FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING"

Transkript

1 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit 11½ pct. om året. I samme periode er de personlige indkomster steget med i gennemsnit 3½ pct. pr. år. Den markante stigning i nettoformuen skyldes langt overvejende, at friværdierne i ejerboligerne er steget markant i de senere år. At det primært er udviklingen på boligmarkedet, der har haft betydning for den enkeltes nettoformue, kan illustreres ved, at nettoformuen for boligejere i gennemsnit er steget med kr. i perioden Til sammenligning er nettoformuen for beboere i almene boliger kun steget med i gennemsnit kr. i perioden. Den kraftige stigning i nettoformuen har medført, at nettoformuen i 2001 i gennemsnit er 13 pct. større end den personlige indkomst, mens nettoformuen i 1995 var 28 pct. lavere end den personlige indkomst. Der er en klar tendens til, at en stadig større del af formuen koncentreres hos personer med de højeste indkomster. Fx. ejer de 30 pct. rigeste i alderen år omkring 54 pct. af den samlede nettoformue for denne aldersgruppe i Det er en stigning på 12 pct. enheder siden 1995, hvor de 30 pct. rigeste ejede 42 pct. af formuen. Stigningen i ejerandelen hos de rigeste er sket på bekostning af de laveste indkomstgrupper. Siden 1995 har de fattigste 30 pct. således mistet 13 pct. enheder af den samlede formuemasse. Uddannelsesniveauet har stor betydning for størrelsen af nettoformuen. Beregninger af den isolerede uddannelseseffekt peger på, at ufaglærte har en nettoformue, der er kr. lavere end blandt faglærte. Derimod er nettoformuen for personer med en lang videregående uddannelse kr. større end blandt faglærte. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2003\formueudvikling-mb.doc

2 2 FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING Udviklingen i formuefordelingen I perioden fra 1995 til 2001 er den gennemsnitlige nettoformue steget fra kr. til kr. pr. person. Det svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på 11½ pct. Til sammenligning er de personlige indkomster i samme periode kun steget med 3½ pct. om året i gennemsnit, jf. tabel 1. Den markante stigning i nettoformuen skyldes primært, at nettoformue i boliger (dvs. friværdien) er steget med 13½ pct. pr. år i gennemsnit i perioden. Tabel 1. Udvikling i gennemsnitlig nettoformue og personlig indkomst, 1000 kr., løbende priser Ændring i pct. i perioden kr Hele perioden Gennemsnit. pr. år Nettoformue 112,7 152,9 216,8 92,4 11,5 - boligformue, netto 79,6 110,3 170,2 113,8 13,5 - bankformue 33,1 42,6 46,6 40,8 5,9 Personlig indkomst 156,2 170,0 191,9 22,9 3,5 Anm.: Se bilag 1 for en nærmere beskrivelse af datagrundlaget. Kilde.: Egne beregninger på lovmodellen Den markante stigning i nettoformuen har medført, at nettoformuen i 2001 i gennemsnit er 13 pct. større end den personlige indkomst, mens nettoformuen i 1995 var 28 pct. lavere end den personlige indkomst. Det skal bemærkes, at nettoformuen ikke indeholder pensionsformue dvs. hverken formue i arbejdsgiveradministrerede eller privattegnede pensionsordninger, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og den særlige og midlertidige pensionsopsparing (SP), jf. boks 1. Se bilag 1 for en nærmere beskrivelse af datagrundlaget.

3 3 Boks 1. Opgørelse af nettoformuen, sammenligning med officielle statistik For at illustrere hvor stor en del af husholdningernes formuemasse, det har været muligt at medtage i fordelingsanalysen vises i tabel B1 nedenfor Danmarks Statistiks seneste opgørelse over husholdningernes samlede finansielle nettoformue. Tillagt ejendomsværdien af ejerboligerne kan husholdningernes nettoformue opgøres til mia. kr. i 2001, jf. tabel B1. Tabel B1. Husholdningernes nettoformue, mia. kr Indskud samt kontanter Værdipapirer undtagen aktier Lån Aktier mv Forsikringstekniske reserver Øvrige Finansiel nettoformue Boligformue Nettoformue Anm.: Boligformuen er opgjort som ejendomsvurderingen for en-, to-, og trefamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse. Kilde.: Nationalregnskab og betalingsbalance 2003:3, Danmarks Statistik og Statistisk årbog, diverse årgange. Opregnes formueoplysningerne i den registerbaserede stikprøve, der danner grundlag for fordelingsanalysen kan den samlede nettoformue opgøres til 891 mia. kr. i 2001, jf. tabel B2. Langt hovedparten af forskellen på omkring 1200 mia. kr. mellem de to opgørelser kan henføres til, at pensionsformuen ikke er medtaget i tabel B2. Tabel B2. Husholdningernes nettoformue, mia. kr Bankformue, netto Boligformue Gæld til realkredit og pantebreve Nettoformue Kilde: Egne beregninger på lovmodellen Da det primært er boligformuen, der er steget kraftigt i perioden, er det naturligvis først og fremmes boligejere, der har oplevet store stigninger i nettoformuen. Fx er den gennemsnitlige nettoformue for boligejere steget med knap kr. fra 1995 til 2001, mens personer, der bor i almene boliger, kun har oplevet en stigning på kr. i samme periode 1, jf. tabel 2. Personer, der bor i andelsboliger og private udlejningsbyggeri, har haft en stigning i nettoformuen på henholdsvis og kr. For beboere i an- 1 Det skal understreges, at beregningerne i dette notat er baseret på tværsnitsdata og det er derfor ikke formueudviklingen for de samme, personer der følges over tid. En gennemsnitlig stigning i nettoformuen for beboere i almene boliger afspejler således, at den gennemsnitlige nettoformue for beboere i almene boliger i henholdsvis 1995 og 2001 er steget med kr. Denne stigning vil normalt være forskellig fra den gennemsnitlige stigning i formuen for personer, der bor i almene boliger i 1995, hvis ændringen beregnes på baggrund af formueudviklingen for de samme personer i 2001.

4 4 delsboliger og privat udlejningsbyggeri kan mere end halvdelen af stigningen henføres til stigninger i boligformuen for fritidshuse. Der er således en klart tendens til, at husholdningernes samlede nettoformue i stigende grad koncentreres hos boligejerne mens lejerne mister terræn, herunder specielt lejere i almene boliger. Tabel 2. Gennemsnitlig nettoformue fordelt på boligtype, kr. pr. person. Ændring I alt Boligform. Bankform. Ejerbolig 149,1 207,3 303,3 154,2 136,6 17,7 Almen bolig 20,2 20,8 22,2 2,0 4,3-2,2 Privat udlejning 59,9 83,8 95,5 35,6 18,8 16,8 Andelsbolig 39,7 46,3 57,2 17,5 10,9 6,6 Anm.: I parfamilier er den samlede familieindkomst og nettoformue fordelt ligeligt på de voksne i familien. Børn under 18 år er ikke medtaget. Kilde.: Egne beregninger på lovmodellen. Den gennemsnitlig nettoformue for både ejere og lejere dækker over en betydelig variation i formuens størrelse. Spredningen i nettoformuen for bolig ejere er større end for beboere i almene boliger pga. boligformuen(netto). Samtidig er variationen i nettoformuen betydeligt større end variationen i den personlige indkomst for boligejere. Det skyldes bl.a., at formuen typisk vil stige igennem livsforløbet i takt med, at opsparing akkumuleres og bolig ejere gradvist afdrager gæld i huset. Unge har således typisk enten gæld eller en meget lille nettoformue, mens ældre ofte har relativt store formuer. Stigningen i boligformuen har medført, at andelen af boligejere, der har en nettoformue, der er større end indkomsten, har været stigende siden For alle aldersgrupper under ét er denne andel steget fra 32,2 pct. i 1995 til 42,6 pct. i 2001, jf. tabel 3. Derimod er det kun omkring 10 pct. af beboerne i almene boliger, der har en større nettoformue end indkomst, og denne andel er kun steget meget svagt i perioden. Udover at andelen af boligejere, der har større nettoformue end indkomst har været stigende over tid, stiger denne andel også kraftigt med alderen. Det afspejler bl.a., at boligformuen(netto) gradvist stiger med alderen i takt med, at prioritetsgælden løbende afdrages.

5 5 Tabel 3. Andel af befolkningen hvor formuen er større end indkomsten, pct. Ejerbolig Almen bolig år 6,3 9,2 12,5 1,2 1,9 2, år 9,5 14,3 20,4 2,3 1,6 3, år 21,6 25,5 33,5 3,0 3,4 3, år 43,7 50,4 57,5 5,7 8,0 8, år 68,6 71,6 78,2 17,6 19,7 19,8 Over 66 år 81,9 84,4 87,1 28,3 30,3 30,5 Alle 32,2 36,6 42,6 9,6 10,7 11,1 Andel af befolkningen der har større nettogæld end indkomst Alle 4,0 5,8 4,8 2,4 4,2 5,0 Anm.: Formuekvoten er beregnet som nettoformuen i forhold til den personlige indkomst. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen Ses derimod på andelen, der har en nettogæld, der er større end indkomsten, er der i perioden en tendens til, at denne andel har været stigende for beboere i almene boliger, jf. tabel 3. Det kunne isoleret set tyde på, at en stadig større andel af lejerne i almene boliger har økonomiske problemer. Siden 1995 er der sket en klar tendens til, at de rigeste (målt ved indkomst) ejere en stadig større del af den samlede nettoformue. Fx. ejer de 30 pct. rigeste i alderen år omkring 54 pct. af den samlede nettoformue for denne aldersgruppe i Det er en stigning på over 12 pct. enheder siden , jf. tabel 4. Baggrunden for denne udvikling er bl.a., at boligejere udgør en meget stor del af gruppen med de højeste indkomster, og som vist tidligere er det boligejerne, der har oplevet den største stigning i nettoformuen på grund af de stigende boligpriser. Hertil kommer, at bankformuen er steget forholdsvist kraftigt for de højeste indkomstgrupper, mens bankformuen er faldet for de laveste indkomstgrupper. Disse forskydninger i bankformuen er medvirkende til, at (netto)formuefordelingen er blevet mere skæv i perioden Det kan umiddelbart virke overraskende, at de højeste indkomstdeciler ikke ejer en større andel af formuen end angivet i tabel 4. Det skal i den forbindelse bemærkes, at decilinddelingen er foretaget på baggrund af den personlige indkomst, der ikke indeholder kapitalindkomst og evt. imputeret afkast af ejerbolig. Medtages disse elementer i indkomstbegrebet, er der ingen tvivl om, at formuen i højere grad vil koncentreres hos de øverste indkomstdeciler, end tilfældet er i tabellen. Hertil kommer, at aldersgruppe år er meget bred, og da formuen stiger kraftigt med alderen, vil der i de lave indkomstdeciler være ældre personer med lav indkomst og stor formue, mens der i de højeste indkomstdeciler vil være en stor del unge højtuddannede, der endnu ikke har nogen nævneværdig formue.

6 6 Stigningen i ejerandelen hos de rigeste er sket på bekostning af de laveste indkomstgrupper. Siden 1995 har de fattigste 30 pct. således mistet ca. 13 pct. enheder af den samlede formuemasse. Tabel 4. Fordeling af nettoformue på indkomstdeciler i 1995 og 2001, pct. D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 Personer i alderen år ,8 7,4 9,3 8,5 9,3 8,4 6,8 9,6 11,1 20, ,1 2,7 5,8 7,6 7,7 8,3 10,2 12,0 15,5 26,2 Ændring -4,7-4,7-3,5-0,9-1,6-0,1 3,4 2,4 4,4 5,4 Personer over 59 år ,6 7,2 9,1 6,4 6,4 8,1 9,2 10,0 12,5 21, ,3 7,8 7,0 5,9 7,3 8,9 9,7 11,2 13,0 21,9 Ændring -2,3 0,6-1,9-0,5 0,9 0,8 0,5 1,2 0,5 0,4 Anm.: D1 og D10 angiver henholdsvis den tiendedel af befolkningen med de laveste og de højeste personlige indkomster. Der er foretaget omfordeling af indkomst og formue indenfor husstanden. Kilde.: Egne beregninger på lovmodellen. For personer over 59 år er tendensen knap så markant. I denne aldersgruppe har de rigeste 30 pct. haft en stigning på 2 pct. enhed af den samlede formuemasse i perioden 1995 til I bilag 2 er vist en tilsvarende tabel, hvor udelukkende boligformuen (netto) er medtaget. Fordeling af formuen på boligtype og alder Formuen vil typisk stige gennem livsforløbet i takt med, at opsparing fra erhvervsindkomst akkumuleres og boligejere gradvist afdrager gæld i huset. Som det fremgår af figur 1, kan nettoformuen i 2001 i gennemsnit opgøres til kr. for boligejere over 66 år, mens formuen for de årige med egen bolig er kr. i gennemsnit. Den tilsvarende tendens til, at formuen stiger med alderen, gør sig også gældende for lejere og personer i andelsboliger, men her er stigningen væsentlig mindre. Den gennemsnitlige nettoformue for beboere i almene boliger er markant lavere end nettoformuen for beboere i de øvrige boligtyper. Det er ikke overraskende set i lyset af beboersammensætningen i den almene sektor, men det understreger, at mange i den almene sektor er i en vanskelig økonomisk situation.

7 7 Figur 1. Nettoformuen fordelt på alder og boligtype, 2001, 1000 kr år år år år år år over 66 år Almen Andel Priv. Udl Ejer Anm.: Formuen er opgjort pr. person med omfordeling indenfor husstanden. Kilde.: Egne beregninger på lovmodellen Hvis vi alternativt kun ser på bankformuen, tegner der sig nogenlunde samme billede. Også for denne del af formuen er der en klar tendens til, at formuen i gennemsnit stiger med alderen og de ældre boligejere har markant højere formuer end ældre, der bor i almene boliger, jf. figur 2. Blandt de unge er boligejerne den gruppe, der har mindst bankformue, som det ligeledes fremgår af figuren. Det skal formentlig ses i lyset af, at der i bankformuen(netto) indgår gæld til pengeinstitutter, som for unge boligejer kan være relativt store på grund af eventuelle boliglån 3. 3 Det er ikke muligt ud fra de tilgængelige rigisteroplysninger at skelne mellem boliglån og andre lånetyper i pengeinstitutter( fx billån), jf. bilag 1.

8 8 Figur 2. Bankformue(netto) fordelt på alder og boligtype i 2001, 1000 kr år år år år år år over 66 år -100 Almen Andel Priv. Udl Ejer Anm.: Formuen er opgjort pr. person med omfordeling indenfor husstanden. Kilde.: Egne beregninger på lovmodellen At ældre boligejer er den befolkningsgruppe, der har den højeste nettoformue, skyldes således både, at denne gruppe har en stor boligformue og at boligejere i gennemsnit har større bankformuer end lejere/andelshavere. Nettoformuens størrelse i 2001 betydning af personlige karakteristika Udover alder og boligtype har en række andre faktorer betydning for nettoformuen, herunder bopælskommune, uddannelse og familietype. I tabel 5 er vist den isolerede betydning af personlige karakteristika for nettoformuens størrelse for boligejere og personer i andre boligformer 4. Den beregnede effekt på nettoformuen skal fortolkes i forhold til karakteristika for en såkaldt standardperson, som er defineret som en årig faglært, der bor i Århus amt i et parforhold uden børn med en personlig indkomst på kr. I kolonnen, der vedrører personer, der ikke bor i ejerbolig, er standardpersonen desuden karakteriseret ved at bo i andelsbolig. Øverst i tabellen optræder et konstantled, som kan fortolkes som nettoformuen for en standardperson, der henholdsvis bor i ejerbolig og i andelsbolig. For en standardperson i ejerbolig er nettoformuen estimeret til , kr. mens nettoformuen for en standardperson, der bor i andelsbolig, er esti- 4 Beregningerne er opdelt på boligejer og personer med bopæl i andre boligtyper. Baggrunden er, at effekt af de personlige karakteristika for boligejere typisk adskiller sig fra effekten blandt beboere i øvrige boligtyper.

9 9 meret til kr. For en standardperson i ejerbolig er nettoformuen således kr. større end for en standardperson der bor i andelsbolig. Effekten af de personlige karakteristika for størrelsen af nettoformuen skal som nævnt fortolkes i forhold til standardpersonen, der i tabellen er angivet som (std. person). For boligejere har ufaglærte (isoleret set) en nettoformue, der er kr. lavere end faglærte. Derimod er nettoformuen for personer med en videregående uddannelse større end faglærtes formue og nettoformuen stiger med uddannelsens længde. Formuens afhængighed af uddannelsesniveauet må forventes i høj grad at afspejler de uddannelsesmæssige forskelle i indkomstniveauet. For personer, der ikke bor i ejerbolig, er der ligelede en tendens til, at formuen stiger med alderen. Tendensen er imidlertid ikke statistisk sikker. For boligejere har bopælsamtet ligeledes betydning for størrelsen af nettoformuen. I forhold til personer med bopæl i Århus amt har boligejere i hovedstadsområdet større nettoformuer. Nettoformuen er i alle øvrige amter lavere end i Århus amt. Da en meget stor del af nettoformuen for boligejere består af friværdi i ejerboligen, afspejler den geografiske effekt på nettoformuen primært den regionale variation i boligpriserne. På den baggrund er det ikke overraskende, at det er i hovedstadsområdet, at nettoformuerne er størst. For personer, der ikke bor i ejerbolig, har bopælsamtet stort set ingen betydning for størrelsen af nettoformuen. Da familietypens betydning for størrelsen af nettoformuen varierer med alderen, er i tabel 5 vist den isolerede betydning af kombinationer af alder og familietype. For alle i aldersgruppen år har par med børn en lavere nettoformue end par uden børn, og forskellen er størst blandt de 50-59årige. Denne tendens er imidlertid kun statistisk sikker blandt personer, der bor i ejerbolig. I forhold til personer i parforhold uden børn har enlige uden børn en større nettoformue i alle aldersgrupper. Samtidig er der en tendens til, at forskellen mellem par og enlige øges med alderen. Det skyldes formentlig, at en stor del af de ældre enlige er enker, som i mange tilfælde har arvet ægtefællens/samleverens formue.

10 10 I forhold til beboere, der bor i en andelsbolig, har beboere i almene boliger en nettoformue, der er godt lavere, mens nettoformuen for beboere i privat udlejningsbyggeri er godt kr. større. Endelig indgår den personlige indkomst i estimationen og resultaterne peger ikke uventet på, at højere indkomst isoleret set bidrager til større nettoformue. Den personlige indkomst indgår i beregningen både med et linært og et kvardreret led. For begge boligtyper er stimaterne til de to indkomstled positive. Det betyder, at nettoformuen øges ved stigende indkomst, og at størrelsen af indkomsteffekten stiger, jo større indkomsten er 5. Nettoformuens afhængighed af indkomsten et størst for boligejere. 5 Nettoformuens følsomhed over for indkomstændringer overvurderes i modellen i tabel 5 ved meget høje indkomster idet indkomsten kun er medtaget med et andengradspolynomium. Medtages fx et 6. gradspolynomium viser beregninger, at indkomsteffekten for høje indkomster mindskes i forhold til modellen i tabel 5.

11 11 Tabel 5. Isoleret betydning af personlige karakteristika for nettoformuens størrelse i 2001, kr. Boligejere Øvrige boligformer Konstant år år år (std. person) (std. person) år år Over 66 år år, Enlig kvinde med børn år, Enlig kvinde uden børn år, Enlig mand med børn år, Enlig mand uden børn år, Par med børn år, Par uden børn (std. person) (std. person) år, Enlig kvinde med børn år, Enlig kvinde uden børn år, Enlig mand med børn år, Enlig mand uden børn år, Par med børn år, Par uden børn (std. person) (std. person) år, Enlig kvinde med børn år, Enlig kvinde uden børn år, Enlig mand med børn år, Enlig mand uden børn år, Par med børn år, Par uden børn (std. person) (std. person) år, Enlig kvinde med børn år, Enlig kvinde uden børn år, Enlig mand med børn år, Enlig mand uden børn år, Par med børn år, Par uden børn (std. person) (std. person) år, Enlig kvinde uden børn år, Enlig mand uden børn år, Par uden børn (std. person) (std. person) Over 66 år, Enlig kvinde uden børn Over 66 år, Enlig mand uden børn Over 66 år, Par uden børn (std. person) (std. person) Almen bolig Privat udlejning - 34 Andelsbolig - (std. person) Offentlig ejet - 41 Øvrige, uoplyst - 75 Ufaglært Faglært (std. person) (std. person) Kort videregående uddanneæse 44 6 Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse tabellen fortsættes på næste side

12 12 Tabel 5. Isoleret betydning af personlige karakteristika for nettoformuens størrelse i 2001, kr. (fortsat). Boligejere Øvrige boligformer København og Frederiksberg København Amt Fredriksborg Amt Roskilde Amt 85-8 Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt (std. person) (std. person) Viborg Amt Nordjyllands Amt Stigning i personlig indkomst på kr Stigning i personlig indkomst på kr. (kvardreret) 2,7 2,2 Anm.: Tallene i tabellen skal fortolkes i forhold til en standardperson, der er karakteriseret ved at være årig faglært boende i en andelsbolig i Århus amt i parforhold uden børn. Eksempelvis skal estimatet 470 ud for over 66 år fortolkes som den isolerede effekt på nettoformuen af at være over 66 år i stedet for år, som er standardpersonens alder. Tal angivet med fed er statistisk signifikante på et 5%-niveau. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen

13 13 Bilag 1 - Datagrundlag Analyserne i dette notat er baseret på lovmodellens modelbefolkninger fra 1995 til Disse registeroplysninger benyttes bl.a. af de økonomiske ministerier til økonomiske konsekvensberegninger. Registeret omfatter en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen og der er derfor knyttet en mindre stikprøveusikkerhed til resultaterne. Der er anvendt tværsnitsdata i analysen og det er defor ikke formueudviklingen for de samme personer der analyseres over tid. Af tabel A1 fremgår hvilke formueelementer, der danner grundlag for beregningen af nettoformuen, bankformuen og friværdien i ejerbolig. Tabel A1. Definition af nettoformue, friværdi og bankformue Nettoformue Bankformue Friværdi i ejerbolig Aktiver Ejendomsaktiver Ejendomsaktiver Indest. i pengeinstitut Kursværdi, obligationer Kursværdi, pantebreve Kursværdi, inv.forening Kursværdi, aktier Indest. i pengeinstitut Kursværdi, obligationer Kursværdi, pantebreve Kursværdi, inv.forening Kursværdi, aktier Passiver Gæld, realkredit Gæld, pantebreve Gæld, realkredit Gæld, pantebreve Gæld, pengeinstitut Gæld, pengeinstitut Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Disse formuevariable baseres på indberettede oplysninger fra pengeinstitutter, realkreditinstitutter mv. samt Told og Skat. Siden ophævelsen af formueskatten i 1996 har disse oplysninger bortset fra ejendomsvurderingerne ikke været anvendt i forbindelse med skatteligningen. Det kan betyde, at oplysningerne kan være behæftede med enkelte fejl, som ikke bliver rettet, idet hverken myndighederne eller den enkelte borger har nogen interesse heri. Fejlregistreringerne kan i særlig grad forekomme blandt selvstændige, hvor aktiver og/eller passiver hørende til virksomheden i nogle tilfælde kan blive registreret på personen 6. Samlet set vurderes det dog at, data har en tilstrækkelig kvalitet til, at analysen kan belyse nogle hovedtendenser i formueudviklingen. 6 For at undgår, at enkelte personer skævvrider analysen, er det valgt at udelade personer, der har en nettoformue, der numerisk set er større end 25 mio. Samtidig er det i analysen valgt at udelade personer, hvor en del af ejendomsformuen kan henføres til landbrugsejendomme, ubebyggede landbrugslodder og ren forretningsmæssige ejendomsbesiddelser. Herved udelades knap 3 pct. af befolkningen over 18 år af analysen.

14 14 Bilag 2 Fordeling af friværdier på indkomstdeciler Tabel A1. Fordeling af friværdier på indkomstdeciler i 1995 og 2001, pct. D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 Personer i alderen år ,4 4,8 7,2 8,8 10,1 10,5 10,2 12,2 13,7 19, ,3 3,5 5,8 8,0 8,9 9,9 11,5 13,0 15,1 21,9 Ændring -1,1-1,3-1,4-0,8-1,2-0,6 1,3 0,8 1,4 2,8 Personer over 59 år ,3 7,9 8,2 6,6 7,0 8,0 9,9 11,1 13,1 19, ,4 7,7 6,5 5,7 7,1 9,3 10,0 11,8 13,8 21,6 Ændring -1,9-0,2-1,7-0,9 0,1 1,3 0,1 0,7 0,7 1,8 Anm.: D1 og D10 angiver henholdsvis den tiendedel af befolkningen med de laveste og de højeste personlige indkomster. Der er foretaget omfordeling af indkomt og formue indenfor husstanden. Kilde.: Egne beregninger på lovmodellen.

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV 3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2007 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

SkatteministerietJ.nr 2004-318-0287 DenSpørgsmål Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.456-459456-459 456-459

SkatteministerietJ.nr 2004-318-0287 DenSpørgsmål Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.456-459456-459 456-459 SkatteministerietJ.nr 2004-318-0287 DenSpørgsmål Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.456-459456-459 456-459 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.456-459 af 28. september 2004.

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2006 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Indledning Udviklingen på boligmarkedet har stor bevågenhed. Både fordi det direkte berører alle boligejerne, men samtidig er af stor betydning for hele

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere