Statens it-driftsomkostninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statens it-driftsomkostninger"

Transkript

1 Statens it-driftsomkostninger Baggrund I flere lande er der i de senere år igangsat en række nye tiltag, der har til formål at omstrukturere centraladministrationens arbejde med drift af de statslige itsystemer til en mere omkostningseffektiv it-drift. Det gælder fx i Storbritannien, hvor der blev oprettet en central effektivitets- og reformgruppe i 2010 for bl.a. at kontrollere centrale indkøb, konsolidere på tværs og identificere omkostningssynergieffekter. Området er også genstand for fortsat optimering i private virksomheder, og erfaringen er, at der kan opnås væsentlige besparelser ved tværgående og systematiske initiativer. I Danmark er de første skridt mod en mere konsolideret it-drift taget med etableringen af Statens It, hvor målet er at konsolidere, standardisere og samordne servere, netværk og storage i staten, herunder også it-driftskontrakter fra udvalgte ministerier. Samtidig har en del ministerier bl.a. foranlediget af det fortsatte behov for effektivisering sat fokus på optimering af it-driften, og erfaringerne viser, at der kan opnås besparelser på den outsourcede it-drift. Besparelserne på itdriftsbudgetterne giver også mulighed for at frigøre ressourcer til investering i udviklingen af nye og bedre digitale løsninger i den offentlige sektor. På den baggrund besluttede regeringens økonomiudvalg i februar 2012, at der skulle gennemføres en analyse af statens it-driftsudgifter. Analysen har været forankret i Digitaliseringsstyrelsen og er gennemført med bistand fra McKinsey & Co. med reference til en tværministeriel styregruppe bestående af Finansministeriet (formand), Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Miljøministeriet, Skatteministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet. Analysens formål og metodiske tilgang Formålet med analysen er at undersøge mulighederne for at optimere og samordne indkøb og styring af særligt de outsourcede it-driftsydelser og dermed nedbringe de samlede it-driftsomkostninger i staten. Det overordnede formål kan nedbrydes i tre underliggende mål: Der skal skabes overblik over de statslige myndigheders udgifter til itdriftsydelser, herunder skal der særligt skabes transparens i statens udgifter til outsourcet it-drift samt den tilhørende kontraktportefølje på tværs af ministerierne. Der skal foretages intern og ekstern benchmarking af enhedsomkostningerne til sammenlignelige services i driftskontrakterne, og kontrakternes opbygning skal sammenholdes med bedste praksis. Der skal identificeres konkrete tiltag til optimering af den outsourcede itdrift på kort, mellemlang og lang sigt. Side 1 af 14

2 Analysen er gennemført i tre hovedspor svarende til de tre overordnede formål, henholdsvis kortlægning af it-driftsydelser, benchmarking og udvikling af løsningsmodeller. Kortlægning af it-driftsydelser Som led i analysen er der gennemført en overordnet kortlægning af statens udgifter til it-drift, det vil sige udgifter til applikationsvedligehold, applikationsdrift og infrastrukturdrift, jf. figur 1. Figur 1: Definitioner af it-drift Applikations udvikling Applikations vedligehold Applikations drift Beskrivelse Al nyudvikling plus store ændringsønsker. Dette indeholder den fulde livscyklus fra kravspecifikation til brugertest Aktiviteter, som sikrer den fortsatte levering af funktionalitet og services, f.eks. Fejlretning (følger af hændelser), patching, opgradering Udvikling af mindre ændringsanmodninger Anvendelsessupport, funktionel brugersupport, midlertidig løsninger Planlægning, køre installation efter instruktion og script for applikations konfiguration, produktionssimulering Overvågning (performance, tilgængelighed), job afvikling, kapacitetsprognose, foretage fejlsøgning, udjævning af belastning, infrastruktur design Brugeradministration (f.eks., brugerkonto, adgangskode) Ikke i scope Infrastruktur drift Drift SW HW Database support for systemvedligeholdelse (partitionering, konfiguration, tuning osv.) Indkøb og drift (f.eks., indkøbshåndtering, opsætning, test af ny HW og SW, etablering og opretholdelse af funktionsdygtighed, konfigurationsstyring, backup håndtering) Etablering og opsætning af miljøer (test, udvikling, præproduktion, produktion osv.) Ydelseshåndtering (proaktiv overvågning, alarmering og optimering, løbende kapacitetsstyring og overvågning) Hændelses-/fejlhåndtering samt problemhåndtering Systemgendannelse (opsætning og test) Sikkerhedshåndtering (logning og overvågning af adgang, anti-virus, data center sikkerhedsinfrastruktur) Kapacitets- og releasehåndtering (f.eks., løbende patching af OS og OS relateret værktøj, HW livscyklus styring) Drift og styring af relevante datacenter infrastruktur (f.eks. server rack, elektricitet, housing) Service desk (1. niveau support) Fokusområde Der er indledningsvis foretaget en overordnet kortlægning af alle it-driftsrelaterede kontrakter i staten med en årlig kontraktsum på over 1,0 mio. kr., svarende til i alt ca. 500 kontrakter. I den overordnede kortlægning indgår oplysninger om omkostninger, leverandør, ydelser, udløbsdato, opsigelsesvarsel, kontrakttype mv. På baggrund af den overordnede kortlægning er i alt 38 kontrakter svarende til en samlet årlig kontraktsum på 569 mio. kr. udvalgt til detaljeret kortlægning. Det drejer sig om alle relevante kontrakter over 5,0 mio. kr., der ikke er i udbud, opsagt el.lign. Derudover er der udvalgt et mindre antal kontrakter med en årlig kontraktsum på under 5,0 mio. kr. for at sikre repræsentativitet i forhold til de mindre kontrakter, jf. figur 2. De 38 kontrakter dækker 11 ministerområder, dog er ca. 75 pct. af de samlede udgifter fordelt på fire ministerier, henholdsvis Finansministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Side 2 af 14

3 Figur 2: Overblik over analysens scope Nedbrydning af indrapporterede, årlige kontraktomkostninger Mio. kr x Ikke i scope Overordnet kortlægning Detaljeret kortlægning Antal kontrakter Inkl. 60 kontrakter, som udover it-drift også indeholder en vedligeholdelses- og/eller udviklingskomponent, som estimeres at udgøre ~165 mio. kr Total indrapporterede kontrakter Ikke en del Ufuldstændig SW og HW af scope data 1 (totalsum) 1 Udvikling Vedligehold Print, telefoni og netværk Applikations Analyse licenser scope Infrastruktur SW & HW I udbud, opsagt, eller under forhandling 2 Mindre end 5 mio DKK Mindre kontrakter udvalgt Fokus for detaljeret kontraktanalyse Den indberettede data omkring software og hardware kontrakter er ikke udtømmende, da kun nogle ministerier har indberettet disse kontrakter. Derfor anvendes I stedet totale SW og HW omkostninger fra Statens Indkøb 2 Indeholder også 2 kontrakter, der er indberet for sent for at være en del af analysen Kilde: Nøgledata baseret på kontraktdata om it-driftsrelaterede kontrakter fra ministerierne mv. Den detaljerede kortlægning indebærer, at der er indsamlet data om omkostninger, volumen, serviceniveauer mv. indenfor ni teknologiområder. I tillæg hertil er der foretaget en kvalitativ vurdering af kontraktvilkårene, herunder afholdt ca. 100 møder med relevante ressourcepersoner i ministerierne, Statens Indkøb, SKI m.fl. i tillæg til et stort antal opfølgende telefonsamtaler mv. Foruden kortlægningen af den outsourcede it-drift er der som led i analysen foretaget en overordnet screening af ministeriernes interne it-årsværk, itorganisering og planlagte forbedringstiltag. Benchmarking Der er foretaget en samlet benchmarking af de kortlagte kontrakter. Formålet med benchmarken er at identificere og kvantificere de anbefalede initiativer. De kontrakter med eksterne leverandører, som er overdraget til Statens It fra dets kunder, indgår i analysen, men der er ikke foretaget benchmarking af den it-drift, som Statens It varetager internt på vegne af kunderne. Det hænger sammen med, at Statens It er i en konsolideringsfase og i gang med at gennemføre en række effektiviseringstiltag samt at forberede overgangen fra bevillingsfinansieret til aktivitetsbaseret afregning. Når dette er indfaset, vil der være et mere konsolideret grundlag for at gennemføre en benchmarkanalyse af Statens It. I forbindelse med benchmarkingen er der taget højde for, at der på tværs af staten indkøbes it-driftsydelser af forskelligartet karakter i forhold til teknologi, prismodel, serviceniveauer mv. Den valgte analyseramme muliggør dermed Side 3 af 14

4 sammenligning af driftsydelserne på tværs af myndighederne og i forhold til et industrigennemsnit for de totale omkostninger ved ejerskab. Der er anvendt to overordnede benchmarkingtilgange for at evaluere kontrakternes omkostningsniveau: Den første og mest robuste metode er benchmarking af rene og normaliserede enhedsomkostninger, dvs. enhedsomkostninger, hvor der er taget højde for fx serviceniveau. Metoden er anvendt for de kontrakter, hvor der er gennemsigtighed omkring volumen og omkostninger indenfor de enkelte teknologiområder. Den anden metode er benchmarking på totalomkostningerne. Metoden er anvendt i de tilfælde, hvor der er adgang til oplysninger om den samlede volumen for de relevante teknologiområder, men hvor kontraktens omkostninger ikke kan fordeles ud på de enkelte delelementer. De to metoder kan appliceres på i alt 26 af de 38 kontrakter, der indgår i den detaljerede kortlægning. De resterende kontrakter er karakteriseret ved manglende gennemsigtighed og/eller mangel på sammenlignelige services. Besparelsespotentialet er beregnet ved at sammenholde den faktiske årlige kontraktsum med den forventede årlige kontraktsum under en forudsætning af, at de enkelte services indkøbes til en enhedsomkostning svarende til henholdsvis bedste kvartil eller medianomkostningen for tilsvarende services internt i staten. Foruden den kvantitative benchmarking er der for samtlige 38 kontrakter foretaget en kvalitativ evaluering af kontraktvilkår og leverandørstyring i forhold til bedste praksis. Udvikling af løsningsmodeller Med afsæt i analysens kvantitative og kvalitative konklusioner er der identificeret en række mulige indsatsområder med tilhørende initiativer. Disse er vurderet og beskrevet yderligere i samarbejde med ressourcepersoner fra ministerierne, herunder ved afholdelse af workshops samt underbygget med erfaringer om bedste praksis og eksempler fra private virksomheder mv., der har gennemført tilsvarende initiativer. Som led i analysen er der endvidere identificeret yderligere optimeringsforslag og forslag til uddybende analyser, som det ikke har været muligt at gennemføre indenfor projektets tidsmæssige rammer. Analyseresultater Kortlægningen viser, at den danske stat bruger omkring 7,0 mia. kr. årligt på it, hvoraf ca. 1,5 mia. kr. anvendes til outsourcet it-drift. Omkring 80 pct. af de eksterne it-driftsomkostninger er placeret ved de fem største leverandører. Indkøbene er således i udstrakt grad koncentreret omkring få, store leverandører. Side 4 af 14

5 Analysen indikerer samtidig, at der i alt anvendes omkring 1,6 mia. kr. til interne it-årsværk i ministerierne, og at der anvendes 3,7 mia. kr. til eksterne køb af applikationsudvikling og -vedligehold. Analysen viser også, at udgifterne til interne it-driftsårsværk udgør omkring 40 pct. af de samlede it-driftsomkostninger eksklusiv udgifter til hardware og software, og at omkring 20 pct. af de samlede interne it-driftsårsværk er placeret hos Statens It. Der er således en stor andel af den samlede it-drift i staten, der varetages internt. Analysen viser, at adskillige af de elementer, som er afgørende for at optimere itdriftsområdet er på plads: Præskriptive rammekontrakter for hardware og valgfrie rammekontrakter for it-ydelser/services. Statens It samt tværgående it-driftsorganisationer i flere store ministerier er etableret for at sikre stordriftsfordele på intern leveret it-drift. Enkelte ministerier har på forskellig vis implementeret professionaliseret leverandør- og kontraktstyring, eksempelvis ved at samle kompetencer i dedikerede kontrakt- og leverandørstyringsenheder, indføre en effektiv governancestruktur, gennemføre benchmarking-øvelser, indføre standardprocesser mv. Selv om staten således har igangsat en række tiltag, demonstrerer analysen samtidig, at der fortsat er et væsentligt forbedringspotentiale. Den kvantitative benchmarking viser således overordnet, at der er stor forskel på, hvad de statslige myndigheder betaler for de samme ydelser, og at storkøb ikke medfører lavere omkostninger, jf. eksempel i figur 3. Årsagen er bl.a. et fragmenteret kontraktlandskab, decentraliseret leverandørstyring og mangel på koordinering og velkonsolideret overblik over it-udgifterne i staten. Side 5 af 14

6 Figur 3: Varians i enhedsomkostninger Normaliseret enhedsomkostning per server image 1 (inkl. min og max værdier) Tusinde kr. 137 Højeste +43% Servere (inkl. HW) Laveste % Højeste Laveste Højeste +67% % % 40-25% 27 Laveste Unix median 2 Unix bedste kvartil Unix industri bedste kvartil Linux median 3 Linux bedste kvartil Linux industri bedste kvartil Wintel median Wintel bedste kvartil Wintel industri bedste kvartil Variansen kan til dels forklares ved Forskellig server kompleksitet for Wintel men ikke Unix og Linux Forskellig virtualiseringsgrad for Linux men ikke Unix og Wintel Andre mulige forklaringer på variansen kan være f.eks. Særlige sikkerhedskrav som ikke fremgår af datagrundlaget og som ikke er nævnt i de kvalitative interviews 1 Antal server image defineres som antal virtuel servere plus antal fysisk ikke-virtualiserede servere 2 Én kontrakt med uventet lav normaliseret enhedsomkostning er ekskluderet 3 Én kontrakt med uventet høj normaliseret enhedsomkostning er ekskluderet Kilde: Detaljeret kontraktdata for udvalgte kontrakter 2 Samlet set viser analysen, at såfremt der kan opnås enhedsomkostninger på niveau med medianen eller bedste kvartil i den interne benchmark, så er der et besparelsespotentiale på mellem 30 og 70 mio. kr. for de 26 kontrakter, der indgår i benchmark, jf. illustrationen i figur 4. Det svarer til en besparelse på mellem 7 og 15 pct. af den relevante omkostningsbase. Ved konservativ ekstrapolering til den resterende omkostningsbase medfører dette et yderligere besparelsespotentiale på mellem 25 og 55 mio. kr. Der er således stor forskel på, hvad staten betaler for ellers sammenlignelige ydelser. Det fremgår af figuren, at besparelsespotentialet for den statslige outsourcede itdrift samlet set udgør 55 mio. kr. årligt ved benchmarking i forhold til den interne median og 125 mio. kr. årligt ved benchmarking i forhold til den interne bedste kvartil. Til sammenligning udgør besparelsespotentialet 180 mio. kr. årligt ved benchmarking i forhold til industriens bedste kvartil. Side 6 af 14

7 Figur 4: Total omkostningsforskel identificeret i benchmark Total omkostningsforskel identificeret i benchmark Millioner kr. 180 Ekstrapolering Resultatet fra benchmark x Omkostningsforskel i % % % % % Intern median Intern bedste kvartil Industri gennemsnit Industri bedste kvartil Kilde: Detaljeret kontraktdata og kontraktnøgledata for it-driftsrelaterede kontrakter fra ministerierne, 3 Forskelle på enhedsomkostninger Der er således en betydelig varians i enhedsomkostningerne, selv når der er taget højde for serviceniveau mv. Det viser sig samtidig, at enhedsomkostningerne ikke kun varierer mellem leverandører, men også mellem kontrakter hos den samme leverandør. Det indikerer, at omkostningsforskellen ikke alene kan forklares ved, at leverandørerne har forskellige modeller for, hvordan omkostningerne fordeles. Det er bemærkelsesværdigt, at omkostningsforskellen er mest markant for de mindre kontrakter, hvilket kan tyde på, at der er mere opmærksomhed knyttet til optimering af de store kontrakter, og at de generelt er mere professionelt styret. Analysen viser også, at kontrakter med lav enhedsomkostning på et teknologiområde ofte har høje omkostninger på andre områder. Det tyder altså på, at der sker en vis grad af krydssubsidiering. Der er således visse indikationer på, at det er svært at opnå konkurrencedygtige priser på alle teknologiområder på én gang. Omvendt er der også eksempler på kontrakter, der har høje enhedsomkostninger på samtlige teknologiområder. Robusthedsanalyser viser, at såfremt der tages højde for, at opnåelsen af lave priser på et teknologiområde kan være sket på bekostning af højere priser på andre områder, rykker det kun marginalt (ca. 3,0 mio. kr.) ved det samlede besparelsespotentiale. Krydssubsidiering mellem drift, vedligehold og udvikling er ikke undersøgt i analysen, men anbefalingen er, at der skal skabes transparens i volumen og omkostninger per teknologiområde og per ydelser. Krydssubsidiering Side 7 af 14

8 bør således undgås, og hvert område og ydelse skal optimeres i forhold til pris og kvalitet. En mulig forklaring på høje enhedsomkostninger kan være, at mange kontrakter er prissat med utilstrækkelig indsigt i de underliggende omkostningsdrivers. I kontraktens løbetid opstår der ofte behov for reviderede it-driftsleverancer og merkøb, hvor den manglende transparens om prissætningen besværliggør en omkostningsbevidst styring af it-driftskontrakten. En anden mulig forklaring er, at mange udelukkende optimerer og følger op på kontrakten ved udbud, og dermed fokuseres der ikke nok på løbende forbedringer under kontraktens løbetid. Analysen kan ikke dokumentere en sammenhæng mellem tidspunktet for kontraktindgåelsen (startdato) og enhedsomkostningsniveauet. Det kan indikere, at selv om seneste konkurrenceudsættelse ligger flere år tilbage, kan aftalen afspejle bedste markedspris i dag, hvis der er stillet krav om løbende prisforbedringer, teknologioptimering mv. Det kan dog også tænkes, at sammenhængen sløres af andre faktorer, der ligeledes påvirker enhedsomkostningerne. Manglende differentiering af serviceniveauer I en mindre del af kontrakterne matcher de services, der indkøbes, ikke det egentlige forretningsbehov, og analysen viser, at ministerierne i en del tilfælde ikke har forholdt sig aktivt til valg af serviceniveau. Som eksempel kan nævnes, at serviceniveauet ikke altid differentieres mellem test og produktionsmiljøer, og at ikke kritiske applikationer og miljøer er understøttet af et forholdsvis højt serviceniveau. Det betyder, at der samlet set købes dyrere services end nødvendigt. Dertil kommer, at prisforskellen imellem de forskellige serviceniveauer ofte er relativt minimal. Det betyder, at der kun kan opnås ubetydelige besparelser i den enkelte kontrakt ved at skifte til et lavere serviceniveau. Da der ikke opnås en mærkbar prisreduktion, er der derfor ofte ikke incitament til at skifte til et lavere serviceniveau. Fragmenteret kontraktlandskab Den kvalitative analyse peger på en række mulige årsager til, hvorfor der ikke altid opnås konkurrencedygtige priser. Analysen viser således, at det statslige kontraktlandskab er meget fragmenteret. Det kommer til udtryk ved, at næsten 80 pct. af omkostningerne for de ca. 500 driftsrelaterede kontrakter, der er kortlagt overordnet som led i analysen, er fordelt på de 86 største kontrakter. De resterende omkostninger er således fordelt på et stort antal mindre kontrakter, og konklusionen understreges kun yderligere af, at analysen end ikke inkluderer de helt små kontrakter på under 1 mio. kr. i årlig kontraktsum. Hertil kommer, at kontrakternes kvalitet i flere tilfælde ikke er tilstrækkelig høj. Som eksempel kan nævnes, at 50 pct. af kontrakterne mangler de mekanismer, der Side 8 af 14

9 skal sikre de løbende forbedringer af kontrakten, der reflekterer øget produktivitet og billigere teknologi over tid, innovation og gevinstdeling for at motivere leverandøren til effektivisering mv. Decentraliseret leverandørstyring I forlængelse heraf viser kortlægningen af ministeriernes organisering på itområdet, at leverandørstyringen er stærkt decentraliseret. Det er således kun en tredjedel af ministerierne, som styrer leverandørerne centralt, resten håndterer leverandørerne på forretnings- eller styrelsesniveau, og ofte sker det uden koordinering indenfor eller på tværs af ministerierne. Udfordringen ved fragmenteringen forstærkes af, at 80 pct. af de statslige udgifter til it-drift er samlet ved de fem største leverandører. Kvaliteten af leverandørstyringen er også varierende. Enkelte ministerier udmærker sig ved en mere professionaliseret og struktureret tilgang, mens der hos mange andre ministerier er plads til forbedring. Samtidig indikerer analysen, at der på tværs af ministerier er en vis skalaeffekt indenfor leverandørstyring, da ministerier med høje udgifter til ekstern it-drift anvender proportionalt færre årsværk til kontraktstyring end ministerier med lave udgifter. Mangel på velkonsolideret overblik over de statslige it-omkostninger Endelig er der et begrænset samlet, konsistent overblik over it-omkostningerne, herunder fordelingen mellem udvikling, vedligeholdelse og drift, på tværs af staten. Det betyder, at der er mangel på gennemsigtighed, og at det er en omfattende øvelse at gennemføre benchmarking og øvrige typer af analyser af de statslige it-udgifter. Dette medfører, at det kan være vanskeligt at optimere og udnytte synergieffekter mv. Anbefalinger Med afsæt i analyseresultaterne er der identificeret tre overordnede anbefalinger, der samlet set kan bidrage til at optimere og professionalisere arbejdet med den outsourcede it-drift i staten. A. Optimering af kontrakter og rationalisering af serviceniveauer gennem kontraktdrøftelser, hvis juridisk muligt, eller ved udbud og genudbud. B. Professionalisering af leverandørstyring og konsolidering af kontrakter med ensartede services på tværs af ministerier. C. Optimering af software licensomkostninger, fx ved styring og monitorering af licenser og etablering af fælles indkøbsrammeaftale. Indsatsområderne forventes på sigt at medføre en årlig nettobesparelse på mellem 190 og 285 mio. kr. ved fuld indfasning, jf. figur 5. Side 9 af 14

10 Figur 5: Overblik over løsningsmodeller og business case ESTIMAT Prioriterede forbedringstiltag Totale årlige besparelser Millioner kr. Øgede varige Engangsinvesteringer omkostninger Millioner kr. Millioner kr. A Kontraktspecifikke tiltag A1 Indfør kontraktvilkår efter bedste praksis A2 Rationaliser serviceniveauer ~90 2 En stor del af ressourcerne svarer til, hvad der alligevel skal anvendes på udbud B Forbedret styring af outsourcet itdrift B1 Institutionaliser forbedret leverandørstyring B2 Konsolider volumen for lignende tjenester på tværs af ministerier ~50 ~35 ~ Denne erstatter separate udbud for hver af de 16 udvalgte kontrakter C Optimering af Software omkostninger C1 Centrale rammeaftaler for største leverandører C2 Indfør statslig software asset management ~ Total (mio. kr.) ~ Total (% af baseline 1 ) 12-18% 1 Baseline for hele analysen er på ~1,6 mia. kr. 2 Exitomkostninger er ikke taget med, da det kan være afhængig af forhandlinger. Transitionsomkostninger er estimeret til 7% af relevante årlig kontrakt sum (ca. 30 mio. kr. totalt) 3 Indkøb af licens og løbende vedligeholdsomkostninger for software asset management værktøj er ikke inkluderet 4 Potentialet for de kontraktspecifikke tiltag (A) er beregnet ved ekstrapolering af den benchmarkforskel., der er fundet på de 26 benchmarkede kontrakter (svarende til en baseline på ca. 475 mio. kr.), til den resterende del af baselinen for it-driftskontrakterne (svarende til en baseline på ca. 530 mio. kr.). Ved ekstrapoleringen er anvendt et relativt konservativt estimat for besparelserne på 5-10 pct., idet benchmarkingen af de udvalgte kontrakter viser en gennemsnitlig omkostningsforskel på 7-15 pct. internt i staten. Potentialet for forbedret styring af outsourcet it-drift og optimering af software licensomkostninger (B og C) er udregnet ved brug af eksterne benchmarkes på tilsvarende cases anvendt på den relevante baseline, som er samtlige driftsomkostninger, eksklusiv hardware og software, og software licensomkostninger. Initiativ A1: Optimering af kontrakter ved bedste praksis kontraktvilkår Initiativet indebærer, at der skal gennemføres kontraktdrøftelser eller nye udbud, hvor analysens benchmarks og anbefalinger drøftes med leverandøren. Målet med dette er i fællesskab med leverandøren at identificere konkrete initiativer, der kan medvirke til at reducere de samlede kontraktomkostninger og indføre bedste praksis indenfor kontraktvilkår. Det kan eksempelvis være at indføre krav om transparens og adgang til forbrugsdata i kontrakten, at introducere løbende prisforbedringer og at definere den rette afregningsmodel givet kontraktens karakter. Side 10 af 14

11 Realiseringen af besparelsespotentialet kan ske i takt med, at kontrakterne udløber, så der kan foretages nye udbud, såfremt det ikke er muligt at forhandle med leverandøren under den eksisterende kontrakt. Det skal dog bemærkes, at omkring 65 pct. af de outsourcede it-driftskontrakter kan opsiges indenfor et år. Ved genudbud af kontrakterne er det væsentligt, at der inddrages de rette kompetencer og den nødvendige viden om markedet for it-driftsleverancer, så både kravspecifikation og kontraktvilkår kan udarbejdes på en sådan måde, at aftalegrundlaget og det efterfølgende samarbejde med leverandøren optimeres. Det kan være vanskeligt for de enkelte ministerier, herunder særligt de mindre ministerier, at løfte opgaven decentralt, hvorfor det foreslås, at kontraktdrøftelserne og de nye udbudsprocesser understøttes af en tværgående indsats, fx i form af en task force. Arbejdet med at få kontrakterne optimeret med rette vilkår, prismodel og prissætning er imidlertid kun én dimension af den mulige samlede forbedring af den outsourcede drift. Det anbefales derfor, at der etableres et set-up, hvor ministerierne i samarbejde med leverandørerne kan udnytte de løftestænger, der kan bidrage til at øge forbedringspotentialet: Styring af efterspørgsel: Bedre håndtering af den interne efterspørgsel, fx ved at udjævne work load, gennemgå den overordnede storage- og backuppolitik mv. Teknologioptimering: Løbende forbedring af den underliggende platform og bedre udnyttelse af de teknologiske muligheder, fx servervirtualisering, open source og cloud Relationsstyringsmodel: Langsigtede prioriteringer, løbende forbedringer og innovation i stedet for primært fokus på dag-til-dags overvågning af serviceniveau og prissætning Initiativ A2: Rationalisering af serviceniveauer Initiativet indebærer, at der skal gennemføres et eftersyn af serviceniveauerne i de statslige it-driftskontrakter, og at der fremadrettet skal arbejdes mere systematisk med valg af serviceniveau i de enkelte kontrakter, således at serviceniveauerne i højere grad end hidtil afstemmes i forhold til forretningsbehov og kritikalitet. Det skal bl.a. ses i lyset af, at analysen viser, at en større del af de statslige servere er placeret på et højt eller mellem serviceniveau i forhold til det typiske industrigennemsnit. For at understøtte rationaliseringsøvelsen bør der etableres et mindre antal standardserviceniveauer med betydelig forskel på enhedsomkostninger på tværs af staten. Det skal ses i lyset af, at der anvendes over 10 forskellige serviceniveauer i de statslige it-kontrakter, og at omkostningsdifferentieringen mellem serviceniveauer er mindre sammenlignet med det typiske udvalg. Det gælder særligt forskellen på det laveste og det mellemste serviceniveau. Side 11 af 14

12 Initiativ B1: Professionalisering af leverandørstyring Initiativet indebærer, at der udarbejdes en ny governance model, der kan medvirke til at professionalisere arbejdet med udbud, kontrakt- og leverandørstyring på itdriftsområdet i staten. Det anbefales, at der etableres en central enhed i form af et Center of Excellence, som fx kan være ansvarlig for at der udarbejdes standardskabeloner og processer, obligatorisk kvalitetssikring samt opbygning og udveksling af erfaringer på tværs af ministerier. Det anbefales, at en væsentlig rolle for en central enhed bliver at sikre en samlet datarapportering, der løbende muliggør benchmarking og etablering af en baseline for yderligere analyser af statens it-omkostninger. Der er opstillet forskellige modeller for mulige arbejds- og rollefordelinger mellem en central enhed og ministerierne, jf. figur 6. Fordelingen af ansvar og opgaver mellem en central enhed og ministerierne skal sikre, at der tages højde for det decentrale ansvar og koblingen mellem it-driften, og kendskabet til forretningen, samtidig med at det i højere grad bliver muligt at agere samlet og mere professionelt i staten. Besparelsen ved etablering af en central enhed kommer fra tre typer af potentialer, der kan opnås som følge af stærkere kompetencer og stordriftsfordele: Bedre priser og vilkår på outsourcede it-kontrakter Lavere investeringsomkostninger i udbudsprocessen Lavere omkostninger til interne årsværk Figur 6: Forskellige modeller for opgavefordeling omkring leverandørstyring PM Performance management PrS Problem- og ændringsstyring ØS Økonomisk styring LF Løbende forbedringer KS Kontraktstyring RS Risikostyring Min 1 Ministerie 1 Min 2 Ministerie 2 Stigende grad af organisatorisk modenhed Anbefalet model Alternativ 1: Ministerie-specifik organisation Staten Alternativ 2: Hybrid central og ministerie-specifik organisation Staten Alternativ 3: Central organisation for leverandørstyring Staten Min 1 Min 2 CoE Min 1 Min 2 Leverand ørstyring PM PrS LF KS PM PrS LF KS PM ØS PrS PrS LF RS LF LF PS PrS ØS LF KS RS ØS RS ØS RS KS KS Fordele: Velegnet til virksomheder med høj grad af forretningsmæssig adskillelse Snævert fokuseret på de regionale forskelle i forretningskrav og det lokale miljø Ulemper: Vanskeliggør standardisering af ITinfrastruktur Skaber redundans af ressourcer Begrænser deling af bedste praksis Skaber informationssiloer hos ministerier Fordele: Globale funktioner fremmer effektivitet gennem tværfaglig uddannelse, viden og ressourcedeling Separate ministerier kan være fokuseret på lokale forretningskrav Ulemper: Stadig en vis redundans Delvis informationsdeling Fordele: Fuldt lodrette grupper med globale ledere Driver IT og processtandardisering Reducerer redundans Fremmer udveksling af best practices Ulemper: Reduceret agilitet i at tilpasse sig lokale forretningskrav Kræver stærk kommunikation for, at kunne bygge bro mellem adskilte områder Side 12 af 14

13 Initiativ B2: Konsolidering af kontrakter med lignende tjenester på tværs af ministerier Initiativet medfører, at indkøb af ensartede services konsolideres i en fælles kontrakt med henblik på at opnå bedre priser. Det vurderes umiddelbart, at der er omkring 400 mio. kr. af den samlede volumen, der er egnet til sådanne koordinerede indkøb. Besparelsen ved koordinerede indkøb af ensartede services kommer bl.a. fra følgende fire typer af potentialer: Volumenrabatter og stordrift som følge af større skala. Bedre kontraktvilkår som følge af større interesse fra leverandørerne. Mindre overhead bedre og lettere kontraktstyring som følge af færre kontrakter. Muliggør tværministeriel standardisering. Initiativ C1: Fælles indkøbsrammeaftale for store leverandører af software Analysen har vist, at der er en del eksempler på software, hvor ministerierne hver for sig køber det samme produkt ved leverandørerne, eller mere præcist ved underleverandører til de pågældende leverandører. Ministerierne opnår derfor ikke fordel af en fælles indkøbsvolumen med undtagelse af indkøb af Microsoft Office og Adobe, hvor der er etableret fælles indkøbsaftaler. Det anbefales, at der etableres centrale rammeaftaler for de største leverandører med henblik på at opnå lavere enhedspriser gennem en forbedret forhandlingsposition. Initiativ C2: Fælles software asset management De mange ikke-koordinerede indkøb af software betyder, at det er vanskeligt at skabe overblik og kontrol over køb og anvendelse af software licenser. På den baggrund anbefales det at indføre en fælles indsats for at monitorere statens forbrug af licenser, at dele licenser på tværs, og at rådgive ministerierne om valg af licenser og mulighed for migration til billigere alternativer. Potentialet realiseres bl.a. ved at reducere antallet af uudnyttede licenser, ved lavere vedligeholdelsesomkostninger og ved anvendelse af billigere alternativer. Yderligere skridt og analyser I analysen har der primært været fokus på at beskrive de tiltag, det anbefales at gennemføre på kort og mellemlangt sigt, og de dertil hørende potentialer. Såfremt der skal opnås yderligere forbedringer på langt sigt og dermed realiseres et større potentiale, anbefales det i tillæg til ovenstående, at staten foretager strategiske valg på følgende fire dimensioner: Teknologi: Det bør defineres hvilke teknologiske standarder, der skal anvendes på tværs af staten, hvilke legacy applikationer, der skal moderniseres, og hvor det er hensigtsmæssigt at anvende software-as-a- Side 13 af 14

14 service modellen. Dette med henblik på at opnå lavere udgifter og højere kvalitet i systemerne gennem en standardiseret statslig it-arkitektur. Sourcing-strategi: Det bør overvejes i hvilket omfang, staten vil outsource it-driften, hvilken sourcing model, der ønskes anvendt, og i hvor høj grad de eksterne kontrakter skal konsolideres. Lokationer: Det bør overvejes i hvilket omfang statens skal have interne hosting centre, og i hvilken grad det er muligt at konsolidere antallet af lokationer. Governance: Det bør overvejes hvilke opgaver i relation til den outsourcede it-drift, der skal centraliseres, og hvordan der træffes beslutninger om de sourcede kontrakter på tværs af staten. Implementering Det forventes, at de anbefalede initiativer kan implementeres inden for en samlet tidshorisont på måneder. Dette under forudsætning af, at de væsentligste forudsætninger er på plads, herunder ledelsesmæssig opbakning til en forpligtende og tværministeriel indsats, etablering af et implementeringsteam og en implementeringsstyregruppe på tværs af ministerierne samt adgang til de nødvendige kompetencer så som program- og projektledelse, økonomistyring, software asset styring, kontraktstyring, performancestyring mv. Som et af de første skridt anbefales det at etablere et centralt programkontor, der skal drive og koordinere det samlede arbejde. Herefter kan arbejdet med anbefalingerne påbegyndes. Det bør overvejes i hvilket omfang optimeringen af de enkelte kontrakter, jf. initiativ A, skal igangsættes med det samme eller (delvist) afvente oprettelsen af en central enhed, jf. initiativ B. Dette set i lyset af, at en fælles og koordineret indsats alt andet lige øger mulighederne for at realisere besparelserne. Uanset, hvad der besluttes i forhold til en tværministeriel indsats, anbefales ministerierne under alle omstændigheder at iværksætte et samlet internt eftersyn af deres indgåede kontrakter og leverandørstyring for at afdække, om der er mulighed for at håndtere de outsourcede it-driftsleverancer på en mere omkostningsbevidst måde. Det kan fx være at styrke overvågning af performance og betalinger eller ved at påbegynde en dialog med leverandøren om teknologioptimeringer. Side 14 af 14

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser

Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 25. august 2016 Genudbud og hjemtagelse af driftsopgaver vedr. IT-arbejdspladser 1. Resume Byrådet besluttede i 2008 af outsource en række specialiserede

Læs mere

Foranalyse / potentialevurdering Odense Kommune

Foranalyse / potentialevurdering Odense Kommune Foranalyse / potentialevurdering Odense Kommune 8. juli 2015 Michael Redlich Baggrund for analysen Foranalyse / potentialevurdering Odense Kommune ønsker at undersøge, hvilke potentialer der er i forbindelse

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune Indkøbsstrategi 2014-2017 Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Indsatsområder:... 3 2. Effektiv kontraktstyring... 4 2.1. E-handel (digitalisering af indkøbsprocessen)... 4 2.2. Fakturakontrol...

Læs mere

BygningsServiceFællesskabet (Bygsfs)

BygningsServiceFællesskabet (Bygsfs) BygningsServiceFællesskabet (Bygsfs) 1. Administrativt fællesskab 2. Hvor er vi nu 3. Hvor vil vi hen 4. Muligheder, visualisering 5. Hvilken værdi har det for partnerne 6. Opgavefordeling Bygsfs - partnere

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

22. juni 2010 KMD A/S DIAS 1. Infrastructure Optimization. Greve Kommune. Jesper Skov Hansen Løsningsarkitekt KMD A/S jhs@kmd.dk

22. juni 2010 KMD A/S DIAS 1. Infrastructure Optimization. Greve Kommune. Jesper Skov Hansen Løsningsarkitekt KMD A/S jhs@kmd.dk DIAS 1 Infrastructure Optimization Greve Kommune Jesper Skov Hansen Løsningsarkitekt KMD A/S jhs@kmd.dk Agenda DIAS 2 _ Formål med IO _ Gennemgang af IO modellen _ IO analyse hos Greve Kommune _ Opsummering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne

Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne Er der uudnyttede stordriftsfordele? torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center

Læs mere

Statens It status, opgaver og rammer. Ved programsekretariatschef Mikael Skov Mikkelsen

Statens It status, opgaver og rammer. Ved programsekretariatschef Mikael Skov Mikkelsen Statens It status, opgaver og rammer Ved programsekretariatschef Mikael Skov Mikkelsen Oplægget Baggrunden og målsætning for etableringen af Statens It Løsningsmodellen Mandatgrundlag Statens It s opgaver

Læs mere

Bilag 2: Uddybning af temaer

Bilag 2: Uddybning af temaer Bilag 2: Uddybning af temaer Indhold Bilag 2: Uddybning af temaer... 1 1. Temaer i den tekniske dialog... 3 2. Leverancemodeller... 3 3. Vederlagsmodeller... 5 4. Dokumentation og transition... 5 5. Serviceniveauer,

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

At turde gå nye veje

At turde gå nye veje At turde gå nye veje Strategisk indkøb i ledelsesperspektiv Formålet : At vise, hvordan Rigspolitiet som en af landets store offentlige indkøbsorganisationer sikrer, at man opnår de fulde effekter af gode

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om staten som indkøber Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om staten som indkøber (beretning nr. 13/05) 2. marts 2010

Læs mere

Administrative servicecentre i staten

Administrative servicecentre i staten Administrative servicecentre i staten Bilag Februar 2008 Administrative servicecentre i staten Bilag Februar 2008 Administrative servicecentre i staten Bilag Februar 2008 I tabeller kan afrunding medføre,

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd

Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd / Stig Lundbech Direktør i Koncern IT og Rådsmedlem 24.08.2017 Hvad laver IT-projektrådet? Københavns Kommunes IT-projektråd blev etableret i 2014. Formålet

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 4 2014. contract management del 3

QUARTERLY ANALYTICS 4 2014. contract management del 3 6 contract management del 3 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 3: Opbygning af Contract Management-funktion Contract Management kan være et centralt redskab i arbejdet med at nedbringe

Læs mere

Når Service Deskens opgaver spreder sig i organisationen Eller copy/paste af ITSM til andre BU s

Når Service Deskens opgaver spreder sig i organisationen Eller copy/paste af ITSM til andre BU s Når Service Deskens opgaver spreder sig i organisationen Eller copy/paste af SM til andre BU s Servicedesken anno 2013 16-17 april 2013, Karsten Grinderslev AGENDA Hvem er jeg og hvorfor står jeg her?

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink

it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink IT i praksis -pilotpanelet Private virksomheder Agenda Resultater og best practices It i forretningsudvikling

Læs mere

Regeringens kasseeftersyn på it-området. Januar 2017

Regeringens kasseeftersyn på it-området. Januar 2017 Regeringens kasseeftersyn på it-området Januar 2017 Forord Danmark er et af de lande i verden, der er længst fremme med at digitalisere den offentlige sektor. Den øgede digitalisering betyder, at en lang

Læs mere

Bilag 4. Model og business case for samlet kontraktstyring

Bilag 4. Model og business case for samlet kontraktstyring Bilag 4. Model og business case for samlet kontraktstyring 1. Etablering af samlet kontrakt- og licensstyring i Koncernservice En samling af ansvaret for kontrakt- og licensstyring for kommunens it-systemer

Læs mere

MOF i NCC. Holdninger Enkelhed Automatik. Niels Flemming IT-driftschef NCC Construction A/S

MOF i NCC. Holdninger Enkelhed Automatik. Niels Flemming IT-driftschef NCC Construction A/S MOF i NCC Holdninger Enkelhed Automatik Niels Flemming IT-driftschef NCC Construction A/S Hvem er NCC 2002: 25.000 ansatte i alt 4.300 ansatte i dk 40 mia. oms. i alt 7 mia. oms. i DK Side 2 Mange udfordringer

Læs mere

Bilag 1: Overordnet beskrivelse af Rigspolitiets mål med udbuddet og det nuværende it-miljø

Bilag 1: Overordnet beskrivelse af Rigspolitiets mål med udbuddet og det nuværende it-miljø Bilag 1: Overordnet beskrivelse af Rigspolitiets mål med udbuddet og det nuværende it-miljø Indhold Bilag 1: Overordnet beskrivelse af Rigspolitiets mål med udbuddet og det nuværende it-miljø... 1 1. Rigspolitiets

Læs mere

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. IT Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

StatenS IndkøbSpolItIk

StatenS IndkøbSpolItIk Statens Indkøbspolitik Indhold Hvad er Statens Indkøbspolitik og hvad er det ikke? 4 Overordnede mål for Statens Indkøbspolitik 7 Overordnede krav i Statens Indkøbspolitik 8 Temaer i Statens Indkøbspolitik

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter NOTAT Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter 1. Indledning Hver gang, en kommune foretager et it-udbud bør man allerede i planlægningen af udbuddet tænke frem

Læs mere

IT-strategi og ROI baseret på IT

IT-strategi og ROI baseret på IT IT-strategi og ROI baseret på IT Indhold Udarbejdelse af en IT-strategi Udarbejdelse af en ROI-case til ledelsen (business case) Praktisk eksempel på Case forløb 10-05-2012 EG Copyright 2 Faser i udarbejdelse

Læs mere

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale:

Regionerne har opstillet følgende overordnede mål for indkøb og logistik (håndtering af varer) frem mod 2015, for at realisere områdets potentiale: N O T A T Regionernes mål for indkøb og logistik i 2015 11-04-2010 Sag nr. 10/413 Dokumentnr. 18141/10 Strategisk Indkøb Regionerne står stærkt inden for offentlige indkøb. Der er etableret fem centrale

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb

Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb 7. oktober 2014 1 Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb Anja Piening, Chef for Jura og CSR Sandie Nøhr Nielsen, Udbudsjurist & TCO-ansvarlig 7. oktober 2014 2 SKI A/S en offentlig

Læs mere

Fra intern service til ekstern leverandør - globale løsninger

Fra intern service til ekstern leverandør - globale løsninger Fra intern service til ekstern leverandør - globale løsninger DFM præsentation Søren Andersen Facility Management Director Novozymes A/S 6. oktober 2011 2 Summary og anbefaling FM Deep Dive fra McKinsey

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Konkurrenceudsættelse. offentlig it. Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten

Konkurrenceudsættelse. offentlig it. Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

NNIT Empower Patients

NNIT Empower Patients NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Socialforvaltningens konsekvensvurdering af SUD s bidrag til tværgående effektiviseringer i B2016

Socialforvaltningens konsekvensvurdering af SUD s bidrag til tværgående effektiviseringer i B2016 NOTAT 07-05-2015 Sagsnr. 2015-0110034 Bilag 1 Dokumentnr. 2015-0110034-1 Til Socialudvalget Socialforvaltningens konsekvensvurdering af SUD s bidrag til tværgående effektiviseringer i B2016 På baggrund

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Introduktion til SKI og rammeaftaler på it-området? Hvor kan vi hjælpe jer? Jan Michelsen, direktør, SKI. 23. Januar 2013

Introduktion til SKI og rammeaftaler på it-området? Hvor kan vi hjælpe jer? Jan Michelsen, direktør, SKI. 23. Januar 2013 Introduktion til SKI og rammeaftaler på it-området? Hvor kan vi hjælpe jer? Jan Michelsen, direktør, SKI 23. Januar 2013 Formiddagens program Kl. 11.30 12.00: Om SKI Kort om SKI og tendenser inden for

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

It redegørelse foråret 2014

It redegørelse foråret 2014 #BREVFLET# Click here to enter text. It redegørelse foråret 2014 Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra Erik Balk Mouritsen Sagsnr./Dok.nr. 2014-16002/2014-113514 IT-afsnittet SK Skoleforvaltningen

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Strategi for Regional IT

Strategi for Regional IT g Strategi for Regional IT 2014-2016 Region Syddanmark Forord Nærværende strategi udspringer af Regional IT s formål, som er at it-understøtte Region Syddanmarks aktiviteter. Strategien indeholder en

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Asset management Sådan kommer I godt i gang

Asset management Sådan kommer I godt i gang Asset management Sådan kommer I godt i gang Hvordan kommer I godt i gang? I denne artikel præsenterer vi fem vigtige overvejelser, som anlægstunge virksomheder står overfor, når de skal gå fra traditionel

Læs mere

FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser

FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser FIF: Digitalisering af indkøbs- og udbudsprocesser Indkøbsprocesser i kommunerne: Digitalisering af indkøb via e-handel har været et ønske i kommunerne igennem en årrække. Faktum er at antallet af elektroniske

Læs mere

Etablering af Statens It. Informationsmøder april/maj 2008

Etablering af Statens It. Informationsmøder april/maj 2008 Informationsmøder april/maj 2008 Baggrund Regeringens økonomiudvalg har besluttet, at der skal etableres to administrative servicecentre på tværs af staten. Beslutningen er truffet med udgangspunkt i regeringsgrundlaget

Læs mere

Administrative IT-systemer og hjemtagelse af lønadministration

Administrative IT-systemer og hjemtagelse af lønadministration Indstilling Til Magistraten (Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 11. juni 2016 Administrative IT-systemer og hjemtagelse af lønadministration Indgåelse af ny kontrakt om Aarhus Kommunes fælles

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune Økonomi og It Udbud og indkøb Bjarkesvej Allerød

NOTAT. Allerød Kommune Økonomi og It Udbud og indkøb Bjarkesvej Allerød NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Udbud og indkøb Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://www.alleroed.dk Dato: juli 2016 Sagsbehandler: boju Tlf. +4548126131 Administrativ kontraktstyringsstrategi i Allerød

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen.

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen. BILAG 2 Notat Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Skrevet af: Skoleafdelingen og it-afdelingen Dato: 12-01-2016 Forslag til prioritering af it-investeringer på

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

IACCM ASSOCIATE UDDANNELSEN MODUL 1: INTRODUKTION TIL CONTRACT MANAGEMENT

IACCM ASSOCIATE UDDANNELSEN MODUL 1: INTRODUKTION TIL CONTRACT MANAGEMENT MODUL 1: INTRODUKTION TIL CONTRACT MANAGEMENT Formålet med modul 1 er at introducere den studerende til uddannelsen, og til contract management best practices og benchmarking med henblik på at definere

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel Dato: 22.06.2015 Version: 1.0 1 Projektledelse af it-projekter Denne guide tager udgangspunkt i særlige forhold

Læs mere

STYR PÅ IT-UDGIFTERNE KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 DEBATMØDE 5. Styr på it-udgifterne

STYR PÅ IT-UDGIFTERNE KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 DEBATMØDE 5. Styr på it-udgifterne KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 STYR PÅ IT-UDGIFTERNE DEBATMØDE 5 Styr på it-udgifterne KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 STYR PÅ IT-UDGIFTERNE Velkommen til debatmøde om it-udgifter Velkomst og introduktion v/

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

Erfaringer med Information Management. Charlottehaven Jens Nørgaard, NNIT A/S jnqr@nnit.com

Erfaringer med Information Management. Charlottehaven Jens Nørgaard, NNIT A/S jnqr@nnit.com Erfaringer med Information Management Charlottehaven Jens Nørgaard, NNIT A/S jnqr@nnit.com Agenda Hvor ligger virksomhedens information gemt og hvor opstår kravet til at finde denne information. Find Find

Læs mere

OS2 organisering. Forslag til governance for OS2

OS2 organisering. Forslag til governance for OS2 OS2 organisering Forslag til governance for OS2 Governance for OS2 Generalforsamling Bestyrelse Forretningsudvalg Koordinationsudvalg Projekter Projekter Projekter Projekter Projekter Projekter Governance

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Sikkerhed & Revision 2012 6. september 2012 Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Business Transformation

Business Transformation SAS CIO NETWORKING Business Transformation IT i praksis 2006 31. oktober 2006 Underdirektør Ejvind Jørgensen IT i praksis -pilotpanelet - eksempler Agenda Resultater og best practices Forretningsudvikling

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

FM 2011 Survey: Aktiviteter og forventninger. Facilities Management kommer styrket ud af krisen

FM 2011 Survey: Aktiviteter og forventninger. Facilities Management kommer styrket ud af krisen FM 2011 Survey: Aktiviteter og forventninger Facilities Management kommer styrket ud af krisen Udvider eller fastholder budget trods generelle nedskæringer Stor og øget opmærksomhed på FM fra topledelsen

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Business case for Fælles Servicecenter for Telesundhed

Business case for Fælles Servicecenter for Telesundhed Business case for Fælles Servicecenter for Telesundhed Executive Summary Kun til intern brug Fælles Servicecenter T: 20 55 32 78 EAN 5798002756487 M: kontakt@faellesservicecenter.dk www.faellesservicecenter.dk

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Statusrapport for statens outsourcede it-drift. Første halvår 2014

Statusrapport for statens outsourcede it-drift. Første halvår 2014 Statusrapport for statens outsourcede it-drift Første halvår 2014 Indhold 1. Ledelsesresumé 5 2. Indledning 9 2.1 Formål 9 2.2 Rådgivningssekretariatet for it-drift og it-driftsindsatsen 9 2.3 Konklusioner

Læs mere

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1

Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 Kulturministeriets vejledning til retningslinjer for køb af konsulenter September 2015 KØB AF KONSULENTOPGAVER I KULTURMINISTIET 1 INDLEDNING Det statslige indkøb af konsulentydelser har flere gange været

Læs mere

Politik for indkøb. i Region Sjælland

Politik for indkøb. i Region Sjælland Politik for indkøb i Region Sjælland Effektiv konkurrenceudsættelse skaber besparelser dialog er nøglen til innovation og kvalitet for fremtidens succesfulde indkøb 2 Forord Indkøb er et vigtigt område,

Læs mere

Bilag 2.3. Analyse-model. Gør tanke til handling VIA University College

Bilag 2.3. Analyse-model. Gør tanke til handling VIA University College Bilag 2.3. Analyse-model Gør tanke til handling VIA University College Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Basis tilgang til indkøbsbesparelser...3 3. Analysemodellen...4 4. Spend analyse...5 5. Benchmarking

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Elektroniske nøgler og kørebøger i Den Sociale Hjemmepleje Elektroniske

Læs mere