Forskningsbaseret feltarbejde -Kompendium 2: Geologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningsbaseret feltarbejde -Kompendium 2: Geologi"

Transkript

1 Forskningsbaseret feltarbejde -Kompendium 2: Geologi Lavet i 2013 af: Søren Nielsen Htx/GU Sisimiut

2 Intro I 2009 udkom bogen Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland, som var en tiltrængt nationalt/lokalt forankret forskningsbaseret undervisningsbog i Grønland. Det eneste denne bog ikke kom med var eksampler på vejledninger som kunne bruges i tilknytning til dens kapitler. Denne manglende del til min/vores undervisning har givet anledning til denne samling af kompendier, som knytter sig direkte til følgende 3 bøger. Naturen og klimaændringer i Nordøstgrønland Grønlands Økologi Grønlands Geologiske udvikling Kompendierne er blevet lavet i forbindelse med et projektforløb i fagene geologi, biologi og kemi, men kan sagtens bruges i andre sammenhæng. Det er lavet til et teknik niveau-a hold, men dele af materialet kan sagtens bruges på niveau B dog forudsætter en noget af materialet en del grundlæggende viden inden for økologi. Ideen bag projektet er at lave vidensdeling mellem gymnasieklasser og kunne sammenligne/undersøge flere forskellige områder på en gang igennem forskningsbaseret arbejde fra elevernes side. Vi kalder det forskningsbaseret undervisning, fordi der SKAL ligges op til, at eleverne arbejder med nutidige og relevante forskningsemner, holder deres data op mod referenceværdier fra forskernes arbejde og videns deler / formidler deres resultater til andre. Vi håber det kan inspirere til nye projektforløb og give eleverne mulighed for, at komme ud af klasseværelset og lege forsker i naturen. Meget gerne i parallelforløb med andre gymnasieklasser fra andre byer/lande. Der er lavet 4 kompendier i dette projektforløb: Forskningsbaseret feltarbejde i Jordbundsøkologi, Forskningsbaseret feltarbejde i Geologi, Forskningsbaseret feltarbejde i botanik og Forskningsbaseret feltarbejde i Ferskvandsbiologi. Kompendierne kan bruges samlet, hver for sig eller som mange små vejledninger/øvelser i feltarbejde. Hver kompendium består af: Introduktions til underviseren Teoriafsnit med links/qr-koder til relevante film og artikler Elevvejledninger I forbindelses med udgivelsen af dette materiale vil vi gerne takke Grønlands Selvstyre for støtte til udviklingen af materialet både økonomisk og konsulentbistand igennem Kasper Busk. Materialet er udarbejdet af: Geologi - Søren Nielsen fra Htx/GU Sisimiut/GL Botanik - Sine Madsen fra Htx/GU Sisimiut/GL Ferskvandsøkologi Kit Nielsen fra Htx Fredericia Jordbundsøkologi Jakob Bach Andersen fra Htx Fredericia (Projektansvarlig-

3 Indhold Kompendium 2: Geologi Vejledning 1: Jorden set fra et geologisk perspektiv Et grundlæggende studie i sedimenteringer.. s.1-22 Vejledning til underviseren..s.2 Vejledning til elever.....s.5 Eksempel på poster til opgaven s.22 Vejledning 2: Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer.... s Vejledning til underviseren..s.24 Vejledning til elever.....s.26

4 Jordbunden set fra et geologisk perspektiv. Et grundlæggende studie af sedimenter. Formål At opnå en grundlæggende forståelse for den geologiske del af jordbunden, som er skabt under sidste istid. Dit arbejde vil bestå af feltarbejde med udvælgelse og indsamling af sedimentprøver, samt laboratorieøvelser som sigteanalyse og mikroskopi. Du opnår kendskab og forståelse for sedimenters forskellige kornstørrelser og aflejringsmiljøer, samt kunne analysere og opstille sedimentologisk data ved hjælp af grafisk databehandling. Dertil kunne genkende og identificere de mest almindelige sedimentdannende mineraler. Film om sedimenter: Greenland on Hudson 1 af 38

5 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Til underviseren Denne opgave forløber over ca. 10 lektioner, fordelt over 2-3 dage. Først en teoridel, efterfulgt af en felt- og laboratoriedel. Dag - antal lektioner Tema Undervisningselementer Dag 1-1 lektion Teori Intro til tema, gruppeinddeling osv. Dag 1 ca. 3 lektioner Feltarbejde Indsamling af udstyr, opgaveløsning og prøvetagning. Afslut med tørring af prøver. Dag 2 2 lektioner Laboratoriearbejde Sigtning af de tørrede sedimentprøver, samt mikroskopianalyse. Dag 2/3 2 lektioner Databehandling Udarbejdelse af sigtekurver. Sammenlign gruppernes forskellige sedimentprøver. Dag 2/3 1 lektion Evalueringsopgave Som evaluering udarbejder hver gruppe en poster, som lægges ud på nettet. Tabel 1: Lektionsplan Eleverne burde kunne nå hele forløbet inden for den angivne tid. Dog må det forventes, at de arbejder videre med evalueringsopgaven, hvis de ikke når at færdiggøre denne i timerne. Teoridel 1 lektion Den nødvendige geologiske teori er beskrevet i elevvejledningen, så denne bør underviseren også være bekendt med. Det er altså ikke en forudsætning, at man har en egentlig lærebog. Feltarbejde 3 lektioner Eleverne skal gå på opdagelse, meget gerne i en nærliggende grusgrav, som med stor sikkerhed indeholder istidsaflejrede sedimenter. Hver gruppe skal først lave en fællesøvelse, som står beskrevet i elevvejledningen. Dernæst indsamler hver gruppe én sedimentprøve fra et specifikt sedimentlag. Eleverne skal så vidt muligt udtage sedimenter fra samme lag, hvis det da er muligt at skelne lagene fra hinanden. Eleverne må gerne udtage prøver fra lag der ligger vertikalt over hinanden, således man kan se hvordan aflejringsmiljøet ændrer sig på det samme sted. Men styr dem, så de vælger så forskellige lag med forskellige kornstørrelser som muligt. Dertil skal der fotodokumenteres og angiv lokaliteten på et kort, evt. fra Google Earth (billede 1) HUSK: sedimentprøven skal tørres, så den kan sigteanalyseres. 2 af 38

6 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Billede 1: Oversigtskort over grusgrav i Fredericia. Hver gruppe skal afmærke lokalitet (Google Earth) Feltudstyr: Gruppe nr.: Anvendelse Lånt Afleveret Kamera Fotodokumentation Poser Til prøvetagning Tuschpen Angiv prøvenummer Magnet Test mineralerne Lup/forstørrelsesglas Kan kombineres med kamera Kniv Skrab langs jordlag Spade/skovl Afdæk for løs jord og nedskred Lineal/målebånd Målestoksforhold GPS Lokalitet-position Notesbog + skriveredskab Tag notater og tegn geologien Udskriv kort over lokaliteten Marker hvor prøven udtages Udskriv opgaveark Løs opgaven Laboratoriearbejde og databehandling 4 lektioner Den indsamlede sedimentprøve skal sigtes og vejeresultaterne skal indsættes i givne skema. Resultaterne skal efterbehandles, således der udarbejdes grafer og kurver og kornfordelingen. Bagefter kan der tolkes for at opnå et muligt aflejringsmiljø. Dertil bruges mikroskoper eller anden forstørrelse til at identificere de mest almindelige mineraler. Evalueringsformen er en poster, som uploades på nettet, således den kan deles med de andre elever og undervisere. 3 af 38

7 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Differentiering af øvelsen! Geologi er jo lidt en skattejagt, så forløbet kan virke inspirerende og motiverende, hvis der bliver tildelt en præmie til den gruppe med den bedste posterfremstilling. Det vil være undertegnede der vurderer hvem der er vinder af konkurrencen. Præmien vil blive overrakt i Kangerlussuaq. Til sigteprøven: hvis sedimentprøverne ikke er helt tørre, vil mineralkornene klæbe fast til sigtens masker. Men hvis i ikke kan nå at tørre prøverne, så arbejd alligevel forsøget igennem, og snak om hvorfor det ikke lykkedes. Angiv den våde mængde sediment som fejlkilde, og analyser alligevel på hvad der er løbet gennem sigteprøven. Få eleverne til at sammenligne hinandens kornkurver og saml evt. op på aflejringsmiljø 4 af 38

8 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Jordbunden set fra et geologisk perspektiv. Et grundlæggende studie af sedimenter. Formål At opnå en grundlæggende forståelse for den geologiske del af jordbunden, som er skabt under sidste istid. Dit arbejde vil bestå af feltarbejde med udvælgelse og indsamling af sedimentprøver, samt laboratorieøvelser som sigteanalyse og mikroskopi. Du opnår kendskab og forståelse for sedimenters forskellige kornstørrelser og aflejringsmiljøer, samt kunne analysere og opstille sedimentologisk data ved hjælp af grafisk databehandling. Dertil kunne genkende og identificere de mest almindelige sedimentdannende mineraler. Film om sedimenter: Greenland on Hudson 5 af 38

9 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Teoridel Der er stor fokus på vores planet Jorden, både biologisk men bestemt også geologisk. Geologi er læren om jordens fysiske hårde del, det vil sige fra de forskellige jordlag på overfladen, til de dybere aktive dele som vulkaner og jordskælv. Vi mennesker lever i samfund, som kræver stor udnyttelse af jordens mineralske ressourcer og energimæssige råstoffer. For at forstå dannelsen af disse, bør man kende til den geologiske disciplin. Viden og geologi er tæt knyttet til samfundet og de virksomheder der lever af at sælge råstoffer. En der professionelt arbejder med geologi kaldes for en geolog. Teoridelen er baseret på stof fra både bøger og internet, hvor nøgleord er markeret med fed skrift. Jordens opbygning og pladetektonik Forskere mener, at dannelsen af vores solsystem med solen og planeterne begyndte for 4,6 milliarder år siden ved koncentration af varme gasser og mikropartikler fra verdensrummet (Henriksen, 2005). Ved afkøling og sammenhobning af jern, nikkel og silikatmineraler (Si), dannedes bl.a. Jorden. Under jordens tidligste udvikling, samledes de tungeste dele i en jern-nikkelkerne, og de lettere elementer dannede den omkringliggende kappe (fig. 1). Kernen består af to dele; en fast indre, og en flydende ydre. Den yderste del af kappen består af hårde bjergarter, der sammen med skorpen danner litosfæren. Den bløde del af øvre kappe kaldes asthenosfæren. Den nedre kappe består af mere flydende og meget varmt materiale kaldet magma. Skorpen varierer mellem ca kilometer i tykkelse, hvor den er tykkest under kontinenterne, og tyndest under oceanerne. Skorpen er brudt op, og består af en række store plader, kaldet kontinenter. Kontinentpladerne er i bevægelse, drevet af jordens indre varme, som danner opadgående konvektionsstrømme. Kontinenternes bevægelse kaldes kontinentaldrift/pladetektonik. Figur 1: Jordens indre struktur. Inderst er kernen, som er delt op i en indre og en ydre. Dernæst kommer kappen, som er delt op i en nedre og en øvre del. Yderst findes skorpen (Henriksen, 2005; Andersen et al. 200?) 6 af 38

10 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Konvektionsstrømmen sætter altså kontinentpladerne i bevægelse, og kan generelt beskrives af to situationer; en spredningszone og en subduktionszone (fig. 2). Konvektionsstrømmen tvinger det flydende magma opad, og får kontinenterne til at gå fra hinanden i en spredningszone. I den anden ende, støder kontinenterne sammen, hvorved den ene plade undertrykkes og drives nedad i en subduktionszone (Henriksen, 2005). Figur 2: Kontinentaldrift drives af opadgående flydende magma, som enten driver kontinenterne fra hinanden i en spredningszone, eller mod hinanden i en subduktionszone (Skinner & Porter, 1987) Bjergarter og sedimenter Du har nu fået gennemgået hvordan jordens opbygning og struktur ser ud. Figur 1 viser også, at jordens sammensætning ikke er den samme i alle dybder. Udgangspunktet for jordens kerne er en samling af jern- og nikkelforbindelser, mens resten af jorden består af mange forskellige mineralforbindelser. Sammensætningen af mineralforbindelserne varierer pga. de kemiske egenskaber og jordens varmefordeling. Der findes ca forskellige mineraler, som alle er opbygget af forskellige grundstoffer. Sammensætningen af grundstoffer bestemmer altså hvilket mineral der bliver dannet. Dannelsen af mineraler bliver også påvirket af dybde, temperatur og tryk i jorden. Omkring 1000 o C og koldere, ved grænsen mellem nedre og øvre kappe, begynder der at dannes faste mineraler. Man siger, at magmaet afkøles og der udfældes mineralkorn. Hvis magmaet bevæger sig længere mod jordens overflade, vil det begynde at afkøle yderligere. Derved ændres sammensætningen, og der vil blive dannet forskellige mineraler. Når flere forskellige mineraler sætter sig sammen, danner de en bjergart. Generelt gælder det, at grundstoffer opbygger mineraler, og at mineraler opbygger bjergarter (fig. 4). 7 af 38

11 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Figur 4: Grundstoffer opbygger mineraler, og mineraler opbygger bjergarter. F.eks. kunne silicium og oxygen gå sammen og danne mineralet kvarts. Hvis flere kvartskorn sidder sammen, danner de en sandsten. Jordens skorpe består af faste bjergarter, som konstant er udsat for påvirkning. Bjergarterne påvirkes af både exogene og endogene processer. De exogene (ydre/overflade) processer er domineret af klimaet og vejret, mens de endogene (indre) processer er domineret af pladetektonik. En geolog vil sige, at bjergarter har et liv, og at deres liv kan beskrives som en cyklus (fig. 5). I dette tema, skal vi kun beskæftige os med den øvre exogene del af cyklussen, og vender tilbage til hele cyklussen senere. Den øverste del omfatter de hårde bjergarters nedbrydning til løst sedimentmateriale, kaldet erosion, samt transport og aflejring af sedimentet. Figur 5: Bjergarternes cyklus. Både pladetektonik og klimaet påvirker bjergarterne, og er med til at nedbryde dem til sedimenter. Nedbrydning af bjergarter bliver til fragmenter og løsdele af en eller flere sammenhængende mineraler. Disse fragmenter og løsdele kaldes sedimenter. Sedimenterne bevæges/transporteres. Når sedimentet stopper dets bevægelse, siger man at sedimentet er aflejret (Henriksen 2005; 8 af 38

12 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Når erosionsprocessen af et bjerg begynder, er der flere faktorer der spiller ind. Overordnet er det klimaet der styrer hastigheden og måden hvorpå et bjerg eroderes. F.eks. er sollys og nedbør faktorer der hjælper med til nedbrydningen, og nedbør kan både være regn og sne. Erosionsproduktet er netop en nedbrydning af bjergarten, som ofte vil være en modsatretning af figur 4. Derved går man fra bjergart til mineralkorn. Disse fragmenter af både enkelte mineralkorn og klynger af delvist sammenhængende bjergartsmateriale, vil blive transporteret fra bjerget mod havet (fig. 6) Figur 6: Erosion og afrunding af mineralkorn under transport. A) Bjerget eroderes og de løse sedimenter transporteres med elven mod havet (blå pile). Ved kort transport er mineralkornene kantede. B) Mineralkornene er nu transporteret længere mod havet, og er blevet mere afrundede. C) Når mineralkornene kommer til havet, er de blevet transporteret langt og er blevet helt afrundede. (Skinner & Porter, 1987) Mineralkornene er under transporten i bevægelse og vil derfor støde ind i andre korn. Så man kan sige, at mineralkornene selv bliver udsat for erosion, nemlig en mekanisk afrunding af kornene (fig. 6, A-C). Ligeledes bliver sedimentet sorteret i størrelser under transporten. Ud fra mineralkornenes afrunding og størrelsessortering, kan man tolke på hvor langt de er blevet transporteret. Meget kantede korn er næsten eller slet ikke blevet transporteret, mens meget runde korn indikerer at transporten er foregået over relativ lang distance. Aflejring af store korn tyder på kraftig strømforhold, hvorimod små kornstørrelser tyder på svage strømforhold. Et miks af kornstørrelser indikerer at det er sedimentaflejring i en moræne (forklares senere). Ud af de ca kendte mineraler, er der i sedimenter ofte kun et fåtal repræsenteret. Da mineralkornene netop under transporten bliver udsat for erosion, vil kun de hårdeste overleve lang transport. De mindre hårde mineraler går simpelthen i opløsning og bliver skyllet helt væk ud i havet. 9 af 38

13 Et grundlæggende studie i sedimenteringer De mest almindelige mineraler i sedimenter er; kvarts, feldspat, granat, olivin og mørke mineraler (fig. 7). De mørke mineraler er oftest amfibol og pyroxen, men svære at skelne fra hinanden i mikroskop. Magnetit er et mørkt mineral, der har magnetisk tiltrækning. Figur 7: De mest almindelige mineraler i sedimenter, set i mikroskop. A) Kvarts, gennemsigtig hvid. B) Granat, skinnende rødlig. C) Feldspat, mat laksefarvet hvid. D) Olivin, grøn. E) Mørke mineraler, forskellig variation af sort. (http://www.sandatlas.org/) Istid og sediment-aflejring Jorden har været udsat for mange og store istider. Den første istid var for ca. 700 millioner år siden, hvor jorden var helt dækket af tyk is og sne. Dette fænomen kalder forskerne for snowball earth (www.snowballearth.org). Siden dengang og frem til ca. 2,6 millioner år siden, har jorden været for varm til, at kunne kalde perioderne for istider. Men i jordens nyere tid, har vores nordlige halvkugle været dækket af mere eller mindre tykke lag is og sne. Når isens masse begynder at vokse kraftigt, kalder man perioden for istid. Når isens masse mindskes, kalder man perioden for mellemistid (fig. 8). Figur 8: Figuren til venstre viser den relative temperatur de sidste år. Kurven angiver varme- og kuldeperioder, også kaldet mellemistider og istider. Den sidste istid kaldes Weichel, og sluttede ved isens tilbagetrækning for ca år siden. De fire billeder til højre viser de fire måder isen er rykket over Danmark på, svarende til de fire kuldeperioder under Weichel istid (Nørrekjær et al. 2006). 10 af 38

14 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Ligesom bjergarter, kan man sige at en gletsjer er levende. En gletsjer fødes ved, at nyfalden sne akkumuleres i tykkere og tykkere lag, som på grund af det stigende tryk svejses sammen til selve gletsjeren. Det høje tryk fra presset af de tykke islag, får isen i bunden af gletsjeren til delvist at smelte. Derved opstår der en rindende strøm af vand under gletsjeren, som den så faktisk begynder at glide på. Gletsjerens bevægelsesretning vil nu blive styret af det landskab der omgiver den, hvor den så på grund af tyngdekraften, vil søge mod et lavereliggende landskab. Alt afhængig af hvor meget nedbør der falder, bevæger gletsjeren sig frem og tilbage i landskabet. Gletsjerens bevægelse har en erosiv effekt på det underliggende landskab, hvor den river store fragmenter af både bjergart og sediment med sig. Nogle af disse løsrevne fragmenter fryser igen fast i gletsjeren, og bliver transporteret med videre (fig. 9A). Figur 9: A) Når gletsjeren bevæger sig fremad (markeret med blå pil), skubber den sedimenter og bjergarter foran sig, samtidig med at den transporterer fastfrosne fragmenter inden i sig. B) Når gletsjeren er smeltet bort, har den aflejret en randmoræne foran sig. De tidligere fastfrosne fragmenter er aflejret som bundmoræne. Vandet som skal løbe bort fra den smeltende gletsjer, danner en smeltevandsslette foran randmorænen (Nørrekjær et al. 2006). Idet gletsjeren bevæger sig fremad, skubber den også alt hvad der ligger foran den, lige fra små sedimentkorn til store sten. Den danner en forhøjet pukkel i landskabet, kaldet randmorænen (fig. 9B). Når gletsjeren smelter tilbage, efterlader den de tidligere fastfrosne fragmenter, som nu aflejres som bundmoræne (fig. 9B). Foran randmorænen, der hvor smeltevandet fra gletsjeren løber i mellemistiden, ligger smeltevandssletten. I lstidslandskabet ses randmorænen som en høj ryg af sedimenter, ofte som en buet form, der markerer hvor langt gletsjeren har været fremme i landskabet (billede 1). Hør hvad studerende fra Science Field School fortæller om deres moræneundersøgelser i Kangerlussuaq: 11 af 38

15 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Billede 1: Flyfoto af gletsjer fra Kap Ammen i Nordgrønland. Randmorænen ses som en forhøjet vold af sedimenter foran gletsjeren. Mellem randmorænen og gletsjeren er fragmenter aflejret som bundmoræne. Den hvide pil nederst til højre i billedet, markerer dér hvor smeltevandet bryder randmorænen, for at danne smeltevandssletten (Henriksen, 2005). I mellemistiderne, hvor gletsjeren trækker sig tilbage på grund af det varmere klima, aflejres sedimenter på mange forskellige måder. Tænk på at gletsjerisen ikke smelter i løbet af én dag, det tager måske hundredvis af år, før isen er helt borte. Du skal forestille dig, at i og med isen langsomt smelter, transporteres de føromtalte fastfrosne sedimenter, og ledes af smeltevandskanaler gennem gletsjersprækker ud mod smeltevandssletten (fig. 10A). Nogle af sedimenterne bliver aflejret under isen, fordi smeltevandet ikke har kraft nok til at bevæge de enkelte sedimentkorn. Derfor dannes der f.eks. ås og issøbakker under gletsjeren (fig. 10B). Ved tilbagesmeltning vil gletsjeren nogle steder bryde op i store isolerede isklumper, som bliver efterladt, og først smelter senere. Herved kan der opstå et dødishul (fig. 10B). 12 af 38

16 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Figur 10: A) En gletsjer smelter meget langsomt, og der dannes smeltevandssøer og smeltevandskanaler i isen. Hér kan sedimenter samles og aflejres. B) Landskab efter fuldstændig nedsmeltning af gletsjeren. Sedimenterne er nu aflejret som ås, issøbakke og dødishul (Nørrekjær et al. 2006). Nu er teoridelen ved at være slut, og du har forhåbentlig fået et godt indblik i hvordan jorden er opbygget. Særligt med hensyn til de ydre processer, hvorved bjergarter opstår og eroderes til sedimenter, som så transporteres af bl.a. gletsjere mod havet. Under transportprocessen sker der en sortering af sedimentet og en mekanisk afrunding af de enkelte korn. Det er på baggrund af denne teori, at du skal ud i felten og gøre observationer, som senere skal analyseres i laboratoriet. Feltarbejde Materiale- og tjekliste Listen er pr. gruppe. Anfør om i har lånt det af skolen, og husk at aflevere tingene tilbage: Gruppe nr.: Anvendelse Lånt Afleveret Kamera Fotodokumentation Poser Til prøvetagning Tuschpen Angiv prøvenummer Magnet Test mineralerne Lup/forstørrelsesglas Kan kombineres med kamera Kniv Skrab langs jordlag Spade/skovl Afdæk for løs jord og nedskred Lineal/målebånd Målestoksforhold GPS Lokalitet-position Notesbog + skriveredskab Tag notater og tegn geologien Udskriv kort over lokaliteten Marker hvor prøven udtages 13 af 38

17 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Udskriv opgaveark Løs opgaven Fremgangsmåde Brug lidt tid på at undersøge områdets sedimenter og kornstørrelser, måske i kan se forskellige lag? Find inspiration i følgende billeder: Billede 2: Grusgrav i Nordnorge. Bemærk sedimentlag, som opstår pga. de forskellige kornstørrelser. Stiftblyant som målestok (foto af Søren Nielsen). Billede 3: Forberedelse af profil, Nordnorge. Skrab med en kniv eller skovl langs med de sedimentære lag for at opnå det bedste overblik af aflejringerne (foto af Søren Nielsen). Find de aflejrede sedimenter og grav evt. med spaden for at afdække et område med skredjord (billede 3). Det handler om at komme helt ind til de originale sedimentaflejringer, og ikke nogen der kunne være lavet af mennesker og maskiner. Til sidst udvælger i sammen med jeres lærer et område i vil undersøge. De discipliner der nu skal udføres, er det grundlæggende arbejde enhver professionel geolog udfører. De bruges både når man skal lede efter olie og sjældne mineraler. Sørg for at arbejd professionelt og få dokumenteret detaljerne i jeres arbejde. 14 af 38

18 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Løs følgende opgaveark: Opgaveark til feltarbejde Opgave 1: Udvælg et sedimentlag, og udtag ca. 100 stk. korn (så store som muligt). Brug figur 11 til at bestemme hvert enkelt korns afrundingsgrad, og tæl sammen i tabel 1. Figur 11: Viser inddelingen af korn efter afrundingsgraden (Tucker, 2003) Meget kantet Kantet Subkantet Subafrundet Afrundet Meget afrundet Antal Tabel 1: Angiv det samlede antal undersøgte korn i hver afrundings-klassifikation. Opgave 2 Fotodokumentation: Skrab med kniv eller skovl et område frit, og kig efter lagdeling af sedimenterne. Kig også efter farveforskelle. Brug målestoksforhold og fotodokumenter observationerne. Prøveindsamling: Gruppen udtager én sedimentprøve på ca. 1 kg. (Undgå at få rødder og blade med i prøven). På posen angives lokalitet og indhold, f.eks.: Grusgrav SØ, subafrundet-afrundet sediment Ligeledes noteres det i notesbogen på hvilken GPS-position at prøven er taget. 15 af 38

19 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Opgave 3 Sæt sedimentprøven til tørring i ovnen på skolen. Prøven skal være tør før den kan sigtes. Laboratoriedel I skal nu arbejde med den prøve der har ligget til tørring. Det er vigtigt at sedimentet er helt tørt, for ellers kan den ikke bruges til sigteprøven. Sigteprøve Materialeliste: Det tørre sediment. Sigtesæt med forskellig maskevidde. Vejepapir, foliebakke el.lign. Pensel til rengøring af sigterne Kornstørrelsesskema Skema til resultaterne Enkeltlogaritmisk papir Mikroskop med påfaldende lys Kornstørrelsesskema: Skema 1 giver en oversigt over de forskellige kornstørrelsers navngivning, samt deres respektive størrelse i millimeter, mikrometer og phi. Skema 1: Vejledning til navngivning af sedimentkornstørrelser. Underkategorier indenfor sand er følgende: mf = meget fint, f = fint, m = mellem, g = groft, mg = meget groft (Tucker, 2001). 16 af 38

20 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Fremgangsmåde: 1. Læs punkterne grundigt igennem inden du begynder på forsøget! 2. Saml en stak sigter i rækkefølge, med større og større masker opad. 3. Tag sedimentprøven ud af tørreskabet og hæld kun ½-delen af prøven i sigtestablen. Ryst stablen omhyggeligt med håndkraft. Alle kornene vil nu falde ned gennem sigterne, indtil deres kornstørrelse er opnået. 4. Vej hver enkelt sigteskåls indhold, og indsæt resultatet i tabel 2 (evt. Excel regneark). Vent med at udregn kumulativ vægtprocent til hele sedimentprøven er sigtet. Lokalitetsnavn og position Bund (ler+silt) 63 µm 125 µm 250 µm 500 µm osv Sedimentvægt i sigte (gram) Vægt % 3,3% 33,3% 33,3% 30% Kumulativ vægt % 3,30% 36,30% 69,90% 99,90% Tabel 2: Eksempel på resultatskema for sigteanalyse. Bemærk at kumulativ % er den procentmæssige tilvækst. 5. Rens omhyggeligt sigtemaskerne med penslen, før resten af prøven sigtes og vejes. Gentag punkt 2 og 3, og lav en samlet tabel over resultaterne. 6. Udregn kumulativ vægtprocent. 7. Gem sedimentprøven. Mineralidentifikation Hvis de enkelte mineralkorn ikke kan skelnes med det blotte øje, skal de identificeres ved hjælp af forstørrelse. Et mikroskop med påfaldende lys er godt til at identificere mineraler med. Ellers brug et godt kamera eller et forstørrelsesglas (billede 4A). Efterbehandl billedet så det bliver tolket (billede 4B). 17 af 38

21 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Billede 4: Mineralidentifikation under forstørrelse. A) Før tolkning. B) Efter tolkning, hvor der er identificeret kvarts, granat og mørkt mineral (billede af Søren Nielsen). Analysearbejde Kornstørrelseskurver sigteprøve fortsat: Der kan være flere måder at visualisere sine sigte-resultater på (fig. 12 og 13). Træf selv valget, og argumenter senere for jeres valg af analysemodel/analysemodeller. Figur 12: To forskellige måder at fremvise sine sigteprøve-resultater. A) Grafen viser vægtprocent, og gør det muligt at se hvor meget sediment der ligger i hver sigteskål. B) Kurven er konstrueret ud fra den kumulative procent. Der hvor kurven er stejlest, markerer den kornstørrelse der vægtmæssigt findes mest af i sedimentprøven (grafer udarbejdet af Søren Nielsen). Læs om hvordan de professionelle udarbejder kornkurver: ering_af_sand/karakterisering_af_sand.htm 18 af 38

22 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Figur 13: Kornstørrelseskurver for flere prøver i samme graf. Bemærk der er brugt enkellogaritmisk pair, samt at kornstørrelsesskala er indsat (www.water.civil.aau.dk). Sedimentets sorteringsgrad: Den sidste del af sedimentanalysen går ud på at finde frem til sedimentets sorteringsgrad. Men først skal uensformighedstallet U udregnes fra formlen [1]: [1] - d60 er kornstørrelsen for hvilken 60 % af prøven ligger under (aflæst på grafen). - d10 er kornstørrelsen for hvilken 10 % af prøven ligger under (aflæst på grafen). Ud fra resultatet kan følgende sorteringsgrader defineres: Velsorteret U < 2 Sorteret 2 < U < 3,5 Dårligt sorteret 3,5 < U < 7 Usorteret U > 7 Sorteringsgraden fortæller om hvilket miljø sedimentet er aflejret i. Som tidligere nævnt, vil et sediment fra en moræne være usorteret fordi det består af mange forskellige kornstørrelser. Et sediment aflejret i en elv med konstant strømhastighed, vil ofte være velsorteret. Se følgende eksempler på kurver og tilhørende aflejringsmiljø (fig. 14): 19 af 38

23 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Figur 14: Kornkurver med tilhørende tolkning af aflejringsmiljøer. Afleveringsopgave Jeres resultater skal nu samles og gøres tilgængelige for alle Posteren skal indeholde følgende: Titel og billeder af personerne i gruppen Lokalitetsbeskrivelse Fotodokumentation og billedanalyse Resultater og analysemodeller Konklusion og argumentation for sedimentprøvens aflejringsmiljø Litteraturliste Bøger og artikler Andersen, O. B., Khan S. A., Knudsen, T., Larsen, T. B. og Voss, P., 200?: Den dynamiske jord. Hæfte udgivet af Danmarks Rumcenter og GEUS, 32 sider. Henriksen, N., 2005: Grønlands geologiske udvikling. GEUS, 270 sider. Nielsen, M. H., Krüger, J. og Kjær, K. H., 2005: De seneste år i Danmark istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden geologi og geografi nr. 2, 20 sider. Nørrekjær, T. W., Ledegaard-Pedersen, P. og Vinther, N., 2006: Naturgeografi C. Forlag Malling Bech, 149 sider. Skinner, B. J. og Porter, S. C., 1987: Physical geology. Wiley, 750 sider. Tucker, M. E., 2001: Sedimentary petrology. Blackwell Science, 262 sider. Tucker, M. E., 2003: Sedimentary rocks in the field. Wiley, 234 sider. Internetadresser elt/geologi 20 af 38

24 Et grundlæggende studie i sedimenteringer m 21 af 38

25 Koordinater på prøve stedet N Ø målt i WGS 84, hddd Introduktion: 0 mm ss.ss Halvøens oprindelige nyere geologiske materiale ligger gemt under det biologiske vækstlag. Afsætningen af det geologiske materiale er sket i forbindelse med den sidste istid(weichsel glacialtid for år siden)(nørrekjær et al 2006 og GEOviden Kruger et al). Strukturen af det geologiske lag vil kunne fortælle os om dens aflejrings miljø. Rundingsgraden af prøven vil fortælle om længden af transporten(skinner og Porter 1987), mens strukturens fraktioner(størrelsessortering) og sorteringsgraden (uensformighedstallet) vil fortælle om sedimentets aflejrings miljø(danmarks Jordbund). Formål: At bestemme det nyere geologske sediments sedimenterings miljø Metode: Rundingsgraden bestemmes ved en 6 trins analyse af min. 100 tilfældig udvalgte korn fra sedimentprøven efter Tucker et al Størrelsessorteringen bliver fortaget ved sigtning af 2x500g tørret sediment, som er repræsentativt for det undersøgte sted prøven deles i sten, grus, grov sand, fin sand og silt/ler. Sorteringsgraden bliver bestemt ved aflæsning på grafen for kumulativvægt % fordeling af størrelsessorteringen. Den udregnes som eller de nærmest grænseværdier for fraktionerne. På et udsnit af prøven vil mineral sammensætningen blive analyseret for de hyppigst forekommende mineraler. Resultater: Rundingsgraden af sedimentet var subafrundet til afrundet. Størrelsessorteringen af sedimentet er afbildet i nedstående graf som en blå linje(graf 1). Diskussion: Vores resultater fra størrelsessorteringen viser os, at sedimenteringsmiljøet nok har været i en sø, havet eller i et større delta med en med konstant vandstrømning. Da sedimentet betegnes som smeltevandsler, kan disse små ler partikler ikke have sedimenteret i alt for strømmende vand, her vil de være blevet trukket med. Dette bekræfter vores rundingsanalyse også, da denne er subafrundet til afrundet, hvilket tyder på at sedimentet er blevet transporteret langt inden det er sedimenteret. Denne transport har nemlig afrundet de enkelte korn. Sedimentets sorteringsgrad er ca.2. Hvilket svarer til at sedimentet er velsorteret til sorteret. Dette understøtter vores aflejringsmiljø fra størrelsessorteringen, da et sediment aflejret i et elv lignende miljø, med konstant strømhastighed, ofte vil være velsorteret. Dette sker pga. af den konstante strømning, som vil få sedimentets partikler til at aflejre sig i en mere jævn og konstant tempo. De større partikler vil aflejres først, hvorefter de mindre partikler vil aflejres senere pga. deres mindre størrelse. De mindre partikler vil altså have en længere svævetid i vandet end de større. Referencedata fra GEUS jordartskort(fig.1), understøtter ikke helt vores fund, da de på andre lokaliteter på Hindsgavl har fundet smeltevandssand. Dette betyder dog ikke at vores resultater er forkerte, da der sagtens kan forekomme lokale geologiske variationer inden for kort afstand. F.eks. Skal vi kun lidt syd på, før GEUS data viser, at sedimenteringsmiljøet er moræneler. Ligeledes er GEUS data referencer fra 1m dybde og vores er udtaget i ca. 50 cm. Fig. 1: GIS data fra GEUS jordartskort Hypotese: Weichsel tidens isbevægelse og referencedata fra andre undersøgelses steder i området viser, at vi nok finder moræneler eller smeltevandssand og grus(geus jordartskort). Graf 1: Den kumulative % vis vægt fordeling af sigteprøven, som funktion af kornstørrelsen(blå). Sedimentets sorteringsgrad(u) er udregnet til:,, = 1,98 Mineralsammensætningen var domineret af gennemsigtig kvarts, 22 af 38 mørke mineraler og lidt feldspat. Konklusion: Jeg fandt at aflejringen ved mit prøvested var smeltevandsler. Selv om mine data er dobbelt bestemt, bygger de kun på en dybdeprofil, og er således ikke repræsentativ for lokaliteten. Så der skal flere undersøgelser til, for at kunne bekræfte mit fund. Referancer: Tucker, M. E., 2003: Sedimentary rocks in the field. Wiley. Nørrekjær, T. W., Ledegaard Pedersen, P. og Vinther, N., 2006: Naturgeografi C. Forlag Malling Bech. Skinner, B. J. og Porter, S. C., 1987: Physical geology. Danmarks jordbund passer vi på den? 2008: Videnscenter for jordbundsforurening.

26 Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer Jordbunden set fra et geologisk perspektiv. Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer. Formål På feltturen vil du opnå en grundlæggende forståelse for den teori om bjergarter og mineraler, som blev beskrevet i øvelsesvejledningen Et grundlæggende studie af sedimenter. Dit arbejde vil fortrinsvis bestå af feltarbejde med undersøgelse af den metamorfe bjergart gnejs. Dertil undersøge forskellige mineraliseringer i både gnejs og sedimenter, samt evt. smeltevand. Du opnår kendskab og forståelse for metamorfe bjergarters dannelsesproces og udviklingshistorie ifht. intrusion af andre bjergarter og spændende mineraliseringer. Heriblandt guld og diamanter. Film: Grønlands skatkammer 23 af 38

27 Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer Til underviseren Som forlængelse af Jordbunden set fra et geologisk perspektiv følger disse feltøvelser, samt en udvidelse af den geologiske baggrundsteori. Ud fra tidligere læring om sedimenternes tilblivelse, vil eleverne formegentlig være i stand til at danne sig et hurtigt overblik over omgivelserne i deres lokal område. De vil kunne forestille sig hvordan gletsjeren har trukket sig tilbage til nuværende position, og hvordan den har efterladt moræner, andre sedimenter og bare flade klippestykker, som er helt nederoderede. Disse feltøvelser går ud på at se på de bjergarter, som netop er nederoderede, og hvilke mineraler der kan gemme sig under en lokal gletsjer, hvis den trækker sig yderligere tilbage. Formål Formålet med øvelserne er, at eleven får et større perspektiv på geologien, samt blive bedre til at drage naturvidenskabelige paralleller, bl.a. mellem forskellige lokaliteter. At eleven kan identificere gnejs, der i forskellig grad er blevet deformeret. At eleven kan identificere intrusive bjergarter som pegmatitgange, kvartsårer og evt. diamantførende kimberlit. Eks. På opbygning af forløbet Dag - antal lektioner Tema Undervisningselementer Dag 1-2 lektion Teori Se filmen Grønlands skatkammer og læs teorien. Dag 2 6 lektioner Feltarbejde Lokalisering og identifikation af forskellige bjergarter og mineraliseringer. Dag 3 4 lektioner Tabel 1: Lektionsplan Laboratoriearbejde og databehandling Sediment- og mineralanalyse samt besvarelse af arbejdsspørgsmål. Teoridel 2 lektion Den nødvendige geologiske teori er beskrevet i denne og tidligere elevvejledning, så disse bør underviseren også være bekendt med. Det er altså ikke en forudsætning, at man har en egentlig lærebog. Se filmen Grønlands skatkammer, der ganske godt visuelt beskriver hvad der kan forventes at finde på feltturen. Feltarbejde 6 lektioner Eleverne skal gå på opdagelse i et udvalgt område, i Kangerlussuaq kunne dette være tæt på Russel gletsjeren. Det kan anbefales at snakke med en områdekendt person, som kan guide til de gode mineraliseringer. Der indsamles prøver, fotodokumenteres og evt. videodokumenteres. 24 af 38

28 Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer Laboratoriearbejde og databehandling 4 lektioner De indsamlede prøver undersøges bl.a. i stereolup og med magnet. Hvis skolen ligger inde med et Moh s hårdhedsskala sæt, så brug dette til at undersøge de forskellige fundne mineralers hårdhed. Dermed kan det testes, og nogle skulle være så heldige at havde fundet en diamant. Sættet kan købes gennem Fredriksen: mv._1196/stensamlin ger-1/vnr/768047/ Løsning til opgave 1: Evalueringsform Evalueringsformen kan evt. være en poster eller video, som uploades på nettet, således den kan deles med de andre elever og undervisere. 25 af 38

29 Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer Jordbunden set fra et geologisk perspektiv. Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer. Formål På feltturen vil du opnå en grundlæggende forståelse for den teori om bjergarter og mineraler, som blev beskrevet i øvelsesvejledningen Et grundlæggende studie af sedimenter. Dit arbejde vil fortrinsvis bestå af feltarbejde med undersøgelse af den metamorfe bjergart gnejs. Dertil undersøge forskellige mineraliseringer i både gnejs og sedimenter, samt evt. smeltevand. Du opnår kendskab og forståelse for metamorfe bjergarters dannelsesproces og udviklingshistorie ifht. intrusion af andre bjergarter og spændende mineraliseringer. Heriblandt guld og diamanter. Film: Grønlands skatkammer 26 af 38

30 Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer Teoridel Denne teoridel tager udgangspunkt i allerede kendt teoretisk stof fra tidligere øvelsesvejledning Et grundlæggende studie af sedimenter, og vil mere være fokuseret på dannelsen af Grønland, og historien om hvordan bjergarterne bliver omdannet til sjældne mineraler. Nøgleord er markeret med fed skrift. Grønlands geologiske udvikling Øen Grønland har ikke altid set ud som vi ser den i dag. Den har en kompleks historie der beretter om hvordan urgamle kontinenter er stødt sammen og svejset til hinanden under varme- og trykpåvirkning (Henriksen, 2005). Grønland har en gammel udviklingshistorie på omkring 3,8 milliarder år. På kort 1 kan du se en oversigt over Grønlands geologiske opbygning, med de gamle sammensvejsede foldebælter og blokke, markeret med stiplet sort linje. Kort 1: Oversigt over Grønlands geologiske opbygning (Henriksen, 2005) 27 af 38

31 Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer Området omkring Kangerlussuaq (kort 2), er en del af den Arkæiske blok ( millioner år) og det Nagssugtoqidiske foldebælte ( millioner år). For mere detaljeret geologisk beskrivelse, kan et interaktivt kort over Grønlands geologi hentes på: Kort 2: Viser geologien omkring Kangerlussuaq (www.geus.dk). Til alle geologiske kort følger en legende, altså en signatur- og farveforklaring på bjergarterne. Legenden til det interaktive kort fås ved at klikke på geology legend nederst til højre på hjemmesiden. Der er mange farvekoder, og du undrer dig måske over hvordan man har fundet ud af hvilke bjergarter der er i et bestemt område. GEUS, som står for Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, er en afdeling under det danske miljøministerium, som i mange år har sendt feltgeologer til Grønland for at indsamle data om bjergarterne. De har dog ikke været alle steder til fods, men har også studeret geologien fra helikopter med kikkert. Det geologiske kort er under konstant udvikling, især fordi indlandsisen smelter og afdækker nye uudforskede landområder. Det Grønlandske Selvstyre har i disse tider travlt med at udvælge og uddele licenser til udenlandske mineselskaber, som kan søge om lov til at grave efter kostbare mineraler og sjældne jordarter. De sjældne jordarter bruges bl.a. i tekniske elementer som tv, mobiltelefoner, biler og militært udstyr. Sjældne jordarter betegnes også REE (Rare Earth Elements). Tilbage til bjergarterne og deres legende, som kan virke meget komplekst og ustruktureret. Det er netop fordi Grønland er et så gammelt kontinent og har været udsat for mange millioner års 28 af 38

32 Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer omdannelse (fig. 1). Ligeså, har Grønland været på noget af en jordomrejse gennem årene, se om du kan finde Grønland på kort 3-5, som viser kontinenternes palæogeografiske placering. Figur 1: Skematisk model for dannelsen af de komplekse Nagssugtoqider. Gennem mange millioner års påvirkning af tryk og temperatur, omdannes bjergarterne til en ustruktureret sammensætning (Henriksen, 2005). Kort 3: kontinenternes palæogeografiske placering for 650 millioner år siden. 29 af 38

33 Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer Kort 4: kontinenternes palæogeografiske placering for 425 millioner år siden. Kort 5: kontinenternes palæogeografiske placering for år siden. Bjergarter og mineraler Som tidligere beskrevet, er bjergarter en sammensætning af flere forskellige mineraler. Herunder følger en gennemgang af forskellige bjergarter og deres mineralindhold. 30 af 38

34 Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer Gnejs (bjergart) Gnejs er en bred betegnelse for metamorfe bjergarter der har gennemgået tryk- og temperaturomdannelse ved bjergkædefoldninger. Omdannelsen kan ses ved at gnejs får et stribet udseende Gnejs består typisk af mineralerne feldspat, kvarts, både lyse og mørke glimmermineraler som muskovit og biotit, samt andre mørke mineraler (billede 1). Billede 1: I midten ses en stribet, let foldet gnejs med mørke og lyse striber. De lyse striber kan bestå af feldspat, kvarts og muskovit. De mørke striber kan bestå af biotit og andre mørke mineraler. Pegmatit (intrusiv bjergart) Pegmatit er en intrusiv bjergart, hvilket vil sige, at hvis jorden sprækker op, udfylder pegmatit det skabte tomrum. Pegmatit ses som årer der løber gennem fjeldet, og kaldes pegmatitårer eller pegmatitgange (billede 2). Pegmatitårer indeholder stort set de samme mineraler som gnejs, dog er selve mineralkrystallerne ofte større og flottere. 31 af 38

35 Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer Billede 2: Lys pegmatitgang, som løber gennem en mørkere bjergart. Kimberlit (intrusiv bjergart) Kimberlit er en særdeles spændende intrusiv bjergart, da den kan være diamantførende. Kimberlitgange opstår omtrent på samme måde som pegmatitårer, men ser helt anderledes ud (billede 3). Kimberlit er en mørk, næsten sort, og meget hårdfør bjergart, og kan bl.a. kendes på dens indhold af fragmenter kaldet xenokryster. I visse tilfælde kan man være heldig at finde diamanter i kimberlit. Billede 3: A) mørk kimberlitgang. B) brudstykke af kimberlit som viser indhold af xenokryster. C) diamant. Kvartsårer (intrusiv) Ligesom pegmatit og kimberlit, er kvarts et af de intrusive elementer. Da kvarts (SiO2) i sig selv er et mineral, kan man ikke sige at kvartsårer er en bjergart, men kan stadig karakteriseres som intrusiv. Hvis man er heldig, kan man i forbindelse med kvartsårer finde guldstykker som på billede 4C. 32 af 38

36 Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer Billede 4: Forskelligt udseende kvartsårer. A) kraftig kvartsåre der løber gennem en rødlig bjergart. B) adskillige mindre kvartsårer gennem en mørk bjergart. C) kvartsintrusioner kan føre guld med sig. Guld (Au) er et mineral, og som du ved et eftertragtet et af slagsen. Guld findes ofte i sammenhæng med kvartsårer, men når bjergarterne eroderes, bliver guldet frigivet til omgivelserne, og borttransporteret af f.eks. elve og floder. En metode til at finde guld, er ved at vaske elvsedimenter med en speciel vaskepande. Hér følger en guld-eftersøgningsguide: Klip om hvordan man vasker efter guld: the-skinny-on-panning-for-gold-video.htm Omdannelse af bjergarter (metamorfose) Det ustrukturerede farvemønster på de geologiske kort giver mere mening, når man ser på hvordan bjergarterne ser ud i virkeligheden (billede 5). Mange af strukturerne kan også findes i almindelige strandsten på Danske kyster, som er blevet transporteret dertil via istidernes gletsjere fra Bornholm, Sverige og Norge. 33 af 38

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

S C I E N C E. Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse

S C I E N C E. Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse S C I E N C E Geologi-geoscience En uddannelse om Jordens udvikling, ressourcer og skabelse Vulkanen Mutnovsky i Kamchatka, Rusland, er bare ét eksempel på jordens øjeblikkelige og dramatiske udvikling,

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Lærervejledning. - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad

Lærervejledning. - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad Lærervejledning - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad Klassetrin/niveau: 4.-6. klasse/ mellemtrinet. Opgaverne kan dog med fordel anvendes i indskolingen og udskolingen. Introduktion: Google

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg

Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Fælles årsplan for: Natur/teknik i 6. kl. og Geografi, biologi og sundhedsfag i 7. kl. Herborg Friskole, Trine Lodberg Uge Fag og Tema Beskrivelse Læsestof og opgaver Øvrige oplysninger 33 Introduktion

Læs mere

Introduktion til EXCEL med øvelser

Introduktion til EXCEL med øvelser Side 1 af 10 Introduktion til EXCEL med øvelser Du kender en almindelig regnemaskine, som kan være til stort hjælp, når man skal beregne resultater med store tal. Et regneark er en anden form for regnemaskine,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

1. Opbygning af et regneark

1. Opbygning af et regneark 1. Opbygning af et regneark Et regneark er et skema. Vandrette rækker og lodrette kolonner danner celler, hvori man kan indtaste tal, tekst, datoer og formler. De indtastede tal og data kan bearbejdes

Læs mere

Kan jordbunden bruges?

Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bruges? Kan jordbunden bære vejen? En motorvej med fire spor vejer cirka 55 tons for hver meter. Hertil kommer trykket fra biler og lastbiler. Så regel nummer ét er: Jordbunden, som vi bygger

Læs mere

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 VEJLEDNING 1.0 Indhold VELKOMMEN 3 KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9 SÅDAN OPRETTER DU EN QUIZ 10 Quiz info 11 Tilføj spørgsmål 12 Tilføj formel til

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Feltkursus Afslutning på emnet vand Oplæg til evalueringsopgave Tanja S. Kjær & Annemette V. Witt 3 dages feltkursus i emnet Vand SDU feltstation

Læs mere

Generelt om hjemmesiden.

Generelt om hjemmesiden. Velkomsthilsen til dig der er ny på DOF Fyn webben. Kære nye bruger. Velkommen til den nye hjemmeside for DOF Fyn. Vi vil her give dig en guide til siden, som vi håber at du får gavn af. Generelt om hjemmesiden.

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd Nuuk, Greenland 27. januar 2015 Meddelelse nr. 04/2015 Side 1 of 5 NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

QUICKGUIDE. til Skab overflade i icp41/42

QUICKGUIDE. til Skab overflade i icp41/42 til Skab overflade i icp41/42 1. I denne guide gennemgåes hvordan der skabes en overflade. Vi vil tage udgangspunkt i en afgravning til et rør mellem 2 brønde som vi kender punktnumrene på. Dette er blot

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering af rapporter Antallet af rapporter, der skal afleveres varierer fra fag til fag, så dette vil I blive informeret om

Læs mere

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden

Læs mere

Mange gange i dit HG forløb vil du skulle lave projektarbejde. Vejen kan være lang fra idé emneafgrænsning bearbejdning produkt fremlæggelse.

Mange gange i dit HG forløb vil du skulle lave projektarbejde. Vejen kan være lang fra idé emneafgrænsning bearbejdning produkt fremlæggelse. Introduktion til projektarbejde Mange gange i dit HG forløb vil du skulle lave projektarbejde. Vejen kan være lang fra idé emneafgrænsning bearbejdning produkt fremlæggelse. Vi hjælper dig gerne på vej

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

MANUAL. Siteloom CMS

MANUAL. Siteloom CMS MANUAL Siteloom CMS www.hjerteforeningen.dk/cms Brugernavn: Password: 3. september, 2012 BASIS FUNKTIONER 1. Kalender... 4 1.a. Opret... 5 1.b. Rediger eller slet... 8 2. Sider... 10 2.a Opret side...

Læs mere

Introduktion til Calc Open Office med øvelser

Introduktion til Calc Open Office med øvelser Side 1 af 8 Introduktion til Calc Open Office med øvelser Introduktion til Calc Open Office... 2 Indtastning i celler... 2 Formler... 3 Decimaler... 4 Skrifttype... 5 Skrifteffekter... 6 Justering... 6

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er

Læs mere

Outlook 2010 opsætning

Outlook 2010 opsætning Outlook 2010 opsætning Personlig Workflow Nå mere og arbejd mindre Personlig Workflow www.personligworkflow.com kontakt@personligworkflow.com Introduktion til Outlook 2010 guide Microsoft Outlook 2010

Læs mere

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius.

Design C - Introduktion. Af Morten Fabricius. Design C - Introduktion Af Morten Fabricius. Indhold: Del 1 1. Introduktion. 2. Designanalyse. 3. Designer - Erik Magnussen. 4. Plakat. Del 2 1. Nyt og eget design - Skitsering - Uddybning 20-10-2012 Introduktion:

Læs mere

SMARTBOARD. Hvordan fungerer det? Et kursusmateriale

SMARTBOARD. Hvordan fungerer det? Et kursusmateriale SMARTBOARD Hvordan fungerer det? Et kursusmateriale Materialet må ikke kopieres eller på anden måde videredistribueres Opgave 1 Det grundlæggende a) Skriv med håndskrift på tavlen følgende brug pen eller

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Excel - begynderkursus

Excel - begynderkursus Excel - begynderkursus 1. Skriv dit navn som undertekst på et Excel-ark Det er vigtigt når man arbejder med PC er på skolen at man kan få skrevet sit navn på hver eneste side som undertekst.gå ind under

Læs mere

AKTIVITETER. 3.-4. klasse

AKTIVITETER. 3.-4. klasse 1 Hvor mange reklamer og aviser modtager en familie? I denne aktivitet skal du undersøge, hvor mange reklamer og aviser din familie modtager i løbet af en uge. Du skal finde ud af, hvor mange kilo papir,

Læs mere

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics 1.1 Gennemsnitsfarten findes ved at dividere den kørte strækning med den forbrugte tid i decimaltal. I regnearket bliver formlen =A24/D24. Resultatet

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion

Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Skal vi satse på geotermisk varme? Med udsigt til at skaffe varme til den halve pris og en mere bæredygtig varmeproduktion Giv din mening til kende på Tønder Fjernvarmes generalforsamling den 7. september

Læs mere

Kvikke sider om rapportskrivning: Word-7

Kvikke sider om rapportskrivning: Word-7 Kvikke sider om rapportskrivning: Word-7 Målet med denne vejledning er, at du ved hvordan du opstiller en rapport, og hvad den skal indeholde. Det er vigtigt, at en rapport er let læselig, overskuelig

Læs mere

Introduktion. Installation. En kort oversigt

Introduktion. Installation. En kort oversigt Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Installation...2 En kort oversigt...2 Biblioteksoversigt...3 Liste over mapper...3 Miniatureportrætter...4 Flytte et billede...4 Slette et billede...4 Det nederste

Læs mere

Dansk vejledning til. Picasa billedbehandlingsprogram Version 3.9

Dansk vejledning til. Picasa billedbehandlingsprogram Version 3.9 Picasa 3 - billedbehandling Dansk vejledning til Picasa billedbehandlingsprogram Version 3.9 picasa.google.dk Åge Monrad UC Syddanmark Haderslev juni 2014 Enhver distribution uden forfatterens samtykke

Læs mere

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL I denne og yderligere at par artikler vil jeg se nærmere på diagramfunktionerne i Excel, men der er desværre ikke plads at gennemgå disse i alle detaljer, dertil

Læs mere

Introduktion...2 Retouchere dine billeder...2 Oprettelse af film...3 Tilføj tekst eller vandmærker til dine billeder...6 Samme tekst på flere

Introduktion...2 Retouchere dine billeder...2 Oprettelse af film...3 Tilføj tekst eller vandmærker til dine billeder...6 Samme tekst på flere Introduktion...2 Retouchere dine billeder...2 Oprettelse af film...3 Tilføj tekst eller vandmærker til dine billeder...6 Samme tekst på flere billeder...6 Collage...7 Etiketter (tags)...9 Importer...10

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

REDIGERING AF REGNEARK

REDIGERING AF REGNEARK REDIGERING AF REGNEARK De to første artikler af dette lille "grundkursus" i Excel, nemlig "How to do it" 8 og 9 har været forholdsvis versionsuafhængige, idet de har handlet om ting, som er helt ens i

Læs mere

Kabinen. Sådan gør du: Værktøjet skal være i orden

Kabinen. Sådan gør du: Værktøjet skal være i orden Kabinen Sådan gør du: Kabinen er et godt sted at starte når du vil gøre din bil ren, så kan den nemlig tørre, mens du vasker og polerer resten af bilen. Tørre! ja for der skal noget fugt til, for at få

Læs mere

Ved brug af computer handler det derfor mest om, hvordan man får teksten til at stå på papiret og på skærmen.

Ved brug af computer handler det derfor mest om, hvordan man får teksten til at stå på papiret og på skærmen. Side 1 af 21 I dette materiale skal du prøve at arbejde med tekster og billeder. Tekster er bogstaver, der er sammensat til ord. Ord er igen sat sammen, så de danner sætninger. Sætninger kan udtrykke en

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

Mobiltelefoner og matematik

Mobiltelefoner og matematik Mobiltelefoner og matematik Forord og lærervejledning Mobiltelefonen er blevet et meget vigtigt kommunikationsredskab i de sidste år. Mange af skolens elever har i dag en mobiltelefon, som de ofte bruger.

Læs mere

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul.

Sæsonlagret solvarme tabsfri, til opvarmning 100 % i stedet for olie, gas og kul. N.K. Knudsen M. IDA RÅDGIVENDE MASKININGENIØRFIRMA Rolighedsvej 13, 8722 Hedensted SE-nr. 95 38 15 53 Giro 9 43 39 53 Tlf. 75 89 14 17 Mobil 21 66 07 55 E-mail: n.k.knudsen@profibermail.dk Eller: n.k.knudsen@mail.dk

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

IZAK9 lærervejledning

IZAK9 lærervejledning IZAK9 lærervejledning Immersive learning by Copyright Qubizm Ltd. 2014 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Øvelser og organisering... 3 Hvordan er opgaverne udformet?... 4 Opgaveguide Videofilm på

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx ngc Hans Jørgen Madsen Hold 2.m Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Tilpas: Hurtig adgang

Tilpas: Hurtig adgang Tilpas: Hurtig adgang Genveje, Se skærmtips Se tips Hold alt tasten nede. Og brug bogstaver Word Fanen Filer PDF dokument Brug skabelon Visninger Husk Luk ved fuldskærmsvisning Brug zoom skyder Marker,

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Vejledning til brug af KortVordingborg

Vejledning til brug af KortVordingborg Vejledning til brug af KortVordingborg På Vordingborg Kommunes interaktive kort har du mulighed for at se en række af de oplysninger kommunen registrerer på kort. Denne vejledning giver en kort introduktion

Læs mere