Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer"

Transkript

1 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer Organisationerne på arbejdsmarkedet Side 236 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed..... Side 243 Fravær fra arbejdsmarkedet Side 250 Uddannelse og rekruttering Side 255 Løn og indkomst Side 261

2 10.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Arbejdsgivernes og arbejdstagernes organisationer fastlægger gennem kollektive aftaler rammerne for lønfastsættelsen på virksomhederne, ansættelsesvilkår i øvrigt samt en lang række forhold vedrørende bl.a. uddannelse og arbejdsmiljø. På arbejdsgiversiden er de enkelte virksomheder som hovedregel organiseret branchevist. De enkelte arbejdsgiverorganisationer er medlem af en hovedorganisation. På det private arbejdsmarked er de største hovedarbejdsgiverorganisationer Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere (SALA) og Finanssektorens Arbejdsgivere (FA). På det offentlige ansættelsesområde er stat, amter og kommuner arbejdsgivere for de offentligt ansatte. Figur 10.1 Organisationernes udbredelse Arbejdsgiverorganisationer DA 44,3 pct. Lønmodtagerorganisationer LO 60,6 pct. FA 4,1 pct. SALA 4,3 pct. Uorganiserede 12 pct. Ikke organiserede 47,3 pct. Uden for fællesorganisationerne FTF 13,8 pct. AC 4,8 pct. Ledernes 5,7 pct. Hovedorganisation 3,1 pct. ANM.: Arbejdsgiverorganisationernes beskæftigelse i pct. af den private beskæftigelse og de organiserede lønmodtagere i pct. af alle lønmodtagere. KILDE: DA, FA, SALA, Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik. Dansk Arbejdsgiverforening er den største hovedarbejdsgiverorganisation på det private arbejdsmarked. Medlemsorganisationerne inden for DA-fællesskabet repræsenterer virksomheder med i alt 44 pct. af den samlede private beskæftigelse, jf. figur På lønmodtagersiden er den enkelte lønmodtager organiseret i fagforbund, f.eks. Specialarbejderforbundet i Danmark (SID), Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) eller Danmarks 236

3 Lærerforening. De enkelte fagforbund samarbejder i branchevise karteller, som repræsenterer lønmodtagere på tværs af fagforbund. Fagforbundene er ligesom arbejdsgivernes organisationer organiseret i hovedorganisationer. De største hovedorganisationer på lønmodtagersiden er Landsorganisationen i Danmark (LO), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Akademikernes Centralorganisation (AC) og Ledernes Hovedorganisation (LH) 88 pct. af samtlige lønmodtagere er organiseret i en lønmodtagerorganisation heraf udgør LO-medlemmerne størstedelen. Det er brancheorganisationerne på arbejdsgiverside og fagforbundene/kartellerne på lønmodtagerside, som er hovedaktører, når der forhandles kollektive overenskomster. På DA-området er 90 pct. af lønmodtagerne dækket af en kollektiv overenskomst. På DA/LO-området anvendes primært tre forskellige lønsystemer nemlig normalløn, minimalløn og mindsteløn. Dertil kommer en række overenskomster uden lønsatser. I mange brancher og især på DA/LO-området finder væsentlige dele af lønfastsættelsen dog sted på de enkelte virksomheder. Når de overordnede rammer f.eks. vedrørende pension, arbejdstid og mindstebetalinger er forhandlet på plads i de branchevise overenskomster, indgås der på de enkelte arbejdspladser aftaler om medarbejdernes faktiske løn. Det danske aftalesystem er medvirkende til at sikre roen på de danske arbejdspladser. Antallet af tabte arbejdsdage på DA-området som følge af konflikter udgjorde i ,05 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage. Til sammenligning var sygefraværet i ,3 pct. 237

4 Tabel 10.1 Fordelingen af DA s lønsum 1998 Arbejdsgiverorganisation Pct. Dansk Industri (DI) 51,69 Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service (AHTS) 11,09 Dansk Handel og Service (DH&S) 8,17 Entreprenørforeningen 5,34 Byggeriets Arbejdsgivere 4,16 Danske Vognmænd 3,32 Elinstallatørernes Landsforening (ELFO) 2,76 Hotel- Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening (HORESTA) 2,77 Grafisk Arbejdsgiverforening 2,59 Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation (DDFF) 1,76 Dansk Tekstil og Beklædning 1,64 Dansk VVS 1,62 Danske Malermestre 0,99 Benzin og Oliebranchens Arbejdsgiverforening 0,86 Sammenslutningen af mindre Arbejdsgivere (SAMA) 0,44 Asfaltindustriens Arbejdsgiverforening 0,36 Rederiforeningerne 0,28 Foreningen af Danske Virksomheder i Grønland (FADVIG) 0,16 Ialt 100 KILDE: DA. Tabel 10.2 Beskæftigelsesstruktur Virksomhedsstørrelse, antal ansatte I alt DA fuldtidsbeskæftigede Råstofudvinding 0,2 0,2 0,3 0,3 0,4 0,3 1,8 Fremstilling 6,1 11,0 29,2 32,3 42,9 142,7 264,4 Bygge og anlæg 20,7 17,7 21,0 10,8 5,7 17,3 93,2 Serviceprægede erhverv 23,9 20,3 35,9 26,6 24,3 111,5 242,5 Alle 50,9 49,3 86,4 70,0 73,4 271,9 601,8 Privat sektor i alt fuldtidsbeskæftigede Råstofudvinding 23,6 4,5 4,7 1,6 0,9 2,1 37,3 Fremstilling 32,1 30,0 52,7 48,1 58,9 202,3 424,0 Bygge- og anlæg 37,8 23,9 25,7 13,2 6,9 24,0 131,5 Serviceprægede erhverv 166,6 77,3 102,6 68,3 59,2 291,6 765,6 Alle 260,0 135,7 185,7 131,1 125,8 520, ,4 DA i pct. af privat sektor Procent Råstofudvinding 0,8 4,6 7,4 16,2 46,9 16,1 4,7 Fremstillingsvirksomhed 19,2 36,8 55,4 67,2 73,0 70,5 62,3 Bygge- og anlæg 54,7 74,3 81,4 82,2 83,0 72,1 70,9 Serviceprægede erhverv 14,4 26,2 35,0 39,0 41,1 38,2 31,7 Alle 19,6 36,3 46,5 53,4 58,3 52,3 44,3 KILDE: DA på baggrund af specialkørsel fra Danmarks Statistik. 238

5 Tabel 10.3 Lønmodtagerorganisationerne i Danmark medlemmer pr. 1. januar 1997 Mænd Kvinder I alt Landsorganisationen i Danmark (LO) 772,1 723,8 1495,9 HK 89,6 267,2 356,9 Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) 262,4 44,4 306,8 Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) 24,5 180,1 204,6 Dansk Metalarbejderforbund 141,4 2,0 143,4 Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) 0,0 90,6 90,6 Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) 62,5 8,7 71,2 Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder 27,9 14,5 42,5 Forbundet (NNF) Teknisk Landsforbund (TL) 19,7 13,5 33,2 Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) 4,6 26,7 31,3 Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet 13,4 17,8 31,1 (RBF) El-Forbundet 29,6 0,3 29,9 Grafisk Forbund 16,9 6,6 23,5 Socialpædagogisk Landsforbund (SL) 6,0 17,4 23,4 Dansk Funktionærforbund 17,7 4,0 21,7 Beklædnings- og tekstilarb. Forbundet 4,1 13,1 17,2 Malerforbundet i Danmark 11,8 2,2 14,0 Telekommunikationsforbundet 8,1 5,7 13,8 Dansk Postforbund 9,3 2,4 11,8 Andre foreninger 22,3 6,6 28,9 Funktionærernes og Tjenestemændenes 119,1 221,9 341,0 Fællesråd (FTF) Danmarks Lærerforening 22,4 37,3 59,7 Dansk Sygeplejeråd 1,7 48,9 50,6 Finansforbundet 19,1 25,4 44,5 Børne- og Ungdomspædagogernes 6,2 35,8 42,0 Landsorganisation CO II-gruppen i FTF 21,6 7,9 29,6 Andre foreninger 48,0 66,6 114,7 Ledernes Hovedorganisation 65,4 11,2 76,6 Lederne 57,5 11,2 68,7 Andre foreninger 7,9 0,1 8,0 Akademikernes Centralorganisation 93,2 47,9 141,2 Ingeniørforbundet i Danmark 34,0 4,4 38,4 Danmarks Jurist- og Økonomforbund 11,3 7,0 18,3 Dansk Magisterforening 9,1 6,6 15,7 Den alm. Danske Lægeforening 7,9 3,9 11,8 Gymnasieskolernes Lærerforening 5,8 5,2 11,0 Foreningen af Danske Civiløkonomer 6,7 2,2 8,9 Andre foreninger 18,4 18,5 37,0 Uden for fællesorganisationerne 71,6 44,7 116,2 Kristelig Fagforening 15,6 12,6 28,2 Kristelig Funktionær-Organisation 8,0 15,8 23,8 Danmarks Aktive Handelsrejsende 20,7 2,3 23,0 Andre foreninger 27,3 14,0 41,2 I alt 1121,3 1049,5 2170,9 KILDE: Danmarks Statistik. 239

6 Tabel 10.4 Lønmodtagere efter arbejdsgiverorganisering Med overenskomst Uden overenskomst Alle Andel med overenskomst fuldtidsbeskæftigede procent Privat sektor DA FA SALA Andre/uorganiserede Offentlig sektor Stat Amter og Kommuner Off. Virksomheder Alle KILDE: Egne beregninger på baggrund af specialkørsel fra Danmarks Statistik og oplysninger fra FA og SALA. Tabel 10.5 Lønsystemernes udbredelse Pct Normalløn Minimalløn Mindstebetaling Uden lønsats I alt ANM.: Inden for DA/LO-overenskomstområdet. KILDE: DA. 240

7 Tabel 10.5 Overenskomstforhandlinger 1952 til 1998 År Forhandlingsform Konflikt Konfliktløsning Centrale forhandlinger mellem DA og LO Decentrale forhandlinger Ændret mæglingsforslag Lovindgreb KILDE: DA. 241

8 Tabel 10.6 Overenskomststridige arbejdsnedlæggelser Konfliktårsag 96/3 96/4 97/1 97/2 97/3 97/4 Løn Antal Personer (gennemsnit) 48,9 45,7 58,6 67,4 41,9 46,1 Varighed (gennemsnit) 1,5 1,5 1,7 1,4 0,9 1,6 Tabte arbejdsdage Arbejdsforhold Antal Personer (gennemsnit) 103,0 158,1 361,0 35,8 34,5 94,0 Varighed (gennemsnit) 0,6 0,9 1,1 1,4 0,5 1,0 Tabte arbejdsdage Afskedigelse og ansættelse Antal Personer (gennemsnit) 77,2 127,2 414,9 75,0 39,4 55,2 Varighed (gennemsnit) 0,9 0,9 1,9 1,3 1,6 0,8 Tabte arbejdsdage Lokalaftalers opsigelse Antal Personer (gennemsnit) - 54,0 85,0 70,0 14,0 - Varighed (gennemsnit) - 2,0 1,7 2,0 2,0 - Tabte arbejdsdage Politiske/fagpolitiske spørgsmål Antal Personer (gennemsnit) 19,8 47,6 100,7 237,3 23,8 47,9 Varighed (gennemsnit) 1,4 0,9 0,9 1,4 0,9 4,4 Tabte arbejdsdage Samarbejdsforhold Antal Personer (gennemsnit) 141,0 281, ,5 34,8 Varighed (gennemsnit) 0,5 1, ,7 0,9 Tabte arbejdsdage Sympatikonflikt Antal Personer (gennemsnit) 31,3-81,2 23,3 56,7 129,0 Varighed (gennemsnit) 0,9-1,2 1,1 1,0 1,0 Tabte arbejdsdage Andet Antal Personer (gennemsnit) 35,4 40,2 53,8 54,8 29,2 57,2 Varighed (gennemsnit) 1,0 1,1 0,9 0,9 1,0 0,9 Tabte arbejdsdage I alt Antal Personer (gennemsnit) 62,8 82,0 99,7 65,5 35,6 54,3 Varighed (gennemsnit) 1,0 1,1 1,6 1,3 1,0 1,2 Tabte arbejdsdage KILDE: DA LønStatistik. 242

9 10.2 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed Den samlede beskæftigelse er siden 1994 vokset med godt 5 pct. hvilket svarer til ca personer. I de private erhverv ligger beskæftigelsen dog stadig lavere end ved afslutningen af den seneste højkonjunktur i 1988, jf. figur Den offentlige beskæftigelse er siden 1995 vokset med godt personer efter at have ligget stabilt omkring personer i en årrække. Væksten i den offentlige beskæftigelse er i perioden højere end væksten i den private beskæftigelse. Den offentlige beskæftigelse udgør derfor i dag en større andel af den samlede beskæftigelse end for 10 år siden. Figur 10.2 Beskæftigelse Indeks 1988 = 100, sæsonkorrigeret Offentlig sektor I alt Privat sektor KILDE: Danmarks Statistik. 92 Der er endvidere sket en række forskydninger mellem hovedbrancherne i den private sektor. Beskæftigelsen i de private serviceerhverv er i dag højere end for 10 år siden, mens beskæftigelsen er faldet i bygge- og anlægssektoren, fremstillingssektoren og de primære erhverv (landbrug og fiskeri mv.). 243

10 Både i de private serviceerhverv, fremstillingserhvervene og bygge- og anlægssektoren er beskæftigelsen dog steget i de seneste år. Arbejdsløsheden er faldet siden foråret Da arbejdsløsheden toppede i marts 1994, var personer ledige i december 1997 var tallet personer Målt i forhold til arbejdsstyrken var arbejdsløsheden i gennemsnit knap 8 pct. i Ledigheden er faldet mest blandt årige, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med den særlige ungeindsats. Men også blandt de årige er arbejdsløsheden faldet markant. Det skyldes blandt andet, at det indtil udgangen af 1996 var muligt for ledige i denne aldersgruppe at gå på overgangsydelse. Reduktionen i arbejdsløsheden skyldes dels stigningen i beskæftigelsen, dels at mange ledige har valgt at benytte mulighederne for at gå på orlov eller overgangsydelse. Medregnes ledige, som er gået på orlov eller overgangsydelse til arbejdsløsheden, reduceres arbejdsløshedsfaldet. Målt på denne måde er arbejdsløsheden på omkring personer ved udgangen af 1997, hvilket er højere end for ti år siden, jf. figur

11 Figur 10.3 Ledige helårspersoner Ledige inkl. overgangsydelse og orlov Ledige ANM.: Kvartalstal. Orlov indeholder uddannelses- og børnepasningsorlov fra ledighed. KILDE: Danmarks Statistik. Parallelt med de seneste års stigning i beskæftigelsen og faldet i arbejdsløsheden er omfanget af de arbejdsmarkedspolitiske ordninger tiltaget. I 1997 var der i gennemsnit personer, som ikke stod aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet pga. orlov, støttet uddannelse, overgangsydelse og efterløn hvilket er en stigning på personer siden

12 Tabel 10.7 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed personer Arbejdsstyrke Ledighed Beskæftigelse 1 Offentlig beskæftigelse Privat beskæftigelse Adskiller sig fra RAS-arbejdsstyrken jf. appendiks 1.1. KILDE: Danmarks Statistik. Tabel 10.8 Privat beskæftigelse personer I alt Landbrug mv. Fremstilling Bygge og anlæg Service Øvrige ANM.: Service omfatter handel, hotel, transport, finansiering, post, bolig, mv. KILDE: Danmarks Statistik. 246

13 Tabel 10.9 Ledighed fordelt på A-kasser Ledige i pct. af arbejdsstyrken Selvstændige 4,7 5,5 6,0 6,2 5,4 5,7 6,8 6,7 5,4 4,7 Akademikere 7,0 7,5 8,0 9,3 9,9 10,6 10,2 8,7 7,6 7,2 Funktionærer og tjenestemænd 6,9 7,2 7,5 6,9 6,4 6,4 6,0 5,5 4,9 4,7 HK 10,8 11,9 12,5 13,6 14,3 15,4 15,1 12,9 10,6 9,6 Tekn.funktionærer 6,2 7,2 7,3 8,2 8,7 9,6 9,9 8,6 7,0 6,4 Byggefagene 10,2 11,9 12,9 15,3 15,7 17,3 12,1 8,5 7,6 6,3 Metalarbejdere 8,2 8,5 7,8 9,2 10,2 13,3 11,4 7,8 7,3 6,4 Specialarbejdere 17,5 17,9 18,2 19,8 20,4 22,8 21,6 17,0 15,2 12,9 Kvindelige arbejdere 19,9 19,8 19,3 21,5 22,4 23,7 23,0 18,3 15,3 14,5 Fremstilling 12,5 13,3 13,3 14,7 15,3 17,3 16,4 14,0 12,6 12,0 Forsikrede i alt 10,5 11,2 11,3 12,4 12,5 13,5 13,0 11,0 9,4 8,5 Ej forsikrede i alt 4,3 5,5 6,0 6,2 8,0 9,0 9,7 8,2 6,7 5,9 Alle 8,7 9,5 9,7 10,6 11,3 12,4 12,3 10,4 8,9 7,9 KILDE: Danmarks Statistik. Tabel Ledighed fordelt på amter Ledige i pct. af arbejdsstyrken Københavns Kom. 12,1 13,0 13,5 14,6 15,4 16,2 17,1 15,8 13,8 12,3 Frederiksberg Kom. 10,0 10,7 11,2 12,0 12,3 12,8 13,0 12,0 10,1 9,2 Københavns Amt 7,0 7,7 8,1 9,1 9,7 10,6 10,9 9,7 8,3 7,4 Frederiksborg Amt 7,3 7,8 8,2 9,2 9,4 10,3 10,4 9,1 7,4 6,5 Roskilde Amt 7,0 7,8 8,0 9,2 9,4 10,4 10,3 9,2 7,5 6,5 Vestsjællands Amt 11,9 12,6 12,4 13,2 13,3 14,1 13,9 11,4 9,7 8,8 Storstrøms Amt 12,9 13,4 13,0 13,9 14,1 15,2 15,3 12,8 10,9 9,8 Bornholms Amt 11,6 12,1 11,8 12,6 13,3 15,2 14,4 12,8 12,1 12,5 Fyns Amt 12,4 12,8 12,3 13,5 13,3 14,4 13,8 11,0 9,3 8,5 Sønderjyllands Amt 10,5 11,0 10,9 12,0 11,7 12,6 11,9 8,9 7,7 7,2 Ribe Amt 10,8 11,2 10,5 11,1 11,2 12,4 10,9 8,6 7,7 6,8 Vejle Amt 9,7 10,4 10,7 11,7 11,8 12,9 11,8 9,1 7,7 7,1 Ringkøbing Amt 8,8 9,7 9,6 10,5 10,1 11,5 9,8 7,7 7,1 6,5 Århus Amt 11,3 12,0 12,0 13,3 13,4 14,3 13,8 11,6 10,1 9,1 Viborg Amt 9,9 10,7 10,5 11,3 11,0 12,0 10,5 8,3 7,5 6,4 Nordjyllands Amt 13,3 14,5 14,7 16,1 15,9 16,7 15,8 13,4 11,2 9,8 Alle 8,7 9,5 9,7 10,6 11,3 12,4 12,3 10,4 8,9 7,9 KILDE: Danmarks Statistik. 247

14 Tabel Ledighed fordelt på alder år år år år pct personer pct personer pct personer pct personer ,5 54,9 9,7 146,3 10,2 34,3 11,8 7, ,0 58,7 10,3 161,2 10,9 37,8 13,9 8, ,2 58,8 10,3 163,2 11,2 39,8 15,9 9, ,4 59,0 11,2 182,6 12,4 45,6 16,0 8, ,4 59,5 11,3 197,4 13,2 51,5 16,1 8, ,0 60,3 12,2 218,4 14,7 60,8 16,0 8, ,3 55,5 11,3 205,3 16,1 69,8 20,0 11, ,5 42,6 9,4 169,8 13,6 60,1 23,9 14, ,9 32,9 8,6 154,3 9,3 42,2 22,8 13, ,2 24,5 7,9 140,4 8,9 43,1 18,7 10,5 KILDE: Danmarks Statistik. Tabel Arbejdsstyrke og arbejdsmarkedsordninger helårspersoner Ordinær beskæftigelse Støttet beskæftigelse Beskæftigelse (1+2) Ledige Arbejdsstyrke (3+4) Orlov Støttet uddannelse Efterløn Overgangsydelse Ordninger i alt ( ) Brutto arbejdsstyrke (5+10) KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. 248

15 Tabel Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger helårspersoner Støttet beskæftigelse 59,9 49,5 47,5 47,8 heraf: Jobtræning 36,6 25,1 20,5 16,8 Særlig/individuel jobtræning 7,4 10,3 12,7 13,0 Etablering/igangsætning 15,6 13,7 12,0 11,1 Frivilligt ulønnet arbejde 0,2 0,5 0,4 0,3 Puljejobs 0,0 0,0 1,9 6,6 Orlov 50,8 79,7 62,8 47,4 heraf: Uddannelse fra ledighed 8,3 23,7 22,2 14,2 Uddannelse fra beskæftigelse 3,9 8,6 9,3 9,3 Børneorlov fra ledighed 17,3 21,5 14,9 10,0 Børneorlov fra beskæftigelse 18,5 20,5 15,4 13,3 Sabbat 2,8 5,4 1,0 0,6 Støttet uddannelse 1 23,4 13,9 21,5 22,4 Efterløn 111,1 114,3 120,5 127,5 Overgangsydelse 8,3 23,4 46,1 42,7 Andet 2,4 3,6 3,3 3,8 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i alt 255,9 284,5 301,7 291,7 Ledige 342,3 287,3 243,2 219,7 1. Personer der modtager AMU-godtgørelse indgår ikke i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. KILDE: Danmarks Statistik, kvartalsvis AMFORA og specialkørsel samt egne beregninger. 249

16 10.3 Fravær fra arbejdsmarkedet De beskæftigedes fravær fra arbejdsmarkedet på DA-området udgjorde i pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage. Omregnet til hele arbejdsmarkedet svarer fraværet til fuldtidspersoner eller 80 pct. af den samlede arbejdsløshed. Sygdom er den mest udbredte årsag til fravær fra arbejdsmarkedet. Sygefraværet er højest blandt kvindelige arbejdere og lavest blandt mandlige funktionærer. Omkring 36 pct. af alle sygeperioder varer kun 1 dag, og 90 pct. af alle sygeperioder er kortere end 1 uge, jf. figur Alligevel kan blot halvdelen af det samlede sygefravær henføres til de korte sygeperioder. Selv om længerevarende sygeperioder ikke er så hyppige, bidrager de meget til det samlede fravær. Figur 10.4 Sygeperiodernes længde 40 Andel af perioder, pct KILDE: DA FraværsStatistik. Dage Arbejdsgiverne betaler sygeløn til medarbejderne under deres sygefravær. Funktionærer får fuld løn i hele perioden, og arbejdere får typisk sygeløn i 2-4 uger efter kollektiv aftale. Efter de første to ugers fravær får arbejdsgiveren delvis kompensation fra det offentlige i form af sygedagpenge. 250

17 I alt bærer arbejdsgiverne alle omkostningerne for 75 pct. af det samlede antal fraværsdage, som er forårsaget af egen sygdom. Heraf stammer godt 64 pct. fra perioder af op til 2 ugers varighed, mens de resterende 11 pct. kommer fra de 2 første uger af længerevarende sygefravær, jf. figur Ud over fravær som følge af sygdom bidrager især fravær som følge af barsel til det samlede fravær. Også barselsperioder betales delvist af arbejdsgiverne. Ud af det samlede fravær skyldes kun en meget lille del arbejdsulykker. Og samtidig har antallet af arbejdsulykker pr. beskæftiget været faldende i gennem en årrække. Figur 10.5 Fravær Egen sygdom Arbejdsulykker 11,4 pct. 25,0 pct. 46,5 pct. 63,6 pct. 21,5 pct. 32,0 pct. Dage fra perioder af op til 2 ugers varighed KILDE: DA FraværsStatistik. Første 2 uger fra perioder af over 2 ugers varighed Dage ud over første 2 uger 251

18 Tabel Hovedresultater fra FraværsStatistikken Procent Sygefravær Børns sygdom Arbejdsulykker Barsel mv. Andet fravær Fravær i alt Alle 4,43 4,28 0,14 0,15 0,27 0,23 0,67 0,79 0,32 0,51 5,83 5,95 Arbejdere 5,41 5,15 0,12 0,14 0,40 0,34 0,62 0,70 0,42 0,60 6,97 6,92 Mænd 4,92 4,66 0,08 0,09 0,41 0,37 0,16 0,15 0,37 0,56 5,94 5,83 Kvinder 6,90 6,67 0,25 0,27 0,38 0,27 2,03 2,38 0,59 0,71 10,14 10,30 Funktionærer 2,44 2,50 0,17 0,18 0,00 0,01 0,76 0,97 0,12 0,32 3,49 3,97 Mænd 1,87 1,94 0,11 0,11 0,00 0,00 0,06 0,12 0,09 0,31 2,13 2,48 Kvinder 3,36 3,40 0,26 0,28 0,01 0,01 1,88 2,33 0,16 0,34 5,66 6,35 ANM.: Fraværet er målt som antal registrerede fraværsdage i pct. af antal mulige arbejdsdage. KILDE: DA FraværsStatisitk. Tabel Fravær fordelt på brancher Fravær fordelt på brancher, Arbejdere Funktionærer Alle procent Mænd Kvinder Mænd Kvinder Sygdododododom I alt Syg- I alt Syg- I alt Syg- I alt Syg- I alt 1996 Fremstillingsvirksomhed 4,8 6,0 6,7 10,7 2,0 2,6 3,4 6,4 4,2 5,9 Nærings- og nydelsesmidler 4,8 6,0 6,7 10,6 2,0 2,6 3,3 5,2 4,7 6,7 Tekstil- og beklædning Træ- og papirindustri 5,1 5,9 6,2 9,5 0,6 1,0 1,6 2,5 4,4 5,4 Grafisk industri 6,5 6,6 7,3 7,7 2,7 3,1 3,9 4,4 5,1 5,4 Kemisk industri, mv. 6,3 8,4 7,3 13,2 0,8 1,0 3,2 11,6 5,0 8,3 Sten-, ler- og glasindustri 3,9 5,3 5,2 8,5 1,1 1,4 1,8 6,4 3,4 5,0 Jern- og metalindustri 4,2 5,3 5,0 9,4 2,1 2,3 3,5 4,9 4,0 5,4 Maskin- og elektronikindustri 4,3 5,3 6,7 10,6 1,9 2,7 3,1 7,5 4,1 6,0 Transportmiddelindustri 6,2 8,0 7,0 11,1 1,8 2,8 1,4 2,8 5,4 7,2 Anden fremstillingsvirksomhed 3,6 5,1 7,5 12,1 1,9 2,1 3,9 5,9 3,7 5,3 Bygge- og anlægsvirksomhed 3,4 5,0 2,5 3,4 1,2 1,4 1,8 7,4 3,0 4,7 Serviceprægede erhverv 3,2 3,5 2,9 4,2 2,0 2,3 3,5 6,1 2,9 3,9 Engroshandel 3,2 3,5 2,5 2,7 1,2 1,4 2,7 4,8 2,2 2,8 Detailhandel 3,2 3,4 0,2 0,2 2,5 2,5 6,5 6,5 3,8 3,8 Hotel og restauration 0,3 0,3 1,2 1,3 1,1 1,1 0,8 0,9 0,9 0,9 Transportvirksomhed 4,0 4,1 6,1 8,8 2,9 3,1 4,4 7,3 3,9 4,8 Forretningsservice mv. 4,1 5,1 6,5 6,5 1,9 2,5 3,3 6,2 4,8 5,5 I alt 4,7 5,8 6,7 10,3 1,9 2,5 3,4 6,4 4,3 6,0 ANM.: Fraværet er målt som antal registrerede fraværsdage i pct. af antal mulige arbejdsdage. KILDE: DA FraværsStatistik. 252

19 Tabel Fraværets struktur Arbejdere Funktionærer Alle 1996 Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Antal beskæftigede Antal beskæftigede med fravær, 68,3 74,3 69,7 52,2 69,1 58,0 65,9 pct. Fraværsdage pr. beskæftiget Egen sygdom 10,6 15,1 11,6 4,3 7,7 5,7 9,7 Børns sygdom 0,2 0,6 0,3 0,2 0,6 0,4 0,3 Arbejdsulykker 0,8 0,6 0,8 0,0 0,0 0,0 0,5 Graviditet og fødsler 0,3 5,4 1,6 0,3 5,3 2,2 1,8 Andet fravær 1,3 1,6 1,4 0,7 0,8 0,7 1,2 Fravær i alt 13,2 23,3 15,7 5,6 14,4 9,0 13,5 Fraværsdage pr. fraværsperiode Egen sygdom 3,9 4,6 4,1 3,1 3,2 3,1 3,8 Børns sygdom 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Arbejdsulykker 7,3 10,0 8,0 4,5 17,4 9,5 8,5 Graviditet og fødsler 8,3 63,0 21,7 8,9 79,6 36,2 26,5 Andet fravær 1,8 1,7 1,7 1,6 1,7 1,6 1,7 Fravær i alt 3,6 4,9 3,9 2,7 4,1 3,2 3,7 Sygefravær efter varighed, pct. 1 dag 8,2 7,5 8,1 14,2 14,2 14,2 10,1 2 dage 12,7 10,5 12,2 17,4 16,8 17,2 13,8 3-5 dage 30,0 22,9 28,3 27,2 24,1 26,0 27,5 2. uge 14,8 11,8 14,1 8,4 8,0 8,2 12,2 3. uge 6,2 5,7 6,1 3,9 3,1 3,6 5,2 4. uge 4,3 4,0 4,3 2,7 3,0 2,8 3,8 Over 4 uger 23,7 37,7 27,1 26,2 30,9 28,0 27,4 Fordeling efter sygeperiodens længde, pct. 1 dag 32,1 34,7 32,7 43,6 45,4 44,3 36,5 2 dage 24,7 24,0 24,5 26,8 26,8 26,8 25,2 3-5 dage 31,1 28,0 30,4 23,3 21,4 22,6 27,8 2. uge 7,5 7,1 7,4 3,4 3,4 3,4 6,1 3. uge 1,9 2,0 1,9 0,9 0,8 0,9 1,6 4. uge 0,9 1,0 0,9 0,5 0,5 0,5 0,8 Over 4 uger 1,9 3,2 2,2 1,5 1,8 1,6 2,0 Sygefravær opdelt på alder, pct år 3,6 3,7 3,6 2,6 2,5 2,6 3, ,1 6,5 5,4 1,6 3,1 2,2 4, ,8 6,9 5,3 1,7 3,7 2,5 4, ,2 6,1 4,7 2,0 3,2 2,5 3,9 50-4,5 7,2 5,2 2,4 3,7 2,9 4,4 KILDE: DA FraværsStatistik. 253

20 Tabel Arbejdsskader og erhvervssygdomme Antal anmeldelser Arbejdstilsynet Arbejdskadestyrelsen Arbejdsulykker pr. beskæftiget 1 Arbejdsulykkesygdomme Erhvervs- Erhvervs- 1984= ulykker sygdomme indeks , , , , , , , , , , , , ,7 1. Beregnet som arbejdsulykker anmeldt til arbejdstilsynet pr. beskæftiget. KILDE: Arbejdstilsynet (1994 og 1997), Arbejdsskadestyrelsen, specialkørsler 4. kvartal 1997 og Danmarks Statistik. 254

21 10.4 Uddannelse og rekruttering Befolkningens alderssammensætning er under forandring. Færre unge vil i de kommende år forlade folkeskolen, flere ældre vil forlade arbejdsmarkedet og samtidig vil arbejdsstyrkens gennemsnitsalder stige. Grundlaget for rekruttering af velkvalificeret arbejdskraft ændres. 61 pct. af arbejdsstyrken havde i 1997 gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf godt halvdelen en erhvervsfaglig uddannelse og en noget mindre del en videregående uddannelse. Personer med en erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund er især beskæftiget i de private erhverv. Den offentlige sektor beskæftiger i højere grad personer med en videregående uddannelsesbaggrund. Arbejdsløsheden er forholdsvis høj blandt personer uden en afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur Figur 10.6 Arbejdsstyrkens uddannelsesbaggrund 1. januar 1996 Beskæftigede 37,5 pct. Arbejdsløse 50,4 pct. 7,2 pct. 10,3 pct. 8,8 pct. 35,2 pct. 20,1 pct. 30,5 pct. Ingen kompetencegivende uddannelse Erhvervsgym. uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse KILDE: Danmarks Statistik. Selv om de årgange, som forlader folkeskolen, siden slutningen af 1980 erne er blevet mindre, er tilgangen til de gymnasiale ungdomsuddannelser steget. Til gengæld påbegynder færre unge en erhvervsfaglig uddannelse. 255

22 Det videregående uddannelsessystem er igennem det sidste årti blevet udbygget. Elevtal og -tilgang på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser voksede med hhv. 39 og 37 pct. i perioden De lange videregående uddannelser tegner sig for over halvdelen af det samlede elevtal og -tilgang på det videregående uddannelsesområde. Det er især de humanistiske, pædagogiske og samfundsfaglige uddannelsesområder, som har været i vækst, jf. figur Figur 10.7 Tilgang til videregående uddannelser 1985 = Pædagogik og humaniora mv Samfundsvidenskabelige Videregående uddannelser i alt Tekniske og naturvidenskabelige Øvrige KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. 80 Mere end 1 million personer deltog i 1996 i voksen- og efteruddannelse på en offentlig uddannelsesinstitution. Knap deltog i erhvervsrettet efteruddannelse, mens godt deltog i almen voksen- og efteruddannelse. På de erhvervsrettede efteruddannelser er der generelt en overvægt af beskæftigede. Personer med en svagere arbejdsmarkedstilknytning ledige og personer uden for arbejdsstyrken deltager i højere grad i almene kurser. 256

23 Tabel Befolkningsudviklingen personer Aldersgruppe Niveau Ændring i forhold til ,9 106, ,9 14, ,1-2 38,7 51,8 51, ,7-68,7-44,6 4,8 17, , ,7-62,6-13, ,6-40,2-77,5-126, ,3 35,1 9,7-27,4-75, ,8 30,8 45,5 20,4-16, ,4-1,3 28,6 43,2 18, ,9-42,3-37,7-8 6, ,8 51,7 56,6 85, ,6 79,3 161,6 125,6 126,3 Over ,8 13,3 114,1 169,1 I alt ,6 134,5 204,3 247,3 282,0 KILDE: Danmarks Statistik og DA. Tabel Arbejdsstyrkens uddannelsesbaggrund 1. januar 1996 Ingen afsluttet erhvervsrettet udd. Erhvervsgym. basisudd. Erhvervsfaglig udd. Videregående uddannelser Kort mellem lang pct. antal Beskæftigede i alt 37,5 7,2 35,2 6,1 9,1 4, Heraf: Primære erhverv 54,3 10,0 30,0 2,5 2,0 1,2 106 Fremstilling 41,1 8,4 39,4 4,3 4,8 2,1 481 Energi- og vandforsyning 25,9 3,8 43,8 13,4 9,3 3,8 18 Bygge og anlæg 29,2 8,4 53,6 4,6 3,6 0,6 152 Privat service 41,3 7,7 37,4 3,4 5,7 4, Offentlige erhverv 29,7 5,4 26,6 11,5 18,3 8,6 780 Uoplyst erhverv 44,6 4,1 33,4 4,7 8,0 5,3 14 Arbejdsløse i alt 50,4 10,3 30,5 3,3 3,1 2,4 223 Arbejdsstyrke i alt 38,5 7,5 34,8 5,9 8,6 4, Uden for arbejdsstyrken 85,2 2,5 9,3 1,0 1,4 0, Befolkning i alt 56,3 5,6 25,1 4,0 5,9 3, Ialt Anm.: Alene personer under 67 år. Voksen og efteruddannelse er ikke medtaget. Kilde: Danmarks Statistik. 257

24 Tabel Tilgang til uddannelserne personer Folkeskolens 9.klasse 64,6 67,6 67,8 64,6 63,9 65,0 59,5 56,7 56,2 53,8 52,7 Gymnasiale uddannelser 36,3 36,5 38,0 39,8 41,0 41,9 43,8 43,2 44,5 45,0 40,4 Alment gymnasium 19,7 19,7 20,8 21,3 20,1 20,1 20,6 20,2 20,6 21,3 21,0 HF 6,3 6,2 6,1 6,3 7,4 7,9 8,2 7,4 8,2 7,7 6,4 HHX 9,0 9,3 9,6 10,3 11,1 11,6 12,7 12,8 12,8 11,3 10,3 1 HTX 0,4 0,4 0,7 1,2 1,3 1,4 1,5 2,0 2,1 3,9 2,2 Studenterkurser mv. 0,9 0,9 0,8 0,8 1,1 1,0 0,9 0,6 0,8 0,7 0,5 Erhvervsrettede ungdomsuddannelser 56,8 59,2 59,5 59,5 56,8 56,0 52,7 63,8 63,2 59,7 59,0 Erhvervsuddannelser 53,0 55,3 55,6 55,6 52,9 52,9 47,5 57,0 55,9 52,1 49,4 Sundhedsuddannelser 3,8 3,9 4,0 3,9 3,8 3,1 5,2 6,8 7,3 7,7 9,7 Korte videregående uddannelser 8,7 8,5 9,2 9,4 9,5 11,2 12,8 10,4 9,4 9,6 9,4 Pædagogik og humaniora mv. 4,5 4,2 4,3 4,6 4,3 4,5 5,3 1,6 1,3 1,2 1,0 Samfundsvidenskabelige 0,3 0,3 0,5 0,4 0,5 1,6 2,8 3,5 3,0 2,7 2,8 Tekniske 1,8 2,0 2,4 2,5 2,8 3,4 3,1 3,7 3,7 4,0 3,2 Øvrige 2,1 2,0 2,0 1,9 1,9 1,7 1,6 1,5 1,4 1,7 2,2 Mellemlange videregående uddannelser 18,0 17,8 18,9 19,3 19,8 20,9 20,2 21,9 24,9 24,1 25,2 Pædagogik og humaniora mv. 4,1 3,8 3,9 4,0 4,7 4,9 4,9 7,1 9,9 10,3 11,4 Samfundsvidenskabelige 7,5 7,0 7,8 8,1 8,1 8,5 8,5 7,3 7,6 6,4 6,8 Tekniske 2,6 2,9 3,1 3,3 3,2 3,3 3,1 3,2 2,9 2,5 1,9 Øvrige 3,8 4,1 4,1 3,9 3,8 4,3 3,6 4,3 4,4 5,0 4,9 Lange videregående uddannelser 15,1 14,6 16,3 16,7 18,0 20,7 20,5 23,4 20,4 22,0 22,7 Pædagogik og humaniora mv. 3,8 3,5 4,1 4,2 4,8 6,4 6,6 9,4 7,0 8,0 9,0 Samfundsvidenskabelige 5,1 5,3 6,0 6,0 6,8 7,1 7,0 6,9 6,7 7,1 6,9 Tekniske og naturvidenskabelige 4,6 4,5 4,7 5,0 4,8 5,6 5,2 5,1 4,9 4,9 5,0 Øvrige 1,5 1,3 1,4 1,5 1,6 1,6 1,6 2,0 1,8 2,0 1,8 Videregående uddannelser i alt 41,8 40,9 44,4 45,4 47,3 52,8 53,5 55,6 54,7 55,8 57,2 Pædagogik og humaniora mv. 12,4 11,4 12,4 12,7 13,8 15,8 16,8 18,2 18,3 19,5 21,5 Samfundsvidenskabelige 12,9 12,7 14,3 14,5 15,4 17,2 18,4 17,7 17,3 16,2 16,6 Tekniske og naturvidenskabelige 9,0 9,4 10,2 10,8 10,8 12,2 11,4 12,0 11,4 11,4 10,1 Øvrige 7,5 7,4 7,6 7,4 7,3 7,6 6,8 7,8 7,6 8,6 9,0 ANM.: Elever på den nye 3 årige HHX-uddannelse indgår under erhvervsuddannelser. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og DA. 258

StrukturStatistik 2003

StrukturStatistik 2003 17. maj 2004 StrukturStatistik 2003 Detaljeret lønstatistik for året 2003 Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 569.000 lønmodtagere på DAområdet. Af de 569.000 lønmodtagere udgør

Læs mere

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation,

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

5.2 Aftaler på DA/LO-området

5.2 Aftaler på DA/LO-området 5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne

Læs mere

Nyt om løn, februar 2014

Nyt om løn, februar 2014 Nyt om løn, februar 214 BASERET PÅ 4. KVARTAL 213 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL 213 På DA-området steg lønomkostningerne 1,6 pct. fra 4. kvartal 212 til 4. kvartal 213, hvilket er det samme som forrige

Læs mere

Nyt om løn, juni 2015

Nyt om løn, juni 2015 Nyt om løn, juni 21 BASERET PÅ 1. KVARTAL21 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 21 Lønomkostningerne inden for DA-området er siden 1. kvartal 214 steget med 1,8 pct. Dette er,1 pct.-point mere i forhold

Læs mere

Nyt om løn, maj 2016

Nyt om løn, maj 2016 Nyt om løn, maj 1 BASERET PÅ 1. KVARTAL 1 FORTSAT UÆNDRET LØNUDVIK- LING I 1. KVARTAL 1 Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området for tredje kvartal i træk. DANSK LØNUDVIKLING LIDT OVER UDLANDETS

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Nyt om løn, august 2016

Nyt om løn, august 2016 Nyt om løn, august 1 BASERET PÅ. KVARTAL 1 STABIL LØNUDVIKLING FORT- SÆTTER I. KVARTAL 1 Stabil udvikling i lønomkostningerne på DA-området DANSKE LØNNINGER STIGER MERE END UDLANDETS For andet kvartal

Læs mere

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet 5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet Fraværet på DA-området som følge af sygdom, barsel, arbejdsulykker m.v. udgjorde 5,5 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage i 2005. Heraf udgjorde sygefraværet,0 pct.point.

Læs mere

Nyt om løn, juni 2013

Nyt om løn, juni 2013 Nyt om løn, juni 2013 BASERET PÅ 1. KVARTAL 2013 1 SVAGT STIGENDE LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 2013 Lønomkostningerne inklusive lønreguleringer og ændringer i pensionsbidrag, genebetalinger, ferie- og fraværsbetalinger,

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 kraftigt fald I tilgangen Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2009 15,4 pct., mens afgangen var 27,2 pct. Såvel tilgangen som afgangen var dermed lavere

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 3. OKTOBER 2014 Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 LILLE FALD I SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013. Det svarer

Læs mere

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse Uddannelsesaktivitet for voksne Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse, 2010/02 Uddannelsesaktivitet for voksne Udgivet

Læs mere

Nyt om løn, marts 2015

Nyt om løn, marts 2015 Nyt om løn, marts 21 BASERET PÅ 4. KVARTAL214 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL Siden 4. kvartal 213 er lønomkostningerne på DA-området steget med 1,7 pct., hvilket er uændret i forhold til forrige kvartal.

Læs mere

Nyt om løn, februar 2016

Nyt om løn, februar 2016 Nyt om løn, februar 1 BASERET PÅ. KVARTAL 15 UÆNDRET LØNUDVIKLING I. KVARTAL 15 Lønomkostningerne inden for DA-området er steget med, pct. fra. kvartal 1 til. kvartal 15. Dette er uændret i forhold til

Læs mere

Arbejdsmarked og løn

Arbejdsmarked og løn Arbejdsmarked og løn 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked og løn Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige. 1981-2002 100 90 80 70 60 Procent 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011 Personalestatistik 12 Baseret på 11 Årlig til- og afgang på da-området Den samlede tilgang på hele DA-området var i 11 23,0 pct., mens afgangen var 21,7 pct. Sammenlignet med 10 er tilgangsprocenten i

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: KLC@fanet.dk issn

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2015

Lønudviklingen i 2. kvartal 2015 Lønudviklingen i. kvartal. august Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området Højere stigning for arbejdere end for funktionærer Fra. kvartal til. kvartal er lønomkostningerne til ansatte inden

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2001 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2001 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2000 Procent 100 Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken bygger på de grundbegreber,

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn 1903-4857 maj 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt:

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer

Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer 20 00 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer Organisationerne på arbejdsmarkedet... side 2 Aftaler på DA/LO-området... side 11 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed... side 17 Fravær

Læs mere

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr. FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING FA FRAVÆRSSTATISTIK AMALIEGADE 7 TELEFON +45 3391 4700 1256 KØBENHAVN K FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontak t: klc@fanet.dk issn

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK. Fraværsstatistik 2015 BASERET PÅ 2014

FRAVÆRSSTATISTIK. Fraværsstatistik 2015 BASERET PÅ 2014 FRAVÆRSSTATISTIK sstatistik 2015 BASERET PÅ 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET et på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det svarer

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Arbejdsmarked og løn

Arbejdsmarked og løn Arbejdsmarked og løn 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked og løn Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige. 1981-2002 100 90 80 70 60 Procent 8 0 8 5 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet

Læs mere

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet 2. Seniorer

Læs mere

StrukturStatistik 2010

StrukturStatistik 2010 StrukturStatistik 2010 Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon: 33 38 90 00 Redaktion: Fini Beilin Detaljeret lønstatistik for året 2010 Dette nyhedsbrev sammenfatter

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING 2014

PERSONALEOMSÆTNING 2014 16. JUNI 2015 PERSONALEOMSÆTNING 2014 STIGNING I PERSONALEOMSÆTNING I FORHOLD TIL 2013 Tilgangen af ansatte til virksomheder på DA-området var på 30,5 pct. i 2014, mens afgangen på DA-området var på 27,5

Læs mere

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Februar 2006 1. Ledigheden i Ledighed i Ledigheden er faldet på ét års sigt igen i februar 2006. I gennemsnit var der i 38.643 ledige og aktiverede i februar 2006, jf. skema 2. Dermed er antallet af ledige

Læs mere

KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 1. FEBRUAR 216 KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 21 UÆNDRET UDVIKLING I LØNOMKOSTNINGERNE PÅ DA-OMRÅDET Fra 4. kvartal 214 til 4. kvartal 21 steg lønomkostningerne inklusive lønreguleringer, er i pensionsbidrag,

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2016

Lønudviklingen i 2. kvartal 2016 Lønudviklingen i. kvartal. august Stabil udvikling i lønomkostningerne på DA-området. Fra. kvartal til. kvartal er lønomkostningerne til ansatte inden for DA-området i gennemsnit steget med, pct. Det er

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Faglærte på arbejdsmarkedet

Faglærte på arbejdsmarkedet 2 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Faglærte på arbejdsmarkedet 3.1 Indledning og sammenfatning... side 89 3.2 Udbud af faglært arbejdskraft... side 9 3.3 Færre faglærte fremover... side 93 3.4 Faglærtes arbejdsmarkedstilknytning...

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Den 19. juni 2012 Ref. DLOE, CPD Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2012 Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,7 pct. i 1. kvartal 2012, og dermed

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Nr. 6.03 September 1995 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 2. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer

Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer 20 05 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer 6.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet... side 169 6.2 Aftaler på DA/LO-området... side 175 6.3 Løn og indkomst... side 184 6.4 Arbejdsstyrke

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere