104,9 12 Italien 104,2 13 Sverige 102,1 14 Danmark 100,0 15 Finland 99,3 16 Irland 96,5 17 Spanien 96,5 18 Island 92,3 19 Portugal 84,5 20 Slovenien 81,7 21 Malta 78,9 22 Slovakiet 69,0 23 Tjekkiet 66,9 24 Polen 63,4 25 Litauen 59,2 26 Kroatien 54,9 27 Ungarn 54,2 28 Tyrkiet 52,1 29 Letland 50,7 30 Estland 49,3 31 Montenegro 47,9 32 Rumænien 41,5 33 Serbien 40,8 34 Bulgarien 40,1 35 Makedonien 40,1 36 Bosnien Herzegovina 36,6 37 Albanien 31,7 EU ,5 EU-27 97,9 Kilde: Eurostat Købekraftskorrigeret individuel offentligt forbrug pr. indbygger, 2009 DK = Danmark 100,0 2 Holland 96,2 3 Sverige 96,2 4 Norge 96,2 5 Luxemborg 90,6 6 Island 86,8 7 Finland 83,0 8 Frankrig 77,4 9 Storbritannien 73,6 10 Belgien 67,9 11 Tyskland 62,3 12 Irland 60,4 13 Tjekkiet 54,7 14 Spanien 54,7 15 Østrig 54,7 16 Italien 52,8 17 Ungarn 50,9 18 Estland 49,1 19 Slovenien 49,1 20 Malta 47,2 21 Litauen 45,3 22 Slovakiet 45,3 23 Portugal 43,4 24 Polen 41,5 25 Kroatien 39,6 26 Rumænien 35,8 27 Montenegro 34,0 28 Serbien 34,0 29 Schweiz 32,1 30 Grækenland 30,2 31 Letland 30,2 32 Bulgarien 28,3 33 Cypern 28,3 34 Tyrkiet 26,4 35 Makedonien 24,5 36 Bosnien Herzegovina 20,8 37 Albanien 17,0 EU-15 60,4 EU-27 66,0 Kilde: Eurostat

78 Velstand er kommet på agendaen Gennemsnitlig årlig realvækst i BNP, OECD-Lande m.v., Kina Rusland Indonesien Estland Slovakiet Korea Polen Chile Tyrkiet Sydafrika Israel Irland Luxembourg Tjekkiet Grækenland Australien Island Slovenien New Zealand Spanien Ungarn Canada Finland Mexico Sverige Norge USA Schweiz Østrig Storbritannien Holland Belgien Frankrig Portugal Tyskland Danmark Japan Italien EU-27 OECD - Total 5,4 5,1 4,5 4,5 4,4 3,9 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,5 3,3 3,3 3,1 3,0 3,0 2,6 2,6 2,2 2,1 2,0 1,9 1,9 1,8 1,8 1,7 1,7 1,7 1,6 1,5 1,4 0,9 0,8 0,8 0,6 0,5 1,5 1,6 10,3 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 Kilde: OECD

79 Velstand per capita Tabel 1. Købekraftskorrigeret BNP pr. capita i US$ i 1998 og 2008, OECD-lande Luxembourg Luxembourg USA Norge Schweiz USA Island Schweiz Norge Irland Danmark Holland Østrig Østrig Canada Sverige Holland Australien Australien Canada Sverige Island Belgien Danmark Tyskland Finland Irland UK Japan Tyskland Italien Belgien UK Frankrig Frankrig Japan Finland Spanien New Zealand Italien Spanien Grækenland Grækenland New Zealand Portugal Sydkorea Sydkorea Tjekkiet Tjekkiet Portugal Ungarn Slovakiet Slovakiet Ungarn Polen Polen Mexico Mexico Chile Tyrkiet Tyrkiet Chile Uvejet gennemsnit Uvejet gennemsnit Anm.: Købekraftskorrigeret BNP pr. capita er målt som BNP pr. capita i US$ i løbende priser, med løbende PPP. Kilde: OECD.Stat (National Accounts)

80 Udsigt til lavvækst frem mod 2025 Forventet gennemsnitlig årlig potentiel vækst i BNP i perioden for OECD-landene Israel Chile Australien Mexico Sydkorea Norge Irland Slovakiet Tjekkiet Estland USA New Zealand Spanien Polen Sverige Island Portugal Schweiz Canada Finland UK Østrig Frankrig Grækenland Belgien Ungarn Slovenien Japan Danmark Tyskland Nederlandene Italien OECD 3,0 3,0 2,9 2,8 2,5 2,4 2,4 2,3 2,2 2,2 2,1 2,1 2,0 2,0 1,9 1,9 1,8 1,8 1,7 1,6 1,6 1,5 1,4 1,4 1,3 1,3 1,2 1,2 1,2 1,0 1,9 3,6 3,4 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 Kilde: OECD Economic Outlook no. 89 samt egne beregninger

81 Vækst og reformer Skal potentiel vækst op på 2 pct. frem mod i ekstra beskæftigelse => Afvikling af efterløn ( personer) Dagpengeperiode på 1 år ( personer) Pensionsalder på 67 år ( personer) + 1 time om ugen - marginalskat 30 pct. ( personer) Reform af førtidspension og SU ( personer)

82 UK spareplan færre offentligt ansatte frem mod 2014/2015 Overført til Danmark: færre offentligt ansatte dvs færre om året frem mod 2015 Kan nås gennem naturlig afgang personer forlader årligt det offentlige grundet pensionering, jobskifte til det private etc.

83 Vurdering af finansieringen i Fair Løsning S og SFs finansiering frem mod 2020, mia.kr. Budgetforbedringsbehov frem mod Finansiering i Fair Løsning og Genopretningspakken 9 Heraf: - Skattestigninger i Fair løsning (1) 18,7 - Nulregulering af skattegrænser i Genopretningspakken (2) 6,9 - Fratrukket øgede udgifter i Fair Løsning 17,0 Manko (3) 38 Samlet skattestigning hvis krav håndteres gennem højere skatter (1)+(2)+(3) 64 Anm.: Ved punkt (2) er 0,3 mia.kr. af de 6,9 mia.kr. ikke skattestigninger Kilde: S og SFs - Fair Forandring og Fair Løsning

84 Vurdering af finansieringen i Fair Løsning Finansiering ved Fair Løsning ift. budgetforbedringsbehovet på 47 mia.kr. for at opnå strukturelligevægt i 2020, samt skattestigninger ved indførsel af Fair Løsning, når den manglende budgetforbedring håndteres via skattestigninger Mia.kr I alt ca. 63,3 mia.kr. 38 mia.kr Skattehåndtering af budgetfrbedringsbehov for at få strukturelligevægt i mia.kr Mangel på 38 mia.kr mia.kr "Fair Løsning" Skatteindtægter samt genopretningspakken fratrukket merudgifter 18,7 mia.kr. 6,6 mia.kr. Skattestigninger i "Fair Løsning" Genopretningspakken Skattestigninger ved implementering af "Fair Løsning" Kilde: Cepos på baggrund af Fair Løsning

85 Øget vækst via produktivitet Det er svært, men vi ved der er noget der hjælper: 1) Lavere selskabsskat 2) Lavere marginalskat 3) Privatiseringer 4) Mindre statsstøtte 4)Øget uddannelse 5)Flere dygtige udlændinge

86 Sammensatte marginalskatter i OECD Sammensatte marginalskatter på arbejdsindkomst for højtlønnede, OECD. 249% af APW % 1 Belgien 73,5 2 Sverige 73,4 4 Ungarn 71,8 Danmark + millionærskat 71,3 5 Finland 70,9 Danmark 67,2 6 Italien 66,9 7 Frankrig 65,4 8 Grækenland 64,8 9 Norge 63,4 10 Portugal 61,1 11 Holland 60,2 12 Irland 59,5 13 Tjekkiet 57,6 14 UK 54,8 15 Slovakiet 54,0 16 Østrig 53,6 17 Luxembourg 52,6 18 Island 52,2 19 Tyskland 51,5 20 Canada 50,7 21 USA 50,0 23 New Zealand 49,7 22 Schweiz 49,5 24 Polen 46,7 25 Spanien 45,6 26 Japan 42,2 27 Sydkorea 42,0

87 Udvikling i antallet af indkomstoverførselsmodtagere personer Overførselsmodtagere, i alt Heraf (udvalgte poster): Fol kepens i oni s ter SU-modtagere Efterl øns modtagere Beskæftigede, i alt offentli gt pri va t Anm.: Kilde: Tallene for antal personer på overførselsindkomst kommer fra DREAMS befolkningsfremskrivning, mens tallene for beskæftigelsen kommer fra DREAMS langfristede økonomiske fremskrivning DREAMs Befolkningsfremskrivning og DREAMs Økonomiske fremskrivning

88 Gennemsnitlig skattebase i pct. af BNP Sammenhæng mellem selskabsskattesats og -base i OECD-landene, IRE 20 y = -0,371x + 22,783 R 2 = 0,2768 CZE LUX AUS HUN ICE SVK CHE POL FIN KOR DEN SWE POR UK AUT TUR NZL NLD ITAESP GRE CAN BEL FRA GER USA JAP Gennemsnitlig selskabsskattesats i pct.

89

90 1990K1 1991K1 1992K1 1993K1 1994K1 1995K1 1996K1 1997K1 1998K1 1999K1 2000K1 2001K1 2002K1 2003K1 2004K1 2005K1 2006K1 2007K1 2008K1 2009K1 Beskæftigelsen er stadig over gennemsnittet Samlet antal beskæftigede i bygge og anlæg, 1990K1-2009K personer Gennemsnit 1990K1-2009K Anm.: Sæsonkorrigerede tal Kilde: Danmarks Statistik

91 Lav rente og byggesektor Byggesektoren har været inde i en bobbleperiode Lave renter har givet luft til en række byggeprojekter der ikke har været holdbare Og har pustet priserne op Og nu kommer tilpasningen Det er naturligt

92 Forklaring på boligprisudviklingen

93 Politikere bør ikke blande sig i bankers udlånspolitik Problematisk med politisk pres for at banker skal låne mere ud Det vil jo blot medføre udlån til ikkekreditværdige projekter Og nye konkurser samt bankkrise Bankkrisen skyldes jo at der er lånt for meget ud En statsbank kan derfor ikke anbefales (S og SF)

94 Store finanspolitiske lempelser Regeringen har lempet finanspolitikken kraftigt Fra 2008 til 2010 lempes med knap 140 mia.kr (3,4 pct. til -4,6 pct.). Knap halvdelen af svækkelsen af de offentlige finanser fra 2008 til 2010 skyldes regeringens finanspolitiske lempelser. Det skyldes skattelettelser, øget offentlig forbrug, renoveringspulje og offentlige investeringer ( personer) Hertil kommer den lave rente (så kommer vi op på personer)

95 Lempelser Danmark ligger højst Kilde: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse august 2010

96 Vækst i offentlige investeringer Danmark ligger højt Kilde: Finansministeriet, Status for Finanspolitikken oktober 2009

97 UK spareplan færre offentligt ansatte frem mod 2014/2015 Overført til Danmark: færre offentligt ansatte dvs færre om året frem mod 2015 Kan nås gennem naturlig afgang personer forlader årligt det offentlige grundet pensionering, jobskifte til det private etc.

98 Hvad med kommuneskat? Talkrig om skat VK: Skattestigninger på 10 mia.kr. fra 2011 til 2013 (nulregulering af skattegrænser, udskydelse af topskattelettelse, fagforeningsfradrag) S og SF: + 33 mia.kr. (millionærskat, loft over pensionsindbetalinger, aktieomsætningsafgift, lønsumsafgift, skat på sundhedsforsikringer, erhvervsskatter etc.) Skatteforhøjelse på 2 pct. af BNP Nyrup (+1½ pct. af BNP)

99 Dokumentation

100 Dokumentation

101 Thorning og ekstra skat på 30 mia. kr. Helle Thorning-Schmidt: ganske enkelt forkert, når statsministeren siger, at S og SF vil hæve skatterne med 30 mia. kr. HTS: Skatterne hæves kun med 18 mia. kr. Harald Børsting den 24. september: Socialdemokratiet og SF opkræver med Fair Løsning og Fair Forandring i nærheden af 27 milliarder ekstra i skat. Det er et ret anseligt beløb

102 færre kommunalt ansatte i Sverige

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Ugens tema II Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Ugens analyse

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Fakta om forsikring og pension vidste du det?

Fakta om forsikring og pension vidste du det? side 1 Fakta om forsikring og pension vidste du det? side 2 vidste du det om pension? side 3 Danskerne får 54 milliarder kr. fra pensionsselskaberne Mia. kr. 60 50 40 30 20 10 0 2003 2004 2005 2006 2007

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst FYN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst på fyn og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 Fyn i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

ØSTJYLLAND I UDVIKLING

ØSTJYLLAND I UDVIKLING ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

hvis Danmark mere Danmark som Danmark som der endnu ikke anerkender. Regeringens Vækstforum har opstillet de 10 væsentligste udfordringer for Danmark

hvis Danmark mere Danmark som Danmark som der endnu ikke anerkender. Regeringens Vækstforum har opstillet de 10 væsentligste udfordringer for Danmark f politikere som borgere Regeringens Vækstforum har opstillet der endnu ikke anerkender. de 10 væsentligste udfordringer for Danmark dybtgående lden Danmark som udviklingsland nedrykning Flere former,

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Rev. 25/8-2011 KAN 2020 PLANERNE LØSE DE

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Version 1.1 re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning... 2 Sådan kommer du i gang... 3 Sådan sender du fakturaer til Nordea... 6 Sådan modtager du filer fra Nordea... 9

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

"Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein)

Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere. (A. Einstein) As easy as that. 12345 "Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein) 12345 Lenze gør meget enklere. Tidens hurtige udvikling har mange udfordringer til os. I fremtiden

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Et erhvervsperspektiv

Et erhvervsperspektiv Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere