Undersøgelse af højklasset kollektiv transport i Aalborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af højklasset kollektiv transport i Aalborg"

Transkript

1 Civilingeniør, Ph.D. Lene Denver Akademiingeniør Ole Kien COWI RAMBØLL 1 Baggrund og formål I forbindelse med en revision af Trafik- og Miljøhandlingsplanen har Aalborg Kommune undersøgt mulighederne for at forbedre den kollektive transport med nye, højklassede systemer i form af sporbus og nærbane. Undersøgelsen har sit udspring i debatten om udbygningen af vejnettet med en 3. Limfjordsforbindelse. I forbindelse hermed var der et udtalt ønske om, dels at se på bystrukturen og den fremtidige byudvikling i forhold til det fremtidige behov for vejnetsudbygninger, dels at inddrage andre tiltag herunder en udbygning og forbedring af det kollektive transport, som kunne medvirke til at reducere trafikbelastningen på vejnettet. Kommunen etablerede derfor i foråret 1998 et samarbejde med COWI og RAMBØLL for at få en undersøgelse og vurdering af effekterne af en udbygning og forbedring af den kollektive transport set i sammenhæng med alternative byudviklingsplaner og vejnetsplaner. COWI undersøgte byudvikling, vejnet og foretog trafikmodelundersøgelserne. RAMBØLL udarbejdede forslagene til den højklassede kollektive transport. Konkret indeholdt undersøgelsen: Udbygning af trafikmodellen for Aalborg Kommune Udarbejdelse af forslag til en sporbus og en nærbane Vurdering af effekterne af nye højklassede systemer, nærbane og sporbus, i forhold til planlagt byudvikling og vejnetsplaner Vurdering af mulighederne for at understøtte den kollektive trafik gennem en ændret byudvikling. 2 Forslag til højklasset transport I en del byer i og uden for Europa har man bygget nye højklassede kollektive trafiksystemer oftest i form af light rail eller nærbane, men også som sporførte busser. I begrebet højklasset indgår høj rejsehastighed, god komfort, veludstyrede holdesteder og kørsel i eget tracé. Erfaringsmæssigt medfører disse systemer en markant stigning i passagermængden i de pågældende korridorer og en øget kollektiv passagerandel. I Aalborg valgte man at undersøge to alternative, højklassede systemer. Dels en sporført bus, dels en nærbane, som kunne udnytte de eksisterende jernbanestrækninger i sit linienet. For begge systemer forudsattes, at de skulle betjene de trafiktunge korridorer mellem banegården og universitetet samt mellem banegården og området ud mod Vodskov ikke mindst for at aflaste vejtrafikken over Limfjorden. 3 Sporbus En sporbus er en bus, hvor styringen er overtaget af en form for skinnestyring, som enten kan være mekanisk (efter en skinne i vejen), elektronisk (efter et kabel i vejen) eller optisk (efter en stribe på vejen). Selve bussen kan være en traditionel bus, som er indrettet med særligt sporføringsudstyr, eller den kan være bygget som sporvogns- eller light rail lignende materiel med større komfort, men stadigt med gummihjul til kørsel på vejbaner. Når en sporbus kører sporført, kører den i sit eget tracé.

2 Fordelene ved sporføringen er: mindre pladsbehov smallere tracébredde bedre kørselskomfort det attraktive ved et banelignende system Sporbussen kan også køre uden sporføring på almindelige veje. Linieføring og driftsoplæg Sporbusforslaget omfatter en linie, som dækker hele den trafiktunge korridor fra universitetet til Vodskov i nord-øst. Linieføringen består af 3 delstrækninger, som udnytter sporbussens fleksibilitet: 1. En sporført strækning fra universitetet til banegården 2. En strækning i reserveret busbane over Limfjorden fra banegården til Brotorvet 3. En strækning blandet med den øvrige trafik fra Brotorvet til Vodskov Den samlede linieføring er 17 km, hvoraf den sporførte strækning udgør 8,5 km. Den sporførte delstrækning ligger i siden af eksisterende veje og krydser andre veje i niveau i forbindelse med lysreguleringer. Holdestederne udstyres med perroner og læskure. Holdestedsafstanden på den sporførte del er i middel 760 m. På de øvrige strækninger benyttes holdesteder fælles med øvrige buslinier. Eksempel på sporbus, TVM Paris en rejsehastighed på km/t. Med udgangspunkt i de forventede passagermængder trafikeres linien med en frekvens på 7,5 minut i hver retning (myldretider). På den sporførte del opnås en rejsehastighed på 32 km/t, og på de øvrige delstrækninger opnås Ændringer i den eksisterende infrastruktur De nødvendige ændringer i den eksisterende infrastruktur forekommer hovedsageligt på den sporførte strækning. Vejprofilet skal ændres, og kryds skal ombygges for at få plads til sporbustracéet. I Aalborg er det på den sporførte strækning næsten overalt muligt at udnytte arealer uden for gade/vej til det nye tracé. Da sporbussen er fleksibel og let kan omlægges, er det kun i særlige tilfælde nødvendigt at omlægge eksisterende ledninger i jorden under tracéet. Umiddelbart før universitetet anlægges sporbustracéet som en ny vej, som krydser nord-syd motorvejen i en tunnel. Gennem universitetsområdet ombygges en eksisterende vej til sporbustracé og reserveres til denne. Gennem den centrale del af Aalborg samt over Limfjordsbroen indrettes en kørebane i hver retning til busbane fælles for sporbus og øvrige busser.

3 Konsekvenser for den øvrige trafik Med indførelsen af sporbussen blev det i undersøgelsen valgt at ændre de nuværende buslinier således, at parallelle buslinier til sporbussen nedlægges, og at regionallinier afkortes til sporbussens endepunkter. Dette blev valgt for at understøtte sporbussen, vel vidende at det i nogle tilfælde fører til en ringere betjening. Linieføring af sporbus og nærbane i Aalborg som følge af signalprioritet for sporbussen. Indretning af særlige busbaner over Limfjordsbroen og i bymidten vil betyde en ringere fremkommelighed for biltrafikken med øgede forsinkelser på % i forhold til dagens situation. På den sporførte strækning vil der ske en mindre påvirkning af den øvrige vejtrafik Investeringsbehov Der er undersøgt to forskellige typer af sporbusmateriel: dels nyt, specielt light rail lignende hybrid materiel, som kører elektrisk på sporførte strækninger, dels en konventionel ledbus med sporføringsudstyr. Med disse typer er investeringsbehovet opgjort til: Tabel 1: Investeringsbehov sporbus mio DKK. Ny type light rail materiel Konventionel busmateriel Infrastruktur Materiel Nærbane Formålet med en nærbane i Aalborg er at betjene Aalborg by og det nære opland ved at trafikere de eksisterende banestrækninger samt andre trafikintense korridorer med lette tog i et samlet system. Dermed bliver nærbanen en mellemting mellem et regionalbane og et egentligt light rail system. Trafikering af den eksisterende hovedbanestrækning stiller specifikke krav til den tekniske indretning af togene, der samtidigt skal kunne køre på enkelt indrettede nye light rail lignende strækninger med et smallere tværprofil gennem byområdet. Nærbanen kan både etableres med elektrisk drift og med

4 diesel drift. Der findes en mængde varianter af materiel til begge driftsformer. Der er i undersøgelsen medtaget begge driftsalternativer. Eksempel på nærbanetog, RegioSprinter Linieføring og driftsoplæg På de eksisterende banestrækninger er valgt en sydlig strækning fra Skørping til Aalborg og en nordlig strækning fra Brønderslev til Aalborg begge svarende til en afstand af ca 29 km fra Aalborg by. Derudover indeholder forslaget nye strækninger langs den førnævnte trafiktunge korridor fra universitetet via Aalborg (banegård) til Vodskov. Den nye strækning fra universitetet til banegården har meget nær den samme linieføring som sporbussen og forløber langs eksisterende veje og ad et nyt tracé nær universitetet. Skæringer med veje sker i tunneller på nær et enkelt kryds, hvor skæringen er i niveau, lysreguleret (med prioritet) sammen med den øvrige trafik. Den nye strækning mod Vodskov passerer Limfjorden på den eksisterende jernbanebro og grener fra umiddelbart nord herfor. Linieføringen er her valgt dels langs eksisterende havnebane, dels ad et nyt tracé et stykke øst for hovedtrafikvejen til Vodskov. Den bedre placering i eller ved vejen er ikke mulig af pladsmæssige årsager. På den eksisterende banestrækning regnes med en frekvens på maksimalt 2 tog pr. time i hver retning. Der indrettes nye holdesteder ved bykoncentrationer svarende til en stationsafstand på ca 3,5 9,5 km i yderområder og ca 1 2 km i Aalborg byområde. Middelrejsehastigheden bliver ca 65 km/t. På de nye strækninger regnes med maksimalt 4 tog pr. time i hver retning. Holdesteder indrettes med en afstand på ca 600 m 1,7 km. Middelrejsehastigheden bliver knap 50 km/t. Indretning og drift af en nærbane er underlagt Jernbanetilsynet som myndighed. For indretning og drift af baner med light rail karakter (herunder samdrift med jernbaner) findes i Danmark endnu intet regelsæt. Det ventes, at den tyske anvisning for letbaner, BOStrab vil kunne anvendes som grundlag for en godkendelse, som det er sket for Københavns nye Metro. Ændringer i den eksisterende infrastruktur Den ekstra trafik med nærbanetog på den bestående banestrækning betyder, at banestrækningen nord for Aalborg skal forstærkes med ekstra muligheder for at tog kan passere hinanden. Desuden skal der anlægges perronanlæg med faciliteter på nye holdesteder. Nye strækninger etableres som dobbeltsporede strækninger med en tracébredde på 7 8 m. På hovedparten af strækningen fra universitetet til banegården kan sporet få plads ved siden af de bestående veje, som i nogen grad skal omprofileres. Tunnelanlæg skal etableres ved passage af veje

5 eller vejkryds bortset et enkelt. På strækningen fra Limfjordsbroen til Vodskov skal der anlægges et helt nyt sportracé med bro/tunnelanlæg ved passage af veje. Den nye nærbanestrækning vil afskære adgangen til den nuværende godsbanegård, som derfor må flyttes til en ny placering. Ved etablering af nye strækninger er der desuden behov for omlægning af bestående ledninger i jorden. Konsekvenser for den øvrige trafik Med en udvidelse af banelinien nord for Limfjorden vil nærbanen ikke få indflydelse på afvikling af den bestående jernbanetrafik. DSB s nuværende regionaltog forventes fortsat at trafikere hovedstrækningen, da disse tog inden for nærbanens område i dag kun standser i Aalborg og ved nærbanens endepunkter. Strækningen over Limfjordsbroen vil udgøre en flaskehals for trafikken, og der vil blive snævre begrænsninger for køreplanlægningen for alle tog. Broen vil i en normal time blive passeret af indtil 14 tog i timen, som også vil vanskeliggøre oplukninger af broen for skibspassage. Vejtrafikken vil kun blive påvirket i forbindelse med niveauskæringer med betydende veje som Thistedvej og Sønderbro, hvor især de hyppige krydsninger af Thistedvej vil påvirke biltrafikken. Med indførelsen af nærbanen blev det i undersøgelsen som for sporbusser valgt at foretage ændringer i de nuværende buslinier, således at parallelle buslinier til nærbanen nedlægges og, at regionallinier afkortes til nærbanens endepunkter. Dette blev valgt for at understøtte nærbanen, vel vidende at det i nogle tilfælde kan føre til en ringere betjening. Investeringsbehov De to driftsmæssige varianter, elektrisk- og diesel drift, er medtaget i undersøgelsen. De adskiller sig ikke fra hinanden, hvad angår trafikale karakteristika, men investeringsomfanget er forskelligt. I investeringsoverslaget er medtaget nye anlæg på den bestående bane. Tabel 2: Investeringsbehov nærbane mio DKK. Elektrisk drift Dieseldrift Infrastruktur Materiel Modelværktøj Der er opstillet en trafikmodel med delmodeller for biltrafikken og den kollektive trafik i Aalborg Kommune. Trafikmodellen er blevet forbedret i flere omgange. Til brug for denne undersøgelse har videreudviklingen omfattet tre væsentlige forhold: Etablering af en modal split model ud fra teorien bag PETRA-modellen 1 og suppleret med lokale TU-data. Opdatering af trafikmodellens turmatrix, så den afspejler den udvikling i biltrafikkens ture hen imod længere ture, der kan observeres en tendens til i Trafikministeriets trafikundersøgelser (TU) Raffinering af vejvalget gennem byen, hvor hastighedsfastsættelsen på strækninger og gennem signalregulerede kryds sker i forhold til trafikmængden og den konkrete udformning. 1 PETRA modellen er udviklet af COWI for Trafikministeriet og Transportrådet

6 Modal split Trafikmodellen for Aalborg består som nævnt af en bilmodel og en kollektivmodel. Turproduktionen i disse to modeller er ikke koblet sammen. Trafikmodellen mangler derfor et modal split modul, der kan beregne overflytninger mellem transportmidler ved indførelse af forbedret kollektivt trafikudbud og restriktioner for biltrafikken. I mangel af en egentlig lokal model til valg af transportmiddel er anvendt Trafikministeriets og Transportrådets model PETRA. PETRA er en overordnet trafikmodel, der er udviklet til at vurdere effekterne af bl.a. økonomiske og administrative indgreb over for biltrafikken på landsplan. PETRA kan således bruges til at vurdere befolkningens ændrede valg af transportmiddel som følge af den bedre fremkommelighed ved et forbedret kollektivt transportudbud. PETRA-modellens resultater er elasticiteter. For at sikre bedst mulig inddragelse af lokale forhold er TU-data for Nordjyllands Amt analyseret ved hjælp af PETRA. Følgende analyser er gennemført: effekt af ændringer i bussers rejsetid effekt af ændringer i bussers frekvens effekt af ændringer i ventetid på busser effekt af ændringer i såvel bussers som bilers rejsetid. Herudover er data fra Københavns-området analyseret med henblik på at identificere en positiv effekt af en nærbaneløsning, en såkaldt baneeffekt. Analyserne gav gode resultater i forhold til ændring af rejsetiden, mens de øvrige analyser ikke viste anvendelige resultater. Analyserne viste endvidere, at det er acceptabelt - som tilnærmelse - at addere effekter fra henholdsvis ændringer i rejsetid for busser og ændringer i rejsetid for biler. Dette letter den praktiske anvendelse af de fundne effekter. Resultaterne af analysen er udtrykt som elasticiteter vedr. rejsetid, der indføres i trafikmodellen for Aalborg. Elasticiteterne er vist i den følgende tabel 1. Tabel 3: Elasticiteter for ændringer i rejsetid fundet ved anvendelse af PETRA på TU-data fra Nordjyllands Amt. Ændring Elasticitet Ændring i antal buspassagerer ved ændret busrejsetid -1,49 Ændring i antal biler ved ændret busrejsetid 0,10 Ændring i antal biler ved ændret bilrejsetid -0,13 Ændring i antal buspassagerer ved ændret bilrejsetid 0,35 Det ses, at bilisternes følsomhed over for ændringer i rejsetid - i såvel vejnettet som i det kollektive transportsystem - er mindre end de kollektivt rejsendes. Elasticiteterne anvendes i trafikmodellen som følger: Først beregnes ændringerne i rejsetid for hvert scenario i forhold til basis-situationen for hver zonekombination og for henholdsvis bil- og bustransport. Dernæst beregnes ændringen i antal biler og buspassagerer som følge af ændringen i rejsetid ud fra elasticiteten. Overflytninger kommer principielt fra både biler, busser, fodgængere og cyklister.

7 Selv om dataanalyserne ikke kunne påvise baneeffekt, er det - på grundlag af erfaringerne fra etablerede banesystemer - valgt at indregne en positiv baneeffekt i undersøgelsen. Niveauet er valgt svarende til det, der opereres med ved tilsvarende undersøgelser i København (basisnetundersøgelsen), dvs. et tillæg på 25% på det beregnede passagertal i nærbanen. For sporbussen er regnet med en baneeffekt på 10%. Hensyntagen til frekvenser og ventetid er inddraget gennem modellens udtryk for rejsetiden. Turlængder Trafikmodellen blev i 1993 brugt til undersøgelser vedrørende en 3. forbindelse over Limfjorden. Der er siden observeret færre bilture i tætbyen end dengang forudsat, mens trafikken på det øvrige vejnet fortsat vokser. I forbindelse med denne undersøgelse er det derfor besluttet at revurdere forudsætningerne vedr. væksten i trafikken. Det er på overordnet niveau undersøgt, om Trafikministeriets løbende trafikundersøgelser (TU) har data, der siger noget om ændringer i bilturenes længde. Af rapporten TU , Resultater fra transportvaneundersøgelsen, tabellerne i afsnit 4 Grundresultater TU og afsnit 5 Turlængder, ses, at: 1. det gennemsnitlige antal km pr. tur er steget med 10%. 2. for Nordjyllands Amt er km pr. tur steget med 13% og i byer med over indbyggere med 15% 3. for ture gennemført med bil som hovedtransportmiddel er der en klar tendens mod længere ture. Denne tendens kan sammenfattes i nedenstående tabel 2: Tabel 4 Ændring i turlængde for bilture. Turlængde Andel ture Andel ture Ændr. Ændr. pr. år Afrundet til model km 0,194 0,205-5,0% -1,7% -1,0% 3-4 km 0,154 0,158-2,4% -0,8% -1,0% 5-6 km 0,132 0,128 +2,7% +0,9% km 0,156 0,161-3,3% -1,1% km 0,178 0,175 +1,5% +0,5% 0,5% km 0,138 0,127 +8,6% +2,8% 3,0% km 0,034 0,031 +9,6% +3,1% 3,0% > 100 km 0,014 0, ,0% En ændring i turlængder, som angivet i tabellen, medfører således betydeligt flere lange ture end tidligere antaget. TU-dataene omfatter kun fire år, og analysen er gennemført på meget aggregerede data. Undersøgelsen er derfor behæftet med en vis usikkerhed, men indikerer klart, at der er sket en udvikling i længden af vores ture, som der er behov for en nærmere analyse af. De længere ture er implementeret i trafikmodellen med fuld effekt ved den fremskrivning, der sker af turmatricen for perioden 1993 til 1997, mens det for perioden derefter er valgt at reducere effekten. Raffinering af vejvalget Vejvalget i trafikmodellen beregnes, så det minimerer en omkostningsfunktion, hvori længde og

8 køretid indgår. Køretiderne bestemmes ud fra kapacitetsfunktioner for både strækninger og signalregulerede kryds. For strækningerne tages der hensyn til trafikmængder, antal spor og den tilladte hastighed. For kryds indgår trafikmængderne i de enkelte svingbevægelser, antallet af spor samt lyssignalets faseinddeling. Kapacitetsfunktionerne er løbende blevet forbedret gennem de forskellige faser af arbejdet med trafikken i Aalborg, idet grundlaget er trafiktællinger på vejnettet suppleret med erfaringer fra andre undersøgelser. De anvendte algoritmer til vejvalg indeholder en fordeling af trafikken efter ligevægtsprincippet (equilibrium assignment), hvor trafikken fordeles ud over alle de ruter, der giver samme omkostningsværdi. 6 Effektvurdering For sporbus og nærbane alternativerne er effekten vurderet ved hjælp af trafikmodellen for en række scenarier omfattende: Boligudviklingen i kommunens hovedstruktur En alternativ struktur med boligvækst langs nærbanens stationer En alternativ struktur med en mere decentral boligvækst Planlagt udbygning af vejnettet. Effekten er vurderet i forhold til et basis-scenario for år 2015, hvori der indgår en moderniseret og udbygget kollektiv betjening bestående af: en opgradering af det bestående bussystem et forbedret regionaltogssystem på den eksisterende bane med flere afgange og flere holdesteder Det kollektive trafiknet er allerede herigennem forbedret. Sporbussen Etableringen af sporbussen medfører, at antallet af kollektive passagerer over Limfjorden stiger med ca. 5% i forhold til basis-scenariet for år Faldet i biltrafikken over Limfjorden er 0,5%. At den samlede kollektive trafik kun stiger lidt i sporbus-scenariet skyldes primært to forhold: Busserne kommer hurtigere over Limfjordsbroen og gennem enkelte andre strækninger, men disse omfatter kun en begrænset del af hele den kollektive tur. Der er fortsat flaskehalse på begge sider af Limfjorden, hvor busserne forsinkes sammen med bilerne. Tidsgevinsten for den samlede kollektive trafik over Limfjorden er derfor begrænset. Det kollektive transportudbud med busser er forringet med 6% vogntimer, fordi det i dette scenario er valgt at lukke en række konkurrerende ruter for at understøtte sporbussen. Der er gennemført en følsomhedsvurdering med det samlede busnet uden reduktioner som underliggende busbetjening for sporbussen. Med denne busbetjening øges stigningen i den samlede kollektive trafik over Limfjorden fra 5% til 10%. Indsnævringen af Limfjordsbroen til to spor for biltrafikken medfører dels langsommere afvikling af trafikken over broen for bilerne, dels at flere vælger den længere rute igennem Limfjordstunnelen, hvor den øgede trafik også medføre fald i hastigheden. Miljømæssigt vurderes det, at det ikke har betydning for det samlede støjniveau i den enkelte gade, om sporbussen kører diesel- eller eldrevet, men en fodgænger vil opleve en eldrevet sporbus som en

9 væsentligt støjmæssig forbedring. Faldet i luftforurening fra busserne opvejes af øget luftforurening fra bilerne som følge af dårligere fremkommelighed og omvejskørsel. En omhyggelig planlægning af de sikkerhedsmæssige forhold på strækningen fra banegården til universitetet vil være nødvendig. Nærbanen Etablering af nærbane-systemet med den valgte udformning af det samlede kollektive transportsystem medfører, at antallet af kollektivt rejsende falder med 2% i forhold til basis-scenariet for år Biltrafikken stiger med knap 1%. Faldet i den kollektive trafik skyldes, at det samlede kollektive transportudbud forringes med 17% vogntimer, fordi det i scenariet er valgt at lukke en række konkurrerende busruter for at understøtte banen, og fordi gangafstandene generelt er længere til stationerne end til busstoppestederne. Som for sporbus-scenariet er der gennemført en følsomhedsvurdering med det samlede kollektive bussystem uden reduktioner som underliggende busnet for nærbanen. Vurderingen viser, at den samlede kollektive trafik med denne betjening vil stige med ca. 3% i stedet for at falde. Biltrafikken vil stort set være uændret. Miljømæssigt medfører nærbane-scenariet en støjmæssig aflastning af de centrale bydele og især Østre Allé som følge af faldet i bustrafik. Støjen fra selve nærbanen vil ikke påvirke det støjniveau, der allerede findes her fra den primære banedrift. For de nye banestrækninger vil støjniveauet 10 m fra nærmeste spor ligge på 52 db, hvilket er væsentligt under de lovmæssige 60 db. Etableres nærbanen med eldrift, vil støjniveauet være endnu lavere. Nærbanen vil således ikke give støjmæssige problemer. Faldet i luftforurening fra busserne opvejes af øget luftforurening fra den forøgede bilkørsel i dette scenario. Også ved nærbanen er en omhyggelig planlægning af de sikkerhedsmæssige forhold på strækningen fra banegården til universitetet nødvendig. Byudvikling og vejnetsplaner Disse resultater bygger på hovedstrukturens byudvikling, der bl.a. indeholder 10% flere boliger i år 2015 end i For at belyse byudviklingens betydning for trafikken over Limfjorden, er der undersøgt to alternative byudviklingsmodeller: Byudvikling langs nærbanens stationer og decentral byudvikling. Ved byudviklingen langs stationerne forudsættes en del af den byudvikling, der i hovedstrukturen er planlagt i Aalborg by, i stedet at ske i satellitbyerne langs banen nord for Limfjorden. Ved den decentrale byudvikling flyttes udviklingen til oplandsbyerne både nord og syd for fjorden. Begge byudviklingsalternativer har marginal indflydelse på trafikken på vejnettet og udnyttelsen af det kollektive trafiksystem. Dette skyldes især, at undersøgelsen betragter en forholdsvis kort planlægningsperiode, hvor markante ændringer i bosætningsmønster og valg af arbejdsplads ikke kan gennemføres. De 10% nye boliger, der kan omfordeles i planlægningsperioden, medfører kun beskedne ændringer i trafikbelastningen over Limfjorden. Byudvikling langs nærbanens stationer koblet sammen med sporbus eller nærbane ses dog at give marginalt flere kollektive passagerer (henholdsvis 1% og 0,5%) og begrænse biltrafikken over Limfjorden med 0,5% i forhold til sporbus og nærbane med hovedstrukturens byudvikling. De foreliggende vejplaner har ingen effekt på omfanget af kollektiv trafik.

10 7 Hvad har vi lært? Resultat af Aalborg undersøgelsen Undersøgelsen viste, at man i Aalborg ikke umiddelbart kan reducere vejtrafikken markant ved at indføre de beskrevne nye højklassede kollektive trafiksystemer i tillæg til det bestående system. Rejseafstandene i en by af Aalborgs størrelse er så korte, at de stationsafstande, der er forbundet med egentlig nærbanedrift begrænser anvendelsen af banen ved rejser inden for bygrænsen. Bybebyggelsen er endvidere så spredt, at der ikke findes korridorer med en trafikintensitet, der taler for egentlig banetransport. En nærbane i Aalborg vil således primært være rettet mod oplandstrafikken. Inden for bygrænsen vil højklassede systemer som sporbusser hhv sporvogne/light rail, begge dele i eget tracé, have større effekt end en nærbane, idet der herved kan opnås en bedre balance mellem stationsafstande og rejsetid. Placering af de højklassede systemer i eget tracé forbedrer fremkommeligheden og dermed rejsetiden og attraktiviteten, men vil påvirke bilernes fremkommelighed, når tracét tages af det bestående vejareal. Der er foretaget driftsøkonomiske overslag for et typisk år for hele den kollektive trafik inkl. sporbus hhv nærbanen. Kun med sporbussen baseret på konventionelt materiel vil det samlede driftsresultat blive forbedret. Resultatet skal naturligvis ses i lyset af de gjorte forudsætninger og forenklinger og egner sig til en nærmere analyse i en mere detaljeret undersøgelse. Af tids- og behovsmæssige grunde blev det valgt i Aalborg at foretage en forholdvis forenklet undersøgelse. Imidlertid er metoden og de overordnede resultater anvendelige for mellemstore byer i almindelighed. Metode Undersøgelsen gav også nogle generelle erfaringer, som kan anvendes i tilsvarende og i mere detaljerede undersøgelser: I Aalborg undersøgelsen blev det bestående kollektive net beskåret for at understøtte de højklassede systemer. Dette vil i nogle tilfælde føre til en samlet forringelse af det kollektive udbud. I en mere detaljeret undersøgelse vil det være hensigtmæssigt at lave en samlet optimering af det kollektive transportsystem, hvilket forventes at give en større passagertilvækst. Der er brug for en modal split trafikmodel, der er specialbygget til de store provinsbyer, og som direkte inddrager andre forhold end rejsetid, f.eks. frekvensforhold og baneeffekt. Med det modelværktøj, der har været til rådighed, har det været nødvendigt at gennemføre en række følsomhedsberegninger og tillempninger for at sikre, at en systematisk undervurdering af antallet af rejsende med de nye systemer ikke ville ændre konklusionerne. Arbejdet har resulteret i en systematisk beskrivelse af mulighederne for at etablere højklassede kollektive transportsystemer i en by som Aalborg samt konsekvenserne heraf indefor områderne trafik, miljø og økonomi.

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring?

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring? Opgavens organisering Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring? af Jan Kragerup, NIRAS (JKR@NIRAS.dk) 1 NIRAS Opgavens organisering Problemstilling: Borgerrepræsentationen efterlyste

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

AALBORG LETBANE TRAFIKBEREGNINGER

AALBORG LETBANE TRAFIKBEREGNINGER DECEMBER 2014 AALBORG KOMMUNE AALBORG LETBANE TRAFIKBEREGNINGER MODELDOKUMENTATION I FORBINDELSE MED FASE 2 UDREDNINGSRAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER I Nordjylland vil vi sammen med staten realisere en vision om ét sammenhængende togsystem i hele regionen en vision der understøtter Timemodellen (1 times transporttid mellem byerne Aalborg, Århus, Odense

Læs mere

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU

Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Transportudvalget 2013-14 L 65 Bilag 1 Offentligt 23. april 2013 Notat om Letbanen - der bør føres gennem DTU Resumé DTU har med stor interesse fuldt letbaneprojektet og vurderer, at projektet kan få stor

Læs mere

Jernbane til "take-off"

Jernbane til take-off Jernbane til "take-off" Civilingeniør Carsten Krogh Jensen Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune Mail: ckj-teknik@aalborg.dk Civilingeniør Ida Litske Bennedsen Trafikselskabet MOVIA Mail: ibe@moviatrafik.dk

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Direktebusser på Sjælland

Direktebusser på Sjælland Movia Idéskitse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Dokument nr P-66732-2 Revision nr 3 Udgivelsesdato 21 september 2007 Udarbejdet Kontrolleret

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012 Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ August 2004 PROJEKT TRÆNGSEL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Projektorganisation og - finansiering 3 3 Trængselsbegrebet 4 4 Metoder til opgørelse af trængsel 6 5

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Appendix 1 til bilag 2: Kort over linieføringer og løsninger

Appendix 1 til bilag 2: Kort over linieføringer og løsninger Københavns Kommune Planredegørelse for den kollektive trafik NIRAS/Rambøll/Nyvig Appendix 1 til bilag 2: Kort over linieføringer og løsninger Side 2. Metroring via Frederiksberg station 3. Metroring via

Læs mere

METROAFGRENING NORD - VEST. Redegørelse om ny kollektiv trafi k mod Nordvest

METROAFGRENING NORD - VEST. Redegørelse om ny kollektiv trafi k mod Nordvest METROAFGRENING NORD - VEST Redegørelse om ny kollektiv trafi k mod Nordvest KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2008 2 Metroafgrening Nord - Vest Udgivet af Københavns Kommune Økonomiforvaltning Februar 2008 Udarbejdet

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

+Way. Abstrakt. Indledning

+Way. Abstrakt. Indledning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester

19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester Aftenens program 19.10 Aalborg Letbane - en god og nødvendig fremtidssikring v. Thomas Kastrup-Larsen, borgmester 19.20 Aalborg Letbane - et nødvendigt løft til den kollektive trafik v. Mads Duedahl, rådmand

Læs mere

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet

Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

28. juni 2013 odense letbane udredningsrapport resume

28. juni 2013 odense letbane udredningsrapport resume 28. juni 2013 odense letbane udredningsrapport resume 2 indhold 1 Odense Letbane binder byen sammen 2 Bedre kollektiv trafik og byudvikling 3 Et løft for trafikken i Odense 4 Sådan ser letbanen ud 5 Hvad

Læs mere

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER 8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER Europæerne er faldet for letbaner i sådan en grad, at nogle af dem ligefrem dropper deres elskede biler. Hvad er forklaringen på letbanernes tiltrækningskraft?

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

De 10 myter om Egholm-motorvejen og hvorfor de er falske

De 10 myter om Egholm-motorvejen og hvorfor de er falske De 10 myter om Egholm-motorvejen og hvorfor de er falske 1. "Det haster med anlæg af en ny forbindelse" 2. "En Egholmforbindelse vil aflaste centrum" 3. "En Egholmforbindelse er bedst for udviklingen i

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Aalborg letbane alternativt forslag

Aalborg letbane alternativt forslag Aalborg letbane alternativt forslag Her i september 2015 har letbanen modtaget ca. 65 høringssvar, hvor de største kritikpunkter er - usikkerheden om banen vil skabe tilstrækkeligt mange nye passagerer

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Trafikafvikling vælg det bedste alternativ Inspirationsmøde om trafikafvikling og hvordan man vælger det bedste alternativ. Torsdag den 13. november 2014 1 Program Velkomst Karen Marie Lei, COWI Indledning

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Fremtidens jernbane. Workshop på 80 minutter. Ved Banebranchens årlige Konference, i København. 17. Maj 2010

Fremtidens jernbane. Workshop på 80 minutter. Ved Banebranchens årlige Konference, i København. 17. Maj 2010 Fremtidens jernbane Fremtidens jernbane Workshop på 80 minutter Ved Banebran årlige Konference, i København. 17. Maj 2010 Jernbane skal erstatte mere flytrafik Måske vil fremtiden umuliggøre indenrigsflyvninger!

Læs mere

- bæredygtige alliancer

- bæredygtige alliancer - bæredygtige alliancer Hvorfor letbane på Ring 3 Fordi: Klima, kvalitet, stabilitet, pris og intermodalitet skal i fokus på Ring 3 letbanebane projektet og The Austrian lesson of success is to be implemented

Læs mere

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper Indholdet af dette paper Papiret omtaler to nye initiativer i s politik for at fremme cykling i byen. Det ene initiativ, nye grønne cykelruter, har til formål at forbedre og udbygge infrastrukturen for

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Eksempel på midterlagt letbane, hvor strømforsyning er indpasset i byens grønne islæt (foto fra Kassel)

Eksempel på midterlagt letbane, hvor strømforsyning er indpasset i byens grønne islæt (foto fra Kassel) Miljøgevinster ved letbaner Med en letbane følger miljøgevinster som reduktion af energiforbrug, støj og luftforurening. UITP, den internationale sammenslutning for kollektiv trafik, vurderer, at det gennemsnitlige

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet Letbanesekretariatet 1 Letbaneprojektet i Aarhus Status for realisering af etape 1 Intro til projektet Lov om Aarhus letbane og aftale mellem Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjylland Udbud af letbanen

Læs mere

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Vejchef Michael Kirkfeldt Brabrand Erhvervsforening 13. marts 2014 Udredningens formål er at klarlægge: kommende udfordringer

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej INDHOLD BILAG. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 NORDDJURS KOMMUNE TEKNIK OG DRIFT Aarhus letbane etape 1. Forlængelse af letbanen fra Grenaa St. til Kattegatvej ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER

Til Hærvejskomiteen. Dokumenttype Rapport. Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Til Hærvejskomiteen Dokumenttype Rapport Dato September 2013 HÆRVEJSMOTORVEJEN DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER DOBBELTSYSTEM MED SPAREDE INVESTERINGER Revision 1 Dato 2013-09-18 Udarbejdet af APO

Læs mere

Bilag 6 - Holme-området

Bilag 6 - Holme-området Bilag 6 - Holme-området Forslag: Årlige omkostninger: Passagertal: Omlægning af linjerne 16, 20 og 202 i Holme-området. Omkostningsneutralt. Skønnes uændret. Problematikker: 1) Der er ønsker om direkte

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Gammel Holte ruten Nuværende forhold Gammel Holte ruten forbinder Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Gammel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Nykøbing Falsters omfartsvej Fra idé til færdigt plangrundlag

Nykøbing Falsters omfartsvej Fra idé til færdigt plangrundlag Nykøbing Falsters omfartsvej Fra idé til færdigt plangrundlag I mange år har det været et ønske at anlægge en østlig omfartsvej ved Nykøbing Falster, og den stadigt stigende trafik har forstærket behovet.

Læs mere

Cityringen. Udredning om. Teknisk dokumentationsrapport Carlsberg-alternativet

Cityringen. Udredning om. Teknisk dokumentationsrapport Carlsberg-alternativet Teknisk dokumentationsrapport Carlsberg-alternativet Udredning om Cityringen Marts 2007 Transport- og Energiministeriet Finansministeriet Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Udarbejdet af: Transport-

Læs mere

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej

Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Trekantområdet Danmark Supplerende analyser af ny Midtjysk Motorvej Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Trekantområdet Danmark Supplerende

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Opdatering af model for Hovedstadsregionen Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen

Det betyder, at rejsetiden halveres i forhold til i dag. De to timers tidsforkortelse indebærer, at infrastrukturudbygningen Green String Corridor har analyseret den fremtidige persontogstrafik Hamborg - København - Malmö. Analysen viser, at det er muligt at halvere rejsetiden mellem Hamborg og København-Malmö og samtidig etablere

Læs mere

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien?

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? af Hans Ege, Strategichef i Hovedstadsområdets trafikselskab. a. Baggrund Samfundsøkonomisk værdisætning har vundet indpas som del af beslutningsgrundlaget for visse

Læs mere

letbaneløsning langs Ring 3

letbaneløsning langs Ring 3 Fremtidsholdbar og vækstfremmende letbanerådgivning Vi er førende inden for letbanerådgivning i Danmark og skaber fremtidsholdbare, innovative og bæredygtige tekniske løsninger, som fremmer miljøvenlig

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

HT + Trafikministeriet. Projekt Basisnet Resumérapport. Tre bud på opgradering af Københavns kollektive trafik

HT + Trafikministeriet. Projekt Basisnet Resumérapport. Tre bud på opgradering af Københavns kollektive trafik HT + Trafikministeriet Projekt Basisnet Resumérapport Tre bud på opgradering af Københavns kollektive trafik Maj 1999 Indhold Baggrund og sammenfatning Projekt Basisnet - hvorfor... 3 Projekt Basisnet

Læs mere

En nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder:

En nærmere undersøgelse af en ny jernbaneforbindelse mellem København og Rødby blev indledt i 1992, hvor DSB undersøgte to hovedmuligheder: Undersøgelser af en ny højhastighedsbane København - Rødby af Akademiingeniør Ole Kien, projektleder RAMBØLL Transport og anlæg, Bredevej 2, 2830 Virum Indledning Udbygningen af jernbaneforbindelsen mellem

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT

BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR BUSSER I KØBENHAVNS AMT BEDRE FREMKOMMELIGHED FOR SER I KØBENHAVNS AMT Rammeplan Marts 2000 SIGNATURFORKLARING Separat busbane Kombineret busbane - højresvingsspor Flytning af stoppested Nedlæggelse af stoppested Linieomlægning

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1

Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Faktaark 1: Jernbane til Billund via Jelling, alternativ 1 Journal TS50400-00023 Dato

Læs mere