KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE"

Transkript

1 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf / mobil tlf KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier får ekstra i pengepungen i En akademikerfamilie med to børn får dobbelt så stor realvækst som en 3F-familie. Mens akademikerparret får knap kr. mere mellem hænderne i 2009, får 3F-familien kun kr. Hovedforklaringen er, at gevinsterne af regerings skattelettelser stort set kun kommer højindkomst-familierne til gavn. Resumé: Analysen viser, at der er stor forskel på hvor stor en reel indkomstfremgang danske børnefamilier kan se frem til i Når udgifterne til daginstitution, skat og forbrug er fratrukket, kan stort set alle familier se frem til en reel indkomstfremgang i 2009 om end, der er stor forskel på størrelsen. Familier med lav indkomst vil opleve markant lavere vækst end familier med høj indkomst, og forklaringen er, at især skattelettelserne ikke kommer alle danske familier til gode i samme grad. Ses der isoleret på skattelettelserne får højindkomstfamilierne op til otte gange mere ud af skattelettelserne end de lavest lønnede familier, så mens en typisk LO-familie med en månedlig indtægt på knap kr. får knap 900 kr. ud af skattelettelserne, vil en akademiker-familie, der tjener cirka kr. om måneden, få en gevinst på kr. af regeringens skattelettelser. Herudover viser analysen, at boligejere med flekslån rammes hårdt af de stigende renter. Som de eneste i analysen vil enkelte familier med flekslån komme ud af 2009 med en decideret indkomstnedgang i forhold til En tjenestemandsfamilie, der bor i ejerbolig finansieret med fastforrentet lån, vil få næsten kr. mere til sig selv i 2009, mens en tilsvarende familie med flekslån kun får under det halve nemlig kr. i realvækst i De stigende renter har således gjort et stort indhug i den indkomstfremgang, som familierne ellers kunne forvente. MD I:\Nye familietyper\1011 Realvækst i fam. oekonomi.doc

2 2 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Baggrund Analysen bygger på en gennemgang af en række familietypers økonomi i 2008 og Notatet bygger på følgende familier: 2 voksne, der er medlem af 3F og HK/butik med 2 børn boende i lejebolig med samlet månedsløn i 2008 på kr. (f.eks. en chauffør og en kasseassistent). Enlig dagpengemodtager uden børn boende i lejebolig. 2 voksne med 2 børn, hvor forældrene er medlem af 3F. Familien bor i ejerbolig med fastforrentet lån eller flekslån. Samlet månedsløn i 2008 på kr. (f.eks. et postbud og en rengøringsassistent) 2 voksne med 2 børn, hvor forældrene er medlem af Metal og FOA. Familien bor i ejerbolig med fastforrentet lån eller flekslån. Samlet månedsløn i 2008 på kr. (f.eks. en mekaniker og en SOSU-hjælper). 2 voksne med 2 børn, hvor forældrene er medlem af FTF. Familien bor i ejerbolig med fastforrentet lån eller flekslån. Samlet månedsløn i 2008 på kr. (f.eks. en folkeskolelærer og en sygeplejerske). 2 voksne med 2 børn, hvor forældrene er medlem af AC. Familien bor i ejerbolig med fastforrentet lån eller flekslån. Samlet månedsløn i 2008 på kr. (f.eks. en læge og en jurist). Antagelserne bag beregningerne er vist i boks 2 sidst i notatet, og familiernes indkomst er vist i bilaget. Ikke alle familier får lige meget at glæde sig til Tabel 1 viser den reale vækst i familiernes disponible indkomst i En børnefamilie bestående af en 3F er og en butiksansat HK er kan se frem til en realvækst i den disponible indkomst på kr. i 2009 i forhold til 2008, hvilket svarer til en vækst på 2,4 procent. Familien har således kr. mere at gøre godt med efter skat, daginstitution, bolig, dagligvarer, tøj og andre forbrugsgoder. Væksten for en enlig dagpengemodtager er noget mindre, nemlig på 1,5 procent. Forskellen skyldes, at mens personer på arbejdsmarkedet får glæde af lønstigningerne, bliver de offentlige overførsler reguleret med satsreguleringen, der ikke er nær så stor som de generelle lønstigninger i samfundet.

3 3 For boligejerne er der stor forskel på væksten i indkomsten alt afhængigt af lånetype. De familier, der har fastforrentede obligationslån i boligen, kan se frem til en realvækst i den disponible indkomst på op til 4 procent, mens familier med flekslån kan se frem til en langt mere afdæmpet vækst i En 3F-familie i egen bolig vil opleve en realvækst på 3,3 procent, hvis boligen er finansieret med et fastforrentet lån. Dette svarer til en vækst på kr. i 2009-priser. En Metal/FOA-familie kommer ud med næsten samme resultat, mens tjenemandsfamilien, som f.eks. en sygeplejerske og en politibetjent, kan forvente en vækst på 4,2 procent eller kr. Ligeledes kan akademiker-familien glæde sig til markant flere penge mellem hænderne, da et typisk akademiker-par som f.eks. en læge og ingeniør, vil få en realstigning på kr. i den disponible indkomst i En akademikerfamilier får således dobbelt så mange ekstra penge mellem hænderne i forhold til en 3F-familie. Der er således stor forskel på realvæksten i familiernes indkomst alt afhængigt af indkomstniveauet. Væksten i lønningerne har familierne imellem været den samme, og forklaringen på den store forskel i væksten er især, at gevinsten af skattelettelserne er meget ulige fordelt. Tabel 1. Vækst i familiernes disponible indkomst (2009-priser) Disponibel indkomst Vækst Kr. Kr. Pct. Lejere 3F/butiksansat HK'er ,4 Enlig dagpengemodtager ,5 Boligejere, fastforrentet lån 3F-familie ,3 Metal/FOA-familie ,2 FTF/FTF-familie ,2 Akademiker-familie ,3 Boligejere, flekslån 3F-familie ,2 Metal/FOA-familie ,0 FTF/FTF-familie ,6 Akademiker-familie ,1 Anm.: Boligejerne har en bolig til 2.0 mio. kr., og har lån 1.2 mio. kr. Grundværdien er kr. Det antages, at SP fortsat er suspenderet i Alle beløb er afrundet til nærmeste hundrede og angivet i 2009-priser. Alle familierne undtagen dagpengemodtageren har to børn.

4 4 Figur 1 gengiver den årlige realvækst i 2009 fra tabel 1. I figuren ses det tydeligt, at der er stor forskel på den vækst, familierne kan se frem til i Det, familierne får ekstra i pengepungen i 2009, varierer fra knap kr. for akademiker-familien med fastforrentet boliglån til et decideret tab på 600 kr. for 3F-familien med flekslån. Det er dermed meget klart, at der er stor forskel på væksten familierne imellem alt afhængig af indkomst og boligtype. Figur 1. Årlig realvækst i familiernes disponible indkomst 2009 Anm.: Boligejerne har en bolig til 2.0 mio. kr., og har lån 1.2 mio. kr. Grundværdien er kr. Det antages, at SP fortsat er suspenderet i Alle beløb er afrundet til nærmeste hundrede. Alle familierne undtagen dagpengemodtageren har to børn. Læs mere om antagelserne i boks 1. Familier med flekslån får markant lavere vækst Forskellene familierne imellem bliver kun endnu tydeligere, hvis boligejerne har finansieret boligen med et rentetilpasningslån et såkaldt flekslån. Presset på finansmarkederne med de stigende renter får store konsekvenser for boligejere med flekslån i Store dele af den vækst, der ellers var udsigt til, er forsvundet for disse familier. De familier, der er medlem af LO-forbundene og har finansieret deres bolig med rentetilpasningslån, vil få færre penge mellem hænderne i 2009, mens tjenemands- og akademikerparret kan se frem til øgede forbrugsmuligheder.

5 5 Grundet de stigende renteudgifter vil 3F-familien med flekslån kunne vente en direkte tilbagegang på 0,2 procent eller 600 kr., mens Metal/FOAfamilien realt set ikke får flere penge til sig selv i FTF- og akademiker-familien kan derimod se frem til en positiv vækst i den disponible indkomst på mellem og kr. Væksten er markant mindre end blandt boligejere med fast lån. Generelt koster flekslån boligejerne 2-3 procentpoint i realvæksten. Boks 1. Regeringens hjælpepakke Regeringens hjælpepakke ovenpå finanskrisen vil sandsynligvis få renten på flekslån til at falde frem mod december, hvor boligejere med ét-årige flekslån skal refinansiere deres lån. Men så længe renten på flekslån overstiger de 5 procent, der er brugt for familierne med fastforrentet lån i denne analyse, vil flekslånerne få lavere realvækst end boligejere med fastforrentet lån Stor forskel på familiernes forbrugsmuligheder i 2009 Tabel 2 viser realvæksten og den disponible indkomst pr. måned for familierne. 3F/HK-familien kan se frem til 500 kr. mere om måneden, mens den enlige dagpengemodtager kun får 100 kr. pr. måned. Den reale vækst i den disponible indkomst for LO-familierne med fastforrentet boliglån er på 700 kr. pr. måned, mens tjenemænd og akademikere kan glæde sig over at få op til kr. ekstra hver måned. Så mens lavindkomstfamilierne kan få en ekstra biograftur for hele familien om måneden, vil højindkomstfamilierne kunne komme en del længere. Læger, advokater og folkeskolelærere har simpelthen mere at stå imod med end håndværkere og SOSU-assistenter på grund af skattelettelserne. Tabel 2 vidner om, at boligejerne med flekslån som nævnt ikke har meget ekstra tilbage i F-familien må indskrænke forbruget i 2009, idet familien skal af med 100 kr. om måneden hver måned i 2009 for at opretholde det samme forbrug som i Tjenestemands- og akademikerfamilien er de eneste familier med flekslån, der vil opleve en månedlig fremgang i forbrugsmulighederne, idet realvæksten vil ligge på kr. pr. måned i 2009.

6 6 Tabel 2. Månedlig vækst i familiernes disponible indkomst (2009-priser) Samlet ændring Kr. Lejere 3F/butiksansat HK'er Enlig dagpengemodtager Boligejere, fastforrentet lån 3F-familie Metal/FOA-familie FTF/FTF-familie Akademiker-familie Boligejere, flekslån 3F-familie Metal/FOA-familie FTF/FTF-familie Akademiker-familie Anm.: Boligejerne har en bolig til 2.0 mio. kr., og har lån 1.2 mio. kr. Grundværdien er kr. Det antages, at SP fortsat er suspenderet i Alle beløb er afrundet til nærmeste hundrede. Alle familierne undtagen dagpengemodtageren har to børn. Læs mere om antagelserne i boks 1. Ikke alle familier får glæde af skattelettelserne En af hovedforklaringerne på de store forskelle i børnefamiliernes realvækst er skattelettelserne i Tabel 3 viser hvor stor en del af realvæksten, der skyldes skattelettelserne. Det ses, at alle danske familier får glæde af regeringens skattelettelser, men der er stor forskel på størrelsen af gevinsten. 3F/HK-familien, den enlige dagpengemodtager samt 3F-familien og Metal/FOA-familien vil, uanset boligtype, kun få et vækstbidrag fra skattelettelserne på 0,2-0,3 procent, hvilket svarer til under kr. pr. familie eller under 100 kr. pr. måned i 2009-priser. Til sammenligning vil en tjenestemands- eller akademiker-familie som f.eks. politibetjente, pædagoger, læger og advokater få gevinster af skattelettelserne i en størrelsesorden på op til 2 procent, hvilket svarer til kr.

7 7 Tabel 3. Familiernes gevinst af skattelettelserne. (2009-priser) Pct. Kr. Lejere 3F/butiksansat HK'er 0,3 830 Enlig dagpengemodtager 0,2 195 Boligejere 3F-familie 0,3 845 Metal/FOA-familie 0,3 900 FTF/FTF-familie 1, Akademiker-familie 2, Anm.: Boligejerne har en bolig til 2.0 mio. kr., og har lån 1.2 mio. kr. Grundværdien er kr. Alle familierne undtagen dagpengemodtageren har to børn. Læs mere om antagelserne i boks 1. Udover skattelettelserne vil der være en effekt i den samlede indkomstskat grundet væksten i familiernes lønninger, hvilket i sig selv medfører en øget indkomstskat. Derudover vil boligejere med flekslån som resultat af øgede renteudgifter få et større fradrag og deraf mindre indkomstskat, hvorfor der kan være modsatrettede effekter på skatteindbetalingerne udover skattelettelserne positive effekt. Skattelettelserne har ikke været hele årsagen til væksten i familiernes rådighedsbeløb. Figur 2 viser hvor meget, skattelettelserne har bidraget med i forhold til den samlede vækst. Både boligudgifter, skat, daginstitution, løn, overførsler m.m. har indflydelse på den samlede vækst.

8 8 Figur 2. Samlet realvækst og bidrag fra skattelettelser Anm.: Boligejerne har en bolig til 2.0 mio. kr., og har lån 1.2 mio. kr. Grundværdien er kr. Alle familierne undtagen dagpengemodtageren har to børn. Ufinansierede skattelettelser skaber ulige gevinster Analysen viser, at der er stor forskel på hvor meget, de danske børnefamilie har til ekstra forbrug i Baggrunden for den meget ulige realvækst i 2009 er i høj grad regeringens skattelettelser, der stort set kun kommer de højestlønnede til gavn. Forklaringen på skattelettelsernes meget ulige fordelingsprofil er, at regeringen har ladet skattelettelserne for 2009 være ufinansierede. Regeringen har givet skattelettelser til de rigeste familier uden at sikre sig, at lettelserne er finansierede. På den måde har man gamblet med den finanspolitiske holdbarhed og øget uligheden. AErådet holder derfor på, at lempelser i skatten på arbejde skal ske ved skatteomlægninger, således at lettelserne er fuldt finansierede. På denne måde sikres den finanspolitiske holdbarhed uden, at regningen sendes til fremtidens generationer samtidig med velafbalancerede skattelettelser på arbejdsindkomst. AErådet har blandt andet foreslået loft over indbetalinger på alle former for pensionsordninger eller afskaffelse af frynsegoder begge forslag vil give råderum til nedsat skat på arbejde uden at øge uligheden.

9 9 Boks 2. Metodebeskrivelse Alle familierne bortset fra dagpengemodtageren har ét barn i børnehave og ét barn i SFO. Boligejerne bor i et hus til kr. med en grundværdi på kr. Familierne har lånt kr. til boligen, og der betales kun renter på lånet. Renten afhænger af, om familien har et fastforrentet eller et flekslån. Det fastforrentede lån er optaget til 5%, mens flekslånet har en rente på 4,1% i 2008 og 5,8% i Renterne på flekslånet er fastsat ud fra renteudviklingen på et F1-flexlån hos Realkredit Danmark fredag den 24/ Familien bestående af en 3F er og en butiksansat HK er samt den enlige dagpengemodtager bor til leje, mens alle øvrige familier er boligejere. Lejerne bor til leje på 100 m 2 til ca kr. pr. år., og med antagelserne om boligejernes boliglån vil renteudgifterne ligge på kr. i Familiernes bruttoløn er fundet ved at kombinere medianindkomster for personer i forskellige a-kasser fra Lovmodellens datagrundlag. Beregningerne af familiernes disponible indkomst er foretaget i Finansministeriets Familietypemodel. Til brug i beregningerne bruges LO s lønskøn for 2009, og inflationen er hentet fra AErådets seneste prognose. Med disse antagelser bliver inflationen 3,5 procent i 2008 og 2,5 procent i Det antages i modellen, at SP ikke genindføres i Den gennemsnitlige kommuneskattesats for 2009 er indsat i modellen.

10 10 Bilag Bilagstabel 1 viser familiernes samlede bruttoløn i 2008 og 2009 i løbende priser. Lønningerne er udtrukket som medianindkomsten for personer af samme køn og a-kasse af Lovmodellen. Bilagstabel 1. Familiernes årlige og månedlige bruttoløn. Løbende priser. Årlig bruttoløn Månedlig bruttoløn F/butiksansat HK'er F-familie Metal/FOA-familie FTF/FTF Akademiker-familie Anm.: Dagpengemodtagerne er en indbygget familietype i Finansministeriets Familietypemodel. Kr.

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ i:\jan-feb-2001\skat-2.doc af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ LAVERE SKAT PÅ INDKOMST I TYSKLAND ER EN MYTE Ifølge Dansk Industri kan det meget bedre betale sig at arbejde i

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark. Fordeling & Levevilkår 2013

Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark. Fordeling & Levevilkår 2013 Fordeling & Levevilkår 213 Skæve uddannelseschancer polariserer Danmark Fordeling & Levevilkår 213 Fordeling & Levevilkår 213 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne 22. marts 2011 Stor tvivl om konvertering hos boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere.

Der er ca. NRQWDQWKM OSVIDPLOLHU med børn, hvor begge har modtaget hjælp i mindst 10 måneder. Regeringen har givet indtryk af, at tallet var højere. SAMFUNDSNOTAT Sagsnr. 14.2-2-73 Den 25. juli 22 'HODQJYDULJHNRQWDQWKM OSVPRGWDJHUH 6DPPHQIDWQLQJ Først påstod integrationsministeren, at indvandrere på kontanthjælp ikke fik noget ud af at arbejde, og

Læs mere

BOLIGPRISSTIGNINGERNE BELYST VED EN YDELSESMODEL

BOLIGPRISSTIGNINGERNE BELYST VED EN YDELSESMODEL 27. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 BOLIGPRISSTIGNINGERNE BELYST VED EN YDELSESMODEL Boligprisstigningerne har ikke været ude af takt med udviklingen i købernes købsmulighed. Det viser en

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Elementer i skattereform

Elementer i skattereform 07-1300 - LIBA - 25.11.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Elementer i skattereform FTF ønsker at en skattereform skal være fuldt finansieret (krone til krone), fordelingsmæssigt

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte

Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte NR. 4 MAJ 2011 Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte Hvis man købte bolig, da priserne toppede for fem år siden, er priserne mange steder lavere end på købstidspunktet,

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Stort skattesmæk truer boligejerne

Stort skattesmæk truer boligejerne NR. 10 DECEMBER 2012 Stort skattesmæk truer boligejerne Realkreditinstitutternes refinansieringsauktioner i november og december betyder, at boligejere med rentetilpasningslån og boligejere der har konverteret

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde

Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig. Tema: Det kan betale sig at arbejde Danskerne arbejder, når der er job - og det betaler sig Tema: Det kan betale sig at arbejde TEMA: Det betaler sig at arbejde Forord Det skal kunne betale sig at arbejde! lyder det igen og igen fra politikere

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Nye reformer skal betale skattelettelser

Nye reformer skal betale skattelettelser Nr. 4 - september 7 Indhold side: # # 3 # 5 # 6 # 7 # 8 15-planen er ikke økonomisk ansvarlig Langsigtet planlægning af den økonomiske politik er et sundt princip, hvis det får politikere til at udvise

Læs mere