Danske Revisorer. Nr Årgang December 2010

Transkript

1 Danske Revisorer Nr Årgang December 2010

2 XBRL XBRL er vi klar? Af registreret revisor FDR Merete Leth Foreningen Danske Revisorer Munkehatten Odense SØ Telefon Telefax Bestyrelse: Formand: Merete Leth Ulstrupvej Tureby Tlf Næstformand: Ejgil Petersen Nygade Slagelse Tlf Regeringen har vedtaget, at standarden på regnskabsområdet skal være XBRL (extensible Business Reporting Language), en digital indsendelsesform, der skal sikre en ensartethed og en effektivisering af indberetningsarbejdet til offentlige myndigheder, herunder SKAT, Danmarks Statistik, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med flere. Ordningens endelige igangsættelse forventes at ske primo år 2012, men forinden skal vi som revisorer være klar til, at levere digitale regnskaber og det kan blive lidt af en udfordring. Ved en digitalisering af regnskabsaflæggelsen forventes tillige effektivisering hos banker, brancheorganisationer, aktieanalytikere med flere. Der har siden efteråret 2006 været en forsøgsordning i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der sammen med Revisionsfirmaet BDO har kørt et projekt for afprøvning af en løsning. Jeg kan anbefale, at man går ind på og søger på XBRL og læser om den eksisterende taksonomi, der godt nok udfases gennem de næste par år, men som alligevel giver en forståelse og indblik i denne nye digitale regnskabsaflæggelse. Der findes på internettet tillige mange andre gode artikler om XBRL, ligesom mange virksomheder der leverer regnskabsprogrammer annoncerer eller beskriver dette på sine hjemmesider. Det er umagen værd at bruge nogle timer på, at sætte sig ordentligt ind i denne nye verden og have i tankerne inden længe, at sætte gang i vores IT og Softwareleverandører for, at sikre at de rent faktisk vil være i stand til, at levere en løsning så vi som revisorer er i stand til at levere vore regnskaber digitalt. For mange softwareleverandører er det en svær opgave og det er derfor af største vigtighed, at vi alle inden længe sikrer os, at være XBRL klar i ordentlig tid. Mit budskab med denne artikel er derfor, at vi som revisorer står overfor en udfordring som vi alle inden længe bør sætte os ordentlig ind i og som vi skal sikre et ordentligt forløb af med vor leverandør så vi når det i tide og på ordentlig vis. Det skal pointeres, at det kan tage mange måneder at blive klar. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen arbejder på en indtastningsløsning som skal sikre, at mindre virksomheder kan aflevere digitalt uden eget XBRL-software, hvilket skal foregå via internettet. Denne løsning vil dog for revisor betyde ekstra arbejde i en i forvejen meget presset periode af året. Vi vil her i vores kommende nummer af Danske Revisorer forsøge, at få en mere udførlig artikel, der beskriver XBRL-formatet, taksonomier og krav til software med mere. Keld Dupont Humlevej 17, 8240 Risskov Tlf Søren Skree Nielsen Købenshavnsvej 228, 4600 Køge Tlf Arne M. Jakobsen Porschevej Vejle Tlf Liselotte P. Jensen Hareskovvej 19, 4400 Kalundborg Tlf Henrik Wilson Rådhustorvet Stenløse Tlf Stående udvalg: Lovudvalg: Merete Leth, formand Ejgil Petersen Henrik Wilson Responsumudvalg/klageudvalg: Arne Jakobsen Keld Dupont Søren Skree Nielsen Optagelsesudvalg: Ejgil Petersen, formand Søren Skree Nielsen Redaktionsudvalg: Henrik Wilson, formand Keld Dupont Liselotte Jensen Kursusudvalg: Keld Dupont, formand Liselotte P. Jensen Henrik Wilson De stående udvalg kan supplere sig med andre medlemmer i og uden for foreningen i forbindelse med løsningen af mere specielle opgaver m.v. Foreningen har nedsat forskellige projektgrupper, der arbejder inden for områder som faglitteratur, revisors fremtidsmuligheder, edb m.v., ligesom foreningen er repræsenteret i forskellige udvalg og arbejdsgrupper. 2

3 Danske Revisorer INDHOLD nr Udgiver: FORENINGEN DANSKE REVISORER Munkehatten 32, 5220 Odense SØ Telefon Telefax Webadresse: sekretariat@fdr.dk 4 Virksomhedspant - i korte træk Af advokat og partner Jens Jerslev, Bech-Bruun Advokatfirma DANSKE REVISORER s målsætning er at bringe kortfattede, relevante faglige artikler. Synspunkter, der kommer til udtryk i DANSKE REVISORER, behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for foreningens eller bestyrelsens standpunkt. Skattemæssig behandling af personers fordringer og gæld Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S 6 Redaktion: Carsten Klint, Odense (ansvarsh.) Ole Nielsen, Randers Liselotte Jensen, Kalundborg Keld Dupont, Århus 10 Momsfradrag for bespisning Af seniormomskonsulent Marlene Frentzel Sørensen, BDO DANSKE REVISORER udkommer: medio marts medio september medio juni medio december Der tages forbehold for forsinkelser i udgivelsestidspunktet. Abonnementspris: Pr. årgang kr. 125,- incl. moms og forsendelse. Løssalg kr. 35,-. Opsigelser i praksis Af Tina Reissmann, advokat, partner og Claus Mikkelsen, advokat, Plesner 14 Annoncepriser: 1/1 side 265x ,- 1/2 side 130x ,- 1/3 side 85x ,- 1/4 side 85x ,- Bagside 230x ,- Omslag side ,- Alle priser er excl. moms. Ovenstående er gældende for annoncer i 4 farver. Gentagelsesrabat: 4 indrykninger 10%. 18 Sundhedsforsikring - en sund investering Af Michael Kofoed, direktør i dahlberg assurance brokers Fradrag for sponsorkontrakter Af Seniorskattekonsulent Lars Jacobsen, BDO 20 Annoncemateriale: Elektronisk. Indleveringsfrist: 4 uger før udgivelse. Tryk: Rounborgs grafiske hus 7500 Holstebro, tlf Det innovative håndtryk Af Thorsten Asbjørn Lauritsen Oplag: 1000 eksemplarer. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Aktuelt om moms Af momskonsulent Dorthe Higham, BDO 24 Medlem af: Dansk Fagpresseforening 3

4 Virksomhedspant - i korte træk Der har gennem de første år, efter tinglysningslovens bestemmelse om virksomhedspant blev vedtaget, været stor tilbageholdenhed med at anvende samme. Finanskrisen og de generelle økonomiske problemer har imidlertid ændret på dette forhold. Der tinglyses virksomhedspant som aldrig før. Hvad er virksomhedspant? I tinglysningslovens 47c, stk. 1, står der: Indehaveren af en erhvervsvirksomhed kan ved anvendelse af skadesløsbrev underpantsætte, hvad virksomheden ejer og fremtidig erhverver. Sikringsakten er tinglysning på indehaverens blad i personbogen. Pantedokumentet skal være et skadesløsbrev. Før virksomhedspant Før virksomhedspant var det umuligt at pantsætte fremtidige erhvervelser, at tinglyse pant i fordringer, at meddele generalpant og tinglyse pantsætningsforbud. Hvad kan virksomhedspantet omfatte? Virksomhedspant kan omfatte: Fordringer fra salg af varer og tjenesteydelser Råvarer, halvfabrikata, færdigvarer og emballage Biler, der ikke er og ikke har været indregistreret Driftsinventar og -materiel Drivmidler og andre hjælpestoffer Besætning Goodwill, domænenavne, patenter, varemærker, beskyttede designs, brugsmodeller, ophavsret og beskyttede halvlederprodukter Nærmere om fordringer fra salg af varer og tjenesteydelser Pantet kan alene omfatte alene fordringer, der stammer fra et decideret salg. Det er den samlede værdi af fordringerne, panthaveren kan oppebære, hvilket inkluderer tillagt moms. Der skal ikke sendes meddelelse til den enkelte debitor om virksomhedspantet, hvilket er det sædvanlige ved udlæg eller transport i fordringer. Det er fordringernes opståen, der er det relevante forhold. Det er følgelig uden betydning, om der er sket fakturering. Det er alene de fordringer, der består på tidspunktet for pantets tiltræden, der omfattes af virksomhedspantet. Det er evident, at debitor opretholder alle indsigelser i relation til fordringen også over for panthaveren. Nærmere om råvarer, halvfabrikata, færdigvarer og emballage Det afgørende for, om et etableret virksomhedspant omfatter ovennævnte aktiver, er spørgsmålet om, hvornår ejendomsretten til aktiverne er opstået. Disse aktiver kan ikke gribes af anden form for tinglyst underpant, dog undtaget en landbrugsvirksomheds afgrøder og andre frembringelser, der vil være omfattet af pantet i den faste ejendom, hvis landbrugsejendommen ejes af pantsætter i henhold til tinglysningslovens 37. Nærmere om driftsinventar og -materiel Aktivgruppen svarer til, hvad der omfattes efter tinglysningslovens 37 (pant i fast ejendom) og tinglysningslovens 47 b, stk. 1 (underpant i lejet ejendom). Sidstnævnte bestemmelse forudsætter dog, at driftsinventaret og -materiellet er fysisk tilknyttet den pantsatte ejendom eller har direkte tilknytning til driften. Ved tinglysning af en panteret i fast ejendom, der omfatter aktiver i medfør af tinglysningslovens 37, vil aktiver med den tilstrækkelige tilknytning til ejendommen ikke være omfattet af virksomhedspantet, uanset om virksomhedspantet er stiftet for panteretten i den første ejendom. Hvad kan virksomhedspant ikke omfatte? Virksomhedspant kan ikke omfatte: Fast ejendom og ejendomstilbehør Andelsboliger Inventar og varelagre i apoteker Biler, der er eller har været indregistreret eller er fritaget for registrering Værdipapirer Fordringer, der ikke stammer fra salg af varer eller tjenesteydelser Kontanter og pengeindeståender Luftfartøjer og registrerede skibe EU-retlige immaterielle rettigheder Pantets surrogater med undtagelse af erstatnings- og forsikringssummer Hvad skal virksomhedspant respektere? Eksisterende sikkerheder, som en anden kreditor allerede har, skal virksomhedspanthaver selvfølgelig respektere. Virksomhedspanthaver skal videre respektere pant i fast ejendom og ejendomstilbehør i henhold til tinglysningslovens 37, også selvom pantet i ejendommen er tinglyst senere end virksomhedspantet. 4

5 spant Virks Af advokat og partner Jens Jerslev, Bech-Bruun Advokatfirma Ejendomsforbehold, tilbageholdsret m.m. skal respekteres, ligesom udskillelse af aktiver ifølge regelmæssig drift må accepteres. Herudover skal virksomhedspanthaver acceptere senere udlæg, hvis udlægshaverne seneste 3 hverdage efter udlæggets foretagelse har givet meddelelse om udlæggets foretagelse. Uagtet at en virksomhedsejer således har meddelt virksomhedspant til sin bankforbindelse, vil en kreditor ikke stå uden muligheder, idet kreditor ved at opnå dom, forlig eller andet retsgrundlag via et udlæg kan fortrænge virksomhedspanthavers pant i de aktiver, hvori der foretages udlæg, men hvis virksomhedspanthaver inden 3 måneder indgiver konkursbegæring, bortfalder udlæg, jf. konkurslovens 71. Tiltrædelse af pantet Virksomhedspanthaver har mulighed for at realisere sit pant ved individuel forfølgning og kan efter at have foretaget udlæg lade de pantsatte aktiver sælge på auktion og inkassere de pantsatte fordringer. Nærtstående Der kan ikke stilles virksomhedspant til fordel for den, der er skyldnerens eller pantsætterens nærtstående. Hvis dette sker, er pantsætningen uvirksom. Konkurs og betalingsstandsning Virksomhedspantet omfatter ikke aktiver, der erhverves, efter at pantsætter er erklæret konkurs eller har anmeldt betalingsstandsning. Det pantsatte fryses og tilfalder panthaver, medens nye aktiver tilfalder skyldneren eller skyldnerens senere konkursbo. I det omfang betalingsstandsning ophører, vil nye aktiver tilfalde virksomheden, og panthaver må, hvis pantet skal omfatte de nye aktiver, lyse nyt pant. Virksomhedspanthaver hæfter med indtil kr for konkursomkostninger. Hvis virksomhedspanthaver også begærer konkursen, kommer beløbet oven i rekvirenthæftelsen på ca. kr Omkostninger Ud over pengeinstituttets/långivers låneomkostninger skal skadesløsbrevet tinglyses. Det koster et grundbeløb på kr ,5 % af pantebrevets værdi. Fordringspant I henhold til tinglysningslovens 47 d kan virksomhedsejere ved anvendelse af skadesløsbrev underpantsætte virksomhedens nuværende og fremtidige simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser. Ovennævnte omfatter de samme fordringer, der kan pantsættes som virksomhedspant. Panteretten sikres ved tinglysning i personbogen. Negativ pledge Der er tale om det såkaldte discountpant. Tinglysningsloven foreskriver i 43, stk. 2, at en person kan forpligte sig til ikke at underpantsætte sine aktiver til tredjemand uden samtykke fra de påtaleberettigede. For at opnå gyldighed skal underpantsætningsforbuddet tinglyses og kan kun ændres af den påtaleberettigede, der typisk vil være et pengeinstitut. Pantsætningsforbuddet sikrer alene mod, at der tinglyses pant, og ikke mod udlæg og konkurs. I det omfang en virksomhedsejer, der driver virksomhed i selskabsform, skal kautionere personligt for selskabets gæld til pengeinstituttet, er det vigtigt, at pengeinstituttet til sikkerhed for sit tilgodehavende modtager virksomhedspant. Dette beror på, at pengeinstituttet ved en eventuel konkurs vil afkræve virksomhedsejeren det skyldige beløb som kautionist. Når det sker, og pengeinstituttets tilgodehavende indfries, indtræder virksomhedsejeren som kautionist i pengeinstituttets sikkerheder og dermed i virksomhedspantet. Dette er ikke en omgåelse af reglen om nærtstående, men en mulig sikring af kautionisten. 5

6 Skattemæssig behandling af personers fordringer og gæld Set i lyset af ændringerne i kursgevinstloven, der blev vedtaget i 2010 Kursgevinstloven har gennem hele lovens levetid fra den spæde barndom i midten af 80 erne ført en meget omskiftelig tilværelse. Den første udgave bestod ikke af mere end en halv snes paragraffer, hvilket på det tidspunkt var rigeligt. Gang på gang har lovgivere efterfølgende set sig nødsaget til at foretage justeringer i loven i takt med at den finansielle verden udviklede sig, og der blev opfundet nye kreative metoder til at forsøge at undgå beskatning af kapitalgevinster og opnå tabsfradrag. I starten var loven en jungle for alle, men det er der trods alt blevet rettet op på, således at loven i dag har en opbygning, der gør at den er forholdsvis overskuelig. Største fremskridt var, da lovgiver fik opdelt loven mellem hvad der er gældende for selskaber (juridiske personer) og hvilke regler der gælder for personlige skatteydere og dødsboer. Til sidst i denne artikel er indsat en oversigt over opbygningen af loven, således at den rigtigt interesserede kan nærlæse de kapitler, der har interesse. Den seneste ændring i kursgevinstloven blev vedtaget i juni 2010, men har virkning fra erhvervelse af fordringer, der er sket den 27. januar 2010 eller senere. I det efterfølgende forsøger vi at give et overordnet overblik af reglerne i kursgevinstloven for den del der vedrører personer, d.v.s. kapitel 1, 3 5 og 7. Historik Det har i gennem mange år været således, at når man som privatperson erhvervede fordringer, så var fortjeneste ved salg af disse fordringer undtaget fra skattepligt, under forudsætning af, at en nærmere bestemt mindsterente var opfyldt. Hvis mindsterenten var opfyldt, så talte man om en blåstemplet fordring, hvorimod en fordring der ikke opfyldte mindsterenten var sortstemplet, og gevinst og tab på sådanne fordringer var skattepligtige. Der kunne ikke fratrækkes tab på blåstemplede fordringer, hvilket var rimeligt nok, når der heller ikke var skattepligt af gevinsten. Det skal anføres, at når der tales om fordringer, så er en fordring i kursgevinstlovens forstand en hver form for udlån, det vil f.eks. være obligationer og gældsbreve m.v. De nye væsentlige ændringer for personer Der er en generel skattepligt af fortjeneste på pengefordringer, obligationer, gældsbreve m.v. Der er en generel skattepligt for tab på fordringer, bortset fra tab på fordringer i familieforhold i op- og nedadgående linje og hovedaktionærselskaber. Baggrunden for de nye regler Bevæggrunden for at indføre skattepligt af fordringer, uanset mindsterente eller ej er, at EU-systemet er af den opfattelse, at de danske regler for gevinst og tab på fordringer i danske kroner strider mod princippet om kapitalens frie bevægelighed, idet der i de hidtidige regler var en forskelsbehandling mellem fordringer i danske kroner og fordringer i fremmed valuta. Derfor har folketinget set sig nødsaget til at indføre en generel skattepligt på alle fordringer, uanset hvilken valuta fordringer er stiftet i. Denne generelle skattepligt har så medført, at der ikke længere er behov for mindsterentereglerne, idet gevinst og tab på alle fordringer nu skal beskattes. Ændringerne i kursgevinstlovens regler om personers beskatning af gevinster og tabsfradrag medfører, at der også fremover vil vise sig en ganske stor grad af skattemæssig kreativitet for at undgå beskatning af avancer, men samtidig og det er sjovt ofte det vigtigste, at få fradrag for mere eller mindre kunstige tab på sine fordringer. Med de nye regler om generel skattepligt på alle fordringer, så er der for at opretholde symmetrien indført bestemmelser om, at der kan foretages fradrag for tab på fordringer. Et tab på en fordring kan f.eks. skyldes at en kautionsforpligtelse overfor 3. mands gæld til en bank bliver aktuel eller at en direkte debitor ikke kan betale. I disse tilfælde vil personer have skattemæssigt fradrag for tabet, hvis tabet konstateres efter den 27. januar 2010, idet det afgørende ikke er hvornår fordringen er etableret, men derimod om hvornår tabet på fordringen er konstateret. Skatteret er som bekendt ikke et stort tag selv-bord, derfor er der også visse restriktioner, når der er et vist interessesammenfald mellem debitor og kreditor. I sådanne tilfælde er det den gængse og formentlig også korrekte opfattelse, at der ikke gælder helt normale markedsmæssige forhold. Tidligere har det skattemæssigt været uden betydning om man tabte penge på et udlån til sine børn eller sine søskende, idet personer ikke havde fradrag for tab på (blåstemplede) fordringer. Et eksempel Reglerne betyder nu, at hvis den gode far har lånt sin håbløse datter f.eks kr. og det så viser sig, at hun har formøblet lånet og mere til og derfor ikke har mulighed for at tilbagebetale lånet 6

7 ig behandl Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S og faderen derfor har tabt pengene, så kan han ikke skattemæssigt fratrække tabet på fordringen på grund af familieforbindelsen. Man kan godt forvente at få nogle diskussioner med skattemyndighederne om datterens manglende betaling ikke kommer til at få en karakter af en gave, således at der i stedet skal betales gaveafgift i forbindelse med datterens manglende betaling. Det er i hvert fald efter min mening en nærliggende mulighed i sådanne tilfælde. Ovenstående gælder også, hvis faderen låner pengene til sit eget eller datterens selskab kr., idet sådanne tab heller ikke kan fratrækkes, idet interesseforbindelsen også i disse tilfælde gør at tabet på fordringen ikke skattemæssigt kan fratrækkes. Hvis det i stedet er den gode storebroder, der udlåner f.eks kr. til sin håbløse søster, og at det samme sker og hun ikke har mulighed for at tilbagebetale lånet, og det også efter normale vurderinger må siges, at hun ikke er i stand til det, så kan den gode storebroder som et plaster på såret fratrække tabet ved opgørelsen af sin skattepligtige kapitalindkomst. Det vil ikke umiddelbart have skattemæssige konsekvenser for søsteren. Da der således er en stor forskel på mulighederne for tabsfradrag på fordringer i familieforhold, så kan det give anledning til at forsøge at strikke nogle kreative løsninger sammen, således at tab der ikke umiddelbart kan fratrækkes bliver fradragsberettigede tab. Man kunne jo tænke sig, at den gode fader lånte de kr. ud til storebroderen, et evt. tab ville ikke her kunne fratrækkes, men hvis storebroderen så videreudlånte det samme beløb til søsteren, så ville storebroderen have tabsfradrag for de kr., hvis søsteren ikke kunne betale. Faderen kunne jo så i de følgende år give sønnen nogle afgifts- fri gaver, som kunne dække sønnens tab, der ville være ca kr. efter skat. Søsteren skal jo ikke have noget, da hun jo allerede har fået sin del i form af at hun ikke kan tilbagebetale lånet. Der findes nok masser af andre muligheder for kreativ tænkning på dette område, men lur mig om ikke SKAT allerede er begyndt at tænke på hvilke kontroller og undersøgelser, som de ændrede regler vil medføre. Reglerne for skattepligt på fordringer og gæld De helt overordnede regler for personers skattepligt af gevinst og tab på fordringer og gæld fremgår af lovens 12. Fordringer og gæld, hvor resultatet skal medregnes i den skattepligtige indkomst for personer er: pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve Frigørelse for gæld terminskontrakter, køberetter og salgsretter uden hensyn til det underliggende aktiv. Følgende gevinster og tab skal IKKE behandles efter kursgevinstlovens regler: gevinst og tab på konvertible obligationer og præmieobligationer Kursgevinstlovens bestemmelser er som udgangspunkt en præcisering af skattepligten i de tilfælde, hvor der ikke foreligger næring. De tilfælde hvor en person driver næring med finansiering eller driver næring med køb og salg af fordringer er skattepligtig efter de almindelige regler i statsskatteloven, men er for en sikkerheds skyld også anført i KGL 13 og 17. Fordringer Skattepligt og tab på fordringer skal kun medtages på i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gevinsten eller tabet er over kr Fradrag for tab på fordringer (sædvanligvis obligationer) der er optaget til handel på et reguleret marked kan kun fratrækkes, hvis SKAT er blevet oplyst om at man har erhvervet sådanne fordringer, hvad den nominelle værdi er, hvad anskaffelsessummen har været og anskaffelsestidspunktet. Oplysninger skal indgives samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelse i det år man har købt fordringen. Man skal enten selv oplyse SKAT om det eller også skal oplysningerne gives af det pengeinstitut m.m., som erhvervelsen er sket igennem. Fradrag for tab på fordringer på selskaber, hvor kreditor har eller har haft bestemmende indflydelse kan ikke fratrækkes. Når den bestemmende indflydelse gøres op, så tæller også ægtefælle, børn, bedsteforældres aktiebesiddelser også med, jf. hovedaktionær definitionen i aktieavancebeskatningslovens 4. Der gives heller ikke fradrag for tab på fordringer, når debitor er en ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn m.v. Endelig er tabsfradrag udelukket i alle de tilfælde, hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at renteindtægter eller gevinster på fordringen ikke skal medregnes i Danmark. Gæld De overordnede regler er, at gevinst og tab på gæld skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Der er for det første skattepligt efter KGL, hvis man får en gevinst på gælden i forbindelse med eftergivelse, forældelse m.v. Der opstår gevinst på en gæld, hvis gælden nedskrives til et beløb, der er lavere end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for forældelsen, eftergivelsen m.v. Eksempel Hvis man har en gæld til TDC på kr. og man bare har glemt at betale, og 7

8 kattemæss denne gæld så bliver forældet, men hvor man i øvrigt har rigeligt råd til at betale (positiv formue), så vil værdien af TDC s fordring antages at være kurs 100, hvorfor man reelt er skattepligtig af det beløb, der forældes. Dette eksempel kan godt blive aktuelt i forbindelse med den 3-årige forældelsesfrist. Der er endvidere tale om gevinst på en gæld, hvis fordringens værdi på stiftelsestidspunktet er højere end det beløb, der ifølge låneaftalen skal tilbagebetales. Gevinst ved hel eller delvis indfrielse af et kontantlån er ligeledes skattepligtig for debitor. Undtaget fra denne skattepligt er dog kontantlån, der indfries i forbindelse køb og salg af fast ejendom. Dette skal ske inden for de første 6 måneder efter overdragelsesdatoen og der skal være tale om første indfrielse. Det er vigtigt at bemærke, at fritagelsen for beskatning i disse situationer ikke gælder ved overdragelse mellem ægtefæller bortset fra i tilfælde af separation/skilsmisse og heller ikke indfrielse af kontantlån i forbindelse med overdragelse af en ejendom til et hovedaktionærselskab. Indfrielse der skyldes kreditors krav er heller ikke omfattet af skattepligt, og skattepligt indtræder heller ikke når indfrielse sker i forbindelse med en efterlevende ægtefælles overtagelse af et dødsbo eller ved udlevering til ægtefællen, herunder når ægtefællen sidder i uskiftet bo. Dog skal man her huske, at skattefriheden alene er til stede, hvis det var afdøde ægtefælle der ejede ejendommen. De samme regler gælder for samlevere, hvor en indfrielse sker i forbindelse med en efterlevende samlevers overtagelse af ejendommen. Her er det også et krav, at det er den afdøde samlever, der har stået som ejer af ejendommen. Bundgrænse for at medregne gevinster og tab på fordringer og valuta Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta skal medregnes, hvis beløbet sammen med gevinster og tab på fordringer og gæld i øvrigt overstiger et beløb på kr. Eks. 1: Skattepligtige gevinster kr. tab på fremmed valuta med kr. Nettogevinst kr. Gevinsten skal ikke medregnes, da beløbet er under kr. Eks. 2: Skattepligtige gevinster kr. Tab på fremmed valuta kr. Nettogevinst kr. Hele beløbet kr. skal medregnes Eks. 3: Skattepligtige gevinster på fordringer kr. Tab på fremmed valuta kr. Netto tab kr. Tabet kan ikke fratrækkes, da beløbet er under kr. Eks. 4: Skattepligtige gevinster på fordringer kr. Tab på fremmed valuta kr. Nettotab kr. Hele tabet kan fratrækkes, da beløbet er over kr. Eftergivelse af gæld ved akkord m.v. Reglerne for beskatning af en gældsnedsættelse i forbindelse med en tvangsakkord eller hvor der er indgået en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer medregnes normalt ikke i den skattepligtige indkomst. En meget vigtig undtagelse er dog de situationer, hvor fordringen nedskrives til et lavere beløb end den værdi fordringen på nedskrivningstidspunktet har for kreditor. Sædvanligvis vil der være så store modsatrettede interesser mellem debitor og kreditor, at det vil være yderst sjældent, at der sker en nedsættelse til et beløb under fordringens værdi. Det er meget vigtig om den ordning der indgås omfatter alle kreditorer eller om der kun er tale om en begrænset del af kreditorerne, idet ordninger om gældsreduktion, der kun omfatter nogle af kreditorerne som udgangspunkt er omfattet af skattepligt, idet det antages, at når ikke alle kreditorer vil deltage i en ordning, så har fordringerne en vis værdi, hvorfor der kan ske en nedsættelse af fordringen til et lavere beløb end fordringens værdi reelt har for kreditor. Da disse regler er meget omfattende, går jeg ikke dybere ned i disse i dette skriv, men vil opfordre til at man nøje undersøger de skattemæssige konsekvenser inden aftalerne indgås. Hvordan opgøres gevinst og tab, princip og beløb Gevinst og tab opgøres for personer overordnet på det tidspunkt hvor tabet er realiseret, det såkaldte realisationsprincip. Dog tillades det for personer, at anvende lagerprincippet på obligationer, der er optaget på et reguleret marked. Det hænger sammen med, at man på disse fordringer har meget nøjagtige opgørelser over obligationernes værdi stort set dagligt, og derfor ikke har problemer med at fastsætte værdierne ved årets begyndelse og ved årets slutning. Man skal være opmærksom på, at hvis man vælger lagerprincippet på obligationer, så gælder det alle de obligationer man har og som handles på et reguleret marked. Hvis man en gang har valgt lagerprincippet, så kan det alene ændres ved en tilladelse fra SKAT. 8

9 ig behandli For at finde ud af om der er en gevinst eller et tab tager man udgangspunkt i fordringen/gældens anskaffelsessum og sammenholder denne med anskaffelsessummen for fordringen/gælden. Anskaffelsessummen er udtryk for kursværdien på stiftelses- eller købstidspunktet. Hvis der er solgt en fordring i årets løb, så skal man finde ud af hvilken fordring der er der solgt. Det vil sædvanligvis ikke give anledning til problemer, men hvis der er tale om salg af en del af en større obligationsbeholdning, så skal FIFO-princippet (first ind-first out) anvendes, når der er tale om obligationer med samme fondskode eller er udstedt af samme udsteder. FIFO-princippet gælder i alle tilfælde, hvor den der afstår fordringerne ikke er næringsdrivende ved køb og salg af fordringer og ikke driver næring ved finansieringsvirksomhed. For de meget interesserede kan det oplyses, at systematikken i kursgevinstloven er, at den er opdelt således: kapitel 1 fortæller hvilke fordringer m.v. der er omfattet af loven kapitel 2 vedrører selskabers beskatning og tabsfradrag på fordringer og gæld kapital 3 vedrører personers beskatning og tabsfradrag på fordringer og gæld kapitel 4 Vedrører særlige bestemmelser i forbindelse med eftergivelse af gæld ved akkord kapitel 5 Beskriver hvordan gevinst og tab skal opgøres på fordringer og gæld. kapitel 6 Omhandler finansielle kontrakter og hvordan gevinst og tab gøres op kapitel 7 Omhandler særlige bestemmelser, herunder hvornår der er tale om afståelse, ophørsbeskatning ved fraflytning, indgangsværdi ved indtræden af skattepligt m.v. kapitel 8 indeholder ikrafttrædelsesbestemmelserne Synlighed? Vores reklamebureau, Bureau Plus, kan hjælpe dig med alle former for markedsføringsopgaver. Mangler du synlighed, kan vi hjælpe uanset om det drejer sig om web, annoncering, tryk eller outdoor! G R A F I S K E H U S S B U R E A U by ROUNBORG Rasmus Færchs Vej 19 l 7500 Holstebro l Tlf l 9

10 omsfradra Momsfradrag for bespisning EU-domstolen har afgjort, at momslovens repræsentationsbegreb ikke omfatter bespisning af gæster i egne lokaler, og dermed skal disse udgifter anses som helt almindelige driftsomkostninger med ret til momsfradrag efter lovens almindelige bestemmelser herom. Det samme gælder, når der sker gratis bespisning af virksomhedens medarbejder i forbindelse med møder i virksomheden. Virksomheder med delvis fradragsret har derfor kun delvis fradragsret for disse udgifter. Og i det hele taget skal der ske en vurdering af, om omkostningerne er afholdt med et strengt erhvervsmæssigt formål, idet der fortsat findes masser af eksempler, der ikke giver ret til momsfradrag. Denne artikel indeholder en nøje gennemgang af de nye regler. Da EU-domstolen i december 2008 afsagde dom i de forenede sager Danfoss A/S og AstraZeneca A/S, vedrørende momsfradragsret for udgifter til bespisning af forretningsforbindelser og personale under møder i virksomheden, skabte det jubel hos danske virksomheder. Hvor de førhen har været forpligtet til at betale udtagningsmoms af disse gratis bespisningsaktiviteter, skulle udgiften efter domstolens opfattelse derimod anses som en generel omkostning i virksomheden med ret til fradrag. Dermed vil virksomheder, der udelukkende har momspligtige aktiviteter, have ret til fuld fradragsret for momsen af udgiften afholdt til denne slags bespisning. Samtidig betyder det jo også, at virksomheder, der både har momspligtige og momsfrie aktiviteter, kun har ret til delvis momsfradragsret for udgiften til denne slags bespisning. Virksomhederne skal samtidig være opmærksomme på, at det ikke er al slags bespisning i kantinens lokaler, der giver ret til fradrag, idet myndighederne stiller krav om et strengt erhvervsmæssigt formål med bespisningen, før at fradragsret kan indrømmes. En sådan streng erhvervsmæssig karakter er forskellig alt afhængig af om aktiviteten foregår i virksomhedens egne lokaler eller fx på en restaurant. Streng erhvervsmæssig karakter og virksomhedens behov For at udgiften giver ret til momsfradrag, skal bespisningen foregå i virksomhedens egne lokaler, og derudover udgiften vedrøre bespisning af streng erhvervsmæssig karakter, når der er tale om bespisning af forretningsforbindelser. Når det gælder bespisning af personalet under møder, skal der være tale om, at virksomhedens behov gør det nødvendigt, at arbejdsgiveren sørger for bespisningen. SKAT har i sin genoptagelsesmeddelelse, SKM SKAT, givet eksempler på, hvornår formålet med bespisningen af forretningsforbindelse i virksomhedens lokaler er af streng erhvervsmæssig karakter. Det er således SKAT s opfattelse, at servering inden for et fastsat mødetidsrum finder sted med henblik på varetagelse af strengt erhvervsmæssige formål. Som eksempler herpå er nævnt: egentlige møder med forretningsforbindelser bestyrelsesmøder Som eksempler på møder, hvor bespisningen ikke anses for at være af streng erhvervsmæssig karakter, har SKAT nævnt generalforsamlinger. SKAT ser således forskelligt på udgiften til bespisning i forbindelse med afholdelse af bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, men det fremgår ikke, hvorfor SKAT kommer til forskellige vurderinger. Om det er fordi, at bestyrelsesmøder oftest indeholder en strammere mødeafholdelse, eller om det er fordi, der oftest deltager en mere snæver kreds af personer, eller om det skyldes helt tredje forhold, fremgår således ikke. For at udgifter til bespisning til bespisning af medarbejdere under møder i virksomheden skal give ret til momsfradragsret, skal virksomhedens behov gøre det nødvendigt, at arbejdsgiveren sørger for bespisningen. Hvis arbejdsgiveren således har en fordel i, at mødet afholdes sammenhængende og derfor sørger for bespisningen af deltagerne (medarbejderne), giver udgiften hertil ret til momsfradrag. SKAT har i den ovenfor nævnte meddelelse også givet eksempler på, i hvilke situationer bespisningen giver adgang til momsfradragsret der er nævnt følgende eksempler: interne møder i virksomheden med fagligt indhold, herunder også temadage interne kursusaktiviteter Ved interne kursusaktiviteter er der forskel på den situation, hvor bespisningen foregår før, under og/eller i direkte forlængelse af selve kurset, og den situation, hvor det synes mere tilfældigt om 10

11 g for bespi Af seniormomskonsulent Marlene Frentzel Sørensen, BDO Ønsker virksomheder fradragsret for disse udgifter, kræver det altså, at udgiften kan henføres til momspligtige aktiviteter. Det vil være tilfældet, hvis arbejdsgiveren kræver betaling for maden hos medarbejderen. Arbejdsgiveren kan derkursisterne (medarbejderne) deltager i bespisningen. Som eksempler på situationer, hvor betingelserne for fradragsret ikke er opfyldt, er nævnt følgende: daglig bespisning af medarbejderne gratis frugt, kaffe, te m.v. som står til rådighed for medarbejderne sociale arrangementer, såsom personalefester og julefrokoster m.m. markering af medarbejdernes fødselsdage, jubilæer m.v. Man skal således være opmærksom på, at afholdelse af en julefrokost i egne lokaler ikke giver ret til momsfradrag af de udgifter, virksomheden afholder i forbindelse hermed, hvis medarbejderne ikke betaler for deltagelsen og dermed ikke for maden. En sådan udgift anses ikke for at være afholdt af hensyn til arbejdsgiverens behov for et sammenhængende og godt møde, og giver der- for ikke ret til momsfradrag. Afholdes julefrokosten derimod på restaurant, er der i henhold til praksis 25 % fradragsret for momsen i hvert fald i den situation, hvor julefrokosten bliver afholdt som kombineret julefrokost- og jubilæumsarrangement. Når SKAT nævner daglig bespisning af medarbejderne, skal dette jo ses i lyset af, at den er gratis for medarbejderen. Det kan fx være tilfældet, hvis arbejdsgiveren stiller morgenbrød og kaffe gratis til rådighed for alle medarbejderne, eller hvis arbejdsgiveren betaler for et måltid mad i virksomhedens lokaler i forbindelse med overarbejde. for vælge at lade virksomhedens kantineordning omfatte sådan bespisning. Det vil imidlertid medføre, at udgiften hertil også skal indgå i virksomhedens beregning af kantinemoms, hvis medarbejderbetalingen ikke dækker virksomhedens udgifter til indkøbs- eller fremstillingsprisen af virksomhedens samlede mad- og kantineleverancer til medarbejderne. Økonomisk set kan den løsning ikke anbefales, idet udgiften til råvarerne indgår med 105 % i henhold til den administrativ forenklede ordning langt de fleste virksomheder anvender ved opgørelsen af momsgrundlaget for beregning af kantinemomsen. Virksomheder skal altså være opmærksomme på, at nogle slags gratis bespisninger i virksomhedens lokaler giver ret til fradrag, mens andre slags gratis bespisninger i virksomhedens lokaler ikke giver ret til fradrag. 11

12 omsfradra Hvilken indflydelse får det på beregningen af kantinemoms Har virksomheden udelukkende momspligtige aktiviteter, har virksomheden fuld fradragsret for momsen af udgifter til gratis bespisning, hvis udgiften enten anses for at være af streng erhvervsmæssig karakter eller vedrøre virksomhedens behov for afholdelse af gode og sammenhængende møder. Således har sådanne fuldt ud momspligtige virksomheder ikke brug for at foretage delvis fradragsret på indkøbet af råvarer gennem virksomhedens kantine, når alle ydelser således enten anvendes af medarbejdere, der betaler for maden, eller anvendes til gratis bespisning med ret til fuld fradrags. Derimod skal virksomhederne være opmærksomme, når kantinemomsen beregnes. Kantinemoms skal jo kun beregnes af de leverancer, der foregår mellem interesseforbundne parter (her mellem arbejdsgiver og medarbejder), når vederlaget herfor ikke dækker virksomhedens udgifter til kostprisen. Hele udgiften til køb af råvarer, interne pro- duktionsomkostninger og anskaffelse af køkkenmaskiner, skal således ikke indgå i beregningen af kostprisen, når nu en del af disse udgifter ikke vedrører leverancer mellem interesseforbundne parter. I den situation skal virksomheden foretage et velbegrundet skøn over, hvor stor en andel af kantineleverancerne, der anvendes til gratis bespisning af forretningsforbindelser og gratis bespisning af medarbejdere under møder i virksomheden, idet denne del af udgifterne altså ikke skal indgå i beregningen af grundlaget for kantinemomsen. Virksomheder, der ikke ønsker at opgøre en faktisk procentandel, kan anvende en reduktionsprocent på 3, der dog så ikke kan reguleres. For virksomheder, der både har momspligtige og momsfrie aktiviteter, har den ændrede praksis for udgifter til bespisning af forretningsforbindelse m.m. også betydning. Har disse virksomheder en kantine, hvor der sker momspligtigt salg til medarbejderne, har de som udgangspunkt ikke ret til fuld momsfradrag af udgifter til indkøb af råvarer m.m., idet disse udgifter også relaterer sig til gratis bespisning af forretningsforbindelser, der for disse virksomheder kun giver ret til delvist momsfradrag. Dog kan sådanne virksomheder med delvis momsfradragsret alligevel tage fuldt fradrag for momsen af de udgifter, der skønnes af vedrøre leverancerne til medarbejderne, hvoraf der opkræves moms. Det gælder, hvis der kun tages fradrag for den del af udgifterne, der skønsmæssigt anses for at vedrøre de momspligtige leverancer i form af kantineydelser til medarbejderne. For den del af udgifterne, der skønsmæssigt anses for at vedrøre de gratis leverancer til forretningsforbindelser m.m., gives der delvist fradragsret i henhold til virksomheden almindelige fradragsprocent. For alle virksomheder gælder det samtidig, at de udgifter, der vedrører indkøb af råvarer til tilberedning af kantineydelser, der anvendes til formål, der ikke anses for fradragsberettigede efter SKAT s nye praksis det kan for eksempel være en personalefest afholdt i virksomhedens lokaler er der ingen fradragsret. I praksis vil det betyde, at sådanne aktiviteter kræver, at virksomheden fortsat betaler udtagningsmoms. Resumé Virksomheder, der bespiser forretningsforbindelser og medarbejdere under møder i virksomheden, skal kunne skelne mellem, om disse slags bespisninger anses for fradragsberettiget eller ikke. Anses bespisningen af forretningsforbindelser for at være af streng erhvervsmæssig karakter og anses bespisningen af medarbejdere under møder for at være afholdt af hensyn til arbejdsgivers behov, har virksomheden fradragsret for udgiften afholdt hertil som en generel udgift i virksomheden. Virksomheder med delvis momspligtige og momsfrie aktiviteter skal være opmærksom på, at der for udgifterne kun indrømmes delvis fradragsret. Udover disse regler skal virksomheden samtidig kunne håndtere beregningen af kantinemoms, hvis der sker leverancer af kantineydelser til medarbejderne mod vederlag, hvor vederlaget ikke dækker kantineydelsernes kostpris. Risikoen er, at virksomheden beregner for meget kantinemoms, hvis den ikke foretager reducering af det grundlag, hvoraf kantinemomsen beregnes. Reduceringen svarer skønsmæssigt til den del af kantineydelserne, der anvendes til andre formål end bespisning af medarbejderne mod vederlag. Et skøn på 3 % anses almindeligvis som acceptabelt. 12

13 g for bespi 13

14 psigelser i Opsigelser i praksis Det kan til tider være nødvendigt at opsige en eller flere medarbejdere. Artiklen beskriver blot nogle af de forhold, hvor en arbejdsgiver bør være særligt opmærksom i forbindelse med opsigelser. Der kan være mange grunde til, at en arbejdsgiver ser sig nødsaget til at opsige en medarbejder. Det kan skyldes medarbejderens eller virksomhedens forhold, og i hvert enkelt tilfælde må det vurderes, om opsigelsen er saglig. I den forbindelse er det vigtigt indledningsvist at få afklaret, hvad medarbejderens status er. Er der f.eks. tale om en direktør, en funktionær eller en tredje type medarbejder, da ansættelses- og opsigelsesvilkårene kan være meget forskellige, ligesom der kan være aftalt individuelle forhold i ansættelsesaftalen. For funktionærer gælder der f.eks. en særlig regel om, at opsigelse af en medarbejder, der på opsigelsestidspunktet har været ansat i mindst et år, skal være rimeligt begrundet i virksomhedens eller medarbejderens forhold, idet det ellers kan udløse en godtgørelse på mellem 1-6 måneders løn afhængig af medarbejderens anciennitet. Omvendt vil det derfor som udgangspunkt ikke indebære en risiko at opsige en funktionær, der på opsigelsestidspunktet har været ansat i under et år. Dette udgangspunkt modificeres dog, hvis medarbejderen er omfattet af nogle af de særlige beskyttelseslove, jf. nedenfor. Ved opsigelser begrundet i virksomhedens forhold, f.eks. på grund af nedskæringer eller omstruktureringer etc. har virksomheden normalt et relativt frit skøn i forbindelse med vurderingen af, hvilke medarbejder(e), der bedst kan undværes og dermed skal opsiges. Ved opsigelser begrundet i medarbejderens forhold er det som hovedregel et krav, at der er givet en forudgående advarsel, hvis ikke forholdet har en sådan grovhed, at det i sig selv kan begrunde en opsigelse eller måske endda en bortvisning. Sidstnævnte kræver dog i praksis, at der er tale om ganske grove forhold som f.eks. konkurrerende handlinger, illoyalitet, tyveri el.lign. Opsigelsesvilkår Når beslutningen om at opsige en medarbejder er taget, må arbejdsgiveren sørge for, at medarbejderen får det varsel samt eventuelle fratrædelsesgodtgørelser, som medarbejderen har ret til efter funktionærloven, overenskomsten eller individuelle aftaler. Arbejdsgiveren må beslutte sig for, om medarbejderen helt eller delvist skal fortsætte med at arbejde i opsigelsesperioden, eller om medarbejderen skal fritstilles. En fritstilling medfører, at medarbejderen ikke længere skal møde på arbejde og heller ikke kan kaldes på arbejde, selv om virksomheden får behov herfor. En fritstillet medarbejder har såvel ret som pligt til at søge anden beskæftigelse i fritstillingsperioden; dog ikke i en konkurrerende virksomhed. Hvis medarbejderen i fritstillingsperioden får nyt arbejde, vil den samlede indtægt, som medarbejderen oppebærer fra sit nye arbejde, blive fratrukket i lønkravet mod den gamle arbejdsgiver. Arbejdsgiveren skal dog som minimum betale medarbejderen 3 måneders løn i fritstillingsperioden. En mellemvej kan være at suspendere medarbejderen, hvorved medarbejderen skal stå til rådighed for arbejdsgiveren. Det kræver dog normalt, at arbejdsgiveren har en reel og loyal interesse i at stille krav om, at medarbejderen står til rådighed i hele opsigelsesperioden. Der bør endvidere tages stilling til afholdelse af optjent ferie i opsigelsesperioden. Ved fritstilling anses medarbejderen for at have afholdt mest muligt optjent ferie i overensstemmelse med ferielovens varslingsregler. Herudover bør arbejdsgiveren forholde sig til, hvad der skal ske med diverse personalegoder i opsigelsesperioden, samt om eventuelle erhvervsbegrænsende klausuler, som f.eks. en kundeklausul, skal opsiges. Beskyttelseslove I praksis er der en række faldgruber, som en arbejdsgiver bør være opmærksom på i forbindelse med opsigelser. De knytter sig navnlig til de beskyttelseslove, som medarbejdere generelt kan være omfattet af hvis medarbejderen f.eks. er graviditet eller lider af et handicap. Beskyttelsen kan gælde allerede fra det tidspunkt, hvor medarbejderen er blevet ansat. Medarbejdere omfattet af beskyttelseslovene kan generelt set godt opsiges, men opsigelsen må ikke ske på grund af det forhold som gør, at medarbejderen er beskyttet. Hvis en medarbejder er omfattet af en beskyttelseslov, er det særdeles vigtigt, at virksomheden sikrer sig bevis for årsagen til og nødvendigheden af opsigelsen samt navnlig kriterierne for, hvorfor netop denne medarbejder skal opsiges. Årsagen hertil er, at flere af de relevante love medfører, at arbejdsgiveren skal kunne løfte bevisbyrden for, at opsigelsen ikke har været begrundet i beskyttelseskriteriet. Det kan være ved såkaldt delt bevisbyrde, hvorefter medarbejderen skal påvise faktiske omstændigheder, der tyder på, at arbejdsgiveren har udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Hvis medarbejderen kan påvise dette, hvilket blandt andet kan være tilfældet, 14

15 praksis Op Af Tina Reissmann, advokat, partner og Claus Mikkelsen, advokat, Plesner hvis der er en nær tidsmæssig sammenhæng mellem orienteringen om f.eks. et handicap og opsigelsen, vil bevisbyrden vende. Arbejdsgiveren skal derefter bevise, at opsigelsen ikke har været begrundet i f.eks. handicappet. Det kan være meget vanskeligt at løfte denne bevisbyrde i praksis. Efter ligebehandlingsloven gælder der under graviditet og afholdelse af orlov en direkte omvendt bevisbyrde. Hvis en opsigelse sker i strid med en beskyttelseslov vil det typisk udløse en godtgørelse på mellem 6-12 måneders løn udover lønnen i opsigelsesperioden. I det følgende nævnes nogle af de hyppigt anvendte beskyttelseslove, der gælder for medarbejdere. Foruden disse kan også nævnes ligelønsloven, deltidsloven, foreningsfrihedsloven m.fl. Medarbejderrepræsentanter Ved opsigelse af en tillidsrepræsentant er der typisk efter den gældende overenskomst et krav om, at der skal være tvingende årsager til at opsige netop denne medarbejder. Hvis afskedigelsen sker på baggrund af virksomhedens forhold, og valget står mellem en tillidsrepræsentant og en eller flere almindelige medarbejdere, bør arbejdsgiveren således som udgangspunkt opsige en af de øvrige medarbejdere, der ikke er særligt beskyttede. Efter arbejdsmiljøloven er arbejdsmiljørepræsentanter (tidligere sikkerhedsrepræsentanter), medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og høringsrepræsentanter beskyttet mod afskedigelse på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Dette gælder, uanset om der eksisterer en overenskomst på den pågældende virksomhed eller ej. Ligebehandlingsloven Ligebehandlingsloven forbyder usaglig forskelsbehandling af mænd og kvinder, hvad enten dette sker på et direkte eller indirekte grundlag. Det følger endvidere direkte af loven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, der har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær eller har været fraværende efter en række af barselslovens regler eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption. Også medarbejdere, der modtager fertilitetsbehandling er beskyttet af ligebehandlingslovens regler. Ligebehandlingsloven har givet anledning til en lang række sager. I praksis er det meget vanskeligt for en arbejdsgiver 15

16 psigelser i Sygdom Sygefravær er lovligt fravær, men sygemeldte medarbejdere er normalt ikke beskyttet mod opsigelse, ligesom det efter omstændighederne kan være sagligt at opsige medarbejderen på grund af selve det forhold, at medarbejderen er syg. Som ved andre medarbejdere skal en opsigelse på grund af sygdom være sagligt begrundet. Sagligheden beror således på en meget konkret vurdering af sagen, hvor der blandt andet kan lægges vægt på, om medarbejder en forventes at blive rask igen, hvilke informationer arbejdsgiveren har modtaget om mulighederne for snarlig genoptagelse af arbejdet, risikoen for tilbagefald, hvor beat løfte bevisbyrden for, at opsigelsen ikke er sket på grund af graviditet/orlov. Forskelsbehandlingsloven Efter forskelsbehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle medarbejdere, hverken direkte eller indirekte på grund af race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Særligt forbuddene mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap har i praksis givet anledning til en række sager, og navnlig handicapkriteriet stiller i stigende grad krav til en arbejdsgiver. Handicapbegrebet skal i praksis forstås ud fra en bedømmelse af, om personen har en konstaterbar fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som medfører et kompensationsbehov i almindelighed. Der er i den forbindelse ikke opstillet noget krav om, at medarbejderen har et konkret kompensationsbehov, men retspraksis har i flere tilfælde tillagt dette kriterium betydning. Modsat alder er der således ikke tale om noget entydigt begreb. Domstolene foretager i sager om forskelsbehandling på grund af handicap en meget konkret vurdering af, om medarbejderen har en funktionsnedsættelse, og om denne har en varig karakter. Det har medført, at sager om den samme sygdomstype kan have forskelligt udfald i relation til handicapbegrebet. Der er eksempelvis afsagt to landsretsdomme, der begge drejede sig ansatte med sklerose, men hvor sygdommen kun i det ene tilfælde fandtes konkret at udgøre et handicap. Hvis medarbejderen må anses for at være handicappet, skal arbejdsgiveren træffe foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse. Hvis arbejdsgiveren opsiger en medarbejder med begrundelse om, at medarbejderen ikke kan udføre arbejdet på tilfredsstillende vis, vil det derfor være i strid med loven, hvis arbejdsgiveren ikke først har truffet de nødvendige foranstaltninger. Har arbejdsgiveren derimod truffet de nødvendige foranstaltninger, kan et reelt behov for nedskæring sammen med en bevidst og reel prioritering af, hvem der bedst kan undværes set ud fra virksomhedens behov, medføre, at opsigelsen er saglig. I praksis giver navnlig handicapkriteriet arbejdsgivere visse udfordringer, hvis det er uklart, om medarbejderen reelt har et handicap, hvilket principielt i sidste ende kun kan afgøres af en domstol, hvis der er tvist herom. Endelig bemærkes, at handicapkriteriet på baggrund af praksis fra EU-domstolen og de danske domstole ikke kun er begrænset til tilfælde, hvor medarbejderen selv er handicappet, men tillige finder anvendelse, når medarbejderen yder størstedelen af den nødvendige pleje for sit handicappede barn. En opsigelse i denne situation kan derfor også være en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven. Dette forudsætter naturligvis, at arbejdsgiveren er bekendt med forholdene. lastende sygdommen har været for virksomhedens drift, sygdomsmønstret etc. Hvis medarbejderen har en 120-dages regel i sin ansættelseskontrakt, kan ansættelsesforholdet endvidere opsiges med et forkortet varsel på 1 måned. Anvendelsen af denne regel er dog betinget af, at opsigelsen sker mens medarbejderen stadig er syg og i nær sammenhæng med udløbet af de 120 dage, som optælles på et rullende år. Reglen kan derfor være vanskelig at anvende, hvis ikke arbejdsgiveren har godt styr på medarbejderens sygefravær og optællingen af sygedagene. Navnlig i forhold til opsigelse på grund af sygdom kan der være en glidende overgang til handicapbegrebet, som kan vanskeliggøre vurderingen for arbejdsgiveren, når det er uafklaret om medarbejderen reelt lider af et handicap. I den forbindelse må det således anbefales, at anvende den lægeerklæring (mulighedserklæring), som har kunnet anvendes siden oktober 2009 for at få afdækket, hvilke funktioner medarbejderen kan varetage om nogen og hvilke passende støtteforanstaltninger arbejdsgiveren eventuelt kan forsøge at iværksætte. Afsluttende bemærkninger Som nævnt kan det godt betale sig nøje at overveje konsekvenserne af en opsigelse, før man som arbejdsgiver griber til handling også selvom den berømte dråbe flyder over. Det kan således blive dyrt, hvis man ikke har overvejet, hvad det vil kunne risikere at koste, hvis medarbejderen vælger at forfølge sagen. Og i den forbindelse er det ikke blot de økonomiske omkostninger, men også det praktiske besvær og brug af tid på en lille sag, der pludseligt fylder alt for meget i en i forvejen travl hverdag, og som måske kunne have været undgået ved rettidig omhu. 16

17 praksis Op 17

18 Sundhedsforsikring - en sund investering Hver eneste dag året rundt er danskere sygemeldt fra deres arbejde. Det tal dækker både langtidssygemeldte og sygdomsforløb af kortere varighed. Sygefraværet koster det danske samfund penge - mange penge. Faktisk anslår Beskæftigelsesministeriet at udgifterne til sygedagpenge og løn under sygdom udgør ikke mindre end 37 milliarder kroner om året. De 37 milliarder dækker over udgifterne til sygedagpenge og løn, men virksomhedens faktiske udgifter ved sygefravær tæller faktisk også andre poster. Hvis det skal gøres præcist op, må man også medregne tab ved nedsat produktivitet, eventuelle forsinkelser samt udgifter til vikarer eller overarbejde. Sygefraværet koster altså rigtig mange penge, og de forsvinder direkte ud af virksomhedens overskud. Virksomhederne ved godt, det er dyrt Skandia, som leverer pensions- og sundhedsløsninger til danske virksomheder, gennemførte i foråret 2010 en undersøgelse blandt beslutningstagere i danske virksomheder. Hele 92 procent af de adspurgte var enige i, at sygefraværet kan ses direkte på bundlinjen. Så virksomhederne ved altså godt, at det er dyrt at have sygemeldte medarbejdere. På modsatte side er et regneeksempel, som viser sygefraværets økonomiske konsekvenser for en mindre virksomhed med 15 ansatte (beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik). Medarbejdernes sygefravær koster altså virksomheden godt kroner i dette tilfælde. Penge som forsvinder fra virksomhedens bundlinje hvert eneste år. Hurtigt tilbage på jobbet med en sundhedsforsikring Sygdom og ulykke kan ramme os alle, og når det sker, er det vigtigt at få kompetent og hurtig hjælp, så man kan blive rask og vende hurtigt tilbage til sit job og en normal hverdag igen. Statistik fra Center for Aktiv BeskæftigelsIndsats (CABI) viser, at jo længere tid vi er sygemeldte, jo sværere er det at holde tilknytningen til arbejdspladsen. Hele 20 procent af de medarbejdere, der er sygemeldte længere end et år, vender aldrig tilbage til deres gamle job. Både medarbejderne og virksomheden har en interesse i, at et sygdomsforløb er så kort som overhovedet muligt. Men hurtig behandling forudsætter en hurtig diagnose, og det er netop en af sundhedsforsikringens store kvaliteter. Behandlingsgarantierne i det offentlige gælder nemlig kun selve behandlingen. Det vil sige, at den tid, der går med at stille en rigtig diagnose, ikke er omfattet af garantien. Med en sundhedsforsikring får medarbejderne hjælp igennem hele forløbet. Fra diagnose til behandling eller operation og genoptræning. En koordineret og effektiv indsats via sundhedsforsikringen betyder, at medarbejderne ofte kommer hurtigere igennem et sygdomsforløb, end de ville være kommet i det offentlige, fordi diagnosen stilles hurtigt og behandlingen bliver sat i gang med det samme. Tryghed for både ledelse og ansatte Som virksomhedsleder er det helt naturligt, at man føler et ansvar for sine medarbejdere. De bruger en stor del af deres liv i virksomheden, og det er vigtigt for virksomheden, at de er sunde og raske. Når en medarbejder bliver syg eller kommer ud for en ulykke, påvirker det i første omgang medarbejderen og dennes familie, men det påvirker også arbejdspladsen og kollegaerne. En sundhedsforsikring kan være med til at skabe tryghed hos både medarbejderne og virksomhedens ledelse. Medarbejderne ved, at der er adgang til kompetent og hurtig hjælp, hvis de bliver syge eller kommer ud for en ulykke. Virksomhedens ledelse ved, at medarbejderne er i gode hænder, og at alle har de samme muligheder for at få hjælp. Også en konkurrenceparameter Der har været en eksplosiv udvikling i antallet af sundhedsforsikringer de seneste 5 år. I dag anslås det at mere end 1 mio. danskere er dækket af en sundhedsforsikring gennem deres arbejde. Udviklingen i antallet af sundhedsforsikringer har også betydet, at en sundhedsforsikring i dag er en vigtig para- 18

19 rsikring Sun Af Michael Kofoed, direktør i dahlberg assurance brokers Eksempel: Sygefravær (3,4 procent)...7,6 dage årligt pr ansat Antal ansatte fuldtidsstillinger Gennemsnitlig timeløn kr. Direkte årlige omkostninger ved sygefravær... ca kr. meter i kampen om nye dygtige medarbejdere. En sundhedsforsikring er en investering For mange virksomheder er medarbejderne deres vigtigste aktiv, og derfor er det naturligt, at tænke på de ansattes helbred og sundhed. Ifølge Skandias un- dersøgelse fra foråret mener hele 60 procent af lederne i danske virksomheder da også, at virksomheden har et medansvar for de ansattes sundhed. Når man vælger at tilbyde de ansatte en sundhedsforsikring, kan virksomheden trække udgiften til forsikringen fra som en driftsudgift, på samme måde som man kan med løn og pension. Sundhedsforsikringen kan etableres selvstændigt eller indgå som en integreret del af virksomhedens pensionsordning. Man skal dog være opmærksom på, at sundhedsforsikringen som udgangspunkt skal tilbydes alle i virksomheden, hvis den skal være skattefri for medarbejderne. 19

20 for Fradrag for sponsorkontrakter En sponsorkontrakt dækker normalt over en aftale, hvor en virksomhed yder økonomisk støtte til fx en fodboldklub, en tennisspiller eller et museum mod til gengæld at modtage en reklameydelse. Ikke kun store virksomheder tegner sponsorkontrakter. Næsten alle mindre og mellemstore virksomheder bliver med jævne mellemrum kontaktet af lokale sportshold m.v., der har brug for et nyt sæt spilletrøjer eller økonomisk hjælp til redskaber eller træningslejre. I skatte- og momsmæssig henseende volder den slags sjældent problemer, idet udgifterne normalt kan fradrages fuldt ud som reklameudgifter. Der findes imidlertid undtagelser. Det gælder de tilfælde, hvor sponsorbeløbet er så stort, at der opstår tvivl om, hvorvidt sponsoratet reelt er til gavn for virksomheden eller om sponsoratet snarere er ydet som følge af ejerens personlige interesser. En ny dom illustrerer problemstillingen Et selskab drev virksomhed inden for ITbranchen. Der var tale om en mindre virksomhed, der kun beskæftigede en håndfuld medarbejdere og som omsatte for 3-4 mio. kr. Virksomheden brugte en del penge på annoncer og reklamer. Blandt andet havde den sponseret en golfturnering med et beløb på kr., købt reklamegolfbolde for ca kr. og støttet et cykelløb med ca kr. Endelig havde virksomheden støttet en lokal lystfiskerforening med et beløb over 2 år på i alt kr Som modydelse herfor havde virksomheden fået påsat et reklameskilt på lystfiskerforeningens båd, ligesom virksomheden havde fået adgang til at benytte båden til reklameog firmaarrangementer. SKAT havde ingen indvendinger mod udgifterne vedrørende golf og cykelløb, men nægtede såvel skatte- som momsfradrag for udgifterne til sponsering af lystfiskerforeningen. Dette blev tiltrådt af såvel Landsskatteretten som nu også af byretten. Begge 20