Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark. Fordeling & Levevilkår 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark. Fordeling & Levevilkår 2013"

Transkript

1 Fordeling & Levevilkår 213

2 Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark Fordeling & Levevilkår 213

3 Fordeling & Levevilkår 213 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København V. Telefon: Ansvarshavende redaktør Direktør Lars Andersen Redaktion Kommunikationschef Mikkel Harboe - Kommunikationsmedarbejder Sarah Steinitz Andersen - Sekretariats- og kommunikationsmedarbejder Malene Michelsen Hovedforfattere Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl - Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Derudover har følgende bidraget Stud. polit Andreas Mølgaard - Stud. polit Samira Nawa Amini - Stud. polit Helene Regitze Lund Wandsøe - Cand.mag. Inger Helle-Nielsen Omslag: Kristian Eskild Jensen og Jan Rasmussen - Tombola 2

4 Fordeling & Levevilkår 213 Indhold Rapportens hovedkonklusioner 5 TEMA 1 ULIGHED I DANMARK 7 1 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt 9 De fattigste danskere har fået lavere indkomst 9 Indblik i indkomstudviklingen: Løn og kapitalafkast var de drivende kræfter 13 Store geografiske forskelle i indkomster 15 Uligheden er steget 18 Hvad ligger bag udviklingen i uligheden? 19 En stigende polarisering i indkomstuligheden 2 2 Fordobling af fattige danskere på 1 år 23 Fordobling af fattigdommen i Danmark siden Fattigdommen er steget mest på Sjælland 25 Fattigdom er ikke kun et storbyfænomen 28 Kraftig stigning i børnefattigdom 31 Flere fattige indvandrere og efterkommere i Danmark 33 Den stigende fattigdom gennem erne ramte særligt børn og indvandrere 37 3 Stor forskel i danskernes medicinforbrug 39 Mere end hver 1. ufaglært har købt antidepressiv medicin 39 Kvinder køber mest medicin 41 Op imod hver 1. enlig uden børn er på angstdæmpende medicin 42 Type2 diabetesmedicin mest udbredt blandt indvandrer fra ikke-vestlige lande 43 FOA-medlemmer indløser oftest en recept blandt a-kasserne tilknyttet LO 44 Hver 3. kontanthjælpsmodtager er på antidepressiv medicin 45 Medicinforbrug blandt personer over 65 år 46 Den enkeltes helbredstilstand har stor betydning 48 TEMA 2 UDDANNELSESMÆSSIGE AFSTANDE I DANMARK 49 4 De danske skoler polariseres i øget grad på Sjælland 51 Fyn: Overklassens børn går i klasse med ligestillede 51 De jyske skoler modstår landstendensen med øget opdeling 52 De sjællandske skoler er de mest opdelte i landet 54 På Fyn og på Sjælland er der sket en øget opdeling af skolerne 55 Overklassens børn klumper sig sammen 57 Privatskoler er blevet mere populære 59 Fyn og Sjælland er mere klassedelt end Jylland 59 3

5 Fordeling & Levevilkår Færre får en ungdomsuddannelse, når der er langt til uddannelserne 63 Unge med svag baggrund har svært ved at få en uddannelse, når vejen er lang 66 Lang skolevej værst for sjællandske unge 69 6 Stor forskel på oddsene for at få en ungdomsuddannelse 73 Karakteristik af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse 75 Unge uden uddannelse har mange ansigter 77 Afbrudte uddannelsesforløb kendetegner mange unge i restgruppen 78 Varierende faglighed blandt unge uden ungdomsuddannelse 79 Restgruppens forskellige udgangspunkter 79 Hvad har betydning for at få en ungdomsuddannelse? 8 Styrkefaktorer: Genveje til ungdomsuddannelse 8 Risikofaktorer: Barrierer for at få en ungdomsuddannelse 82 Modellens forklaringskraft og andre faktorers betydning 84 Unge med mange risikofaktorer har ringe chancer for uddannelse 85 Ulige chancer for at få en ungdomsuddannelse 87 Frafaldet grundlægges allerede i indskolingen 89 TEMA 3 OPKVALIFICERING PÅ ALLE NIVEAUER GIVER GEVINSTER 93 7 Erhvervsuddannelse til unge uden uddannelse betaler sig 95 Gevinsten af at give unge uden uddannelse en faglært uddannelse 96 Særligt store gevinster af at uddanne de unge med de dårligste odds 1 Selv en dyrere pris for uddannelsen betaler sig 12 Uddannelse til alle 16 8 Det dobbelte uddannelses-løft er en god forretning 111 Gevinster af at give voksne ufaglærte en faglært uddannelse 112 Store gevinster af at videreuddanne faglærte 119 God musik i det dobbelte uddannelsesløft 123 4

6 Fordeling & Levevilkår 213 Rapportens hovedkonklusioner Fordeling & Levevilkår 213 er delt op i tre forskellige temaer: Ulighed i Danmark, Uddannelsesmæssige afstande i Danmark og Opkvalificering på alle niveauer giver gevinster. Tema 1: Ulighed i Danmark Det første kapitel under temaet Ulighed i Danmark retter fokus mod danskernes indkomstudvikling op gennem erne. Siden 22 er den gennemsnitlige dansker blevet 37. kroner rigere. Indkomst-stigningen er imidlertid ikke ligeligt fordelt. Jo højere indkomst man har, des større har indkomstfrem-gangen været. Mens de 1 pct. rigeste således har oplevet en real stigning på 2,6 procent, har de 1 pct. fattigste haft et svagt fald i deres indkomst gennem erne. Kapitel 1 viser videre, at indkomstudviklingen også geografisk set er ulige fordelt. Mens nogle af de københavnske forstadskommuner sammen med kommunerne omkring de større jyske byer har oplevet de største indkomststigninger, er indkomsterne særligt i udkantsområderne og på Københavns vestegn steget mindre end gennemsnittet. Den stigende indkomstulighed har påvirket, hvordan fattigdommen har udviklet sig i Danmark gennem det sidste årti. Med afsæt i regeringens nye fattigdomsgrænse kan kapitel 2 vise, at der gennem erne er sket en fordobling i antallet af økonomisk fattige. Der er nu ca. 47. fattige personer i Danmark, og den markante fattigdomsstigning har især ramt børn samt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande hårdt. Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, det handler også om eksempelvis lige adgang i sundhedssystemet og muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Kapitel 3 kigger nærmere på danskernes medicinforbrug. Det viser sig, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. Tendensen peger i retningen af, at jo højere uddannelsesniveauet er, des lavere er andelen af personer, som har købt bl.a. antidepressive lægemidler og antipsykotisk medicin. Tema 2: Uddannelsesmæssige afstande i Danmark Temaet Uddannelsesmæssige afstand i Danmark handler om både sociale og geografiske afstande i uddannelsessystemet, der i høj grad påvirker de unges chancer for at få en uddannelse. Kapitel 4 kigger nærmere på de danske folkeskoler landet over. Her kan det konstateres, at der blandt de 14-årige elever generelt er en tendens til øget polarisering. Det dækker dog over regionale forskelle. Børn fra overklassen går i oftere i børn med andre overklasse- eller højere middelklassebørn, hvis de bor på Fyn og Sjælland, end hvis de bor i Jylland. Ligeledes er de fynske og sjællandske underklassebørn i højere grad kammerater med børn fra underklassen sammenlignet med børn fra underklassen i Jylland. 5

7 Fordeling & Levevilkår 213 Uanset om de danske unge bor på Sjælland eller i Jylland, så kan den geografiske afstand mellem den unges bopæl og den nærmeste uddannelsesinstitution have betydning for den unges chancer for at få en uddannelse, det viser kapitel årige, der er vokset op i områder med lang afstand, dvs km, til nærmeste uddannelse, har sværere ved at få en ungdomsuddannelse end unge, der har kortere afstand, 3-1 km. Særligt de unge, som er opvokset i en risikogruppe f.eks. hos enlige, ufaglærte forældre, i familie med lav indkomst eller i almene boliger har dårligere chancer for at få en ungdomsuddannelse, hvis de har langt til nærmeste uddannelsessted, end andre unge. Kapitel 6 afrunder temaet om uddannelsesmæssige afstande i Danmark med en analyse af unges odds for at få en ungdomsuddannelse. Her vises det bl.a., at den såkaldte restgruppe af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, ikke er en ensartet gruppe. Det er således ikke kun unge med dårlige resultater fra grundskolen og svag hjemmebaggrund, der i dag ikke får en uddannelse.. I kapitlet er der set på mere end 4 forskellige baggrundsoplysninger og der peges på, hvilke faglige og sociale faktorer der specifikt har betydning for at få en ungdomsuddannelse i Danmark. En af de største barrierer for at få en ungdomsuddannelse er at være blevet mor i en ung alder. Det reducerer pigernes chancer for at få en ungdomsuddannelse med op til 4 procentpoint. Der vil for mange unge altid være en række styrke- og risikofaktorer til stede. Analysen viser, at unge med faglige og sociale udfordringer har op til tre gange så dårlige odds for at få en ungdomsuddannelse som unge med stærk baggrund. Tema 3: Opkvalificering på alle niveauer giver gevinster Det tredje tema adresserer nogle af de fremtidige udfordringer, som det danske arbejdsmarked står overfor. Nemlig, at der kommer til at mangle 3. faglærte og mere end 1. med en videregående uddannelse i 22. Kapitel 7 slår fast, at det i dén grad betaler sig for unge at tage en erhvervsuddannelse. Hvis de unge, der i dag ikke har en uddannelse, tager en faglært uddannelse, vil de opnå markant højere indkomster og bedre beskæftigelseschancer, end de har som ufaglærte i dag. Også for samfundet er der milliongevinster forbundet med at uddanne den uddannelsesmæssige restgruppe. Selv hvis det skulle blive markant dyrere at give en faglært uddannelse til de unge, der i dag står uden en uddannelse, er der stadig milliongevinster at hente for samfundet. At samfundet kan høste store gevinster ved at poste penge i at uddanne unge virker logisk, fordi de unge netop har mange år foran sig på arbejdsmarkedet til at betale uddannelsesinvesteringen tilbage. Kapitel 8 viser imidlertid, at gevinsterne af uddannelse ikke kun gælder for unge. At løfte voksne ufaglærte til faglærte eller faglærte til et kort- eller mellemlang videregående niveau er en rigtig god forretning både for staten og for den enkelte. Derfor er der god musik i det dobbelte uddannelsesløft, hvor flere ufaglærte bliver faglærte og flere faglærte får en kort eller mellemlang videregående uddannelse. 6

8 Fordeling & Levevilkår 213 TEMA 1 ULIGHED I DANMARK KAPITEL 1 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt KAPITEL 2 Fordobling af fattige danskere på 1 år KAPITEL 3 Stor forskel i danskernes medicinforbrug 7

9 Skæve uddannelseschancer Stor forskel i danskernes polariserer medicinforbrug Danmark

10 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt 1 KAPITEL Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt Siden 22 er den gennemsnitlige dansker blevet 37. kr. rigere. Indkomststigningen er dog ikke ligeligt fordelt. Mens de 1 pct. rigeste har oplevet en real stigning på 2,6 procent, har de 1 pct. fattigste haft et svagt fald i deres indkomst. Fra kommune til kommune er der store forskelle på indkomstudviklingen, og på landsplan er uligheden i dag større end før krisen. Gennem det meste af erne oplevede vi store indkomstfremgange i Danmark. Dette kapitel ser nærmere på, hvordan indkomsterne i det danske samfund har fordelt sig gennem det sidste årti og hvilker forklaringer der ligger bag. De fattigste danskere har fået lavere indkomst Den gennemsnitlige disponible indkomst (indkomsten efter skat) for hele den danske befolkning lå i 211 på 238. kr. Det er en stigning på godt 37. kr. siden 22, hvilket svarer til en årlig real vækstrate på 1,9 procent. I boks 1 er der forklaret nærmere om, hvordan den disponible indkomst opgøres. Den gennemsnitlige dansker har en indkomst på ca kr. om året efter skat Hvis man alene ser på personer i den erhvervsaktive alder, er den gennemsnitlige disponible indkomst lidt højere end for hele befolkningen. Tabel 1 viser, hvordan den disponible indkomst har udviklet sig siden 22. Det ses, at den gennemsnitlige disponible indkomst er omkring 254. kr. for personer i den erhvervsaktive alder, og at denne gruppe har oplevet en realstigning på 1,8 procent årligt siden 22. Personer i den erhvervsaktive alder har en indkomst efter skat på 254. kr. Tabel 1. Udvikling i disponible indkomster siden 22 Gennemsnitlig årlig realvækst fra Stigning i disponibel indkomst fra Disponibel indkomst i 211 Pct. 1. kr. 1. kr årige 1,8 36,9 253,9 Hele befolkningen 1,9 37,2 237,7 Anm: Seneste dataår er 211, og indkomster er kørt frem til 213-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 213. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 9

11 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt Boks 1. Opgørelse af den disponible indkomst I dette kapitel er det udviklingen i og fordelingen af den disponible indkomst, der er i fokus, dvs. indkomsten efter skat. I den disponible indkomst indgår et beregnet afkast af ejerbolig, som skal opfange de forhold, at boligejere besidder et formueaktiv i kraft af ejerboligen, som giver et afkast, der består i, at ejeren frit kan bo i ejendommen uden at betale husleje. I modsætning hertil skal lejere betale husleje af den disponible indkomst. For at gøre indkomsterne mellem ejere og lejere sammenlignelige beregnes derfor et såkaldt imputeret afkast af ejerboligen, som tillægges ejerens øvrige indkomster. Afkastet beregnes efter Danmarks Statistiks metode til beregning af imputeret afkast af ejerboliger, og det er Danmarks Statistiks officielle definition af disponibel indkomst, der anvendes. For at kunne sammenligne de disponible indkomster mellem individer er det hensigtsmæssigt at korrigere indkomsterne for forskelle i familiernes størrelse og sammensætning. Det skyldes, at det er økonomisk fordelagtigt at bo som par, fordi en række udgifter som f.eks. boligudgifter kan deles. De disponible indkomster er derfor korrigeret med ækvivalensfaktoren, der grundlæggende er et mål for, hvor mange enlige voksne en familie indkomstmæssigt svarer til. Ækvivalensfaktoren beregnes som (antal voksne + antal børn)^,6. En familie bestående af 2 voksne og ingen børn har således en ækvivalensfaktor på 1,52. Den disponible indkomst for et familiemedlem beregnes som den samlede familieindkomst divideret med ækvivalensfaktoren. Alle familiemedlemmer herunder eventuelle børn får således tildelt samme disponible indkomst. I en familie med to voksne, der hver har en disponibel indkomst på henholdsvis 1. og 2. kr., vil de begge i fordelingsanalysen optræde med en disponibel indkomst på (1.+2.)/1,52=197.9 kr. Den familiemæssige ækvivalering af indkomster medfører således en omfordeling inden for familien. Opgørelsen foretages på baggrund af meget detaljerede data, der først er tilgængelige med nogle års forsinkelse. Nyeste dataår er derfor 211. For at kunne sammenligne med dagens priser er niveauet kørt frem med lønudviklingen, uden at det påvirker fordelingen. Indkomstudviklingen varierer meget alt afhængigt af, hvilken indkomstgruppe man ser på. I tabel 2 er de årige inddelt i 1 lige store grupper efter indkomstens størrelse. Det fremgår af tabel 2, at de fattigste 1 procent i 211 havde ca. 9. kr. i disponibel indkomst, hvilket er et realt fald i forhold til, hvad gruppen havde i 22. Samtidig fik de 1 procent rigeste derimod godt 1. kr. mere i disponibel indkomst, således at niveauet i 211 var på godt 54. kr. Mens de 1 pct. rigeste er blevet over 1. kr. rigere siden 22, er de 1 pct. fattigste blevet fattigere Tabel 2. Udvikling i disponible indkomster opdelt på indkomstgrupper fra Gennemsnitlig årlig real vækst Stigning i disponibel indkomst Disponibel indkomst 211 Pct. 1 kr. 1 kr. 1 pct. fattigste -,2-1,3 89,2 2,7 9,4 145,2 3 1,1 16,1 174,3 4 1,4 22,9 199, 5 1,5 28,5 221,5 6 1,7 34, 244,6 7 1,8 4,1 27,8 8 1,9 47,8 32,9 9 2,1 59,1 349,7 1 pct. rigeste 2,6 112,6 541,3 Gennemsnit 1,8 36,9 253,9 Anm: Seneste dataår er 211, og indkomster er kørt frem til 213-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 213. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun de årige indgår i beregningerne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 1

12 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt Kigger man nærmere på, hvordan indkomstudviklingen er foregået over de ni år, ses det, at svingninger i konjunkturerne har haft stor indvirkning på indkomsterne. Figur 1 viser udviklingen i indkomsterne op gennem i ernes for de 1 procent rigeste, de 1 procent fattigste og gennemsnittet. Tallene er indekseret således, at sammenligninger af indkomstgruppernes udviklinger er mulig, hvorimod procentniveauerne ikke kan sammenlignes. For alle erhvervsaktive er indkomsten i gennemsnit steget frem til 27. Ved krisens indtræden i 28 oplevede Danmark rekordstor negativ vækst, og det ses også, at der her var et fald i indkomsterne. I 21 er gennemsnitsindkomsten steget igen, således at tabet under krisen er indhentet, men i 211 ses et nyt fald. Indkomstudviklingen har fulgt konjunkturerne, og på trods af et fald under krisen, er de samlet set steget siden 22. Figur 1. Realudvikling i indkomster for de 1 pct. rigeste og 1 pct. fattigste Indeks Indeks pct. Fattigste 1 pct. Rigeste Gennemsnit Anm: Figuren viser den reale udvikling i indkomsterne for de pågældende indkomstgrupper. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun de årige indgår i beregningerne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Som det fremgår af figur 1, er der stor forskel på indkomstudviklingen for de 1 pct. rigeste og de 1 pct. fattigste. Indkomsten for de 1 procent rigeste var støt stigende indtil omkring krisens begyndelse, hvor der var et markant fald i indkomsten for denne gruppe. I 21 er indkomsten for de 1 procent rigeste dog steget markant igen, således at realindkomsten nu er højere end før krisen for denne gruppe. I 211 har udviklingen været konstant. Indkomstniveauet for de 1 pct. rigeste er nu højere end før krisen Mens de rigeste altså er blevet rigere, ser billedet anderledes ud for de fattigste. De 1 procent fattigste har oplevet et indkomstfald set over hele perioden. Fra 23 til 26 steg indkomsten for denne gruppe moderat for herefter at falde en smule igen. Selv om grafen slår et mindre knæk opad i 21, byder 211 på et nyt fald for de fattigste. 11

13 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt Tabel 3 viser de procentuelle ændringer i disponible indkomster i forskellige perioder, og det ses, at der er markant forskel på udviklingen for hhv. de rigeste og fattigste. De 1 pct. fattigste er den eneste indkomstgruppe, der har oplevet et fald i deres indkomster Samlet set er indkomsterne gået frem til og med 27 med 2,7 procent. Herefter har der været et moderat fald på,8 procent årligt fra altså under krisen. Fra 29 til 21 var der igen en stigning på over 5 pct., og endelig ses et fald på 1,1 procent fra 21 til 211. Tabel 3. Udvikling i disponible indkomster i op- og nedgangsperioder 1 pct. fattigste Årlig realvækst Årlig realvækst Årlig realvækst Årlig realvækst Årlig realvækst Pct. Pct. Pct. Pct. Pct.,4-2,2 2,4-1,1 -,2 2 1,8 -,7 1,1-1,8,7 3 2, -,2 1,7-1,7 1,1 4 2,2,2 2,3-1,6 1,4 5 2,4,4 2,9-1,5 1,5 6 2,4,5 3,5-1,5 1,7 7 2,5,4 4,2-1,4 1,8 8 2,6,3 4,9-1,3 1,9 9 2,7,1 5,9-1,1 2,1 1 pct. rigeste 4,3-4,3 11,4, 2,6 Gennemsnit 2,7 -,8 5,2-1,1 1,8 Anm: Seneste dataår er 211, og indkomster er kørt frem til 213-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 213. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun de årige indgår i beregningerne. Tallene er korrigeret for inflation. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Den overordnede stigning i indkomsterne er især tydelig for de 1 procent rigeste, for hvem den gennemsnitlige disponible indkomst i perioden steg med 4,3 procent årligt. Indkomsten faldt fra 27 til 29, hvorefter den steg markant med over 11 procent i 21. I 211 har de 1 procent rigeste som de eneste oplevet et konstant indkomstniveau, mens samtlige Indkomsten for de 1 pct. rigeste er steget over halvanden gang mere end for de øvrige grupper 12

14 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt andre indkomstgrupper har oplevet indkomstfald. Over hele perioden steg indkomsten for de 1 procent rigeste med 2,6 procent årligt, hvilket er omkring halvanden gang mere end den gennemsnitlige vækst for alle indkomstgrupperne. Med hensyn til de 1 pct. fattigste har indkomsten fra 22 til 211 generelt været faldende, på trods af en beskeden real stigning på,4 procent i den første periode. Altså er de 1 procent fattigste reelt blevet fattigere målt på indkomst. Set over hele perioden er de 1 procent fattigste faktisk den eneste gruppe, der har oplevet et fald i deres disponible indkomster alle andre indkomstgrupper har i gennemsnit haft indkomstfremgang. De 1 pct. fattigste er den eneste indkomstgruppe, der har oplevet et fald i deres realindkomst fra 22 til 211 Indblik i indkomstudviklingen: Løn og kapitalafkast var de drivende kræfter Udviklingen i indkomster har i store træk fulgt ernes økonomiske opsving og nedture. Det skyldes, at indkomst som mål bl.a. spænder over meget konjunkturfølsomme størrelser som løn, boligpriser og aktiekurser. Lønstigninger og høj beskæftigelse var bærende kræfter i indkomstforøgelsen frem til krisen I tabel 4 ses både udviklingen i den disponible indkomst i 1 kr. og udviklingen af de forskellige indkomstkomponenter. Det bør bemærkes, at alle tal er angivet i procentvise ændringer fra periode til periode, og tabellen siger derfor ikke noget om, hvor stor en del af den disponible indkomst, der reelt udgøres af eksempelvis overførsler eller indtægter fra jobmarkedet. Tabel 4. Udvikling en af forskellige indkomstkomponenter for alle årige Alle Vækst Vækst Vækst kr. Vækst Vækst i alt Disponibel indkomst 31,2-4,1 12,7-2,8 36,9 Markedsindkomst 25,4-7,7 1,1-4,9 13,9 Overførsler -1,8 2,8 2,9 -,5 3,4 Kapitalindkomst, afkast af ejerbolig mv,* 12,4-8,3 8,4 1,6 14,1 Skat -4,8 9,1 1,2-1, 6,5 Anm: Seneste dataår er 211, og indkomster er kørt frem til 213-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 213. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun de årige indgår i beregningerne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Det fremgår af tabel 4, at den disponible indkomst i perioden steg med godt 3. kr. for så at falde med 4. kr. fra I 21 steg indkomsterne igen kraftigt med over 12. kr. for herefter at falde med knap 3. kr. i 211. Før krisen var en af de bærende kræfter i indkomstfremgangen stigningen i markedsindkomsten. Det skyldes dels lønstigninger, og dels at beskæftigelsen var stigende i perioden. Fra 27 til 29 var der derimod et fald i markedsindkomsten, som bl.a. skyldtes faldet i beskæftigelsen. Markedsindkomsten var en af de bærende kræfter i indkomstfremgangen op til 27 13

15 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt Omvendt ses det, at overførslerne faldt i 22-27, men steg i de efterfølgende perioder for igen at falde i 211. At overførslerne bidrog positivt til indkomstfremgangen fra 27 til 21 skyldes, at flere efter krisen får overførsler. Overførsler bidrog til indkomstfremgangen under krisen Udviklingen i lønninger og kapital- og boligafkast har haft stor betydning for den polarisende indkomstudvikling Kapitalindkomsten samt afkast af ejerbolig påvirker også den disponible indkomst. Som det fremgår af tabellen, svinger dette bidrag meget med konjunkturerne. Frem til 27 kom der et stort positivt bidrag herfra, da boligpriser og aktiekurser steg. I perioden var bidraget negativt, da boligpriserne og aktiekurser faldt dramatisk. I 21 og 211 var bidraget igen positivt, bl.a. fordi aktiekurserne rettede sig igen. Boligpriser og aktiekurser er meget konjunkturfølsomme og var med til at påvirke indkomstudviklingen. Endelig ses det af tabel 4, at skatterne samlet set bidrog med godt 6. kr. til fremgangen i den disponible indkomst. Det er bemærkelsesværdigt, at skatterne bidrog positivt til indkomstudviklingen (dvs. skatterne er reelt faldet) i en periode, hvor indkomsterne er steget markant. Det skyldes bl.a. skattereformerne, der blev gennemført i erne. Sammenligner man udviklingen i den disponible indkomst for de 1 procent rigeste med de 1 procent fattigste, ses det i tabel 5 og 6, at de 1 procent rigestes indkomst svinger væsentligt mere end indkomsten for de 1 procent fattigste. Dette er især båret på vej af store gevinster for de rigeste i første og tredje periode samt tab i kapitalindkomst (aktier) og afkast af ejerbolig i anden periode. Selvom indkomsten steg kraftigt for de rigeste, så faldt skattebetalingen i første og tredje periode. Indkomstudviklingen for de 1 pct. rigeste svinger mere end for de 1 pct. fattigste. Tabel 5. Udvikling af indkomstkomponenter for de rigeste 1 pct. Alle Vækst Vækst Vækst kr. Vækst Vækst i alt Disponibel indkomst 11,3-44,1 55,2,2 112,6 Markedsindkomst 5,8-24, 57,5-5,9 78,5 Overførsler -,6,2 -,3-1,1-1,8 Kapitalindkomst, afkast af ejerbolig mv.* 74,1-6,9 21,1 4,7 39,1 Skat -23, 4,6-19,4 2,6,7 Anm: Seneste dataår er 211, og indkomster er kørt frem til 213-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 213. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun de årige indgår i beregningerne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 14

16 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt Tabel 6. Udvikling af indkomstkomponenter for de fattigste 1 pct. Alle Vækst Vækst Vækst kr. Vækst Vækst i alt Disponibel indkomst 1,7-4, 2,1-1, -1,3 Markedsindkomst 7,2-6,3-1,8-3,8-13,7 Overførsler -5, 2,5 4,5, 2, Kapitalindkomst, afkast af ejerbolig mv.* -,7-3,1 7,4 2,7 6,3 Skat, 2,9 1,5,2 4,6 Anm: Seneste dataår er 211, og indkomster er kørt frem til 213-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 213. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kun de årige indgår i beregningerne. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. De fattigste 1 procent oplevede derimod et fald i indkomsten set over hele perioden. Det skyldes især et markant fald i markedsindkomsten efter krisen. Det skyldes, at flere røg ud af beskæftigelse i kølvandet på krisen. Samtidig har offentlige overførsler dog hjulpet til at afbøde faldet i markedsindkomst. Store geografiske forskelle i indkomster Foruden store skel i indkomstudviklingen mellem rig og fattig, er der også store forskelle på den geografiske indkomstfordeling og -udvikling i de danske kommuner. Tabel 7 viser, hvilke 15 kommuner, der har hhv. de største og mindste disponible indkomster. Heraf ses det, at der er over 2. kr. til forskel på top- og bundindkomsterne. Der er over 2. kr. til forskel på indkomstniveauerne i top- og bundkommunerne Tabel 7. Gennemsnitlig disponibel indkomst for top og bund 15 kommuner Top 15 kommuner 1 kr. Bund 15 kommuner 1 kr. Gentofte 413,8 Langeland 21,5 Rudersdal 389,4 Lolland 23,2 Hørsholm 384,8 Bornholm 29,7 Lyngby-Taarbæk 316,5 Guldborgsund 211,1 Dragør 315,9 Morsø 212,1 Allerød 312,4 Ishøj 212,3 Furesø 31,3 Tønder 212,4 Solrød 284,7 Albertslund 213,5 Fredensborg 283,3 Vesthimmerlands 215,2 Egedal 278,9 København 215,6 Greve 269,1 Odsherred 217,1 Hillerød 267,3 Brøndby 217,9 Vallensbæk 267,2 Vordingborg 218,1 Roskilde 263,7 Brønderslev 218,1 Lejre 263,4 Haderslev 218,2 Anm: Seneste dataår er 211, og indkomster er kørt frem til 213-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 213. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Læsø, Ærø og Fanø er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 15

17 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt I de tre bedst placerede kommuner Gentofte, Rudersdal og Hørsholm har indbyggerne i gennemsnit disponible indkomster på mellem kr. Af de 15 kommuner med de gennemsnitligt højeste indkomster, er det stort set kun kommuner omkring hovedstaden, der er repræsenteret. I den anden ende af den geografiske indkomstfordeling ligger Langeland, Lolland og Bornholm med gennemsnitlige indkomster på lidt over 2. kr. Blandt kommunerne i denne ende af skalaen ligger de fleste i udkantsdanmark, men man finder også vestegnskommunerne Ishøj, Albertslund og Brøndby. De kommuner, hvor indkomsterne er lavest, er udkantskommuner og kommuner på den Københavns vestegn Afbildedes den disponible indkomst for hele landet, som i figur 2, ses det, at personer med de højeste gennemsnitlige indkomster bor i kommuner omkring hovedstadsområdet. Der er dog også tre jyske kommuner omkring Århus - nemlig Odder, Favrskov og Skanderborg, som også ligger blandt de kommuner med de højeste gennemsnitlige disponible indkomster. Det ses videre, at personer med de laveste disponible indkomster i stor udstrækning bor i nogle af Danmarks udkantsområder. Tendensen er, at kommuner med de højeste indkomster samler sig i Nordsjælland og omkring København og Århus Figur 2. Gennemsnitlig disponibel indkomst for hele landet Anm: Seneste dataår er 211, og indkomster er kørt frem til 213-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 213. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 16

18 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt I figur 3 er indkomstudviklingen fra 22 til 211 illustreret på et Danmarkskort. De mørke felter illustrerer de kommuner, som har haft indkomststigninger over gennemsnittet i perioden , og de lyse felter illustrerer de kommuner, der har haft vækst i den gennemsnitlige indkomst under gennemsnittet. De største indkomststigninger har været omkring de større jyske byer Af figur 3 fremgår det, at mens det meste af Sjælland og Fyn har haft indkomststigninger under gennemsnittet, er det især områderne omkring de store jyske byer, der har oplevet de største indkomstforøgelser. Derudover har kommunerne med de i forvejen laveste gennemsnitlige indkomster haft vækstrater under gennemsnittet i perioden Figur 3. Udvikling i disponibel indkomst for hele landet, Anm: Seneste dataår er 211, og indkomster er kørt frem til 213-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 213. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Kilde: Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Ser man på den procentvise årlige vækst i den disponible indkomst, som er illustreret i tabel 8, ses det, at der i gennemsnit over alle kommuner har væksten været på 1,9 procent. Gentoftes indbyggere har haft den største stigning i indkomsten, nemlig 3,7 procent. I top 5 over størst fremgang i indkomsten ligger også Rudersdal, Dragør, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk kommuner. I den anden ende af skalaen ligger vestegnskommunerne Ishøj, Albertslund, Vallensbæk, Brøndby og Høje-Taastrup med vækstrater på lige godt 1 procent. Kommuner med høje indkomster har også haft den største vækst i indkomsterne 17

19 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt Tabel 8. Vækst i disponibel indkomst for top og bund 1 kommuner Top 15 kommuner Pct. Bund 15 kommuner Pct. Gentofte 3,7 Ishøj 1,1 Rudersdal 2,7 Albertslund 1,1 Dragør 2,6 Vallensbæk 1,2 Hørsholm 2,4 Brøndby 1,3 Lyngby-Taarbæk 2,4 Høje-Taastrup 1,3 Allerød 2,4 Aabenraa 1,3 Skanderborg 2,4 Odsherred 1,5 Rebild 2,2 Lejre 1,5 Furesø 2,2 Køge 1,5 Århus 2,2 Guldborgsund 1,5 Gennemsnit alle kommuner 1,9 Gennemsnit alle kommuner 1,9 Anm: Seneste dataår er 211, og indkomster er kørt frem til 213-niveau med løn- og prisudviklingen for at give et billede af forbrugsmulighederne i 213. Indkomsterne er husstandsækvivalerede, og personer med store negative indkomster er udeladt. Læsø, Ærø og Fanø er udeladt. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Uligheden er steget Når man ønsker at undersøge udviklingen i uligheden, kan det være en hjælp at benytte et overordnet mål for uligheden. Den såkaldte gini-koefficient er et sådant mål. Gini-koefficienten er et indeks mellem og 1, hvor svarer til, at alle personer har samme indkomstniveau, mens en koefficient på 1 svarer til, at hele indkomstmassen er koncentreret hos en enkelt person. En stigning i gini-koefficienten er således udtryk for, at indkomstfordelingen er blevet mere ulige. Figur 4. Udvikling i ulighed (gini-koefficienten) Gini 27 Gini Gini, hele befolkningen Gini, årige Anm: Personer med meget store negative indkomster er udeladt, jf. bilag A Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. 18

20 Indkomsterne i Danmark har udviklet sig skævt Af figur 4, der viser udviklingen i ulighed, ses det, at gini-koefficienten steg med omkring 2,5 point fra 22 til 27 for herefter at falde med ca. 1,5 point frem mod 29. Frem til 211 kom der dog igen en stigning i koefficienten på knap 2 point, så uligheden var over 27-niveau. Som det ses af figuren, følger udviklingen i gini-koefficienten for årige personer udviklingen for den samlede befolkning på nær, at koefficienten for den samlede befolkning ligger over koefficienten for de årige. For hele befolkningen var gini-koefficienten i 211 på 26,8, og for de årige var koefficienten i 211 på 25,8. Uligheden er steget siden 22. På trods af et fald i uligheden under krisen, er den i dag større end før krisen Hvad ligger bag udviklingen i uligheden? For at forstå udviklingen i gini-koefficienten, kan man se på udviklingen af de enkelte komponenter af den disponible indkomst. Disse er opstillet i tabel 9 og forklaret i det følgende. Tabel 9. Bidrag til ændringen i uligheden I alt Markedsindkomst -3,6,2,5,1-2,8 Overførsler 1, -,1 -,1,,8 Kapitalindkomst 2,7-2,8,3,1,2 Afkast af ejerbolig 1,7 -,2,1,3 1,9 Andet -,2,,4 -,1,1 Skat 1,4 1,6,3, 3,2 I alt 2,8-1,3 1,5,3 3,3 Anm: Personer med meget store negative indkomster er udeladt, jf. bilag A. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Markedsindkomsten bidrog med et markant fald i uligheden frem til 27. Herefter bidrog denne delkomponent i de efterfølgende perioder til en moderat stigning i uligheden. Udviklingen kan forklares ved, at beskæftigelsen steg i opgangsperioden fra 22-27, og flere opnåede derfor en markedsindkomst. Omvendt betød krisen, at mange mistede deres job, og derfor steg uligheden i de efterfølgende perioder. Markedsindkomsten gav samlet et fald i ulighed, fordi flere fik et job og en indkomst i opgangstiden Udviklingen i skatterne gennem erne har været stærkt bidragende til den øgede ulighed 19

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Uligheden er størst på Sjælland

Uligheden er størst på Sjælland Målt ved Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 22 pct. over de seneste 10 år. Geografisk er uligheden i Danmark dog ikke ligeligt fordelt. Uligheden er markant højere på Sjælland end i Jylland

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Uddannelse skal styrkes gennem hele livet

Uddannelse skal styrkes gennem hele livet Uddannelse skal styrkes gennem hele livet Fordeling og Levevilkår 212 Uddannelse skal styrkes gennem hele livet Fordeling & Levevilkår 212 Fordeling & Levevilkår 212 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens

Læs mere

arbejdsstyrken tynger Danmark

arbejdsstyrken tynger Danmark Uddannelse Den sociale arv kan redde arbejdsstyrken tynger Danmark Økonomiske tendenser 29 Fordeling og levevilkår 211 Den sociale arv tynger Danmark Fordeling & Levevilkår 211 fordeling og levevilkår

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Voksende fattigdom deler Danmark

Voksende fattigdom deler Danmark Voksende fattigdom deler Danmark yderkanter og hovedstaden hårdest ramt Flere og flere mennesker lever et liv i fattigdom i Danmark. Fattigdommens danmarkskort viser, at der er markante forskelle i andelen

Læs mere

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune I perioden 2011 til 2012 er antallet af økonomisk fattige faldet fra 45.400 til 44.100. Det er det første fald i en periode på over 10

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København

Læs mere

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet 4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet Indfører man et karakterkrav på 7 i dansk og matematik fra afgangsprøverne for at komme ind på de gymnasiale uddannelser, vil det ramme mange tusinde

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

Flere unge mønsterbrydere

Flere unge mønsterbrydere For første gang i mere end 10 år stiger andelen af mønsterbrydere. Fra 2013 til 2015 er andelen af mønsterbrydere steget med 1,8 procentpoint fra 53,6 til 55,4 procent. Udviklingen er i høj grad drevet

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen

Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen Hvor i landet bor de unge, som ikke er i job eller under uddannelse? Mange unge i provinsen er parkeret på sidelinjen I kommunerne Lolland, Odsherred og Langeland er det omkring 19-20 pct. af de unge,

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlovsgade 14,

Læs mere

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan

Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Yderkantsdanmark betaler VK s spareplan Regeringens Genopretningspakke har en historisk skæv fordelingsprofil, der giver det største tab til yderkantsdanmark. Mens det gennemsnitlige tab på Lolland og

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland

I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland De 10 kommuner, hvor indbyggerne lever kortest tid, er alle placeret på Sjælland. Det drejer sig om København og en række kommuner på Vest- og Sydsjælland

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover 9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover AE har undersøgt udviklingen i andelen af unge, der forventes at få en faglært uddannelse. Stik imod regeringens mål om at flere unge skal vælge en faglært

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe København bliver i stigende grad en opdelt by, hvor de rigeste områder stikker af fra resten af byen. Mens de tre rigeste områder har

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Arbejdsløshedens danmarkskort

Arbejdsløshedens danmarkskort 20. maj 2009 Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Arbejdsløshedens danmarkskort Det er kommuner i Jylland og på Fyn, der er hårdest ramt af den stærkt stigende

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Flere risikerer at miste dagpengene

Flere risikerer at miste dagpengene Flere risikerer at miste dagpengene Dagpengeperioden er blevet halveret, så man fremover kun kan modtage dagpenge i to år. I løbet af det seneste år er der stort set sket en fordobling af antallet, der

Læs mere

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse

Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Flest unge på Sjælland er uden job eller uddannelse Hver tiende ung under 30 år er hverken i job eller under uddannelse og har været uden for mindst 6 måneder. Der er meget stor variation mellem kommunerne.

Læs mere

Velstillede børnefamilier indtager København

Velstillede børnefamilier indtager København Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Analyse 23. september 2013

Analyse 23. september 2013 23. september 2013 Børns muligheder for at bryde negativ social arv varierer på tværs kommuner Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, om mulighederne for at bryde den økonomiske arv blandt

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Udkantsdanmark Hvorfor? Hvad gør vi?

Udkantsdanmark Hvorfor? Hvad gør vi? ARBEJDERBEVÆGELSENS ERHVERVSRÅD Udkantsdanmark Hvorfor? Hvad gør vi? BL Nyborg, Tirsdag den 24. august 2010 Privatøkonom, Mie Dalskov Pihl HVEM ER AE? Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk

Læs mere