KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE
|
|
- Jeppe Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf / mobil tlf KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier får ekstra i pengepungen i En akademikerfamilie med to børn får dobbelt så stor realvækst som en 3F-familie. Mens akademikerparret får knap kr. mere mellem hænderne i 2009, får 3F-familien kun kr. Hovedforklaringen er, at gevinsterne af regerings skattelettelser stort set kun kommer højindkomst-familierne til gavn. Resumé: Analysen viser, at der er stor forskel på hvor stor en reel indkomstfremgang danske børnefamilier kan se frem til i Når udgifterne til daginstitution, skat og forbrug er fratrukket, kan stort set alle familier se frem til en reel indkomstfremgang i 2009 om end, der er stor forskel på størrelsen. Familier med lav indkomst vil opleve markant lavere vækst end familier med høj indkomst, og forklaringen er, at især skattelettelserne ikke kommer alle danske familier til gode i samme grad. Ses der isoleret på skattelettelserne får højindkomstfamilierne op til otte gange mere ud af skattelettelserne end de lavest lønnede familier, så mens en typisk LO-familie med en månedlig indtægt på knap kr. får knap 900 kr. ud af skattelettelserne, vil en akademiker-familie, der tjener cirka kr. om måneden, få en gevinst på kr. af regeringens skattelettelser. Herudover viser analysen, at boligejere med flekslån rammes hårdt af de stigende renter. Som de eneste i analysen vil enkelte familier med flekslån komme ud af 2009 med en decideret indkomstnedgang i forhold til En tjenestemandsfamilie, der bor i ejerbolig finansieret med fastforrentet lån, vil få næsten kr. mere til sig selv i 2009, mens en tilsvarende familie med flekslån kun får under det halve nemlig kr. i realvækst i De stigende renter har således gjort et stort indhug i den indkomstfremgang, som familierne ellers kunne forvente. MD I:\Nye familietyper\1011 Realvækst i fam. oekonomi.doc
2 2 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Baggrund Analysen bygger på en gennemgang af en række familietypers økonomi i 2008 og Notatet bygger på følgende familier: 2 voksne, der er medlem af 3F og HK/butik med 2 børn boende i lejebolig med samlet månedsløn i 2008 på kr. (f.eks. en chauffør og en kasseassistent). Enlig dagpengemodtager uden børn boende i lejebolig. 2 voksne med 2 børn, hvor forældrene er medlem af 3F. Familien bor i ejerbolig med fastforrentet lån eller flekslån. Samlet månedsløn i 2008 på kr. (f.eks. et postbud og en rengøringsassistent) 2 voksne med 2 børn, hvor forældrene er medlem af Metal og FOA. Familien bor i ejerbolig med fastforrentet lån eller flekslån. Samlet månedsløn i 2008 på kr. (f.eks. en mekaniker og en SOSU-hjælper). 2 voksne med 2 børn, hvor forældrene er medlem af FTF. Familien bor i ejerbolig med fastforrentet lån eller flekslån. Samlet månedsløn i 2008 på kr. (f.eks. en folkeskolelærer og en sygeplejerske). 2 voksne med 2 børn, hvor forældrene er medlem af AC. Familien bor i ejerbolig med fastforrentet lån eller flekslån. Samlet månedsløn i 2008 på kr. (f.eks. en læge og en jurist). Antagelserne bag beregningerne er vist i boks 2 sidst i notatet, og familiernes indkomst er vist i bilaget. Ikke alle familier får lige meget at glæde sig til Tabel 1 viser den reale vækst i familiernes disponible indkomst i En børnefamilie bestående af en 3F er og en butiksansat HK er kan se frem til en realvækst i den disponible indkomst på kr. i 2009 i forhold til 2008, hvilket svarer til en vækst på 2,4 procent. Familien har således kr. mere at gøre godt med efter skat, daginstitution, bolig, dagligvarer, tøj og andre forbrugsgoder. Væksten for en enlig dagpengemodtager er noget mindre, nemlig på 1,5 procent. Forskellen skyldes, at mens personer på arbejdsmarkedet får glæde af lønstigningerne, bliver de offentlige overførsler reguleret med satsreguleringen, der ikke er nær så stor som de generelle lønstigninger i samfundet.
3 3 For boligejerne er der stor forskel på væksten i indkomsten alt afhængigt af lånetype. De familier, der har fastforrentede obligationslån i boligen, kan se frem til en realvækst i den disponible indkomst på op til 4 procent, mens familier med flekslån kan se frem til en langt mere afdæmpet vækst i En 3F-familie i egen bolig vil opleve en realvækst på 3,3 procent, hvis boligen er finansieret med et fastforrentet lån. Dette svarer til en vækst på kr. i 2009-priser. En Metal/FOA-familie kommer ud med næsten samme resultat, mens tjenemandsfamilien, som f.eks. en sygeplejerske og en politibetjent, kan forvente en vækst på 4,2 procent eller kr. Ligeledes kan akademiker-familien glæde sig til markant flere penge mellem hænderne, da et typisk akademiker-par som f.eks. en læge og ingeniør, vil få en realstigning på kr. i den disponible indkomst i En akademikerfamilier får således dobbelt så mange ekstra penge mellem hænderne i forhold til en 3F-familie. Der er således stor forskel på realvæksten i familiernes indkomst alt afhængigt af indkomstniveauet. Væksten i lønningerne har familierne imellem været den samme, og forklaringen på den store forskel i væksten er især, at gevinsten af skattelettelserne er meget ulige fordelt. Tabel 1. Vækst i familiernes disponible indkomst (2009-priser) Disponibel indkomst Vækst Kr. Kr. Pct. Lejere 3F/butiksansat HK'er ,4 Enlig dagpengemodtager ,5 Boligejere, fastforrentet lån 3F-familie ,3 Metal/FOA-familie ,2 FTF/FTF-familie ,2 Akademiker-familie ,3 Boligejere, flekslån 3F-familie ,2 Metal/FOA-familie ,0 FTF/FTF-familie ,6 Akademiker-familie ,1 Anm.: Boligejerne har en bolig til 2.0 mio. kr., og har lån 1.2 mio. kr. Grundværdien er kr. Det antages, at SP fortsat er suspenderet i Alle beløb er afrundet til nærmeste hundrede og angivet i 2009-priser. Alle familierne undtagen dagpengemodtageren har to børn.
4 4 Figur 1 gengiver den årlige realvækst i 2009 fra tabel 1. I figuren ses det tydeligt, at der er stor forskel på den vækst, familierne kan se frem til i Det, familierne får ekstra i pengepungen i 2009, varierer fra knap kr. for akademiker-familien med fastforrentet boliglån til et decideret tab på 600 kr. for 3F-familien med flekslån. Det er dermed meget klart, at der er stor forskel på væksten familierne imellem alt afhængig af indkomst og boligtype. Figur 1. Årlig realvækst i familiernes disponible indkomst 2009 Anm.: Boligejerne har en bolig til 2.0 mio. kr., og har lån 1.2 mio. kr. Grundværdien er kr. Det antages, at SP fortsat er suspenderet i Alle beløb er afrundet til nærmeste hundrede. Alle familierne undtagen dagpengemodtageren har to børn. Læs mere om antagelserne i boks 1. Familier med flekslån får markant lavere vækst Forskellene familierne imellem bliver kun endnu tydeligere, hvis boligejerne har finansieret boligen med et rentetilpasningslån et såkaldt flekslån. Presset på finansmarkederne med de stigende renter får store konsekvenser for boligejere med flekslån i Store dele af den vækst, der ellers var udsigt til, er forsvundet for disse familier. De familier, der er medlem af LO-forbundene og har finansieret deres bolig med rentetilpasningslån, vil få færre penge mellem hænderne i 2009, mens tjenemands- og akademikerparret kan se frem til øgede forbrugsmuligheder.
5 5 Grundet de stigende renteudgifter vil 3F-familien med flekslån kunne vente en direkte tilbagegang på 0,2 procent eller 600 kr., mens Metal/FOAfamilien realt set ikke får flere penge til sig selv i FTF- og akademiker-familien kan derimod se frem til en positiv vækst i den disponible indkomst på mellem og kr. Væksten er markant mindre end blandt boligejere med fast lån. Generelt koster flekslån boligejerne 2-3 procentpoint i realvæksten. Boks 1. Regeringens hjælpepakke Regeringens hjælpepakke ovenpå finanskrisen vil sandsynligvis få renten på flekslån til at falde frem mod december, hvor boligejere med ét-årige flekslån skal refinansiere deres lån. Men så længe renten på flekslån overstiger de 5 procent, der er brugt for familierne med fastforrentet lån i denne analyse, vil flekslånerne få lavere realvækst end boligejere med fastforrentet lån Stor forskel på familiernes forbrugsmuligheder i 2009 Tabel 2 viser realvæksten og den disponible indkomst pr. måned for familierne. 3F/HK-familien kan se frem til 500 kr. mere om måneden, mens den enlige dagpengemodtager kun får 100 kr. pr. måned. Den reale vækst i den disponible indkomst for LO-familierne med fastforrentet boliglån er på 700 kr. pr. måned, mens tjenemænd og akademikere kan glæde sig over at få op til kr. ekstra hver måned. Så mens lavindkomstfamilierne kan få en ekstra biograftur for hele familien om måneden, vil højindkomstfamilierne kunne komme en del længere. Læger, advokater og folkeskolelærere har simpelthen mere at stå imod med end håndværkere og SOSU-assistenter på grund af skattelettelserne. Tabel 2 vidner om, at boligejerne med flekslån som nævnt ikke har meget ekstra tilbage i F-familien må indskrænke forbruget i 2009, idet familien skal af med 100 kr. om måneden hver måned i 2009 for at opretholde det samme forbrug som i Tjenestemands- og akademikerfamilien er de eneste familier med flekslån, der vil opleve en månedlig fremgang i forbrugsmulighederne, idet realvæksten vil ligge på kr. pr. måned i 2009.
6 6 Tabel 2. Månedlig vækst i familiernes disponible indkomst (2009-priser) Samlet ændring Kr. Lejere 3F/butiksansat HK'er Enlig dagpengemodtager Boligejere, fastforrentet lån 3F-familie Metal/FOA-familie FTF/FTF-familie Akademiker-familie Boligejere, flekslån 3F-familie Metal/FOA-familie FTF/FTF-familie Akademiker-familie Anm.: Boligejerne har en bolig til 2.0 mio. kr., og har lån 1.2 mio. kr. Grundværdien er kr. Det antages, at SP fortsat er suspenderet i Alle beløb er afrundet til nærmeste hundrede. Alle familierne undtagen dagpengemodtageren har to børn. Læs mere om antagelserne i boks 1. Ikke alle familier får glæde af skattelettelserne En af hovedforklaringerne på de store forskelle i børnefamiliernes realvækst er skattelettelserne i Tabel 3 viser hvor stor en del af realvæksten, der skyldes skattelettelserne. Det ses, at alle danske familier får glæde af regeringens skattelettelser, men der er stor forskel på størrelsen af gevinsten. 3F/HK-familien, den enlige dagpengemodtager samt 3F-familien og Metal/FOA-familien vil, uanset boligtype, kun få et vækstbidrag fra skattelettelserne på 0,2-0,3 procent, hvilket svarer til under kr. pr. familie eller under 100 kr. pr. måned i 2009-priser. Til sammenligning vil en tjenestemands- eller akademiker-familie som f.eks. politibetjente, pædagoger, læger og advokater få gevinster af skattelettelserne i en størrelsesorden på op til 2 procent, hvilket svarer til kr.
7 7 Tabel 3. Familiernes gevinst af skattelettelserne. (2009-priser) Pct. Kr. Lejere 3F/butiksansat HK'er 0,3 830 Enlig dagpengemodtager 0,2 195 Boligejere 3F-familie 0,3 845 Metal/FOA-familie 0,3 900 FTF/FTF-familie 1, Akademiker-familie 2, Anm.: Boligejerne har en bolig til 2.0 mio. kr., og har lån 1.2 mio. kr. Grundværdien er kr. Alle familierne undtagen dagpengemodtageren har to børn. Læs mere om antagelserne i boks 1. Udover skattelettelserne vil der være en effekt i den samlede indkomstskat grundet væksten i familiernes lønninger, hvilket i sig selv medfører en øget indkomstskat. Derudover vil boligejere med flekslån som resultat af øgede renteudgifter få et større fradrag og deraf mindre indkomstskat, hvorfor der kan være modsatrettede effekter på skatteindbetalingerne udover skattelettelserne positive effekt. Skattelettelserne har ikke været hele årsagen til væksten i familiernes rådighedsbeløb. Figur 2 viser hvor meget, skattelettelserne har bidraget med i forhold til den samlede vækst. Både boligudgifter, skat, daginstitution, løn, overførsler m.m. har indflydelse på den samlede vækst.
8 8 Figur 2. Samlet realvækst og bidrag fra skattelettelser Anm.: Boligejerne har en bolig til 2.0 mio. kr., og har lån 1.2 mio. kr. Grundværdien er kr. Alle familierne undtagen dagpengemodtageren har to børn. Ufinansierede skattelettelser skaber ulige gevinster Analysen viser, at der er stor forskel på hvor meget, de danske børnefamilie har til ekstra forbrug i Baggrunden for den meget ulige realvækst i 2009 er i høj grad regeringens skattelettelser, der stort set kun kommer de højestlønnede til gavn. Forklaringen på skattelettelsernes meget ulige fordelingsprofil er, at regeringen har ladet skattelettelserne for 2009 være ufinansierede. Regeringen har givet skattelettelser til de rigeste familier uden at sikre sig, at lettelserne er finansierede. På den måde har man gamblet med den finanspolitiske holdbarhed og øget uligheden. AErådet holder derfor på, at lempelser i skatten på arbejde skal ske ved skatteomlægninger, således at lettelserne er fuldt finansierede. På denne måde sikres den finanspolitiske holdbarhed uden, at regningen sendes til fremtidens generationer samtidig med velafbalancerede skattelettelser på arbejdsindkomst. AErådet har blandt andet foreslået loft over indbetalinger på alle former for pensionsordninger eller afskaffelse af frynsegoder begge forslag vil give råderum til nedsat skat på arbejde uden at øge uligheden.
9 9 Boks 2. Metodebeskrivelse Alle familierne bortset fra dagpengemodtageren har ét barn i børnehave og ét barn i SFO. Boligejerne bor i et hus til kr. med en grundværdi på kr. Familierne har lånt kr. til boligen, og der betales kun renter på lånet. Renten afhænger af, om familien har et fastforrentet eller et flekslån. Det fastforrentede lån er optaget til 5%, mens flekslånet har en rente på 4,1% i 2008 og 5,8% i Renterne på flekslånet er fastsat ud fra renteudviklingen på et F1-flexlån hos Realkredit Danmark fredag den 24/ Familien bestående af en 3F er og en butiksansat HK er samt den enlige dagpengemodtager bor til leje, mens alle øvrige familier er boligejere. Lejerne bor til leje på 100 m 2 til ca kr. pr. år., og med antagelserne om boligejernes boliglån vil renteudgifterne ligge på kr. i Familiernes bruttoløn er fundet ved at kombinere medianindkomster for personer i forskellige a-kasser fra Lovmodellens datagrundlag. Beregningerne af familiernes disponible indkomst er foretaget i Finansministeriets Familietypemodel. Til brug i beregningerne bruges LO s lønskøn for 2009, og inflationen er hentet fra AErådets seneste prognose. Med disse antagelser bliver inflationen 3,5 procent i 2008 og 2,5 procent i Det antages i modellen, at SP ikke genindføres i Den gennemsnitlige kommuneskattesats for 2009 er indsat i modellen.
10 10 Bilag Bilagstabel 1 viser familiernes samlede bruttoløn i 2008 og 2009 i løbende priser. Lønningerne er udtrukket som medianindkomsten for personer af samme køn og a-kasse af Lovmodellen. Bilagstabel 1. Familiernes årlige og månedlige bruttoløn. Løbende priser. Årlig bruttoløn Månedlig bruttoløn F/butiksansat HK'er F-familie Metal/FOA-familie FTF/FTF Akademiker-familie Anm.: Dagpengemodtagerne er en indbygget familietype i Finansministeriets Familietypemodel. Kr.
Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år
Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.
Læs mereMAD OG ENERGI KOSTER DYRT MEN DANSKERNE OPLEVER
10. september 2008 af Mie Dalskov direkte tlf. 33557720 MAD OG ENERGI KOSTER DYRT MEN DANSKERNE OPLEVER Resumé: STADIG POSITIVE REALLØNSSTIGNINGER Danske børnefamilier vil med de nye inflationstal fra
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereREALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE
i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereTabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen
Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står
Læs mereINDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE
9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne
Læs mereStigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt
Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.
Læs mereRegeringens skatteudspil rammer skævt
Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i
Læs mereI dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd.
30.oktober 2008 Af Mie Dalskov, Signe Hansen og Frederik I. Pedersen, direkte tlf. 33557712 EFFEKT AF HØJERE RENTESPÆND TIL EUROOMRÅDET Det danske rentespænd til euroområdet er udvidet betragteligt i forbindelse
Læs mereSTUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING
p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mereSmåbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan
Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne
Læs merePæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereTOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-
23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereVLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste
VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får
Læs mereStor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereKRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP
21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet
Læs mereStor gevinst ved arbejde for LO-par
Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,
Læs mereSiden krisen: Fem gode år for direktørerne
Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 14. august
Læs mereGæld i almene boliger
15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten
Læs mereSinglerne vinder mest på skatteudspillet!
21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereSkattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste
4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereFordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0
6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereÆndring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken
i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG
20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 198 af 28. februar 2007.
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 198 Offentligt J.nr. 2007-318-0591 Dato: 28. marts 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 198 af 28. februar 2007. (Alm.
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Skatteudvalget 2017-18 L 16 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 414 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 30. juni 2017 Svar
Læs mereREGIONAL ULIGHED OVERVURDERES
9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange
Læs mereResume. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Skattelettelser siden valget i 2015: Gevinst på 12.000 kr. for en LO-familie 22-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resume Siden valget
Læs mereSkattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier
i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen
Læs mereTabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser
Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereKontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mereIntet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse
Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereDe rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 115 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 115 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 19. december 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 115 (Alm. del) af 18. november
Læs mereForventninger til boligkøbernes økonomi i år
NR. 4 / 13. MAJ 2002 Forventninger til boligkøbernes økonomi i år I denne analyse fra Nykredit Boligindeks sætter vi fokus på forventningerne til boligkøbernes økonomi i 2002. Prisudviklingen i årets 1.
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereUdvikling i fattigdom i Danmark
Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 551 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 551 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 27. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 551 (Alm. del) af 4. september
Læs mere2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mereHver sjette ledig står ikke til rådighed
3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereDyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereLangt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet
12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereFEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER
i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne
Læs mereLavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Læs mereEKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER
15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et
Læs mereET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde
ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereFaktaark Skattelempelser for familietyper
Faktaark Skattelempelser for familietyper 6. februar 2018 Dette notat beskriver virkningerne af skattelempelser i Aftale om Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger for
Læs mereAnalyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger
Læs mereAnalyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey
Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,
Læs merePraktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt
10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har
Læs mereL 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).
Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).
Læs mereSkattereformen udhuler dagpengedækningen markant
Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereTabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.
25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereFAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE
7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** '(1*
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mereFordelingseffekter af S-SF skatteudspil
Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil I analysen korrigeres Finansministeriets fordelingsberegninger af S-SF s skatteudspil Fair Forandring på de områder, hvor der er væsentlige forskelle mellem AE s
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereYdelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat
Læs mere