Aftagergruppe (v1): Hvilket tjenesteområde arbejder den sektion, du er chef for primært indenfor?

Transkript

1 Punkt 1. Baggrund Målgruppe (v3): Hvilket tjenesteområde arbejder du primært indenfor? Aftagergruppe (v1): Hvilket tjenesteområde arbejder den sektion, du er chef for primært indenfor? Analyse: Respondenter som arbejder indenfor logistik er forholdsvis dominerende. Dette kan skyldes, at der indenfor dette område er en stor grad af projektarbejde i forhold til materielafprøvning og indkøb af samme samt styring af ressourcer. Dermed kan de være mere motiverede i forhold til at deltage i undersøgelsen, da de lettere kan identificerer sig med problemstillingerne om kompetencebehov og har 1

2 interesse i at medvirke i en behandling af dem. Hvad angår aftagergruppen så er denne mere jævnt fordelt blandt tjenesteområderne, hvilket kan være med til at give et bedre billede af graden af projektarbejde og de efterspurgte kompetencer indenfor andre tjenesteområder. Dog er logistik stadig fremherskende og samtidig skal det bemærkes, at der kun er et fåtal eller en enkelt repræsentant indenfor flere af de repræsenterede områder. Punkt 2. Aftagergruppens projekterfaring og erfaring med organisationen Aftagergruppen (v2): I hvilken grad vurderer du, at der i den organisation du er chef for gennemføres arbejdsprocesser, der kan vurderes som projekter? Aftagergruppen (v3): I hvilken grad vurderer du, at du selv, som del af din tjeneste, har ledet arbejdsprocesser, der kan defineres som projekter? 2

3 Aftagegruppen (v4): Såfremt du i meget høj grad eller i høj grad arbejder med projekter som leder i hvor mange år har du så gjort det? Aftagergruppen (v7): Hvor længe har du været chef for eller haft ledende stilling i organisationen? Analyse: Generelt vurderer lederne, at der i stor grad gennemføres projektorienteret arbejde i deres respektive organisationer, og dermed underbygges den indledningsvise forforståelse af, at der på tværs af forsvarets forskellige myndigheder ofte arbejdes med projekter, dog uden at den projektorienterede arbejdsform er gennemgående for alle forsvarets aktiviteter. Generelt er aftagergruppens efter deres egen opfattelse meget erfarne indenfor projektledelse. De fleste har 5-10 års eller længere tids erfaring. Langt de fleste har samtidig været ledere eller chefer i den specifikke organisation i længere tid. 90 % i to år eller længere. Det skal her nævnes at 2-5 år er et meget normalt tidsforløb at sidde i en specifik chefstilling i forsvaret. Data fra disse to variable vurderes til at underbygge, at lederne har gode forudsætninger for at udtale sig om, hvilke kompetencer, der er vigtige. 3

4 Punkt 3. Mellemlederens rolle i forhold til projektledelse Målgruppe (v4): I hvilken grad fungerer mellemledere som projektledere i din organisation? Aftagergruppen (v5): I hvilken grad vurderer du, at erfarne mellemledere (ældre OS/SSG/CSG) generelt fungerer som projektledere i din specifikke organisation? 4

5 Aftagergruppen (v6): Såfremt du på ovennævnte spørgsmål svarede I ringe grad eller I meget ringe grad hvad skyldes så primært dette? Analyse: Overordnet ses der et billede af at mellemledere fungerer som projektledere, men i et begrænset omfang, idet både målgruppe og aftagergruppe lægger tyngde på, at mellemledere kun fungerer som projektledere i nogen grad. Det er ikke nærmere udspecificeret i datasættet, hvorledes dette forholder sig, men forsvarets myndigheder og organisationer er typisk bygget op efter den divisionaliserede form, hvor produktionskernen løser driftsopgaver støttet af stabselementer. Evt. projektgrupper bliver så sammensat på tværs af den enkelte organisation eller i samarbejde mellem flere myndigheder, altså som en matrixorganisation. Projektlederen vil typisk blive udpeget på baggrund af faglig viden, eller fordi han er tilknyttet den myndighed, der har hovedansvaret for projektet. En af aftagerne nævner også brugen af denne organisationsform i det åbne spørgsmål (v23), og de ulemper dette giver. Det vurderes at denne fokus på anvendelse af matrix-organisation er med til at bevirke at mellemlederen kun i nogen grad bliver anvendt som projektleder. Han skal også løse driftsopgaver. 4 af aftagerne har nævnt, at deres organisation stort set ikke anvender mellemledere som projektledere og af dem nævner 50 %, at det skyldes, at disse ikke besidder de fornødne projektlederkompetencer. Det er ikke et stort antal, men set i forhold til aftagergruppens samlede størrelse vurderes det til at underbygge, at der er et behov for at forbedre kompetencerne hos mellemlederne. Dette vil evt. også øge sandsynligheden for at de bliver udpeget som projektledere. 5

6 Punkt 4. Mellemlederens projekterfaring Målgruppen (v5): I hvilken grad vurderer du, at du som led i din funktion i de seneste 3 år har deltaget i arbejdsprocesser, der kan defineres som projekter? Målgruppen (v6): I hvilken grad vurderer du, at du som led i din funktion i de seneste 3 år har ledet arbejdsprocesser, der kan defineres som projekter? Målgruppen (v7): Såfremt du i meget høj grad eller i høj grad arbejder med projekter som leder i hvor mange år har du så gjort det? Analyse: Data i de to første variabler understøtter den forrige analyse i pkt. 3 omhandlende brugen af mellemledere som projektledere; langt størstedelen af dem har erfaring med arbejde i projekter, hvor de måske indgår som en del af gruppen, der er udvalgt på tværs af organisationen, men de har i langt mindre grad haft ansvaret som selve projektlederen. To af respondenterne fra aftagergruppen fremhæver i det åbne spørgsmål (v23), at mellemlederne anvendes som teamledere, uden at dette dog er yderligere forklaret. En anden respondent fra aftagergruppen nævner dog at mellemlederne ofte fungerer som specialister i et projektteam og derfor bør have projektforståelse. En aftager-respondent nævner at seniorsergenten sjældent er projektleder ved mere komplekse projekter, da der er behov for en analyse af enkeltopgave og deres afhængighed. Her er det oftest en officer, der står i 6

7 spidsen. Ovenstående udsagn fra aftagegruppen peger på, at den erfarne mellemleder (seniorsergent) besidder stor faglig ekspertise, der bringes i spil i forbindelse med projekter enten som projektdeltager eller som leder af mindre delelementer i projektet. Ledernes vurdering er, at han mangler kompetencer indenfor ledelse af større projektgrupper og nedbrydning af selve projektets delelementer i planlægningsfasen. Respondenterne har alle gennemført VUT-II i løbet af de seneste to år, og over 50 % af dem har haft projektlederansvaret efter denne periode og mange har haft det lige op til indtrædelse på uddannelsen, hvor de måske har siddet i en M231-stilling uden at have gennemgået uddannelsen. Generelt fremstår det som om, at mellemledernes projektledelsesvirke har sammenfald med deres rang som seniorsergenter og de funktioner, der medfølger. Dette understøtter, at en evt. projektlederuddannelse indføres som led i VUT-II og ikke VUT-I, der gennemføres langt tidligere i deres karriereforløb og hvor de ikke har opnået lige så stor faglighed eller virker i funktioner på højere niveau i forsvaret. Punkt 5. Projekternes kompleksitet Målgruppen (v8): Såfremt du i meget høj grad eller i høj grad arbejder med projekter som leder Hvor mange personer indgår typisk i selve gruppen, der arbejder med projektet? Målgruppen (v9): Hvor lang tid tager det typiske projekt i din organisation, fra opstart til afslutning/aflevering? Analyse: Generelt arbejder mellemlederne med små projekter set i forhold til tidsramme, idet de typisk varer under 6 måneder. Dette peger på at fokus i uddannelsesemner om tidsstyring skal fokusere på hvorledes værktøjer som eksempelvis aktivitetslister og milepælsplanlægning kan anvendes til tidsplanlægning i forbindelse med kortere forløb. 7

8 Hvad angår kompleksitet i forhold til bemanding af projektgruppen, så er flertallet af mellemlederne ledere for projekter med en bemanding på 1 6 deltagere. Der kan her være tale om de teams, der er refereret til i forrige punkt. Dette har betydning for den daglige ledelse og den interne kommunikation, som må vurderes at være forholdsvis overskuelig og man kan muligvis lægge større vægt på, hvorledes ekstern kommunikation bør gennemføres. Fokus i kompetenceudvikling bør derfor være på, hvorledes man optimerer samarbejdet i små grupper, der arbejder i en matrix-organisation, hvor medlemmerne samtidig udfører driftsopgaver i linjeorganisationen. 8

9 Punkt 6. Projekttyper Målgruppen (v10): Såfremt du i høj grad eller i nogen grad arbejder projektorienteret som enten leder eller deltager - Hvilke typer projekter drejer det sig primært om? 9

10 Aftagergruppen (v8): Hvilke typer projekter drejer det sig primært om, at der gennemføres i din organisation? 10

11 Analyse: Usikkerheden ved denne variabel er at respondenterne har kunnet svare i flere kategorier, hvilket det også kan ses er sket ved sammentællingen af antal besvarelser. Dermed kan deres projekter sagtens opfylde flere af kriterierne. Eksempelvis kan analyse indgå i en organisation, der arbejder med konstruktionsprojekter og hvor det sker i en operativ kontekst. Der ses dog et billede af, at mellemlederne i høj grad kategoriserer projekter i typer, der ofte også kan betegnes som ikke-materielle projekter. Det er eksempelvis projekter, hvor fokus i højere grad er på påvirkning af og interaktion mellem mennesker, for at nå en eller anden målsætning, en det er på fremstilling af et egentligt produkt. Det er forandrings-, udviklings- og analyseprojekter, og de har ofte et kortsigtet operativt formål. Det sidstnævnte understøttes også af data fra pkt. 5 om projekternes begrænsede varighed. Der ses dog samtidig også en stor grad af konstruktionsprojekter, men her er kategorien igen meget åben for individuel fortolkning, så det kan være konstruktion af såvel et materielt som et immaterielt produkt. Dominansen af immaterielle projekter underbygges af data fra aftagergruppen (v8). Her er det også forandrings- og udviklings- og analyseprojekter, der nævnes som det områder, der oftest arbejdes med i organisationerne. Dette peger på, at en evt. uddannelse bør indeholde elementer omhandlende forandringsledelse og evt. ledelse eller facilitering af kreative innovationsprocesser. VUT-II uddannelsen indeholder på nuværende tidspunkt et mindre 7-timers modul i design thinking, som evt. vil kunne integreres i uddannelsen. Desuden understøtter empirien, at det fastholdes at tilføre kursisterne en akademisk tilgang til opgaveløsning gennem gennemførelse af akademifaget organisation. Her tilføres eleverne viden om ledelsesteorier og prøver også kræfter med udfærdigelse af en opgave på et lavere akademisk niveau. Sidstnævnte vil styrke elevernes evne til akademisk analyse. 11

12 Punkt 7. Mellemlederens uddannelsesniveau Målgruppen (v11): Har du gennemført en egentlig projektlederuddannelse af kortere eller længere varighed? Målgruppen (v12):varighed af uddannelsen Respondenterne, der har svaret positivt på v11 svarer, at uddannelsens varighed har varieret mellem 5 og 26 dage. Det er uvist, om der i nogle tilfælde er tale om deltidsstudier eller lign. Målgruppen (v13): Var der tale om en certificeret uddannelse (PRINCE2, IPMA, PMI el. lign)? Målgruppen (v14): Type af certificeret uddannelse? 4 ud af 8 respondenter, der har svaret positiv på v11 svarer at der er tale om PRINCE2. De øvrige er andre ukendte former for uddannelsesforløb. Målgruppen (v15): Var det uddannelse, der fandt sted som led i akademi- eller bacheloruddannelse eller lign.? Analyse: Generelt er det kun et fåtal af mellemlederne, der undervejs i deres hidtidige uddannelsesforløb har gennemført en eller anden form for projektledelse. For dem som har gennemført en uddannelse, har det i 50 % tilfælde været tale om PRINCE2. PRINCE2 er den officielle projektmodel i forsvaret, som dog ikke er udbredt gennem obligatorisk uddannelse og som der ikke er krav om fast anvendelse af i alle myndigheder. Enkelte respondenter fra aftagergruppen nævner også at en evt. uddannelse bør tage udgangspunkt i PRINCE2 (v23). Delkonklusionen på dette må være, at såfremt der skal undervises i en specifik projektmodel bør denne have opbygning efter samme ramme som PRINCE2. Vidensområderne i Kousholt er bygget op efter PMI, men en gennemgang af specifikke værktøjer fra de enkelte områder ses godt at kunne gennemføres som understøttelse af en anden overordnet projektmodel. (Note: fejl i spørgsmålenes 13 og 15 validering påvirker svarprocenten på de negative svar, dog uden at påvirke reliabiliteten, idet det er de positive svar, der har empirisk vægt). 12

13 Punkt 8. Vidensområde: Sammenhæng og koordinering (integration) Målgruppen (v17): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer, der gør, at han kan medvirke i den indledende planlægning af rammerne? Aftagergruppen (v9): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer, der gør, at han kan medvirke i den indledende planlægning af rammerne for projekterne? Analyse Såvel målgruppe som aftagere mener, at det er vigtigt, at projektlederen kan medvirke i den indledende planlægning. Dette på trods af den topstyrede organisationsform i forsvaret. Men set i forhold til de nævnte projekttyper i punkt 6 virker det som fornuftigt at projektlederen kan spille en aktiv rolle i de indledende faser. Mellemlederne mener at de har kompetencerne til at gøre dette, men ca. 40 % kun at det er i nogen grad. Dette peger på, at elementer omhandlende projektautorisation og projektledelsesplan bør indgå i en evt. uddannelse. Målgruppen (v16): Mener du, at du har kompetencer, der sætter dig i stand til at medvirke indenfor den indledende planlægning af rammerne for projekterne? 13

14 Punkt 9. Vidensområde: Omfang og indhold (mål) Målgruppen (v19): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at fastsætte og revidere mål for projekterne? Aftagergruppen (v10): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at fastsætte og revidere mål for projekterne? Målgruppen (v18): Mener du, at du har kompetencer i forhold til at kunne fastsætte og revidere mål for projekterne? Analyse Begge grupper vurderer, at det er vigtigt at projektlederen har kompetencerne i forhold til målsætning. Generelt vurderer mellemlederne, at de har kompetencer indenfor dette område. Dette skyldes sandsynligvis at forsvaret generelt er en kultur, der er meget styret af operative objekter, der skal opnås. Der er, for langt de fleste aktiviteter, et fastlagt operativt mål, der styres efter og denne tilgang vurderes at have en afsmittende effekt på deres opfattelse af egne kompetencer. 50 % af respondenterne svarer dog, at de kun har kompetencerne i nogen grad og 25 % dårligere end det. Dette billede understreges også af udsagn fra aftagergruppen i punkt 4. Generelt har officererne flere færdigheder indenfor dette område grundet deres taktiske uddannelse. Det vurderes derfor, at viden om produktbeskrivelse, værktøjer omhandlende formulering af SMARTe mål, udfærdigelse af målhierarki samt viden om hvorledes ændringer styres bør indgå i den evt. uddannelse. Dette vil give mellemlederne et godt alternativ til officerernes taktiske tilgang. 14

15 Punkt 10. Vidensområde: Omfang og indhold (opgaver) Målgruppen (v21): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at identificere enkeltopgaver, der skal fordeles som led i projekterne? Aftagergruppen (v11): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at identificere enkeltopgaver, der skal fordeles som led i projekterne? Analyse Begge grupper ser det som vigtigt, at projektlederen kan identificere enkeltopgaver og fordeling af disse. Mellemlederne vurderer generelt at de besidder kompetencen. Dette kan skyldes det forhold at de fungere som ledere for mindre teams som en del af linjeorganisationen og dermed besidder rutine indenfor den normale opgaveledelse. Det vurderes dog, at denne kompetence kan forstærkes yderligere i forhold til projektorienterede aktiviteter gennem uddannelse i Work Breakdown Structure (WBS). Som i tilfældet med punkt 9, vil dette også give dem et godt alternativ til officerernes taktiske tilgang til opgaven. Målgruppen (v20): Mener du, at du har kompetencer i forhold til at kunne identificere enkeltopgaver, der skal fordeles som led i projekterne? 15

16 Punkt 11. Vidensområde: Tid Målgruppen (v23): Mener du, at det er vigtigt at projektlederen har kompetencer i at kunne gennemføre tidsplanlægning? Aftagergruppen (v12): Mener du, at det er vigtigt at projektlederen har kompetencer i at kunne gennemføre tidsplanlægning i forhold til projekterne? Målgruppen (v22): Mener du, at du har kompetencer til at gennemføre tidsplanlægning i forhold til projekterne? Analyse Begge grupper finder det meget vigtigt, at projektlederen kan arbejde med tidsplanlægning. Mellemlederne ser dog generelt ikke sig selv som værende meget kompetente indenfor området. 50 % er det kun i nogen grad og 20 % i ringe grad. Der kan dog ved denne variabel være et spørgsmål om reliabilitet, idet det kan være meget åbent for fortolkning af den enkelte, hvad der forstås ved tidsplanlægning. På den baggrund vurderes det at tidsplanlægning, herunder elementer omhandlende aktivitetslister, estimering af tid, milepælsplanlægning og lign. indgår som et hovedelement i en evt. uddannelse, men at der evt. gennemføres opfølgning med en fokusgruppe mhp at klarlægge behovet nærmere. Set i forhold til konklusionerne i punkt 5, bør fokus i evt. cases være på kortsigtede projekter. 16

17 Punkt 12. Vidensområde: Omkostninger Målgruppen (v25): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer i at kunne vurdere omkostninger? Aftagergruppen (v13): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer i at kunne vurdere omkostninger i forbindelse med projekterne? Målgruppen (v24): Mener du, at du har kompetencer til at vurdere omkostninger i forhold til projekterne? Analyse Et meget stort antal fra målgruppen finder det vigtigt, at projektlederen har disse kompetencer. Dette er et lidt overraskende antal set i forhold til projekttyperne. Det er umiddelbart typer, der ikke virker så omkostningssårbare. Samtidig er forsvaret også en organisation, hvor arbejdstimer ikke spiller så væsentlig rolle i forhold til projektplanlægningen, idet der ikke er en kunde, der kan faktureres. Med i denne analyse skal dog medtages at dette er et af de vidensområder, der har været for uspecificeret og åbent for individuel fortolkning. Billedet blandt aftagergruppen er dog også mere broget. Her ses omkostninger også som vigtige, men i mere varieret grad. Mellemlederne mener selv at de i nogen grad har kompetencerne. Her konkluderes det, at det især må være forhold angående arbejdstidsberegning, der tænkes på, da dette indgår som en del af VUT-II. Usikkerheden i reliabiliteten, den vurderede vigtighed og mellemledernes begrænsede kompetencer gør, at vidensområdet bør medtages i en evt. uddannelse, men evt. kun i mindre udstrækning. 17

18 Punkt 13. Vidensområde: Kvalitet Målgruppen (v27): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at planlægge tiltag, der påvirker kvaliteten af projekternes produkt? Aftagergruppen (v14): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at planlægge tiltag, der påvirker kvaliteten af projekternes produkt? Målgruppen (v26): Mener du, at du har kompetencer til at planlægge tiltag, der kan påvirke kvaliteten af projekternes produkt? Analyse Begge grupper finder kompetencer angående kvalitet ganske vigtige, hvilket er overraskende, set i forhold til projekttyperne der er fremhævet i punkt 6. Det er generelt sværere at bedømme, hvorledes kvalitet skal vurderes i forhold til immaterielle projekter. Men begge grupper af respondenter kan se en kobling mellem deres projekter og vigtigheden af kvalitet. Mellemlederne vurderer generelt, at de har gode kompetencer indenfor området. Vidensområdet bør derfor behandles som et mindre led i en evt. uddannelse. Eksempelvis gennem indførelse i brugen af Ishikawa-diagram, hvor mellemlederne forsøgsvis kan anvende det på et af deres egne immaterielle projekter. 18

19 Punkt 14. Vidensområde: Personale (sammensætning) Målgruppen (v29): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer i at kunne håndtere forhold om den personalemæssige sammensætning? Aftagergruppen (v15): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer i at kunne håndtere forhold om den personalemæssige sammensætning omkring projekterne? Målgruppen (v28): Mener du, at du har kompetencer til at håndtere forhold om den personalemæssige sammensætning omkring projekterne? I forhold til denne kompetence finder begge grupper det værende vigtigt at projektlederen besidder den. Generelt vurderer mellemlederne, at de selv er i besiddelse af kompetencen, dog med en hvis grad af usikkerhed, da 50 % mener, at de kun besidder kompetencen i nogen grad og 15 % at de ikke har kompetencen. Undervisning i forskellige personlighedstyper og hvorledes de kan fastlægges indgår i akademifaget Organisation på VUT-II i form af en indføring i Meyers-Briggs Type Indikator (MBTI), og ligeledes får eleverne selv foretaget en række personlighedstest baseret på Adizes teoriramme for at give dem et pejlemærke om hvorledes de selv fungere som ledere. Det er dog begrænset, hvor bevidst det søges at lave transfer af denne undervisning til en decideret projektledelsesramme. Umiddelbart vurderes det, at der skal søges at skabe en stærkere transfer af disse nuværende emner og evt. inkluderes specifik undervisning i elementer om projektgruppens opbygning, og hvorledes man styrker dens samspil. 19

20 Punkt 15. Vidensområde: Personale (samarbejdets forløb) Målgruppen (v31): Mener du, at det er vigtigt at projektlederen har kompetencer i at kunne håndtere forhold om samarbejdets forløb? Aftagergruppen (v16): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer i at kunne håndtere forhold om samarbejdets forløb i projekterne? Målgruppen (v30): Mener du, at du har kompetencer til at håndtere forhold om samarbejdets forløb omkring projekterne? Analyse Begge grupper mener generelt, at dette område er meget vigtigt at have kompetencer indenfor. Som i forrige tilfælde vurderer målgruppen dog, at de ikke besidder kompetencerne i tilstrækkelig grad. Målgruppen er alle erfarne mellemledere, der i kortere eller længere forløb i deres hidtidige karriere har haft ledelsesansvar for op til 30 mennesker i forskellige miljøer og situationer. Almen ledelsesundervisning indgår på alle niveauer af befalingsmandens uddannelsesforløb og suppleres i en række tilfælde med efteruddannelse. Det vurderes, at den store delvist negative svarprocent grundes i det forhold, at målgruppen i spørgsmålet skal sætte deres færdigheder i en projektrelateret kontekst. Dette kan muligvis være svært, såfremt de ikke har modtaget en indsigt i ledelsesopgaverne og - udfordringerne inden for specifik projektledelse gennem uddannelse i samme. Dette peger på, at den nuværende ledelsesuddannelse skal fastholdes, men at et delelement specifikt omhandlende ledelse af projektgrupper i gennem projektets faser bør medtages. 20

21 Punkt 16. Vidensområde: Kommunikation (interessenter) Målgruppen (v33): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at kunne identificere personer, der er vigtige i forhold til kommunikationen? Aftagergruppen (v17): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at kunne identificere personer, der er vigtige i forhold til kommunikationen i forbindelse med projekterne? Analyse Begge grupper finder det vigtigt at projektlederen har denne kompetence. Spørgsmålet er stillet med fokus på interessentanalyse og dette emne indgår på ingen måde i mellemlederens uddannelsesforløb, hvor andre dele af vidensområder måske er blevet dækket igennem andre fag. Der er da også en stor del af målgruppen som bekræfter at kompetencen inden for området er meget svag. Det vurderes derfor at forhold angående interessentanalyse bør indgå i en evt. uddannelse. Målgruppen (v32): Mener du, at du har kompetencer i forhold til at identificere personer, der er vigtige i forhold til kommunikationen om projekterne? 21

22 Punkt 17. Vidensområde: Kommunikation (kommunikationsplanlægning) Målgruppen (v35): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at gennemføre intern såvel som ekstern kommunikation? Aftagergruppen (v18): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at gennemføre intern såvel som ekstern kommunikation i forbindelse med projekterne? Analyse Kompetencer inden for dette område vurderes til at have stor vigtighed hos begge grupper og som tilfældet er med punkt 16 finder målgruppen generelt, at den ikke har kompetencerne fuldt på plads. Ligeledes er der igen ikke noget i de nuværende uddannelsesforløb, der kan substituere i forhold til evt. viden og færdigheder inden for området, når det drejer sig om specifik kommunikation i projekter. Det vurderes derfor at forhold angående planlægning af kommunikation og løbende rapportering om projektstatus indgår i en evt. uddannelse. Målgruppen (v34): Mener du, at du har kompetencer indenfor gennemførelse af intern såvel som ekstern kommunikation om projekterne? 22

23 Punkt 18. Vidensområde: Risiko (fastlæggelse) Målgruppen (37): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at fastlægge evt. risikofaktorer, der kan påvirke projekterne? Aftagergruppen (v19): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at fastlægge evt. risikofaktorer, der kan påvirke projekternes gennemførelse? Målgruppen (v36): Mener du, at du har kompetencer til fastlægge eventuelle risikofaktorer, der kan påvirke projekternes gennemførelse? Analyse Dette område anses for at have stor vigtighed hos begge grupper. En stor del af målgruppen vurderer, at de i nogen grad har kompetencerne, mens der er både respondenter, der føler sig meget stærke og en stor gruppe, der ser sig selv som svage inden for vidensområdet. Det vurderes, at denne spredning skyldes det forhold, at en andel af respondenterne har operativ erfaring, hvor risikoledelse i en hvis form er indgået. De har dog ikke som led i uddannelserne direkte fået viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at systematisere risikofastlæggelsen i en projektorienteret kontekst, eksempelvis i form af en opstillet risikoanalyse. Enkelte vil sandsynligvis også kunne anvende denne systematik i deres operative arbejde. Det vurderes derfor at undervisning i risikoanalyse i høj grad bør indgå i en evt. uddannelse. 23

24 Punkt 19. Vidensområde: Risiko (planlægning) Målgruppen (v39): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer, der gør, at han kan lave en planlægning i forhold til evt. risikofaktorer? Aftagergruppen (v20): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer, der gør, at han kan lave en planlægning i forhold til evt. risikofaktorer? Analyse Der ses i dette punkt en sammenhæng med punkt 18. Begge grupper giver kompetencerne samme vigtighed og igen er spredningen blandt målgruppens vurdering af egne kompetencer meget spredt, men med en stor andel, der føler sig lidt kompetente inden for området. Dog har en større grad svaret i ringere grad, hvilket underbygger delkonklusionen i punkt 18 om at de har erfaring med at identificere risici, men lider under en mangel, når det angår systematiseringen af behandlingen af disse. Det vurderes derfor, at undervisning i risikoplanlægning og styring, eksempelvis gennem en risikolog, indgår i en evt. uddannelse og vægtes højt. Målgruppen (v38): Mener du, at du har kompetencer til at lave en planlægning i forhold til håndtering af risikofaktorerne? 24

25 Punkt 20. Vidensområde: Indkøb Målgruppen (v41): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer der gør, at han kan styre indkøb eller leverancer fra underleverandører? Aftagergruppen (v21): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer der gør, at han kan styre indkøb eller leverancer fra underleverandører, der finder sted som led i projekterne? Målgruppen (v40): Mener du, at du har kompetencer i forhold til at kunne styre indkøb eller leverancer fra underleverandører, der finder sted som led i projekterne? Analyse I forhold til dette vidensområde giver empirien et anderledes billede end de ovennævnte. 55 % af målgruppen vurderer at kompetencerne kun i nogen grad er vigtige, mens en stor del af aftagerne ikke ser at kompetencerne er vigtige. Den manglende fokus kan skyldes, at mange mindre organisationer i forsvaret ikke benytter eksterne underleverandører på grund af den måde det logistiske system er bygget op. Det kan også skyldes en individuel tolkning; det kan være meget forskelligt, hvorledes man opfatter begreberne i spørgsmålene. Slutteligt kan de immaterielle projekter som ses værende de mest gennemgående (punkt 6) også have betydning for graden af fokus på leverancer. Det er dog også meget varierende, hvorledes mellemlederne opfatter deres nuværende kompetencer, og det vurderes ligeledes at kunne skyldes ovenstående. Det vurderes som følge af ovenstående, at området ikke skal prioriteres højt i forbindelse med en evt. uddannelse. 25

26 Punkt 21. Drift og vedligehold Målgruppen (v43): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederne har kompetencer, så han kan planlægge driften af et produkt? Aftagergruppen (v22): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer, så han kan planlægge driften af et produkt, der er resultatet af et projekt? Målgruppen (v42): Mener du, at du har kompetencer indenfor planlægning af driften af et produkt, der er resultatet af et projekt? Analyse Begge grupper vurderer, at det generelt er vigtigt for projektlederen at have denne kompetence. Det er som i punkt 20 et meget varierende billede man får af mellemlederens nuværende kompetencer indenfor området. Dette kan skyldes de forskellige projekttyper, der arbejdes med og hvor ikke alle måske har et produkt, der skal inkorporeres en driftsfase i. Begge grupper har vurderet kompetencerne som værende forholdsvis vigtige og kompetencerne varierer meget på området. Det vurderes derfor at undervisning inden for vidensområdet bør indgå i en evt. uddannelse. Det bør så vægtes højt at få brugen af færdigheder inden for driftsfasen drejet over på, hvorledes de kan anvendes i forbindelse med immaterielle projekter. 26