Aftagergruppe (v1): Hvilket tjenesteområde arbejder den sektion, du er chef for primært indenfor?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aftagergruppe (v1): Hvilket tjenesteområde arbejder den sektion, du er chef for primært indenfor?"

Transkript

1 Punkt 1. Baggrund Målgruppe (v3): Hvilket tjenesteområde arbejder du primært indenfor? Aftagergruppe (v1): Hvilket tjenesteområde arbejder den sektion, du er chef for primært indenfor? Analyse: Respondenter som arbejder indenfor logistik er forholdsvis dominerende. Dette kan skyldes, at der indenfor dette område er en stor grad af projektarbejde i forhold til materielafprøvning og indkøb af samme samt styring af ressourcer. Dermed kan de være mere motiverede i forhold til at deltage i undersøgelsen, da de lettere kan identificerer sig med problemstillingerne om kompetencebehov og har 1

2 interesse i at medvirke i en behandling af dem. Hvad angår aftagergruppen så er denne mere jævnt fordelt blandt tjenesteområderne, hvilket kan være med til at give et bedre billede af graden af projektarbejde og de efterspurgte kompetencer indenfor andre tjenesteområder. Dog er logistik stadig fremherskende og samtidig skal det bemærkes, at der kun er et fåtal eller en enkelt repræsentant indenfor flere af de repræsenterede områder. Punkt 2. Aftagergruppens projekterfaring og erfaring med organisationen Aftagergruppen (v2): I hvilken grad vurderer du, at der i den organisation du er chef for gennemføres arbejdsprocesser, der kan vurderes som projekter? Aftagergruppen (v3): I hvilken grad vurderer du, at du selv, som del af din tjeneste, har ledet arbejdsprocesser, der kan defineres som projekter? 2

3 Aftagegruppen (v4): Såfremt du i meget høj grad eller i høj grad arbejder med projekter som leder i hvor mange år har du så gjort det? Aftagergruppen (v7): Hvor længe har du været chef for eller haft ledende stilling i organisationen? Analyse: Generelt vurderer lederne, at der i stor grad gennemføres projektorienteret arbejde i deres respektive organisationer, og dermed underbygges den indledningsvise forforståelse af, at der på tværs af forsvarets forskellige myndigheder ofte arbejdes med projekter, dog uden at den projektorienterede arbejdsform er gennemgående for alle forsvarets aktiviteter. Generelt er aftagergruppens efter deres egen opfattelse meget erfarne indenfor projektledelse. De fleste har 5-10 års eller længere tids erfaring. Langt de fleste har samtidig været ledere eller chefer i den specifikke organisation i længere tid. 90 % i to år eller længere. Det skal her nævnes at 2-5 år er et meget normalt tidsforløb at sidde i en specifik chefstilling i forsvaret. Data fra disse to variable vurderes til at underbygge, at lederne har gode forudsætninger for at udtale sig om, hvilke kompetencer, der er vigtige. 3

4 Punkt 3. Mellemlederens rolle i forhold til projektledelse Målgruppe (v4): I hvilken grad fungerer mellemledere som projektledere i din organisation? Aftagergruppen (v5): I hvilken grad vurderer du, at erfarne mellemledere (ældre OS/SSG/CSG) generelt fungerer som projektledere i din specifikke organisation? 4

5 Aftagergruppen (v6): Såfremt du på ovennævnte spørgsmål svarede I ringe grad eller I meget ringe grad hvad skyldes så primært dette? Analyse: Overordnet ses der et billede af at mellemledere fungerer som projektledere, men i et begrænset omfang, idet både målgruppe og aftagergruppe lægger tyngde på, at mellemledere kun fungerer som projektledere i nogen grad. Det er ikke nærmere udspecificeret i datasættet, hvorledes dette forholder sig, men forsvarets myndigheder og organisationer er typisk bygget op efter den divisionaliserede form, hvor produktionskernen løser driftsopgaver støttet af stabselementer. Evt. projektgrupper bliver så sammensat på tværs af den enkelte organisation eller i samarbejde mellem flere myndigheder, altså som en matrixorganisation. Projektlederen vil typisk blive udpeget på baggrund af faglig viden, eller fordi han er tilknyttet den myndighed, der har hovedansvaret for projektet. En af aftagerne nævner også brugen af denne organisationsform i det åbne spørgsmål (v23), og de ulemper dette giver. Det vurderes at denne fokus på anvendelse af matrix-organisation er med til at bevirke at mellemlederen kun i nogen grad bliver anvendt som projektleder. Han skal også løse driftsopgaver. 4 af aftagerne har nævnt, at deres organisation stort set ikke anvender mellemledere som projektledere og af dem nævner 50 %, at det skyldes, at disse ikke besidder de fornødne projektlederkompetencer. Det er ikke et stort antal, men set i forhold til aftagergruppens samlede størrelse vurderes det til at underbygge, at der er et behov for at forbedre kompetencerne hos mellemlederne. Dette vil evt. også øge sandsynligheden for at de bliver udpeget som projektledere. 5

6 Punkt 4. Mellemlederens projekterfaring Målgruppen (v5): I hvilken grad vurderer du, at du som led i din funktion i de seneste 3 år har deltaget i arbejdsprocesser, der kan defineres som projekter? Målgruppen (v6): I hvilken grad vurderer du, at du som led i din funktion i de seneste 3 år har ledet arbejdsprocesser, der kan defineres som projekter? Målgruppen (v7): Såfremt du i meget høj grad eller i høj grad arbejder med projekter som leder i hvor mange år har du så gjort det? Analyse: Data i de to første variabler understøtter den forrige analyse i pkt. 3 omhandlende brugen af mellemledere som projektledere; langt størstedelen af dem har erfaring med arbejde i projekter, hvor de måske indgår som en del af gruppen, der er udvalgt på tværs af organisationen, men de har i langt mindre grad haft ansvaret som selve projektlederen. To af respondenterne fra aftagergruppen fremhæver i det åbne spørgsmål (v23), at mellemlederne anvendes som teamledere, uden at dette dog er yderligere forklaret. En anden respondent fra aftagergruppen nævner dog at mellemlederne ofte fungerer som specialister i et projektteam og derfor bør have projektforståelse. En aftager-respondent nævner at seniorsergenten sjældent er projektleder ved mere komplekse projekter, da der er behov for en analyse af enkeltopgave og deres afhængighed. Her er det oftest en officer, der står i 6

7 spidsen. Ovenstående udsagn fra aftagegruppen peger på, at den erfarne mellemleder (seniorsergent) besidder stor faglig ekspertise, der bringes i spil i forbindelse med projekter enten som projektdeltager eller som leder af mindre delelementer i projektet. Ledernes vurdering er, at han mangler kompetencer indenfor ledelse af større projektgrupper og nedbrydning af selve projektets delelementer i planlægningsfasen. Respondenterne har alle gennemført VUT-II i løbet af de seneste to år, og over 50 % af dem har haft projektlederansvaret efter denne periode og mange har haft det lige op til indtrædelse på uddannelsen, hvor de måske har siddet i en M231-stilling uden at have gennemgået uddannelsen. Generelt fremstår det som om, at mellemledernes projektledelsesvirke har sammenfald med deres rang som seniorsergenter og de funktioner, der medfølger. Dette understøtter, at en evt. projektlederuddannelse indføres som led i VUT-II og ikke VUT-I, der gennemføres langt tidligere i deres karriereforløb og hvor de ikke har opnået lige så stor faglighed eller virker i funktioner på højere niveau i forsvaret. Punkt 5. Projekternes kompleksitet Målgruppen (v8): Såfremt du i meget høj grad eller i høj grad arbejder med projekter som leder Hvor mange personer indgår typisk i selve gruppen, der arbejder med projektet? Målgruppen (v9): Hvor lang tid tager det typiske projekt i din organisation, fra opstart til afslutning/aflevering? Analyse: Generelt arbejder mellemlederne med små projekter set i forhold til tidsramme, idet de typisk varer under 6 måneder. Dette peger på at fokus i uddannelsesemner om tidsstyring skal fokusere på hvorledes værktøjer som eksempelvis aktivitetslister og milepælsplanlægning kan anvendes til tidsplanlægning i forbindelse med kortere forløb. 7

8 Hvad angår kompleksitet i forhold til bemanding af projektgruppen, så er flertallet af mellemlederne ledere for projekter med en bemanding på 1 6 deltagere. Der kan her være tale om de teams, der er refereret til i forrige punkt. Dette har betydning for den daglige ledelse og den interne kommunikation, som må vurderes at være forholdsvis overskuelig og man kan muligvis lægge større vægt på, hvorledes ekstern kommunikation bør gennemføres. Fokus i kompetenceudvikling bør derfor være på, hvorledes man optimerer samarbejdet i små grupper, der arbejder i en matrix-organisation, hvor medlemmerne samtidig udfører driftsopgaver i linjeorganisationen. 8

9 Punkt 6. Projekttyper Målgruppen (v10): Såfremt du i høj grad eller i nogen grad arbejder projektorienteret som enten leder eller deltager - Hvilke typer projekter drejer det sig primært om? 9

10 Aftagergruppen (v8): Hvilke typer projekter drejer det sig primært om, at der gennemføres i din organisation? 10

11 Analyse: Usikkerheden ved denne variabel er at respondenterne har kunnet svare i flere kategorier, hvilket det også kan ses er sket ved sammentællingen af antal besvarelser. Dermed kan deres projekter sagtens opfylde flere af kriterierne. Eksempelvis kan analyse indgå i en organisation, der arbejder med konstruktionsprojekter og hvor det sker i en operativ kontekst. Der ses dog et billede af, at mellemlederne i høj grad kategoriserer projekter i typer, der ofte også kan betegnes som ikke-materielle projekter. Det er eksempelvis projekter, hvor fokus i højere grad er på påvirkning af og interaktion mellem mennesker, for at nå en eller anden målsætning, en det er på fremstilling af et egentligt produkt. Det er forandrings-, udviklings- og analyseprojekter, og de har ofte et kortsigtet operativt formål. Det sidstnævnte understøttes også af data fra pkt. 5 om projekternes begrænsede varighed. Der ses dog samtidig også en stor grad af konstruktionsprojekter, men her er kategorien igen meget åben for individuel fortolkning, så det kan være konstruktion af såvel et materielt som et immaterielt produkt. Dominansen af immaterielle projekter underbygges af data fra aftagergruppen (v8). Her er det også forandrings- og udviklings- og analyseprojekter, der nævnes som det områder, der oftest arbejdes med i organisationerne. Dette peger på, at en evt. uddannelse bør indeholde elementer omhandlende forandringsledelse og evt. ledelse eller facilitering af kreative innovationsprocesser. VUT-II uddannelsen indeholder på nuværende tidspunkt et mindre 7-timers modul i design thinking, som evt. vil kunne integreres i uddannelsen. Desuden understøtter empirien, at det fastholdes at tilføre kursisterne en akademisk tilgang til opgaveløsning gennem gennemførelse af akademifaget organisation. Her tilføres eleverne viden om ledelsesteorier og prøver også kræfter med udfærdigelse af en opgave på et lavere akademisk niveau. Sidstnævnte vil styrke elevernes evne til akademisk analyse. 11

12 Punkt 7. Mellemlederens uddannelsesniveau Målgruppen (v11): Har du gennemført en egentlig projektlederuddannelse af kortere eller længere varighed? Målgruppen (v12):varighed af uddannelsen Respondenterne, der har svaret positivt på v11 svarer, at uddannelsens varighed har varieret mellem 5 og 26 dage. Det er uvist, om der i nogle tilfælde er tale om deltidsstudier eller lign. Målgruppen (v13): Var der tale om en certificeret uddannelse (PRINCE2, IPMA, PMI el. lign)? Målgruppen (v14): Type af certificeret uddannelse? 4 ud af 8 respondenter, der har svaret positiv på v11 svarer at der er tale om PRINCE2. De øvrige er andre ukendte former for uddannelsesforløb. Målgruppen (v15): Var det uddannelse, der fandt sted som led i akademi- eller bacheloruddannelse eller lign.? Analyse: Generelt er det kun et fåtal af mellemlederne, der undervejs i deres hidtidige uddannelsesforløb har gennemført en eller anden form for projektledelse. For dem som har gennemført en uddannelse, har det i 50 % tilfælde været tale om PRINCE2. PRINCE2 er den officielle projektmodel i forsvaret, som dog ikke er udbredt gennem obligatorisk uddannelse og som der ikke er krav om fast anvendelse af i alle myndigheder. Enkelte respondenter fra aftagergruppen nævner også at en evt. uddannelse bør tage udgangspunkt i PRINCE2 (v23). Delkonklusionen på dette må være, at såfremt der skal undervises i en specifik projektmodel bør denne have opbygning efter samme ramme som PRINCE2. Vidensområderne i Kousholt er bygget op efter PMI, men en gennemgang af specifikke værktøjer fra de enkelte områder ses godt at kunne gennemføres som understøttelse af en anden overordnet projektmodel. (Note: fejl i spørgsmålenes 13 og 15 validering påvirker svarprocenten på de negative svar, dog uden at påvirke reliabiliteten, idet det er de positive svar, der har empirisk vægt). 12

13 Punkt 8. Vidensområde: Sammenhæng og koordinering (integration) Målgruppen (v17): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer, der gør, at han kan medvirke i den indledende planlægning af rammerne? Aftagergruppen (v9): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer, der gør, at han kan medvirke i den indledende planlægning af rammerne for projekterne? Analyse Såvel målgruppe som aftagere mener, at det er vigtigt, at projektlederen kan medvirke i den indledende planlægning. Dette på trods af den topstyrede organisationsform i forsvaret. Men set i forhold til de nævnte projekttyper i punkt 6 virker det som fornuftigt at projektlederen kan spille en aktiv rolle i de indledende faser. Mellemlederne mener at de har kompetencerne til at gøre dette, men ca. 40 % kun at det er i nogen grad. Dette peger på, at elementer omhandlende projektautorisation og projektledelsesplan bør indgå i en evt. uddannelse. Målgruppen (v16): Mener du, at du har kompetencer, der sætter dig i stand til at medvirke indenfor den indledende planlægning af rammerne for projekterne? 13

14 Punkt 9. Vidensområde: Omfang og indhold (mål) Målgruppen (v19): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at fastsætte og revidere mål for projekterne? Aftagergruppen (v10): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at fastsætte og revidere mål for projekterne? Målgruppen (v18): Mener du, at du har kompetencer i forhold til at kunne fastsætte og revidere mål for projekterne? Analyse Begge grupper vurderer, at det er vigtigt at projektlederen har kompetencerne i forhold til målsætning. Generelt vurderer mellemlederne, at de har kompetencer indenfor dette område. Dette skyldes sandsynligvis at forsvaret generelt er en kultur, der er meget styret af operative objekter, der skal opnås. Der er, for langt de fleste aktiviteter, et fastlagt operativt mål, der styres efter og denne tilgang vurderes at have en afsmittende effekt på deres opfattelse af egne kompetencer. 50 % af respondenterne svarer dog, at de kun har kompetencerne i nogen grad og 25 % dårligere end det. Dette billede understreges også af udsagn fra aftagergruppen i punkt 4. Generelt har officererne flere færdigheder indenfor dette område grundet deres taktiske uddannelse. Det vurderes derfor, at viden om produktbeskrivelse, værktøjer omhandlende formulering af SMARTe mål, udfærdigelse af målhierarki samt viden om hvorledes ændringer styres bør indgå i den evt. uddannelse. Dette vil give mellemlederne et godt alternativ til officerernes taktiske tilgang. 14

15 Punkt 10. Vidensområde: Omfang og indhold (opgaver) Målgruppen (v21): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at identificere enkeltopgaver, der skal fordeles som led i projekterne? Aftagergruppen (v11): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at identificere enkeltopgaver, der skal fordeles som led i projekterne? Analyse Begge grupper ser det som vigtigt, at projektlederen kan identificere enkeltopgaver og fordeling af disse. Mellemlederne vurderer generelt at de besidder kompetencen. Dette kan skyldes det forhold at de fungere som ledere for mindre teams som en del af linjeorganisationen og dermed besidder rutine indenfor den normale opgaveledelse. Det vurderes dog, at denne kompetence kan forstærkes yderligere i forhold til projektorienterede aktiviteter gennem uddannelse i Work Breakdown Structure (WBS). Som i tilfældet med punkt 9, vil dette også give dem et godt alternativ til officerernes taktiske tilgang til opgaven. Målgruppen (v20): Mener du, at du har kompetencer i forhold til at kunne identificere enkeltopgaver, der skal fordeles som led i projekterne? 15

16 Punkt 11. Vidensområde: Tid Målgruppen (v23): Mener du, at det er vigtigt at projektlederen har kompetencer i at kunne gennemføre tidsplanlægning? Aftagergruppen (v12): Mener du, at det er vigtigt at projektlederen har kompetencer i at kunne gennemføre tidsplanlægning i forhold til projekterne? Målgruppen (v22): Mener du, at du har kompetencer til at gennemføre tidsplanlægning i forhold til projekterne? Analyse Begge grupper finder det meget vigtigt, at projektlederen kan arbejde med tidsplanlægning. Mellemlederne ser dog generelt ikke sig selv som værende meget kompetente indenfor området. 50 % er det kun i nogen grad og 20 % i ringe grad. Der kan dog ved denne variabel være et spørgsmål om reliabilitet, idet det kan være meget åbent for fortolkning af den enkelte, hvad der forstås ved tidsplanlægning. På den baggrund vurderes det at tidsplanlægning, herunder elementer omhandlende aktivitetslister, estimering af tid, milepælsplanlægning og lign. indgår som et hovedelement i en evt. uddannelse, men at der evt. gennemføres opfølgning med en fokusgruppe mhp at klarlægge behovet nærmere. Set i forhold til konklusionerne i punkt 5, bør fokus i evt. cases være på kortsigtede projekter. 16

17 Punkt 12. Vidensområde: Omkostninger Målgruppen (v25): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer i at kunne vurdere omkostninger? Aftagergruppen (v13): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer i at kunne vurdere omkostninger i forbindelse med projekterne? Målgruppen (v24): Mener du, at du har kompetencer til at vurdere omkostninger i forhold til projekterne? Analyse Et meget stort antal fra målgruppen finder det vigtigt, at projektlederen har disse kompetencer. Dette er et lidt overraskende antal set i forhold til projekttyperne. Det er umiddelbart typer, der ikke virker så omkostningssårbare. Samtidig er forsvaret også en organisation, hvor arbejdstimer ikke spiller så væsentlig rolle i forhold til projektplanlægningen, idet der ikke er en kunde, der kan faktureres. Med i denne analyse skal dog medtages at dette er et af de vidensområder, der har været for uspecificeret og åbent for individuel fortolkning. Billedet blandt aftagergruppen er dog også mere broget. Her ses omkostninger også som vigtige, men i mere varieret grad. Mellemlederne mener selv at de i nogen grad har kompetencerne. Her konkluderes det, at det især må være forhold angående arbejdstidsberegning, der tænkes på, da dette indgår som en del af VUT-II. Usikkerheden i reliabiliteten, den vurderede vigtighed og mellemledernes begrænsede kompetencer gør, at vidensområdet bør medtages i en evt. uddannelse, men evt. kun i mindre udstrækning. 17

18 Punkt 13. Vidensområde: Kvalitet Målgruppen (v27): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at planlægge tiltag, der påvirker kvaliteten af projekternes produkt? Aftagergruppen (v14): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at planlægge tiltag, der påvirker kvaliteten af projekternes produkt? Målgruppen (v26): Mener du, at du har kompetencer til at planlægge tiltag, der kan påvirke kvaliteten af projekternes produkt? Analyse Begge grupper finder kompetencer angående kvalitet ganske vigtige, hvilket er overraskende, set i forhold til projekttyperne der er fremhævet i punkt 6. Det er generelt sværere at bedømme, hvorledes kvalitet skal vurderes i forhold til immaterielle projekter. Men begge grupper af respondenter kan se en kobling mellem deres projekter og vigtigheden af kvalitet. Mellemlederne vurderer generelt, at de har gode kompetencer indenfor området. Vidensområdet bør derfor behandles som et mindre led i en evt. uddannelse. Eksempelvis gennem indførelse i brugen af Ishikawa-diagram, hvor mellemlederne forsøgsvis kan anvende det på et af deres egne immaterielle projekter. 18

19 Punkt 14. Vidensområde: Personale (sammensætning) Målgruppen (v29): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer i at kunne håndtere forhold om den personalemæssige sammensætning? Aftagergruppen (v15): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer i at kunne håndtere forhold om den personalemæssige sammensætning omkring projekterne? Målgruppen (v28): Mener du, at du har kompetencer til at håndtere forhold om den personalemæssige sammensætning omkring projekterne? I forhold til denne kompetence finder begge grupper det værende vigtigt at projektlederen besidder den. Generelt vurderer mellemlederne, at de selv er i besiddelse af kompetencen, dog med en hvis grad af usikkerhed, da 50 % mener, at de kun besidder kompetencen i nogen grad og 15 % at de ikke har kompetencen. Undervisning i forskellige personlighedstyper og hvorledes de kan fastlægges indgår i akademifaget Organisation på VUT-II i form af en indføring i Meyers-Briggs Type Indikator (MBTI), og ligeledes får eleverne selv foretaget en række personlighedstest baseret på Adizes teoriramme for at give dem et pejlemærke om hvorledes de selv fungere som ledere. Det er dog begrænset, hvor bevidst det søges at lave transfer af denne undervisning til en decideret projektledelsesramme. Umiddelbart vurderes det, at der skal søges at skabe en stærkere transfer af disse nuværende emner og evt. inkluderes specifik undervisning i elementer om projektgruppens opbygning, og hvorledes man styrker dens samspil. 19

20 Punkt 15. Vidensområde: Personale (samarbejdets forløb) Målgruppen (v31): Mener du, at det er vigtigt at projektlederen har kompetencer i at kunne håndtere forhold om samarbejdets forløb? Aftagergruppen (v16): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer i at kunne håndtere forhold om samarbejdets forløb i projekterne? Målgruppen (v30): Mener du, at du har kompetencer til at håndtere forhold om samarbejdets forløb omkring projekterne? Analyse Begge grupper mener generelt, at dette område er meget vigtigt at have kompetencer indenfor. Som i forrige tilfælde vurderer målgruppen dog, at de ikke besidder kompetencerne i tilstrækkelig grad. Målgruppen er alle erfarne mellemledere, der i kortere eller længere forløb i deres hidtidige karriere har haft ledelsesansvar for op til 30 mennesker i forskellige miljøer og situationer. Almen ledelsesundervisning indgår på alle niveauer af befalingsmandens uddannelsesforløb og suppleres i en række tilfælde med efteruddannelse. Det vurderes, at den store delvist negative svarprocent grundes i det forhold, at målgruppen i spørgsmålet skal sætte deres færdigheder i en projektrelateret kontekst. Dette kan muligvis være svært, såfremt de ikke har modtaget en indsigt i ledelsesopgaverne og - udfordringerne inden for specifik projektledelse gennem uddannelse i samme. Dette peger på, at den nuværende ledelsesuddannelse skal fastholdes, men at et delelement specifikt omhandlende ledelse af projektgrupper i gennem projektets faser bør medtages. 20

21 Punkt 16. Vidensområde: Kommunikation (interessenter) Målgruppen (v33): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at kunne identificere personer, der er vigtige i forhold til kommunikationen? Aftagergruppen (v17): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at kunne identificere personer, der er vigtige i forhold til kommunikationen i forbindelse med projekterne? Analyse Begge grupper finder det vigtigt at projektlederen har denne kompetence. Spørgsmålet er stillet med fokus på interessentanalyse og dette emne indgår på ingen måde i mellemlederens uddannelsesforløb, hvor andre dele af vidensområder måske er blevet dækket igennem andre fag. Der er da også en stor del af målgruppen som bekræfter at kompetencen inden for området er meget svag. Det vurderes derfor at forhold angående interessentanalyse bør indgå i en evt. uddannelse. Målgruppen (v32): Mener du, at du har kompetencer i forhold til at identificere personer, der er vigtige i forhold til kommunikationen om projekterne? 21

22 Punkt 17. Vidensområde: Kommunikation (kommunikationsplanlægning) Målgruppen (v35): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at gennemføre intern såvel som ekstern kommunikation? Aftagergruppen (v18): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at gennemføre intern såvel som ekstern kommunikation i forbindelse med projekterne? Analyse Kompetencer inden for dette område vurderes til at have stor vigtighed hos begge grupper og som tilfældet er med punkt 16 finder målgruppen generelt, at den ikke har kompetencerne fuldt på plads. Ligeledes er der igen ikke noget i de nuværende uddannelsesforløb, der kan substituere i forhold til evt. viden og færdigheder inden for området, når det drejer sig om specifik kommunikation i projekter. Det vurderes derfor at forhold angående planlægning af kommunikation og løbende rapportering om projektstatus indgår i en evt. uddannelse. Målgruppen (v34): Mener du, at du har kompetencer indenfor gennemførelse af intern såvel som ekstern kommunikation om projekterne? 22

23 Punkt 18. Vidensområde: Risiko (fastlæggelse) Målgruppen (37): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at fastlægge evt. risikofaktorer, der kan påvirke projekterne? Aftagergruppen (v19): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer til at fastlægge evt. risikofaktorer, der kan påvirke projekternes gennemførelse? Målgruppen (v36): Mener du, at du har kompetencer til fastlægge eventuelle risikofaktorer, der kan påvirke projekternes gennemførelse? Analyse Dette område anses for at have stor vigtighed hos begge grupper. En stor del af målgruppen vurderer, at de i nogen grad har kompetencerne, mens der er både respondenter, der føler sig meget stærke og en stor gruppe, der ser sig selv som svage inden for vidensområdet. Det vurderes, at denne spredning skyldes det forhold, at en andel af respondenterne har operativ erfaring, hvor risikoledelse i en hvis form er indgået. De har dog ikke som led i uddannelserne direkte fået viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at systematisere risikofastlæggelsen i en projektorienteret kontekst, eksempelvis i form af en opstillet risikoanalyse. Enkelte vil sandsynligvis også kunne anvende denne systematik i deres operative arbejde. Det vurderes derfor at undervisning i risikoanalyse i høj grad bør indgå i en evt. uddannelse. 23

24 Punkt 19. Vidensområde: Risiko (planlægning) Målgruppen (v39): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer, der gør, at han kan lave en planlægning i forhold til evt. risikofaktorer? Aftagergruppen (v20): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer, der gør, at han kan lave en planlægning i forhold til evt. risikofaktorer? Analyse Der ses i dette punkt en sammenhæng med punkt 18. Begge grupper giver kompetencerne samme vigtighed og igen er spredningen blandt målgruppens vurdering af egne kompetencer meget spredt, men med en stor andel, der føler sig lidt kompetente inden for området. Dog har en større grad svaret i ringere grad, hvilket underbygger delkonklusionen i punkt 18 om at de har erfaring med at identificere risici, men lider under en mangel, når det angår systematiseringen af behandlingen af disse. Det vurderes derfor, at undervisning i risikoplanlægning og styring, eksempelvis gennem en risikolog, indgår i en evt. uddannelse og vægtes højt. Målgruppen (v38): Mener du, at du har kompetencer til at lave en planlægning i forhold til håndtering af risikofaktorerne? 24

25 Punkt 20. Vidensområde: Indkøb Målgruppen (v41): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer der gør, at han kan styre indkøb eller leverancer fra underleverandører? Aftagergruppen (v21): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer der gør, at han kan styre indkøb eller leverancer fra underleverandører, der finder sted som led i projekterne? Målgruppen (v40): Mener du, at du har kompetencer i forhold til at kunne styre indkøb eller leverancer fra underleverandører, der finder sted som led i projekterne? Analyse I forhold til dette vidensområde giver empirien et anderledes billede end de ovennævnte. 55 % af målgruppen vurderer at kompetencerne kun i nogen grad er vigtige, mens en stor del af aftagerne ikke ser at kompetencerne er vigtige. Den manglende fokus kan skyldes, at mange mindre organisationer i forsvaret ikke benytter eksterne underleverandører på grund af den måde det logistiske system er bygget op. Det kan også skyldes en individuel tolkning; det kan være meget forskelligt, hvorledes man opfatter begreberne i spørgsmålene. Slutteligt kan de immaterielle projekter som ses værende de mest gennemgående (punkt 6) også have betydning for graden af fokus på leverancer. Det er dog også meget varierende, hvorledes mellemlederne opfatter deres nuværende kompetencer, og det vurderes ligeledes at kunne skyldes ovenstående. Det vurderes som følge af ovenstående, at området ikke skal prioriteres højt i forbindelse med en evt. uddannelse. 25

26 Punkt 21. Drift og vedligehold Målgruppen (v43): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederne har kompetencer, så han kan planlægge driften af et produkt? Aftagergruppen (v22): Mener du, at det er vigtigt, at projektlederen har kompetencer, så han kan planlægge driften af et produkt, der er resultatet af et projekt? Målgruppen (v42): Mener du, at du har kompetencer indenfor planlægning af driften af et produkt, der er resultatet af et projekt? Analyse Begge grupper vurderer, at det generelt er vigtigt for projektlederen at have denne kompetence. Det er som i punkt 20 et meget varierende billede man får af mellemlederens nuværende kompetencer indenfor området. Dette kan skyldes de forskellige projekttyper, der arbejdes med og hvor ikke alle måske har et produkt, der skal inkorporeres en driftsfase i. Begge grupper har vurderet kompetencerne som værende forholdsvis vigtige og kompetencerne varierer meget på området. Det vurderes derfor at undervisning inden for vidensområdet bør indgå i en evt. uddannelse. Det bør så vægtes højt at få brugen af færdigheder inden for driftsfasen drejet over på, hvorledes de kan anvendes i forbindelse med immaterielle projekter. 26

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen Margit Kusk, projektleder i KMD, IPMA Certificeret projektleder. At gå igennem en certificering i projektledelse er ikke en uddannelse eller et kursus.

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Projektledelse. Trine Ammitzbøll 1. semester 2014

Projektledelse. Trine Ammitzbøll 1. semester 2014 Projektledelse Trine Ammitzbøll 1. semester 2014 Dagens program >> >> >> >> >> >> >> Tema 2: Web design Projekter og projektledelse Interessentanalyse, risikostyring & tidsplan Roller Teams Frokost Trello,

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Tag en værdibaseret faglig uddannelse i

Tag en værdibaseret faglig uddannelse i Tag en værdibaseret faglig uddannelse i Modulerne, som afholdes i 2014-15, omfatter følgende: Målgruppen: Modul 1: Fra projektidé til den første beskrivelse af projektet og til godkendelse i ledelsen Modul

Læs mere

Projektstyring. Dag 4

Projektstyring. Dag 4 Akademifaget Projektstyring Dag 4 m/u PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Planlægning Hvis du fejler i at planlægge? - planlægger

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10.

7. Referencer til andre værktøjer. 8. Sammenhæng med internationale standarder. 9. Referencer til Projektledelse Teori og praksis. 10. Projektlederens værktøj 7. Referencer til andre værktøjer Nr. Navn Sammenhæng med Kritisk sti (CPM) 4.3.3 Tidsplan Udarbejdelse af tidsplan er forudsætningen for at kritisk sti kan findes 4.4.2 Successiv

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks

Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Indledning Vores garanter, kunder og andre interesserede kan i det følgende læse mere om, hvorledes Dronninglund Sparekasse forholder

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Masteruddannelser i Projektledelse

Masteruddannelser i Projektledelse Masteruddannelser i Projektledelse Ekstern lektor Eva Riis Syddansk Universitet Master i projektledelse og procesforbedring, MPF Roskilde MPF giver teoretisk og metodisk ballast til at håndtere projekter

Læs mere

Individuelle samtaler afholdes den 8.-9. oktober 2014 (hver deltager skal kun afsætte én time én af disse dage).

Individuelle samtaler afholdes den 8.-9. oktober 2014 (hver deltager skal kun afsætte én time én af disse dage). Projektledelse Et modul i Den offentlige Lederuddannelse Point of View tilbyder en teoretisk funderet og meget praksisnær projektlederuddannelse. For at gøre uddannelsen praksisnær anbefaler vi, at du

Læs mere

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det

Læs mere

Projektledelse. midtconsult. rådgivende ingeniører

Projektledelse. midtconsult. rådgivende ingeniører Projektledelse midtconsult rådgivende ingeniører Indholdsfortegnelse Midtconsult samler trådene 3 Projektmodellen 4 De fire faser 6 Fase 1 - Idégenerering og tilbud 8 Fase 2 - Planlægning og specifikation

Læs mere

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning I samarbejde med: Det intensive projektlederforløb med blended learning Teknologisk Institut Taastrup Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk

Læs mere

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys E-survey 1 Dit køn? Mand Kvinde Din alder? Din uddannelsesbaggrund? Kort eller mellemlang uddannelse (< 5 år) Lang videregående uddannelse (ca. 5 år) Ph.D. M.A.,

Læs mere

Møde i IDA Proces Effektivisering af projektarbejdet overblik og færre omkostninger Den 4. oktober 2011. Projektmodeller

Møde i IDA Proces Effektivisering af projektarbejdet overblik og færre omkostninger Den 4. oktober 2011. Projektmodeller Møde i Effektivisering af projektarbejdet overblik og færre omkostninger Den 4. oktober 2011 Projektmodeller Effektiviserer projektarbejdet 1 Projektmodeller Dagsorden 1. Præsentation af foredragsholdere

Læs mere

Aktiv Visuel Projektledelse

Aktiv Visuel Projektledelse Tag en værdiskabende uddannelse Aktiv Visuel Projektledelse Næste kursusforløb starter i 2016 og omfatter følgende moduler: Modul 1: Fra projektidé til den første beskrivelse af projektet og til godkendelse

Læs mere

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør)

STAMDATA RESULTATER UNDERVEJS. (1-5) Hvad kunne du ønske dig mere af? Besvarelse. Projektnavn. Kunde. Leverandør. Udfyldt af (kunde/leverandør) STAMDATA Besvarelse Projektnavn Kunde Leverandør Udfyldt af (kunde/leverandør) Udfyldt af (navn + rolle) RESULTATER UNDERVEJS Punktets relevans I meget høj I høj Hverken eller I mindre Slet ikke (1-5)

Læs mere

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult

Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Kom godt i gang med projektkarrieren Karsten Lodahl Madsen, Dansk Magisterforening Mikkel Lundstrøm, Unik Consult Program 11.00 Velkomst og præsentation 11.15 Projekternes verden 11.30 Sådan arbejder jeg

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

Projektlederuddannelse

Projektlederuddannelse Projektlederuddannelse Med 1+2&3+4 moduler + fokus på praktik 10. uddannelsesrunde Marts september 2015 Fokus på at muliggøre et markant kompetenceløft Hvor værktøjet til selvvurdering fra Dansk Projektledelse

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Mannaz date. Skab optimale projekter med de rigtige kompetencer. Kortere og længere udviklingsforløb for projektledere. www.mannaz.

Mannaz date. Skab optimale projekter med de rigtige kompetencer. Kortere og længere udviklingsforløb for projektledere. www.mannaz. Mannaz date up Skab optimale projekter med de rigtige kompetencer Kortere og længere udviklingsforløb for www.mannaz.com Projektledelse i den moderne projektkultur Projektarbejde bliver udført over alt

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Det er ikke tilladt at kopiere denne e-bog.

Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Det er ikke tilladt at kopiere denne e-bog. Projektlederens værktøj Af Bjarne Kousholt 1. udgave, 1. oplag 2011 Nyt Teknisk Forlag 2011 Forlagsredaktør: Henrik Larsen, hl@nyttf.dk Omslag: Henrik Stig Møller Tegninger: Tommy Kinnerup, Henrik Stig

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen Dagsorden Oplægsholder Projektstyring Scope Management i en fælles kontekst Definitioner Scope Management - styring af omfang ved projektets start under projektets

Læs mere

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT?

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Hvorforhar vi projekter? Resultater! Fokus på en opgave der ikke er mulig i linjeorganisationen Arbejde på tværs af en organisation Afgrænsning af styringsområde Bedre styring

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

Anklagemyndighedens karrierepolitik for jurister

Anklagemyndighedens karrierepolitik for jurister R I G S A DV O K A TE N 1 9. s ep t e mb e r 2014 Anklagemyndighedens karrierepolitik for jurister Formål og målgruppe Karrierepolitikken er udformet med baggrund i Justitsministeriets fælles personalepolitik

Læs mere

Hvad har vi lært? Projektplanlægning 23-02-2012 PROJEKTPLANLÆGNING. Målet (kvaliteten) er givet på forhånd. Nu skal det klarlægges

Hvad har vi lært? Projektplanlægning 23-02-2012 PROJEKTPLANLÆGNING. Målet (kvaliteten) er givet på forhånd. Nu skal det klarlægges Onsdag: PROJEKTPLANLÆGNING Er det en god idé? Hvad har vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Projektledelse

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Hvad har vi lært? 23-02-2012 PROJEKTPLANLÆGNING, ØKONOMI. Torsdag: Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Er det en god idé?

Hvad har vi lært? 23-02-2012 PROJEKTPLANLÆGNING, ØKONOMI. Torsdag: Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Er det en god idé? Torsdag: PROJEKTPLANLÆGNING, ØKONOMI Er det en god idé? Hvad har vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål)

Læs mere

Projekthåndbog. juni 2012

Projekthåndbog. juni 2012 Projekthåndbog juni 2012 Projekthåndbog Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning ---------------------------------------------------------------------------------------- 3 1.1 Hvad er et projekt? -----------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA Side1af 5 : 1. Formål Uddannelsen i Valgfaget, Energi- og vedligeholdsoptimering (OP) skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor valgfaget OP skal give den studerende

Læs mere

Opgave, projekt, eller?

Opgave, projekt, eller? Opgave, projekt, eller? Problemstillingen Baggrunden for denne artikel er erfaringer, som jeg har gjort over en årrække i så forskelligeartede organisationer som it-virksomheder og it-afdelinger, eldistributionsselskaber

Læs mere

Midtconsults Projektmanual

Midtconsults Projektmanual s Projektmanual Den 9. oktober 2012 Hovedkontor: Aarhus Kalundborg: Kontakt: Viborgvej 1 Viby Ringvej 5, 2. th. Holbækvej 109 Telefon +45 97 22 11 33 DK-7400 Herning DK-8260 Viby J DK-4400 Kalundborg www.midtconsult.dk

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Ledelse Maritimt Officerskursus B. Kort navn LED MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den enkelte kursists

Læs mere

PRojects IN Controlled Environments En introduktion

PRojects IN Controlled Environments En introduktion PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...

Læs mere

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen Tilbudsbetingelser for CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen 1 1. ORIENTERING 1.1 Udbuddet Erhvervsstyrelsen udbyder hermed opgaven CSR i små

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 Frørup Andelskasse Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frørup Andelskasse forholder sig til Finansrådets

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

E-survey 2: Offentlige toplederes syn på rådgivning, ledelse og kompetencer

E-survey 2: Offentlige toplederes syn på rådgivning, ledelse og kompetencer E-survey 2: Offentlige toplederes syn på rådgivning, ledelse og kompetencer E-survey af Departementschefer, styrelsesdirektører, amtsdirektører og kommunaldirektører gennemført Februar 2004 Sammenfatning

Læs mere

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE

PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE IT PROJEKTLEDELSE 14. marts 2014 Princip 1: Fortsat forretningsbegrundelse Ingen projekter gennemføres, med mindre der foreligger en godkendt Business Case! Styregruppeformanden

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Projektledelse modul 2, 3 og eksamen (K2632)

Projektledelse modul 2, 3 og eksamen (K2632) PROGRAM for kursus: Projektledelse modul 2, 3 og eksamen (K2632) Udvikling Tid og sted Modul 2: 18.-20. september 2007 på Trinity Hotel og konferencecenter, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia. Modul

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 10/11 Institution ZBC Ringsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Virksomhedsøkonomi A Michael

Læs mere

PRINCE2 - et strategisk valg

PRINCE2 - et strategisk valg PRINCE2 - et strategisk valg Per Palmkvist Knudsen, IT-direktør JP/Politikens Hus Per Palmkvist Knudsen fører dig gennem en rejse af faldgruber og succeser med PRINCE2, herunder: - Hvordan organiserer

Læs mere

Bedre fødevare forsyning. Supermarkede r ombygget

Bedre fødevare forsyning. Supermarkede r ombygget Eksempel på milepælsplanlægning Projektledelse bygger på målstyring. Det er ofte det eneste projektlederen har at holde fast i det eller de mål som skal realiseres. Projektledelse uden mål er en illusion.

Læs mere

ProConsulting. ProConsulting A/S. - en præsentation

ProConsulting. ProConsulting A/S. - en præsentation ProConsulting A/S - en præsentation Indhold ProConsultings ydelser Et udsnit af ProConsultings kundereferencer Gode grunde til at samarbejde med ProConsulting Et udsnit af opgaver vi har løst for vores

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek

Bibliotekerne som læringsrum. 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek Bibliotekerne som læringsrum 3. møde den 9. juni 2010 Gentofte Hovedbibliotek Dagens program Kl.8.45-9.00: Kl.9.00-10.00: Kl.10.00-11.15: Kl.11.15-12.00: Kl.12.00-13.00: Kl.13.00-13:45: Kl.13.45-14:30:

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Projektlederuddannelse. Den Grundlæggende Projektlederuddannelse

Projektlederuddannelse. Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Projektlederuddannelse Den Grundlæggende Projektlederuddannelse Projektlederuddannelsen Projektledelse er spændende og udfordrende, hvis det bliver gjort rigtig. Kom godt forberedt ind i projektlederrollen

Læs mere

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse

NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner 2012-13 Uddannelsesbeskrivelse NLP Master Coach Practitioner Uddannelsesbeskrivelse Denne NLP Master Coach Practitioner uddannelse er en overbygning til Asiscos NLP Coach

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Nyt Teknisk Forlag Logistik i virksomheden

Nyt Teknisk Forlag Logistik i virksomheden Fig. 12.1 Værdikædens datastyring internt og eksternt. 1. Formulerings- og analysefase 2. Planlægningsfase 3. Udvælgelses-/beslutningsfase 4. Informationsfase 5. Implementeringsfase 6. Opfølgnings-/kontrolfase

Læs mere

Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015

Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015 Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015 1 Indledning: Denne redegørelse for Finansrådets ledelseskodeks vedrører regnskabsperioden 1. januar 2014-31. december 2014.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger Alm. Brand Bank A/S Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks af 22. november 2013 1 Indledning: Redegørelsen vedrører regnskabsåret 2014 Alm. Brand Bank er landsdækkende med godt 50.000

Læs mere

Sommerskole 2013. Tid til nye kompetencer

Sommerskole 2013. Tid til nye kompetencer Sommerskole 2013 Tid til nye kompetencer Sommerskole 2013 Sommeren er traditionelt en stille tid i mange virksomheder. Netop derfor er det et oplagt tidspunkt at styrke din kompetenceprofil og ruste dig

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Faglige kompetencer. Lydtekniske og musikalske kvalifikationer. Træffe og begrunde lydtekniske og musikalske valg. Kendskab til musikbranchen

Faglige kompetencer. Lydtekniske og musikalske kvalifikationer. Træffe og begrunde lydtekniske og musikalske valg. Kendskab til musikbranchen LYDTEKNIK (LT) LT-uddannelsen er den uddannelse på RMC, der har færrest studerende. De studerende på andet år er mellem 23 og 28 år. De studerende bruger mellem 8 20 timer om ugen på deres studie. Der

Læs mere

Ledelseskodeks for god selskabsledelse

Ledelseskodeks for god selskabsledelse Ledelseskodeks for god selskabsledelse Denne redegørelse er udarbejdet med udgangspunkt i Finansrådets anbefalinger, som anført i direktionsskrivelse af 22. november 2013. Denne redegørelse er en bestanddel

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning V EJLEDNING rev. 30. januar 2015 J.nr. 3009/3027-0079 Ref. ABK/ Energibesparelser Side 1/ 12 Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning V EJLEDNING rev. 30. september 2014 J.nr. 3009/3027-0063 Ref. ABK/SRO Energibesparelser Side 1/ 12 Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning Indholdsfortegnelse

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 12/2014 OM FORSVARETS LAGRE 30. juni 2015 Hermed fremsender jeg min redegørelse til

Læs mere

Virtuel projektledelse

Virtuel projektledelse Inspirationsmøde 24 APR 2009 Jan Pries-Heje Slide no.: 1 Virtuel hvad er det? Existing in essence or effect though not in actual fact http://wordnetweb.princeton.edu/ In the context of computing, not concrete

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Skatteministeriets kompetencestrategi

Skatteministeriets kompetencestrategi Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse

Læs mere

Sparekassen Fyn Redegørelse vedrørende Finansrådets Ledelseskodeks 2014

Sparekassen Fyn Redegørelse vedrørende Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Sparekassen Fyn Redegørelse vedrørende Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Redegørelse vedrørende Ledelseskodeks 2014 Side 1 Medlemsvirksomhederne skal forholde sig til samtlige anbefalinger fra Komitéen

Læs mere