FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING"

Transkript

1 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit 11½ pct. om året. I samme periode er de personlige indkomster steget med i gennemsnit 3½ pct. pr. år. Den markante stigning i nettoformuen skyldes langt overvejende, at friværdierne i ejerboligerne er steget markant i de senere år. At det primært er udviklingen på boligmarkedet, der har haft betydning for den enkeltes nettoformue, kan illustreres ved, at nettoformuen for boligejere i gennemsnit er steget med kr. i perioden Til sammenligning er nettoformuen for beboere i almene boliger kun steget med i gennemsnit kr. i perioden. Den kraftige stigning i nettoformuen har medført, at nettoformuen i 2001 i gennemsnit er 13 pct. større end den personlige indkomst, mens nettoformuen i 1995 var 28 pct. lavere end den personlige indkomst. Der er en klar tendens til, at en stadig større del af formuen koncentreres hos personer med de højeste indkomster. Fx. ejer de 30 pct. rigeste i alderen år omkring 54 pct. af den samlede nettoformue for denne aldersgruppe i Det er en stigning på 12 pct. enheder siden 1995, hvor de 30 pct. rigeste ejede 42 pct. af formuen. Stigningen i ejerandelen hos de rigeste er sket på bekostning af de laveste indkomstgrupper. Siden 1995 har de fattigste 30 pct. således mistet 13 pct. enheder af den samlede formuemasse. Uddannelsesniveauet har stor betydning for størrelsen af nettoformuen. Beregninger af den isolerede uddannelseseffekt peger på, at ufaglærte har en nettoformue, der er kr. lavere end blandt faglærte. Derimod er nettoformuen for personer med en lang videregående uddannelse kr. større end blandt faglærte. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2003\formueudvikling-mb.doc

2 2 FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING Udviklingen i formuefordelingen I perioden fra 1995 til 2001 er den gennemsnitlige nettoformue steget fra kr. til kr. pr. person. Det svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på 11½ pct. Til sammenligning er de personlige indkomster i samme periode kun steget med 3½ pct. om året i gennemsnit, jf. tabel 1. Den markante stigning i nettoformuen skyldes primært, at nettoformue i boliger (dvs. friværdien) er steget med 13½ pct. pr. år i gennemsnit i perioden. Tabel 1. Udvikling i gennemsnitlig nettoformue og personlig indkomst, 1000 kr., løbende priser Ændring i pct. i perioden kr Hele perioden Gennemsnit. pr. år Nettoformue 112,7 152,9 216,8 92,4 11,5 - boligformue, netto 79,6 110,3 170,2 113,8 13,5 - bankformue 33,1 42,6 46,6 40,8 5,9 Personlig indkomst 156,2 170,0 191,9 22,9 3,5 Anm.: Se bilag 1 for en nærmere beskrivelse af datagrundlaget. Kilde.: Egne beregninger på lovmodellen Den markante stigning i nettoformuen har medført, at nettoformuen i 2001 i gennemsnit er 13 pct. større end den personlige indkomst, mens nettoformuen i 1995 var 28 pct. lavere end den personlige indkomst. Det skal bemærkes, at nettoformuen ikke indeholder pensionsformue dvs. hverken formue i arbejdsgiveradministrerede eller privattegnede pensionsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og den særlige og midlertidige pensionsopsparing (SP), jf. boks 1. Se bilag 1 for en nærmere beskrivelse af datagrundlaget.

3 3 Boks 1. Opgørelse af nettoformuen, sammenligning med officielle statistik For at illustrere hvor stor en del af husholdningernes formuemasse, det har været muligt at medtage i fordelingsanalysen vises i tabel B1 nedenfor Danmarks Statistiks seneste opgørelse over husholdningernes samlede finansielle nettoformue. Tillagt ejendomsværdien af ejerboligerne kan husholdningernes nettoformue opgøres til mia. kr. i 2001, jf. tabel B1. Tabel B1. Husholdningernes nettoformue, mia. kr Indskud samt kontanter Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier mv Forsikringstekniske reserver Øvrige Finansiel nettoformue Boligformue Nettoformue Anm.: Boligformuen er opgjort som ejendomsvurderingen for en-, to-, og trefamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse. Kilde.: Nationalregnskab og betalingsbalance 2003:3, Danmarks Statistik og Statistisk årbog, diverse årgange. Opregnes formueoplysningerne i den registerbaserede stikprøve, der danner grundlag for fordelingsanalysen kan den samlede nettoformue opgøres til 891 mia. kr. i 2001, jf. tabel B2. Langt hovedparten af forskellen på omkring 1200 mia. kr. mellem de to opgørelser kan henføres til, at pensionsformuen ikke er medtaget i tabel B2. Tabel B2. Husholdningernes nettoformue, mia. kr Bankformue, netto Boligformue Gæld til realkredit og pantebreve Nettoformue Kilde: Egne beregninger på lovmodellen Da det primært er boligformuen, der er steget kraftigt i perioden, er det naturligvis først og fremmes boligejere, der har oplevet store stigninger i nettoformuen. Fx er den gennemsnitlige nettoformue for boligejere steget med knap kr. fra 1995 til 2001, mens personer, der bor i almene boliger, kun har oplevet en stigning på kr. i samme periode 1, jf. tabel 2. Personer, der bor i andelsboliger og private udlejningsbyggeri, har haft en stigning i nettoformuen på henholdsvis og kr. For beboere i an- 1 Det skal understreges, at beregningerne i dette notat er baseret på tværsnitsdata og det er derfor ikke formueudviklingen for de samme, personer der følges over tid. En gennemsnitlig stigning i nettoformuen for beboere i almene boliger afspejler således, at den gennemsnitlige nettoformue for beboere i almene boliger i henholdsvis 1995 og 2001 er steget med kr. Denne stigning vil normalt være forskellig fra den gennemsnitlige stigning i formuen for personer, der bor i almene boliger i 1995, hvis ændringen beregnes på baggrund af formueudviklingen for de samme personer i 2001.

4 4 delsboliger og privat udlejningsbyggeri kan mere end halvdelen af stigningen henføres til stigninger i boligformuen for fritidshuse. Der er således en klart tendens til, at husholdningernes samlede nettoformue i stigende grad koncentreres hos boligejerne mens lejerne mister terræn, herunder specielt lejere i almene boliger. Tabel 2. Gennemsnitlig nettoformue fordelt på boligtype, kr. pr. person. Ændring I alt Boligform. Bankform. Ejerbolig 149,1 207,3 303,3 154,2 136,6 17,7 Almen bolig 20,2 20,8 22,2 2,0 4,3-2,2 Privat udlejning 59,9 83,8 95,5 35,6 18,8 16,8 Andelsbolig 39,7 46,3 57,2 17,5 10,9 6,6 Anm.: I parfamilier er den samlede familieindkomst og nettoformue fordelt ligeligt på de voksne i familien. Børn under 18 år er ikke medtaget. Kilde.: Egne beregninger på lovmodellen. Den gennemsnitlig nettoformue for både ejere og lejere dækker over en betydelig variation i formuens størrelse. Spredningen i nettoformuen for bolig ejere er større end for beboere i almene boliger pga. boligformuen(netto). Samtidig er variationen i nettoformuen betydeligt større end variationen i den personlige indkomst for boligejere. Det skyldes bl.a., at formuen typisk vil stige igennem livsforløbet i takt med, at opsparing akkumuleres og bolig ejere gradvist afdrager gæld i huset. Unge har således typisk enten gæld eller en meget lille nettoformue, mens ældre ofte har relativt store formuer. Stigningen i boligformuen har medført, at andelen af boligejere, der har en nettoformue, der er større end indkomsten, har været stigende siden For alle aldersgrupper under ét er denne andel steget fra 32,2 pct. i 1995 til 42,6 pct. i 2001, jf. tabel 3. Derimod er det kun omkring 10 pct. af beboerne i almene boliger, der har en større nettoformue end indkomst, og denne andel er kun steget meget svagt i perioden. Udover at andelen af boligejere, der har større nettoformue end indkomst har været stigende over tid, stiger denne andel også kraftigt med alderen. Det afspejler bl.a., at boligformuen(netto) gradvist stiger med alderen i takt med, at prioritetsgælden løbende afdrages.

5 5 Tabel 3. Andel af befolkningen hvor formuen er større end indkomsten, pct. Ejerbolig Almen bolig år 6,3 9,2 12,5 1,2 1,9 2, år 9,5 14,3 20,4 2,3 1,6 3, år 21,6 25,5 33,5 3,0 3,4 3, år 43,7 50,4 57,5 5,7 8,0 8, år 68,6 71,6 78,2 17,6 19,7 19,8 Over 66 år 81,9 84,4 87,1 28,3 30,3 30,5 Alle 32,2 36,6 42,6 9,6 10,7 11,1 Andel af befolkningen der har større nettogæld end indkomst Alle 4,0 5,8 4,8 2,4 4,2 5,0 Anm.: Formuekvoten er beregnet som nettoformuen i forhold til den personlige indkomst. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen Ses derimod på andelen, der har en nettogæld, der er større end indkomsten, er der i perioden en tendens til, at denne andel har været stigende for beboere i almene boliger, jf. tabel 3. Det kunne isoleret set tyde på, at en stadig større andel af lejerne i almene boliger har økonomiske problemer. Siden 1995 er der sket en klar tendens til, at de rigeste (målt ved indkomst) ejere en stadig større del af den samlede nettoformue. Fx. ejer de 30 pct. rigeste i alderen år omkring 54 pct. af den samlede nettoformue for denne aldersgruppe i Det er en stigning på over 12 pct. enheder siden , jf. tabel 4. Baggrunden for denne udvikling er bl.a., at boligejere udgør en meget stor del af gruppen med de højeste indkomster, og som vist tidligere er det boligejerne, der har oplevet den største stigning i nettoformuen på grund af de stigende boligpriser. Hertil kommer, at bankformuen er steget forholdsvist kraftigt for de højeste indkomstgrupper, mens bankformuen er faldet for de laveste indkomstgrupper. Disse forskydninger i bankformuen er medvirkende til, at (netto)formuefordelingen er blevet mere skæv i perioden Det kan umiddelbart virke overraskende, at de højeste indkomstdeciler ikke ejer en større andel af formuen end angivet i tabel 4. Det skal i den forbindelse bemærkes, at decilinddelingen er foretaget på baggrund af den personlige indkomst, der ikke indeholder kapitalindkomst og evt. imputeret afkast af ejerbolig. Medtages disse elementer i indkomstbegrebet, er der ingen tvivl om, at formuen i højere grad vil koncentreres hos de øverste indkomstdeciler, end tilfældet er i tabellen. Hertil kommer, at aldersgruppe år er meget bred, og da formuen stiger kraftigt med alderen, vil der i de lave indkomstdeciler være ældre personer med lav indkomst og stor formue, mens der i de højeste indkomstdeciler vil være en stor del unge højtuddannede, der endnu ikke har nogen nævneværdig formue.

6 6 Stigningen i ejerandelen hos de rigeste er sket på bekostning af de laveste indkomstgrupper. Siden 1995 har de fattigste 30 pct. således mistet ca. 13 pct. enheder af den samlede formuemasse. Tabel 4. Fordeling af nettoformue på indkomstdeciler i 1995 og 2001, pct. D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 Personer i alderen år ,8 7,4 9,3 8,5 9,3 8,4 6,8 9,6 11,1 20, ,1 2,7 5,8 7,6 7,7 8,3 10,2 12,0 15,5 26,2 Ændring -4,7-4,7-3,5-0,9-1,6-0,1 3,4 2,4 4,4 5,4 Personer over 59 år ,6 7,2 9,1 6,4 6,4 8,1 9,2 10,0 12,5 21, ,3 7,8 7,0 5,9 7,3 8,9 9,7 11,2 13,0 21,9 Ændring -2,3 0,6-1,9-0,5 0,9 0,8 0,5 1,2 0,5 0,4 Anm.: D1 og D10 angiver henholdsvis den tiendedel af befolkningen med de laveste og de højeste personlige indkomster. Der er foretaget omfordeling af indkomst og formue indenfor husstanden. Kilde.: Egne beregninger på lovmodellen. For personer over 59 år er tendensen knap så markant. I denne aldersgruppe har de rigeste 30 pct. haft en stigning på 2 pct. enhed af den samlede formuemasse i perioden 1995 til I bilag 2 er vist en tilsvarende tabel, hvor udelukkende boligformuen (netto) er medtaget. Fordeling af formuen på boligtype og alder Formuen vil typisk stige gennem livsforløbet i takt med, at opsparing fra erhvervsindkomst akkumuleres og boligejere gradvist afdrager gæld i huset. Som det fremgår af figur 1, kan nettoformuen i 2001 i gennemsnit opgøres til kr. for boligejere over 66 år, mens formuen for de årige med egen bolig er kr. i gennemsnit. Den tilsvarende tendens til, at formuen stiger med alderen, gør sig også gældende for lejere og personer i andelsboliger, men her er stigningen væsentlig mindre. Den gennemsnitlige nettoformue for beboere i almene boliger er markant lavere end nettoformuen for beboere i de øvrige boligtyper. Det er ikke overraskende set i lyset af beboersammensætningen i den almene sektor, men det understreger, at mange i den almene sektor er i en vanskelig økonomisk situation.

7 7 Figur 1. Nettoformuen fordelt på alder og boligtype, 2001, 1000 kr år år år år år år over 66 år Almen Andel Priv. Udl Ejer Anm.: Formuen er opgjort pr. person med omfordeling indenfor husstanden. Kilde.: Egne beregninger på lovmodellen Hvis vi alternativt kun ser på bankformuen, tegner der sig nogenlunde samme billede. Også for denne del af formuen er der en klar tendens til, at formuen i gennemsnit stiger med alderen og de ældre boligejere har markant højere formuer end ældre, der bor i almene boliger, jf. figur 2. Blandt de unge er boligejerne den gruppe, der har mindst bankformue, som det ligeledes fremgår af figuren. Det skal formentlig ses i lyset af, at der i bankformuen(netto) indgår gæld til pengeinstitutter, som for unge boligejer kan være relativt store på grund af eventuelle boliglån 3. 3 Det er ikke muligt ud fra de tilgængelige rigisteroplysninger at skelne mellem boliglån og andre lånetyper i pengeinstitutter( fx billån), jf. bilag 1.

8 8 Figur 2. Bankformue(netto) fordelt på alder og boligtype i 2001, 1000 kr år år år år år år over 66 år -100 Almen Andel Priv. Udl Ejer Anm.: Formuen er opgjort pr. person med omfordeling indenfor husstanden. Kilde.: Egne beregninger på lovmodellen At ældre boligejer er den befolkningsgruppe, der har den højeste nettoformue, skyldes således både, at denne gruppe har en stor boligformue og at boligejere i gennemsnit har større bankformuer end lejere/andelshavere. Nettoformuens størrelse i 2001 betydning af personlige karakteristika Udover alder og boligtype har en række andre faktorer betydning for nettoformuen, herunder bopælskommune, uddannelse og familietype. I tabel 5 er vist den isolerede betydning af personlige karakteristika for nettoformuens størrelse for boligejere og personer i andre boligformer 4. Den beregnede effekt på nettoformuen skal fortolkes i forhold til karakteristika for en såkaldt standardperson, som er defineret som en årig faglært, der bor i Århus amt i et parforhold uden børn med en personlig indkomst på kr. I kolonnen, der vedrører personer, der ikke bor i ejerbolig, er standardpersonen desuden karakteriseret ved at bo i andelsbolig. Øverst i tabellen optræder et konstantled, som kan fortolkes som nettoformuen for en standardperson, der henholdsvis bor i ejerbolig og i andelsbolig. For en standardperson i ejerbolig er nettoformuen estimeret til , kr. mens nettoformuen for en standardperson, der bor i andelsbolig, er esti- 4 Beregningerne er opdelt på boligejer og personer med bopæl i andre boligtyper. Baggrunden er, at effekt af de personlige karakteristika for boligejere typisk adskiller sig fra effekten blandt beboere i øvrige boligtyper.

9 9 meret til kr. For en standardperson i ejerbolig er nettoformuen således kr. større end for en standardperson der bor i andelsbolig. Effekten af de personlige karakteristika for størrelsen af nettoformuen skal som nævnt fortolkes i forhold til standardpersonen, der i tabellen er angivet som (std. person). For boligejere har ufaglærte (isoleret set) en nettoformue, der er kr. lavere end faglærte. Derimod er nettoformuen for personer med en videregående uddannelse større end faglærtes formue og nettoformuen stiger med uddannelsens længde. Formuens afhængighed af uddannelsesniveauet må forventes i høj grad at afspejler de uddannelsesmæssige forskelle i indkomstniveauet. For personer, der ikke bor i ejerbolig, er der ligelede en tendens til, at formuen stiger med alderen. Tendensen er imidlertid ikke statistisk sikker. For boligejere har bopælsamtet ligeledes betydning for størrelsen af nettoformuen. I forhold til personer med bopæl i Århus amt har boligejere i hovedstadsområdet større nettoformuer. Nettoformuen er i alle øvrige amter lavere end i Århus amt. Da en meget stor del af nettoformuen for boligejere består af friværdi i ejerboligen, afspejler den geografiske effekt på nettoformuen primært den regionale variation i boligpriserne. På den baggrund er det ikke overraskende, at det er i hovedstadsområdet, at nettoformuerne er størst. For personer, der ikke bor i ejerbolig, har bopælsamtet stort set ingen betydning for størrelsen af nettoformuen. Da familietypens betydning for størrelsen af nettoformuen varierer med alderen, er i tabel 5 vist den isolerede betydning af kombinationer af alder og familietype. For alle i aldersgruppen år har par med børn en lavere nettoformue end par uden børn, og forskellen er størst blandt de 50-59årige. Denne tendens er imidlertid kun statistisk sikker blandt personer, der bor i ejerbolig. I forhold til personer i parforhold uden børn har enlige uden børn en større nettoformue i alle aldersgrupper. Samtidig er der en tendens til, at forskellen mellem par og enlige øges med alderen. Det skyldes formentlig, at en stor del af de ældre enlige er enker, som i mange tilfælde har arvet ægtefællens/samleverens formue.

10 10 I forhold til beboere, der bor i en andelsbolig, har beboere i almene boliger en nettoformue, der er godt lavere, mens nettoformuen for beboere i privat udlejningsbyggeri er godt kr. større. Endelig indgår den personlige indkomst i estimationen og resultaterne peger ikke uventet på, at højere indkomst isoleret set bidrager til større nettoformue. Den personlige indkomst indgår i beregningen både med et linært og et kvardreret led. For begge boligtyper er stimaterne til de to indkomstled positive. Det betyder, at nettoformuen øges ved stigende indkomst, og at størrelsen af indkomsteffekten stiger, jo større indkomsten er 5. Nettoformuens afhængighed af indkomsten et størst for boligejere. 5 Nettoformuens følsomhed over for indkomstændringer overvurderes i modellen i tabel 5 ved meget høje indkomster idet indkomsten kun er medtaget med et andengradspolynomium. Medtages fx et 6. gradspolynomium viser beregninger, at indkomsteffekten for høje indkomster mindskes i forhold til modellen i tabel 5.

11 11 Tabel 5. Isoleret betydning af personlige karakteristika for nettoformuens størrelse i 2001, kr. Boligejere Øvrige boligformer Konstant år år år (std. person) (std. person) år år Over 66 år år, Enlig kvinde med børn år, Enlig kvinde uden børn år, Enlig mand med børn år, Enlig mand uden børn år, Par med børn år, Par uden børn (std. person) (std. person) år, Enlig kvinde med børn år, Enlig kvinde uden børn år, Enlig mand med børn år, Enlig mand uden børn år, Par med børn år, Par uden børn (std. person) (std. person) år, Enlig kvinde med børn år, Enlig kvinde uden børn år, Enlig mand med børn år, Enlig mand uden børn år, Par med børn år, Par uden børn (std. person) (std. person) år, Enlig kvinde med børn år, Enlig kvinde uden børn år, Enlig mand med børn år, Enlig mand uden børn år, Par med børn år, Par uden børn (std. person) (std. person) år, Enlig kvinde uden børn år, Enlig mand uden børn år, Par uden børn (std. person) (std. person) Over 66 år, Enlig kvinde uden børn Over 66 år, Enlig mand uden børn Over 66 år, Par uden børn (std. person) (std. person) Almen bolig Privat udlejning - 34 Andelsbolig - (std. person) Offentlig ejet - 41 Øvrige, uoplyst - 75 Ufaglært Faglært (std. person) (std. person) Kort videregående uddanneæse 44 6 Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse tabellen fortsættes på næste side

12 12 Tabel 5. Isoleret betydning af personlige karakteristika for nettoformuens størrelse i 2001, kr. (fortsat). Boligejere Øvrige boligformer København og Frederiksberg København Amt Fredriksborg Amt Roskilde Amt 85-8 Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt (std. person) (std. person) Viborg Amt Nordjyllands Amt Stigning i personlig indkomst på kr Stigning i personlig indkomst på kr. (kvardreret) 2,7 2,2 Anm.: Tallene i tabellen skal fortolkes i forhold til en standardperson, der er karakteriseret ved at være årig faglært boende i en andelsbolig i Århus amt i parforhold uden børn. Eksempelvis skal estimatet 470 ud for over 66 år fortolkes som den isolerede effekt på nettoformuen af at være over 66 år i stedet for år, som er standardpersonens alder. Tal angivet med fed er statistisk signifikante på et 5%-niveau. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen

13 13 Bilag 1 - Datagrundlag Analyserne i dette notat er baseret på lovmodellens modelbefolkninger fra 1995 til Disse registeroplysninger benyttes bl.a. af de økonomiske ministerier til økonomiske konsekvensberegninger. Registeret omfatter en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen og der er derfor knyttet en mindre stikprøveusikkerhed til resultaterne. Der er anvendt tværsnitsdata i analysen og det er defor ikke formueudviklingen for de samme personer der analyseres over tid. Af tabel A1 fremgår hvilke formueelementer, der danner grundlag for beregningen af nettoformuen, bankformuen og friværdien i ejerbolig. Tabel A1. Definition af nettoformue, friværdi og bankformue Nettoformue Bankformue Friværdi i ejerbolig Aktiver Ejendomsaktiver Ejendomsaktiver Indest. i pengeinstitut Kursværdi, obligationer Kursværdi, pantebreve Kursværdi, inv.forening Kursværdi, aktier Indest. i pengeinstitut Kursværdi, obligationer Kursværdi, pantebreve Kursværdi, inv.forening Kursværdi, aktier Passiver Gæld, realkredit Gæld, pantebreve Gæld, realkredit Gæld, pantebreve Gæld, pengeinstitut Gæld, pengeinstitut Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Disse formuevariable baseres på indberettede oplysninger fra pengeinstitutter, realkreditinstitutter mv. samt Told og Skat. Siden ophævelsen af formueskatten i 1996 har disse oplysninger bortset fra ejendomsvurderingerne ikke været anvendt i forbindelse med skatteligningen. Det kan betyde, at oplysningerne kan være behæftede med enkelte fejl, som ikke bliver rettet, idet hverken myndighederne eller den enkelte borger har nogen interesse heri. Fejlregistreringerne kan i særlig grad forekomme blandt selvstændige, hvor aktiver og/eller passiver hørende til virksomheden i nogle tilfælde kan blive registreret på personen 6. Samlet set vurderes det dog at, data har en tilstrækkelig kvalitet til, at analysen kan belyse nogle hovedtendenser i formueudviklingen. 6 For at undgår, at enkelte personer skævvrider analysen, er det valgt at udelade personer, der har en nettoformue, der numerisk set er større end 25 mio. Samtidig er det i analysen valgt at udelade personer, hvor en del af ejendomsformuen kan henføres til landbrugsejendomme, ubebyggede landbrugslodder og ren forretningsmæssige ejendomsbesiddelser. Herved udelades knap 3 pct. af befolkningen over 18 år af analysen.

14 14 Bilag 2 Fordeling af friværdier på indkomstdeciler Tabel A1. Fordeling af friværdier på indkomstdeciler i 1995 og 2001, pct. D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 Personer i alderen år ,4 4,8 7,2 8,8 10,1 10,5 10,2 12,2 13,7 19, ,3 3,5 5,8 8,0 8,9 9,9 11,5 13,0 15,1 21,9 Ændring -1,1-1,3-1,4-0,8-1,2-0,6 1,3 0,8 1,4 2,8 Personer over 59 år ,3 7,9 8,2 6,6 7,0 8,0 9,9 11,1 13,1 19, ,4 7,7 6,5 5,7 7,1 9,3 10,0 11,8 13,8 21,6 Ændring -1,9-0,2-1,7-0,9 0,1 1,3 0,1 0,7 0,7 1,8 Anm.: D1 og D10 angiver henholdsvis den tiendedel af befolkningen med de laveste og de højeste personlige indkomster. Der er foretaget omfordeling af indkomt og formue indenfor husstanden. Kilde.: Egne beregninger på lovmodellen.

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Indledning Udviklingen på boligmarkedet har stor bevågenhed. Både fordi det direkte berører alle boligejerne, men samtidig er af stor betydning for hele

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed 1 Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed Asger Lau Andersen og Anders Møller Christensen, Økonomisk Afdeling, Charlotte Duus og Ri Kaarup, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Middelklassen i Danmark skrumper ind

Middelklassen i Danmark skrumper ind fordeling og levevilkår kapitel 4 Middelklassen i Danmark skrumper ind Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så svinder middelklassen ind. Alene siden 2001 er middelklassen faldet

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

OK14. Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27.

OK14. Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27. OK14 Der er råd til både ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår Udarbejdet for Enhedslisten af Anders Hadberg og Frank Aaen 27. februar 2014 Indledning Foråret 2014 byder på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld 1 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg, Statistisk Afdeling og Ri Kaarup, Kapitalmarkedsafdelingen

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr.

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr. Kortlægning af de danske husholdningers formuer og gæld Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. I de seneste år har det i stigende grad vakt bekymring, at de danske husholdninger har en høj

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere