Forskningsbaseret feltarbejde -Kompendium 2: Geologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningsbaseret feltarbejde -Kompendium 2: Geologi"

Transkript

1 Forskningsbaseret feltarbejde -Kompendium 2: Geologi Lavet i 2013 af: Søren Nielsen Htx/GU Sisimiut

2 Intro I 2009 udkom bogen Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland, som var en tiltrængt nationalt/lokalt forankret forskningsbaseret undervisningsbog i Grønland. Det eneste denne bog ikke kom med var eksampler på vejledninger som kunne bruges i tilknytning til dens kapitler. Denne manglende del til min/vores undervisning har givet anledning til denne samling af kompendier, som knytter sig direkte til følgende 3 bøger. Naturen og klimaændringer i Nordøstgrønland Grønlands Økologi Grønlands Geologiske udvikling Kompendierne er blevet lavet i forbindelse med et projektforløb i fagene geologi, biologi og kemi, men kan sagtens bruges i andre sammenhæng. Det er lavet til et teknik niveau-a hold, men dele af materialet kan sagtens bruges på niveau B dog forudsætter en noget af materialet en del grundlæggende viden inden for økologi. Ideen bag projektet er at lave vidensdeling mellem gymnasieklasser og kunne sammenligne/undersøge flere forskellige områder på en gang igennem forskningsbaseret arbejde fra elevernes side. Vi kalder det forskningsbaseret undervisning, fordi der SKAL ligges op til, at eleverne arbejder med nutidige og relevante forskningsemner, holder deres data op mod referenceværdier fra forskernes arbejde og videns deler / formidler deres resultater til andre. Vi håber det kan inspirere til nye projektforløb og give eleverne mulighed for, at komme ud af klasseværelset og lege forsker i naturen. Meget gerne i parallelforløb med andre gymnasieklasser fra andre byer/lande. Der er lavet 4 kompendier i dette projektforløb: Forskningsbaseret feltarbejde i Jordbundsøkologi, Forskningsbaseret feltarbejde i Geologi, Forskningsbaseret feltarbejde i botanik og Forskningsbaseret feltarbejde i Ferskvandsbiologi. Kompendierne kan bruges samlet, hver for sig eller som mange små vejledninger/øvelser i feltarbejde. Hver kompendium består af: Introduktions til underviseren Teoriafsnit med links/qr-koder til relevante film og artikler Elevvejledninger I forbindelses med udgivelsen af dette materiale vil vi gerne takke Grønlands Selvstyre for støtte til udviklingen af materialet både økonomisk og konsulentbistand igennem Kasper Busk. Materialet er udarbejdet af: Geologi - Søren Nielsen fra Htx/GU Sisimiut/GL Botanik - Sine Madsen fra Htx/GU Sisimiut/GL Ferskvandsøkologi Kit Nielsen fra Htx Fredericia Jordbundsøkologi Jakob Bach Andersen fra Htx Fredericia (Projektansvarlig-

3 Indhold Kompendium 2: Geologi Vejledning 1: Jorden set fra et geologisk perspektiv Et grundlæggende studie i sedimenteringer.. s.1-22 Vejledning til underviseren..s.2 Vejledning til elever.....s.5 Eksempel på poster til opgaven s.22 Vejledning 2: Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer.... s Vejledning til underviseren..s.24 Vejledning til elever.....s.26

4 Jordbunden set fra et geologisk perspektiv. Et grundlæggende studie af sedimenter. Formål At opnå en grundlæggende forståelse for den geologiske del af jordbunden, som er skabt under sidste istid. Dit arbejde vil bestå af feltarbejde med udvælgelse og indsamling af sedimentprøver, samt laboratorieøvelser som sigteanalyse og mikroskopi. Du opnår kendskab og forståelse for sedimenters forskellige kornstørrelser og aflejringsmiljøer, samt kunne analysere og opstille sedimentologisk data ved hjælp af grafisk databehandling. Dertil kunne genkende og identificere de mest almindelige sedimentdannende mineraler. Film om sedimenter: Greenland on Hudson 1 af 38

5 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Til underviseren Denne opgave forløber over ca. 10 lektioner, fordelt over 2-3 dage. Først en teoridel, efterfulgt af en felt- og laboratoriedel. Dag - antal lektioner Tema Undervisningselementer Dag 1-1 lektion Teori Intro til tema, gruppeinddeling osv. Dag 1 ca. 3 lektioner Feltarbejde Indsamling af udstyr, opgaveløsning og prøvetagning. Afslut med tørring af prøver. Dag 2 2 lektioner Laboratoriearbejde Sigtning af de tørrede sedimentprøver, samt mikroskopianalyse. Dag 2/3 2 lektioner Databehandling Udarbejdelse af sigtekurver. Sammenlign gruppernes forskellige sedimentprøver. Dag 2/3 1 lektion Evalueringsopgave Som evaluering udarbejder hver gruppe en poster, som lægges ud på nettet. Tabel 1: Lektionsplan Eleverne burde kunne nå hele forløbet inden for den angivne tid. Dog må det forventes, at de arbejder videre med evalueringsopgaven, hvis de ikke når at færdiggøre denne i timerne. Teoridel 1 lektion Den nødvendige geologiske teori er beskrevet i elevvejledningen, så denne bør underviseren også være bekendt med. Det er altså ikke en forudsætning, at man har en egentlig lærebog. Feltarbejde 3 lektioner Eleverne skal gå på opdagelse, meget gerne i en nærliggende grusgrav, som med stor sikkerhed indeholder istidsaflejrede sedimenter. Hver gruppe skal først lave en fællesøvelse, som står beskrevet i elevvejledningen. Dernæst indsamler hver gruppe én sedimentprøve fra et specifikt sedimentlag. Eleverne skal så vidt muligt udtage sedimenter fra samme lag, hvis det da er muligt at skelne lagene fra hinanden. Eleverne må gerne udtage prøver fra lag der ligger vertikalt over hinanden, således man kan se hvordan aflejringsmiljøet ændrer sig på det samme sted. Men styr dem, så de vælger så forskellige lag med forskellige kornstørrelser som muligt. Dertil skal der fotodokumenteres og angiv lokaliteten på et kort, evt. fra Google Earth (billede 1) HUSK: sedimentprøven skal tørres, så den kan sigteanalyseres. 2 af 38

6 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Billede 1: Oversigtskort over grusgrav i Fredericia. Hver gruppe skal afmærke lokalitet (Google Earth) Feltudstyr: Gruppe nr.: Anvendelse Lånt Afleveret Kamera Fotodokumentation Poser Til prøvetagning Tuschpen Angiv prøvenummer Magnet Test mineralerne Lup/forstørrelsesglas Kan kombineres med kamera Kniv Skrab langs jordlag Spade/skovl Afdæk for løs jord og nedskred Lineal/målebånd Målestoksforhold GPS Lokalitet-position Notesbog + skriveredskab Tag notater og tegn geologien Udskriv kort over lokaliteten Marker hvor prøven udtages Udskriv opgaveark Løs opgaven Laboratoriearbejde og databehandling 4 lektioner Den indsamlede sedimentprøve skal sigtes og vejeresultaterne skal indsættes i givne skema. Resultaterne skal efterbehandles, således der udarbejdes grafer og kurver og kornfordelingen. Bagefter kan der tolkes for at opnå et muligt aflejringsmiljø. Dertil bruges mikroskoper eller anden forstørrelse til at identificere de mest almindelige mineraler. Evalueringsformen er en poster, som uploades på nettet, således den kan deles med de andre elever og undervisere. 3 af 38

7 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Differentiering af øvelsen! Geologi er jo lidt en skattejagt, så forløbet kan virke inspirerende og motiverende, hvis der bliver tildelt en præmie til den gruppe med den bedste posterfremstilling. Det vil være undertegnede der vurderer hvem der er vinder af konkurrencen. Præmien vil blive overrakt i Kangerlussuaq. Til sigteprøven: hvis sedimentprøverne ikke er helt tørre, vil mineralkornene klæbe fast til sigtens masker. Men hvis i ikke kan nå at tørre prøverne, så arbejd alligevel forsøget igennem, og snak om hvorfor det ikke lykkedes. Angiv den våde mængde sediment som fejlkilde, og analyser alligevel på hvad der er løbet gennem sigteprøven. Få eleverne til at sammenligne hinandens kornkurver og saml evt. op på aflejringsmiljø 4 af 38

8 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Jordbunden set fra et geologisk perspektiv. Et grundlæggende studie af sedimenter. Formål At opnå en grundlæggende forståelse for den geologiske del af jordbunden, som er skabt under sidste istid. Dit arbejde vil bestå af feltarbejde med udvælgelse og indsamling af sedimentprøver, samt laboratorieøvelser som sigteanalyse og mikroskopi. Du opnår kendskab og forståelse for sedimenters forskellige kornstørrelser og aflejringsmiljøer, samt kunne analysere og opstille sedimentologisk data ved hjælp af grafisk databehandling. Dertil kunne genkende og identificere de mest almindelige sedimentdannende mineraler. Film om sedimenter: Greenland on Hudson 5 af 38

9 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Teoridel Der er stor fokus på vores planet Jorden, både biologisk men bestemt også geologisk. Geologi er læren om jordens fysiske hårde del, det vil sige fra de forskellige jordlag på overfladen, til de dybere aktive dele som vulkaner og jordskælv. Vi mennesker lever i samfund, som kræver stor udnyttelse af jordens mineralske ressourcer og energimæssige råstoffer. For at forstå dannelsen af disse, bør man kende til den geologiske disciplin. Viden og geologi er tæt knyttet til samfundet og de virksomheder der lever af at sælge råstoffer. En der professionelt arbejder med geologi kaldes for en geolog. Teoridelen er baseret på stof fra både bøger og internet, hvor nøgleord er markeret med fed skrift. Jordens opbygning og pladetektonik Forskere mener, at dannelsen af vores solsystem med solen og planeterne begyndte for 4,6 milliarder år siden ved koncentration af varme gasser og mikropartikler fra verdensrummet (Henriksen, 2005). Ved afkøling og sammenhobning af jern, nikkel og silikatmineraler (Si), dannedes bl.a. Jorden. Under jordens tidligste udvikling, samledes de tungeste dele i en jern-nikkelkerne, og de lettere elementer dannede den omkringliggende kappe (fig. 1). Kernen består af to dele; en fast indre, og en flydende ydre. Den yderste del af kappen består af hårde bjergarter, der sammen med skorpen danner litosfæren. Den bløde del af øvre kappe kaldes asthenosfæren. Den nedre kappe består af mere flydende og meget varmt materiale kaldet magma. Skorpen varierer mellem ca kilometer i tykkelse, hvor den er tykkest under kontinenterne, og tyndest under oceanerne. Skorpen er brudt op, og består af en række store plader, kaldet kontinenter. Kontinentpladerne er i bevægelse, drevet af jordens indre varme, som danner opadgående konvektionsstrømme. Kontinenternes bevægelse kaldes kontinentaldrift/pladetektonik. Figur 1: Jordens indre struktur. Inderst er kernen, som er delt op i en indre og en ydre. Dernæst kommer kappen, som er delt op i en nedre og en øvre del. Yderst findes skorpen (Henriksen, 2005; Andersen et al. 200?) 6 af 38

10 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Konvektionsstrømmen sætter altså kontinentpladerne i bevægelse, og kan generelt beskrives af to situationer; en spredningszone og en subduktionszone (fig. 2). Konvektionsstrømmen tvinger det flydende magma opad, og får kontinenterne til at gå fra hinanden i en spredningszone. I den anden ende, støder kontinenterne sammen, hvorved den ene plade undertrykkes og drives nedad i en subduktionszone (Henriksen, 2005). Figur 2: Kontinentaldrift drives af opadgående flydende magma, som enten driver kontinenterne fra hinanden i en spredningszone, eller mod hinanden i en subduktionszone (Skinner & Porter, 1987) Bjergarter og sedimenter Du har nu fået gennemgået hvordan jordens opbygning og struktur ser ud. Figur 1 viser også, at jordens sammensætning ikke er den samme i alle dybder. Udgangspunktet for jordens kerne er en samling af jern- og nikkelforbindelser, mens resten af jorden består af mange forskellige mineralforbindelser. Sammensætningen af mineralforbindelserne varierer pga. de kemiske egenskaber og jordens varmefordeling. Der findes ca forskellige mineraler, som alle er opbygget af forskellige grundstoffer. Sammensætningen af grundstoffer bestemmer altså hvilket mineral der bliver dannet. Dannelsen af mineraler bliver også påvirket af dybde, temperatur og tryk i jorden. Omkring 1000 o C og koldere, ved grænsen mellem nedre og øvre kappe, begynder der at dannes faste mineraler. Man siger, at magmaet afkøles og der udfældes mineralkorn. Hvis magmaet bevæger sig længere mod jordens overflade, vil det begynde at afkøle yderligere. Derved ændres sammensætningen, og der vil blive dannet forskellige mineraler. Når flere forskellige mineraler sætter sig sammen, danner de en bjergart. Generelt gælder det, at grundstoffer opbygger mineraler, og at mineraler opbygger bjergarter (fig. 4). 7 af 38

11 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Figur 4: Grundstoffer opbygger mineraler, og mineraler opbygger bjergarter. F.eks. kunne silicium og oxygen gå sammen og danne mineralet kvarts. Hvis flere kvartskorn sidder sammen, danner de en sandsten. Jordens skorpe består af faste bjergarter, som konstant er udsat for påvirkning. Bjergarterne påvirkes af både exogene og endogene processer. De exogene (ydre/overflade) processer er domineret af klimaet og vejret, mens de endogene (indre) processer er domineret af pladetektonik. En geolog vil sige, at bjergarter har et liv, og at deres liv kan beskrives som en cyklus (fig. 5). I dette tema, skal vi kun beskæftige os med den øvre exogene del af cyklussen, og vender tilbage til hele cyklussen senere. Den øverste del omfatter de hårde bjergarters nedbrydning til løst sedimentmateriale, kaldet erosion, samt transport og aflejring af sedimentet. Figur 5: Bjergarternes cyklus. Både pladetektonik og klimaet påvirker bjergarterne, og er med til at nedbryde dem til sedimenter. Nedbrydning af bjergarter bliver til fragmenter og løsdele af en eller flere sammenhængende mineraler. Disse fragmenter og løsdele kaldes sedimenter. Sedimenterne bevæges/transporteres. Når sedimentet stopper dets bevægelse, siger man at sedimentet er aflejret (Henriksen 2005; 8 af 38

12 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Når erosionsprocessen af et bjerg begynder, er der flere faktorer der spiller ind. Overordnet er det klimaet der styrer hastigheden og måden hvorpå et bjerg eroderes. F.eks. er sollys og nedbør faktorer der hjælper med til nedbrydningen, og nedbør kan både være regn og sne. Erosionsproduktet er netop en nedbrydning af bjergarten, som ofte vil være en modsatretning af figur 4. Derved går man fra bjergart til mineralkorn. Disse fragmenter af både enkelte mineralkorn og klynger af delvist sammenhængende bjergartsmateriale, vil blive transporteret fra bjerget mod havet (fig. 6) Figur 6: Erosion og afrunding af mineralkorn under transport. A) Bjerget eroderes og de løse sedimenter transporteres med elven mod havet (blå pile). Ved kort transport er mineralkornene kantede. B) Mineralkornene er nu transporteret længere mod havet, og er blevet mere afrundede. C) Når mineralkornene kommer til havet, er de blevet transporteret langt og er blevet helt afrundede. (Skinner & Porter, 1987) Mineralkornene er under transporten i bevægelse og vil derfor støde ind i andre korn. Så man kan sige, at mineralkornene selv bliver udsat for erosion, nemlig en mekanisk afrunding af kornene (fig. 6, A-C). Ligeledes bliver sedimentet sorteret i størrelser under transporten. Ud fra mineralkornenes afrunding og størrelsessortering, kan man tolke på hvor langt de er blevet transporteret. Meget kantede korn er næsten eller slet ikke blevet transporteret, mens meget runde korn indikerer at transporten er foregået over relativ lang distance. Aflejring af store korn tyder på kraftig strømforhold, hvorimod små kornstørrelser tyder på svage strømforhold. Et miks af kornstørrelser indikerer at det er sedimentaflejring i en moræne (forklares senere). Ud af de ca kendte mineraler, er der i sedimenter ofte kun et fåtal repræsenteret. Da mineralkornene netop under transporten bliver udsat for erosion, vil kun de hårdeste overleve lang transport. De mindre hårde mineraler går simpelthen i opløsning og bliver skyllet helt væk ud i havet. 9 af 38

13 Et grundlæggende studie i sedimenteringer De mest almindelige mineraler i sedimenter er; kvarts, feldspat, granat, olivin og mørke mineraler (fig. 7). De mørke mineraler er oftest amfibol og pyroxen, men svære at skelne fra hinanden i mikroskop. Magnetit er et mørkt mineral, der har magnetisk tiltrækning. Figur 7: De mest almindelige mineraler i sedimenter, set i mikroskop. A) Kvarts, gennemsigtig hvid. B) Granat, skinnende rødlig. C) Feldspat, mat laksefarvet hvid. D) Olivin, grøn. E) Mørke mineraler, forskellig variation af sort. (http://www.sandatlas.org/) Istid og sediment-aflejring Jorden har været udsat for mange og store istider. Den første istid var for ca. 700 millioner år siden, hvor jorden var helt dækket af tyk is og sne. Dette fænomen kalder forskerne for snowball earth (www.snowballearth.org). Siden dengang og frem til ca. 2,6 millioner år siden, har jorden været for varm til, at kunne kalde perioderne for istider. Men i jordens nyere tid, har vores nordlige halvkugle været dækket af mere eller mindre tykke lag is og sne. Når isens masse begynder at vokse kraftigt, kalder man perioden for istid. Når isens masse mindskes, kalder man perioden for mellemistid (fig. 8). Figur 8: Figuren til venstre viser den relative temperatur de sidste år. Kurven angiver varme- og kuldeperioder, også kaldet mellemistider og istider. Den sidste istid kaldes Weichel, og sluttede ved isens tilbagetrækning for ca år siden. De fire billeder til højre viser de fire måder isen er rykket over Danmark på, svarende til de fire kuldeperioder under Weichel istid (Nørrekjær et al. 2006). 10 af 38

14 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Ligesom bjergarter, kan man sige at en gletsjer er levende. En gletsjer fødes ved, at nyfalden sne akkumuleres i tykkere og tykkere lag, som på grund af det stigende tryk svejses sammen til selve gletsjeren. Det høje tryk fra presset af de tykke islag, får isen i bunden af gletsjeren til delvist at smelte. Derved opstår der en rindende strøm af vand under gletsjeren, som den så faktisk begynder at glide på. Gletsjerens bevægelsesretning vil nu blive styret af det landskab der omgiver den, hvor den så på grund af tyngdekraften, vil søge mod et lavereliggende landskab. Alt afhængig af hvor meget nedbør der falder, bevæger gletsjeren sig frem og tilbage i landskabet. Gletsjerens bevægelse har en erosiv effekt på det underliggende landskab, hvor den river store fragmenter af både bjergart og sediment med sig. Nogle af disse løsrevne fragmenter fryser igen fast i gletsjeren, og bliver transporteret med videre (fig. 9A). Figur 9: A) Når gletsjeren bevæger sig fremad (markeret med blå pil), skubber den sedimenter og bjergarter foran sig, samtidig med at den transporterer fastfrosne fragmenter inden i sig. B) Når gletsjeren er smeltet bort, har den aflejret en randmoræne foran sig. De tidligere fastfrosne fragmenter er aflejret som bundmoræne. Vandet som skal løbe bort fra den smeltende gletsjer, danner en smeltevandsslette foran randmorænen (Nørrekjær et al. 2006). Idet gletsjeren bevæger sig fremad, skubber den også alt hvad der ligger foran den, lige fra små sedimentkorn til store sten. Den danner en forhøjet pukkel i landskabet, kaldet randmorænen (fig. 9B). Når gletsjeren smelter tilbage, efterlader den de tidligere fastfrosne fragmenter, som nu aflejres som bundmoræne (fig. 9B). Foran randmorænen, der hvor smeltevandet fra gletsjeren løber i mellemistiden, ligger smeltevandssletten. I lstidslandskabet ses randmorænen som en høj ryg af sedimenter, ofte som en buet form, der markerer hvor langt gletsjeren har været fremme i landskabet (billede 1). Hør hvad studerende fra Science Field School fortæller om deres moræneundersøgelser i Kangerlussuaq: 11 af 38

15 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Billede 1: Flyfoto af gletsjer fra Kap Ammen i Nordgrønland. Randmorænen ses som en forhøjet vold af sedimenter foran gletsjeren. Mellem randmorænen og gletsjeren er fragmenter aflejret som bundmoræne. Den hvide pil nederst til højre i billedet, markerer dér hvor smeltevandet bryder randmorænen, for at danne smeltevandssletten (Henriksen, 2005). I mellemistiderne, hvor gletsjeren trækker sig tilbage på grund af det varmere klima, aflejres sedimenter på mange forskellige måder. Tænk på at gletsjerisen ikke smelter i løbet af én dag, det tager måske hundredvis af år, før isen er helt borte. Du skal forestille dig, at i og med isen langsomt smelter, transporteres de føromtalte fastfrosne sedimenter, og ledes af smeltevandskanaler gennem gletsjersprækker ud mod smeltevandssletten (fig. 10A). Nogle af sedimenterne bliver aflejret under isen, fordi smeltevandet ikke har kraft nok til at bevæge de enkelte sedimentkorn. Derfor dannes der f.eks. ås og issøbakker under gletsjeren (fig. 10B). Ved tilbagesmeltning vil gletsjeren nogle steder bryde op i store isolerede isklumper, som bliver efterladt, og først smelter senere. Herved kan der opstå et dødishul (fig. 10B). 12 af 38

16 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Figur 10: A) En gletsjer smelter meget langsomt, og der dannes smeltevandssøer og smeltevandskanaler i isen. Hér kan sedimenter samles og aflejres. B) Landskab efter fuldstændig nedsmeltning af gletsjeren. Sedimenterne er nu aflejret som ås, issøbakke og dødishul (Nørrekjær et al. 2006). Nu er teoridelen ved at være slut, og du har forhåbentlig fået et godt indblik i hvordan jorden er opbygget. Særligt med hensyn til de ydre processer, hvorved bjergarter opstår og eroderes til sedimenter, som så transporteres af bl.a. gletsjere mod havet. Under transportprocessen sker der en sortering af sedimentet og en mekanisk afrunding af de enkelte korn. Det er på baggrund af denne teori, at du skal ud i felten og gøre observationer, som senere skal analyseres i laboratoriet. Feltarbejde Materiale- og tjekliste Listen er pr. gruppe. Anfør om i har lånt det af skolen, og husk at aflevere tingene tilbage: Gruppe nr.: Anvendelse Lånt Afleveret Kamera Fotodokumentation Poser Til prøvetagning Tuschpen Angiv prøvenummer Magnet Test mineralerne Lup/forstørrelsesglas Kan kombineres med kamera Kniv Skrab langs jordlag Spade/skovl Afdæk for løs jord og nedskred Lineal/målebånd Målestoksforhold GPS Lokalitet-position Notesbog + skriveredskab Tag notater og tegn geologien Udskriv kort over lokaliteten Marker hvor prøven udtages 13 af 38

17 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Udskriv opgaveark Løs opgaven Fremgangsmåde Brug lidt tid på at undersøge områdets sedimenter og kornstørrelser, måske i kan se forskellige lag? Find inspiration i følgende billeder: Billede 2: Grusgrav i Nordnorge. Bemærk sedimentlag, som opstår pga. de forskellige kornstørrelser. Stiftblyant som målestok (foto af Søren Nielsen). Billede 3: Forberedelse af profil, Nordnorge. Skrab med en kniv eller skovl langs med de sedimentære lag for at opnå det bedste overblik af aflejringerne (foto af Søren Nielsen). Find de aflejrede sedimenter og grav evt. med spaden for at afdække et område med skredjord (billede 3). Det handler om at komme helt ind til de originale sedimentaflejringer, og ikke nogen der kunne være lavet af mennesker og maskiner. Til sidst udvælger i sammen med jeres lærer et område i vil undersøge. De discipliner der nu skal udføres, er det grundlæggende arbejde enhver professionel geolog udfører. De bruges både når man skal lede efter olie og sjældne mineraler. Sørg for at arbejd professionelt og få dokumenteret detaljerne i jeres arbejde. 14 af 38

18 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Løs følgende opgaveark: Opgaveark til feltarbejde Opgave 1: Udvælg et sedimentlag, og udtag ca. 100 stk. korn (så store som muligt). Brug figur 11 til at bestemme hvert enkelt korns afrundingsgrad, og tæl sammen i tabel 1. Figur 11: Viser inddelingen af korn efter afrundingsgraden (Tucker, 2003) Meget kantet Kantet Subkantet Subafrundet Afrundet Meget afrundet Antal Tabel 1: Angiv det samlede antal undersøgte korn i hver afrundings-klassifikation. Opgave 2 Fotodokumentation: Skrab med kniv eller skovl et område frit, og kig efter lagdeling af sedimenterne. Kig også efter farveforskelle. Brug målestoksforhold og fotodokumenter observationerne. Prøveindsamling: Gruppen udtager én sedimentprøve på ca. 1 kg. (Undgå at få rødder og blade med i prøven). På posen angives lokalitet og indhold, f.eks.: Grusgrav SØ, subafrundet-afrundet sediment Ligeledes noteres det i notesbogen på hvilken GPS-position at prøven er taget. 15 af 38

19 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Opgave 3 Sæt sedimentprøven til tørring i ovnen på skolen. Prøven skal være tør før den kan sigtes. Laboratoriedel I skal nu arbejde med den prøve der har ligget til tørring. Det er vigtigt at sedimentet er helt tørt, for ellers kan den ikke bruges til sigteprøven. Sigteprøve Materialeliste: Det tørre sediment. Sigtesæt med forskellig maskevidde. Vejepapir, foliebakke el.lign. Pensel til rengøring af sigterne Kornstørrelsesskema Skema til resultaterne Enkeltlogaritmisk papir Mikroskop med påfaldende lys Kornstørrelsesskema: Skema 1 giver en oversigt over de forskellige kornstørrelsers navngivning, samt deres respektive størrelse i millimeter, mikrometer og phi. Skema 1: Vejledning til navngivning af sedimentkornstørrelser. Underkategorier indenfor sand er følgende: mf = meget fint, f = fint, m = mellem, g = groft, mg = meget groft (Tucker, 2001). 16 af 38

20 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Fremgangsmåde: 1. Læs punkterne grundigt igennem inden du begynder på forsøget! 2. Saml en stak sigter i rækkefølge, med større og større masker opad. 3. Tag sedimentprøven ud af tørreskabet og hæld kun ½-delen af prøven i sigtestablen. Ryst stablen omhyggeligt med håndkraft. Alle kornene vil nu falde ned gennem sigterne, indtil deres kornstørrelse er opnået. 4. Vej hver enkelt sigteskåls indhold, og indsæt resultatet i tabel 2 (evt. Excel regneark). Vent med at udregn kumulativ vægtprocent til hele sedimentprøven er sigtet. Lokalitetsnavn og position Bund (ler+silt) 63 µm 125 µm 250 µm 500 µm osv Sedimentvægt i sigte (gram) Vægt % 3,3% 33,3% 33,3% 30% Kumulativ vægt % 3,30% 36,30% 69,90% 99,90% Tabel 2: Eksempel på resultatskema for sigteanalyse. Bemærk at kumulativ % er den procentmæssige tilvækst. 5. Rens omhyggeligt sigtemaskerne med penslen, før resten af prøven sigtes og vejes. Gentag punkt 2 og 3, og lav en samlet tabel over resultaterne. 6. Udregn kumulativ vægtprocent. 7. Gem sedimentprøven. Mineralidentifikation Hvis de enkelte mineralkorn ikke kan skelnes med det blotte øje, skal de identificeres ved hjælp af forstørrelse. Et mikroskop med påfaldende lys er godt til at identificere mineraler med. Ellers brug et godt kamera eller et forstørrelsesglas (billede 4A). Efterbehandl billedet så det bliver tolket (billede 4B). 17 af 38

21 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Billede 4: Mineralidentifikation under forstørrelse. A) Før tolkning. B) Efter tolkning, hvor der er identificeret kvarts, granat og mørkt mineral (billede af Søren Nielsen). Analysearbejde Kornstørrelseskurver sigteprøve fortsat: Der kan være flere måder at visualisere sine sigte-resultater på (fig. 12 og 13). Træf selv valget, og argumenter senere for jeres valg af analysemodel/analysemodeller. Figur 12: To forskellige måder at fremvise sine sigteprøve-resultater. A) Grafen viser vægtprocent, og gør det muligt at se hvor meget sediment der ligger i hver sigteskål. B) Kurven er konstrueret ud fra den kumulative procent. Der hvor kurven er stejlest, markerer den kornstørrelse der vægtmæssigt findes mest af i sedimentprøven (grafer udarbejdet af Søren Nielsen). Læs om hvordan de professionelle udarbejder kornkurver: ering_af_sand/karakterisering_af_sand.htm 18 af 38

22 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Figur 13: Kornstørrelseskurver for flere prøver i samme graf. Bemærk der er brugt enkellogaritmisk pair, samt at kornstørrelsesskala er indsat (www.water.civil.aau.dk). Sedimentets sorteringsgrad: Den sidste del af sedimentanalysen går ud på at finde frem til sedimentets sorteringsgrad. Men først skal uensformighedstallet U udregnes fra formlen [1]: [1] - d60 er kornstørrelsen for hvilken 60 % af prøven ligger under (aflæst på grafen). - d10 er kornstørrelsen for hvilken 10 % af prøven ligger under (aflæst på grafen). Ud fra resultatet kan følgende sorteringsgrader defineres: Velsorteret U < 2 Sorteret 2 < U < 3,5 Dårligt sorteret 3,5 < U < 7 Usorteret U > 7 Sorteringsgraden fortæller om hvilket miljø sedimentet er aflejret i. Som tidligere nævnt, vil et sediment fra en moræne være usorteret fordi det består af mange forskellige kornstørrelser. Et sediment aflejret i en elv med konstant strømhastighed, vil ofte være velsorteret. Se følgende eksempler på kurver og tilhørende aflejringsmiljø (fig. 14): 19 af 38

23 Et grundlæggende studie i sedimenteringer Figur 14: Kornkurver med tilhørende tolkning af aflejringsmiljøer. Afleveringsopgave Jeres resultater skal nu samles og gøres tilgængelige for alle Posteren skal indeholde følgende: Titel og billeder af personerne i gruppen Lokalitetsbeskrivelse Fotodokumentation og billedanalyse Resultater og analysemodeller Konklusion og argumentation for sedimentprøvens aflejringsmiljø Litteraturliste Bøger og artikler Andersen, O. B., Khan S. A., Knudsen, T., Larsen, T. B. og Voss, P., 200?: Den dynamiske jord. Hæfte udgivet af Danmarks Rumcenter og GEUS, 32 sider. Henriksen, N., 2005: Grønlands geologiske udvikling. GEUS, 270 sider. Nielsen, M. H., Krüger, J. og Kjær, K. H., 2005: De seneste år i Danmark istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden geologi og geografi nr. 2, 20 sider. Nørrekjær, T. W., Ledegaard-Pedersen, P. og Vinther, N., 2006: Naturgeografi C. Forlag Malling Bech, 149 sider. Skinner, B. J. og Porter, S. C., 1987: Physical geology. Wiley, 750 sider. Tucker, M. E., 2001: Sedimentary petrology. Blackwell Science, 262 sider. Tucker, M. E., 2003: Sedimentary rocks in the field. Wiley, 234 sider. Internetadresser elt/geologi 20 af 38

24 Et grundlæggende studie i sedimenteringer m 21 af 38

25 Koordinater på prøve stedet N Ø målt i WGS 84, hddd Introduktion: 0 mm ss.ss Halvøens oprindelige nyere geologiske materiale ligger gemt under det biologiske vækstlag. Afsætningen af det geologiske materiale er sket i forbindelse med den sidste istid(weichsel glacialtid for år siden)(nørrekjær et al 2006 og GEOviden Kruger et al). Strukturen af det geologiske lag vil kunne fortælle os om dens aflejrings miljø. Rundingsgraden af prøven vil fortælle om længden af transporten(skinner og Porter 1987), mens strukturens fraktioner(størrelsessortering) og sorteringsgraden (uensformighedstallet) vil fortælle om sedimentets aflejrings miljø(danmarks Jordbund). Formål: At bestemme det nyere geologske sediments sedimenterings miljø Metode: Rundingsgraden bestemmes ved en 6 trins analyse af min. 100 tilfældig udvalgte korn fra sedimentprøven efter Tucker et al Størrelsessorteringen bliver fortaget ved sigtning af 2x500g tørret sediment, som er repræsentativt for det undersøgte sted prøven deles i sten, grus, grov sand, fin sand og silt/ler. Sorteringsgraden bliver bestemt ved aflæsning på grafen for kumulativvægt % fordeling af størrelsessorteringen. Den udregnes som eller de nærmest grænseværdier for fraktionerne. På et udsnit af prøven vil mineral sammensætningen blive analyseret for de hyppigst forekommende mineraler. Resultater: Rundingsgraden af sedimentet var subafrundet til afrundet. Størrelsessorteringen af sedimentet er afbildet i nedstående graf som en blå linje(graf 1). Diskussion: Vores resultater fra størrelsessorteringen viser os, at sedimenteringsmiljøet nok har været i en sø, havet eller i et større delta med en med konstant vandstrømning. Da sedimentet betegnes som smeltevandsler, kan disse små ler partikler ikke have sedimenteret i alt for strømmende vand, her vil de være blevet trukket med. Dette bekræfter vores rundingsanalyse også, da denne er subafrundet til afrundet, hvilket tyder på at sedimentet er blevet transporteret langt inden det er sedimenteret. Denne transport har nemlig afrundet de enkelte korn. Sedimentets sorteringsgrad er ca.2. Hvilket svarer til at sedimentet er velsorteret til sorteret. Dette understøtter vores aflejringsmiljø fra størrelsessorteringen, da et sediment aflejret i et elv lignende miljø, med konstant strømhastighed, ofte vil være velsorteret. Dette sker pga. af den konstante strømning, som vil få sedimentets partikler til at aflejre sig i en mere jævn og konstant tempo. De større partikler vil aflejres først, hvorefter de mindre partikler vil aflejres senere pga. deres mindre størrelse. De mindre partikler vil altså have en længere svævetid i vandet end de større. Referencedata fra GEUS jordartskort(fig.1), understøtter ikke helt vores fund, da de på andre lokaliteter på Hindsgavl har fundet smeltevandssand. Dette betyder dog ikke at vores resultater er forkerte, da der sagtens kan forekomme lokale geologiske variationer inden for kort afstand. F.eks. Skal vi kun lidt syd på, før GEUS data viser, at sedimenteringsmiljøet er moræneler. Ligeledes er GEUS data referencer fra 1m dybde og vores er udtaget i ca. 50 cm. Fig. 1: GIS data fra GEUS jordartskort Hypotese: Weichsel tidens isbevægelse og referencedata fra andre undersøgelses steder i området viser, at vi nok finder moræneler eller smeltevandssand og grus(geus jordartskort). Graf 1: Den kumulative % vis vægt fordeling af sigteprøven, som funktion af kornstørrelsen(blå). Sedimentets sorteringsgrad(u) er udregnet til:,, = 1,98 Mineralsammensætningen var domineret af gennemsigtig kvarts, 22 af 38 mørke mineraler og lidt feldspat. Konklusion: Jeg fandt at aflejringen ved mit prøvested var smeltevandsler. Selv om mine data er dobbelt bestemt, bygger de kun på en dybdeprofil, og er således ikke repræsentativ for lokaliteten. Så der skal flere undersøgelser til, for at kunne bekræfte mit fund. Referancer: Tucker, M. E., 2003: Sedimentary rocks in the field. Wiley. Nørrekjær, T. W., Ledegaard Pedersen, P. og Vinther, N., 2006: Naturgeografi C. Forlag Malling Bech. Skinner, B. J. og Porter, S. C., 1987: Physical geology. Danmarks jordbund passer vi på den? 2008: Videnscenter for jordbundsforurening.

26 Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer Jordbunden set fra et geologisk perspektiv. Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer. Formål På feltturen vil du opnå en grundlæggende forståelse for den teori om bjergarter og mineraler, som blev beskrevet i øvelsesvejledningen Et grundlæggende studie af sedimenter. Dit arbejde vil fortrinsvis bestå af feltarbejde med undersøgelse af den metamorfe bjergart gnejs. Dertil undersøge forskellige mineraliseringer i både gnejs og sedimenter, samt evt. smeltevand. Du opnår kendskab og forståelse for metamorfe bjergarters dannelsesproces og udviklingshistorie ifht. intrusion af andre bjergarter og spændende mineraliseringer. Heriblandt guld og diamanter. Film: Grønlands skatkammer 23 af 38

27 Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer Til underviseren Som forlængelse af Jordbunden set fra et geologisk perspektiv følger disse feltøvelser, samt en udvidelse af den geologiske baggrundsteori. Ud fra tidligere læring om sedimenternes tilblivelse, vil eleverne formegentlig være i stand til at danne sig et hurtigt overblik over omgivelserne i deres lokal område. De vil kunne forestille sig hvordan gletsjeren har trukket sig tilbage til nuværende position, og hvordan den har efterladt moræner, andre sedimenter og bare flade klippestykker, som er helt nederoderede. Disse feltøvelser går ud på at se på de bjergarter, som netop er nederoderede, og hvilke mineraler der kan gemme sig under en lokal gletsjer, hvis den trækker sig yderligere tilbage. Formål Formålet med øvelserne er, at eleven får et større perspektiv på geologien, samt blive bedre til at drage naturvidenskabelige paralleller, bl.a. mellem forskellige lokaliteter. At eleven kan identificere gnejs, der i forskellig grad er blevet deformeret. At eleven kan identificere intrusive bjergarter som pegmatitgange, kvartsårer og evt. diamantførende kimberlit. Eks. På opbygning af forløbet Dag - antal lektioner Tema Undervisningselementer Dag 1-2 lektion Teori Se filmen Grønlands skatkammer og læs teorien. Dag 2 6 lektioner Feltarbejde Lokalisering og identifikation af forskellige bjergarter og mineraliseringer. Dag 3 4 lektioner Tabel 1: Lektionsplan Laboratoriearbejde og databehandling Sediment- og mineralanalyse samt besvarelse af arbejdsspørgsmål. Teoridel 2 lektion Den nødvendige geologiske teori er beskrevet i denne og tidligere elevvejledning, så disse bør underviseren også være bekendt med. Det er altså ikke en forudsætning, at man har en egentlig lærebog. Se filmen Grønlands skatkammer, der ganske godt visuelt beskriver hvad der kan forventes at finde på feltturen. Feltarbejde 6 lektioner Eleverne skal gå på opdagelse i et udvalgt område, i Kangerlussuaq kunne dette være tæt på Russel gletsjeren. Det kan anbefales at snakke med en områdekendt person, som kan guide til de gode mineraliseringer. Der indsamles prøver, fotodokumenteres og evt. videodokumenteres. 24 af 38

28 Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer Laboratoriearbejde og databehandling 4 lektioner De indsamlede prøver undersøges bl.a. i stereolup og med magnet. Hvis skolen ligger inde med et Moh s hårdhedsskala sæt, så brug dette til at undersøge de forskellige fundne mineralers hårdhed. Dermed kan det testes, og nogle skulle være så heldige at havde fundet en diamant. Sættet kan købes gennem Fredriksen: mv._1196/stensamlin ger-1/vnr/768047/ Løsning til opgave 1: Evalueringsform Evalueringsformen kan evt. være en poster eller video, som uploades på nettet, således den kan deles med de andre elever og undervisere. 25 af 38

29 Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer Jordbunden set fra et geologisk perspektiv. Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer. Formål På feltturen vil du opnå en grundlæggende forståelse for den teori om bjergarter og mineraler, som blev beskrevet i øvelsesvejledningen Et grundlæggende studie af sedimenter. Dit arbejde vil fortrinsvis bestå af feltarbejde med undersøgelse af den metamorfe bjergart gnejs. Dertil undersøge forskellige mineraliseringer i både gnejs og sedimenter, samt evt. smeltevand. Du opnår kendskab og forståelse for metamorfe bjergarters dannelsesproces og udviklingshistorie ifht. intrusion af andre bjergarter og spændende mineraliseringer. Heriblandt guld og diamanter. Film: Grønlands skatkammer 26 af 38

30 Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer Teoridel Denne teoridel tager udgangspunkt i allerede kendt teoretisk stof fra tidligere øvelsesvejledning Et grundlæggende studie af sedimenter, og vil mere være fokuseret på dannelsen af Grønland, og historien om hvordan bjergarterne bliver omdannet til sjældne mineraler. Nøgleord er markeret med fed skrift. Grønlands geologiske udvikling Øen Grønland har ikke altid set ud som vi ser den i dag. Den har en kompleks historie der beretter om hvordan urgamle kontinenter er stødt sammen og svejset til hinanden under varme- og trykpåvirkning (Henriksen, 2005). Grønland har en gammel udviklingshistorie på omkring 3,8 milliarder år. På kort 1 kan du se en oversigt over Grønlands geologiske opbygning, med de gamle sammensvejsede foldebælter og blokke, markeret med stiplet sort linje. Kort 1: Oversigt over Grønlands geologiske opbygning (Henriksen, 2005) 27 af 38

31 Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer Området omkring Kangerlussuaq (kort 2), er en del af den Arkæiske blok ( millioner år) og det Nagssugtoqidiske foldebælte ( millioner år). For mere detaljeret geologisk beskrivelse, kan et interaktivt kort over Grønlands geologi hentes på: Kort 2: Viser geologien omkring Kangerlussuaq (www.geus.dk). Til alle geologiske kort følger en legende, altså en signatur- og farveforklaring på bjergarterne. Legenden til det interaktive kort fås ved at klikke på geology legend nederst til højre på hjemmesiden. Der er mange farvekoder, og du undrer dig måske over hvordan man har fundet ud af hvilke bjergarter der er i et bestemt område. GEUS, som står for Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, er en afdeling under det danske miljøministerium, som i mange år har sendt feltgeologer til Grønland for at indsamle data om bjergarterne. De har dog ikke været alle steder til fods, men har også studeret geologien fra helikopter med kikkert. Det geologiske kort er under konstant udvikling, især fordi indlandsisen smelter og afdækker nye uudforskede landområder. Det Grønlandske Selvstyre har i disse tider travlt med at udvælge og uddele licenser til udenlandske mineselskaber, som kan søge om lov til at grave efter kostbare mineraler og sjældne jordarter. De sjældne jordarter bruges bl.a. i tekniske elementer som tv, mobiltelefoner, biler og militært udstyr. Sjældne jordarter betegnes også REE (Rare Earth Elements). Tilbage til bjergarterne og deres legende, som kan virke meget komplekst og ustruktureret. Det er netop fordi Grønland er et så gammelt kontinent og har været udsat for mange millioner års 28 af 38

32 Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer omdannelse (fig. 1). Ligeså, har Grønland været på noget af en jordomrejse gennem årene, se om du kan finde Grønland på kort 3-5, som viser kontinenternes palæogeografiske placering. Figur 1: Skematisk model for dannelsen af de komplekse Nagssugtoqider. Gennem mange millioner års påvirkning af tryk og temperatur, omdannes bjergarterne til en ustruktureret sammensætning (Henriksen, 2005). Kort 3: kontinenternes palæogeografiske placering for 650 millioner år siden. 29 af 38

33 Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer Kort 4: kontinenternes palæogeografiske placering for 425 millioner år siden. Kort 5: kontinenternes palæogeografiske placering for år siden. Bjergarter og mineraler Som tidligere beskrevet, er bjergarter en sammensætning af flere forskellige mineraler. Herunder følger en gennemgang af forskellige bjergarter og deres mineralindhold. 30 af 38

34 Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer Gnejs (bjergart) Gnejs er en bred betegnelse for metamorfe bjergarter der har gennemgået tryk- og temperaturomdannelse ved bjergkædefoldninger. Omdannelsen kan ses ved at gnejs får et stribet udseende Gnejs består typisk af mineralerne feldspat, kvarts, både lyse og mørke glimmermineraler som muskovit og biotit, samt andre mørke mineraler (billede 1). Billede 1: I midten ses en stribet, let foldet gnejs med mørke og lyse striber. De lyse striber kan bestå af feldspat, kvarts og muskovit. De mørke striber kan bestå af biotit og andre mørke mineraler. Pegmatit (intrusiv bjergart) Pegmatit er en intrusiv bjergart, hvilket vil sige, at hvis jorden sprækker op, udfylder pegmatit det skabte tomrum. Pegmatit ses som årer der løber gennem fjeldet, og kaldes pegmatitårer eller pegmatitgange (billede 2). Pegmatitårer indeholder stort set de samme mineraler som gnejs, dog er selve mineralkrystallerne ofte større og flottere. 31 af 38

35 Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer Billede 2: Lys pegmatitgang, som løber gennem en mørkere bjergart. Kimberlit (intrusiv bjergart) Kimberlit er en særdeles spændende intrusiv bjergart, da den kan være diamantførende. Kimberlitgange opstår omtrent på samme måde som pegmatitårer, men ser helt anderledes ud (billede 3). Kimberlit er en mørk, næsten sort, og meget hårdfør bjergart, og kan bl.a. kendes på dens indhold af fragmenter kaldet xenokryster. I visse tilfælde kan man være heldig at finde diamanter i kimberlit. Billede 3: A) mørk kimberlitgang. B) brudstykke af kimberlit som viser indhold af xenokryster. C) diamant. Kvartsårer (intrusiv) Ligesom pegmatit og kimberlit, er kvarts et af de intrusive elementer. Da kvarts (SiO2) i sig selv er et mineral, kan man ikke sige at kvartsårer er en bjergart, men kan stadig karakteriseres som intrusiv. Hvis man er heldig, kan man i forbindelse med kvartsårer finde guldstykker som på billede 4C. 32 af 38

36 Et grundlæggende studie af bjergarter og mineraliseringer Billede 4: Forskelligt udseende kvartsårer. A) kraftig kvartsåre der løber gennem en rødlig bjergart. B) adskillige mindre kvartsårer gennem en mørk bjergart. C) kvartsintrusioner kan føre guld med sig. Guld (Au) er et mineral, og som du ved et eftertragtet et af slagsen. Guld findes ofte i sammenhæng med kvartsårer, men når bjergarterne eroderes, bliver guldet frigivet til omgivelserne, og borttransporteret af f.eks. elve og floder. En metode til at finde guld, er ved at vaske elvsedimenter med en speciel vaskepande. Hér følger en guld-eftersøgningsguide: Klip om hvordan man vasker efter guld: the-skinny-on-panning-for-gold-video.htm Omdannelse af bjergarter (metamorfose) Det ustrukturerede farvemønster på de geologiske kort giver mere mening, når man ser på hvordan bjergarterne ser ud i virkeligheden (billede 5). Mange af strukturerne kan også findes i almindelige strandsten på Danske kyster, som er blevet transporteret dertil via istidernes gletsjere fra Bornholm, Sverige og Norge. 33 af 38

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10.

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. Undervisningsforløb Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter Kort om: Danmarks 7300

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet i alle 1.g klasser. Det består af to forløb ét fysik/biologi- og ét naturgeografi/kemiforløb.

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

GIS-øvelse i pladetektonik

GIS-øvelse i pladetektonik GIS-øvelse i pladetektonik Formål: Identificere eksempler på de forskellige pladegrænser ved at benytte GIS. I øvelsen fokuseres der på jordskælvs dybde, styrke, placering, vulkaner samt forkastninger.

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Den lokale strålingsbalance... 2 Teori - klima- og plantebælter... 6 Klimazoner og plantebælter... 6 Hydrotermfigurer... 8 Teori jordbund...

Læs mere

FOTO S: JAN HAUE RSLEV

FOTO S: JAN HAUE RSLEV j e v e d n i f t a L ær også tværfagligt Orientering i undervisningen - FOTO S: JAN HAUE RSLEV! EJ V E D N FI AT R LÆ ED M G N A G I KOM GODT Lær at finde vej består af et skoleundervisningsforløb, der

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Fredag 2. lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer

Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Fredag 2. lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Årsplan for 8. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Geografi Fredag 2. lektion Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 Mandag start VAND. Samtal om drikkevand, evt. i turistlande.

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon

Den sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.

Læs mere

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. 1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg

Læs mere

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som: Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Øvelse: Pladetektonik

Øvelse: Pladetektonik Øvelse: Pladetektonik Formålet med øvelsen er at lade eleverne arbejde med jordskælvs fordeling, styrke og dybde med henblik på lokalisering af forskellige typer pladerande. Samtidig indøves relevante

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Antarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver

Læs mere

Geologiske og geofysiske undersøgelser af den sydlige bred af Amitsorsuaq

Geologiske og geofysiske undersøgelser af den sydlige bred af Amitsorsuaq Geologiske og geofysiske undersøgelser af den sydlige bred af Amitsorsuaq Afrapportering af del af Helikopterprojektet 2006 Aja Brodal s050940 Sisimiut Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering.

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering. Nuuk, 29. februar 22 Meddelelse nr. 3/22 Page of 5 Qaamasoq-licensen bekræftes som et diamant-prospekt på basis af lovende mineral-kemiske resultater Opmuntrende tidlig-fase-rekognoseringsresultater for

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

Grønland FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. Forfatter

Grønland FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. Forfatter A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter

Læs mere

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er.

Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er. Cool kridt Har I tænkt på hvor tavlekridt kommer fra? Det kommer faktisk nede fra jorden og er mange millioner år gammelt fra den tid hvor dinosaurerne levede. Nu skal I lære meget mere om kridt. Men lad

Læs mere

AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u

AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u Kapitel 1 AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u 1.1 Indgående fag I forløbet indgår fagene naturgeografi v. Mikkel Røjle Bruun (BR), samfundsfag v. Ann Britt Wolsing (AW) og matematik v. Flemming Pedersen (FP).

Læs mere

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2017 Københavns

Læs mere

NaturBornholms skoletjeneste

NaturBornholms skoletjeneste NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

Elevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen)

Elevopgaver Opgave 1 - En tidsrejse. En tidsrejse (Forberedes i klassen) Opgave 1 - En tidsrejse En tidsrejse (Forberedes i klassen) At beskæftige sig med istiden og istidens fænomener er at beskæftige sig med tid. Lang tid og fjern tid. Store tidsspænd og tidskrævende processer

Læs mere

Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål

Klasse: 8.b Lærer: Jytte Pedersen Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Geografi Fagområde/ emne Intro til faget, samt hvad ved eleverne og hvad mangler de fra Geotoper 1? Danske naturlandskaber Periode Mål Eleverne skal have kendskab til : 33-34 - til

Læs mere

Lærervejledning. - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad

Lærervejledning. - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad Lærervejledning - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad Klassetrin/niveau: 4.-6. klasse/ mellemtrinet. Opgaverne kan dog med fordel anvendes i indskolingen og udskolingen. Introduktion: Google

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Geografi

UVMs Læseplan for faget Geografi UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt).

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Mit bord. Tegn det bord, du sidder ved. Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Tegningerne skal laves på

Læs mere

VÆSKERS VISKOSITET: UDFØR DIN UNDERSØGELSE

VÆSKERS VISKOSITET: UDFØR DIN UNDERSØGELSE ELEVVEJLEDNING VÆSKERS VISKOSITET: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor hurtigt forskellige væsker flytter sig. Hvor hurtigt en væske flytter sig er nemlig

Læs mere

OVERFLADERS HÅRDHED: DESIGN DIN UNDERSØGELSE

OVERFLADERS HÅRDHED: DESIGN DIN UNDERSØGELSE MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF OVERFLADERS HÅRDHED - DESIGN ELEVVEJLEDNING OVERFLADERS HÅRDHED: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at et materiale har en hård overflade. Nu

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene

Læs mere

manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline

manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline Indhold Kom godt i gang med Redaktionen 3 Opret avis 4 Opret redaktioner 6 Tilknyt elever 7 Fordel elever

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Magma Geopark-projektet

Magma Geopark-projektet Magma Geopark-projektet - IGC 33-ekskursion til Norge Eigerøy-fyrtårnet er bygget på anorthosit. (Foto: Pål Thjømøe) Af J. Richard Wilson, Geologisk Institut, Aarhus Universitet I forbindelse med 33 rd

Læs mere

Undervisning i brugen af VØL

Undervisning i brugen af VØL Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til gymnasier 2012. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til gymnasier 2012 Generelt om skoletjenesten Fjord&Bælt har stor erfaring i undervisning rettet mod de gymnasiale uddannelser. Undervisningen har er ofte tilrettelagt i samarbejde

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype.

BLÆRER PÅ TRÆVÆRK. Stedvis ringe vedhæftning Ringe vedhæftning kan også have andre årsager end fugt alt efter malingtype. Blærer på træværk BLÆRER PÅ TRÆVÆRK Blærer på træværk sådan kender vi dem Fra tid til anden opstår der blærer i maling på udvendigt træværk ofte kort efter, at det er blevet malet. Blærerne måler typisk

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

Skriveråd til webnyheder

Skriveråd til webnyheder Skriveråd til webnyheder Webnyheders anatomi: Klar, informativ og fængende rubrik Underrubrik med artiklens vigtigste budskaber skrevet letlæseligt. Læseren skal kunne nøjes med rubrik og underrubrik for

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere