Ordinære møder afholdes som udgangspunkt den 1. mandag i måneden kl på Rådhuset, Søvej 1, lokale D116.

Transkript

1 Årsplan 2014 for Arbejdsmarkedsudvalget Senest opdateret: 6. februar 2014 Ordinære møder afholdes som udgangspunkt den 1. mandag i måneden kl på Rådhuset, Søvej 1, lokale D116. Møde Foreløbige punkter til mødet 6. januar kl Afholdt 18. og 19. februar Startseminar og udvalgsmøde 3. marts kl Regnskab april kl Budget 2015 Revideret beskæftigelsesplan 2014 Drøftelse af projekt virksomhedsskole i grundskolen med godkendelse af styregruppe Temadrøftelse: Kontanthjælpsreform Godkendelse af medlemmer til Lokalt Beskæftigelsesråd (LBR) (skal i Byrådet) 5. maj kl Resultatopfølgning Drøftelse af kommunens sociale klausuler Drøftelse af status og videreudvikling af ressourceforløb Temadrøftelse: Sygedagpengereform Drøftelse af forslag til bevillingsmål og mål i Beskæftigelsesplan og 22. maj To dialogmøder mellem borgere og udvalgsmedlemmer: 1) Et om kontant- og uddannelseshjælp torsdag den 8. maj 2) Et om sygedagpenge og kommende jobafklaringsydelse torsdag den 22. maj 2. juni kl Budget 2015 Drøftelse af forslag til Beskæftigelsesplan juni Møde med LBR Silkeborg om beskæftigelsesplan august kl Budget 2015 Halvårsregnskab 2014 Drøfte proces for fastlæggelse af Udvalgets Mission Drøfte proces for ny beskæftigelsespolitik 1. september kl Godkendelse af Beskæftigelsesplan 2015 (skal videre til Byråd) September Studietur for Arbejdsmarkedsudvalget 6. oktober kl Godkendelse af Udvalgets mission Michael Anderson Direkte tlf.: Job- og Borgerservice Søvej 1, 8600 Silkeborg Søvej Silkeborg Tlf.:

2 21. oktober kl Møde med Integrationsrådet 3. november kl Godkendelse af ny Beskæftigelsespolitik 6. og 7. november KLs årlige JobCamp konference 1. december kl Mødet afsluttes med julefrokost Resultatopfølgning Side 2

3 3. februar 2014 Rammer og muligheder for ledige der vil være selvstændige Notatet beskriver rammer og muligheder ift. at hjælpe ledige til at starte selvstændig virksomhed. Opsummerende kan det siges, at der findes gode muligheder for, at ledige kan deltage i tilbud, der kan understøtte igangsætning af selvstændig virksomhed (iværksætterkurser, uddannelse mv.). Jobcentret har indgået en aftale med ErhvervSilkeborg om et særligt tilrettelagt Business Coach forløb for ledige med konkrete iværksætteridéer at nye selskabsregler giver mulighed for at stifte et Iværksætterselskab (IVS) for en indskudskapital helt ned til 1 krone. at det som udgangspunkt ikke er tilladt at drive selvstændig virksomhed samtidig med, at man modtager dagpenge. På visse betingelser kan man dog drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse og modtage dagpenge i op til 78 uger. at alle ledige, der kan varetage et arbejde, som udgangspunkt skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. En ny bekendtgørelse giver dog mulighed for, at vækstiværksættere kan fritages for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når de deltager i læringsforløb. at kommunen ikke kan give ledige (eller andre borgere) økonomisk støtte til opstart af selvstændig virksomhed, dog kan kommunen under visse betingelser give borgere i revalidering støtte til selvstændig virksomhed at en yderligere indsats for at motivere ledige til iværksætteri bør koordineres med A-kasserne set i lyset af projekt én indgang, hvor ledige fra 5 A-kasser har deres kontaktforløb i A-kassen i de første 6 måneder. At der herudover er mulighed for at give økonomisk tilskud til selvstændige med nedsat arbejdsevne, mhp at optimere mulighederne for at fortsætte som selvstændige på trods af den nedsatte arbejdsevne Retten til a-dagpenge ved selvstændig virksomhed Den lediges A-kasse vurderer, hvorvidt borgeren har ret til dagpenge, herunder hvor meget borgeren må arbejde, før det påvirker muligheden for fortsat at kunne modtage dagpenge. Det er som udgangspunkt ikke tilladt at drive selvstændig virksomhed, når man modtager dagpenge. På visse betingelser kan man dog drive selvstændig virksomhed Michael Anderson (15236) Sagsnr.: 12/ Silkeborg Kommune Job- og Borgerservice Søvej 1, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

4 som bibeskæftigelse. 1 For at kunne få dagpenge samtidig med selvstændig bibeskæftigelse, er det en betingelse, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet som fuldtidsforsikret. Bibeskæftigelsen skal derfor til enhver tid kunne ske uden for normal arbejdstid. Hvis man driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan man højst få dagpenge i 78 uger. Hvis man har ret til at få dagpenge samtidig med, at man driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, vil arbejdstimerne blive fradraget i dagpengene. Ved fuld ledighed udbetales der dagpenge for 37 timer pr. uge. Hvis man arbejder 10 timer i en uge, udbetales der derfor kun for 27 timer. Kilde: ASE og Lederne, januar 2014 Rådighedsforpligtigelse Forsikrede ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at kunne modtage dagpenge, og A-kassen skal undersøge og vurdere et medlems rådighed. Rådighedsforpligtigelsen indebærer bl.a.: at være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcentret at få oprettet og godkendt et CV, lagt det på og løbende ajourføre det at have bopæl og ophold i Danmark at kunne overtage arbejde med dags varsel aktivt at søge alt arbejde, den ledige kan varetage at deltage i de møder og samtaler, som a-kassen eller jobcentret indkalder til at deltage i de aktiviteter og tilbud, som den lediges jobplan indeholder, og samtidig være aktivt jobsøgende. Ny mulighed for fravigelse af rådighedskrav for vækstiværksættere Bekendtgørelse nr om aktiv beskæftigelsesindsats fra den 27. december 2013 indeholder en forsøgsordning, hvor jobcentret frem til den 31. december efter ansøgning - kan fravige kravet om rådighed. Fritagelsen skal ske, hvis jobcentret skønner, at deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering i form af et læringsforløb for vækstiværksættere medvirker til, at den ledige kan opnå fast beskæftigelse og blive selvforsørgende som selvstændig ( 37, stk. 3). Ifølge styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er der er ikke formkrav til, hvad der skal forstås med læringsforløb for vækstiværksættere. Forløbet skal dog være et vejlednings- og opkvalificeringstilbud, dvs. det kan f.eks. ikke være virksomhedspraktik eller løntilskud. Jobcentret kan i den første del af ledighedsperioden (de første 6 til 9 måneders ledighed afhængig af den lediges alder) højst give tilbud om læringsforløb for vækstiværksættere i 6 uger og dermed højst fritage for rådighed i 6 uger. Senere i 1 En selvstændig virksomhed kan anses for at være en bibeskæftigelse, når virksomheden ikke er - eller har været - en hovedbeskæftigelse eller et forsikringsgrundlag ved optagelse i en a-kasse, der forsikrer selvstændige erhvervsdrivende. Side 2

5 ledighedsforløbet er der mulighed for længerevarende læringsforløb og dermed også længerevarende fritagelse for rådighed. Kontaktforløb Ledige skal indgå i et kontaktforløb, hvor jobcentret coacher og vejleder borgeren, følger op på borgeren og kan iværksætte forskellige tilbud for at forbedre jobmulighederne. I kontaktforløbet indgår fx: Afklaring af den lediges ønsker og kvalifikationer Formidling af job Samtaler om hvilke tilbud der kan hjælpe den ledige i beskæftigelse, herunder også tilbud der kan hjælpe den ledige som iværksætter, hvis den ledige har ønske om at gå denne vej Tilbud der kan understøtte iværksætteri Jobcentret har i dag en del muligheder for at tilbyde ledige kompetenceudvikling, der kan understøtte den lediges opstart af selvstændig virksomhed. Som hovedregel har forsikrede ledige ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter 4 måneders ledighed. Her kan den ledige vælge forskellige iværksætterkurser af op til 6 ugers varighed. Hertil kommer, at Jobcenter Silkeborg siden december 2012 har arbejdet med en garanti for kompetenceudvikling, der giver alle forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere med mindst 6 måneders ledighed ret til selv at vælge et kompetenceudviklende forløb/uddannelse i op til et år, samtidig med at borgeren bevarer sin forsørgelse. 2 Således er der også her mulighed for, at borgeren kan vælge kurser/uddannelse, som er brugbare ifm opstart af selvstændig virksomhed. Jobcentret kan desuden give ledige mulighed for deltagelse i iværksætterkurser før 4 eller 6 måneders ledighed, da lovgivningen giver mulighed for, at bevilge op til 6 ugers kursus/uddannelse i den første ledighedsperiode. Der findes en del udbydere i lokalområdet, som tilbyder både ansatte, selvstændige og ledige kurser i iværksætteri. Hos ErhvervSilkeborg kan alle interesserede deltage gratis i en iværksættercafé hver 2. onsdag i måneden, hvor man kan få vejledning og hjælp til forretningsplan. Aftale med ErhvervSilkeborg om særligt Business Coach forløb Jobcenter Silkeborg har indgået en aftale med ErhvervSilkeborg om særligt tilrettelagte 2 Dog gælder de almindelige varighedsbegrænsninger på forsørgelsen, dvs. forsikrede ledige kan kun modtage dagpenge i to år. Side 3

6 forløb for forsikrede ledige som vil være iværksættere og evt. allerede har en god forretningsidé, de ønsker at realisere. ErhvervSilkeborg tilbyder et Business Coach forløb bestående af 2 moduler et 4 ugers modul og et 8 ugers modul. Business Coach forløbet giver den ledige en fast sparringspartner i form af en erfaren business coach. Sparringen giver mulighed for at få identificeret de udfordringer, det er vigtigst at tage hånd om først, for at komme godt fra start. Desuden får den ledige adgang til et netværksmiljø hos ErhvervSilkeborg De ledige får mulighed for at sidde i lokaler hos ErhvervSilkeborg og dermed nyde fordel af de tilbuds- og netværksmuligheder, som findes hos ErhvervSilkeborg. Jobcenter Silkeborg foretager en indledende afklarings- og vejledningssamtale med mulige iværksættere, hvorefter ErhvervSilkeborg gennemfører screeningssamtaler med borgerne og foretager den endelige vurdering af, om idéen er bæredygtig nok til at kunne deltage i Business Coach forløbet. Se også vedlagte bilag om Business Coach forløbet. Jobcentret har udpeget en fast kontaktperson, som har den løbende kontakt med ErhvervSilkeborg om forløbet, arbejdsgange, kontrakt mv. For at sikre at alle jobkonsulenter kender til tilbuddet, præsenterer ErhvervSilkeborg iværksætteraktiviteterne for jobkonsulenterne i Jobcentret. Der arrangeres desuden et besøg for jobkonsulenterne hos ErhvervSilkeborg. Desuden bliver forløbet præsenteret for konsulenterne på Jobkompagniet, så de også der kan informere om tilbuddet til deres ledige kursister. Økonomisk støtte til ledige til start af selvstændig virksomhed Ifølge Silkeborg Kommunes juridiske afdeling har kommunen ikke lovhjemmel til at yde økonomisk støtte (tilskud, lån, lånegaranti osv.) til ledige til opstart af selvstændig virksomhed, bl.a. fordi det kan give konkurrenceforvridning. Ifølge 65 i Lov om Aktiv Socialpolitik (LAS) kan man dog yde støtte til selvstændig virksomhed specifikt til modtagere af revalideringsydelse (borgere i revalidering) i form af tilskud eller rentefrit lån. Kommunen skal dog sikre sig, at borgeren har en forretningsmæssig forsvarlig plan for at drive virksomheden, og desuden skal denne støtteform være bedre end andre revalideringsmuligheder (virksomhedspraktik, uddannelse mv.) til at kunne gøre borgeren i stand til at forsørge sig selv. I 2013 har Silkeborg Kommune givet økonomisk støtte til én borger i revalidering. Aarhus Kommune arbejder med et projekt, hvor man med afsæt i 65 i LAS yder mikrolån til opstart af egen virksomhed. I Aarhus yder man lån til revalidender, kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. Målet er, at låntagerne gennem selvstændig virksomhed bliver helt eller delvist selvforsørgede. Pt. er der ydet lån til 11 borgere, hvoraf 8 har fået stiftet selvstændig virksomhed. Projektet indebærer, at deltagerne får personlig vejledning, professionel erhvervscoaching Side 4

7 og finansiel rådgivning. Iværksætteren deltager også i et undervisningsforløb om regnskab- skatte- og momsregler mv. sammen med de øvrige låntagere. Opbygningen af social kapital og sociale kompetencer prioriteres højt, og et låntagerforløb inkluderer derfor også netværksdannelse blandt låntagerne. Deltagerne bliver oplyst om, at hvis det ikke lykkes at etablere en bæredygtig virksomhed kommer de tilbage på den offentlige forsørgelse og nu med gæld. Der er tilknyttet en mentor som bl.a.: Holder løbende kontakt til deltagerne Sikrer tæt opfølgning Rådgiver om at bruge omsætningen på at geninvestere, ikke udbetale løn til sig selv, ikke skrue sit private forbrug op i etableringsfasen osv. Det skal bemærkes, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at 65 i LAS kun kan bruges ift. revalidender og ikke til personer på anden offentlig forsørgelse. Iværksætterselskab (IVS) som ny selskabsmulighed Fra 1. januar 2014 er det muligt at stifte et iværksætterselskab (IVS). Et iværksætterselskab er en særlig type anpartsselskab, der opbygger sin kapital gennem selskabets drift. Iværksættere kan stifte selskabet med en selskabskapital på mellem 1 krone og Kapitalen opbygges herefter ved, at man opsparer 25 pct. af det årlige overskud i selskabet indtil selskabskapitalen og en særlig reserve til de opsparede overskud samlet udgør kr. Derefter kan iværksætterselskabet omregistreres til et almindeligt anpartsselskab. Iværksætterselskabet skal gøre det nemmere at etablere virksomhed i selskabsform. Fordelen er, at det ikke kræver indskud af en større kapital for at stifte et selskab. Samtidig kan man spare op i selskabet og opbygge selskabskapitalen hen ad vejen. Ejeren hæfter ikke med hele sin personlige formue for selskabets drift, som det er tilfældet for en enkeltmandsvirksomhed. Iværksættere skal på den anden side være opmærksomme på, at der stilles større krav til iværksætterselskaber, end der gør til enkeltmandsvirksomheder. Fx skal et iværksætterselskab udarbejde en årsrapport efter årsregnskabsloven. Årsrapporten skal indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen. Sammenhæng til A-kasserne Silkeborg Kommune samarbejder på det forsikrede område med fem A-kasser om én indgang for den ledige i de første 6 måneders ledighed. Konkret betyder det, at borgere fra de deltagende A-kasser har deres kontaktforløb i A-kassen i de første 6 måneder. Borgeren kan dog vælge at få deres kontaktforløb i Jobcentret. Hvis ledige i højere grad skal motiveres og vejledes i retning af selvstændig virksomhed inden for de første 6 måneder, skal det koordineres med A-kasserne, så der er en fælles indfaldsvinkel på tværs af jobcenter og A-kasser. Side 5

8 Støtte til selvstændige med nedsat arbejdsevne Lovgivningen giver mulighed for at støtte selvstændige med nedsat arbejdsevne, for at de fortsat kan være selvstændige. Selvstændigt erhvervsdrivende kan få tilskud når: Arbejdsevnen er varig og væsentligt nedsat i forhold til arbejdsopgaverne i virksomheden Arbejdsevnen udnyttes fuldt ud i virksomheden Den selvstændige virksomhed er drevet i mindst 12 måneder, inden for de seneste 24 måneder i mindst 30 timer om ugen. Den selvstændige virksomhed drives som hovedbeskæftigelse i Danmark Den selvstændige ikke modtager førtidspension, delpension, efterløn eller revalideringsydelse til selvstændig virksomhed. Tilskuddet udgør kr. pr. år og nedsættes med 30 procent, efter beregning af årsindtægt og eventuel anden arbejdsindtægt. Side 6

9 Ganske enkelt... n fremtid e il v m o s ig d r Fo er! som iværksætt Påvirke Forbinde Igangsætte Business C oach Sådan kommer du i gang k erhvervsilkeborg.d Udviklingsforløb Målgruppe: Du er ledig, du har en plan om at blive iværksætter, måske har du en forretnings idé, som du satser på skal forme din fremtid. Forløb: Business Coach forløbet giver dig en fast sparringspartner i form af en erfaren business coach. Sparringen med den tilknyttede business Coach, giver dig mulighed for at få identificeret de udfordringer det er vigtigst at tage hånd om først, for at komme godt fra start. Emnerne for sparringen kan eksempelvis være: - Afklaring mentalt ift. et liv som iværksætter - Virksomhedsopstart og form - Produkt/ydelse udvikling og prissætning - Business model canvas - Vækstmuligheder og evt. eksport - Netværksopbygning og brobygning til relevante aktører. ne tv æ rk. MODUL 1 4 UGER MODUL 2 8 UGER Modul 2: 8 uger, sparring og adgang til netværksmiljø. ca ca Modul1 : 4 uger, sparring og afklaring af forretningsmæssigt potentiale. sm ilj ø Business coach forløbet er 2-delt; Deltagelse på modul 2, kræver faglig vurdering af handlingsparathed og markedsmæssigt potentiale. Hvad forventer vi af dig: Handlingsparathed, at du arbejder aktivt på at realisere din forretningside og er åben for sparring. Det med småt... - Du skal gennemføre en indledende screeningssamtale hos erhvervsilkeborg vurderes din idé som bæredygtig indstilles du herfra til forløbet. - Forløbet skal indgå som en del af din jobplan. - HUSK - vælger du at starte egen virksomhed,skal din A-kasse godkende rammerne ift. dagpengesystemet. Hvad skal du gøre for at komme igang: Kontakt din jobkonsulent og bed om henvisning til screeningssamtale hos erhvervsilkeborg VÆKST INGS- FORRETN M OR SF ED MH SO RK VI MHED MIN VIRKSO ERE? RBEJD MEDA ØKONOMI

10 6. februar 2014 Nytteindsats Kontanthjælpsreformens intention med etablering af nytteindsats er, at der stilles krav om, at dem der kan arbejde skal arbejde, og at den enkelte skal arbejde for den ydelse vedkommende modtager fra det offentlige. Derfor er der nu mulighed for, at kommunen som en udvidelse af den eksisterende ordning om virksomhedspraktik, kan etablere nytteindsats på kommunale, regionale eller statslige arbejdspladser. Rammen for nytteindsats Det fremgår af loven, at rammerne for nytteindsats er de samme som for virksomhedspraktik, og der skal derfor laves individuelle aftaler omkring den enkelte ledige, svarende til de der udarbejdes ved etablering af virksomhedspraktik. Der skal her tages højde for rimelighedskravet 1, der er med til at sikre, at den ledige primært arbejder sammen med ordinært ansatte, og derved opnår erfaringer, som bedst muligt bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. Der er dog en mulighed for, at det lokale beskæftigelsesråd, på baggrund af en konkret ansøgning fra kommunen, kan træffe afgørelse om at give dispensation for rimelighedskravet til nytteindsatsen. Dette, da formålet med nytteindsats ikke er det samme som for virksomhedspraktik. Nytteindsats etableres med det formål at den ledige skal arbejde for sin ydelse og indgå i et arbejdsfællesskab. Der gælder det samme for nytteindsats, som gælder for almindelig virksomhedspraktik med hensyn til hvilken ydelse, personen modtager, muligheden for hjælpemidler og befordringsgodtgørelse. Lovgrundlag " 42 a. For personer, der er omfattet af 2, nr. 2, 3, 12 og 13, kan virksomhedspraktik tillige gives som nytteindsats, som består af udførelse af samfundsnyttige opgaver på en kommunal virksomhed. Stk. 2. Tilbuddet gives med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse Varighed af nytteindsats Den enkelte nytteindsats kan maksimalt have en varighed på 13 uger uden mulighed for forlængelse i samme arbejdsfunktion på samme arbejdsplads. Det udelukker ikke, at en person kan tilbydes flere nytteindsatser efter hinanden inden for forskellige områder. 1 Rimelighedskravet betyder, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud. Der må maksimalt være 1 person i virksomhedspraktik for hver 5 ordinært ansatte, hvis en virksomhed har 0-50 ansatte, og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte. Heidi Patscheider/Michael Anderson Job- og Borgerservice Staben Søvej Silkeborg Tlf.:

11 Målgruppe Den primære målgruppe for nytteindsats er de mest ressourcestærke ledige, dvs. jobparate (herunder unge med en kompetencegivende uddannelse) samt åbenlyst uddannelsesparate. Det er således den gruppe af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, der er vurderet ikke at have nogen begrænsninger i forhold til at kunne varetage et ordinært arbejde. Tilbuddet kan gives til andre målgrupper, såfremt det vurderes relevant. Dette vil ske ud fra en individuel vurdering. Foruden kontanthjælps-og uddannelseshjælpsmodtagere kan personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse 2, ligeledes blive udplaceret i nytteindsats. Hvor mange drejer det sig om i Silkeborg Kommune På nuværende tidspunkt er ca. 400 borgere jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og vil dermed være omfattet af målgruppen for nytteindsats. Det forventes, at kun en mindre del af den ovennævnte gruppe skal i en nytteindsats, da virksomhedspraktik og løntilskud er førsteprioriteten, da der er dokumentation for relativ høj beskæftigelseseffekt af disse tilbud. Målet er, at flest muligt udplaceres i individuelle virksomhedspraktikker og løntilskudspladser, og at nytteindsats udelukkende anvendes som et alternativ for at sikre, at lovens krav om rettidig aktivering overholdes, og for at sende et tydeligt signal om, at vi forventer, at der ydes en indsats for ydelsen. Nytteindsats er således udelukkende påtænkt den gruppe, der ikke - med støtte fra en jobkonsulent - kan finde en egnet virksomhedspraktik eller løntilskudsplads eller finder et ordinært job. Der forventes løbende at være ca. 50 borgere der skal udplaceres i nytteindsats efter d De resterende ca. 350 jobparate og åbenlyst uddannelsesparate, vil være i virksomhedspraktik eller løntilskud. Det er stadig usikkert at vurdere, hvor mange modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der vil have behov for nyttejob i Ved at omregne forudsætningerne i lovforarbejdet til Silkeborg niveau, skønnes der at være behov for ca. 8-9 løbende pladser i Etablering af nytteindsats i Silkeborg Kommune Der etableres minimum 50 faste nytteindsats pladser i forskellige afdelinger i Silkeborg Kommune, f.eks. ejendomsservice, pleje og omsorg, o.l. Der skal være faste 2 Dagpengemodtagere, som har opbrugt dagpengeretten kan fra 1. januar 2014 modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse i op til 1 1/4 år. Ydelsen er på hhv. 60% og 80% af dagpengesatsen. Målgruppen har ret og pligt til 13 ugers sammenhængende virksomhedsrettet indsats efter 4 uger. Deltagelsen i offentlige løntilskud er på reduceret timetal og nyttejob er fastsat til 20 timer pr. uge. Side 2

12 samarbejdsaftaler med afdelingerne for derved at sikre en smidig visitation, og sikre at vi kan visitere med kort varsel, og derved lovens krav om rettidig aktivering. Ved etablering af nytteindsatspladser i forskellige afdelinger, vil der være mulighed for, i videst muligt omfang, at visitere den enkelte borger efter kompetence- og interesseområde, og derved sikre en dynamik på arbejdspladsen, der vil være værdiskabende for såvel borger såvel som arbejdspladsen. Der forventes dog også at være tilfælde, hvor dette ikke vil kunne lade sig gøre, og den ledige vil skulle gøre nytte, hvor der er behov for det. Organisation og Personale vil, i samarbejde med jobcenteret, indgå aftaler med institutionerne om antallet af pladser for nytteindsats. Drift af nytteindsats Driften af nytteindsatsen vil som udgangspunkt fungere som ved ordinære virksomhedspraktikker, hvor det er den enkelte afdeling/arbejdsplads, der er ansvarlig for de opgaver, der er forbundet med det at have en praktikant. Der vil som udgangspunkt ikke være mentor tilknyttet den enkelte borger, da der er tale om jobparate og åbenlyst uddannelsesparate, der ikke har problemer ud over ledighed og derfor kan indgå i et arbejdsforhold på lige fod med ordinært ansatte. Såfremt der bliver behov for at etablere flere nytteindsatspladser på samme p-nummer, og koordineringen af indsatsen vil være mere omfattende, end hvad der løftes i den enkelte afdeling, vil der kunne tilknyttes en teamleder/ mentor til at styre driften af indsatsen, enten som betaling til arbejdspladsen eller som en ekstern teamleder/mentor. Det vil i disse tilfælde være denne, der er ansvarlig for fremmøderegistrering, fordeling af arbejdsopgaver, og dialogen med den enkelte afdeling om, hvilke opgaver der skal løses. Det konkrete timetal aftales ved indgåelse af aftalen med Organisation og Personale. Driften sker således som ved almindelige virksomhedspraktikker, hvor der er en ansvarlig jobkonsulent fra jobcentret, der er kontaktperson for afdelingen, dvs. nytteindsatsen er forankret hos dem, der har myndighedsopgaven. Aftale om opstart og opfølgning på den enkelte ledige varetages af den lediges faste jobkonsulent, der ligeledes fastholder fokus på at støtte den enkelte i den videre jobsøgning. Organisering af Nytteindsats Organisation og Personale tager initiativ til dialog med de enkelte arbejdspladser i Silkeborg Kommune, hvor samarbejde omkring nytteindsats kunne være en mulighed. Jobcenteret nedsætter et team bestående af en repræsentant fra Kontanthjælpsafdelingen og fra afdeling for Forsikrede Ledige, der sammen med Organisation og Personale vil være tovholder på at få etableret aftaler med de kommunale arbejdspladser, der ønsker at samarbejde omkring den fremtidige nytteindsats. Side 3

13 Det planlægges at udarbejde konkrete samarbejdsaftaler med de enkelte arbejdspladser for derved at sikre, at vi har det rette beredskab af pladser til at opfylde behovet for antal pladser og opnå målet om rettidighed i indsatsen i De ledige vil i videst muligst omfang blive matchet med den nytteindsats, der matcher den enkeltes beskæftigelsesmål eller tidligere erfaring, for derved at sikre mest mulig motivation fra den lediges side, og derved sikre at de kommunale arbejdspladser får størst mulig udbytte af den lediges arbejdskraft. Der kan dog ikke stilles garanti for dette, da det afhænger af, hvilke pladser der er til rådighed på visitationstidspunktet. Ligeledes vil kravet om maximalt 13 ugers varighed i den enkelte nytteindsats, betyde at den ledige vil skulle i et nyt tilbud. Side 4

14 Orienteringsskrivelse 17. december 2013 Nytteindsats Denne skrivelse har til formål at give et overblik over, hvordan nytteindsats kan bruges i beskæftigelsesindsatsen. 1. Kort og godt om nytteindsats Fra 1. januar 2014 kan jobcentrene give tilbud om nytteindsats. Nytteindsatsen består af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere, der ligger ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos de pågældende offentlige arbejdsgivere. Arbejdet skal på den ene side give den enkelte mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre en samfundsnyttig opgave for sin ydelse. På den anden side skal arbejdet i nytteindsats medvirke til, at ledige ikke kan modtage passiv forsørgelse. Fremover skal de, der kan, arbejde for deres forsørgelse. Nytteindsats følger reglerne for virksomhedspraktik, men har et andet formål og en bestemt målgruppe. Hvor formålet med virksomhedspraktik er at opkvalificere og forbedre den lediges muligheder for ordinært job eller at afklare beskæftigelsesmål, skal nytteindsats holde den ledige aktiv, indtil personen kan starte i job eller uddannelse. Nytteindsats er primært rettet mod de mest ressourcestærke ledige, hvilket vil sige åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der venter på at komme i gang med en uddannelse, og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke er kommet i job inden for tre måneders ledighed. Virksomhedspraktik kan derimod anvendes i forhold til en bredere målgruppe i beskæftigelseslovgivningen, hvor den ledige kan have behov for at få styrket sine faglige, sociale eller personlige kompetencer på vejen mod job eller uddannelse eller behov for at få afklaret sine beskæftigelsesmål. Da nytteindsats er rettet mod en gruppe ledige, der forventes at kunne forsørge sig selv, skal kommunen være meget opmærksom på, at ledige i nytteindsats er aktivt uddannelses- eller jobsøgende ved siden af deltagelsen i nytteindsats. Indsatsen skal således tilrettelægges, så de ledige bevarer fokus på at komme i job eller uddannelse, samtidig med at de er i aktivitet i nytteindsats. Samtidig er det vigtigt, at kommunen tilrettelægger nytteindsatsen, så den både holder de ledige aktive og motiverer dem til at blive selvforsørgende. På den ene side skal de ledige udføre et samfundsnyttigt gøremål, der holder dem i gang, mens de venter på at starte i uddannelse eller job. På den anden side skal kommunen have fokus på, at de ledige ikke fastholdes i offentlig forsørgelse på bekostning af et ordinært job eller tidligere uddannelsesstart.

15 2. Målgruppen for nytteindsats er de stærkest ledige Den primære målgruppe for nytteindsats er de mest ressourcestærke ledige. Åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal have et uddannelsespålæg, og det skal gøres klart for de unge, at de i videst mulige omfang skal forsørge sig selv frem til uddannelsesstart. Hvis de ikke selv finder et job i denne periode, skal de senest efter en måned arbejde for deres ydelse, fx i en nytteindsats. Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal mødes med klare krav om at søge job de første tre måneder. Kommunen skal støtte og vejlede borgeren i sin jobsøgning gennem et intensivt samtaleforløb. De jobparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke er kommet i job inden for de første tre måneder, skal mødes med et krav om at arbejde for deres kontanthjælp fx i form af nytteindsats. Øvrige uddannelsesparate unge samt aktivitetsparate på uddannelseshjælp eller kontanthjælp kan tilbydes nytteindsats. Det vil dog sjældent være det mest relevante tilbud, da udsatte ledige ofte vil have behov for mere støttende indsatser. Desuden kan personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse få tilbud om nytteindsats. For disse gælder der en regel om, at nytteindsatsen skal vare 20 timer ugentligt. 3. Hvor kan nytteindsats etableres? Nytteindsats kan etableres hos offentlige arbejdsgivere. Ved offentlige arbejdsgivere forstås følgende: kommuner, regioner og kommunale fællesskaber, statsinstitutioner og organisationer, foreninger, selskaber, institutioner o.l., hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud. Der er tale om samme afgrænsning af begrebet offentlige arbejdsgivere, som findes i reglerne for løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Der vil med afgrænsningen fx kunne etableres nytteindsats på selvejende institutioner (selvejende daginstitutioner, plejehjem mv.), som udfører arbejde for kommuner, regioner eller staten efter driftsoverenskomst, hvis deres udgifter dækkes med mindst 50 pct. offentlige tilskud. Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) skal sammen med kommunen en gang årligt drøfte en samlet strategi for kommunens etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsats. 4. Hvordan kan nytteindsats etableres og hvor lange kan forløbene være? Nytteindsats kan organiseres som en eller flere enkeltpladser på offentlige virksomheder, hvor den enkelte har mulighed for at gå til hånde og gøre nytte for sin ydelse. Fordelen ved nytteindsats som enkeltpladser er, at den ledige indgår i et ordinært arbejdsfællesskab. 2

16 Jobcenteret kan eksempelvis finde enkeltpladser til nytteindsats ved at kontakte kommunale institutioner og anmode om indmeldelse af pladser. Ved nytteindsats uden for kommunen kan jobcenteret blandt andet kontakte regionale myndigheder eller større institutioner fx sygehuse og tilbyde at etablere tilbud om nytteindsats i samarbejde med den pågældende myndighed/institution. Nytteindsats kan også etableres som kommunale nytteindsatsprojekter, fx i form af servicearbejde for borgere. I så fald gælder det, at det alene kan være til borgere, som kan dokumentere ikke selv at være i stand til at udføre det pågældende arbejde på grund af fysiske eller psykiske begrænsninger og at det ikke kan forventes at blive udført som almindeligt lønnet arbejde for borgeren. Principperne for afgrænsningen af servicearbejdets omfang og modtagerkredsen følger dermed principperne i Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning om afsætning af servicearbejde fra særligt tilrettelagte projekter til private borgere (VEJ nr af 17. januar 2006). Dette indebærer også, at en serviceydelse, som er en del af kommunens serviceniveau efter servicelovens 83, ikke samtidig kan udføres som nytteindsats uden for reglerne om hjælp i servicelovens 83. Som for anden nytteindsats forudsætter det, at rimelighedskravet er opfyldt, eller at det lokale beskæftigelsesråd har givet dispensation, jf. nedenfor. Samtidig skal indholdet af opgaverne ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos de pågældende offentlige arbejdsgivere. Det skal bemærkes, at der ligesom ved anden form for virksomhedspraktik ikke gives statsrefusion af driftsudgifter i forbindelse med nytteindsats. Som anden virksomhedspraktik skal etableringen af nytteindsats have været drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten. Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, skal spørgsmålet have været drøftet med en medarbejderrepræsentant. Det skal fremgå af virksomhedens tilbud om etableringen, at tillidsrepræsentanten henholdsvis medarbejderrepræsentanten er blevet hørt om ansøgningen. Forud for etableringen skal der foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren, tillidsrepræsentanten henholdsvis en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt dette er opfyldt. Nytteindsats kan have en varighed af op til 13 uger. Det er ikke muligt at forlænge et tilbud om nytteindsats eller at give et nyt tilbud med nytteindsats på samme virksomhed, med mindre der er tale om en anden arbejdsfunktion. 5. Rammerne for nytteindsats Nytteindsatsen er som de øvrige virksomhedsrettede tilbud omfattet af forskellige krav til indsatsen, der skal imødegå fortrængning af ordinære job, ulovlig statsstøtte og konkurrenceforvridning mv. 3

17 Faktaboks 1: Krav til indsatsen Rimelighedskravet Som for de øvrige virksomhedsrettede tilbud gælder kravet om, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik, herunder nytteindsats samt ansatte med løntilskud. Antallet af personer i virksomhedspraktik og i nytteindsats samt antallet af ansatte med løntilskud må maksimalt udgøre 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte, dog altid 1 person, og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte. Virksomheden afgrænses som udgangspunkt ved P-nummer. Er der enighed om det mellem arbejdsgiveren og de ansatte på den eller de adresser (P-numre), hvor nytteindsatsen skal etableres, kan der ske en anden afgrænsning. Konkurrenceforvridning Konkurrenceforvridende erhvervsstøtte er forbudt, og etablering, produktion samt afsætning af produkter og tjenesteydelser i forbindelse nytteindsats må derfor ikke være konkurrenceforvridende. For offentlige arbejdsgivere, som udøver erhvervsvirksomhed på markedsvilkår, indgår forsørgelsesydelser til personer i nytteindsats som støtte, der ydes efter de minimis-reglerne, jf. Europa-Kommissionens forordning nr. 1998/2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte. De minimis-forordningen giver mulighed for at tildele gennemsigtig støtte til virksomheder på op til EUR pr. virksomhed over en tre-årig regnskabsperiode, uden at støtten skal notificeres til Europa- Kommissionen. Udgangspunktet er, at forordningen kan anvendes indenfor alle sektorer med undtagelse af bl.a. primærproduktion af landbrugsprodukter og fiskeri og akvakultur. Ved tildeling af de minimis-støtte skal støtten kategoriseres som de minimis-støtte over for den modtagende virksomhed. Det skal sikres, at den modtagende virksomhed sammenlagt ikke modtager de minimis-støtte, der medfører en overskridelse af støtteloftet. Dette kan sikres ved hjælp af en såkaldt de minimis-erklæring. Endvidere er der mulighed for at anvende Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning om afsætning af produktion i forbindelse med kommunernes særligt tilrettelagte projekter for ledige i det omfang, der i nytteindsats indgår opgaver med produktion og afsætning på markedsvilkår (Vejledning nr af 11. januar 2005). Vejledningen indeholder en model for, hvorledes man kan prisfastsætte produktionen på markedsvilkår, så der ikke opstår konkurrenceforvridning i forhold til andre leverandører af samme produkt. Nytteindsats kan ligesom øvrige virksomhedsrettede tilbud også gives som såkaldte inhouse-aktiviteter. Ved inhouse-produktion forstås opgaver, som en kommune, region eller en statslig institution udfører for sig selv til eget brug ved egne ansatte eller aktiverede, og som alene aftages af kommunen, regionen eller den statslige institution selv. Ved inhouse-aktiviteter er spørgsmålet om konkurrenceforvridning ikke relevant. Der henvises til Arbejdsmarkedsstyrelsens skrivelse om in-house produktion i forbindelse med særligt tilrettelagte kommunale aktiveringsprojekter (skr. nr af 9. december 2005). Servicearbejde efter servicelovens 83 En ydelse, som er en del af kommunens serviceniveau efter servicelovens 83, kan ikke samtidig udføres som nytteindsats uden for reglerne om hjælp i servicelovens 83 4

18 Særligt for opgaver, der omfatter visiterede ydelser efter lov om social service. Der er ikke mulighed for at dispensere fra rimelighedskravet (forholdstalskravet) for opgaver, der omfatter visiterede ydelser efter lov om social service. Refusion Nytteindsats følger de samme refusionsregler som virksomhedspraktik. 6. LBR s mulighed for at fravige rimelighedskravet ifm. nytteindsats Efter beskæftigelsesindsatsloven/styringsloven kan det lokale beskæftigelsesråd (LBR) efter ansøgning fra jobcenteret dispensere fra rimelighedskravet (forholdstalskravet), når det drejer sig om nytteindsats. Det er LBR i den kommune, hvor virksomheden er beliggende, der kan beslutte at fravige kravet. Ansøgning om dispensation sendes af jobcenteret til LBR. Jobcenteret kan enten søge om dispensation for en enkelt offentlig arbejdsplads/institution eller for et større nytteindsatsprojekt, der omfatter en række offentlige arbejdspladser/- institutioner. Rimelighedskravet skal ses i forhold til den konkrete afgrænsning af virksomheden. I ansøgningen skal jobcenteret redegøre for: 1. Hvilke opgaver, der skal løses som nytteindsats. 2. Hvilke arbejdspladser, der er omfattet af ansøgningen, herunder hvor mange personer, der i forvejen er i virksomhedsrettede tilbud. 3. At tillidsrepræsentanten eller en medarbejderrepræsentant på de af ansøgningen berørte arbejdspladser er blevet hørt samt resultatet af høringen. 4. Hvordan jobcenteret har forholdt sig til reglerne om konkurrenceforvridning. 5. Dispensationen gives som en afgørelse om forholdet mellem antallet af personer i nytteindsats og antallet af ordinært ansatte. Kommunens ansøgning om dispensation skal således indeholde en begrundelse/dokumentation for behovet for at fravige rimelighedskravet på den konkrete virksomhed eller i det konkrete koncept. LBR træffer afgørelse i forhold til hver enkelt ansøgning. LBR's fritagelse gælder for en periode på mellem 1 og 2 år. Herefter kan kommunen ansøge om fornyet fritagelse. LBR's afgørelse træffes ved enstemmighed og afgørelsen er endelig. 7. Regler der vedrører nytteindsats Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 11 Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 9 Bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kapitel 6. Vejledning om afsætning af produktion i forbindelse med kommunernes særligt tilrettelagte projekter for ledige (vej. nr af 11. januar 2006), herunder: 5

19 o Nye satser i Vejledning om afsætning af produktion i forbindelse med kommunernes særligt tilrettelagte projekter for ledige (skr. nr af 22. marts 2013) Skrivelse om in house-produktion i forbindelse med særligt tilrettelagte kommunale aktiveringsprojekter (skr. nr af 9.december 2005) Vejledning om afsætning af servicearbejde fra særligt tilrettelagte projekter til private borgere (vej. nr af 17. januar 2006). Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 19. december 2013 Anne Cathrine Tjellesen Konstitueret kontorchef 6

20 Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er at samarbejde om en tidlig fælles indsats og at sikre, at parterne gensidigt understøtter og supplerer hinanden i bestræbelserne på at understøtte, at ledige og sygemeldte med udgangspunkt i deres kompetencer og ressourcer får mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet er at sikre forebyggelse af udstødning fra arbejdsmarkedet samt arbejde for fastholdelse og integration af udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Grundlaget for samarbejdet er: Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel Lov om arbejdsløshedsforsikring Lov om aktiv socialpolitik Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Målgruppen for samarbejdsaftalen er de borgere, der er beskrevet i 2 i Lov om aktiv beskæftigelsespolitik, fortrinsvist målgruppe 1, de forsikrede ledige og målgruppe 5, de sygemeldte borgere. Derudover er målgruppe 7, fleksjobberettigede og målgruppe 10, borgere uden offentlig forsørgelse også omfattet. 2. Informationsudveksling og samarbejde Enkeltsager. Aftaleparterne er enige om, så tidligt som muligt i et sagsforløb at kontakte hinanden for gennem informationsudveksling at bane vejen for en smidig sagsbehandling. Dette sker efter aftale med borgeren. Kvartalsvise samarbejdsmøder. Der afholdes samarbejdsmøder 4 gange om året, fordelt på hhv. samarbejdsmøder om forhold vedr. de forsikrede ledige og de sygemeldte borgere på sygedagpenge. Deltagere på samarbejdsmøderne er afdelingslederne i jobcenteret samt a-kasseledere og medarbejdere fra a-kasserne, de faglige organisationer og jobcenteret. Aftalen omfatter LO s forbund som er medlem af LO Silkeborg-Favrskov og følgende FTF-forbund i Midtjylland: BUPL Østjylland, Danmarks lærerforening/silkeborg Lærerforening, DSR kreds Midtjylland, Dansk Socialrådgiverforening, Konstruktørforeningen, FTF- A, DLFA, BUPLA, Prosa s A-kasse.

21 Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov Afdelingslederne for henholdsvis sygedagpengeområdet og de forsikrede ledige i jobcenteret er ansvarlig for udarbejdelse af dagsordener i samarbejde med a-kasserne og udarbejdelse af referat. Afdelingslederne skal desuden sikre koordination af møderne med a-kasserne, da der ofte er overlap på områderne også deltagermæssigt. Møderne sker på skift på jobcenteret og i a-kasserne. Formålet med samarbejdsmøderne er at drøfte og følge op på samarbejdet, gensidigt informere om tiltag i de respektive organisationer, der er relevant for parterne og aftale konkrete tiltag i forhold til samarbejdet. Det er ikke enkeltsager. Temadage. På samarbejdsmøderne kan der aftales fælles temadage/konferencer for sagsbehandlere i jobcentret og de faglig organisationer/a-kasser. 3. Fastholdelse på arbejdsmarkedet Sager om arbejdsfastholdelse og tidlig forebyggende indsats kræver et tæt samarbejde mellem jobcenteret, afdelingen for sygedagpengeydelse, arbejdsgiverne, den ansatte og tillidsrepræsentanten med henblik på at vedkommende kan bevare sin ansættelse. Hvor der ikke er en tillidsrepræsentant sker dette i samarbejde med fællestillidsrepræsentanten eller den faglige organisation. De sygemeldte i job, målgruppe 5 i LAB. De faglige organisationer skal sikre, at der på både offentlige og private virksomheder er opmærksomhed på syge- og fastholdelsessamtaler, således at det er muligt at tage hånd om de sygemeldte tidligt i forløbet, herunder muligheden for delvis raskmelding i forløbet. Jobcenteret skal også være opmærksom på virksomhedsrettede aktiviteter i forhold til forebyggelse af langvarige sygemeldinger og fremme fastholdelse af medarbejdere på arbejdspladsen. Dette kan bl.a. ske ved tidlig kontakt til virksomheden og til borgeren.. Ved længerevarende sygdom skal jobcenteret og de faglige organisationer være opmærksom på muligheden for rundbordssamtalen med deltagelse af bl.a. arbejdsgiver/daglig leder, faglig organisation/arbejdsmiljørepræsentant, jobcentermedarbejder og borger. De sygemeldte, der har været ledige inden eller er blevet det i løbet af sygedagpengeperioden, målgruppe 5 i LAB. Jobcenteret skal følge op på de sygemeldte borgere og sikre en hurtig afklaring om muligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet helt eller delvist. Aftalen omfatter LO s forbund som er medlem af LO Silkeborg-Favrskov og følgende FTF-forbund i Midtjylland: BUPL Østjylland, Danmarks lærerforening/silkeborg Lærerforening, DSR kreds Midtjylland, Dansk Socialrådgiverforening, Konstruktørforeningen, FTF- A, DLFA, BUPLA, Prosa s A-kasse.

22 Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov Jobcenteret skal inddrage a-kassen i forhold til afklaring af jobmuligheder, når der er behov for dette. Det kan være, når den sygemeldte ikke umiddelbart kan vende tilbage til tidligere job eller til tidligere opgaver indenfor en branche. For at sikre en koordineret og fælles indsats kan det være relevant at samle de involverede samarbejdspartnere til en rundbordssamtale, der kan sikre: Udveksling af relevante oplysninger om borgeren Informere om igangværende aktiviteter og sagsbehandlingsskridt Aftale behov for afklaring og behandling herunder sikre, at afklaringen om enten raskmelding, skånehensyn, fremtidige jobmuligheder, behandlingens effekt er aftalt og informeret tydeligt til borgeren og alle involverede, herunder eventuelt egen læge. Drøfte behovet for yderligere rundbordssamtaler, herunder tidsmæssig dimensionering og afstemning af forventninger til den videre sagsbehandling. Inden selve rundbordssamtalen skal det sikres, at borgeren er inddraget i processen, og at der er behov for denne. Der udleveres fortsat postkort i på jobcenteret, der orienterer om muligheden for at have bisidder med fra fagforening eller a-kasse i LO-regi. Hvis borgeren forventes raskmeldt eller ikke længere er berettiget til sygedagpenge, skal a- kassen inddrages, når det ønskes og når der kan være tvivlsspørgsmål i forbindelse med borgerens rådighed ved ophør af sygedagpenge. Det er jobcenterets opgave at sikre a-kassens inddragelse. De langtidsledige, målgruppe 1 i LAB. Jobcenteret og a-kassen skal i fællesskab forebygge, at ledige bliver langtidsledige. De ledige, der har risiko for at blive langtidsledige, skal udsøges tidligt i forløbet, så de kan få relevante tilbud hurtigst muligt. Dette sker i form af en screening i jobcenteret, hvorefter borgeren informeres om sine muligheder for beskæftigelsesmæssig indsats, der kan styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Når jobcenteret eller a-kassen finder ud af, at der er fare for langtidsledighed, skal der tages kontakt til samarbejdspartneren, så der tidligt kan planlægges et forløb, der forbedrer borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette sker i samarbejde med borgeren. Hvis en ledig er udfaldstruet kan det være relevant at afholde en rundbordssamtale, hvor både a-kasse og jobcenter deltager sammen med borgeren. Formålet er som ovenfor at få lagt en plan for fastholdelse af arbejdsmarkedskompetencer og -tilknytning og også at informere om muligheder for råd og vejledning samt tilbud ved ophør af arbejdsløshedsdagpenge. De udfaldstruede - Akutpakken. Indsatsen for udfaldstruede som i efteråret 2012 og 1. halvår 2013 foregår gennem implementering af aftalerne om akutpakken og akutjob skal ske gennem et smidigt og fleksibelt samarbejde, som samlet styrker indsatsen for de udfaldstruede. Konkret er indsatsen tilrettelagt, således at de personlige jobformidlere varetager indsatsen for ledige i bestemte a-kasser. Dette gælder for de a-kasser, som har mange ledige i målgruppen. Der er indgået aftale med de lokalt forankrede a-kasser om, at jobkonsulenten har arbejdssted Aftalen omfatter LO s forbund som er medlem af LO Silkeborg-Favrskov og følgende FTF-forbund i Midtjylland: BUPL Østjylland, Danmarks lærerforening/silkeborg Lærerforening, DSR kreds Midtjylland, Dansk Socialrådgiverforening, Konstruktørforeningen, FTF- A, DLFA, BUPLA, Prosa s A-kasse.

23 Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov i a-kassen og varetage indsatsen herfra i et bestemt antal timer om ugen, som fastsættes i forhold til antallet i målgruppen. Det er forventningen, at dette vil sikre den bedste hjælp til de ledige og samtidig styrke netværk og udvikle fælles holdninger blandt medarbejdere på tværs af organisationerne. Borgere uden ret til forsørgelse, målgruppe 10 i LAB. De borgere, der ikke er berettiget til sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge eller anden forsørgelsesydelse, har ret til at få et tilbud efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. I forbindelse med ophør af arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge skal der finde en samtale sted på jobcenteret, hvor borgeren oplyses om sine muligheder for råd og vejledning samt ansøgning om dels kontanthjælp og tilbud i øvrigt. Det skal sikres, at borgeren tidligt i forløbet har kendskab til sin situation, såfremt borgeren ikke er berettiget til øvrige forsørgelsesydelser ved ophør af dagpenge. Igen kan rundbordssamtalen bruges i forbindelse med igangsættelse af tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, herunder inddragelse af den faglige organisation m.h.bl. på etablering af praktikker på virksomheder med gode eller lovende jobmuligheder og iværksættelse af relevant kompetencegivende uddannelse. 4. Virksomhedsrettet aktivering og fleksjob. Generelt. Ansættelser på ordinære vilkår skal til enhver tid have første prioritet. Det er vigtigt, at det er praktikker og løntilskud af god kvalitet, der bruges, som er i overensstemmelse med den enkeltes beskæftigelsesmål. I forbindelse med etablering af løntilskud skal aftalen underskrives af en medarbejderrepræsentant for at sikre et rimeligt antal ordinært ansatte i forhold til opgaven om jobtræning af den ledige eller sygemeldte. Der henvises i denne forbindelse til gældende lovgivning. Jobcenteret sikrer, at der er registreret oplysninger om ledige, der er i aktivering eller fleksjob, i forhold til den enkelte virksomhed, så der kan ske en overvågning af området. De faglige organisationer informerer jobcenteret om eventuelle problemer på en konkret arbejdsplads, så jobcenteret har denne viden i forbindelse med formidling og etablering af praktikker og løntilskud samt fleksjob. Praktikker jvf. 42 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Praktikperioden kan være fra 4 uger for de forsikrede ledige og længere for de sygemeldte eller andre målgrupper jf. gældende lovgivning. Det er jobcenteret, der har til opgave at lave opfølgning på de enkelte praktikker og løntilskud. Aftalen omfatter LO s forbund som er medlem af LO Silkeborg-Favrskov og følgende FTF-forbund i Midtjylland: BUPL Østjylland, Danmarks lærerforening/silkeborg Lærerforening, DSR kreds Midtjylland, Dansk Socialrådgiverforening, Konstruktørforeningen, FTF- A, DLFA, BUPLA, Prosa s A-kasse.

24 Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov Praktikkerne planlægges i samarbejde med borgeren og der følges op på, hvordan praktikken er forløbet, så erfaringerne herfra kan indgå i planlægningen af borgerens videre forløb. Private og offentlige løntilskud efter 51 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Ved ansættelse i løntilskudsjob med overenskomstmæssig løn i en privat virksomhed, tilstræbes det, at tilskuddet ydes i en periode, der tilgodeser den ledige bedst muligt. Dette kan ske ved, at der etableres flere og korte løntilskudsperioder, der kan give den ledige flere indgange til ordinær beskæftigelse. Samtidig skal der som led i fastholdelse og udvikling af arbejdsmarkedskompetencer hos de ledige både de forsikrede og andre målgrupper, arbejdes på at etablere det fastsatte antal offentlige løntilskudspladser, der skal være i kommunen. Ved ansættelse i offentligt løntilskud tilstræbes det, at der sker en opfølgning fra jobcenterets side, der kan sikre, at den ledige får en jobtræning, der kan fremme muligheden for ordinær ansættelse og fastholdelse og udvikling af kvalifikationer for dimittender eller ledige, der er truet af langtidsledighed. Fleksjob efter 70 i Lov om aktiv beskæftigelsespolitik, målgruppe 7 i LAB. For at sikre en bred opbakning til etablering af fleksjob i en virksomhed og eliminere tvivlsspørgsmål, er det aftalt, at jobcenterets medarbejdere, i forbindelse med etablering af fleksjob, gør borgeren og arbejdsgiver opmærksom på: Fordelen ved at inddrage den faglige organisation eller den forhandlingsberettigede (overenskomstbærende) organisation så tidliget som muligt i forløbet med henblik på rådgivning/vejledning om løn og ansættelsesvilkår. At orientere at der som udgangspunkt skal tages afsæt i gældende regler og overenskomster Fordelen ved at give samtykke i den udleverede samtykkeerklæring, der giver hjemmel til at udlevere aftalen om fleksjob til jobcentret og den faglige organisation. At de nødvendige skånehensyn, der er konstateret og fastsat i forbindelse med ansættelsen, synliggøres for arbejdsgiver og den ansatte, således at disse informationer er tilgængelige i forbindelse med den efterfølgende opfølgning. At eventuelle fagretslige/overenskomstmæssige spørgsmål efter ansættelsen skal løses af borgerens faglige organisation ligesom andre ansatte. At jobcenteret udleverer LO pjecen Fagforening også for fleksjobbere. Med den nye lovgivning pr kan fleksjobberen selv aftale løn, pension og andre ansættelsesvilkår. Jobcenteret skal opfordre arbejdsgiveren og borgeren til at søge bistand ved den overenskomstbærende organisation. Der er endvidere aftalt at jobcentret laver statistik over anvendelse af samtykkeerklæring i etablerede fleksjob i en periode på én måned i efteråret 2013, hvorefter resultatet evalueres. Aftalen omfatter LO s forbund som er medlem af LO Silkeborg-Favrskov og følgende FTF-forbund i Midtjylland: BUPL Østjylland, Danmarks lærerforening/silkeborg Lærerforening, DSR kreds Midtjylland, Dansk Socialrådgiverforening, Konstruktørforeningen, FTF- A, DLFA, BUPLA, Prosa s A-kasse.

25 Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov 5. Kurser og uddannelse i henhold til 26, 32 og 37 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Selvvalgt uddannelse efter 26 i henhold til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige. Det tilstræbes, at a-kassen motiverer de ledige til at bruge deres ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Det gælder især de ledige, som har risiko for langtidsledighed. Kompetencegivende uddannelse/kurser. Der skal både i a-kassen og i jobcenteret være fokus på udvikling af faglige og uddannelsesorienterede kompetencer hos de ledige, der kan fremme den lediges beskæftigelsesmuligheder både på kort som på langt sigt. Der bør i højere grad fokuseres på udredning af den lediges uddannelsesmæssige kompetencer og iværksættelse af beskæftigelsesfremmende forløb, der indeholder både en realkompetenceafklaring og en kompetenceudvikling, der fokuserer på motivation for uddannelse og faglig mobilitet. Det er indeholdt i Silkeborg Beskæftigelsesplan 2013, at borgerne for jobcenterets målgrupper frit kan vælge mellem offentligt godkendte kompetencegivende forløb efter 6 måneders ledighed. Forudsætningen er, at borgerne gennemgår et coachingforløb, der munder ud i en jobplan, hvor opkvalificeringen indgår. 6. Jobrotation efter 97 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Der skal tilstræbes ordinær ansættelse, når der iværksættes større uddannelsesaktiviteter på en virksomhed og der er behov for vikarer. Derudover skal der ske et øget samarbejde med private virksomheder, hvor beskæftigelsesmulighederne for mange faggrupper efterfølgende er gunstige. Nyuddannede og udfaldstruede skal prioriteres, når der aftales jobrotationsprojekter. 7. Implementering, evaluering og genforhandling af Samarbejdsaftalen. Aftaleparterne er enige om at bruge aftalen i det daglige arbejde. Aftalen kan ikke tilsidesætte gældende lovgivning eller tilsidesætte eller ændre de politiske regler eller beslutninger i Silkeborg Kommune. Aftaleparterne er enige om at sikre, at aftalen bliver kendt i deres egne organisationer og Jobcentret har ansvaret overfor andre aktører, som Jobcentret benytter sig af. Aftalen omfatter LO s forbund som er medlem af LO Silkeborg-Favrskov og følgende FTF-forbund i Midtjylland: BUPL Østjylland, Danmarks lærerforening/silkeborg Lærerforening, DSR kreds Midtjylland, Dansk Socialrådgiverforening, Konstruktørforeningen, FTF- A, DLFA, BUPLA, Prosa s A-kasse.

26 Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov Jobcentrene forpligtiger sig til at orientere LO Silkeborg-Favrskov/FTF Region Midtjylland, såfremt områder beskrevet i denne aftale udliciteres til anden aktør. Desuden er parterne enige om at være repræsenteret ved de møder, som Jobcentrene, LO Silkeborg-Favrskov/FTF Region Midtjylland indkalder til og som direkte knyttes til denne aftale. Samarbejdsaftalen evalueres desuden minimum en gang årligt i 4. kvartal med henblik på eventuelle justeringer på baggrund at det forløbne år, lovændringer m.m. LO Silkeborg- Favrskov/FTF Region Midtjylland tager initiativ til dette møde. Aftalen kan dog løbende tilrettes eller genforhandles, såfremt en af parterne ønsker det. Aftalen kan opsiges skriftlig af hver af parterne med tre måneders varsel dog ikke på de lovbestemte samarbejdsområder. Aftalen erstatter tidligere samarbejdsaftaler og er gældende fra nedenstående underskriftsdato. Silkeborg, juli 2013 Michael Maaløe Thor Jensen Viggo Thinggaard Job- og Borgerservicechef Regionsformand LO formand Silkeborg Kommune FTF Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov Aftalen omfatter LO s forbund som er medlem af LO Silkeborg-Favrskov og følgende FTF-forbund i Midtjylland: BUPL Østjylland, Danmarks lærerforening/silkeborg Lærerforening, DSR kreds Midtjylland, Dansk Socialrådgiverforening, Konstruktørforeningen, FTF- A, DLFA, BUPLA, Prosa s A-kasse.

27 Syg i Silkeborg v/ David Schiess 19. februar 2014 Dit spørgsmål om overvågning af kontanthjælpsmodtagere Kære David Schiess Du har den 5. februar på vegne af Syg i Silkeborg - skrevet til Arbejdsmarkedsudvalget om kontanthjælpsmodtagere, der oplever systematisk overvågning ved deres bopæl. I den forbindelse spørger du, om Silkeborg Kommune har truffet politisk eller administrativ beslutning om at iværksætte en særlig overvågning af kontanthjælpsmodtagere på baggrund af de nye regler om gensidig forsørgerpligt for samlevende. Silkeborg Kommune har hverken politisk eller administrativt besluttet at ændre praksis og har på ingen måde iværksæt en særlig overvågning af kontanthjælpsmodtageres samlivsforhold. Kommunen udtager stort set altid borgere til kontrol på baggrund af konkrete anmeldelser, eller når kommunens IT-systemer påpeger konkrete årsager til at udføre en kontrol. I Arbejdsmarkedsudvalget er vi enige med Syg i Silkeborg om, at dialog med borgerne om deres samlivsforhold er meget vigtig, når Silkeborg Kommune skal forebygge forkert udbetaling af kontanthjælp eller andre offentlige ydelser. Venlig hilsen Hanne Bæk Olsen Formand for Arbejdsmarkedsudvalget Michael Anderson (15236) Sagsnr.: EMN Sagstitel: AMU_Godkendelse af svarbrev vedr. spørgsmål om overvågning af kontanthjælpsmodtagere Silkeborg Kommune Job- og Borgerservice Søvej 1, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

28 7. februar 2014 Mette Søndergaard Johannsen Udgivet primo februar2014 Job & Borgerservice Søvej Silkeborg Tlf.:

29 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Læsevejledning... 3 Socialsektionen... 5 Førtidspension... 5 Rehabilitering... 5 Indstillinger til førtidspension, fleksjob og ressourceforløb... 6 Antal personer omfattet af Integrationsloven... 9 Borgere med bostøtte Udførersektionen Statistik på tilbud Staben Igangværende projekter/arrangementer/opgaver på tværs Controlling Jobcentret Virksomhedskontakt Sygedagpenge Fleksjob og ledighedsydelse Kontanthjælp Rettidighed Sammenligning af udviklingen i ledigheden Ministermål Unge Ordforklaringer Kilder

30 Læsevejledning Formål Ledelsesinformationen, der præsenteres i denne rapport, bliver samlet og afrapporteret 6 gange om året. Hovedformålet er at give et overblik til ledere i Job- og Borgerserviceafdelingen i Silkeborg Kommune. Rapporterne skal informere og styrke afdelingsledelsens styringsmuligheder ved at afdække udviklingen på centrale områder herunder budgetforbrug. Afrapporteringen fungerer som samling og præsentation af en række data, der for størstedelens vedkommende i forvejen bruges i den daglige administration i afdelingen, men ikke andetsteds bliver samlet ét sted. Rapporterne bliver ydermere brugt som information til politiske udvalg, LBR Silkeborg og internt i organisationen herunder MED-systemet. Indhold De tilbagevendende rapporter indeholder central statistik fra hver sektion. Efter behov kommenteres udvalgte områder af materialet af de relevante sektions- eller afdelingsledere med forklaring på en given udvikling. Rapporterne kan i en periode suppleres med et eller flere temaer, der fokuseres særligt på, ligesom det er muligt at udvide eller sortere i det udvalg af data, der måtte være behov at få præsenteret. LIS-rapporterne indeholder altid de senest tilgængelige data. Disposition For læsevenlighedens skyld er afsnittene for hver sektion samt Staben markeret med farver (se diagram herunder). Ideen er, at det skal være let for læseren at orientere sig i rapporterne og muligt at læse selektivt. Sygefravær og den økonomiske afrapportering på bevillingsniveau er samlet bagerst i rapporten. I bunden af rapporten er indsat ordforklaringer og anvisning af kilder. 3

31 Organisationsdiagram for Job- og Borgerservice Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Staben og administration Lauge Clemmensen Socialsektionen Maj-Britt Vejby Olesen Jobcentret Jørgen Haunstrup Borgerservice Tina Holdgaard Villumsen Udførersektionen Jens Laurids Jensen 4