Faglærte på arbejdsmarkedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglærte på arbejdsmarkedet"

Transkript

1 2 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Faglærte på arbejdsmarkedet 3.1 Indledning og sammenfatning... side Udbud af faglært arbejdskraft... side Færre faglærte fremover... side Faglærtes arbejdsmarkedstilknytning... side Faglærtes beskæftigelse... side 12 Appendiks 3.1 Arbejdsstyrkefremskrivning og uddannelse... side Hovedarbejdsfunktioner... side 11

2

3 3.1 Indledning og sammenfatning Antallet af faglærte er steget men nu falder det Knap 4 pct. af arbejdsstyrken har i dag en erhvervsfaglig uddannelse. Antallet af faglærte er steget med godt 15. de seneste 2 år, men nu er der risiko for, at antallet af faglærte over de næste 35 år falder langt mere, end det er steget de seneste årtier. Den demografiske udvikling vil med udgangspunkt i den nuværende adfærd på arbejdsmarkedet medføre, at der bliver 22. færre personer i arbejdsstyrken i 24. Størsteparten 95 pct. af dette fald vil være faglærte. Den netop besluttede velfærdsreform vil ikke ændre væsentligt på den udvikling. Velfærdsreform giver 19. flere faglærte i flere faglærte ved forkortelse af studietid Faglærte har høj tilknytning til arbejdsmarkedet Faldet i antallet af faglærte kan afhjælpes ved eksempelvis at hæve ældre faglærtes erhvervsdeltagelse. Effekten af en efterlønsalder på 62 år er, at der bliver 19. flere faglærte i 227 end med nuværende regler. Blev efterlønnen i stedet helt afskaffet, og folkepensionen hævet til 67 år, ville det betyde 92. flere faglærte på arbejdsmarkedet i 227. Antallet af faglærte kan også øges, hvis unge kommer hurtigere igennem erhvervsuddannelsessystemet. Hvis unge blev et år hurtigere færdig med deres uddannelse, ville det øge antallet af faglærte med 16. i 227. Faglærtes erhvervsdeltagelse er høj, og sammenlignet med personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse er faglærtes ledighed lav. Faglærtes erhvervsdeltagelse er dog faldet de sidste 2 år. Det gælder for alle aldersgrupper, bortset fra 5-59-årige, hvor erhvervsdeltagelsen er steget. Trods en stigning i andelen af 5-59-årige i arbejdsstyrken vælger faglærte stadig at bruge efterlønnen i stort og stigende omfang. og er ansat i alle brancher med mange jobfunktioner Faglærte er ansat i alle brancher og varetager en bred vifte af jobfunktioner. Unge faglærte arbejder i høj grad i den branche, hvori de er uddannet, men som de bliver ældre, stiger den faglige mobilitet. 89

4 3.2 Udbud af faglært arbejdskraft To ud af tre har kompetencegivende uddannelse De seneste 2 år er uddannelsesniveauet i samfundet vokset. To ud af tre personer i arbejdsstyrken har i dag en erhvervskompetencegivende uddannelse mod halvdelen i Den udvikling har haft stor betydning for den vækst og beskæftigelse, der er skabt i Danmark i perioden, jf. Det Økonomiske Råd (23). 37 pct. af arbejdsstyrken har i dag en erhvervsfaglig uddannelse. For tyve år siden var det ca. 33 pct., jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Større andel med erhvervsuddannelse årige i arbejdsstyrken, pct Med erhvervskompetencegivende udd. 47,5 63,4 Erhvervsfaglig uddannelse 32,6 37,4 Videregående uddannelse 14,9 26, Uden erhvervskompetencegivende udd. 52,5 36,6 Arbejdsstyrken i alt 1, 1, ANM.: Erhvervsfaglig uddannelse omfatter ud over erhvervsuddannelser også social- og sundhedsuddannelser, pædagogisk grunduddannelse, landbrugsuddannelser og uddannelser på søfartsområdet. Gruppen er således bredere defineret end i kapitel 1 og 2, som alene omhandler erhvervsuddannelser. Personer med uoplyst uddannelse indgår i gruppen uden erhvervskompetencegivende uddannelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik flere faglærte de sidste 2 år Antallet af faglærte i arbejdsstyrken er steget med 154. personer fra 1984 til 24. Væksten i antallet af faglærte skyldes både, at en større andel af arbejdsstyrken har en erhvervsuddannelse, og at der er blevet flere årige i 9

5 befolkningen. Faglærtes erhvervsdeltagelse har derimod bidraget med et fald i antallet af personer med en erhvervsuddannelse, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2 Flere årige i befolkningen har løftet arbejdsstyrken 1. personer (15-64 år), Ændring i arbejdsstyrken som følge af: Ændret uddannelsesniveau Befolkningsudvikling Ændret erhvervsdeltagelse I alt Med erhvervskompetencegivende udd heraf erhvervsfaglig uddannelse Uden erhvervskompetencegivende udd Arbejdsstyrke i alt ANM.: Personer med uoplyst uddannelse indgår i gruppen af personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Det overvurderer stigningen i gruppen med erhvervskompetencegivende uddannelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Flere har fået en erhvervsuddannelse de sidste 2 år Et højere uddannelsesniveau har medført 73. personer flere i den faglærte arbejdsstyrke fra 1984 til 24. De personer, der er kommet ind på arbejdsmarkedet, har været bedre uddannet end dem, der har forladt arbejdsmarkedet. Flere årige i befolkningen har også bidraget positivt til den faglærte arbejdsstyrke med i alt 98. personer. Faglærtes erhvervsdeltagelse faldet I modsat retning trækker, at erhvervsdeltagelsen blandt faglærte har medført et fald i den faglærte arbejdsstyrke på 17. personer i perioden. 91

6 Faglærtes erhvervsdeltagelse er, som for alle andre grupper på arbejdsmarkedet, faldet de seneste 2 år. Det gælder stort set alle aldersgrupper, men faldet i erhvervsdeltagelsen er især markant for unge og 6-64-årige, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Faglærtes erhvervsdeltagelse faldet siden 1984 Ændring i faglærtes erhvervsfrekvens, pct. point, år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-64 år Alder -15 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Efterløn skyld i lavere erhvervsdeltagelse blandt ældre Faldet i ældre faglærtes erhvervsdeltagelse skyldes især efterlønsordningen. Blandt unge faglærte står en større andel i dag helt uden for arbejdsstyrken end tidligere, f.eks. på kontanthjælp. Modsat alle andre aldersgrupper er erhvervsdeltagelsen for 5-59-årige faglærte steget de seneste 2 år. Trods den stigende erhvervsdeltagelse, benytter faglærte alligevel efterlønsordningen i stort og stigende omfang, jf. DA (26). Befolkningsudvikling trækker fremover ned Uanset uddannelsesbaggrund er det udviklingen i gruppen i de arbejdsdygtige aldre, der har bidraget mest til en voksende arbejdsstyrke. Befolkningsudviklingen vil i mange år fremover trække i modsat retning, jf. afsnit

7 145. færre faglærte i Færre faglærte fremover Udbuddet af faglært arbejdskraft er allerede begyndt at falde og den udvikling fortsætter i de kommende år. Med uændret erhvervsdeltagelse på arbejdsmarkedet og det nuværende uddannelsesniveau vil den demografiske udvikling medføre, at antallet af personer med en erhvervsfaglig uddannelse falder med 145. personer de næste tyve år, jf. figur 3.2. Figur 3.2 Faglært arbejdsstyrke falder Arbejdsstyrke (15-64-årige), 1. personer Arbejdsstyrke i alt Arbejdsstyrke med erhvervsfaglig uddannelse Arbejdsstyrke med videregående uddannelse ANM.: Se i øvrigt appendiks 3.1 for en beskrivelse af fremgangsmåden ved arbejdsstyrkefremskrivningen. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger. I 24 vil en uændret adfærd medføre, at der vil være 211. færre faglærte på arbejdsmarkedet end i dag. Af det samlede fald i arbejdsstyrken frem til 24 på 22. personer vil faldet i faglærte således udgøre 95 pct. Den demografiske udvikling rammer ikke i samme grad gruppen af personer i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse. Det skyldes, at en stigende andel unge får en videregående uddannelse. Derfor er denne gruppe også yngre end gruppen med erhvervsfaglig uddannelse. 93

8 Større andel ældre faglærte end ældre akademikere I 25 var 38 pct. af alle faglærte mellem 25 og 39 år, mens 43 pct. af personer med videregående uddannelse var i denne aldersgruppe. Samtidig var der en større andel over 55 år blandt faglærte, jf. figur 3.3. Figur Faglærte er ældre end akademikere Andel af arbejdsstyrken i den pågældende gruppe, pct., 25 Videregående uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Alder KILDE: Danmarks Statistik. Uens alderssammensætning giver forskellig udvikling Arbejdsstyrken inden for den enkelte erhvervsuddannelse vil i de kommende år udvikle sig forskelligt, fordi aldersfordelingen er forskellig. Mens antallet af faglærte inden for teknik og industri falder med godt 3 pct. frem mod 227, stiger antallet inden for transport med godt 25 pct., hvis ikke befolkningens uddannelsesadfærd og erhvervsdeltagelse ændres, jf. figur

9 Figur 3.4 Flere i transport - færre i industri Faglærte i arbejdsstyrken, pct., ændring Handel og kontor Jern og metal Teknik og industri Levnedsmiddel og husholdning Bygge og anlæg Grafisk Service Transport m.v KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger. Faldet i den faglærte arbejdsstyrke kan mindskes Der er flere muligheder for at undgå, at arbejdsstyrken de kommende årtier bliver mindre. 92. flere faglærte ved afskaffelse af efterløn En forøgelse af ældre faglærtes erhvervsdeltagelse gennem en afskaffelse af efterlønnen og en folkepensionsalder på 67 år kan forøge den faglærte arbejdsstyrke med 92. personer i 227. Det vil modvirke godt 6 pct. af det fald på 145. faglærte, der ellers er udsigt til, hvis ikke befolkningens uddannelsesadfærd og erhvervsdeltagelse ændres, jf. tabel

10 Tabel 3.3 Den faglærte arbejdsstyrke kan øges Faglærte i arbejdsstyrken Ændring Ingen initiativer, Effekt i 227 i forhold til ingen initiativer Efterløn afskaffes +92. Efterlønsalder op til 62 år +19. Efterlønsalder op til 63 år +31. Elever gennemfører hurtigere +16. ANM.: Det antages, at 15 pct. af de personer, der ellers ville gå på efterløn, vil være berettiget til førtidspension. I scenariet med afskaffelse af efterlønnen er folkepensionsalderen 67 år. Se appendiks 3.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, DREAM s befolkningsprognose og egne beregninger. Efterlønsreform ringe effekt på faglært arbejdsstyrke Folketinget har besluttet, at efterlønsalderen fra 219 bliver hævet, så den i 222 er 62 år. Folkepensionsalderen bliver hævet tilsvarende. En stigning i efterløns- og folkepensionsalderen på to år vil tilføre arbejdsmarkedet 19. flere faglærte i 227, hvor ændringerne er helt indført. Det vil kun kunne modvirke 15 pct. af det fald, der ellers er udsigt til. Folketinget har besluttet, at efterlønsalderen fra 225 skal reguleres i takt med stigende levealder. Bliver efterlønsalderen hævet til 63 år i 225 som følge af den beslutning, vil det tilføre arbejdsmarkedet 31. faglærte i 227. Det vil modvirke det fald, der ellers er udsigt til, med 2 pct. Udbuddet af faglært arbejdskraft vil også kunne øges, hvis eleverne bliver hurtigere færdig med deres uddannelse. Frafaldet blandt elever på erhvervsuddannelserne er stort og med til at forsinke unge i uddannelsessystemet, jf. kapitel 1 og DA (24). 96

11 Unges forsinkelse koster 16. faglærte Hvis unge, der vil have en erhvervsuddannelse, i gennemsnit kommer et år hurtigere igennem uddannelsessystemet, vil det kunne øge arbejdsudbuddet af faglærte med 16. personer i de næste tyve år. Det vil således kunne modvirke nedgangen af faglærte med ti pct. i 227. Udbuddet af faglært arbejdskraft kan også øges ved, at flere unge får en erhvervsfaglig uddannelse. Det kan f.eks. ske ved at nedbringe frafaldet blandt elever, der helt fravælger erhvervsuddannelserne, eller ved at elever søger geografisk og fagligt bredere efter praktikplads end i dag. Mere uddannelse løser ikke problemet Effekten på den samlede arbejdsstyrke af, at flere får en uddannelse, er positiv, men begrænset. Set over et helt livsforløb bidrager personer med uddannelse kun få år mere på arbejdsmarkedet end personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. DA (24). Stigende uddannelse blandt unge vil således ikke i sig selv løse den mangel på arbejdskraft, som arbejdsmarkedet står over for. 97

12 3.4 Faglærtes arbejdsmarkedstilknytning Faglærte deltager oftere på arbejdsmarkedet end personer, som alene har grundskole eller en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, jf. figur 3.5. Figur Faglærtes erhvervsdeltagelse er høj Andel af befolkning i arbejdsstyrken, pct., 25 Gymnasial udd. Grundskole Erhvervsfaglig udd. Videregående udd Alder KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Faglærtes deltagelse på arbejdsmarkedet ligner i højere grad personer med en videregående uddannelse end personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Faglærte bruger i stort omfang efterløn Erhvervsfrekvensen falder dog kraftigt for faglærte over 6 år. Det skyldes, at faglærte i stort omfang går på efterløn og derved træder tidligt ud af arbejdsmarkedet. Blandt a-kasser, hvor andelen af faglærte traditionelt er høj, benytter seks ud af ti muligheden for at gå på efterløn. Det er en stor andel sammenlignet med akademikeres a-kasser, jf. figur

13 Figur 3.6 Mange faglærte på efterløn Andel på efterløn blandt 6-66-årige med ret til efterløn, pct., 4. kvartal Metal HK Byggeri Akademikere ANM.: Byggeri indeholder følgende arbejdsløshedskasser: Træ-Industri-Byg (TIB), Blik- og Rørarbejderne, El-faget, Malerfagets og Maritim a-kasse. Akademikere består af akademikere, civiløkonomer, ingeniører og magistre. KILDE: Arbejdsdirektoratet og egne beregninger. Ledigheden for faglærte som andre med uddannelse Faglærte klarer sig godt på arbejdsmarkedet Faglærte har stort set samme ledighed som andre personer med en uddannelse. Faglærtes ledighed på ca. 4 pct. svarer til den ledighed, som personer med en videregående uddannelse gennemsnitligt har, jf. figur 3.7. Figur 3.7 Ledighed højest for personer uden uddannelse 8 Andel ledige i arbejdsstyrken (15-64 år), pct., 1. januar Uden erhvervskompetenceg. Erhvervsfaglig udd. Kort videregående udd. Mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. 99

14 Der er markant forskel på ledigheden inden for de forskellige erhvervsuddannelser. Ledigheden er lavest inden for bygge og anlæg samt jordbrug og fiskeri, mens den er mere end dobbelt så høj inden for det grafiske område og teknik og industri, jf. figur 3.8. Figur 3.8 Stor forskel på ledigheden blandt faglærte Andel ledige i arbejdsstyrken (15-64-årige faglærte), pct., 1. januar Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Grafisk Teknik og industri i øvrigt Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport m.v. Erhvervsuddannelse KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Når nogle typer faglærte bliver ledige, kommer de hurtigere i job end f.eks. akademikere. For nyledige på dagpenge kommer især medlemmer af byggeriets a-kasser hurtigt tilbage i beskæftigelse eller uddannelse igen. Efter tre måneder er knap halvdelen ikke længere ledige og efter et år er ni ud af ti ude af ledighed, jf. figur

15 Figur 3.9 Hurtigt tilbage i beskæftigelse 1 Andel nyledige, som ikke er kommet i beskæftigelse, pct., HK Bygge Akademikere 3F Metal Uger ANM.: Se i øvrigt figur 3.6. Der er kun medtaget personer, der som minimum har modtaget dagpenge i 4 uger. KILDE: Beskæftigelsesministeriets DREAM og egne beregninger. Sammenlignet med akademikerne klarer metalarbejderne sig ligeledes godt, men ikke bedre end medlemmer af 3F. HK s medlemmer hænger i størst omfang fast i ledighed. Akademikere og HK ere er ansat som funktionærer. Det kan have betydning for den langsommere tilbagevenden til beskæftigelse, fordi bevægelser ind og ud af arbejdsmarkedet er forskellig for den gruppe i forhold til de andre grupper. Faglærte bidrager i snit med 39 år på arbejdsmarkedet Personer med en erhvervsfaglig uddannelse bidrager i gennemsnit med 39 fuldtidsår på arbejdsmarkedet i løbet af et livsforløb. Det er mere end personer uden en kompetencegivende uddannelse eller med en videregående uddannelse, der er aktive 36 henholdsvis 38 fuldtidsår på arbejdsmarkedet, jf. DA (24). Faglærtes flere år på arbejdsmarkedet skyldes blandt andet, at de arbejder i dele af erhvervsuddannelsesforløbet. Derudover bidrager faglærte mere på arbejdsmarkedet end personer uden en kompetencegivende uddannelse, fordi de trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet, samtidig med at deres gennemsnitlige ledighed er lavere. 11

16 Faglærte udgør en vigtig del af beskæftigelsen 3.5 Faglærtes beskæftigelse Faglærte udgør mindst en tredjedel af beskæftigelsen i alle brancher. Særligt er der mange faglærte i bygge- og anlægsbranchen. Faglærte er i mindre grad beskæftiget inden for den finansielle sektor samt i offentlige og personlige tjenesteydelser, jf. tabel 3.4. Tabel 3.4 Flere faglærte i de fleste brancher siden 1984 Pct. af beskæftigede Landbrug, fiskeri og råstof 18,3 43,7 Industri 37,4 44,2 Energi- og vandforsyning 4,3 45,8 Bygge og anlæg 5,8 59,6 Handel, hotel og restauration 42,5 42, Transport, post og tele 31,2 4, Finansiering og forretningsservice 43,1 34,9 Offentlige og personlige tjenester 26,3 3,3 Alle brancher 34,1 38,1 ANM.: Ekskl. uoplyst beskæftigelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. De sidste 2 år er faglærtes andel af beskæftigelsen uændret eller steget i alle brancher på nær inden for finansiering og forretningsservice. Stigningen skyldes, at uddannelsesniveauet generelt er steget. I samme periode er andelen af beskæftigede personer med en videregående uddannelse tilsvarende steget fra 16 pct. til 27 pct. af beskæftigelsen. 12

17 Faglærte beskæftiget i alle brancher Faglærte er beskæftiget i alle brancher Erhvervsuddannelser er rettet mod bestemte jobfunktioner, og ikke mod specifikke brancher. Således er forskellige typer faglærte også bredt repræsenteret på tværs af alle brancher. Uanset faglig uddannelse arbejder flere årige i den branche, hvor de er udlært, end blandt 4-64-årige. Unge arbejder i den branche, hvor de er udlært For eksempel arbejder 6 pct. af årige med en byggeog anlægsuddannelse i bygge- og anlægsbranchen. For 4-64-årige er det 42 pct., jf. figur 3.1. Figur 3.1 Mange er ikke i den branche, hvor de er udlært Andel af beskæftigede faglærte i den pågældende gruppe, pct., årige 4-64-årige "Jordbrug og fiskeri" ansat i landbrug mv. "Byggeri" ansat i bygge og anlæg "Grafisk" ansat i industri "Jern og metal" ansat i industri "Service" ansat i off. og personlige tjenesteydelser Anm,: Figuren viser andelen af faglærte, som er uddannet inden for et givet fag og som arbejder i den pågældende branche. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Mange unge, der er udlært inden for bygge og anlæg, vælger at blive i branchen, mens færre der er udlært inden for jern og metal arbejder i industrien. En del fortsætter i virksomhed, hvor de er uddannet I en del tilfælde bliver elever også i den virksomhed, hvori de er uddannede. En ud af tre færdiguddannede elever fra virksomheder på DA-området i 23 var ansat i samme virksomhed året efter. 13

18 Nogle brancher har en stor udveksling af faglærte på tværs af brancher, mens andre brancher stort set selv uddanner medarbejderne. 5 pct. af personer, der er uddannet inden for bygge og anlæg, arbejder også her. De resterende 5 pct. arbejder i øvrige brancher primært industri og offentlige og personlige tjenester. Det kan f.eks. være som elektriker i en stor virksomhed eller som ekspedient i et byggemarked, hvor de fortsat benytter deres uddannelse. Modsat er det kun en lille andel af personer, der er udlært inden for andre brancher, der arbejder inden for bygge og anlæg primært jern og metal og jordbrug og fiskeri, jf. tabel 3.5. Tabel 3.5 Erhvervsfaglige uddannelser og beskæftigelsen i brancherne Erhvervsfaglig uddannelse Beskæftigede 24 Jordbrug og fiskeri Jern og metal Grafisk Bygge og anlæg Handel og kontor Levnedsmiddel og husholdning Transport m.v. Service Alle uddannelser Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel, restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Alle brancher ANM.: Tabellerne indeholder beskæftigedes højest fuldførte uddannelse. Alle uddannelser inkluderer også personer med andre erhvervsfaglige uddannelser, end de viste. Tabellen er ekskl. personer med uoplyst branche. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. 14

19 Blandt dem, der er uddannede inden for transport, er det kun 36 pct., der arbejder her. Til gengæld har en større andel, der arbejder inden for transport, en erhvervsuddannelse inden for et andet brancheområde, end tilfældet er inden for bygge og anlæg, hvor den største andel her har en bygge- og anlægsuddannelse. Faglærte har mange jobfunktioner 6 pct. har egentlig faglært arbejde Omkring seks ud af ti beskæftigede faglærte har jobfunktioner, som traditionelt varetages af personer med en erhvervsfaglig uddannelse, jf. figur Figur 3.11 Faglærte har også job på højt niveau Andel af beskæftigede lønmodtagere, pct., 1. januar 24 7 Beskæftigede i alt Beskæftigede faglærte Ledelse Højt & mellemhøjt kvalifikationsniveau Faglært arbejde Andet arbejde ANM.: Beskæftigede faglærte er eksklusive personer med en pædagogisk erhvervsuddannelse. Faglært arbejde er arbejde med en arbejdsfunktion inden for kontorarbejde, salgs- og servicearbejde, arbejde i landbrug, gartneri m.v., håndværkspræget arbejde eller proces- og maskinoperatørarbejde, jf. appendiks 3.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 2 pct. på højt eller mellemhøjt kvalifikationsniveau Men en stor gruppe faglærte varetager mange andre jobfunktioner i virksomhederne. En ud af fem faglærte varetager eksempelvis arbejde på højt eller mellemhøjt kvalifikationsniveau. Det kan være mekanikeruddannede, der er bilsælgere, autodidakte programmører eller personer, der un- 15

20 derviser. Kompetencer kan således være erhvervet via erfaring eller oplæring og behøver ikke at være formelle færdigheder. Andelen af personer med en erhvervsuddannelse, der har faglært arbejde, er større for årige end for årige, fordi en større andel 4-64-årige varetager job på højt eller mellemhøjt kvalifikationsniveau, jf. figur Figur 3.12 Højt vidensniveau stiger med faglærtes alder Pct., 1. januar 24 Andet arbejde Faglært arbejde Højt og mellemhøjt kvalifikationsniveau Ledelse år 4-64 år år 4-64 år år 4-64 år Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Erhvervsuddannelse ANM.: Figuren er ekskl. personer med uoplyst jobfunktion. Andet arbejdet er inkl. personer beskæftiget inden for militært arbejde. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Andelen af erhvervsuddannede, der arbejder med ledelse på højt eller mellemhøjt kvalifikationsniveau, er størst inden for handel og kontor. Faglærte, der har en uddannelse, som er rettet mod en specifik branche, men ikke arbejder i branchen, har i højere grad andre jobfunktioner end typisk faglært arbejde. 16

21 Appendiks 3.1 Arbejdsstyrkefremskrivning og uddannelse Udgangspunktet for DA s arbejdsstyrkefremskrivninger er DREAM-gruppens befolkningsprognose fra 26, hvor befolkningen er fordelt på køn, 1-års aldersgrupper og herkomst. DREAM s befolkningsprognose er imidlertid ikke opdelt på uddannelse. Der skal derfor gøres en række antagelser for at vurdere fremtidige ændringer i uddannelsesniveauet for de enkelte køns-, alders- og herkomstgrupper. Dette gøres med afsæt i Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik (RAS), hvor hver 1-års aldersgruppe er fordelt på køn, herkomst og højest fuldførte uddannelse pr. 1. januar 25. Grundscenariet for arbejdsstyrkeudviklingen beskriver, hvilken betydning befolkningsforskydninger, vandringer, fertilitet og dødelighed har for hver uddannelsesgruppe i arbejdsstyrken ved uændret erhvervsfrekvens pr. 1. januar 25 for hver uddannelseskategori fordelt på køn, herkomst- og 1- års-aldersgrupper. Om tyve år er arbejdsstyrken i grundscenariet reduceret med 127. personer i forhold til i dag. I forhold til en arbejdsstyrkefremskrivning, som udelukkende er baseret på den demografiske udvikling, bidrager uddannelse positivt med 2. personer om tyve år. Det skyldes, at uddannelsesniveauet for ældre aldersgrupper på arbejdsmarkedet øges fremover, og at de grupper i gennemsnit har en højere erhvervsfrekvens. Antagelse om fastholdt erhvervsfrekvens Antagelsen om uændret erhvervsfrekvens vil føre til en overvurdering, hvis de senere års fald i erhvervsfrekvensen uanset uddannelse fortsætter. En del af dette fald kan formentlig tilskrives, at sammensætningen i de forskellige grupper har ændret sig i takt med, at flere har fået en uddannelse. 17

22 Antagelse om uddannelsesfordelingen I fremskrivningen er antaget for alle ti køns- og herkomstgrupper: (1) At den enkelte generations uddannelsesfordeling er uændret fra 26 og frem for alle på 3 år og derover. Det betyder, at de fremtidige generationer vil opnå samme uddannelsesniveau som 3-årige i dag eksempelvis vil 31-åriges uddannelsesniveau i 28 svare til 3-åriges uddannelsesniveau i 27 etc. (2) At de fremtidige generationer i alderen 15 til 29 år har en uddannelsesfordeling, som er identisk med uddannelsesfordelingen for de samme aldersgrupper i dag. Det betyder, at uddannelsesfordelingen for eksempelvis generationen af 25-årige i 27 er den samme som for 25- årige i dag. Uddannelse er fordelt på grundskole, gymnasium m.v., erhvervsfaglige uddannelser, kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse. Efterlønsscenarier Scenarierne om hel eller delvis afskaffelse af efterløn og forhøjelse af folkepension bygger på en model, der beskriver udviklingen i antallet af faglærte efterlønsmodtagere og folkepensionister mellem 6 og 67 år. Til fremskrivningen anvendes DREAM-modellens befolkningsprognose fra 26. For årige anvendes endvidere den faktiske andel, der betalte bidrag til efterlønsordningen i 24. For hver af aldersgrupperne under 35 år benyttes andelen af 35-årige bidragsbetalere. Antallet af efterlønsmodtagere beregnes ud fra andelen af efterlønsbidragsbetalere, der faktisk benytter sig af efterlønnen, når de er henholdsvis 61, 62, 63 og 64 år. Andelen stiger med alderen og er konstant over tid. 18

23 Det antages, at effekten af reduktionen i antallet af bidragsbetalere blandt yngre aldersgrupper kun får halv gennemslagskraft. Dette er i lighed med Velfærdskommissionens antagelser. Antallet af folkepensionister beregnes som andelen af personer, der i dag er på folkepension, når de er henholdsvis 65, 66 og 67 år. Effekterne af de forskellige scenarier beregnes som forskellen mellem grundforløbet og forløbet med ændringer. I forhold til grundforløbet antages andelen af en årgang, der benytter efterlønsordningen, at ændre sig i scenarierne, når muligheden for at gå på efterløn ændres. Eksempelvis antages 62-årige at have samme tendens til at gå på efterløn, som 6-årige har i dag, 63-årige samme tendens som 61-årige osv., når efterlønsalderen ændres fra 6 til 62 år. Det samme gælder for folkepensionisterne. 19

24 Appendiks 3.2 Hovedarbejdsfunktioner Disco 1: Ledelsesarbejde på højt niveau er ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor. Direktører, lovgivere og højere embedsmænd. Disco 2: Arbejde, der består i anvendelse af viden og/eller forskning på det højeste niveau inden for et bestemt fagområde. Disco 3: Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, som f.eks. teknikere og programmører, sygeplejersker, pædagoger, funktioner inden for salg, finansiering, forretningsservice og administration samt politimæssigt arbejde. Disco 4: Kontorarbejde: almindeligt kontorarbejde og kundeservice vedr. pengetransaktioner, reservationer o.l. Endvidere registreringsarbejde vedr. varelagre, transport, produktion, udlån og telefonomstillingsarbejde. Disco 5: Detailsalg, service- og omsorgsarbejde. Servicearbejde med relation til rejseaktivitet, husholdning, servering, personlig pleje, overvågnings- og redningsvæsen samt salgsarbejde vedr. kundeekspedition og demonstrationsarbejde. Disco 6: Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri, der forudsætter viden på grundniveau. Disco 7: Håndværkspræget arbejde inden for minedrift, industri samt bygge-, anlægs- og fremstillingsvirksomhed. Arbejde, der primært består i betjening af maskiner, er indeholdt i hovedgruppe 8. Disco 8: Proces- og maskinoperatørarbejde samt transportog anlægsarbejde. Betjening og overvågning af procesmaskiner og andre stationære maskiner, monterings- og samlebåndsarbejde m.v. 11

25 Disco 9: Andet arbejde: medarbejdere beskæftiget med rengøring, pakning og budtjeneste. Ligeledes arbejde, der ikke kræver særlige kvalifikationer inden for områder som landbrug, skovbrug, bygge- og anlægsvirksomhed, fremstillingsvirksomhed og transport. 111

26

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 1 Maj 217 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET 217 Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Erik Simonsen Grafisk produktion: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Maj 217 Indhold 1. Den aldrende

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse Uddannelsesaktivitet for voksne Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse, 2010/02 Uddannelsesaktivitet for voksne Udgivet

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT MARKEDS ARBEJDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT MARKEDS ARBEJDS. Dansk Arbejdsgiverforening ARBEJDS 2 6 MARKEDS Tema: Erhvervsuddannelser RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 26 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010

A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010 N O T A T A-kassemedlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2010 27. april 2011 Kontor: JØP Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003 1 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003. Indbetalinger

Læs mere

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... KAPITEL 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 1 1.1. INDLEDNING... 1 1.2. RAPPORTENS STRUKTUR... 3 KAPITEL 2. BEFOLKNING OG ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE... 4 2.1. DEN SENESTE BEFOLKNINGSUDVIKLING... 4 2.2. ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSE...

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland

Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet 2. Seniorer

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Arbejdsmarked og løn

Arbejdsmarked og løn Arbejdsmarked og løn 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked og løn Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige. 1981-2002 100 90 80 70 60 Procent 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Ophørsskema til projektdeltagerne Skemaet udfyldes af deltageren Introduktion Dette ophørsskema skal udfyldes af alle deltagere på projekter,

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004 Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004. Indbetalinger

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning

Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2009. Indbetalinger af efterlønsbidraget

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Antallet af faglærte falder i Danmark

Antallet af faglærte falder i Danmark let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem

Læs mere

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 9. september 2014

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 9. september 2014 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 9. september 2014 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra Indledning

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 21. aug 2015 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har til Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2001 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2001 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2000 Procent 100 Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken bygger på de grundbegreber,

Læs mere

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag

Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag Månedlig opgørelse af arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag PR. 1. FEBRUAR 2007 Pr. 1. februar blev der i alt afregnet 2.257.761 medlemsbidrag, hvilket er en stigning på 2.192 i forhold til

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Arbejdsmarked og løn

Arbejdsmarked og løn Arbejdsmarked og løn 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked og løn Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige. 1981-2002 100 90 80 70 60 Procent 8 0 8 5 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet

Læs mere

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 28 November 28 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet I rapporten præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til arbejdsmarkedet.

Læs mere

RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Sammenfatning

RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Sammenfatning ARBEJDS 2 1 MARKEDS RAPPORT Sammenfatning 2 1 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sammenfatning Arbejdsmarkedet under pres... side 2 Risiko for markant offentlig jobvækst... side 4 Indvandring - muligheder og udfordringer...

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere