Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark. Fordeling & Levevilkår 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark. Fordeling & Levevilkår 2013"

Transkript

1 Fordeling & Levevilkår 213

2 Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark Fordeling & Levevilkår 213

3 Fordeling & Levevilkår 213 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: Ansvarshavende redaktør Direktør Lars Andersen Redaktion Kommunikationschef Mikkel Harboe - Kommunikationsmedarbejder Sarah Steinitz Andersen - Sekretariats- og kommunikationsmedarbejder Malene Michelsen Hovedforfattere Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl - Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Derudover har følgende bidraget Stud. polit Andreas Mølgaard - Stud. polit Samira Nawa Amini - Stud. polit Helene Regitze Lund Wandsøe - Cand.mag. Inger Helle-Nielsen Omslag: Kristian Eskild Jensen og Jan Rasmussen - Tombola 2

4 Fordeling & Levevilkår 213 Indhold Rapportens hovedkonklusioner 5 TEMA 1 ULIGHED I DANMARK 7 1 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt 9 De fattigste danskere har fået lavere indkomst 9 Indblik i indkomstudviklingen: Løn og kapitalafkast var de drivende kræfter 13 Store geografiske forskelle i indkomster 15 Uligheden er steget 18 Hvad ligger bag udviklingen i uligheden? 19 En stigende polarisering i indkomstuligheden 2 2 Fordobling af fattige danskere på 1 år 23 Fordobling af fattigdommen i Danmark siden Fattigdommen er steget mest på Sjælland 25 Fattigdom er ikke kun et storbyfænomen 28 Kraftig stigning i børnefattigdom 31 Flere fattige indvandrere og efterkommere i Danmark 33 Den stigende fattigdom gennem erne ramte særligt børn og indvandrere 37 3 Stor forskel i danskernes medicinforbrug 39 Mere end hver 1. ufaglært har købt antidepressiv medicin 39 Kvinder køber mest medicin 41 Op imod hver 1. enlig uden børn er på angstdæmpende medicin 42 Type2 diabetesmedicin mest udbredt blandt indvandrer fra ikke-vestlige lande 43 FOA-medlemmer indløser oftest en recept blandt a-kasserne tilknyttet LO 44 Hver 3. kontanthjælpsmodtager er på antidepressiv medicin 45 Medicinforbrug blandt personer over 65 år 46 Den enkeltes helbredstilstand har stor betydning 48 TEMA 2 UDDANNELSESMÆSSIGE AFSTANDE I DANMARK 49 4 De danske skoler polariseres i øget grad på Sjælland 51 Fyn: Overklassens børn går i klasse med ligestillede 51 De jyske skoler modstår landstendensen med øget opdeling 52 De sjællandske skoler er de mest opdelte i landet 54 På Fyn og på Sjælland er der sket en øget opdeling af skolerne 55 Overklassens børn klumper sig sammen 57 Privatskoler er blevet mere populære 59 Fyn og Sjælland er mere klassedelt end Jylland 59 3

5 Fordeling & Levevilkår Færre får en ungdomsuddannelse, når der er langt til uddannelserne 63 Unge med svag baggrund har svært ved at få en uddannelse, når vejen er lang 66 Lang skolevej værst for sjællandske unge 69 6 Stor forskel på oddsene for at få en ungdomsuddannelse 73 Karakteristik af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse 75 Unge uden uddannelse har mange ansigter 77 Afbrudte uddannelsesforløb kendetegner mange unge i restgruppen 78 Varierende faglighed blandt unge uden ungdomsuddannelse 79 Restgruppens forskellige udgangspunkter 79 Hvad har betydning for at få en ungdomsuddannelse? 8 Styrkefaktorer: Genveje til ungdomsuddannelse 8 Risikofaktorer: Barrierer for at få en ungdomsuddannelse 82 Modellens forklaringskraft og andre faktorers betydning 84 Unge med mange risikofaktorer har ringe chancer for uddannelse 85 Ulige chancer for at få en ungdomsuddannelse 87 Frafaldet grundlægges allerede i indskolingen 89 TEMA 3 OPKVALIFICERING PÅ ALLE NIVEAUER GIVER GEVINSTER 93 7 Erhvervsuddannelse til unge uden uddannelse betaler sig 95 Gevinsten af at give unge uden uddannelse en faglært uddannelse 96 Særligt store gevinster af at uddanne de unge med de dårligste odds 1 Selv en dyrere pris for uddannelsen betaler sig 12 Uddannelse til alle 16 8 Det dobbelte uddannelses-løft er en god forretning 111 Gevinster af at give voksne ufaglærte en faglært uddannelse 112 Store gevinster af at videreuddanne faglærte 119 God musik i det dobbelte uddannelsesløft 123 4

6 Fordeling & Levevilkår 213 Rapportens hovedkonklusioner Fordeling & Levevilkår 213 er delt op i tre forskellige temaer: Ulighed i Danmark, Uddannelsesmæssige afstande i Danmark og Opkvalificering på alle niveauer giver gevinster. Tema 1: Ulighed i Danmark Det første kapitel under temaet Ulighed i Danmark retter fokus mod danskernes indkomstudvikling op gennem erne. Siden 22 er den gennemsnitlige dansker blevet 37. kroner rigere. Indkomst-stigningen er imidlertid ikke ligeligt fordelt. Jo højere indkomst man har, des større har indkomstfrem-gangen været. Mens de 1 pct. rigeste således har oplevet en real stigning på 2,6 procent, har de 1 pct. fattigste haft et svagt fald i deres indkomst gennem erne. Kapitel 1 viser videre, at indkomstudviklingen også geografisk set er ulige fordelt. Mens nogle af de københavnske forstadskommuner sammen med kommunerne omkring de større jyske byer har oplevet de største indkomststigninger, er indkomsterne særligt i udkantsområderne og på Københavns vestegn steget mindre end gennemsnittet. Den stigende indkomstulighed har påvirket, hvordan fattigdommen har udviklet sig i Danmark gennem det sidste årti. Med afsæt i regeringens nye fattigdomsgrænse kan kapitel 2 vise, at der gennem erne er sket en fordobling i antallet af økonomisk fattige. Der er nu ca. 47. fattige personer i Danmark, og den markante fattigdomsstigning har især ramt børn samt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande hårdt. Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, det handler også om eksempelvis lige adgang i sundhedssystemet og muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Kapitel 3 kigger nærmere på danskernes medicinforbrug. Det viser sig, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. Tendensen peger i retningen af, at jo højere uddannelsesniveauet er, des lavere er andelen af personer, som har købt bl.a. antidepressive lægemidler og antipsykotisk medicin. Tema 2: Uddannelsesmæssige afstande i Danmark Temaet Uddannelsesmæssige afstand i Danmark handler om både sociale og geografiske afstande i uddannelsessystemet, der i høj grad påvirker de unges chancer for at få en uddannelse. Kapitel 4 kigger nærmere på de danske folkeskoler landet over. Her kan det konstateres, at der blandt de 14-årige elever generelt er en tendens til øget polarisering. Det dækker dog over regionale forskelle. Børn fra overklassen går i oftere i børn med andre overklasse- eller højere middelklassebørn, hvis de bor på Fyn og Sjælland, end hvis de bor i Jylland. Ligeledes er de fynske og sjællandske underklassebørn i højere grad kammerater med børn fra underklassen sammenlignet med børn fra underklassen i Jylland. 5

7 Fordeling & Levevilkår 213 Uanset om de danske unge bor på Sjælland eller i Jylland, så kan den geografiske afstand mellem den unges bopæl og den nærmeste uddannelsesinstitution have betydning for den unges chancer for at få en uddannelse, det viser kapitel årige, der er vokset op i områder med lang afstand, dvs km, til nærmeste uddannelse, har sværere ved at få en ungdomsuddannelse end unge, der har kortere afstand, 3-1 km. Særligt de unge, som er opvokset i en risikogruppe f.eks. hos enlige, ufaglærte forældre, i familie med lav indkomst eller i almene boliger har dårligere chancer for at få en ungdomsuddannelse, hvis de har langt til nærmeste uddannelsessted, end andre unge. Kapitel 6 afrunder temaet om uddannelsesmæssige afstande i Danmark med en analyse af unges odds for at få en ungdomsuddannelse. Her vises det bl.a., at den såkaldte restgruppe af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, ikke er en ensartet gruppe. Det er således ikke kun unge med dårlige resultater fra grundskolen og svag hjemmebaggrund, der i dag ikke får en uddannelse.. I kapitlet er der set på mere end 4 forskellige baggrundsoplysninger og der peges på, hvilke faglige og sociale faktorer der specifikt har betydning for at få en ungdomsuddannelse i Danmark. En af de største barrierer for at få en ungdomsuddannelse er at være blevet mor i en ung alder. Det reducerer pigernes chancer for at få en ungdomsuddannelse med op til 4 procentpoint. Der vil for mange unge altid være en række styrke- og risikofaktorer til stede. Analysen viser, at unge med faglige og sociale udfordringer har op til tre gange så dårlige odds for at få en ungdomsuddannelse som unge med stærk baggrund. Tema 3: Opkvalificering på alle niveauer giver gevinster Det tredje tema adresserer nogle af de fremtidige udfordringer, som det danske arbejdsmarked står overfor. Nemlig, at der kommer til at mangle 3. faglærte og mere end 1. med en videregående uddannelse i 22. Kapitel 7 slår fast, at det i dén grad betaler sig for unge at tage en erhvervsuddannelse. Hvis de unge, der i dag ikke har en uddannelse, tager en faglært uddannelse, vil de opnå markant højere indkomster og bedre beskæftigelseschancer, end de har som ufaglærte i dag. Også for samfundet er der milliongevinster forbundet med at uddanne den uddannelsesmæssige restgruppe. Selv hvis det skulle blive markant dyrere at give en faglært uddannelse til de unge, der i dag står uden en uddannelse, er der stadig milliongevinster at hente for samfundet. At samfundet kan høste store gevinster ved at poste penge i at uddanne unge virker logisk, fordi de unge netop har mange år foran sig på arbejdsmarkedet til at betale uddannelsesinvesteringen tilbage. Kapitel 8 viser imidlertid, at gevinsterne af uddannelse ikke kun gælder for unge. At løfte voksne ufaglærte til faglærte eller faglærte til et kort- eller mellemlang videregående niveau er en rigtig god forretning både for staten og for den enkelte. Derfor er der god musik i det dobbelte uddannelsesløft, hvor flere ufaglærte bliver faglærte og flere faglærte får en kort eller mellemlang videregående uddannelse. 6

8 Fordeling & Levevilkår 213 TEMA 1 ULIGHED I DANMARK KAPITEL 1 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt KAPITEL 2 Fordobling af fattige danskere på 1 år KAPITEL 3 Stor forskel i danskernes medicinforbrug 7

9 Skæve uddannelseschancer Stor forskel i danskernes polariserer medicinforbrug Danmark

10 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt 1 KAPITEL Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt Siden 22 er den gennemsnitlige dansker blevet 37. kr. rigere. Indkomststigningen er dog ikke ligeligt fordelt. Mens de 1 pct. rigeste har oplevet en real stigning på 2,6 procent, har de 1 pct. fattigste haft et svagt fald i deres indkomst. Fra kommune til kommune er der store forskelle på indkomstudviklingen, og på landsplan er uligheden i dag større end før krisen. Gennem det meste af erne oplevede vi store indkomstfremgange i Danmark. Dette kapitel ser nærmere på, hvordan indkomsterne i det danske samfund har fordelt sig gennem det sidste årti og hvilker forklaringer der ligger bag. De fattigste danskere har fået lavere indkomst Den gennemsnitlige disponible indkomst (indkomsten efter skat) for hele den danske befolkning lå i 211 på 238. kr. Det er en stigning på godt 37. kr. siden 22, hvilket svarer til en årlig real vækstrate på 1,9 procent. I boks 1 er der forklaret nærmere om, hvordan den disponible indkomst opgøres. Den gennemsnitlige dansker har en indkomst på ca kr. om året efter skat Hvis man alene ser på personer i den erhvervsaktive alder, er den gennemsnitlige disponible indkomst lidt højere end for hele befolkningen. Tabel 1 viser, hvordan den disponible indkomst har udviklet sig siden 22. Det ses, at den gennemsnitlige disponible indkomst er omkring 254. kr. for personer i den erhvervsaktive alder, og at denne gruppe har oplevet en realstigning på 1,8 procent årligt siden 22. Personer i den erhvervsaktive alder har en indkomst efter skat på 254. kr. Tabel 1. Udvikling i disponible indkomster siden 22 Gennemsnitlig årlig realvækst fra Stigning i disponibel indkomst fra Disponibel indkomst i 211 Pct. 1. kr. 1. kr årige 1,8 36,9 253,9 Hele befolkningen 1,9 37,2 237,7 Anm: Seneste dataår er 211, og indkomster er kørt frem til 213-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 213. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 9

11 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt Boks 1. Opgørelse af den disponible indkomst I dette kapitel er det udviklingen i og fordelingen af den disponible indkomst, der er i fokus, dvs. indkomsten efter skat. I den disponible indkomst indgår et beregnet afkast af ejerbolig, som skal opfange de forhold, at boligejere besidder et formueaktiv i kraft af ejerboligen, som giver et afkast, der består i, at ejeren frit kan bo i ejendommen uden at betale husleje. I modsætning hertil skal lejere betale husleje af den disponible indkomst. For at gøre indkomsterne mellem ejere og lejere sammenlignelige beregnes derfor et såkaldt imputeret afkast af ejerboligen, som tillægges ejerens øvrige indkomster. Afkastet beregnes efter Danmarks Statistiks metode til beregning af imputeret afkast af ejerboliger, og det er Danmarks Statistiks officielle definition af disponibel indkomst, der anvendes. For at kunne sammenligne de disponible indkomster mellem individer er det hensigtsmæssigt at korrigere indkomsterne for forskelle i familiernes størrelse og sammensætning. Det skyldes, at det er økonomisk fordelagtigt at bo som par, fordi en række udgifter som f.eks. boligudgifter kan deles. De disponible indkomster er derfor korrigeret med ækvivalensfaktoren, der grundlæggende er et mål for, hvor mange enlige voksne en familie indkomstmæssigt svarer til. Ækvivalensfaktoren beregnes som (antal voksne + antal børn)^,6. En familie bestående af 2 voksne og ingen børn har således en ækvivalensfaktor på 1,52. Den disponible indkomst for et familiemedlem beregnes som den samlede familieindkomst divideret med ækvivalensfaktoren. Alle familiemedlemmer herunder eventuelle børn får således tildelt samme disponible indkomst. I en familie med to voksne, der hver har en disponibel indkomst på henholdsvis 1. og 2. kr., vil de begge i fordelingsanalysen optræde med en disponibel indkomst på (1.+2.)/1,52=197.9 kr. Den familiemæssige ækvivalering af indkomster medfører således en omfordeling inden for familien. Opgørelsen foretages på baggrund af meget detaljerede data, der først er tilgængelige med nogle års forsinkelse. Nyeste dataår er derfor 211. For at kunne sammenligne med dagens priser er niveauet kørt frem med lønudviklingen, uden at det påvirker fordelingen. Indkomstudviklingen varierer meget alt afhængigt af, hvilken indkomstgruppe man ser på. I tabel 2 er de årige inddelt i 1 lige store grupper efter indkomstens størrelse. Det fremgår af tabel 2, at de fattigste 1 procent i 211 havde ca. 9. kr. i disponibel indkomst, hvilket er et realt fald i forhold til, hvad gruppen havde i 22. Samtidig fik de 1 procent rigeste derimod godt 1. kr. mere i disponibel indkomst, således at niveauet i 211 var på godt 54. kr. Mens de 1 pct. rigeste er blevet over 1. kr. rigere siden 22, er de 1 pct. fattigste blevet fattigere Tabel 2. Udvikling i disponible indkomster opdelt på indkomstgrupper fra Gennemsnitlig årlig real vækst Stigning i disponibel indkomst Disponibel indkomst 211 Pct. 1 kr. 1 kr. 1 pct. fattigste -,2-1,3 89,2 2,7 9,4 145,2 3 1,1 16,1 174,3 4 1,4 22,9 199, 5 1,5 28,5 221,5 6 1,7 34, 244,6 7 1,8 4,1 27,8 8 1,9 47,8 32,9 9 2,1 59,1 349,7 1 pct. rigeste 2,6 112,6 541,3 Gennemsnit 1,8 36,9 253,9 Anm: Seneste dataår er 211, og indkomster er kørt frem til 213-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 213. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun de årige indgår i beregningerne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 1

12 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt Kigger man nærmere på, hvordan indkomstudviklingen er foregået over de ni år, ses det, at svingninger i konjunkturerne har haft stor indvirkning på indkomsterne. Figur 1 viser udviklingen i indkomsterne op gennem i ernes for de 1 procent rigeste, de 1 procent fattigste og gennemsnittet. Tallene er indekseret således, at sammenligninger af indkomstgruppernes udviklinger er mulig, hvorimod procentniveauerne ikke kan sammenlignes. For alle erhvervsaktive er indkomsten i gennemsnit steget frem til 27. Ved krisens indtræden i 28 oplevede Danmark rekordstor negativ vækst, og det ses også, at der her var et fald i indkomsterne. I 21 er gennemsnitsindkomsten steget igen, således at tabet under krisen er indhentet, men i 211 ses et nyt fald. Indkomstudviklingen har fulgt konjunkturerne, og på trods af et fald under krisen, er de samlet set steget siden 22. Figur 1. Realudvikling i indkomster for de 1 pct. rigeste og 1 pct. fattigste Indeks Indeks pct. Fattigste 1 pct. Rigeste Gennemsnit Anm: Figuren viser den reale udvikling i indkomsterne for de pågældende indkomstgrupper. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun de årige indgår i beregningerne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Som det fremgår af figur 1, er der stor forskel på indkomstudviklingen for de 1 pct. rigeste og de 1 pct. fattigste. Indkomsten for de 1 procent rigeste var støt stigende indtil omkring krisens begyndelse, hvor der var et markant fald i indkomsten for denne gruppe. I 21 er indkomsten for de 1 procent rigeste dog steget markant igen, således at realindkomsten nu er højere end før krisen for denne gruppe. I 211 har udviklingen været konstant. Indkomstniveauet for de 1 pct. rigeste er nu højere end før krisen Mens de rigeste altså er blevet rigere, ser billedet anderledes ud for de fattigste. De 1 procent fattigste har oplevet et indkomstfald set over hele perioden. Fra 23 til 26 steg indkomsten for denne gruppe moderat for herefter at falde en smule igen. Selv om grafen slår et mindre knæk opad i 21, byder 211 på et nyt fald for de fattigste. 11

13 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt Tabel 3 viser de procentuelle ændringer i disponible indkomster i forskellige perioder, og det ses, at der er markant forskel på udviklingen for hhv. de rigeste og fattigste. De 1 pct. fattigste er den eneste indkomstgruppe, der har oplevet et fald i deres indkomster Samlet set er indkomsterne gået frem til og med 27 med 2,7 procent. Herefter har der været et moderat fald på,8 procent årligt fra altså under krisen. Fra 29 til 21 var der igen en stigning på over 5 pct., og endelig ses et fald på 1,1 procent fra 21 til 211. Tabel 3. Udvikling i disponible indkomster i op- og nedgangsperioder 1 pct. fattigste Årlig realvækst Årlig realvækst Årlig realvækst Årlig realvækst Årlig realvækst Pct. Pct. Pct. Pct. Pct.,4-2,2 2,4-1,1 -,2 2 1,8 -,7 1,1-1,8,7 3 2, -,2 1,7-1,7 1,1 4 2,2,2 2,3-1,6 1,4 5 2,4,4 2,9-1,5 1,5 6 2,4,5 3,5-1,5 1,7 7 2,5,4 4,2-1,4 1,8 8 2,6,3 4,9-1,3 1,9 9 2,7,1 5,9-1,1 2,1 1 pct. rigeste 4,3-4,3 11,4, 2,6 Gennemsnit 2,7 -,8 5,2-1,1 1,8 Anm: Seneste dataår er 211, og indkomster er kørt frem til 213-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 213. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun de årige indgår i beregningerne. Tallene er korrigeret for inflation. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Den overordnede stigning i indkomsterne er især tydelig for de 1 procent rigeste, for hvem den gennemsnitlige disponible indkomst i perioden steg med 4,3 procent årligt. Indkomsten faldt fra 27 til 29, hvorefter den steg markant med over 11 procent i 21. I 211 har de 1 procent rigeste som de eneste oplevet et konstant indkomstniveau, mens samtlige Indkomsten for de 1 pct. rigeste er steget over halvanden gang mere end for de øvrige grupper 12

14 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt andre indkomstgrupper har oplevet indkomstfald. Over hele perioden steg indkomsten for de 1 procent rigeste med 2,6 procent årligt, hvilket er omkring halvanden gang mere end den gennemsnitlige vækst for alle indkomstgrupperne. Med hensyn til de 1 pct. fattigste har indkomsten fra 22 til 211 generelt været faldende, på trods af en beskeden real stigning på,4 procent i den første periode. Altså er de 1 procent fattigste reelt blevet fattigere målt på indkomst. Set over hele perioden er de 1 procent fattigste faktisk den eneste gruppe, der har oplevet et fald i deres disponible indkomster alle andre indkomstgrupper har i gennemsnit haft indkomstfremgang. De 1 pct. fattigste er den eneste indkomstgruppe, der har oplevet et fald i deres realindkomst fra 22 til 211 Indblik i indkomstudviklingen: Løn og kapitalafkast var de drivende kræfter Udviklingen i indkomster har i store træk fulgt ernes økonomiske opsving og nedture. Det skyldes, at indkomst som mål bl.a. spænder over meget konjunkturfølsomme størrelser som løn, boligpriser og aktiekurser. Lønstigninger og høj beskæftigelse var bærende kræfter i indkomstforøgelsen frem til krisen I tabel 4 ses både udviklingen i den disponible indkomst i 1 kr. og udviklingen af de forskellige indkomstkomponenter. Det bør bemærkes, at alle tal er angivet i procentvise ændringer fra periode til periode, og tabellen siger derfor ikke noget om, hvor stor en del af den disponible indkomst, der reelt udgøres af eksempelvis overførsler eller indtægter fra jobmarkedet. Tabel 4. Udvikling en af forskellige indkomstkomponenter for alle årige Alle Vækst Vækst Vækst kr. Vækst Vækst i alt Disponibel indkomst 31,2-4,1 12,7-2,8 36,9 Markedsindkomst 25,4-7,7 1,1-4,9 13,9 Overførsler -1,8 2,8 2,9 -,5 3,4 Kapitalindkomst, afkast af ejerbolig mv,* 12,4-8,3 8,4 1,6 14,1 Skat -4,8 9,1 1,2-1, 6,5 Anm: Seneste dataår er 211, og indkomster er kørt frem til 213-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 213. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun de årige indgår i beregningerne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Det fremgår af tabel 4, at den disponible indkomst i perioden steg med godt 3. kr. for så at falde med 4. kr. fra I 21 steg indkomsterne igen kraftigt med over 12. kr. for herefter at falde med knap 3. kr. i 211. Før krisen var en af de bærende kræfter i indkomstfremgangen stigningen i markedsindkomsten. Det skyldes dels lønstigninger, og dels at beskæftigelsen var stigende i perioden. Fra 27 til 29 var der derimod et fald i markedsindkomsten, som bl.a. skyldtes faldet i beskæftigelsen. Markedsindkomsten var en af de bærende kræfter i indkomstfremgangen op til 27 13

15 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt Omvendt ses det, at overførslerne faldt i 22-27, men steg i de efterfølgende perioder for igen at falde i 211. At overførslerne bidrog positivt til indkomstfremgangen fra 27 til 21 skyldes, at flere efter krisen får overførsler. Overførsler bidrog til indkomstfremgangen under krisen Udviklingen i lønninger og kapital- og boligafkast har haft stor betydning for den polarisende indkomstudvikling Kapitalindkomsten samt afkast af ejerbolig påvirker også den disponible indkomst. Som det fremgår af tabellen, svinger dette bidrag meget med konjunkturerne. Frem til 27 kom der et stort positivt bidrag herfra, da boligpriser og aktiekurser steg. I perioden var bidraget negativt, da boligpriserne og aktiekurser faldt dramatisk. I 21 og 211 var bidraget igen positivt, bl.a. fordi aktiekurserne rettede sig igen. Boligpriser og aktiekurser er meget konjunkturfølsomme og var med til at påvirke indkomstudviklingen. Endelig ses det af tabel 4, at skatterne samlet set bidrog med godt 6. kr. til fremgangen i den disponible indkomst. Det er bemærkelsesværdigt, at skatterne bidrog positivt til indkomstudviklingen (dvs. skatterne er reelt faldet) i en periode, hvor indkomsterne er steget markant. Det skyldes bl.a. skattereformerne, der blev gennemført i erne. Sammenligner man udviklingen i den disponible indkomst for de 1 procent rigeste med de 1 procent fattigste, ses det i tabel 5 og 6, at de 1 procent rigestes indkomst svinger væsentligt mere end indkomsten for de 1 procent fattigste. Dette er især båret på vej af store gevinster for de rigeste i første og tredje periode samt tab i kapitalindkomst (aktier) og afkast af ejerbolig i anden periode. Selvom indkomsten steg kraftigt for de rigeste, så faldt skattebetalingen i første og tredje periode. Indkomstudviklingen for de 1 pct. rigeste svinger mere end for de 1 pct. fattigste. Tabel 5. Udvikling af indkomstkomponenter for de rigeste 1 pct. Alle Vækst Vækst Vækst kr. Vækst Vækst i alt Disponibel indkomst 11,3-44,1 55,2,2 112,6 Markedsindkomst 5,8-24, 57,5-5,9 78,5 Overførsler -,6,2 -,3-1,1-1,8 Kapitalindkomst, afkast af ejerbolig mv.* 74,1-6,9 21,1 4,7 39,1 Skat -23, 4,6-19,4 2,6,7 Anm: Seneste dataår er 211, og indkomster er kørt frem til 213-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 213. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun de årige indgår i beregningerne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 14

16 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt Tabel 6. Udvikling af indkomstkomponenter for de fattigste 1 pct. Alle Vækst Vækst Vækst kr. Vækst Vækst i alt Disponibel indkomst 1,7-4, 2,1-1, -1,3 Markedsindkomst 7,2-6,3-1,8-3,8-13,7 Overførsler -5, 2,5 4,5, 2, Kapitalindkomst, afkast af ejerbolig mv.* -,7-3,1 7,4 2,7 6,3 Skat, 2,9 1,5,2 4,6 Anm: Seneste dataår er 211, og indkomster er kørt frem til 213-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 213. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun de årige indgår i beregningerne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. De fattigste 1 procent oplevede derimod et fald i indkomsten set over hele perioden. Det skyldes især et markant fald i markedsindkomsten efter krisen. Det skyldes, at flere røg ud af beskæftigelse i kølvandet på krisen. Samtidig har offentlige overførsler dog hjulpet til at afbøde faldet i markedsindkomst. Store geografiske forskelle i indkomster Foruden store skel i indkomstudviklingen mellem rig og fattig, er der også store forskelle på den geografiske indkomstfordeling og -udvikling i de danske kommuner. Tabel 7 viser, hvilke 15 kommuner, der har hhv. de største og mindste disponible indkomster. Heraf ses det, at der er over 2. kr. til forskel på top- og bundindkomsterne. Der er over 2. kr. til forskel på indkomstniveauerne i top- og bundkommunerne Tabel 7. Gennemsnitlig disponibel indkomst for top og bund 15 kommuner Top 15 kommuner 1 kr. Bund 15 kommuner 1 kr. Gentofte 413,8 Langeland 21,5 Rudersdal 389,4 Lolland 23,2 Hørsholm 384,8 Bornholm 29,7 Lyngby-Taarbæk 316,5 Guldborgsund 211,1 Dragør 315,9 Morsø 212,1 Allerød 312,4 Ishøj 212,3 Furesø 31,3 Tønder 212,4 Solrød 284,7 Albertslund 213,5 Fredensborg 283,3 Vesthimmerlands 215,2 Egedal 278,9 København 215,6 Greve 269,1 Odsherred 217,1 Hillerød 267,3 Brøndby 217,9 Vallensbæk 267,2 Vordingborg 218,1 Roskilde 263,7 Brønderslev 218,1 Lejre 263,4 Haderslev 218,2 Anm: Seneste dataår er 211, og indkomster er kørt frem til 213-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 213. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Læsø, Ærø og Fanø er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 15

17 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt I de tre bedst placerede kommuner Gentofte, Rudersdal og Hørsholm har indbyggerne i gennemsnit disponible indkomster på mellem kr. Af de 15 kommuner med de gennemsnitligt højeste indkomster, er det stort set kun kommuner omkring hovedstaden, der er repræsenteret. I den anden ende af den geografiske indkomstfordeling ligger Langeland, Lolland og Bornholm med gennemsnitlige indkomster på lidt over 2. kr. Blandt kommunerne i denne ende af skalaen ligger de fleste i udkantsdanmark, men man finder også vestegnskommunerne Ishøj, Albertslund og Brøndby. De kommuner, hvor indkomsterne er lavest, er udkantskommuner og kommuner på den Københavns vestegn Afbildedes den disponible indkomst for hele landet, som i figur 2, ses det, at personer med de højeste gennemsnitlige indkomster bor i kommuner omkring hovedstadsområdet. Der er dog også tre jyske kommuner omkring Århus - nemlig Odder, Favrskov og Skanderborg, som også ligger blandt de kommuner med de højeste gennemsnitlige disponible indkomster. Det ses videre, at personer med de laveste disponible indkomster i stor udstrækning bor i nogle af Danmarks udkantsområder. Tendensen er, at kommuner med de højeste indkomster samler sig i Nordsjælland og omkring København og Århus Figur 2. Gennemsnitlig disponibel indkomst for hele landet Anm: Seneste dataår er 211, og indkomster er kørt frem til 213-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 213. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 16

18 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt I figur 3 er indkomstudviklingen fra 22 til 211 illustreret på et Danmarkskort. De mørke felter illustrerer de kommuner, som har haft indkomststigninger over gennemsnittet i perioden , og de lyse felter illustrerer de kommuner, der har haft vækst i den gennemsnitlige indkomst under gennemsnittet. De største indkomststigninger har været omkring de større jyske byer Af figur 3 fremgår det, at mens det meste af Sjælland og Fyn har haft indkomststigninger under gennemsnittet, er det især områderne omkring de store jyske byer, der har oplevet de største indkomstforøgelser. Derudover har kommunerne med de i forvejen laveste gennemsnitlige indkomster haft vækstrater under gennemsnittet i perioden Figur 3. Udvikling i disponibel indkomst for hele landet, Anm: Seneste dataår er 211, og indkomster er kørt frem til 213-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 213. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kilde: Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Ser man på den procentvise årlige vækst i den disponible indkomst, som er illustreret i tabel 8, ses det, at der i gennemsnit over alle kommuner har væksten været på 1,9 procent. Gentoftes indbyggere har haft den største stigning i indkomsten, nemlig 3,7 procent. I top 5 over størst fremgang i indkomsten ligger også Rudersdal, Dragør, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk kommuner. I den anden ende af skalaen ligger vestegnskommunerne Ishøj, Albertslund, Vallensbæk, Brøndby og Høje-Taastrup med vækstrater på lige godt 1 procent. Kommuner med høje indkomster har også haft den største vækst i indkomsterne 17

19 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt Tabel 8. Vækst i disponibel indkomst for top og bund 1 kommuner Top 15 kommuner Pct. Bund 15 kommuner Pct. Gentofte 3,7 Ishøj 1,1 Rudersdal 2,7 Albertslund 1,1 Dragør 2,6 Vallensbæk 1,2 Hørsholm 2,4 Brøndby 1,3 Lyngby-Taarbæk 2,4 Høje-Taastrup 1,3 Allerød 2,4 Aabenraa 1,3 Skanderborg 2,4 Odsherred 1,5 Rebild 2,2 Lejre 1,5 Furesø 2,2 Køge 1,5 Århus 2,2 Guldborgsund 1,5 Gennemsnit alle kommuner 1,9 Gennemsnit alle kommuner 1,9 Anm: Seneste dataår er 211, og indkomster er kørt frem til 213-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 213. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Læsø, Ærø og Fanø er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Uligheden er steget Når man ønsker at undersøge udviklingen i uligheden, kan det være en hjælp at benytte et overordnet mål for uligheden. Den såkaldte gini-koefficient er et sådant mål. Gini-koefficienten er et indeks mellem og 1, hvor svarer til, at alle personer har samme indkomstniveau, mens en koefficient på 1 svarer til, at hele indkomstmassen er koncentreret hos en enkelt person. En stigning i gini-koefficienten er således udtryk for, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige. Figur 4. Udvikling i ulighed (gini-koefficienten) Gini 27 Gini Gini, hele befolkningen Gini, årige Anm: Personer med meget store negative indkomster er udeladt, jf. bilag A Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 18

20 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt Af figur 4, der viser udviklingen i ulighed, ses det, at gini-koefficienten steg med omkring 2,5 point fra 22 til 27 for herefter at falde med ca. 1,5 point frem mod 29. Frem til 211 kom der dog igen en stigning i koefficienten på knap 2 point, så uligheden var over 27-niveau. Som det ses af figuren, følger udviklingen i gini-koefficienten for årige personer udviklingen for den samlede befolkning på nær, at koefficienten for den samlede befolkning ligger over koefficienten for de årige. For hele befolkningen var gini-koefficienten i 211 på 26,8, og for de årige var koefficienten i 211 på 25,8. Uligheden er steget siden 22. På trods af et fald i uligheden under krisen, er den i dag større end før krisen Hvad ligger bag udviklingen i uligheden? For at forstå udviklingen i gini-koefficienten, kan man se på udviklingen af de enkelte komponenter af den disponible indkomst. Disse er opstillet i tabel 9 og forklaret i det følgende. Tabel 9. Bidrag til ændringen i uligheden I alt Markedsindkomst -3,6,2,5,1-2,8 Overførsler 1, -,1 -,1,,8 Kapitalindkomst 2,7-2,8,3,1,2 Afkast af ejerbolig 1,7 -,2,1,3 1,9 Andet -,2,,4 -,1,1 Skat 1,4 1,6,3, 3,2 I alt 2,8-1,3 1,5,3 3,3 Anm: Personer med meget store negative indkomster er udeladt, jf. bilag A. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Markedsindkomsten bidrog med et markant fald i uligheden frem til 27. Herefter bidrog denne delkomponent i de efterfølgende perioder til en moderat stigning i uligheden. Udviklingen kan forklares ved, at beskæftigelsen steg i opgangsperioden fra 22-27, og flere opnåede derfor en markedsindkomst. Omvendt betød krisen, at mange mistede deres job, og derfor steg uligheden i de efterfølgende perioder. Markedsindkomsten gav samlet et fald i ulighed, fordi flere fik et job og en indkomst i opgangstiden Udviklingen i skatterne gennem erne har været stærkt bidragende til den øgede ulighed 19

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Uddannelse skal styrkes gennem hele livet

Uddannelse skal styrkes gennem hele livet Uddannelse skal styrkes gennem hele livet Fordeling og Levevilkår 212 Uddannelse skal styrkes gennem hele livet Fordeling & Levevilkår 212 Fordeling & Levevilkår 212 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Fattigdom mærker børns fremtid

Fattigdom mærker børns fremtid Fattigdom mærker børns fremtid Fordeling & Levevilkår 214 Fattigdom mærker børns fremtid Fordeling & Levevilkår 214 Fordeling & Levevilkår 214 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Middelklassen i Danmark skrumper ind

Middelklassen i Danmark skrumper ind fordeling og levevilkår kapitel 4 Middelklassen i Danmark skrumper ind Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så svinder middelklassen ind. Alene siden 2001 er middelklassen faldet

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Et polariseret Danmark

Et polariseret Danmark Et polariseret Danmark Den socioøkonomiske ulighed mellem danske kommuner er systematisk. Uligheden er særligt tydelig på Sjælland, hvor samtlige af både de allerhøjest placerede og allerlavest placerede

Læs mere

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består

Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består 26. januar 215 Bedringen breder sig så småt ud på boligmarkedet men polariseringen består Det diskuteres til tider, om bedringen på boligmarkedet blot dækker over fremgang i landets største by-områder,

Læs mere

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Antallet af private job er vokset i alle landsdele Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78.

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78. Borgere nord for KBH har udsigt til at leve længst Uligheden i sundhed er tydelig på tværs af Danmark. Bor man i Rudersdal Kommune, kan man forvente at leve mere end 5 år længere end, hvis man bor på Lolland,

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere