Til Folketinget - Skatteudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til Folketinget - Skatteudvalget"

Transkript

1 Skatteudvalget L 194 Bilag 2 Offentligt J.nr Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse, personskatteloven m.v. (Skattereformen forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.) Thor Möger Pedersen /Søren Schou

2 Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse, personskatteloven m.v. (Skattereformen forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.) Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger AC Akademikernes Centralorganisation AC vurderer, at det samlede aftalekompleks bortset fra fremrykning af pensionsbeskatningen, skærpelse af sambeskatningen af dansk og udenlandsk indkomst samt begrænsning af finansieringen af forskeres rejseomkostning som positivt og et skridt i den rigtige retning. Advokatrådet ATP Arbejdsmarkedets Tillægspension Arbejdsmarkedsstyrelsen Bornpass Bornholms Passagerforening AC finder, at der fortsat kan være behov for at lette skatten på arbejdsindkomst for at sikre et tilstrækkeligt udbud af arbejdskraft. Advokatrådet har ikke bemærkninger til lovforslaget. ATP Arbejdsmarkedets Tillægspension har ikke bemærkninger til lovforslaget. Arbejdsmarkedsstyrelsen har ikke bemærkninger til lovforslaget. Bornpass Bornholms Passagerforening (BP) påpeger det bornholmske samfunds særlige sammensætning, der er præget af sæsonbetonet arbejde, høj gennemsnitsalder i befolkningen, lavt fødselstal, lav andel af højtuddannede, lavere teknologisk udvikling i forhold til resten af Danmark m.v. Se kommentaren til DJØF Det betyder, at navnlig nedsættelsen af rejsefradraget har stor direkte og negativ effekt på Bornholm. Bornholmerne får ikke samme værdi af det øgede beskæftigelsesfradrag, som kollegaer på f.eks. Sjælland Nedsættelsen af rejsefradraget er ikke en del af nærværende lovforslag, men derimod lovforslaget om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og personskatteloven (Nedsættelse af loftet over rejsefra- Side 2

3 drag, beskatning ved arbejdsudleje, øget beskatning af fri bil og beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske lønindkomst). Der henvises til høringsskemaet til dette lovforslag, hvor bemærkningen er kommenteret. BP opfordrer kraftigt til, at besparelserne på forsvaret ikke betyder en hel eller delvis nedlæggelse af Almegårds Kaserne. BP finder det dobbeltmoralsk, at regeringen og aftaleparterne vil tilskynde til anskaffelse af mere brændstoføkonomisk bilkørsel, når der ikke gøres tilsvarende i relation til den offentlige transport. Bornholm betjenes af brændstofslugende katamaranfærger. Forsvaret ligger uden for Skatteministeriets ressort. Og der er ikke taget endelig detaljeret stilling til besparelserne for forsvaret. Som det fremgår af aftalen om en skattereform, er det vigtigt, at tilskynde til en mere brændstoføkonomisk bilkørsel. Forslaget indebærer, at personer, der har en personbil med stort brændstofforbrug bliver beskattet højere end nu. Det er vanskeligt at se, at dette finansieringselement til skattereformen er relevant at sammenligne med den offentlige transport til Bornholm. BP påpeger, at bornholmske virksomheder har store fragtudgifter. Dette og sammensætningen i det bornholmske samfund indebærer, at skattereformen kun har en ringe direkte positiv indvirkning på Bornholm. BP opfordrer i stedet til en kraftig nedsættelse billetpriserne til og fra øen, som vil have en langt mere værdifuld virkning for øens virksomheder og bornerne. Forslagene falder uden for aftale om en skattereform. BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund BP opfordrer skatteministeren til at se velvilligt på særordninger for Bornholm. Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) finder det positivt, at beskæftigelsesfradraget forhøjes, men havde gerne set, at skattereformen også indebar mærkbare Udformningen af beskæftigelsesfradraget, hvor der er loft over, hvor stort fradraget kan blive, tilgodeser netop de lavestlønnede herunder deltidsbeskæftigede - relativt Side 3

4 incitamenter til øget beskæftigelse for ansatte på deltid. mest. Lettelserne i topskatten vil omfatte relativt få pædagoger. BUPL havde hellere set en anden mere balanceret prioritering. BUPL vurderer, at den indkomstgraduering af børne- og ungeydelsen som indgår i lovudkastet udelukkende er af symbolsk værdi. BUPL finder også, at tiltaget sender et helt forkert signal til forældre om at betragte børnechecken som et skatteteknisk instrument. BUPL har den holdning, at børnechecken bør ses som et børnepolitisk instrument, som går til børns behov, og helst til børnenes behov for pædagogisk udvikling i institutioner og deltagelse i fællesskaber og i samfundet. BUPL finder det meningsløst at give forældrene tilskud med den ene hånd for umiddelbart i årene efter med den anden hånd at kræve det tilbage i takstbetaling. BUPL finder, at skattereformen samlet set vender den tunge ende nedad i meget højere grad end i regeringens oprindelige udspil. Finansieringen sker hovedsaligt med store besparelser på sociale sikringsydelser, som også rammer almindelige lønmodtagere eksempelvis pædagoger - der midlertidigt rammes af ledighed, sygdom, skader el.lign. Dette svækker efter BUPL s opfattelse den danske model. Indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen er en del af finansieringen af den samlede skattereform, og den skal derfor ses i sammenhæng med hele skattereformen, hvori bl.a. grænsen for topskat forhøjes og beskæftigelsesfradraget næsten bliver fordoblet og for enlige forsørgere tredoblet. Forslagene om en børnecheck målrettet pædagogisk udvikling m.v. falder uden for aftalen om en skattereform. Skattereformen er afstemt, dels ud fra hensynet til en rimelig fordelingsmæssig balance, dels ud fra at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Side 4

5 BUPL stiller sig yderst tvivlende i forhold til, hvorvidt reformens angiveligt positive ønskede effekter kan indfris - eksempelvis incitamenter til øget arbejdsudbud og øget beskæftigelse generelt. Det er BUPL s samlede vurdering, at reformen samlet set opererer med betydelige økonomiske gevinster fra tilbageløb, adfærdsændringer og jobskabelse. Det giver usikkerhed om aftalens samlede økonomiske balance. Det indebærer efter BUPL s opfattelse store risici for, at der ikke opstår de økonomiske positive gevinster, som skal være med til at fremtidssikre de offentlige budgetter. Skattenedsættelserne i reformen er fuldt finansieret opgjort i varige virkninger efter tilbageløb. Herudover svækker skattereformen ikke, men styrker de offentlige finanser i fremtiden. Der er kun begrænset usikkerhed på disse provenuvurderinger. Det medgives, at der er større usikkerhed på vurderingerne af de adfærdsmæssige konsekvenser, men usikkerheden går begge veje, og de positive adfærdsmæssige konsekvenser kan være undervurderet. Indregnes de adfærdsmæssige konsekvenser, sker der en styrkelse af de offentlige finanser på 2,74 mia. kr. målt i varig virkning. CKR Center for Kvalitet i Erhvervsregulering Dansk Arbejdsgiverforening - DA Danske Advokater BUPL henviser også til høringssvaret fra FTF. CKR Center for Kvalitet i Erhvervsregulering vurderer, at forslaget ikke har administrative konsekvenser for erhvervslivet. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) oplyser, at sagen falder uden for DA s virkefelt, og at organisationen derfor ikke ønsker at afgive bemærkninger. Da moderen som udgangspunkt er modtager af børnechecken, er det Danske Advokaters opfattelse, at forslaget om at indkomstaftrappe børnechecken medfører en klar diskriminering af kvinder, da de ved en indkomst på over kr. altid vil få beskåret børnechecken, mens mænd kun vil få en beskæring, hvis de er gift eller undtagelsesvist modtager børnechecken. Det er korrekt, at det som oftest vil være moderen, der vil få aftrappet børne- og ungeydelsen i henhold til sin indkomst, da det jo er moderen, der modtager ydelsen. Ved dette forslag ændres der ikke på, hvem der er ydelsesmodtageren. Når man vælger at aftrappe en ydelse, skal ydelsen naturligvis aftrappes hos ydelsesmodtageren. Der kan også være situationer, hvor det kun er faderen, der får aftrappet ydelsen, fordi han er ydelsesmodtager. Dette forslag dis- Side 5

6 kriminerer derfor ikke på baggrund af køn, da alle ydelsesmodtagere vil få aftrappet deres børne- og ungeydelse på samme vis, uanset køn. Danske Advokater foreslår, at forslaget enten rettes ved at reglerne gøres ens for samlevende og ægtefæller, eller der gives adgang for samlevende til at vælge, at børnechecken i stedet udbetales til faderen. Der henvises til kommentaren til Ældresagen om et husstandsindkomstbegreb. Dansk Aktionærforening Dansk Byggeri Danske Advokater beder om en bekræftelse af, at en klage angående forhøjet beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere ikke omfattes af reglerne om omkostningsgodtgørelse. Dansk Aktionærforening beklager, at det ikke er muligt i løbet af den centrale ferieperiode at vurdere detaljerne i forslagene i den ønskede grad. Dansk Aktionærforening har derfor udelukkende nogle politiske kommentarer vedrørende to af de andre forslag, der samtidigt blev sendt i høring. Dansk Byggeri kvitterer for, at der fra politisk hold sendes et helt konkret signal om, at det skal kunne betale sig at arbejde og at yde en ekstra indsats. Samtidig indikerer lovforslaget en indrømmelse af, at for mange danskere i dag betaler topskat. Klager over afgørelser om, hvorvidt man kan få det ekstra børnetilskud skal rettes til Udbetaling Danmark. For denne type klager kan der ikke ydes omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19. Dansk Byggeri har længe opfordret til at hæve topskattegrænsen, så færre håndværkere skal betale topskat - på linje med skolelærer og sygeplejersker, der ikke burde være målgruppe for topskat. Lovforslaget kommer for størstedelens vedkommende dette ønske Side 6

7 Dansk Erhverv i møde. Fra at der i 2012 er næsten 10 pct. af murerne og tømrerne, der betaler topskat, vil der med skattereformens indfasning i 2013 være ca. 5 pct., der betaler topskat, faldende til ca. 2 pct. i Det hilser Dansk Byggeri velkommen. Dansk Erhverv ser overordnet positivt på den samlede skattereform. På positivsiden tæller forøgelsen af topskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget, at halvdelen af finansieringen hentes udenfor skattesystemet, at iværksætterskatten ophæves og at afskrivningsgrundlaget øges. På negativsiden tæller, at topskattesatsen ikke sænkes og aftrapningen af børne- og ungeydelsen for høje indkomster, som svarer til en øget marginalskat. Aftalen om en skattereform har til formål at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde og at skabe tusindvis af nye danske arbejdspladser. De foreslåede skattelettelser skal finansieres, og aftalen sikrer, at der set er skabt en rimelig og fornuftig reform, der er fuldt finansieret. Selvom forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget er relativt dyrt at gennemføre i forhold til effekten på arbejdsudbuddet, støtter Dansk Erhverv tiltaget, fordi det stimulerer samfundsøkonomien via øget privatforbrug. Dansk Erhverv anerkender, at det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere er velegnet til at skabe maksimal arbejdsmarkedsmæssig deltagelseseffekt for enlige forsørgere. Dansk Erhverv er dog betænkelig ved, at forslaget indbyder til socialt bedrageri, og så derfor hellere at løsningen havde været sænkning af visse overførselsindkomster. Forslaget forventes ikke i højere grad end i dag at tilskynde til socialt bedrageri. Der er allerede stor fokus på at bekæmpe socialt bedrageri. Det er kun de enlige forsørgere, der i forvejen har ret til og modtager det ekstra børnetilskud, som kan få det ekstra beskæftigelsesfradrag, og der er allerede en vis kontrol med denne persongruppe. Side 7

8 Dansk Erhverv er særdeles godt tilfreds med den hævede topskattegrænse, der indebærer en markant styrkelse af arbejdsudbuddet. Dansk Erhverv så dog gerne, at selve topskattesatsen var blevet sænket. Dansk Erhverv anbefaler, at der politisk tilstræbes en fast mekanisme, der som supplement til de årlige 20-reguleringer sikrer, at antallet af topskatteydere ikke fremadrettet kommer til at overstige en ½ mio. Dansk Erhverv er stærkt kritisk over for aftrapningen af børnechecken for familier med høj indkomst, idet der reelt er tale om en stigende højeste marginalskat for en række højproduktive højindkomstfamilier. Dansk Erhverv finder ligeledes, at tiltaget giver incitament til socialt bedrageri. Der henvises til kommentaren til DJØF. Med de foreslåede forhøjelser af topskattegrænsen frem til 2022, der i henhold til gældende regler fra 2014 suppleres med en årlig 20 regulering, vil antallet af topskatteydere i 2022 være nået ned på et niveau, der ikke er set siden Der synes således ikke at være behov for yderligere komplicerede reguleringsbestemmelser af topskattegrænsen. Aftrapningen af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster er et af finansieringsforslagene, der samtidigt sikrer en rimelig social balance i skattereformen. Indførelsen af en indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen vil isoleret set betyde en større marginalskat for personer, der har et topskattegrundlag på mindst kr. og derfor får nedsat børneog ungeydelsen. Men den skal ses i sammenhæng med hele skattereformen, som bl.a. hæver grænsen for, hvornår man skal betale topskat og næsten fordobler beskæftigelsesfradraget. Forslaget forventes ikke at give incitament til socialt bedrageri. Udbetalingen af ydelsen skal fortsat køre automatisk. Det vil ikke være muligt at undgå indkomstreguleringen, medmindre man snyder i skat. Side 8

9 Datatilsynet DAF Danmarks Automobilforhandler Forening DI - Dansk Industri Datatilsynet har ikke bemærkninger til lovforslaget. DAF Danmarks Automobilforhandler Forening har ikke bemærkninger til lovforslaget. DI - Dansk Industri (DI) finder det positivt, at regeringen samt Venstre og Det Konservative Folkeparti er fundet sammen om en skattereform, som leverer reelle skattelettelser og bidrager til at sænke det for høje danske skattetryk. DI kvitterer for mindrereguleringen af indkomstoverførslerne, som vil styrke tilskyndelsen til at gå fra passiv forsørgelse til beskæftigelse. DI kvitterer også for den højere topskattegrænse, som indebærer, at ca personer løftes ud af topskatten. DI så dog gerne, at aftalen havde indeholdt en lavere skat på den sidst tjente krone. Der henvises til kommentaren til DJØF. DI så også gerne, at parterne var blevet enige om at fjerne de elementer, som forringer og fordyrer vilkårene for virksomhederne i Danmark. Det gælder f.eks. den bebudede afgiftsindeksering, nedsættelse af loftet over rejsefradraget og forringelse af vilkårene for udstationerede danskere. Der henvises til kommentaren til Dansk Erhverv. De nævnte forslag er ikke en del af nærværende lovforslag, men derimod en del af forslag til lovforslaget om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og personskatteloven (Nedsættelse af loftet over rejsefradrag, beskatning ved arbejdsudleje, øget beskatning af fri bil og beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske lønindkomst) og forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter, øl- og vinafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, registreringsafgiftsloven, vægtafgiftsloven, tonnageskatteloven og forskellige andre love (Indeksering af forskellige punktafgifter og de løbende bilafgifter, regulering af tonnageskat- Side 9

10 ten, forhøjelse af udligningsafgiften og forlængelse af afgiftsfritagelsen for brint- og elbiler). Der henvises til høringsskemaet til disse lovforslag, hvor bemærkningerne er kommenterede. DI opfordrer til at skatterne og afgifterne reduceres for erhvervslivet, og at selskabsskatten igen bliver konkurrencedygtig. Forslagene falder uden for lovforslaget. DJØF DI opfordrer til, at det ikke indføres aftrapningen af børneog ungeydelsen for personer med høje indkomster. Forslaget medfører en de facto forhøjelse af den i forvejen meget høje marginalskat med forventelig effekt på arbejdsudbud, vækst, velstand og skattebetaling til følge. Hertil kommer, at de administrative omkostninger må anses for meget høje i lyset af den beskedne varige provenueffekt. DJØF vurderer det samlede aftalekompleks - bortset fra nogle graverende undtagelser nemlig fremrykning af pensionsbeskatning, skærpelse af sambeskatningen af dansk og udenlandsk indkomst samt begrænsning af finansiering af forskeres rejseudgifter som forholdsvis positivt. Der henvises til kommentaren til Dansk Erhverv. For så vidt angår de administrative omkostninger, så er udgifterne nødvendige for at sikre, at udbetalingen af børne- og ungeydelsen fortsat kan foretages så enkelt og automatisk som muligt. DJØF vil dog bemærke, at lettelsen af skatten på arbejdsindkomst ikke resulterer i det betydelige ryk, som vil være nødvendigt for at øge arbejdsudbuddet af den langsigtede mest efterspurgte arbejdskraft, idet grænsen for betaling af topskat ikke blev hævet tilstrækkeligt. Den forholdsvis beskedne lettelse af topskatten indebærer, Regeringen og aftaleparterne har indgået en aftale om en væsentlig og ambitiøs skattereform, som også i det lange perspektiv kan hjælpe dansk økonomi på fode igen. Skatten på arbejde nedsættes med i alt 14 mia. kr. frem mod Af de 14 mia. kr. anvendes ca. 9,4 mia. kr. til forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere. Hertil Side 10

11 at der venter en mere langsigtet skattereform i horisonten, hvor langt mere betydelige livtag med beskatning af arbejdsindkomst må tages, og der findes finansiering fra beskatningen af fast ejendom. kommer, at ca. 1/3 af de 14 mia. kr. eller ca. 4,8 mia. kr. - anvendes til at forhøje grænsen for, hvornår man skal betale topskat. På længere sig vil skattereformen bidrage til at øge arbejdsudbuddet og dermed beskæftigelsen svarende til ca fuldtidsjob, heraf som følge af øget deltagelse og ca som følge af flere arbejdstimer fra de i forvejen beskæftigede. DKR Det Kriminalpræventive Råd Dommerfuldmægtigforeningen FDS Foreningen af Danske Skatteankenævn Finansforbundet DKR Det Kriminalpræventive Råd har ikke bemærkninger til lovforslaget. Dommerfuldmægtigforeningen har ikke bemærkninger til lovforslaget. FDS Foreningen af Danske Skatteankenævn har ikke bemærkninger til lovforslaget. Finansforbundet finder, at lønsumsafgiften er en særdeles uheldig måde at beskatte virksomhederne på. Navnlig i en periode med mange fyringer er det uheldigt, at virksomhederne pålægges en skat, der er afhængig af lønsummens størrelse. Regeringen og aftaleparterne lægger vægt på tryghed om boligbeskatningen og er derfor enige om, at ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget fastholdes svarende til gældende lovgivning frem til Lovforslag om lønsumsafgift vedrørende den finansielle sektor fremsættes først senere og bemærkningerne vil blive kommenteret i den forbindelse. Lønsumsafgiften er ifølge Finansforbundet på et historisk højt niveau, og en yderligere forøgelse vil forstærke den uheldige effekt på beskæftigelsen. Finansforbundet vil foretrække en forøgelse af beskatningen for sektoren i givet fald sker i Side 11

12 Finanssektorens Arbejdsgiverforening FSR Danske Revisorer FTF form af en balancebeskatning og henviser til Finansforbundets tidligere fremsatte forslag herom. Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) kan på det overordnede plan tilslutte sig målet med de fremlagte forslag, idet de samlet set kan bidrag et øget arbejdsudbud, forøgelse af danske virksomheders konkurrenceevne samt en bedre balance på de offentlige finanser. FA påpeger, at det er vigtigt, at skattereformen ikke fratager lysten til at arbejde. I den forbindelse finder FA det positivt, at beskæftigelsesfradraget forhøjes. Forhøjelsen af topskattegrænsen er et skridt i den rigtige retning, men utilstrækkelig, når topskattesatsen ikke nedsættes. FSR Danske Revisorer (FSR) foreslår en sproglig præcisering af den foreslåede bestemmelse om ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og en anden mindre lovteknisk ændring. FTF er generelt positiv overfor, at der sker lettelse af skatten på arbejdsindkomst. Skattereformen vil betyde, at kun ca. 8 pct. af FTF erne vil skulle betale topskat. Der henvises til kommentaren til DJØF. Bestemmelsen er omformuleret på et mindre punkt, men det er valgt at anvende den hidtidige formulering af opgørelsen af fradraget, som ikke har givet anledning til problemer. FTF er dog stærkt utilfreds med, at skattelettelserne finansieres af de svage grupper, hvorved der sker en udhuling af dagpengene. På det punkt bidrager skattereformen til at balancen mellem fleksibilitet og vilkår ved ledighed forrykkes i en uheldig retning og kan også resultere i en uheldig samfundsmæssig udvikling, med borgere, som er uden for og på kanten af arbejdsmarkedet. Der vil fortsat ske en opregulering af overførslerne, men opreguleringen bliver mindre end ellers. På trods af den afdæmpede regulering af overførslerne i perioden forventes en samlet realvækst. Kombineret med ændringerne i skattesystemet giver den afdæmpede regulering en øget gevinst for ledige ved at komme i beskæftigelse, samtidig med at overførslerne bevarer deres købekraft. Side 12

13 Det sikres også, at der kan ske en opprioritering af dem, der har allermindst at gøre med, og som ikke kan komme ud på arbejdsmarkedet igen. Desuden vil folkepensionister, der kun har pensionen, få en forhøjelse af ældrechecken, og førtidspensionister på gammel ordning får mulighed for at overgå til den nye ordning. Pensionister med lave indkomster bliver fuldt kompenseret for den afdæmpede regulering. FTF havde langt hellere set, at skattelettelserne blev finansieret via en forøgelse af boligskatterne eksempelvis afskaffelse af skattestoppets for ejendomsbeskatning. FTF er positiv over for det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Men FTF er betænkelig ved, at fradraget beror på civilstand, da det kan skabe grobund for, at personer indretter deres familiemønster efter skattesystemet. Tilsvarende problem gør sig gældende i forhold til børne- og ungeydelsen. FTF finder, at en forhøjelse af lønsumsafgiften er en særdeles uheldig måde at beskatte den finansielle sektor på. Der henvises til kommentaren til DJØF. I skattelovgivningen er der i forvejen en række sambeskatningseffekter, der kun gælder for ægtepar, og hvor det derfor er fordelagtigt at være gift. På andre områder end det skattemæssige findes også regler, hvor det er fordelagtigt at være gift. I øvrigt er der ofte også andre faktorer end de rent juridiske, der kan have indflydelse på, hvordan en familie indretter sig. Hverken det ekstra beskæftigelsesfradrag eller indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen vurderes derfor at have den store betydning for, hvordan personer indretter deres familiemønster. Der henvises til kommentaren til Finansforbundet. FTF støtter Finansforbundet i deres forslag om, at en forøgelse af beskatningen for sektoren i givet fald sker i form af en Side 13

14 Håndværksrådet balancebeskatning Håndværksrådet finder, at skattereformen indeholder mange gode elementer bl.a. en forhøjelse af topskattegrænsen, som kan være med til at øge arbejdsudbuddet. Det vil gavne små og mellemstore virksomheder, at deres medarbejder hermed får et stærkere incitament til at levere en ekstra arbejdsindsats, samtidig med at produktiviteten øges. Håndværksrådet konstaterer, at indfasningen af beskæftigelsesfradraget tager lang tid. Håndværksrådet er overordnet tilhænger af skattemæssige tiltag, der kan fremme virksomhedernes incitament til at øge deres investeringer. Det vil på den korte bane indebære flere i beskæftigelse, men beskæftigelseseffekten som følge af tillægsaftalen til skattereformen (Aftalen om at øge og fremrykke erhvervsinvesteringer) er ikke synderlig stor. Skattereformen giver i sig selv et øget arbejdsudbud, men overordnet tager det for lang tid, før den fulde beskæftigelsesgevinst ved reformen høstes. Indfasningen af nedsættelserne af indkomstskatten er afstemt efter mulighederne for at tilvejebringe samfundsøkonomisk forsvarlig finansiering. Der henvises til kommentaren til DJØF. IT-Universitetet i København (IT-universitetet) Håndværksrådet bifalder, at finansieringselementerne generelt indfases langsommere end lempelserne, hvilket er nødvendigt af hensyn til konjunktursituationen. IT-Universitetet bemærker, at beskrivelserne på nogle af områderne i lovforslaget er af meget overordnet karakter. IT- Universitetet kan derfor ikke tage stilling til, om reglerne vil få betydning for universitetet Side 14

15 Kommunernes Landsforening (KL) Landbrug og Fødevarer og dets ansatte. Kommunernes Landsforening (KL) har ingen bemærkninger til det materielle indhold i lovforslaget. KL påpeger dog, at lovforslaget og flere af de øvrige forslag vil have stor betydning for de kommuner, der overvejer at selvbudgettere deres skattegrundlag for Det er derfor vigtigt, at der er klarhed om de samlede provenumæssige konsekvenser, og ikke mindst hvordan korrektionen for den enkelte kommunes skattegrundlag for 2013 skal foretages. De samlede økonomiske konsekvenser søges belyst flere steder i lovpakken, men flere steder beror konsekvensvurderingen på skøn. KL foreslår derfor, at de provenumæssige konsekvenser af dette og de øvrige lovforslag i 2013 gøres til genstand for en drøftelse mellem embedsmænd fra Skatteministeriet og KL. Landbrug og Fødevarer finder, at den højere grænse for topskat og det højere beskæftigelsesfradrag er gode tiltag, der vil styrke incitamentet til at arbejde også for de lavere lønnede. Vurderingen af de provenumæssige konsekvenser, herunder lovforslagets konsekvenser for den kommunale økonomi, er baseret på det bedst mulige tilgængelige grundlag. Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, hvorledes der skal ske efterregulering af det kommunale skattegrundlag for 2013 for de kommuner, der vælger at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag. Skatteministeriet tager gerne en drøftelse med KL af de tekniske detaljer for beregningerne af efterreguleringen, som skal opgøres i 2015 og afregnes i Landbrug og Fødevarer finder det positivt, at skattereformen sænker skatten på arbejde med henblik på at give øget realløn og øge arbejdsudbuddet. Hensigten er, at løntrykket dæmpes, og Danmark forbedrer sin konkurrenceevne. Landbrug og Fødevarer lægger vægt på, at skattereformen giver skattelettelser for 7 mia. kr. Side 15

16 og at der gennemføres offentlige besparelser på 3,7 mia. kr. Landbrug og Fødevarer finder dog ikke, at skattereformen er tilstrækkelig ambitiøs. Der henvises til kommentaren til DJØF. Landsorganisationen i Danmark (LO) Landbrug og Fødevarer finder endvidere, at der mangler fokus på omkostningslettelser for erhvervslivet. Landsorganisationen i Danmark (LO) ser skattereformen som et skridt i den rigtige retning, der skal sikre en gevinst til almindelige lønmodtagere gennem et højere beskæftigelsesfradrag og en højere grænse for betaling af topskat. Der er samtidig i hovedparten af finansieringselementerne forsøgt at sikre en rimelig fordelingsprofil. LO finder det positivt, at hovedparten af skattelettelser er brugt til at fordoble beskæftigelsesfradraget. Det vil primært gavne de lavtlønnede og personer med almindelige indkomster. En meget stor del af LO s medlemmer vil få fuld gevinst af dette element. LO roser også, at grænsen for topskat hæves, så mange almindelige lønmodtagere helt vil undgå at betale topskat og samtidig sikre, at de bedst stillede stadig betaler en rimelig merskat gennem topskatten. LO finder det problematisk, at finansieringen blandt andet sker ved en mindreregulering af overførselsindkomsterne. Personer med høj ledighed vil få lavere indkomster. Personer med lav ledighed vil dog samlet set vinde på skattereformen. Der henvises til kommentaren til FTF. LO ser dog gerne, at man som Forslaget falder uden for afta- Side 16

17 Lederne Rigsrevisionen Roskilde Universitet Rådet for Socialt Udsatte led i skattereformen justerer de gældende regler for fradrag for fagforeningskontingent, som blev forringet i forbindelse med den tidligere regering genopretningsplan. Lederne finder, at reformen giver et incitament til at træde ind på arbejdsmarkedet og til at øge arbejdsudbuddet for dem, der befinder sig på arbejdsmarkedet. Det skal kunne betale sig at arbejde, og derfor er Lederne samlet set tilfreds med skattereformen og finansieringen af den. Lederne fremhæver særligt, at forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget i kombination med forhøjelsen af topskattegrænsen giver en god balance, og at der er bred politisk opbakning til reformen. Lederne bemærker, at reformen i princippet er underfinansieret i starten, at det den manglende finansiering utraditionelt dækkes af muligheden for fordelagtig fremrykket beskatning af kapitalpensioner. Dette tiltag opfatter Lederne som helt enkeltstående tilrettet den aktuelle situation. Lederne ser den økonomiske indsprøjtning som en fordel i bestræbelserne for at skabe fornyet optimisme og vækst i Danmark. Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til lovforslaget. Roskilde Universitet har ikke bemærkninger til lovforslaget Rådet for Socialt Udsatte (RSU) finder, at skattereformen vil indebære en yderligere marginalisering af socialt udsatte mennesker og mennesker, som er nødt til at leve af overførselsindkomster. len om en skattereform. Der henvises til kommentaren til FTF. Side 17

18 RSU bemærker, at lovforslaget gør grundigt rede for skattereformens konsekvenser for Gini-koefficienten, virkningerne på indkomstdeciler og familietyper. RSU vil opfordre til, at der også fremlægges beregninger af reformens virkning for antallet og andelen af personer med indkomster under OECD s fattigdomsgrænse på 50 pct. af medianindkomsten og EU s grænse for risiko for fattigdom på 60 pct. af medianindkomsten. Opgørelse af lavindkomstgruppen foretages sædvanligvis på historiske data og ikke som fremskrivning eller skøn. Skal der skønnes over udviklingen som følge af aftalen om skattereform, vil det kræve skøn over, hvordan den enkelte borger tilpasser sig reformen, herunder at ledige kan komme i beskæftigelse. Sådanne beregninger er ikke umiddelbart mulige. RSU finder også at tabellen bør udbygges med en række for kontanthjælpsmodtagere og at tabel udbygges med familietyper, der omfatter fuldt ledige kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister. For begge gruppers vedkommende bør der være beregninger med og uden børn. Opgørelsen i tabel er inddelt efter de sædvanlige socioøkonomiske hovedgrupper. Tilsvarende viser tabel de mest anvendte familietyper. De fordelingsmæssige konsekvenser vil udover lovforslaget blive belyst i svar på spørgsmål fra Folketinget. Skatterevisorforeningen (SRF) RSU beklager, at rådets forslag om et socialt skatteloft på 70 pct. endnu engang ikke er blevet analyseret. En af de meget demotiverende faktorer for socialt udsattes tilskyndelse til at finde beskæftigelse i bare få timer om ugen, er den samtidigt meget voldsomme aftrapning af kontanthjælp, boligstøtte m.v. En samlet løsning med et socialt skatteloft vil kunne løse mange problemer. Den tidligere Skattekommission opfordrede til en analyse heraf. Skatterevisorforeningen (SRF) bemærker, at kriteriet for at opnå det ekstra beskæftigelsesfradrag nemlig, at man er enlig, forøger presset på kontrollen af, om en person reelt er enlig eller ej. SRF finder derfor, at det bør overvejes, hvorvidt de Forslaget falder uden for aftalen om en skattereform. Der henvises til kommentaren til Dansk Erhverv. Side 18

19 eksisterende kontrolmuligheder og værktøjer er tilstrækkelige. SRF finder ikke, at det fremgår helt klart, om reducering af beskæftigelsesfradraget, hvis en person kun er berettiget dertil en del af året både dækker procenten og grundbeløbet. Som det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslaget, kan de enlige forsørgere fradrage en fjerdedel af indkomstårets samlede ekstra beskæftigelsesfradrag for hvert kvartal, som de får det ekstra børnetilskud for. Der er ikke behov for særskilte procenter eller grundbeløb for denne opgørelse. Sundhedskartellet Udbetaling Danmark Sundhedskartellet bemærker, at lovforslaget omhandler emner, som ligger uden for kartellets kerneområde og henviser til FTF s høringssvar. Udbetaling Danmark har nogle lovtekniske bemærkninger til lovforslaget. Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug (VFL) roser Skatteministeriet for, at ændringerne vedrørende børne- og ungeydelsen er beskrevet med en lang række eksempler, Det kunne forbedres yderligere med et eksempel på den forholdsmæssige fordeling af nedsættelsen ved ægtefæller som modtagere, fordi de har særbørn. VFL finder det bemærkelsesværdigt, at samlivsforhold behandles forskelligt i forhold til nedsættelsen af børne- og ungeydelsen og i forhold til det forhøjede beskæftigelsesfradrag for enlige efter reglerne om lov om social pension. De lovtekniske bemærkninger er taget til efterretning. Da der i forvejen er lavet en del eksempler, er det ikke hensigten at tilføje yderligere. Der henvises til kommentaren til Ældresagen. Ældresagen Herudover har VFL en mindre lovteknisk bemærkning. Ældresagen er tilfreds med, at det forslag, der sendes i høring ikke indeholder satser eller beløbsgrænser, der er afhængige af alder. Side 19

20 Ældresagen opfordrer til, at der laves familietypeeksempler for folkepensionister, der ikke får ældrecheck, men heller ikke har så høje indkomst, at de kun er berettiget til folkepensionens grundbeløb. Ældresagen så gerne, at der for folkepensionister og andre grupper anføres skøn over antallet af tabere og vindere ved skattereformen, samt i hvilke indkomstintervaller tabere og vindere befinder sig. Ældresagen er særdeles tilfreds med forhøjelsen af ældrechecken, men så gerne at flere kunne få den og ikke afskæres på grund af en likvid formue på kr. (2012-niveau). De fordelingsmæssige konsekvenser vil udover lovforslaget blive belyst i svar på spørgsmål fra Folketinget. Ældresagen finder det uhensigtsmæssigt, at der i lovforslaget anvendes to forskellige definitioner af en enlig og opfordrer til en mere ensartet og administrerbar definition af begreberne. Der er tale om to vidt forskellige forslag, der forfølger forskellige formål, og begreberne i forslagene kan ikke umiddelbart sammenlignes. I forslaget om det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere fastsættes den kreds af enlige forsørgere, der kan få det ekstra beskæftigelsesfradrag til at være samme kreds, som kan få det ekstra børnetilskud. Således kan man på en administrativ enkel måde identificere de berettigede. I forslaget om indkomstaftrapning af børneog ungeydelsen bruges en eksisterende forståelse i skattelovgivningen af, hvornår et ægtepar kan anses for at være gift og samlevende. Det kan i øvrigt oplyses, at Skatteministeriet i samarbejde med andre relevante ministerier vil undersøge muligheden for, at der i fremtiden tilvejebringes et fælles husstandsindkomstbegreb, som vil være administrativt håndterbart, og som kan Side 20

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse Skatteministeriet J. nr. 2012-311-0084 Udkast i høring 2. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om en børne- og ungeydelse (Skattereformen) 1 I lov om påligningen

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 78 Bilag 3 Offentligt J.nr. 2010-311-0058 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt ikke tidligere oversendte høringssvar vedrørende

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 20. november 2014 J.nr. 14-0357670 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5 Offentligt

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5 Offentligt Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5 Offentligt 21. november 2014 J.nr. 14-2328147 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 79 Bilag 3 Offentligt J.nr. 2010-311-0055 Dato: 23. november 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt ikke tidligere oversendte

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 122 Bilag 1 Offentligt J.nr. 2011-511-0075 Dato: 28. marts 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0025 Udkast 20. marts 2009

Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0025 Udkast 20. marts 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 222 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-311-0025 Udkast 20. marts 2009 Forslag til lov om en grøn check (Skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2012-13 L 52 Bilag 4 Offentligt J.nr. 11-0296400 Dato: 15. November 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

RevisorInformerer. Ny skattereform. de vigtigste elementer. Kundemagasin fra din revisor

RevisorInformerer. Ny skattereform. de vigtigste elementer. Kundemagasin fra din revisor særnummer 2012 RevisorInformerer Kundemagasin fra din revisor Folketinget vedtog i september 2012 en ny og omfattende skattereform. I dette nummer videreformidler vi nogle af de vigtigste skattemæssige

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\567448\Dokumenter\567448.fm 26-02-08 12:43 k04 bpe. Fremsat den 27. februar 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen)

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\567448\Dokumenter\567448.fm 26-02-08 12:43 k04 bpe. Fremsat den 27. februar 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Lovforslag nr. L 87 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 27. februar 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven (Præciseringer af kompensationsordning)

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice (Ændring af den bidragsberettigede persongruppe mv.) 1 I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 23. januar 2003, som ændret ved

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0

SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K SVAR PÅ HØRING VEDR. FORÅRSPAKKE 2.0 26. MARTS 2009 RHJ/JN/LF Finansforbundet har den 20. marts 2009 modtaget pakken af lovforslag som led i

Læs mere

Aftale om skattereform Nyt kapitel

Aftale om skattereform Nyt kapitel Aftale om skattereform Nyt kapitel Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at gennemføre en skattereform, der

Læs mere

Høring vedr. forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat

Høring vedr. forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat 09-0233 - liba - 26.03.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Høring vedr. forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat En række af lovforslagene vedr. Forårspakke 2.0 Vækst, klima,

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler Udkast Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler (Ændret regulering af forskellige satsregulerede indkomstoverførsler med virkning for finansårene 2016-2023)

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Til udvalgets orientering fremsendes hermed indkomne høringssvar til lovforslaget:

Folketinget - Skatteudvalget. Til udvalgets orientering fremsendes hermed indkomne høringssvar til lovforslaget: J.nr. 2007-354-0009 Dato: 1. april 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed indkomne høringssvar til lovforslaget: L 156 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven

Læs mere

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven (Ophævelse af hjemmeserviceordningen)

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven (Ophævelse af hjemmeserviceordningen) Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 63 Bilag 1 Offentligt NOTAT 12. november 2012 Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven (Ophævelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse

Forslag. Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) L 7 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 7 Folketinget 2014-15 (2. samling) Fremsat den 3. juli 2015 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven Skatteudvalget 2011-12 L 199 Bilag 24 Offentligt Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2011-12 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 6. september 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven,

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577385\Dokumenter\577385.fm 22-04-09 07:42 k03 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577385\Dokumenter\577385.fm 22-04-09 07:42 k03 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Lovforslag nr. L 195 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 Vækst,

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013

Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 Skatteministeriet Finansministeriet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 I sammenhæng med debatten om EU-borgeres adgang til

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2014-15. Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht) til

Forslag. Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2014-15. Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht) til Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere