Undersøgelse af højklasset kollektiv transport i Aalborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af højklasset kollektiv transport i Aalborg"

Transkript

1 Civilingeniør, Ph.D. Lene Denver Akademiingeniør Ole Kien COWI RAMBØLL 1 Baggrund og formål I forbindelse med en revision af Trafik- og Miljøhandlingsplanen har Aalborg Kommune undersøgt mulighederne for at forbedre den kollektive transport med nye, højklassede systemer i form af sporbus og nærbane. Undersøgelsen har sit udspring i debatten om udbygningen af vejnettet med en 3. Limfjordsforbindelse. I forbindelse hermed var der et udtalt ønske om, dels at se på bystrukturen og den fremtidige byudvikling i forhold til det fremtidige behov for vejnetsudbygninger, dels at inddrage andre tiltag herunder en udbygning og forbedring af det kollektive transport, som kunne medvirke til at reducere trafikbelastningen på vejnettet. Kommunen etablerede derfor i foråret 1998 et samarbejde med COWI og RAMBØLL for at få en undersøgelse og vurdering af effekterne af en udbygning og forbedring af den kollektive transport set i sammenhæng med alternative byudviklingsplaner og vejnetsplaner. COWI undersøgte byudvikling, vejnet og foretog trafikmodelundersøgelserne. RAMBØLL udarbejdede forslagene til den højklassede kollektive transport. Konkret indeholdt undersøgelsen: Udbygning af trafikmodellen for Aalborg Kommune Udarbejdelse af forslag til en sporbus og en nærbane Vurdering af effekterne af nye højklassede systemer, nærbane og sporbus, i forhold til planlagt byudvikling og vejnetsplaner Vurdering af mulighederne for at understøtte den kollektive trafik gennem en ændret byudvikling. 2 Forslag til højklasset transport I en del byer i og uden for Europa har man bygget nye højklassede kollektive trafiksystemer oftest i form af light rail eller nærbane, men også som sporførte busser. I begrebet højklasset indgår høj rejsehastighed, god komfort, veludstyrede holdesteder og kørsel i eget tracé. Erfaringsmæssigt medfører disse systemer en markant stigning i passagermængden i de pågældende korridorer og en øget kollektiv passagerandel. I Aalborg valgte man at undersøge to alternative, højklassede systemer. Dels en sporført bus, dels en nærbane, som kunne udnytte de eksisterende jernbanestrækninger i sit linienet. For begge systemer forudsattes, at de skulle betjene de trafiktunge korridorer mellem banegården og universitetet samt mellem banegården og området ud mod Vodskov ikke mindst for at aflaste vejtrafikken over Limfjorden. 3 Sporbus En sporbus er en bus, hvor styringen er overtaget af en form for skinnestyring, som enten kan være mekanisk (efter en skinne i vejen), elektronisk (efter et kabel i vejen) eller optisk (efter en stribe på vejen). Selve bussen kan være en traditionel bus, som er indrettet med særligt sporføringsudstyr, eller den kan være bygget som sporvogns- eller light rail lignende materiel med større komfort, men stadigt med gummihjul til kørsel på vejbaner. Når en sporbus kører sporført, kører den i sit eget tracé.

2 Fordelene ved sporføringen er: mindre pladsbehov smallere tracébredde bedre kørselskomfort det attraktive ved et banelignende system Sporbussen kan også køre uden sporføring på almindelige veje. Linieføring og driftsoplæg Sporbusforslaget omfatter en linie, som dækker hele den trafiktunge korridor fra universitetet til Vodskov i nord-øst. Linieføringen består af 3 delstrækninger, som udnytter sporbussens fleksibilitet: 1. En sporført strækning fra universitetet til banegården 2. En strækning i reserveret busbane over Limfjorden fra banegården til Brotorvet 3. En strækning blandet med den øvrige trafik fra Brotorvet til Vodskov Den samlede linieføring er 17 km, hvoraf den sporførte strækning udgør 8,5 km. Den sporførte delstrækning ligger i siden af eksisterende veje og krydser andre veje i niveau i forbindelse med lysreguleringer. Holdestederne udstyres med perroner og læskure. Holdestedsafstanden på den sporførte del er i middel 760 m. På de øvrige strækninger benyttes holdesteder fælles med øvrige buslinier. Eksempel på sporbus, TVM Paris en rejsehastighed på km/t. Med udgangspunkt i de forventede passagermængder trafikeres linien med en frekvens på 7,5 minut i hver retning (myldretider). På den sporførte del opnås en rejsehastighed på 32 km/t, og på de øvrige delstrækninger opnås Ændringer i den eksisterende infrastruktur De nødvendige ændringer i den eksisterende infrastruktur forekommer hovedsageligt på den sporførte strækning. Vejprofilet skal ændres, og kryds skal ombygges for at få plads til sporbustracéet. I Aalborg er det på den sporførte strækning næsten overalt muligt at udnytte arealer uden for gade/vej til det nye tracé. Da sporbussen er fleksibel og let kan omlægges, er det kun i særlige tilfælde nødvendigt at omlægge eksisterende ledninger i jorden under tracéet. Umiddelbart før universitetet anlægges sporbustracéet som en ny vej, som krydser nord-syd motorvejen i en tunnel. Gennem universitetsområdet ombygges en eksisterende vej til sporbustracé og reserveres til denne. Gennem den centrale del af Aalborg samt over Limfjordsbroen indrettes en kørebane i hver retning til busbane fælles for sporbus og øvrige busser.

3 Konsekvenser for den øvrige trafik Med indførelsen af sporbussen blev det i undersøgelsen valgt at ændre de nuværende buslinier således, at parallelle buslinier til sporbussen nedlægges, og at regionallinier afkortes til sporbussens endepunkter. Dette blev valgt for at understøtte sporbussen, vel vidende at det i nogle tilfælde fører til en ringere betjening. Linieføring af sporbus og nærbane i Aalborg som følge af signalprioritet for sporbussen. Indretning af særlige busbaner over Limfjordsbroen og i bymidten vil betyde en ringere fremkommelighed for biltrafikken med øgede forsinkelser på % i forhold til dagens situation. På den sporførte strækning vil der ske en mindre påvirkning af den øvrige vejtrafik Investeringsbehov Der er undersøgt to forskellige typer af sporbusmateriel: dels nyt, specielt light rail lignende hybrid materiel, som kører elektrisk på sporførte strækninger, dels en konventionel ledbus med sporføringsudstyr. Med disse typer er investeringsbehovet opgjort til: Tabel 1: Investeringsbehov sporbus mio DKK. Ny type light rail materiel Konventionel busmateriel Infrastruktur Materiel Nærbane Formålet med en nærbane i Aalborg er at betjene Aalborg by og det nære opland ved at trafikere de eksisterende banestrækninger samt andre trafikintense korridorer med lette tog i et samlet system. Dermed bliver nærbanen en mellemting mellem et regionalbane og et egentligt light rail system. Trafikering af den eksisterende hovedbanestrækning stiller specifikke krav til den tekniske indretning af togene, der samtidigt skal kunne køre på enkelt indrettede nye light rail lignende strækninger med et smallere tværprofil gennem byområdet. Nærbanen kan både etableres med elektrisk drift og med

4 diesel drift. Der findes en mængde varianter af materiel til begge driftsformer. Der er i undersøgelsen medtaget begge driftsalternativer. Eksempel på nærbanetog, RegioSprinter Linieføring og driftsoplæg På de eksisterende banestrækninger er valgt en sydlig strækning fra Skørping til Aalborg og en nordlig strækning fra Brønderslev til Aalborg begge svarende til en afstand af ca 29 km fra Aalborg by. Derudover indeholder forslaget nye strækninger langs den førnævnte trafiktunge korridor fra universitetet via Aalborg (banegård) til Vodskov. Den nye strækning fra universitetet til banegården har meget nær den samme linieføring som sporbussen og forløber langs eksisterende veje og ad et nyt tracé nær universitetet. Skæringer med veje sker i tunneller på nær et enkelt kryds, hvor skæringen er i niveau, lysreguleret (med prioritet) sammen med den øvrige trafik. Den nye strækning mod Vodskov passerer Limfjorden på den eksisterende jernbanebro og grener fra umiddelbart nord herfor. Linieføringen er her valgt dels langs eksisterende havnebane, dels ad et nyt tracé et stykke øst for hovedtrafikvejen til Vodskov. Den bedre placering i eller ved vejen er ikke mulig af pladsmæssige årsager. På den eksisterende banestrækning regnes med en frekvens på maksimalt 2 tog pr. time i hver retning. Der indrettes nye holdesteder ved bykoncentrationer svarende til en stationsafstand på ca 3,5 9,5 km i yderområder og ca 1 2 km i Aalborg byområde. Middelrejsehastigheden bliver ca 65 km/t. På de nye strækninger regnes med maksimalt 4 tog pr. time i hver retning. Holdesteder indrettes med en afstand på ca 600 m 1,7 km. Middelrejsehastigheden bliver knap 50 km/t. Indretning og drift af en nærbane er underlagt Jernbanetilsynet som myndighed. For indretning og drift af baner med light rail karakter (herunder samdrift med jernbaner) findes i Danmark endnu intet regelsæt. Det ventes, at den tyske anvisning for letbaner, BOStrab vil kunne anvendes som grundlag for en godkendelse, som det er sket for Københavns nye Metro. Ændringer i den eksisterende infrastruktur Den ekstra trafik med nærbanetog på den bestående banestrækning betyder, at banestrækningen nord for Aalborg skal forstærkes med ekstra muligheder for at tog kan passere hinanden. Desuden skal der anlægges perronanlæg med faciliteter på nye holdesteder. Nye strækninger etableres som dobbeltsporede strækninger med en tracébredde på 7 8 m. På hovedparten af strækningen fra universitetet til banegården kan sporet få plads ved siden af de bestående veje, som i nogen grad skal omprofileres. Tunnelanlæg skal etableres ved passage af veje

5 eller vejkryds bortset et enkelt. På strækningen fra Limfjordsbroen til Vodskov skal der anlægges et helt nyt sportracé med bro/tunnelanlæg ved passage af veje. Den nye nærbanestrækning vil afskære adgangen til den nuværende godsbanegård, som derfor må flyttes til en ny placering. Ved etablering af nye strækninger er der desuden behov for omlægning af bestående ledninger i jorden. Konsekvenser for den øvrige trafik Med en udvidelse af banelinien nord for Limfjorden vil nærbanen ikke få indflydelse på afvikling af den bestående jernbanetrafik. DSB s nuværende regionaltog forventes fortsat at trafikere hovedstrækningen, da disse tog inden for nærbanens område i dag kun standser i Aalborg og ved nærbanens endepunkter. Strækningen over Limfjordsbroen vil udgøre en flaskehals for trafikken, og der vil blive snævre begrænsninger for køreplanlægningen for alle tog. Broen vil i en normal time blive passeret af indtil 14 tog i timen, som også vil vanskeliggøre oplukninger af broen for skibspassage. Vejtrafikken vil kun blive påvirket i forbindelse med niveauskæringer med betydende veje som Thistedvej og Sønderbro, hvor især de hyppige krydsninger af Thistedvej vil påvirke biltrafikken. Med indførelsen af nærbanen blev det i undersøgelsen som for sporbusser valgt at foretage ændringer i de nuværende buslinier, således at parallelle buslinier til nærbanen nedlægges og, at regionallinier afkortes til nærbanens endepunkter. Dette blev valgt for at understøtte nærbanen, vel vidende at det i nogle tilfælde kan føre til en ringere betjening. Investeringsbehov De to driftsmæssige varianter, elektrisk- og diesel drift, er medtaget i undersøgelsen. De adskiller sig ikke fra hinanden, hvad angår trafikale karakteristika, men investeringsomfanget er forskelligt. I investeringsoverslaget er medtaget nye anlæg på den bestående bane. Tabel 2: Investeringsbehov nærbane mio DKK. Elektrisk drift Dieseldrift Infrastruktur Materiel Modelværktøj Der er opstillet en trafikmodel med delmodeller for biltrafikken og den kollektive trafik i Aalborg Kommune. Trafikmodellen er blevet forbedret i flere omgange. Til brug for denne undersøgelse har videreudviklingen omfattet tre væsentlige forhold: Etablering af en modal split model ud fra teorien bag PETRA-modellen 1 og suppleret med lokale TU-data. Opdatering af trafikmodellens turmatrix, så den afspejler den udvikling i biltrafikkens ture hen imod længere ture, der kan observeres en tendens til i Trafikministeriets trafikundersøgelser (TU) Raffinering af vejvalget gennem byen, hvor hastighedsfastsættelsen på strækninger og gennem signalregulerede kryds sker i forhold til trafikmængden og den konkrete udformning. 1 PETRA modellen er udviklet af COWI for Trafikministeriet og Transportrådet

6 Modal split Trafikmodellen for Aalborg består som nævnt af en bilmodel og en kollektivmodel. Turproduktionen i disse to modeller er ikke koblet sammen. Trafikmodellen mangler derfor et modal split modul, der kan beregne overflytninger mellem transportmidler ved indførelse af forbedret kollektivt trafikudbud og restriktioner for biltrafikken. I mangel af en egentlig lokal model til valg af transportmiddel er anvendt Trafikministeriets og Transportrådets model PETRA. PETRA er en overordnet trafikmodel, der er udviklet til at vurdere effekterne af bl.a. økonomiske og administrative indgreb over for biltrafikken på landsplan. PETRA kan således bruges til at vurdere befolkningens ændrede valg af transportmiddel som følge af den bedre fremkommelighed ved et forbedret kollektivt transportudbud. PETRA-modellens resultater er elasticiteter. For at sikre bedst mulig inddragelse af lokale forhold er TU-data for Nordjyllands Amt analyseret ved hjælp af PETRA. Følgende analyser er gennemført: effekt af ændringer i bussers rejsetid effekt af ændringer i bussers frekvens effekt af ændringer i ventetid på busser effekt af ændringer i såvel bussers som bilers rejsetid. Herudover er data fra Københavns-området analyseret med henblik på at identificere en positiv effekt af en nærbaneløsning, en såkaldt baneeffekt. Analyserne gav gode resultater i forhold til ændring af rejsetiden, mens de øvrige analyser ikke viste anvendelige resultater. Analyserne viste endvidere, at det er acceptabelt - som tilnærmelse - at addere effekter fra henholdsvis ændringer i rejsetid for busser og ændringer i rejsetid for biler. Dette letter den praktiske anvendelse af de fundne effekter. Resultaterne af analysen er udtrykt som elasticiteter vedr. rejsetid, der indføres i trafikmodellen for Aalborg. Elasticiteterne er vist i den følgende tabel 1. Tabel 3: Elasticiteter for ændringer i rejsetid fundet ved anvendelse af PETRA på TU-data fra Nordjyllands Amt. Ændring Elasticitet Ændring i antal buspassagerer ved ændret busrejsetid -1,49 Ændring i antal biler ved ændret busrejsetid 0,10 Ændring i antal biler ved ændret bilrejsetid -0,13 Ændring i antal buspassagerer ved ændret bilrejsetid 0,35 Det ses, at bilisternes følsomhed over for ændringer i rejsetid - i såvel vejnettet som i det kollektive transportsystem - er mindre end de kollektivt rejsendes. Elasticiteterne anvendes i trafikmodellen som følger: Først beregnes ændringerne i rejsetid for hvert scenario i forhold til basis-situationen for hver zonekombination og for henholdsvis bil- og bustransport. Dernæst beregnes ændringen i antal biler og buspassagerer som følge af ændringen i rejsetid ud fra elasticiteten. Overflytninger kommer principielt fra både biler, busser, fodgængere og cyklister.

7 Selv om dataanalyserne ikke kunne påvise baneeffekt, er det - på grundlag af erfaringerne fra etablerede banesystemer - valgt at indregne en positiv baneeffekt i undersøgelsen. Niveauet er valgt svarende til det, der opereres med ved tilsvarende undersøgelser i København (basisnetundersøgelsen), dvs. et tillæg på 25% på det beregnede passagertal i nærbanen. For sporbussen er regnet med en baneeffekt på 10%. Hensyntagen til frekvenser og ventetid er inddraget gennem modellens udtryk for rejsetiden. Turlængder Trafikmodellen blev i 1993 brugt til undersøgelser vedrørende en 3. forbindelse over Limfjorden. Der er siden observeret færre bilture i tætbyen end dengang forudsat, mens trafikken på det øvrige vejnet fortsat vokser. I forbindelse med denne undersøgelse er det derfor besluttet at revurdere forudsætningerne vedr. væksten i trafikken. Det er på overordnet niveau undersøgt, om Trafikministeriets løbende trafikundersøgelser (TU) har data, der siger noget om ændringer i bilturenes længde. Af rapporten TU , Resultater fra transportvaneundersøgelsen, tabellerne i afsnit 4 Grundresultater TU og afsnit 5 Turlængder, ses, at: 1. det gennemsnitlige antal km pr. tur er steget med 10%. 2. for Nordjyllands Amt er km pr. tur steget med 13% og i byer med over indbyggere med 15% 3. for ture gennemført med bil som hovedtransportmiddel er der en klar tendens mod længere ture. Denne tendens kan sammenfattes i nedenstående tabel 2: Tabel 4 Ændring i turlængde for bilture. Turlængde Andel ture Andel ture Ændr. Ændr. pr. år Afrundet til model km 0,194 0,205-5,0% -1,7% -1,0% 3-4 km 0,154 0,158-2,4% -0,8% -1,0% 5-6 km 0,132 0,128 +2,7% +0,9% km 0,156 0,161-3,3% -1,1% km 0,178 0,175 +1,5% +0,5% 0,5% km 0,138 0,127 +8,6% +2,8% 3,0% km 0,034 0,031 +9,6% +3,1% 3,0% > 100 km 0,014 0, ,0% En ændring i turlængder, som angivet i tabellen, medfører således betydeligt flere lange ture end tidligere antaget. TU-dataene omfatter kun fire år, og analysen er gennemført på meget aggregerede data. Undersøgelsen er derfor behæftet med en vis usikkerhed, men indikerer klart, at der er sket en udvikling i længden af vores ture, som der er behov for en nærmere analyse af. De længere ture er implementeret i trafikmodellen med fuld effekt ved den fremskrivning, der sker af turmatricen for perioden 1993 til 1997, mens det for perioden derefter er valgt at reducere effekten. Raffinering af vejvalget Vejvalget i trafikmodellen beregnes, så det minimerer en omkostningsfunktion, hvori længde og

8 køretid indgår. Køretiderne bestemmes ud fra kapacitetsfunktioner for både strækninger og signalregulerede kryds. For strækningerne tages der hensyn til trafikmængder, antal spor og den tilladte hastighed. For kryds indgår trafikmængderne i de enkelte svingbevægelser, antallet af spor samt lyssignalets faseinddeling. Kapacitetsfunktionerne er løbende blevet forbedret gennem de forskellige faser af arbejdet med trafikken i Aalborg, idet grundlaget er trafiktællinger på vejnettet suppleret med erfaringer fra andre undersøgelser. De anvendte algoritmer til vejvalg indeholder en fordeling af trafikken efter ligevægtsprincippet (equilibrium assignment), hvor trafikken fordeles ud over alle de ruter, der giver samme omkostningsværdi. 6 Effektvurdering For sporbus og nærbane alternativerne er effekten vurderet ved hjælp af trafikmodellen for en række scenarier omfattende: Boligudviklingen i kommunens hovedstruktur En alternativ struktur med boligvækst langs nærbanens stationer En alternativ struktur med en mere decentral boligvækst Planlagt udbygning af vejnettet. Effekten er vurderet i forhold til et basis-scenario for år 2015, hvori der indgår en moderniseret og udbygget kollektiv betjening bestående af: en opgradering af det bestående bussystem et forbedret regionaltogssystem på den eksisterende bane med flere afgange og flere holdesteder Det kollektive trafiknet er allerede herigennem forbedret. Sporbussen Etableringen af sporbussen medfører, at antallet af kollektive passagerer over Limfjorden stiger med ca. 5% i forhold til basis-scenariet for år Faldet i biltrafikken over Limfjorden er 0,5%. At den samlede kollektive trafik kun stiger lidt i sporbus-scenariet skyldes primært to forhold: Busserne kommer hurtigere over Limfjordsbroen og gennem enkelte andre strækninger, men disse omfatter kun en begrænset del af hele den kollektive tur. Der er fortsat flaskehalse på begge sider af Limfjorden, hvor busserne forsinkes sammen med bilerne. Tidsgevinsten for den samlede kollektive trafik over Limfjorden er derfor begrænset. Det kollektive transportudbud med busser er forringet med 6% vogntimer, fordi det i dette scenario er valgt at lukke en række konkurrerende ruter for at understøtte sporbussen. Der er gennemført en følsomhedsvurdering med det samlede busnet uden reduktioner som underliggende busbetjening for sporbussen. Med denne busbetjening øges stigningen i den samlede kollektive trafik over Limfjorden fra 5% til 10%. Indsnævringen af Limfjordsbroen til to spor for biltrafikken medfører dels langsommere afvikling af trafikken over broen for bilerne, dels at flere vælger den længere rute igennem Limfjordstunnelen, hvor den øgede trafik også medføre fald i hastigheden. Miljømæssigt vurderes det, at det ikke har betydning for det samlede støjniveau i den enkelte gade, om sporbussen kører diesel- eller eldrevet, men en fodgænger vil opleve en eldrevet sporbus som en

9 væsentligt støjmæssig forbedring. Faldet i luftforurening fra busserne opvejes af øget luftforurening fra bilerne som følge af dårligere fremkommelighed og omvejskørsel. En omhyggelig planlægning af de sikkerhedsmæssige forhold på strækningen fra banegården til universitetet vil være nødvendig. Nærbanen Etablering af nærbane-systemet med den valgte udformning af det samlede kollektive transportsystem medfører, at antallet af kollektivt rejsende falder med 2% i forhold til basis-scenariet for år Biltrafikken stiger med knap 1%. Faldet i den kollektive trafik skyldes, at det samlede kollektive transportudbud forringes med 17% vogntimer, fordi det i scenariet er valgt at lukke en række konkurrerende busruter for at understøtte banen, og fordi gangafstandene generelt er længere til stationerne end til busstoppestederne. Som for sporbus-scenariet er der gennemført en følsomhedsvurdering med det samlede kollektive bussystem uden reduktioner som underliggende busnet for nærbanen. Vurderingen viser, at den samlede kollektive trafik med denne betjening vil stige med ca. 3% i stedet for at falde. Biltrafikken vil stort set være uændret. Miljømæssigt medfører nærbane-scenariet en støjmæssig aflastning af de centrale bydele og især Østre Allé som følge af faldet i bustrafik. Støjen fra selve nærbanen vil ikke påvirke det støjniveau, der allerede findes her fra den primære banedrift. For de nye banestrækninger vil støjniveauet 10 m fra nærmeste spor ligge på 52 db, hvilket er væsentligt under de lovmæssige 60 db. Etableres nærbanen med eldrift, vil støjniveauet være endnu lavere. Nærbanen vil således ikke give støjmæssige problemer. Faldet i luftforurening fra busserne opvejes af øget luftforurening fra den forøgede bilkørsel i dette scenario. Også ved nærbanen er en omhyggelig planlægning af de sikkerhedsmæssige forhold på strækningen fra banegården til universitetet nødvendig. Byudvikling og vejnetsplaner Disse resultater bygger på hovedstrukturens byudvikling, der bl.a. indeholder 10% flere boliger i år 2015 end i For at belyse byudviklingens betydning for trafikken over Limfjorden, er der undersøgt to alternative byudviklingsmodeller: Byudvikling langs nærbanens stationer og decentral byudvikling. Ved byudviklingen langs stationerne forudsættes en del af den byudvikling, der i hovedstrukturen er planlagt i Aalborg by, i stedet at ske i satellitbyerne langs banen nord for Limfjorden. Ved den decentrale byudvikling flyttes udviklingen til oplandsbyerne både nord og syd for fjorden. Begge byudviklingsalternativer har marginal indflydelse på trafikken på vejnettet og udnyttelsen af det kollektive trafiksystem. Dette skyldes især, at undersøgelsen betragter en forholdsvis kort planlægningsperiode, hvor markante ændringer i bosætningsmønster og valg af arbejdsplads ikke kan gennemføres. De 10% nye boliger, der kan omfordeles i planlægningsperioden, medfører kun beskedne ændringer i trafikbelastningen over Limfjorden. Byudvikling langs nærbanens stationer koblet sammen med sporbus eller nærbane ses dog at give marginalt flere kollektive passagerer (henholdsvis 1% og 0,5%) og begrænse biltrafikken over Limfjorden med 0,5% i forhold til sporbus og nærbane med hovedstrukturens byudvikling. De foreliggende vejplaner har ingen effekt på omfanget af kollektiv trafik.

10 7 Hvad har vi lært? Resultat af Aalborg undersøgelsen Undersøgelsen viste, at man i Aalborg ikke umiddelbart kan reducere vejtrafikken markant ved at indføre de beskrevne nye højklassede kollektive trafiksystemer i tillæg til det bestående system. Rejseafstandene i en by af Aalborgs størrelse er så korte, at de stationsafstande, der er forbundet med egentlig nærbanedrift begrænser anvendelsen af banen ved rejser inden for bygrænsen. Bybebyggelsen er endvidere så spredt, at der ikke findes korridorer med en trafikintensitet, der taler for egentlig banetransport. En nærbane i Aalborg vil således primært være rettet mod oplandstrafikken. Inden for bygrænsen vil højklassede systemer som sporbusser hhv sporvogne/light rail, begge dele i eget tracé, have større effekt end en nærbane, idet der herved kan opnås en bedre balance mellem stationsafstande og rejsetid. Placering af de højklassede systemer i eget tracé forbedrer fremkommeligheden og dermed rejsetiden og attraktiviteten, men vil påvirke bilernes fremkommelighed, når tracét tages af det bestående vejareal. Der er foretaget driftsøkonomiske overslag for et typisk år for hele den kollektive trafik inkl. sporbus hhv nærbanen. Kun med sporbussen baseret på konventionelt materiel vil det samlede driftsresultat blive forbedret. Resultatet skal naturligvis ses i lyset af de gjorte forudsætninger og forenklinger og egner sig til en nærmere analyse i en mere detaljeret undersøgelse. Af tids- og behovsmæssige grunde blev det valgt i Aalborg at foretage en forholdvis forenklet undersøgelse. Imidlertid er metoden og de overordnede resultater anvendelige for mellemstore byer i almindelighed. Metode Undersøgelsen gav også nogle generelle erfaringer, som kan anvendes i tilsvarende og i mere detaljerede undersøgelser: I Aalborg undersøgelsen blev det bestående kollektive net beskåret for at understøtte de højklassede systemer. Dette vil i nogle tilfælde føre til en samlet forringelse af det kollektive udbud. I en mere detaljeret undersøgelse vil det være hensigtmæssigt at lave en samlet optimering af det kollektive transportsystem, hvilket forventes at give en større passagertilvækst. Der er brug for en modal split trafikmodel, der er specialbygget til de store provinsbyer, og som direkte inddrager andre forhold end rejsetid, f.eks. frekvensforhold og baneeffekt. Med det modelværktøj, der har været til rådighed, har det været nødvendigt at gennemføre en række følsomhedsberegninger og tillempninger for at sikre, at en systematisk undervurdering af antallet af rejsende med de nye systemer ikke ville ændre konklusionerne. Arbejdet har resulteret i en systematisk beskrivelse af mulighederne for at etablere højklassede kollektive transportsystemer i en by som Aalborg samt konsekvenserne heraf indefor områderne trafik, miljø og økonomi.

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040 ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger.

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger. Højklasset kollektiv trafik på Ring 3 v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI Baggrund og afgrænsninger I projekt Basisnet 1997-99 indgik en højklasset trafikløsning på Ring

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Letbaner i København - 2005

Letbaner i København - 2005 Letbaner i København - 2005 Helge Bay Morten Engelbrecht Moderne sporveje i København Århus d. 12.09.2005 Copyright Hvem er? består af en gruppe trafikfolk med forskellig baggrund Formålet er at udbrede

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus. Nordjyllands Trafikselskab.

Indholdsfortegnelse. Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus. Nordjyllands Trafikselskab. Nordjyllands Trafikselskab Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Aalborg Letbane / BRT Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Rådgiverteam Udredningsrapport og VVM: COWI SYSTRA Henning Larsen Architects Kristine Jensens Tegnestue

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 1. Projekttitel Projektets titel er: Busfremkommelighed på Centerringen i Randers. 2. Resumé Projektet omfatter ombygning af den trafikalt overbelastede rundkørsel

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Analyse af etableringen af en letbane i Århus

Analyse af etableringen af en letbane i Århus Analyse af etableringen af en letbane i Århus Søren Frost COWI sfr@cowi.com 1 Århus 2. største by i Danmark 800.000 indbyggere heraf 250.000 i bymidten 2 Projektet Analysen indeholdte VISUM beregninger

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014 Aalborg Letbane / BRT Orientering om Udredningsrapport September 2014 Faseinddeling Fase 1 : Foreløbige undersøgelser Grundlag for beslutning om yderligere analyse Fase 2 : Beslutningsgrundlag Grundlag

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011

Læs mere

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL ,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL,QGOHGQLQJ Formålet med Projekt Basisnet er at undersøge mulige fremtidige opgraderinger af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet.

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Brøndby

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat Region Nordjylland Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 6. runde

Fremkommelighedspuljen 6. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 6. runde 28. november 2011 3 Tilsagnsnotat Der er i 6. runde udmøntet for 88,5 mio. kr. til 6 projekter. Dermed er der 92 mio. kr. tilbage i Fremkommelighedspuljen,

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Tårnby

Læs mere

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Metro eller letbane Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Hvad er det for en Metro København har i dag? Etape 1 og 2 er ibrugtaget 2002 og 2003 Etape 3 er under anlæg Metroens linieføring

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis

Læs mere

højklasset busbetjening

højklasset busbetjening + way højklasset busbetjening Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU To nye S-banespor gennem København Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU Indledning Det overordnede kollektive transportnet i hovedstadsområdet er i dag bygget op over S-banen og Metroen. S-banens struktur

Læs mere

TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune

TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl. v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune TRAFIKDAGE AALBORG 2013 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Peter Nebeling Esbjerg Kommune 1 Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl Disposition Baggrund Screeningsanalysen

Læs mere

16-03-2011. Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger. Sagsnr. 2011-25529

16-03-2011. Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger. Sagsnr. 2011-25529 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger Baggrund Metro, letbaner og busser har forskellige karakteristika i forhold trafiksikkerhed

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Debat Værktøjer oplæg til debat - Svend Tøfting, Region Nordjylland

Debat Værktøjer oplæg til debat - Svend Tøfting, Region Nordjylland DANMARKS STØRSTE DORTE STIGAARD, REGION NORDJYLLAND DANMARKS STØRSTE FREMKOMMELIGHEDSUNDERSØGELSE Baggrunden for projektet det overordnede Koncept Svend Tøfting, Region Nordjylland. Spørgeskema undersøgelsen

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål MOVIA IDÉOPLÆG TIL +WAY I HOVEDSTADSOMRÅDET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og formål 1 2 +WAY konceptet

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Kvarterplan By Havn og den kommende Trafik- og Mobilitetsplan

Kvarterplan By Havn og den kommende Trafik- og Mobilitetsplan NOTAT By- og Kulturforvaltningen Kultur, Plan og Byg Byplankontoret Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail kpb.bkf@odense.dk Kvarterplan

Læs mere

AALBORG LETBANE TRAFIKBEREGNINGER

AALBORG LETBANE TRAFIKBEREGNINGER DECEMBER 2014 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE TRAFIKBEREGNINGER MODELDOKUMENTATION I FORBINDELSE MED FASE 2 UDREDNINGSRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gentofte

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

Projektansøgning til fremkommelighedspuljen - Universitetskorridorens etape 1. 1. Projekttitel Etablering af Universitetskorridorens etape 1

Projektansøgning til fremkommelighedspuljen - Universitetskorridorens etape 1. 1. Projekttitel Etablering af Universitetskorridorens etape 1 Projektansøgning til fremkommelighedspuljen - Universitetskorridorens etape 1. 1. Projekttitel Etablering af Universitetskorridorens etape 1 2. Resumé Korridoren mellem Aalborg Midtby og Universitetsområdet

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 04-10-2011 Dato: 26-08-2011 Sag nr.: TMU 85 Sagsbehandler: Charlotte Schleiter Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde. Roskilde Kommune. Notat. 1 Generelle tiltag Roskilde Kommune Bilag 1 - Besigtigelse af traceer i Roskilde Notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Generelle tiltag 1

Læs mere

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring?

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring? Opgavens organisering Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring? af Jan Kragerup, NIRAS (JKR@NIRAS.dk) 1 NIRAS Opgavens organisering Problemstilling: Borgerrepræsentationen efterlyste

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Rødovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Rødovre

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Hvidovre

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gladsaxe

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Dragør

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 Til Corpus Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Maj 2012 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 Revision 6 Dato 2012-05-22 Udarbejdet af rahh, hdj Godkendt

Læs mere

Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde- Oksbøl

Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde- Oksbøl Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Ballerup

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Bedre bus til Nørre Campus

Bedre bus til Nørre Campus Forfattere: Civilingeniør Peter Hvid Nielsen, Via Trafik, ph@viatrafik.dk Trafikplanlægger Simon Baadsgaard, Københavns Kommune, sib@okf.kk.dk Introduktion Nørre Campus er fællesbetegnelsen for et byudviklingsområde,

Læs mere

At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser

At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. september 2009 CLA 14 Pilotforsøg med direkte busser Indstilling: Direktionen indstiller, At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne

Læs mere

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008 Konklusion.. Forslag til principbeslutninger februar 2008 Forslag til principbeslutninger INDHOLD Vision og strategier Forslag ved Thomas B. Thriges Gade - Byrum med letbane - Trafik- og mobilitet Letbane

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau

Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau Danmarks Miljøundersøgelser Systemanalyseafdelingen Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau Linda Christensen Som led i forskningsprojektet ALTRANS er gennemført nogle analyser af betydningen

Læs mere

Kollektiv trafik - VT 7. semester Kursusgang 3 og 4 Planlægning af busnet

Kollektiv trafik - VT 7. semester Kursusgang 3 og 4 Planlægning af busnet Kollektiv trafik - VT 7. semester - Kursusgang 3 og 4 Planlægning af busnet Kursusgang 3 og 4 Grundlag for planlægning Mål og udfordringer Overordnet byplanlægning Stationsnærhed Data Typer af kollektiv

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning Midttrafik Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Anvendelse af Landstrafikmodellen. Adnan Jelin, Trafikstyrelsen Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet

Anvendelse af Landstrafikmodellen. Adnan Jelin, Trafikstyrelsen Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet Anvendelse af Landstrafikmodellen Adnan Jelin, Trafikstyrelsen Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet Anvendelse af Landstrafikmodellen Valideringsprocessen Trafikberegninger LTM i praksis En helt ny form

Læs mere

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Bæredygtig trafikplan for Hovedstadsregionen Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Miljøstrategisk årsmøde, 5. december 2016 Karl Vogt Nielsen, rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe

Læs mere

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012 Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?

Læs mere

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011

TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves

Læs mere