Slut med røgsignaler. Ledere netværker for lidt. BRFkredit erklærer sig totalt røgfri også på parkeringspladsen. Sharia-lån måske på vej til Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slut med røgsignaler. Ledere netværker for lidt. BRFkredit erklærer sig totalt røgfri også på parkeringspladsen. Sharia-lån måske på vej til Danmark"

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 2, 2006 Slut med røgsignaler BRFkredit erklærer sig totalt røgfri også på parkeringspladsen Sharia-lån måske på vej til Danmark De investeringslystne har fået lov TEMA Det syge fravær Ledere netværker for lidt Hver anden leder savner at indgå i et netværk, hvor de kan dele viden og lære nyt Sultne indere og mætte europæere Nationalbankdirektør ved en tilfældighed TEMA: Magt bag facaden

2 Indhold Sultne indere og mætte europæere Gamle kolleger i gode hænder Alle kan blive mobbere Ledere netværker for lidt Tusindvis af job er offshoret til Indien i den hollandske ABN AMRO I bankens employabilitycenter sidder 50 karriererådgivere klar til at hjælpe Når ansatte bliver udsat for mobning, har lederen et ansvar Hver anden leder savner at indgå i et netværk TEMA Magt bag facaden Glas og stål. Det er tidens byggemateriale. Men kikker man indenfor i både gamle og nye domiciler, der med kæmpe glasfacader vil udtrykke åbenhed og gode miljøer, så er magtens spil ikke forsvundet Jagten på insiderne Her er historien om, hvordan insiderhandlere bliver opdaget Nationalbankdirektør ved en tilfældighed Danmarks nye nationalbankdirektør, Nils Bernstein begynder sin karriere som elektromekaniker 30 Danmark skal være først med IT-løsninger Den finansielle sektor kan spille en langt større rolle for dansk IT 32 Farvel til et job med provisionsløn 34 Iben Kodahl Jakobsen droppede ejendomsmæglerbranchen Spørgehjørnet Ajour med Finansforbundet Frikvarter Speaker's corner Ledige & seniorer Kredsgeneralforsamlinger Finans februar 2006

3 Finanskuelser Siden sidst er der blevet sagt og skrevet både barske og blide kommentarer om den finansielle sektor. "Vores vurderinger af for eksempel reformbehov og skat ligger jo tæt op af, hvad for eksempel vismændene siger. Det er faktisk ikke sådan, at vi skal sælge en bestemt politisk holdning." Når Danske Bank giver sine økonomiske vurderinger i pressen, er det aldrig for at støtte den ene eller anden politiske dagsorden, bedyrer landets mest citerede økonom Steen Bocian i Berlingske Tidende. "Amagerbankens ledelse ønskede ikke, at vi overtog banken, og eftersom vi ikke vil foretage fjendtlige opkøb, opgav vi." Hvem står for tur efter Amagerbanken? Uden omsvøb siger Annika Falkengren, topchefen i den svenske storbank SEB, til dagbladet Børsen, at SEB er på udkik efter en mindre dansk bank, der kan passe ind i bankens platform. "Det ville være rarere, hvis der var større bevidsthed om, at det i virkeligheden er en pris for en ydelse som for alle andre varer, man putter ned i en indkøbskurv." Finansrådet er gået til kamp mod det belastende gebyrbegreb, som mange danskere helt har misforstået, som var det en slags skat, når det slet og ret er en pris for en serviceydelse. Ifølge Børsen vil direktør Jørgen A. Horwitz slet og ret udrydde ordet "gebyr" fra det danske sprog. "Kunderne er ikke trygge ved de åbne kontorlandskaber, som bankerne inklusive Nordea er gået over til. Heroppe kan vi lukke døren, og ingen kan se ude fra gaden, hvem der holder møde." Derfor er Nordea i Kerteminde flyttet på første sal, og skulle man ikke være i stand til at klare trapperne, kommer vi gerne på hjemmebesøg, siger filialchef Tina Fonseca til Børsen. "Man kan sammenligne ham lidt med en sur/sød-sauce, hvor man skal ramme en nøjagtig balance for at få det bedste resultat." Bag den velsmagende sauce gemmer sig HR-direktør i Danske Bank, den 33- årige Lars Mørch, der består af den perfekte blanding af det faglige og det forretningsmæssige, fortæller professor Henrik Holt Larsen i Djøfbladet. "En dag oplevede jeg bankdirektøren, der boede oven på banken, komme på arbejde. Han skred gennem lokalet med en avis under armen. Han så hverken til højre eller venstre, gik hen til sit kontor og lukkede døren." Sådan var det i 1963, fortæller tidligere sparekasseelev Hans Erik Brønserud, om sit første møde med den alt for kolde bankverden. Finans februar

4 Kort nyt Mere voldelige og flere afstumpede røvere Finansforbundet glæder sig over, at antallet af røverier mod banker og sparekasser fortsatte med at falde i Antallet faldt fra 121 i 2004 til 98 i 2005, hvilket er et dyk på 20 procent. Men i vores nabolande mod syd stiger kriminaliteten samtidig hastigt, og bankrøverne herhjemme er mere voldelige end tidligere. "Det er glædeligt at se, at røveriantallet falder, og at virksomhederne gør en stor indsats for fortsat at nedbringe antallet af røverier. Det skal dog ikke fjerne fokus fra, at der stadig er alt for mange røverier også sammenlignet med resten af Europa. Det drejer sig om mennesker. Mere end ansatte i den finansielle sektor har været udsat for røveri, og der kommer ca. 500 til hvert år. Tillige bliver røverierne mere voldelige og afstumpede, og vi mener, at politiet skal have alle muligheder for at opklare forbrydelserne", siger næstformand i Finansforbundet, Michael Budolfsen. Han peger desuden på, at det er nødvendigt også at se på den kriminelle udvikling i landene omkring Danmark og i det nye EU. Især i nogle af de ti nye medlemslande er der tale om en generel øget kriminalitet mod sektoren, hvor bankpersonalet udsættes for mere brutal fremfærd fra de kriminelle. Det viser en frisk rapport fra European Banking Federation (FBE), som repræsenterer over europæiske banker. Bankrøverne går oftere og oftere over til at bruge våben, eksplosiver og til at kidnappe bankansatte. Også pengetransporter bliver hyppigere angrebet af bander, der opererer på tværs af grænserne, og som bruger tunge våben og eksplosiver. Totalt set var der i alt bankrøverier i de 25 EU-lande samt Schweiz, Norge og Island i 2004./CR SEB på udkik efter dansk bank Efter flere års tilløb har den svenske storbank Skandinaviska Enskilda Banken (SEB) omsider indledt en offensiv om de danske privatkunder. Den første filial for private kunder er åbnet i det indre København og perspektivet er at åbne en halv snes nye filialer i løbet af de næste fem år. Til Børsen siger bankens nye topchef, Annika Falkengren, at SEB måske også vil foretage et opkøb på det danske marked. Sidste år måtte SEB opgive at overtage Amagerbanken, fordi bankens ledelse var imod./cr Flere psykopater i chefstillinger Psykopater som chefer er kommet på dagsordenen. Flere nordiske undersøgelser viser, at der er to-tre-gange så mange psykopater på chefgangene som i samfundet som helhed. Et af de traditionelle kendetegn ved psykopater er, at de ikke føler skyld og skam og ikke evner empati. De er ofte charmerende, de er manipulerende, og de har en grad af hæmningsløshed, som kan hjælpe dem til tops på nogle typer af arbejdspladser, skriver FTF. De er med deres manglende ansvarsfølelse over for andre mennesker en stor fare for det psykiske helbred blandt medarbejderne. Hvis en arbejdsplads har med en psykopat at gøre, er det vigtigt at kunne dokumentere begivenheder og udvikling. s og breve kan være vigtigt bevismateriale, hvis det en dag kommer til en endelig konfrontation./cr 4 Finans februar 2006

5 Andersens kommentar Om blot år skal man på museum for at opleve en pølsevogn. Også kontanterne og dermed tegnebøgerne forsvinder, fordi al afregning bliver elektronisk betaling via plastikkort og Internettet. Det ved vi fra Institut for Fremtidsforskning. Flere yngre medlemmer dropper efterlønnen De yngste bankansatte er godt i gang med at udfase efterlønsordningen. Antallet af 35-årige blandt Finansforbundets medlemmer, der betaler efterlønskontingent, dykker år for år, og ser ud til at ende på 48 procent i Fortsætter de unge bankansatte med at fravælge muligheden for at gå på efterløn, bliver ordningen udfaset af de unge selv. Tendensen er den samme for FTF-A's medlemmer som helhed. Antallet af 35-årige, som betaler efterlønskontingent, ser ud til at ende på 63 procent i 2005, fremgår det af tal fra FTF-A. Da der blev indført brugerbetaling til efterlønnen i 1999, var det 84 procent af de 35-årige, der tilmeldte sig ordningen, så de kunne bruge efterlønnen fra 60- års-alderen. Andelen er i det seneste fire år dalet fra 72 til 63 procent. Hvis tendensen fra de foregående år fortsætter, vil det om ti år kun være ca. hvert andet medlem af FTF-A, der kan se frem til efterløn som 60-årig. FTF-A's formand Allan Bang opfordrer dem, der dropper efterlønsbidraget, til at tænke sig grundigt om: "Som ung har man svært ved at forestille sig, at man om 25 år kan være brændt ud eller nedslidt som 60-årig. Men sådan er virkeligheden for mange medlemmer. Ved at betale efterlønsbidrag køber man sig ret til at trække sig tilbage nogle år før, man bliver folkepensionist. Hvis man fravælger efterlønnen, er det i hvert fald en god ide at bruge pengene på en privat pensionsopsparing", siger han./cr Finans februar

6 Kort nyt Vinderen er Middelfart Sparekasse Ti år med særligt fokus på selvledelse og medarbejderudvikling bragte i 2005 Middelfart Sparekasse helt til tops, da sparekassen i konkurrence med over 100 danske virksomheder blev udpeget til Danmarks bedste arbejdsplads. Konkurrencen arrangeres af Berlingske Nyhedsmagasin. Middelfart Sparekasse er gået meget langt for at skabe stor fleksibilitet, opbygge tillid mellem chefer og medarbejdere og med at praktisere selvledelse. Årets bedste arbejdsplads har i løbet af 13 år tredoblet antallet af medarbejdere, så der i dag er 158 på lønningslisten. Ikke alene har man tiltrukket medarbejdere, man har også udviklet dem og skabt en sjældent set grad af stolthed og ansvarlighed. "Alle kontroller af de ansatte er afskaffet, og holdningen er, at ingen medarbejder laver fejl. Hvis der bliver lavet en fejl, er det sparekassen, der har lavet den", siger chefanalytiker Anette Walther Christensen til Fyens Stiftstidende./CR Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening ISSN Nr. 2, 3. februar 2006, 15. årgang Næste nummer 3. marts, 2006 Udgiver: Finansforbundet, Langebrogade 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon , telefax Redaktion: Yvonne Schantz (DJ), ansvarshavende, Carsten Rasmussen (DJ), redaktør, Mette Jensen, redaktionssekretær, Elisabeth Teisen (DJ), Mogens Agger Tang (DJ), Anni Lyngskær (DJ), Annoncer: DG Media, Studiestræde 5-7, 1455 København K, telefon , fax , Læserindlæg: Senest 14. februar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning. Oplag: Layout og tryk: Datagraf Auning AS Forsidefoto: Magnesium Rekordhøjt antal elever Antallet af bankelever ventes i 2006 at sætte rekord. Pengeinstitut, realkredit og forsikring regner med at skulle ansætte over 700 elever i 2006 mod 676 i Ifølge Sekretariatet for Fælles uddannelser i den finansielle sektor vil det betyde et 50 procent større elevindtag end i 2003./CR Længe leve bankassistenten Mens teknologien ifølge Institut for Fremtidsforskning vil udrydde kassedamerne, postbudene og p-vagterne, så viser nye tal, at hvis vi ser på dødelighed, så er bankassistenter ikke sådan til at udrydde. Tværtimod hører bankassistenten til blandt de erhvervsgrupper, der lever længst. Ifølge tal fra Danmarks Statistik forekommer der 35 procent færre dødsfald blandt mandlige bankassistenter, end blandt mænd på hele det samlede arbejdsmarked, hvis man gør dødeligheden op på faggrupper. På samme måde sker der 24 procent færre dødsfald blandt kvindelige bankassistenter, end blandt kvindelige erhvervsaktive som sådan, meddeler FA, der sammen med de finansielle virksomheder arbejder aktivt for at få de bankansatte til at blive flere år i jobbet frem for at lade sig pensionere i en tidlig alder./cr 6 Finans februar 2006

7 Forbundets leder Hvem peger flaskehalsen på? Rådgivere søges! To ord der indeholder hele situationen i den finansielle sektor, hvor der er masser af ledige stillinger. Desperationen hos personalecheferne er ikke til at tage fejl af. Der åbnes filialer, og der skal bruges flere rådgivere, men der er mangel på dem. Med skilte i vinduerne efterlyser Jyske Bank 100 nye medarbejdere, mens Alm. Brand bruger tv-reklamer. Pengeinstitutterne er gået i gang med at lokke personale fra hinanden. Der lokkes med værdier, og der lokkes med bonus og højere løn, så midlerne mere ligner, hvad vi kender fra den professionelle sportsverden, hvor de mest efterspurgte altid får mere i løn. Der er brug for nytænkning i en sektor, der har hundredvis af kontorstole stående ubrugte hen, fordi der for tiden er ledige job svarende til et sted mellem og medarbejdere. Nu må arbejdsgiverne tage initiativ til en strategi for, hvordan de sikrer, at de på sigt har medarbejdere med de rigtige kompetencer. Selv om pengeinstitutterne står med hatten i hånden, har sektoren foreløbig ikke oplevet det store lønpres, man kunne forvente, når ledigheden er lav, og der er en såkaldt flaskehals på et jobmarked. Men jeg skal ikke undlade at minde sektorens virksomheder om, at de i høj grad selv er skyld i, at de nu mangler rådgivere, fordi de over flere år har skåret ned i indtaget af elever. Og når de samtidig må sige farvel til gode medarbejdere i den anden ende, fordi rigtig mange går på efterløn eller pension, står virksomhederne i en klemme. Mens husejerne står i kø for at få lagt lånene om, så de kan bygge ud og få nye køkkener, skynder seniorer sig ud af glasdøren, fordi det daglige arbejdspres er hårdere end nogensinde. De finansielle virksomheder tilbyder langt flere ydelser end tidligere, og ydelserne er meget mere komplekse. Det lægger et stort ansvar på de medarbejdere, der rådgiver om sager med store konsekvenser for kunden. At være bankrådgiver kræver høj kompetence, kreative evner og et stort overblik. Hvis virksomhederne vil gøre noget for at holde på flere seniorer, kan de passende begynde med at skabe nogle ordentlige arbejdsvilkår, så også seniorer får faglige udfordringer og kan føle arbejdsglæde. Vi ved fra undersøgelser, at seniorer faktisk har stor lyst til at arbejde, hvis de rette betingelser er på plads. Således har Nordea taget skridt til at gøre det attraktivt at blive i banken også efter 61 års fødselsdagen. Ingen medarbejdere kan holde ud at skulle se til, at der mangler kolleger til at tage fat på bunken af opgaver og give kunderne den rådgivning, de søger. Allan Bang Formand Finans februar 2006

8 Globalisering Sultne indere og mætte europæere Tusindvis af job er offshoret til Indien i den hollandske ABN AMRO. I løbet af 2006 følger adskillige hundrede efter, og processen vil accelerere, siger både medarbejderrepræsentanter og direktører i banken Af Elisabeth Teisen Fotos: Scanpix Der er ingen tvivl at spore hos hollænderne, hvad enten man taler med direktører eller medarbejderrepræsentanter i ABN AMRO. I Indien kan banken få eminent gode medarbejdere til en brøkdel af, hvad medarbejdere koster i Europa. Inderne er veluddannede, de er motiverede, de har drive og drømme. En universitetsuddannet inder kan fås for en fjerdedel af, hvad en hollænder med to års voksenuddannelse koster. ABN AMRO er en af de første store europæiske banker, der for alvor er slået ind på at sende arbejde til Indien. "Inderne har en holdning til arbejdet, som vi kan lære meget af. Inderens faglige stolthed byder ham at blive, til problemet er løst. Europæeren går hjem klokken 16. Inderen kæmper for et bedre liv og er villig til at ofre noget for det. Inderne er sultne, europæerne er mætte. Det er forskellen", siger formand for det europæiske samarbejdsudvalg i ABN AMRO Bank, Hans Westerhuis, på sin bryske og lettere provokerende facon. Fra galeaser til optiske fibre Hollænderne har altid været rejselystne handelsmænd, der allerede fra starten af 1600-tallet afsøgte kysterne i Sri Lanka, Indien, Indonesien og Brasilien for at finde de bedste varer til den billigste pris. Det nye er, at også tjenesteydelser indgår i varesortimentet, og at optiske fibre sørger for transporten. Landets største bank, ABN AMRO, ser alle klodens lande som potentielle markeder og arbejdsmarkeder. Kun 30 procent af bankens aktiviteter har deres rod i det hollandske fladland, resten har globale kilder. Banken er repræsenteret i 20 europæiske lande og i 65 lande på verdensplan. Holland, Brasilien og USA regner banken for sit hjemmemarked. Allerede i 2002 oprettede banken sine første backofficefunktioner til at servicere sine indiske afdelinger. Nu varetager selskaber i Mumbai, Chennai og Delhi også backofficefunktioner for resten af banken. Nogle af opgaverne løses af ABN AMROs eget indiske datterselskab ACES. Andre opgaver løses af indiske virksomheder som TCS, Patni og Infosys. ACES har nu medarbejdere, og antallet vokser måned for måned. På det seneste er ACES også begyndt at løse opgaver for andre banker som Barclays og AIB. Uholdbar selvtilstrækkelighed "Vi gør som bank det samme som hvilken som helst fornuftig kunde, der vil købe et fjernsyn eller en computer. Vi samler information om pris og kvalitet og finder ud af, hvor vi får mest for pengene. At jeg som privatperson også mener, at verdens rigdomme er ulige fordelt, og at den bedste forsikring mod sult og fattigdom er job, gennemsyrer også min holdning som medarbejderrepræsentant. Selvtilstrækkeligheden er en uholdbar position. Det er ikke længere relevant at diskutere, om offshoring er godt eller skidt. Det er en realitet", siger Hans Westerhuis. Den vurdering deler han med chef for Transaction Banking Operations på verdensplan, Rob de Ridder. I de sidste to år har han sendt omkring 200 jobs fra Holland til Indien. I alt beskæftiger indere sig nu med betalings- og handelstransaktioner for ABN AMRO. 8 Finans februar 2006

9 "Konkurrencen er hård, og indtjeningen på handels- og betalingstransaktioner er marginal. Prisen presses konstant, og det er prisen, der får os til at flytte job til Indien, efter vi gennem analyser, projektbeskrivelser og endelige kontrakter har sikret os, at kvaliteten ikke svækkes." Der er rigtig mange penge at spare, men ifølge Rob de Ridder er der en sidegevinst, som er næsten lige så vigtig. Ved at sende arbejde til Indien får banken et nyt blik på hævdvundne traditioner og arbejdsprocesser. "Banken har gennem mange år været i en proces, hvor vi hele tiden forholder os til, hvad vi gør, hvordan vi gør det, og hvorfor vi gør det. Det handler om at tilføre værdi. I den proces bruger vi mange redskaber. Vi offshorer, vi outsourcer, nogle produkter eller ydelser stopper vi helt, og konstant er der en reengeneering i gang. De job, som blev varetaget af 32 medarbejdere i Holland, blev offshoret til 27 indiske medarbejdere i Chennai, og efterhånden er processerne rationaliserede i en grad, så der nu kun skal 14 medarbejdere til at løse opgaven. I den proces er inderne vigtige som "det nye blik". De spørger 'hvorfor' og 'kunne man ikke' på en anden måde end vores europæiske medarbejdere." Det er også grunden til, at det er svært at få svar på, præcis hvor mange job ABN AMRO har offshoret. Indien er ikke endestationen På spørgsmålet om, hvor længe endnu inderne vil udgøre denne skatkiste af billig, veluddannet, nytænkende og ivrig arbejdskraft bliver Rob de Ridder eftertænksom. ggg Finans februar

10 Organisering Kun 20 procent af de hollandske medarbejdere i ABN AMRO er organiserede, og antallet er faldende. Og så er de endda medlemmer af fire forskellige fagforeninger, FNV Bondgenoten, De Unie, CNV Dienstenbond og BBV. Selv for hollandske forhold er organisationsprocenten lav. I landet som helhed er organisationsprocenten på 25. Fagforeningerne har dog mere magt, end man umiddelbart skulle slutte af organisationsprocenterne. Medarbejdernes indflydelse er sikret ved lov. I ABN AMRO er der seks større samarbejdsudvalg, organiseret efter forretningsområder, og fire mindre samarbejdsudvalg. Derudover er der det europæiske samarbejdsudvalg, ESC (European Staff Council). ESC har medarbejderrepræsentanter fra alle de 20 europæiske lande, ABN AMRO er repræsenteret i. Offshoring og outsourcing er typisk noget, der bliver taget op i samarbejdsudvalgene. Hvis det berører to eller flere europæiske lande, sker det i ESC. "Banken var en af de første hollandske virksomheder, der begyndte at offshore. Men vores holdning har hele tiden været, at man kun kan glæde sig over, at der nu endelig kommer job og udvikling til udviklingslandene. De europæiske fagforeninger må åbne øjnene og komme op med alternativer. Vi har valgt en model, der skal skabe et sikkerhedsnet til de hollandske medarbejdere i kraft af en aftale om "employability", der øger medarbejdernes markedsværdi", siger Hans Westerhuis, der er formand for ESC. De indiske arbejdspladser indere arbejder i ABN AMRO indiske datterselskab, ACES. Derudover løser indiske firmaer som Infosys, Patni, Tata og TCS opgaver for ABN AMRO. "Arbejdsmiljøet i de virksomheder er sådan, at de fleste europæere ville elske at arbejde der. Der bliver gjort utroligt meget for medarbejderne, og mange indere føler nærmest, det er som at komme i himlen at få et job i en af de virksomheder", siger Hans Westerhuis. Og ansøgningerne strømmer ind fra hele Indien. "I forhold til lokale standarder betaler ABN AMRO en høj løn, arbejdstiden er reguleret, der er 30 dages ferie plus en del religiøse fridage, der er obligatorisk og arbejdsgiverbetalt uddannelse en uge om året. I nogle af de virksomheder, vi samarbejder med, er arbejdspladsen som en universitetscampus med faciliteter som tennisbaner, swimmingpool, restauranter, cafeer og parker." Fakta om ABN AMRO Etableret i medarbejdere i Holland medarbejdere spredt over hele verden Koncernen opererer i 65 lande, herunder Holland, USA, Brasilien, Kina og Indien afdelinger på verdensplan Aktiver 900 milliarder euro Egenkapital 42 milliarder euro Det er den 11. største bank i Europa og den 20. største i verden Mere end 15 millioner kunder på verdensplan ggg "Selvfølgelig varer det ikke ved. Men vi er langt fra ved enden. Så længe vores aktiviteter i Indien vokser, kan vi indfri forventninger og holde vores indiske medarbejderes drømme om karrierer i live. Men vi mærker da allerede, at konkurrencen om de bedste stiger, og hvor vi i Holland har en lav personaleudskiftning, ligger den i Indien på mellem 10 og 20 procent." Endnu er ABN AMRO ikke begyndt at overveje andre lokaliteter, men ingen tror, at Indien er endestationen. Over de næste 3-5 år skal der offshores yderligere adskillige hundrede jobs inden for Rob de Ridders ansvarsområde. "Det er den hårde del af lederjobbet at skulle fortælle folk, at deres job forsvinder. Men stemningen er skiftet i de senere år. Vores medarbejdere ved, at vi konstant er på udkig efter forbedringer og venter nærmest bare på, at de næste beslutninger om forandringer bliver meldt ud. De færreste forestiller sig efterhånden bankjobbet som en livstidsstilling. Den sjovere del af lederjobbet er at inspirere medarbejderne til udvikling og til at tilegne sig nye kompetencer. Alle mine medarbejdere har for eksempel været på kursus i kommunikation og kundefokus, selvom nogle af dem aldrig har set en kunde. Men det kan bruges i så mange sammenhænge, at de er bedre hjulpne, hvis det er deres job, vi flytter næste gang." Også afdelingsdirektør Johan van Hall, der blandt andet har ansvar for bankens IT og transaktionsprocesser i Holland, har gennem de sidste år været med til at offshore og outsource betragtelige dele af både drift og udvikling. 800 job er sendt til Indien i de seneste år, og i det kommende år forventer han, at yderligere 600 job overføres. "Selvfølgelig skal der tages højde for kulturforskelle, hvor indere af høflighed for eksempel lover at påtage sig opgaver, de endnu ikke er i stand til at løse. Og sprogbarrierer giver spøjse udfald, når to parter skal kommunikere på sprog, der ikke for nogen af dem er deres modersmål. Sker der fejl, må vi lære af dem og gøre os mere umage næste gang", siger Johan van Hall. 10 Finans februar 2006

11 Globalisering Gamle kolleger i gode hænder Flere og flere må se deres job forsvinde til Indien eller Brasilien. I bankens employability-center sidder karriererådgivere klar til at hjælpe medarbejdere, der enten ønsker eller tvinges til at skifte job. Den bedste aftale nogen hollandsk virksomhed er gået med til Af Elisabeth Teisen Formand for det europæiske samarbejdsudvalg i ABN AMRO, Hans Westerhuis, ser offshoring som et led i en konstant proces, hvor det hele tiden handler om at forholde sig til omkostninger i forhold til kvalitet. Hvis der er hollandske bankansatte, der mister deres job, er der er kun én ting at gøre ved det: Hjælpe dem med at finde et nyt job i banken eller udenfor. "Vi er en verdensomspændende virksomhed, der hele tiden har samlet funktioner i centre. Det vil sige, at kolleger i Portugal og Grækenland har måttet se deres job blive flyttet til mere centrale steder i Europa. Og nu er det så medarbejdere i hele Europa og USA, der ser nogle job forsvinde til Indien eller Brasilien", siger Hans Westerhuis. Medarbejderne i gode hænder "Vores største udfordring er at gøre vores kolleger klart, at de skal træffe nogle valg, lægge en strategi og uddanne sig. Vi skal så skabe rammer og aftaler, de kan gøre det indenfor. Det er ledelsen med på, så vi har fået rigtigt gode aftaler, der sikrer medarbejdernes markedsværdi", siger Hans Westerhuis. I 2003 indgik ABN AMRO en employability-aftale med de fire fagforeninger i banken. Aftalen omfatter både nogle retningslinjer for den karriererådgivning, ansatte kan få, hvis de ønsker at skifte job/tvinges til at skifte job og en finansiel del, som giver en økonomisk kompensation til dem, hvis job forsvinder. Aftalen omfatter kun medarbejderne i Holland. "Aftalen om karriererådgivning omfatter indtil videre kun medarbejdere i Holland. Til gengæld er det den bedste aftale for de ansatte, nogen virksomhed er gået med til her i landet", siger afdelingsdirektør for HR, Robert T. J. Charlier. Aftalen berettiger medarbejderne til i 18 måneder at gøre brug af den omfattende karriererådgivning, man kan få i bankens Employability Center. Her arbejder karriererådgivere og jobcoaches på fuld tid. Derudover kan medarbejderne trække på eksterne konsulenter. Rådgiverne hjælper medarbejderne med at orientere sig på ny og finde egne styrker og svagheder. I løbet af processen udarbejdes jobplaner, og coachen hjælper med at virkeliggøre dem. Det kan være lige fra at skrive ansøgninger og CV til at afdække behov for supplerende uddannelse og at gennemgå jobsamtaler både før og efter, hvis samtalen ikke gav job. Rådgivere etablerer også kontakter med andre virksomheder, der søger medarbejdere. Ifølge HR-chefen handler det om at tage hånd om medarbejderne, både dem der må forlade banken, og dem der bliver. "Det betyder meget for dem, der bliver i banken, at se gamle kolleger i gode hænder." Nye job er uden for banken Employabilitycentret blev oprettet i et ydmygt lokale for 10 år siden. Nu har centret afdelinger fire steder i Holland, så alle medarbejdere nemt kan komme til det. Årligt gør ca medarbejdere brug af centrets tilbud. Tidligere kunne man omplacere mange inden for banken, men hullerne er ved at være lukket. Nu betyder nyt job for de fleste også ny arbejdsgiver. Jo hurtigere man finder job, jo bedre bliver den økonomiske kompensation. Man får en fratrædelsesgodtgørelse afhængig af anciennitet og alder. Har man for eksempel 25 års anciennitet og er 50 år, får man 30 måneders løn fra opsigelsestidspunktet. Bruger man alle de 18 måneder i centret, reduceres lønnen i resten af perioden til 75 procent. Skulle man efterfølgende finde et job til en lavere løn, end den man fik i banken, betaler ABN AMRO i de første fire år forskellen fra den ny løn til gamle løn, så man ikke af den grund afviser et karriereskift. Finans februar

12 Arbejdsmiljø Alle kan blive mobbere Hvis en medarbejder ændrer karakter fra glad til indadvendt, er det lederens pligt at tage affære. Måske er det mobning og den skal tages i opløbet. Hver 12. ansatte bliver udsat for mobning på arbejdspladsen. Det kan lederen i mange tilfælde være med til at ændre. Af Lizette Ottensten, freelancejournalist Illustration: Morten Voigt "Vi rummer flere personer i os og er ikke herrer over, hvornår det gode og det onde bliver trukket frem. Selv mennesker, som tænker, de vil det gode, kan gradvis blive draget ind i nogle ulækre måder at opføre sig på over for andre. Og de kan undskylde sig selv. Jeg tror, at vi alle kan blive mobbere og det er en begyndelse at indse det." Det sagde forfatter Christian Jungersen på en workshop om mobning, som Ledernes Hovedorganisation afholdt. Forfatteren har sat sig ind i mobningens psykologi i forbindelse med sin bog "Undtagelsen", som har ligget på bestsellerlisten i over et år. Og det lader til, at han har ret i sin antagelse. En undersøgelse, Arbejdsmiljøinstituttet offentliggjorde i efteråret, viser, at hver 12. medarbejder på en arbejdsplads føler, at han eller hun er blevet mobbet inden for det sidste år. Ligeledes viser en undersøgelse, Lederne står bag, at 16 procent af arbejdspladserne har mobbeproblemer. Og kun en tredjedel siger sig helt fri for problemer med mobning på deres arbejdsplads. Konflikter bliver til mobning For det meste udspringer mobningen af konflikter, som ikke er blevet løst i tide. Efterhånden glemmer deltagerne, hvad sagen egentlig drejede sig om, og der er kun det personlige nag og mobningen tilbage. Ledernes undersøgelse viser, at lederen har en nøglerolle med hensyn til at løse konflikterne, når de er opstået. Men han har også et stort ansvar for, at konflikterne slet ikke får lov til at udvikle sig. "Konfliktskyhed er den værste gift. Vi kan og skal ikke undgå konflikter, for de kommer blandt andet i forbindelse med forandringer på arbejdspladserne. Men vi skal blive bedre til at håndtere dem, når de opstår," siger Lars Andersen, som er kontorchef i Ledernes Hovedorganisation. Normalt burde det ikke være nødvendigt at have en mobbepolitik, hvis virksomheden har en god personalepolitik og i øvrigt har en virksomhedskultur med fokus på trivsel, god omgangstone og respekt for den enkelte, mener Lars Andersen. "Vi skal med tydelighed vise, at mobning ikke er acceptabelt på linie med at vi ikke tolererer, at man tager af kassen", siger han. Virksomheder kan undgå mange mobbeproblemer, hvis de sørger for at føre samtaler med personalet, foretage arbejdspladsvurderinger og trivselsundersøgelser. "Hvis lederen også har fokus på trivsel, er der mindre mulighed for, at mobning opstår. Hvis arbejdspladsen er præget af uklarhed, stress og konflikter, giver det næring og grobund for mobning. Læg mærke til signaler Lederne skal også være gode til at opfange signaler på, at der er noget i vejen og tage affære. "Hvis en medarbejder, som tidligere var glad, pludselig begynder at lukke sig inde og ændrer karakter, skal man være på vagt. Måske er medarbejderen oftere syg, mangler motivation, engagement og selvstændig aktivitet. Så er det lederens pligt at spørge ind til, hvad der er i vejen og forsøge at løse konflikten." Også selvom det er svært. "Der er sjældent en helt og en skurk, og der er ofte fejl på begge sider. Men hvis uoverensstemmelserne får lov at blive til mobning, har det voldsomme konsekvenser. Både for den enkelte og for arbejdspladsen. Den mobbede mister selvværd, laver flere fejl og får helbredsmæssige problemer, som minder om stress", fortæller Lars Andersen. Undersøgelsen viser også, at sygefraværet gennemsnitligt stiger med tre dage de steder, hvor der er mobbeproblemer. Skab steder at henvende sig Hvis en medarbejder har problemer med det psykiske arbejdsmiljø, er det vigtigt, at der er nogle steder at henvende sig, hvor det er helt legalt, at man får vendt sine problemer, før de vokser sig for store. For det er svært at indrømme, at man bliver mobbet. Pr. definition føler du dig meget alene i en si- 12 Finans februar 2006

13 tuation, hvor du står over for en overmagt fra en gruppe eller fra en person højere oppe i systemet. Medarbejderen skal for eksempel kunne gå til lederen og føle sig tryg ved det. Desværre er det ifølge undersøgelsen lederen, der mobber i 17 procent af tilfældene. Derfor kan det være en god idé at etablere alternative muligheder for at få kontakt. Der er eksempler på arbejdspladser, som har gode erfaringer med kontaktpersoner blandt særligt interesserede ledere og medarbejdere, som for eksempel har fået kurser i "den vanskelige samtale" og "konflikthåndtering". "En del ledere og medarbejdere vælger at gå på kurser i mediation, men i nogle tilfælde kan den eneste mulighed være, at en konsulent udefra kommer og ser på situationen med friske øjne", siger Lars Andersen. Nogle gange når Anne-Lise har haft en rigtig god weekend eller ferie, er hun naiv nok til at tro, at det hele vil forandre sig. Så sent som i går aftes, lige efter søndagsmiddagen, fortalte hun Henrik, at hun havde fået kræfterne igen. Og at hun i dag ville prøve at få kontoret til at tale rigtigt sammen. ( ) "Jeg kom ud for noget lignende engang " Hun siger det til Malene og tager luft ind til at fortsætte, men afbrydes. Ingen af de andre laver en åbning i deres trekant af snak og øjenkontakt. Så kan hun ikke mere. Christian Jungersens bog Undtagelsen, en psykologisk thriller, som blandt andet handler om mobning på arbejdspladsen. Finans februar

14 Netværk Ledere netværker for lidt De fleste ledere i den finansielle sektor trives godt. Alligevel savner næsten hver anden leder at indgå i netværk, der kan give støtte og opbakning. Men lederne netværker primært med andre bankfolk Af Carsten Rasmussen Foto: Magnesium Netværk er en måde for ledere at lære på og en måde at dele viden på. Ledere i finanssektoren netværker oftest med personer inden for det samme arbejdsfelt og samme faglige organisation, men alligevel savner 58 procent af lederne at indgå i flere netværk. Det viser en større internetbaseret undersøgelse af ledelsesvilkårene for Finansforbundets medlemmer i ledelsesfunktioner. I alt 321 ledere har deltaget i undersøgelsen, der giver et billede af, hvor meget lederne benytter sig af netværk. "Vi kan se, at de ledere, der er placeret øverst i hierarkiet, har flere netværk af alle slags. Det er noget, der kommer med alder og anciennitet. En anden ting er, jo bedre en leder trives i sit job, jo mere netværksaktiv er lederen. Det kan tyde på, at netværk og god energi går hånd i hånd", siger Anne-Mette Hjalager, Advance/1, der har udarbejdet analysen. Ledere i den finansielle sektor er generelt meget tilfredse med de personlige relationer og kontakter, de kan trække på i dagligdagen. Ikke desto mindre synes 37 procent af lederne, at de mangler netværk uden for deres egen arbejdsplads. "Der er fordele og ulemper ved at være sammen med nogen, der ligner en selv. Fordelen er, at man altid har noget at tale om. Fint til at løse meget konkrete ledelsesspørgsmål. Men de sammenbundne netværk har det problem, at man ikke får så meget ny inspiration. Man bliver ikke provokeret i sin tankegang", siger Anne-Mette Hjalager. Hvis man i banken har med køb og salg af fast ejendom at gøre, kunne det være en idé at indgå i netværk med folk fra byggesektoren. Ifølge Anne-Mette Hjalager er der en blindhed over for at se den inspiration, man kan få ved at være mikset med fra ledere fra andre fag og brancher. Fortrolighed Lederne henter især deres ledelsesmæssige støtte inden for egen organisation hos nærmeste chef, lederkolleger og medarbejdere. "Netværk er en måde at lære på og en måde at dele viden på. Det er en måde at få sparring på, mener mange af Finansforbundets medlemmer. Derfor har de fokus på, at oplysninger i netværk er fortrolige", siger Anne-Mette Hjalager med henvisning til, at hele 73 procent af lederne mener, at netop fortrolighed er afgørende for, at deres netværk fungerer godt. Lederne i den finansielle sektor trives rimeligt godt med deres job og deres netværksrelationer, men de er klar over, at det faglige ikke skal fylde det hele. Netværk skal i højere grad beskæftige sig med den personlige del af lederrollen. "Især personaleledelse fylder meget. Mange beskriver, at deres netværk er et godt sted at få vendt nogle vanskelige personalesager. Spørgsmål, der berører en dybt, kan være godt at få vendt, så man får taget det følelsesmæssige ud af det", forklarer Anne-Mette Hjalager. De mandlige ledere har typisk mere netværk end deres kvindelige kolleger. "Men ser man nærmere efter, er det faktisk ledelsesniveauer, der slår igennem og ikke køn. Når man neutraliserer for ledelsesniveauet, så har kvinderne lige så mange netværk, som mændene har. Og kvinderne er oppe på dupperne. Især vil de gerne have mere på de personlige redskaber som for eksempel coaching", slutter Anne-Mette Hjalager. 14 Finans februar 2006

15 Jeg vil gerne være mentor for kvinder, der måske mangler modet til at springe ud i en lederstilling, siger Lea Magnusson Kvinder behøver ikke at prale Kvindelige netværk er først og fremmest faglige. Men netværk skaber også nye kontakter, der kan bruges i jobbet Kvindelige ledere overtager i stigende grad det koncept, der ellers mest er forbundet med mandlige grupper. Listen af kvindelige netværk er efterhånden lang, og her bliver både diskuteret fagligt og nye former for karriereudvikling. Lea Magnusson er afdelingsdirektør i Spar Nord Hånbæk og med i HXEringen, et netværk for aktive kvindelige ledere inden for det offentlige og det private. "Her har jeg nogle at sparre med om det at være leder. I foreningen har vi et månedligt møde med et fagligt indhold for det meste. Men naturligvis laver vi også arrangementer af mere social karakter, hvor vi kan lære hinanden bedre at kende", siger Lea Magnusson, der har været med i HXEringen i 15 år, og hun har været leder i Spar Nord Bank i 20 år. "Fordi vi kommer fra forskellige sektorer, er det spændende at høre, hvordan de i det offentlige gør tingene på en anden måde, end vi gør i banken." For tiden er der stor fokus på, hvordan vi får flere kvindelige ledere, og i HXEringen er de optaget af, hvordan de kan støtte flere kvinder til at turde tage lederjob. "Jeg vil gerne være mentor for kvinder, der måske mangler modet til at springe ud i en lederstilling", siger Lea Magnusson, der er overbevist om, at netværk åbner døre og sparer tid. "Mine netværk skaber nye kontakter, jeg kan bruge i mit job. Jeg får kontakt med mennesker, som jeg efterfølgende kan lave forretninger med. Det ville være kedeligt bare at sidde i egen afdeling uden et netværk til at give inspiration. Når vi er sammen i HXEringen en aften om måneden, diskuterer vi ledelsesfaglige emner." Lea Magnusson er helt på det rene med, at kvindelige netværk kan blive beskyldt for at være noget med strikketøj og madopskrifter. "Når vi kun sidder piger, forstår vi hinanden, også når vi har svært at nå det hele. Piger behøver ikke at bevise, at vi kan arbejde 60 timer, for vi har også nogle børn, vi skal hjem og passe. Nogle mænd skal absolut prale af, at de arbejder 60 timer om ugen, for det skal man som leder. Mænd synes, det er flot. Det synes piger ikke. Det er flot, hvis vi kan nå vores arbejde på den tid, der er sat af, fordi vi skal nå hjem og have styr på familien og sørge for tusind ting", siger Lea Magnusson. Men også andre netværk kan være vigtige. Lea Magnusson er både skolebestyrelsesformand og spejderleder. "Det er afgørende at beskæftige sig med noget helt andet end sit job. Hos pigespejderne handler det blandt andet om at få udviklet en gruppe piger til at blive nogle gode samfundsborgere og måske nogle af fremtidens ledere", siger hun. Finans februar

16 TEMA Magt bag facaden Af Anni Lyngskær Foto: Magnesium og Stig Stasig Glas og stål. Det er tidens byggemateriale. Men når man kikker indenfor i både gamle og nye domiciler, der med kæmpe glasfacader vil udtrykke åbenhed og gode miljøer, så er magtens spil ikke forsvundet. På øverste 16 Finans februar 2006

17 etage Finans februar

18 TEMA Magt bag facaden En hård negl For at opnå magt skal du have mest mulig uddannelse, have en stærk personlighed, og så skal du helst være en mand Magtfulde personer har andet til fælles, end at de arbejder hårdt og meget og har en fyldt bankkonto. Et hurtigt kig på Anders Fogh Rasmussen, Nils Bernstein og Mærsk McKinney Møllers cv'er afslører blandt andet et stort engagement og et utal af formands- og bestyrelsesposter lige fra ungdommen. Men særlig én ting er alfa omega for at opnå magt i Danmark anno "I vores samfund er uddannelse noget af det vigtigste for at opnå magtfulde positioner", forklarer Jens Peter Frølund Thomsen, der er lektor i statskundskab på Århus Universitet og har været med til at skrive Magtudredningen. Uddannelse er ikke det eneste, der skal til. Kompetencer og dygtighed er også vigtigt for at blive tilbudt de magtfulde stillinger. "Når man først har fået en stilling med magt, følger der automatisk andre beføjelser med. For eksempel får man beføjelser til at tage beslutninger på andres vegne", siger han. Langt fra alle ønsker eller er i stand til at sidde på en toppost og dermed være magtfuld. For med magt følger også et ansvar. "I virkeligheden er det ikke alle, der tænder på magt eller gider tage det ansvar, der følger med. Man skal være en hård negl, være respektindgydende og have stor personlig modstandskraft, for der vil også følge masser af kritik med. Personlighed spiller dermed også en ekstrem vigtig rolle", forklarer Jens Peter Frølund Thomsen. "Den Danske Elite" er en del af Magtudredningen, og den konstaterer, at der næsten udelukkende er mænd i toppen af dansk erhvervsliv. Blandt de administrerende direktører i landet største 200 virksomheder er under fem kvinder. Ingen vedkender sig magten Selvom det for de fleste står klart, at der er en magtdeling i samfundet, er det ikke ret mange, der vedkender sig, at de har magt, og slet ikke den absolutte magt. End ikke statsminister Anders Fogh Rasmussen mener, han besidder den fuldkomne magt. "Magt bliver ofte opfattet som noget, der ikke er legitimt, til gengæld er det positivt at være en autoritet. Man kan måske sige, at hvis man har autoritet, er ens lederskab positivt, mens magt mere forbindes med den brutale leder, der har stort behov for at kommandere med sine medarbejdere", forklarer Jens Peter Frølund Thomsen. 18 Finans februar 2006

19 Corporate Architecture Corporate Architecture handler om, hvordan virksomheder bygger, og hvordan dette byggeri både udtrykker, hvem virksomhederne er, og hvilken rolle de gerne vil have i samfundet. Ledelsen sidder på toppen Det er ikke tilfældigt, at ledelsen i en virksomhed er placeret på øverste etage, men tværtimod et klart signal til ansatte og omverden om, hvem der bestemmer Det handler om at udtrykke, hvem der har magt, når en virksomhed skal placere sine medarbejdere og chefer. Det er professor på Handelshøjskolen i København, Kristian Krejner, ikke i tvivl om. "Ledelsen kan demonstrere sin magt over for ansatte og forretningsforbindelser ved at sidde i toppen af en bygning. Det bliver en slags praktisk konvention, der fortæller os, hvem vi står overfor i firmaet bare ved at vide, hvor vedkommende er placeret", forklarer han. Han bliver bakket op af lektor i statskundskab på Århus Universitet Jens Peter Frølund Thomsen. "Det er vigtigt at sende de signaler for at have en effektiv organisation og for at få tingene til at fungere. Jo større en virksomhed er, jo vigtigere er det. Magten er altså en nødvendighed". Sådan har det altid været En rundringning til otte pengeinstitutter og realkreditinstitutter viser, at ledelsen også her i langt de fleste tilfælde er placeret øverst i bygningen. Kun i Nordea medgiver de, at det ikke er tilfældigt, hvor ledelsen er placeret, mens den mest almindelige forklaring hos de andre banker og realkreditinstitutter lyder: "Sådan har det altid været". Og det er faktisk en ældgammel tradition at placere ledelsen øverst, der går helt tilbage til de gamle grækere, fortæller Kristian Krejner. Alligevel er der undtagelsen, der bekræfter reglen. Et af de få steder, hvor ledelsen ikke er placeret i toppen, er i Danske Bank-koncernen. Både Svend Holm i Realkredit Danmark og Peter Straarup i Danske Bank sidder på 1. sal. I Danske Bank er der tre etager, mens Realkredit Danmark har syv etager. Kristian Krejner mener ikke, at det er et udtryk for, at Danske Bank er en mere demokratisk virksomhed, der har mindre behov for at udstråle magt. Corporate Architecture, det vil sige, den måde firmaer indretter sig på for at vise nogle sociale sammenhænge, kan både komme til udtryk bevidst og ubevidst. "Derfor er det heller ikke sikkert, at hverken kunder eller forretningsforbindelser tænker over, hvor chefen sidder, men ubevidst betyder det altså noget, om du skal op på femte sal for at holde møde med chefen, eller du blot skal ind i et lille mødelokale ved indgangen", slutter Kristian Krejner. Finans februar

20 TEMA Magt bag facaden Hvad betyder magt for dig? På trods af stor forskellighed når det kommer til køn, alder, uddannelse og karriere er analytiker Martin Crone og køkkenassistent Lene Melby enige langt hen ad vejen, når emnet er magt 24-årige Martin Crone har allerede taget de første skridt op ad karrierestigen. Med en uddannelse i finansiering fra Handelshøjskolen, studiejob hos Nordea og Mærsk og nu ansat som analytiker i investeringsbanken HSBC Securities på Manhattan, New York, er han godt på vej. Og han har haft fart på. "Jeg vil ikke bare læne mig tilbage og flyde med strømmen. Jeg vil udvikle mig i den stilling, jeg har. Jeg kunne for eksempel ikke tænke mig stadig at være analytiker om fem år, det ville være demotiverende", siger Martin Crone. Hvad giver magt? "Ens personlighed hænger ofte sammen med den stilling, man har, så jeg tror, det har meget at gøre med ens udstråling." Hvad betyder magt for dig? "På nuværende tidspunkt betyder det, at jeg har overordnede. Jeg ved, at der er folk, der kan sige: "Du skal gøre sådan eller sådan." Men jeg kunne godt forestille mig, at jeg får lederansvar, efterhånden som min karriere udvikler sig, jeg kan i hvert fald ikke se nogen barrierer for det." Hvornår har du selv magt? "Jeg kan bestemme over mig selv. I mit daglige arbejde kan jeg selv prioritere min tid, men det er stadig ud fra nogle retningslinjer. Hvis vi har en deadline på en opgave, sætter jeg mig selvfølgelig ikke til at lave noget andet". På nuværende tidspunkt betyder magt, at jeg har overordnede. Men jeg kunne godt forestille mig, at jeg får lederansvar, efterhånden som min karriere udvikler sig, jeg kan i hvert fald ikke se nogen barrierer for det, siger analytiker Martin Crone 20 Finans februar 2006

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Udviklingssamtaler resultat af undersøgelse

Udviklingssamtaler resultat af undersøgelse Udviklingssamtaler resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvordan virksomheder

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

JN Data Helle Groth Teamleder Servicedesken Fokus på medarbejdermotivation i Servicedesken

JN Data Helle Groth Teamleder Servicedesken Fokus på medarbejdermotivation i Servicedesken JN Data Helle Groth Teamleder Servicedesken Fokus på medarbejdermotivation i Servicedesken # JN Data leverer sikker, stabil og effektiv it-drift til den finansielle sektor. Dansk IT-drift og teknikcenter

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Gennem værdier og selvledelse til Danmarks bedste arbejdsplads. og et godt sted at være kunde

Gennem værdier og selvledelse til Danmarks bedste arbejdsplads. og et godt sted at være kunde Gennem værdier og selvledelse til Danmarks bedste arbejdsplads og et godt sted at være kunde Kristian Gren 35 år og gift med Tina Far til Emil, Magnus, August og Sebastian Cand. Merc. Int. Markting 2 år

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK

Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Nu bliver der sat pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Seniorpraksis Prisen 2006 Tilmeld jeres virksomhed på www.seniorpraksis.dk Foto: Sisse Jarner Initiativer for seniorerne fortjener

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Business Consulting New manager programme

Business Consulting New manager programme Business Consulting New manager programme Velkommen som manager i Business Consulting Faglig specialisering, bred orientering Vi søger talentfulde managere med lederkompetencer, der trives med udfordringer,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse

Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af håndtering og erfaringer

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 SOM TRAINEE HOS BDO BLIVER DU EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK - LOKALT OG INTERNATIONALT. DU VIL KONSTANT

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene

Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene Guide: Sådan lærer du børnene at få styr på pengene Lær her hvordan du undgår, at dine børn kaster sig ud i voksenlivet med overforbrug og gæld Af Louise Kastberg, 06. november 2012 03 Lær dine børn at

Læs mere

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor

Finansforbundet. Det naturlige valg i den finansielle sektor Finansforbundet Det naturlige valg i den finansielle sektor finansforbundet 2012 / Tekst: kommunikation / layout: katrine kruckow / foto: jasper carlberg Velkommen! Finansforbundet er en naturlig del af

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder som ledere Indhold: Kvinder som ledere...1 Sammenfatning...2 Kvindelige lederes placering på arbejdsmarkedet...3 Evnen til at lede...5

Læs mere

Sådan øger du chancen for et job

Sådan øger du chancen for et job Sådan øger du chancen for et job Her får du to trin-for-trin guider, der hjælper dig med, hvordan du som jobsøgende kommer i job. Begge guider har en masse konkrete og håndgribelige råd. Nogle af rådene

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere