Statens it-driftsomkostninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statens it-driftsomkostninger"

Transkript

1 Statens it-driftsomkostninger Baggrund I flere lande er der i de senere år igangsat en række nye tiltag, der har til formål at omstrukturere centraladministrationens arbejde med drift af de statslige itsystemer til en mere omkostningseffektiv it-drift. Det gælder fx i Storbritannien, hvor der blev oprettet en central effektivitets- og reformgruppe i 2010 for bl.a. at kontrollere centrale indkøb, konsolidere på tværs og identificere omkostningssynergieffekter. Området er også genstand for fortsat optimering i private virksomheder, og erfaringen er, at der kan opnås væsentlige besparelser ved tværgående og systematiske initiativer. I Danmark er de første skridt mod en mere konsolideret it-drift taget med etableringen af Statens It, hvor målet er at konsolidere, standardisere og samordne servere, netværk og storage i staten, herunder også it-driftskontrakter fra udvalgte ministerier. Samtidig har en del ministerier bl.a. foranlediget af det fortsatte behov for effektivisering sat fokus på optimering af it-driften, og erfaringerne viser, at der kan opnås besparelser på den outsourcede it-drift. Besparelserne på itdriftsbudgetterne giver også mulighed for at frigøre ressourcer til investering i udviklingen af nye og bedre digitale løsninger i den offentlige sektor. På den baggrund besluttede regeringens økonomiudvalg i februar 2012, at der skulle gennemføres en analyse af statens it-driftsudgifter. Analysen har været forankret i Digitaliseringsstyrelsen og er gennemført med bistand fra McKinsey & Co. med reference til en tværministeriel styregruppe bestående af Finansministeriet (formand), Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Miljøministeriet, Skatteministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet. Analysens formål og metodiske tilgang Formålet med analysen er at undersøge mulighederne for at optimere og samordne indkøb og styring af særligt de outsourcede it-driftsydelser og dermed nedbringe de samlede it-driftsomkostninger i staten. Det overordnede formål kan nedbrydes i tre underliggende mål: Der skal skabes overblik over de statslige myndigheders udgifter til itdriftsydelser, herunder skal der særligt skabes transparens i statens udgifter til outsourcet it-drift samt den tilhørende kontraktportefølje på tværs af ministerierne. Der skal foretages intern og ekstern benchmarking af enhedsomkostningerne til sammenlignelige services i driftskontrakterne, og kontrakternes opbygning skal sammenholdes med bedste praksis. Der skal identificeres konkrete tiltag til optimering af den outsourcede itdrift på kort, mellemlang og lang sigt. Side 1 af 14

2 Analysen er gennemført i tre hovedspor svarende til de tre overordnede formål, henholdsvis kortlægning af it-driftsydelser, benchmarking og udvikling af løsningsmodeller. Kortlægning af it-driftsydelser Som led i analysen er der gennemført en overordnet kortlægning af statens udgifter til it-drift, det vil sige udgifter til applikationsvedligehold, applikationsdrift og infrastrukturdrift, jf. figur 1. Figur 1: Definitioner af it-drift Applikations udvikling Applikations vedligehold Applikations drift Beskrivelse Al nyudvikling plus store ændringsønsker. Dette indeholder den fulde livscyklus fra kravspecifikation til brugertest Aktiviteter, som sikrer den fortsatte levering af funktionalitet og services, f.eks. Fejlretning (følger af hændelser), patching, opgradering Udvikling af mindre ændringsanmodninger Anvendelsessupport, funktionel brugersupport, midlertidig løsninger Planlægning, køre installation efter instruktion og script for applikations konfiguration, produktionssimulering Overvågning (performance, tilgængelighed), job afvikling, kapacitetsprognose, foretage fejlsøgning, udjævning af belastning, infrastruktur design Brugeradministration (f.eks., brugerkonto, adgangskode) Ikke i scope Infrastruktur drift Drift SW HW Database support for systemvedligeholdelse (partitionering, konfiguration, tuning osv.) Indkøb og drift (f.eks., indkøbshåndtering, opsætning, test af ny HW og SW, etablering og opretholdelse af funktionsdygtighed, konfigurationsstyring, backup håndtering) Etablering og opsætning af miljøer (test, udvikling, præproduktion, produktion osv.) Ydelseshåndtering (proaktiv overvågning, alarmering og optimering, løbende kapacitetsstyring og overvågning) Hændelses-/fejlhåndtering samt problemhåndtering Systemgendannelse (opsætning og test) Sikkerhedshåndtering (logning og overvågning af adgang, anti-virus, data center sikkerhedsinfrastruktur) Kapacitets- og releasehåndtering (f.eks., løbende patching af OS og OS relateret værktøj, HW livscyklus styring) Drift og styring af relevante datacenter infrastruktur (f.eks. server rack, elektricitet, housing) Service desk (1. niveau support) Fokusområde Der er indledningsvis foretaget en overordnet kortlægning af alle it-driftsrelaterede kontrakter i staten med en årlig kontraktsum på over 1,0 mio. kr., svarende til i alt ca. 500 kontrakter. I den overordnede kortlægning indgår oplysninger om omkostninger, leverandør, ydelser, udløbsdato, opsigelsesvarsel, kontrakttype mv. På baggrund af den overordnede kortlægning er i alt 38 kontrakter svarende til en samlet årlig kontraktsum på 569 mio. kr. udvalgt til detaljeret kortlægning. Det drejer sig om alle relevante kontrakter over 5,0 mio. kr., der ikke er i udbud, opsagt el.lign. Derudover er der udvalgt et mindre antal kontrakter med en årlig kontraktsum på under 5,0 mio. kr. for at sikre repræsentativitet i forhold til de mindre kontrakter, jf. figur 2. De 38 kontrakter dækker 11 ministerområder, dog er ca. 75 pct. af de samlede udgifter fordelt på fire ministerier, henholdsvis Finansministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Side 2 af 14

3 Figur 2: Overblik over analysens scope Nedbrydning af indrapporterede, årlige kontraktomkostninger Mio. kr x Ikke i scope Overordnet kortlægning Detaljeret kortlægning Antal kontrakter Inkl. 60 kontrakter, som udover it-drift også indeholder en vedligeholdelses- og/eller udviklingskomponent, som estimeres at udgøre ~165 mio. kr Total indrapporterede kontrakter Ikke en del Ufuldstændig SW og HW af scope data 1 (totalsum) 1 Udvikling Vedligehold Print, telefoni og netværk Applikations Analyse licenser scope Infrastruktur SW & HW I udbud, opsagt, eller under forhandling 2 Mindre end 5 mio DKK Mindre kontrakter udvalgt Fokus for detaljeret kontraktanalyse Den indberettede data omkring software og hardware kontrakter er ikke udtømmende, da kun nogle ministerier har indberettet disse kontrakter. Derfor anvendes I stedet totale SW og HW omkostninger fra Statens Indkøb 2 Indeholder også 2 kontrakter, der er indberet for sent for at være en del af analysen Kilde: Nøgledata baseret på kontraktdata om it-driftsrelaterede kontrakter fra ministerierne mv. Den detaljerede kortlægning indebærer, at der er indsamlet data om omkostninger, volumen, serviceniveauer mv. indenfor ni teknologiområder. I tillæg hertil er der foretaget en kvalitativ vurdering af kontraktvilkårene, herunder afholdt ca. 100 møder med relevante ressourcepersoner i ministerierne, Statens Indkøb, SKI m.fl. i tillæg til et stort antal opfølgende telefonsamtaler mv. Foruden kortlægningen af den outsourcede it-drift er der som led i analysen foretaget en overordnet screening af ministeriernes interne it-årsværk, itorganisering og planlagte forbedringstiltag. Benchmarking Der er foretaget en samlet benchmarking af de kortlagte kontrakter. Formålet med benchmarken er at identificere og kvantificere de anbefalede initiativer. De kontrakter med eksterne leverandører, som er overdraget til Statens It fra dets kunder, indgår i analysen, men der er ikke foretaget benchmarking af den it-drift, som Statens It varetager internt på vegne af kunderne. Det hænger sammen med, at Statens It er i en konsolideringsfase og i gang med at gennemføre en række effektiviseringstiltag samt at forberede overgangen fra bevillingsfinansieret til aktivitetsbaseret afregning. Når dette er indfaset, vil der være et mere konsolideret grundlag for at gennemføre en benchmarkanalyse af Statens It. I forbindelse med benchmarkingen er der taget højde for, at der på tværs af staten indkøbes it-driftsydelser af forskelligartet karakter i forhold til teknologi, prismodel, serviceniveauer mv. Den valgte analyseramme muliggør dermed Side 3 af 14

4 sammenligning af driftsydelserne på tværs af myndighederne og i forhold til et industrigennemsnit for de totale omkostninger ved ejerskab. Der er anvendt to overordnede benchmarkingtilgange for at evaluere kontrakternes omkostningsniveau: Den første og mest robuste metode er benchmarking af rene og normaliserede enhedsomkostninger, dvs. enhedsomkostninger, hvor der er taget højde for fx serviceniveau. Metoden er anvendt for de kontrakter, hvor der er gennemsigtighed omkring volumen og omkostninger indenfor de enkelte teknologiområder. Den anden metode er benchmarking på totalomkostningerne. Metoden er anvendt i de tilfælde, hvor der er adgang til oplysninger om den samlede volumen for de relevante teknologiområder, men hvor kontraktens omkostninger ikke kan fordeles ud på de enkelte delelementer. De to metoder kan appliceres på i alt 26 af de 38 kontrakter, der indgår i den detaljerede kortlægning. De resterende kontrakter er karakteriseret ved manglende gennemsigtighed og/eller mangel på sammenlignelige services. Besparelsespotentialet er beregnet ved at sammenholde den faktiske årlige kontraktsum med den forventede årlige kontraktsum under en forudsætning af, at de enkelte services indkøbes til en enhedsomkostning svarende til henholdsvis bedste kvartil eller medianomkostningen for tilsvarende services internt i staten. Foruden den kvantitative benchmarking er der for samtlige 38 kontrakter foretaget en kvalitativ evaluering af kontraktvilkår og leverandørstyring i forhold til bedste praksis. Udvikling af løsningsmodeller Med afsæt i analysens kvantitative og kvalitative konklusioner er der identificeret en række mulige indsatsområder med tilhørende initiativer. Disse er vurderet og beskrevet yderligere i samarbejde med ressourcepersoner fra ministerierne, herunder ved afholdelse af workshops samt underbygget med erfaringer om bedste praksis og eksempler fra private virksomheder mv., der har gennemført tilsvarende initiativer. Som led i analysen er der endvidere identificeret yderligere optimeringsforslag og forslag til uddybende analyser, som det ikke har været muligt at gennemføre indenfor projektets tidsmæssige rammer. Analyseresultater Kortlægningen viser, at den danske stat bruger omkring 7,0 mia. kr. årligt på it, hvoraf ca. 1,5 mia. kr. anvendes til outsourcet it-drift. Omkring 80 pct. af de eksterne it-driftsomkostninger er placeret ved de fem største leverandører. Indkøbene er således i udstrakt grad koncentreret omkring få, store leverandører. Side 4 af 14

5 Analysen indikerer samtidig, at der i alt anvendes omkring 1,6 mia. kr. til interne it-årsværk i ministerierne, og at der anvendes 3,7 mia. kr. til eksterne køb af applikationsudvikling og -vedligehold. Analysen viser også, at udgifterne til interne it-driftsårsværk udgør omkring 40 pct. af de samlede it-driftsomkostninger eksklusiv udgifter til hardware og software, og at omkring 20 pct. af de samlede interne it-driftsårsværk er placeret hos Statens It. Der er således en stor andel af den samlede it-drift i staten, der varetages internt. Analysen viser, at adskillige af de elementer, som er afgørende for at optimere itdriftsområdet er på plads: Præskriptive rammekontrakter for hardware og valgfrie rammekontrakter for it-ydelser/services. Statens It samt tværgående it-driftsorganisationer i flere store ministerier er etableret for at sikre stordriftsfordele på intern leveret it-drift. Enkelte ministerier har på forskellig vis implementeret professionaliseret leverandør- og kontraktstyring, eksempelvis ved at samle kompetencer i dedikerede kontrakt- og leverandørstyringsenheder, indføre en effektiv governancestruktur, gennemføre benchmarking-øvelser, indføre standardprocesser mv. Selv om staten således har igangsat en række tiltag, demonstrerer analysen samtidig, at der fortsat er et væsentligt forbedringspotentiale. Den kvantitative benchmarking viser således overordnet, at der er stor forskel på, hvad de statslige myndigheder betaler for de samme ydelser, og at storkøb ikke medfører lavere omkostninger, jf. eksempel i figur 3. Årsagen er bl.a. et fragmenteret kontraktlandskab, decentraliseret leverandørstyring og mangel på koordinering og velkonsolideret overblik over it-udgifterne i staten. Side 5 af 14

6 Figur 3: Varians i enhedsomkostninger Normaliseret enhedsomkostning per server image 1 (inkl. min og max værdier) Tusinde kr. 137 Højeste +43% Servere (inkl. HW) Laveste % Højeste Laveste Højeste +67% % % 40-25% 27 Laveste Unix median 2 Unix bedste kvartil Unix industri bedste kvartil Linux median 3 Linux bedste kvartil Linux industri bedste kvartil Wintel median Wintel bedste kvartil Wintel industri bedste kvartil Variansen kan til dels forklares ved Forskellig server kompleksitet for Wintel men ikke Unix og Linux Forskellig virtualiseringsgrad for Linux men ikke Unix og Wintel Andre mulige forklaringer på variansen kan være f.eks. Særlige sikkerhedskrav som ikke fremgår af datagrundlaget og som ikke er nævnt i de kvalitative interviews 1 Antal server image defineres som antal virtuel servere plus antal fysisk ikke-virtualiserede servere 2 Én kontrakt med uventet lav normaliseret enhedsomkostning er ekskluderet 3 Én kontrakt med uventet høj normaliseret enhedsomkostning er ekskluderet Kilde: Detaljeret kontraktdata for udvalgte kontrakter 2 Samlet set viser analysen, at såfremt der kan opnås enhedsomkostninger på niveau med medianen eller bedste kvartil i den interne benchmark, så er der et besparelsespotentiale på mellem 30 og 70 mio. kr. for de 26 kontrakter, der indgår i benchmark, jf. illustrationen i figur 4. Det svarer til en besparelse på mellem 7 og 15 pct. af den relevante omkostningsbase. Ved konservativ ekstrapolering til den resterende omkostningsbase medfører dette et yderligere besparelsespotentiale på mellem 25 og 55 mio. kr. Der er således stor forskel på, hvad staten betaler for ellers sammenlignelige ydelser. Det fremgår af figuren, at besparelsespotentialet for den statslige outsourcede itdrift samlet set udgør 55 mio. kr. årligt ved benchmarking i forhold til den interne median og 125 mio. kr. årligt ved benchmarking i forhold til den interne bedste kvartil. Til sammenligning udgør besparelsespotentialet 180 mio. kr. årligt ved benchmarking i forhold til industriens bedste kvartil. Side 6 af 14

7 Figur 4: Total omkostningsforskel identificeret i benchmark Total omkostningsforskel identificeret i benchmark Millioner kr. 180 Ekstrapolering Resultatet fra benchmark x Omkostningsforskel i % % % % % Intern median Intern bedste kvartil Industri gennemsnit Industri bedste kvartil Kilde: Detaljeret kontraktdata og kontraktnøgledata for it-driftsrelaterede kontrakter fra ministerierne, 3 Forskelle på enhedsomkostninger Der er således en betydelig varians i enhedsomkostningerne, selv når der er taget højde for serviceniveau mv. Det viser sig samtidig, at enhedsomkostningerne ikke kun varierer mellem leverandører, men også mellem kontrakter hos den samme leverandør. Det indikerer, at omkostningsforskellen ikke alene kan forklares ved, at leverandørerne har forskellige modeller for, hvordan omkostningerne fordeles. Det er bemærkelsesværdigt, at omkostningsforskellen er mest markant for de mindre kontrakter, hvilket kan tyde på, at der er mere opmærksomhed knyttet til optimering af de store kontrakter, og at de generelt er mere professionelt styret. Analysen viser også, at kontrakter med lav enhedsomkostning på et teknologiområde ofte har høje omkostninger på andre områder. Det tyder altså på, at der sker en vis grad af krydssubsidiering. Der er således visse indikationer på, at det er svært at opnå konkurrencedygtige priser på alle teknologiområder på én gang. Omvendt er der også eksempler på kontrakter, der har høje enhedsomkostninger på samtlige teknologiområder. Robusthedsanalyser viser, at såfremt der tages højde for, at opnåelsen af lave priser på et teknologiområde kan være sket på bekostning af højere priser på andre områder, rykker det kun marginalt (ca. 3,0 mio. kr.) ved det samlede besparelsespotentiale. Krydssubsidiering mellem drift, vedligehold og udvikling er ikke undersøgt i analysen, men anbefalingen er, at der skal skabes transparens i volumen og omkostninger per teknologiområde og per ydelser. Krydssubsidiering Side 7 af 14

8 bør således undgås, og hvert område og ydelse skal optimeres i forhold til pris og kvalitet. En mulig forklaring på høje enhedsomkostninger kan være, at mange kontrakter er prissat med utilstrækkelig indsigt i de underliggende omkostningsdrivers. I kontraktens løbetid opstår der ofte behov for reviderede it-driftsleverancer og merkøb, hvor den manglende transparens om prissætningen besværliggør en omkostningsbevidst styring af it-driftskontrakten. En anden mulig forklaring er, at mange udelukkende optimerer og følger op på kontrakten ved udbud, og dermed fokuseres der ikke nok på løbende forbedringer under kontraktens løbetid. Analysen kan ikke dokumentere en sammenhæng mellem tidspunktet for kontraktindgåelsen (startdato) og enhedsomkostningsniveauet. Det kan indikere, at selv om seneste konkurrenceudsættelse ligger flere år tilbage, kan aftalen afspejle bedste markedspris i dag, hvis der er stillet krav om løbende prisforbedringer, teknologioptimering mv. Det kan dog også tænkes, at sammenhængen sløres af andre faktorer, der ligeledes påvirker enhedsomkostningerne. Manglende differentiering af serviceniveauer I en mindre del af kontrakterne matcher de services, der indkøbes, ikke det egentlige forretningsbehov, og analysen viser, at ministerierne i en del tilfælde ikke har forholdt sig aktivt til valg af serviceniveau. Som eksempel kan nævnes, at serviceniveauet ikke altid differentieres mellem test og produktionsmiljøer, og at ikke kritiske applikationer og miljøer er understøttet af et forholdsvis højt serviceniveau. Det betyder, at der samlet set købes dyrere services end nødvendigt. Dertil kommer, at prisforskellen imellem de forskellige serviceniveauer ofte er relativt minimal. Det betyder, at der kun kan opnås ubetydelige besparelser i den enkelte kontrakt ved at skifte til et lavere serviceniveau. Da der ikke opnås en mærkbar prisreduktion, er der derfor ofte ikke incitament til at skifte til et lavere serviceniveau. Fragmenteret kontraktlandskab Den kvalitative analyse peger på en række mulige årsager til, hvorfor der ikke altid opnås konkurrencedygtige priser. Analysen viser således, at det statslige kontraktlandskab er meget fragmenteret. Det kommer til udtryk ved, at næsten 80 pct. af omkostningerne for de ca. 500 driftsrelaterede kontrakter, der er kortlagt overordnet som led i analysen, er fordelt på de 86 største kontrakter. De resterende omkostninger er således fordelt på et stort antal mindre kontrakter, og konklusionen understreges kun yderligere af, at analysen end ikke inkluderer de helt små kontrakter på under 1 mio. kr. i årlig kontraktsum. Hertil kommer, at kontrakternes kvalitet i flere tilfælde ikke er tilstrækkelig høj. Som eksempel kan nævnes, at 50 pct. af kontrakterne mangler de mekanismer, der Side 8 af 14

9 skal sikre de løbende forbedringer af kontrakten, der reflekterer øget produktivitet og billigere teknologi over tid, innovation og gevinstdeling for at motivere leverandøren til effektivisering mv. Decentraliseret leverandørstyring I forlængelse heraf viser kortlægningen af ministeriernes organisering på itområdet, at leverandørstyringen er stærkt decentraliseret. Det er således kun en tredjedel af ministerierne, som styrer leverandørerne centralt, resten håndterer leverandørerne på forretnings- eller styrelsesniveau, og ofte sker det uden koordinering indenfor eller på tværs af ministerierne. Udfordringen ved fragmenteringen forstærkes af, at 80 pct. af de statslige udgifter til it-drift er samlet ved de fem største leverandører. Kvaliteten af leverandørstyringen er også varierende. Enkelte ministerier udmærker sig ved en mere professionaliseret og struktureret tilgang, mens der hos mange andre ministerier er plads til forbedring. Samtidig indikerer analysen, at der på tværs af ministerier er en vis skalaeffekt indenfor leverandørstyring, da ministerier med høje udgifter til ekstern it-drift anvender proportionalt færre årsværk til kontraktstyring end ministerier med lave udgifter. Mangel på velkonsolideret overblik over de statslige it-omkostninger Endelig er der et begrænset samlet, konsistent overblik over it-omkostningerne, herunder fordelingen mellem udvikling, vedligeholdelse og drift, på tværs af staten. Det betyder, at der er mangel på gennemsigtighed, og at det er en omfattende øvelse at gennemføre benchmarking og øvrige typer af analyser af de statslige it-udgifter. Dette medfører, at det kan være vanskeligt at optimere og udnytte synergieffekter mv. Anbefalinger Med afsæt i analyseresultaterne er der identificeret tre overordnede anbefalinger, der samlet set kan bidrage til at optimere og professionalisere arbejdet med den outsourcede it-drift i staten. A. Optimering af kontrakter og rationalisering af serviceniveauer gennem kontraktdrøftelser, hvis juridisk muligt, eller ved udbud og genudbud. B. Professionalisering af leverandørstyring og konsolidering af kontrakter med ensartede services på tværs af ministerier. C. Optimering af software licensomkostninger, fx ved styring og monitorering af licenser og etablering af fælles indkøbsrammeaftale. Indsatsområderne forventes på sigt at medføre en årlig nettobesparelse på mellem 190 og 285 mio. kr. ved fuld indfasning, jf. figur 5. Side 9 af 14

10 Figur 5: Overblik over løsningsmodeller og business case ESTIMAT Prioriterede forbedringstiltag Totale årlige besparelser Millioner kr. Øgede varige Engangsinvesteringer omkostninger Millioner kr. Millioner kr. A Kontraktspecifikke tiltag A1 Indfør kontraktvilkår efter bedste praksis A2 Rationaliser serviceniveauer ~90 2 En stor del af ressourcerne svarer til, hvad der alligevel skal anvendes på udbud B Forbedret styring af outsourcet itdrift B1 Institutionaliser forbedret leverandørstyring B2 Konsolider volumen for lignende tjenester på tværs af ministerier ~50 ~35 ~ Denne erstatter separate udbud for hver af de 16 udvalgte kontrakter C Optimering af Software omkostninger C1 Centrale rammeaftaler for største leverandører C2 Indfør statslig software asset management ~ Total (mio. kr.) ~ Total (% af baseline 1 ) 12-18% 1 Baseline for hele analysen er på ~1,6 mia. kr. 2 Exitomkostninger er ikke taget med, da det kan være afhængig af forhandlinger. Transitionsomkostninger er estimeret til 7% af relevante årlig kontrakt sum (ca. 30 mio. kr. totalt) 3 Indkøb af licens og løbende vedligeholdsomkostninger for software asset management værktøj er ikke inkluderet 4 Potentialet for de kontraktspecifikke tiltag (A) er beregnet ved ekstrapolering af den benchmarkforskel., der er fundet på de 26 benchmarkede kontrakter (svarende til en baseline på ca. 475 mio. kr.), til den resterende del af baselinen for it-driftskontrakterne (svarende til en baseline på ca. 530 mio. kr.). Ved ekstrapoleringen er anvendt et relativt konservativt estimat for besparelserne på 5-10 pct., idet benchmarkingen af de udvalgte kontrakter viser en gennemsnitlig omkostningsforskel på 7-15 pct. internt i staten. Potentialet for forbedret styring af outsourcet it-drift og optimering af software licensomkostninger (B og C) er udregnet ved brug af eksterne benchmarkes på tilsvarende cases anvendt på den relevante baseline, som er samtlige driftsomkostninger, eksklusiv hardware og software, og software licensomkostninger. Initiativ A1: Optimering af kontrakter ved bedste praksis kontraktvilkår Initiativet indebærer, at der skal gennemføres kontraktdrøftelser eller nye udbud, hvor analysens benchmarks og anbefalinger drøftes med leverandøren. Målet med dette er i fællesskab med leverandøren at identificere konkrete initiativer, der kan medvirke til at reducere de samlede kontraktomkostninger og indføre bedste praksis indenfor kontraktvilkår. Det kan eksempelvis være at indføre krav om transparens og adgang til forbrugsdata i kontrakten, at introducere løbende prisforbedringer og at definere den rette afregningsmodel givet kontraktens karakter. Side 10 af 14

11 Realiseringen af besparelsespotentialet kan ske i takt med, at kontrakterne udløber, så der kan foretages nye udbud, såfremt det ikke er muligt at forhandle med leverandøren under den eksisterende kontrakt. Det skal dog bemærkes, at omkring 65 pct. af de outsourcede it-driftskontrakter kan opsiges indenfor et år. Ved genudbud af kontrakterne er det væsentligt, at der inddrages de rette kompetencer og den nødvendige viden om markedet for it-driftsleverancer, så både kravspecifikation og kontraktvilkår kan udarbejdes på en sådan måde, at aftalegrundlaget og det efterfølgende samarbejde med leverandøren optimeres. Det kan være vanskeligt for de enkelte ministerier, herunder særligt de mindre ministerier, at løfte opgaven decentralt, hvorfor det foreslås, at kontraktdrøftelserne og de nye udbudsprocesser understøttes af en tværgående indsats, fx i form af en task force. Arbejdet med at få kontrakterne optimeret med rette vilkår, prismodel og prissætning er imidlertid kun én dimension af den mulige samlede forbedring af den outsourcede drift. Det anbefales derfor, at der etableres et set-up, hvor ministerierne i samarbejde med leverandørerne kan udnytte de løftestænger, der kan bidrage til at øge forbedringspotentialet: Styring af efterspørgsel: Bedre håndtering af den interne efterspørgsel, fx ved at udjævne work load, gennemgå den overordnede storage- og backuppolitik mv. Teknologioptimering: Løbende forbedring af den underliggende platform og bedre udnyttelse af de teknologiske muligheder, fx servervirtualisering, open source og cloud Relationsstyringsmodel: Langsigtede prioriteringer, løbende forbedringer og innovation i stedet for primært fokus på dag-til-dags overvågning af serviceniveau og prissætning Initiativ A2: Rationalisering af serviceniveauer Initiativet indebærer, at der skal gennemføres et eftersyn af serviceniveauerne i de statslige it-driftskontrakter, og at der fremadrettet skal arbejdes mere systematisk med valg af serviceniveau i de enkelte kontrakter, således at serviceniveauerne i højere grad end hidtil afstemmes i forhold til forretningsbehov og kritikalitet. Det skal bl.a. ses i lyset af, at analysen viser, at en større del af de statslige servere er placeret på et højt eller mellem serviceniveau i forhold til det typiske industrigennemsnit. For at understøtte rationaliseringsøvelsen bør der etableres et mindre antal standardserviceniveauer med betydelig forskel på enhedsomkostninger på tværs af staten. Det skal ses i lyset af, at der anvendes over 10 forskellige serviceniveauer i de statslige it-kontrakter, og at omkostningsdifferentieringen mellem serviceniveauer er mindre sammenlignet med det typiske udvalg. Det gælder særligt forskellen på det laveste og det mellemste serviceniveau. Side 11 af 14

12 Initiativ B1: Professionalisering af leverandørstyring Initiativet indebærer, at der udarbejdes en ny governance model, der kan medvirke til at professionalisere arbejdet med udbud, kontrakt- og leverandørstyring på itdriftsområdet i staten. Det anbefales, at der etableres en central enhed i form af et Center of Excellence, som fx kan være ansvarlig for at der udarbejdes standardskabeloner og processer, obligatorisk kvalitetssikring samt opbygning og udveksling af erfaringer på tværs af ministerier. Det anbefales, at en væsentlig rolle for en central enhed bliver at sikre en samlet datarapportering, der løbende muliggør benchmarking og etablering af en baseline for yderligere analyser af statens it-omkostninger. Der er opstillet forskellige modeller for mulige arbejds- og rollefordelinger mellem en central enhed og ministerierne, jf. figur 6. Fordelingen af ansvar og opgaver mellem en central enhed og ministerierne skal sikre, at der tages højde for det decentrale ansvar og koblingen mellem it-driften, og kendskabet til forretningen, samtidig med at det i højere grad bliver muligt at agere samlet og mere professionelt i staten. Besparelsen ved etablering af en central enhed kommer fra tre typer af potentialer, der kan opnås som følge af stærkere kompetencer og stordriftsfordele: Bedre priser og vilkår på outsourcede it-kontrakter Lavere investeringsomkostninger i udbudsprocessen Lavere omkostninger til interne årsværk Figur 6: Forskellige modeller for opgavefordeling omkring leverandørstyring PM Performance management PrS Problem- og ændringsstyring ØS Økonomisk styring LF Løbende forbedringer KS Kontraktstyring RS Risikostyring Min 1 Ministerie 1 Min 2 Ministerie 2 Stigende grad af organisatorisk modenhed Anbefalet model Alternativ 1: Ministerie-specifik organisation Staten Alternativ 2: Hybrid central og ministerie-specifik organisation Staten Alternativ 3: Central organisation for leverandørstyring Staten Min 1 Min 2 CoE Min 1 Min 2 Leverand ørstyring PM PrS LF KS PM PrS LF KS PM ØS PrS PrS LF RS LF LF PS PrS ØS LF KS RS ØS RS ØS RS KS KS Fordele: Velegnet til virksomheder med høj grad af forretningsmæssig adskillelse Snævert fokuseret på de regionale forskelle i forretningskrav og det lokale miljø Ulemper: Vanskeliggør standardisering af ITinfrastruktur Skaber redundans af ressourcer Begrænser deling af bedste praksis Skaber informationssiloer hos ministerier Fordele: Globale funktioner fremmer effektivitet gennem tværfaglig uddannelse, viden og ressourcedeling Separate ministerier kan være fokuseret på lokale forretningskrav Ulemper: Stadig en vis redundans Delvis informationsdeling Fordele: Fuldt lodrette grupper med globale ledere Driver IT og processtandardisering Reducerer redundans Fremmer udveksling af best practices Ulemper: Reduceret agilitet i at tilpasse sig lokale forretningskrav Kræver stærk kommunikation for, at kunne bygge bro mellem adskilte områder Side 12 af 14

13 Initiativ B2: Konsolidering af kontrakter med lignende tjenester på tværs af ministerier Initiativet medfører, at indkøb af ensartede services konsolideres i en fælles kontrakt med henblik på at opnå bedre priser. Det vurderes umiddelbart, at der er omkring 400 mio. kr. af den samlede volumen, der er egnet til sådanne koordinerede indkøb. Besparelsen ved koordinerede indkøb af ensartede services kommer bl.a. fra følgende fire typer af potentialer: Volumenrabatter og stordrift som følge af større skala. Bedre kontraktvilkår som følge af større interesse fra leverandørerne. Mindre overhead bedre og lettere kontraktstyring som følge af færre kontrakter. Muliggør tværministeriel standardisering. Initiativ C1: Fælles indkøbsrammeaftale for store leverandører af software Analysen har vist, at der er en del eksempler på software, hvor ministerierne hver for sig køber det samme produkt ved leverandørerne, eller mere præcist ved underleverandører til de pågældende leverandører. Ministerierne opnår derfor ikke fordel af en fælles indkøbsvolumen med undtagelse af indkøb af Microsoft Office og Adobe, hvor der er etableret fælles indkøbsaftaler. Det anbefales, at der etableres centrale rammeaftaler for de største leverandører med henblik på at opnå lavere enhedspriser gennem en forbedret forhandlingsposition. Initiativ C2: Fælles software asset management De mange ikke-koordinerede indkøb af software betyder, at det er vanskeligt at skabe overblik og kontrol over køb og anvendelse af software licenser. På den baggrund anbefales det at indføre en fælles indsats for at monitorere statens forbrug af licenser, at dele licenser på tværs, og at rådgive ministerierne om valg af licenser og mulighed for migration til billigere alternativer. Potentialet realiseres bl.a. ved at reducere antallet af uudnyttede licenser, ved lavere vedligeholdelsesomkostninger og ved anvendelse af billigere alternativer. Yderligere skridt og analyser I analysen har der primært været fokus på at beskrive de tiltag, det anbefales at gennemføre på kort og mellemlangt sigt, og de dertil hørende potentialer. Såfremt der skal opnås yderligere forbedringer på langt sigt og dermed realiseres et større potentiale, anbefales det i tillæg til ovenstående, at staten foretager strategiske valg på følgende fire dimensioner: Teknologi: Det bør defineres hvilke teknologiske standarder, der skal anvendes på tværs af staten, hvilke legacy applikationer, der skal moderniseres, og hvor det er hensigtsmæssigt at anvende software-as-a- Side 13 af 14

14 service modellen. Dette med henblik på at opnå lavere udgifter og højere kvalitet i systemerne gennem en standardiseret statslig it-arkitektur. Sourcing-strategi: Det bør overvejes i hvilket omfang, staten vil outsource it-driften, hvilken sourcing model, der ønskes anvendt, og i hvor høj grad de eksterne kontrakter skal konsolideres. Lokationer: Det bør overvejes i hvilket omfang statens skal have interne hosting centre, og i hvilken grad det er muligt at konsolidere antallet af lokationer. Governance: Det bør overvejes hvilke opgaver i relation til den outsourcede it-drift, der skal centraliseres, og hvordan der træffes beslutninger om de sourcede kontrakter på tværs af staten. Implementering Det forventes, at de anbefalede initiativer kan implementeres inden for en samlet tidshorisont på måneder. Dette under forudsætning af, at de væsentligste forudsætninger er på plads, herunder ledelsesmæssig opbakning til en forpligtende og tværministeriel indsats, etablering af et implementeringsteam og en implementeringsstyregruppe på tværs af ministerierne samt adgang til de nødvendige kompetencer så som program- og projektledelse, økonomistyring, software asset styring, kontraktstyring, performancestyring mv. Som et af de første skridt anbefales det at etablere et centralt programkontor, der skal drive og koordinere det samlede arbejde. Herefter kan arbejdet med anbefalingerne påbegyndes. Det bør overvejes i hvilket omfang optimeringen af de enkelte kontrakter, jf. initiativ A, skal igangsættes med det samme eller (delvist) afvente oprettelsen af en central enhed, jf. initiativ B. Dette set i lyset af, at en fælles og koordineret indsats alt andet lige øger mulighederne for at realisere besparelserne. Uanset, hvad der besluttes i forhold til en tværministeriel indsats, anbefales ministerierne under alle omstændigheder at iværksætte et samlet internt eftersyn af deres indgåede kontrakter og leverandørstyring for at afdække, om der er mulighed for at håndtere de outsourcede it-driftsleverancer på en mere omkostningsbevidst måde. Det kan fx være at styrke overvågning af performance og betalinger eller ved at påbegynde en dialog med leverandøren om teknologioptimeringer. Side 14 af 14

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne

Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne Debatmøde 5 Stordrift og effektivitet i kommunerne Er der uudnyttede stordriftsfordele? torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center

Læs mere

BygningsServiceFællesskabet (Bygsfs)

BygningsServiceFællesskabet (Bygsfs) BygningsServiceFællesskabet (Bygsfs) 1. Administrativt fællesskab 2. Hvor er vi nu 3. Hvor vil vi hen 4. Muligheder, visualisering 5. Hvilken værdi har det for partnerne 6. Opgavefordeling Bygsfs - partnere

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune

Indkøbsstrategi 2014-2017. Herning Kommune Indkøbsstrategi 2014-2017 Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Indsatsområder:... 3 2. Effektiv kontraktstyring... 4 2.1. E-handel (digitalisering af indkøbsprocessen)... 4 2.2. Fakturakontrol...

Læs mere

At turde gå nye veje

At turde gå nye veje At turde gå nye veje Strategisk indkøb i ledelsesperspektiv Formålet : At vise, hvordan Rigspolitiet som en af landets store offentlige indkøbsorganisationer sikrer, at man opnår de fulde effekter af gode

Læs mere

Bilag 1: Overordnet beskrivelse af Rigspolitiets mål med udbuddet og det nuværende it-miljø

Bilag 1: Overordnet beskrivelse af Rigspolitiets mål med udbuddet og det nuværende it-miljø Bilag 1: Overordnet beskrivelse af Rigspolitiets mål med udbuddet og det nuværende it-miljø Indhold Bilag 1: Overordnet beskrivelse af Rigspolitiets mål med udbuddet og det nuværende it-miljø... 1 1. Rigspolitiets

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 4 2014. contract management del 3

QUARTERLY ANALYTICS 4 2014. contract management del 3 6 contract management del 3 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 3: Opbygning af Contract Management-funktion Contract Management kan være et centralt redskab i arbejdet med at nedbringe

Læs mere

22. juni 2010 KMD A/S DIAS 1. Infrastructure Optimization. Greve Kommune. Jesper Skov Hansen Løsningsarkitekt KMD A/S jhs@kmd.dk

22. juni 2010 KMD A/S DIAS 1. Infrastructure Optimization. Greve Kommune. Jesper Skov Hansen Løsningsarkitekt KMD A/S jhs@kmd.dk DIAS 1 Infrastructure Optimization Greve Kommune Jesper Skov Hansen Løsningsarkitekt KMD A/S jhs@kmd.dk Agenda DIAS 2 _ Formål med IO _ Gennemgang af IO modellen _ IO analyse hos Greve Kommune _ Opsummering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Når Service Deskens opgaver spreder sig i organisationen Eller copy/paste af ITSM til andre BU s

Når Service Deskens opgaver spreder sig i organisationen Eller copy/paste af ITSM til andre BU s Når Service Deskens opgaver spreder sig i organisationen Eller copy/paste af SM til andre BU s Servicedesken anno 2013 16-17 april 2013, Karsten Grinderslev AGENDA Hvem er jeg og hvorfor står jeg her?

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

MOF i NCC. Holdninger Enkelhed Automatik. Niels Flemming IT-driftschef NCC Construction A/S

MOF i NCC. Holdninger Enkelhed Automatik. Niels Flemming IT-driftschef NCC Construction A/S MOF i NCC Holdninger Enkelhed Automatik Niels Flemming IT-driftschef NCC Construction A/S Hvem er NCC 2002: 25.000 ansatte i alt 4.300 ansatte i dk 40 mia. oms. i alt 7 mia. oms. i DK Side 2 Mange udfordringer

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune.

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Projekt Indkøb Dok. Nr. 306-2010-192320 Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Baggrund Odsherred kommune forvalter med sine ca. 33.000 indbyggere et indkøbsbudget på over 400 mill kr. årligt. Odsherred

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Hentet af admin - June 3, 2014. contract management

Hentet af admin - June 3, 2014. contract management 6 Q UA R T E R LY A N A LY T I C S 2 2014 contract management Q UA R T E R LY A N A LY T I C S 2 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 1: Introduktion til elementerne i Contract

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

IT-strategi og ROI baseret på IT

IT-strategi og ROI baseret på IT IT-strategi og ROI baseret på IT Indhold Udarbejdelse af en IT-strategi Udarbejdelse af en ROI-case til ledelsen (business case) Praktisk eksempel på Case forløb 10-05-2012 EG Copyright 2 Faser i udarbejdelse

Læs mere

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013 Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune På ITU den 6 marts 2013 CV Sarah Ebler - Enterprise Arkitekt Gentofte Kommune Erhvervserfaring: Enterprise Architect - Gentofte Kommune - 01.10.2011 - nuværende

Læs mere

Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb

Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb 7. oktober 2014 1 Totaløkonomi og lange kontrakter - Totaløkonomi i offentlige indkøb Anja Piening, Chef for Jura og CSR Sandie Nøhr Nielsen, Udbudsjurist & TCO-ansvarlig 7. oktober 2014 2 SKI A/S en offentlig

Læs mere

NNIT Empower Patients

NNIT Empower Patients NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Introduktion til SKI og rammeaftaler på it-området? Hvor kan vi hjælpe jer? Jan Michelsen, direktør, SKI. 23. Januar 2013

Introduktion til SKI og rammeaftaler på it-området? Hvor kan vi hjælpe jer? Jan Michelsen, direktør, SKI. 23. Januar 2013 Introduktion til SKI og rammeaftaler på it-området? Hvor kan vi hjælpe jer? Jan Michelsen, direktør, SKI 23. Januar 2013 Formiddagens program Kl. 11.30 12.00: Om SKI Kort om SKI og tendenser inden for

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Socialforvaltningens konsekvensvurdering af SUD s bidrag til tværgående effektiviseringer i B2016

Socialforvaltningens konsekvensvurdering af SUD s bidrag til tværgående effektiviseringer i B2016 NOTAT 07-05-2015 Sagsnr. 2015-0110034 Bilag 1 Dokumentnr. 2015-0110034-1 Til Socialudvalget Socialforvaltningens konsekvensvurdering af SUD s bidrag til tværgående effektiviseringer i B2016 På baggrund

Læs mere

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel Dato: 22.06.2015 Version: 1.0 1 Projektledelse af it-projekter Denne guide tager udgangspunkt i særlige forhold

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

For de opgaver, som arbejdsgruppen måtte finde egnet til konkurrenceudsættelse, skal arbejdsgruppen give et estimat på den forventede besparelse.

For de opgaver, som arbejdsgruppen måtte finde egnet til konkurrenceudsættelse, skal arbejdsgruppen give et estimat på den forventede besparelse. 1. Forslag nr.: 12 2. Spareforslag overskrift: Outsourcing af specifikke it-opgaver 4. Dato: 05.01.11 4. Beskrivelse af spareforslaget: Arbejdsgruppen har til formål at udarbejde oplæg til hvilke it-opgaver,

Læs mere

Energioptimering og -audit

Energioptimering og -audit Energioptimering og -audit Få mest muligt ud af din energi Få yderligere information på: www.schneider-electric.dk Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitets effektivisering? Et konkurrencepræget

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Etablering af Statens It. Informationsmøder april/maj 2008

Etablering af Statens It. Informationsmøder april/maj 2008 Informationsmøder april/maj 2008 Baggrund Regeringens økonomiudvalg har besluttet, at der skal etableres to administrative servicecentre på tværs af staten. Beslutningen er truffet med udgangspunkt i regeringsgrundlaget

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter NOTAT Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter 1. Indledning Hver gang, en kommune foretager et it-udbud bør man allerede i planlægningen af udbuddet tænke frem

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN. Udbudspolitik

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN. Udbudspolitik SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN Udbudspolitik Tiltrådt af Byrådet den 31. marts 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Solrød Kommunes udbudspolitik... 2 2. Politiske mål... 2 3. Delegation

Læs mere

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015

Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 Hvad gør Danmark for at lykkes med it-projekter og hvilken betydning har kompetencer? Ministeriernes projektkontor Christian Schade juni 2015 HVEM ER VI? PROFESSIONALISERING AF IT-PROJEKTER Fokus på risikofyldte

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune

Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune 01. april 2015 Beslutningsoplæg vedr. etablering af et forretningsstrategisk it- og digitaliseringssamarbejde mellem Silkeborg Kommune og Viborg Kommune Baggrund I forsommeren 2014 indledte Silkeborg Kommunes

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Christian Sandbeck, Direktør for KMDs Contract Management

Christian Sandbeck, Direktør for KMDs Contract Management DIAS 1 IMPLEMENTERING AF CONTRACT MANAGEMENT I KMD Christian Sandbeck, Direktør for KMDs Contract Management DAGSORDEN DIAS 2 Hvorfor Contract Management ( CM ) som disciplin i KMD? Introduktion til KMD

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Gevinstrealisering for projekter og programmer

Gevinstrealisering for projekter og programmer Gevinstrealisering for projekter og programmer 18. december 2013 Morten Ellegaard, kontorchef Ministeriernes Projektkontor, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 2

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Application Management Service

Application Management Service Application Management Service I dette Whitepaper vil vi beskrive nogle af vores erfaringer med Application Management. De fleste virksomheder har på et tidspunkt lavet, eller fået lavet, en mindre applikation,

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

NetNordic 365. Dine netværks- og integrationsløsninger i trygge hænder C L O U D D R I F T SUPPORT KONSULENT

NetNordic 365. Dine netværks- og integrationsløsninger i trygge hænder C L O U D D R I F T SUPPORT KONSULENT 365 Dine netværks- og integrationsløsninger i trygge hænder C L O U D D R I F T SUPPORT KONSULENT At være kundens «Best Companion» forpligter Det indebærer blandt andet at vi tilbyder «best-of-breed» løsninger

Læs mere

Præsentation af udbudsstrategi og kategoristrategier

Præsentation af udbudsstrategi og kategoristrategier Præsentation af og kategoristrategier Agenda Formål med en Fremgangsmåde og involvering Præsentation af overordnet Præsentation af kategoristrategier Almindelig rutekørsel Servicebuskørsel Telebuskørsel

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Hvad er cloud computing?

Hvad er cloud computing? Hvad er cloud computing? Carsten Jørgensen cjo@devoteam.dk Devoteam Consulting COPYRIGHT 11/05/2010 Architecture & Information Simplificering af it og effektiv it til forretningen Business Intelligence

Læs mere

Vækstklar gennem standardisering og effektivisering

Vækstklar gennem standardisering og effektivisering INDLÆG 15: Outsourcing Vækstklar gennem standardisering og effektivisering Torben Ryttersgaard November 2014 Navn Uddannelse Rolle Certificeringer Ba i Samfundsvidenskab Vice President Head of Industries

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Erfaringer med Information Management. Charlottehaven Jens Nørgaard, NNIT A/S jnqr@nnit.com

Erfaringer med Information Management. Charlottehaven Jens Nørgaard, NNIT A/S jnqr@nnit.com Erfaringer med Information Management Charlottehaven Jens Nørgaard, NNIT A/S jnqr@nnit.com Agenda Hvor ligger virksomhedens information gemt og hvor opstår kravet til at finde denne information. Find Find

Læs mere

Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT

Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT 13. maj 2014 NOTAT Governancemodel Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT Resume: Notatet beskriver den fælles governancemodel for kommunerne og KL s involvering,

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess Accelerate Prioritise Sprint Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess EG NeoProcess www.eg-neoprocess.dk Accelerate den agile implementering Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Bilag A Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Den nuværende telefonbetjening af borgerne Borgerne kontakter i dag de offentlige myndigheder for at få råd og vejledning, fx om

Læs mere

Cloud kalkulatoren kan det betale sig at flytte jeres e-mail eller desktop til skyen?

Cloud kalkulatoren kan det betale sig at flytte jeres e-mail eller desktop til skyen? Cloud kalkulatoren kan det betale sig at flytte jeres e-mail eller desktop til skyen? Gennemgang af Cloud Kalkulatoren 11 maj, 21 Martin Broch Pedersen, Implement Consulting Group Quiz Hvor mange hits

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst

Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst Dansk Erhvervs konference Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst Indlæg af Søren Jakobsen, adm. dir., SKI A/S, den 2. juni 2009 9. januar 2009 1. Dansk Erhvervs konference, den 2. juni 2009 Offentlig-privat

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Professionalisering af itprojektarbejdet

Professionalisering af itprojektarbejdet Professionalisering af itprojektarbejdet i staten Ministeriernes projektkontor 1 HVEM ER VI? 2 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 1. Modelområdet - Modeller (projekt, program, business case) - Netværk - Kompetencer

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Spørgsmål og svar til EU-udbud af Callcenterløsning (inkl. licens), implementering og drift, LYNC (ekskl. licens), implementering og drift.

Spørgsmål og svar til EU-udbud af Callcenterløsning (inkl. licens), implementering og drift, LYNC (ekskl. licens), implementering og drift. Dato for revision: 13. november 2014 Spørgsmål og svar til EU-udbud af Callcenterløsning (inkl. licens), implementering og drift, LYNC (ekskl. licens), implementering og drift. Spørgsmål 1: En del af udbudsbetegnelsen

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

KONTRAKTSTYRING I PRAKSIS

KONTRAKTSTYRING I PRAKSIS KONTRAKTSTYRING I PRAKSIS Konteksten 40 % af kommunens driftsudgifter vedrører indkøb hos eksterne leverandører. 4700 leverandører årligt. 130.000 bestillinger om året. Mere end 200 leveringssteder + borgere

Læs mere

Facility Management. Ernst & Young Benchmarking Program

Facility Management. Ernst & Young Benchmarking Program Facility Management Ernst & Young Benchmarking Program 1 Agenda Facility Management i TDC Organisering Nøgletal Genudbud Erfaringer med E & Y benchmarking program Ledelsesrapportering Løbende optimering

Læs mere

Den danske banekonference 2012 Innovation gennem udbud af driftskontrakter

Den danske banekonference 2012 Innovation gennem udbud af driftskontrakter Den danske banekonference 2012 Innovation gennem udbud af driftskontrakter Kim Remmer Banedanmark Morten Simonsen Eltel Networks A/S Innovation gennem udbud af driftskontrakter Kim Remmer Sektionschef,

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Formål med IndFak. Staten skal have ét system til håndtering af indkøb og fakturaer Procesbesparelser ved at automatisere arbejdsgange og kontroller

Formål med IndFak. Staten skal have ét system til håndtering af indkøb og fakturaer Procesbesparelser ved at automatisere arbejdsgange og kontroller Inspirationsdag Uni-C 4/6-2012 Formål med IndFak Staten skal have ét system til håndtering af indkøb og fakturaer Procesbesparelser ved at automatisere arbejdsgange og kontroller Ind: Mål om at der i stor

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet

Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Morten Ellegaard, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 24. 1 PROFESSIONALISERING

Læs mere

Aktiviteter i anskaffelse af outsourcet it-drift

Aktiviteter i anskaffelse af outsourcet it-drift Aktiviteter i anskaffelse af outsourcet it-drift 1. Formål Anskaffelse af outsourcet it-drift er næsten altid en kompliceret proces, med mange aktiviteter, der ofte er afhængige af hinanden, og mange beslutninger

Læs mere

Security & Risk Management Summit

Security & Risk Management Summit Security & Risk Management Summit Hvor og hvornår skaber Managed Security Services værdi? Business Development Manager Martin Jæger Søborg, 6. november 2014 DUBEX SECURITY & RISK MANAGEMENT SUMMIT 2014

Læs mere

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Dynamisk hverdag Dynamiske processer Dynamisk hverdag Dynamiske processer Verden og hverdagen er kompleks og i konstant forandring - og derfor skal den måde vi arbejder med projekter og implementering være enkel og forandringsparat. Agil

Læs mere

Professionel it-drift af din forretningsplatform

Professionel it-drift af din forretningsplatform Professionel it-drift af din forretningsplatform Din billet til it-afdelingens rejse fra costcenter til kraftcenter INVITATION TIL GRATIS KONFERENCE København, 2. juni Aarhus, 3. juni Tag kollegerne med

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

SAXOTECH Cloud Publishing

SAXOTECH Cloud Publishing SAXOTECH Cloud Publishing Fuld hosted infrastruktur til mediebranchen Stol på flere års erfaringer med hosting til mediehuse Fuld tillid til et dedikeret team af hostingeksperter Opnå omkostningsbesparelser

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4

Region Midtjylland. Forslag til foreløbig indkøbspolitik. Bilag. til Regionsrådets møde den 28. marts 2007. Punkt nr. 4 Region Midtjylland Forslag til foreløbig indkøbspolitik Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 4 Regionshuset Viborg Regionsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45

Læs mere

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst!

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! 1 Steve Howard Chief Sustainability Officer, IKEA Group 2 Kært barn Energy Management omfatter planlægning og drift af energirelaterede produktion og forbrugsenheder.

Læs mere