Buspuljerne årsrapport for 2011

Transkript

1 Buspuljerne årsrapport for 2011

2 2 Buspuljerne årsrapport for 2011 Buspuljerne årsrapport for Buspuljerne årsrapport for 2011 Busfremkommelighed Terminaler og stoppesteder Trafikinformation Buspuljeprojekter - geografisk fordelt Styrket samarbejde i sektoren Rønne Indhold Salg og billetter Hirtshals Forord buspuljerne 4 Trafik information 25 Hjørring Frederikshavn Fremkommelighed 4 Trafik information 25 Passagerpuljens innovative tiltag 4 Realtidsvisning 25 Sæby Buspuljerne batter 5 Individuel trafikinformation og mobile løsninger 25 Pandrup Læsø Busfremkommelighed En bedre kollektiv trafik 7 Korrespondancer 26 Frøstrup Fjerritslev Bedre rejser til passagererne 7 Generel trafikinformation 26 Terminaler og stoppesteder Så mange midler er uddelt 7 Aalborg Trafikinformation Effekter ved afsluttede projekter 9 Styrket Rønne samarbejde i sektoren 31 Thisted Styrket samarbejde i sektoren Fremkommelighed for busser 9 Den kollektive trafik tilpasses Salg og billetter Hirtshals Terminaler og stoppesteder 10 passagerernes behov 31 Trafikinformation 10 Rutenet 31 Hurup Thy Nykøbing M Skørping Salg og billetter 11 Sammenhæng i den kollektive trafik 31 Hjørring Frederikshavn Styrket samarbejde i sektoren 11 Kundeservice 32 Incitamentskontrakter 32 Hobro Spøttrup Fremkommelighed Sæby for busser 13 Sådan øger sektoren bussernes hastighed 13 Salg og billetter 37 Skive Pandrup Læsø Busbaner og ombygninger af gaderum 13 Nemt at købe billet 37 Viborg Randers Krydsombygninger 13 Adgang til billetter 37 Frøstrup Fjerritslev Bjerringbro Signalprioritering 13 Bestillingssystemer 37 Aalborg Kjellerup Takstforsøg 37 Thisted Terminaler og stoppesteder 19 Silkeborg Sådan forbedrer sektoren kundernes skift Sammenfatning Herning Aarhus Hornbæk Skørping og adgang til kollektiv trafik 19 buspuljerne bruges som løftestang Ringkøbing Vejby Nykøbing Helsingør M Hurup Thy Stoppesteder og superstop 19 til fornyelse i den kollektive trafik 41 Skanderborg Helsinge Stationsforplads og ventefaciliteter 19 Nørre Snede Hillerød Hørsholm Hobro Kompaktterminaler 20 Spøttrup Information på terminaler 21 Horsens Frederikssund Skive Udvikling af trafikknudepunkter 21 Vejle Gislinge Holbæk Viborg Randers København Roskilde Bjerringbro Esbjerg Kjellerup Lejre Kolding Middelfart Vejen Køge Sorø Ringsted Silkeborg Cases Odense Slagelse Herning Himlingøje Aarhus Hornbæk Ringkøbing Vejby Helsingør Skanderborg Helsinge Næstved Nørre Snede Case: Bustracé på Ørbækvej og Case: SMS din stoppestedstavle Ringe Ejbygade 15 Hillerød Hørsholm 29 Horsens Frederikssund Case: Etablering af A-buslinje i Case: +Way i Roskilde Ringsted by 33 Faaborg Svendborg Vordingborg Fremkommelighed, der batter Holbæk 16 Vejle Gislinge København Roskilde Case: Chauffører med karaktér 34 Case: Danmarks bedste bus 17 Lejre Case: Ekspresbusser med incitament Maribo Kolding Nykøbing F Middelfart Vejen Case: Nyt trafikalt knudepunkt i Ringe 23 Esbjerg Sorø Ringsted Køge i Aalborg 35 Odense Slagelse Case: Realtider for Metroens tog 27 Himlingøje Case: Mobil billet i Nordjylland 39 N Case: Audio Ringeidentifikation af busser Næstved 28 Faaborg Svendborg Vordingborg

3 4 Buspuljerne årsrapport for 2011 Forord buspuljerne 5 Buspuljerne årsrapport for 2011 Forord buspuljerne Forord buspuljerne Buspuljerne har ført til mange og gode investeringer i den kollektive trafik, som har været med til at skabe forbedringer og flere tilfredse passagerer. En grøn transportpolitik har som mål, at den kollektive trafik skal løfte størstedelen af væksten i fremtidens trafik. Fremkommeligheds- og Passagerpuljen er redskaber til at opnå dette mål. Trafikstyrelsen fik i 2009 til opgave at administrere de to puljer, og der er siden givet tilsagn til 212 projekter. I alt er der indtil nu givet tilskud på godt 618 mio. kr. Målsætningen med buspuljerne er, at de skal udmønte sig i konkrete tiltag, der kan gøre den kollektive trafik til et bedre alternativ til privatbilismen og få flere passagerer i den kollektive trafik. Konkret har de støttede projekter betydet kortere rejsetid, bedre skifte- og venteforhold, højere komfort og bedre trafikinformation for passagererne, og dermed flere passagerer. Fremkommelighed Fremkommelighedspuljen støtter bl.a. projekter, der forbedrer trafikale knudepunkter og letter bussernes vej igennem trafikken, så passagererne kommer hurtigere og lettere fra a til b. Indtil nu er midlerne eksempelvis brugt til information på terminaler og stoppesteder, signalprioritering og udbygning af busbaner samt bedre sammenhæng mellem transportmidlerne og forbedret rejsetid. Tiltagene i denne pulje er ofte større anlægs projekter, hvor effektive virkemidler som terminalombygning og busbaner går igen i flere projekter. Projekterne har skabt konkrete resultater rundt om i landet, som er synlige for både buspassagerer og øvrige trafikanter. Passagerpuljens innovative tiltag Passagerpuljen støtter en lang række tiltag, der giver sektoren mulighed for at eksperimentere og finde nye veje til at skabe forbedringer, der giver værdi for passagererne i den kollektive trafik. Puljen har skabt grundlaget for, at sektoren har igangsat forskelligartede projekter, som hver især inden for deres område bidrager til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv. Tiltagene vidner om en variation og bredde, som alle er med til at løfte den kollektive trafik. Tiltag som rækker fra bedre trafikinformation til nye samarbejdsformer i sektoren, med fokus på at tiltrække flere passagerer til den kollektive trafik. Mange af tiltagene er baseret på analyser, som belyser, hvad det er, passagererne ønsker forbedret, for at gøre den kollektive trafik lettere at bruge og mere attraktiv. I 6. runde oplevede buspuljerne en massiv interesse, hvilket resulterede i mange ansøgninger, som alle havde gode tiltag til at løfte den kollektive trafik. Buspuljerne har effekter Den positive udvikling i den kollektive trafik understøttes af buspuljerne. Med buspuljernes start i 2009 var der 357,5 mio. påstigere, hvilket i 2011 steg til 364,6 mio. påstigere. En stigning på 2 % på to år. Projektet Bedre Bustur modtog i 2011 KOM-pris 11, som uddeles af Dansk Kommunikationsforening, for projektets særlige måde at skabe forbedret service. Dette vidner om, at sektoren kan bruge buspuljerne som løftestang til at hæve niveauet i den kollektive trafik. Med flere og flere afsluttede projekter, tegner der sig et billede af, at buspuljerne er med til at generere flere passagerer i den kollektive trafik. Kendskabet til den kollektive trafik og den kollektive trafiks image løftes, og kunderne får i højere grad, hvad de efterspørger. Med mere end 90 afsluttede projekter, vil Trafikstyrelsen i årsrapporten have fokus på effekterne af puljerne. Erfaringerne og ideerne fra projekterne kan trafikselskaberne og kommunerne bruge som vidensdeling og på den måde inspirere hinanden om den fremtidige udvikling af den kollektive trafik. Trafikstyrelsen vil også fremover sikre vidensdeling og skabe gensidig inspiration i sektoren til gavn for passagererne, hvilket vil foregå gennem tæt dialog og netværksmøder. Årsrapporten er en del af denne indsats. Trafikstyrelsen inviterer i efteråret 2012 til konference om buspuljerne. Buspuljerne har skabt mulighed for ekstra aktivitet i den kollektive trafik og fokus på kundernes behov. Konkret har de støttede projekter betydet kortere rejsetid, bedre skifte- og venteforhold, højere komfort og bedre trafikinformation for passagererne. Med flere afsluttede projekter kan effekterne af buspuljerne ses. Morsø Kommune har etableret en ny terminal og forbedret en række stoppesteder, hvilket har givet en passagerfremgang på 15 %. Køge Kommune har opnået en passagerfremgang på 12 %, hvilket bl.a. skyldes stoppestedsforbedringer og trafikinformation, og Hillerød Kommune har opnået en rejsetidsforbedring på tre minutter ved at lave en udvidelse af kørebanen. Carsten Falk Hansen Direktør

4 7 Buspuljerne årsrapport for 2011 En bedre kollektiv trafik Mange af projekterne kan dermed tjene sig ind, eksempelvis kan den sparede rejsetid i busserne give besparelser i køreplanstimer, og dette kan bruges til mere drift. Samtidig vil en passagertilvækst give øgede indtægter. En bedre kollektiv trafik Buspuljerne har støttet en lang række projekter over hele landet. Dels moderniseringer og opgraderinger af eksisterende faciliteter, men også større initiativer som eksempelvis busbaner. Samtidig gennemføres der en række forsøgsprojekter, der skal afdække måder at tiltrække passagerer på. Bedre rejser til passagererne I januar 2012 afholdt Trafikstyrelsen en konference med fokus på, at kollektiv trafik skal ses i et helhedsperspektiv. På konferencen var der bl.a. et oplæg fra Cowi, hvor spørgsmålet var, hvorvidt fremkommelighed er en rentabel investering. Ifølge Cowi forbedrer fremkommeligheden de vigtigste konkurrenceparametre, stabiliserer driften og øger korrespondancesikringen. Lysten til at tage den kollektive trafik stiger i kraft med rejsehastigheden. Når stoppestederne ligger med kort afstand, er det svært at komme op på en hastighed på mere end 16 km/t, hvilket ikke gavner effekten af den kollektive trafik. Eksempelvis kan nedlæggelse af stoppesteder derfor generere passagertilvækst. Projekter der har haft fokus på at forbedre rejsehastigheden, har også fået flere passagerer. Det vurderes, at løsningerne fra projekterne kan indføres andre steder i landet og være med til at forbedre den kollektive trafik. Mange af projekterne kan dermed tjene sig ind, eksempelvis kan den sparede rejsetid i busserne give besparelser i køreplanstimer, og dette kan bruges til mere drift. Samtidig vil en passagertilvækst give øgede indtægter. Puljerne har støttet mange forskellige typer projekter fordelt over hele landet. Projekterne handler typisk om følgende generelle forbedringer af den kollektive trafik: at øge rejsehastigheden, udvikling så transportorganisationerne i højere grad bliver serviceorganisationer, trafikinformationstiltag, og forbedringer af dels komforten på stoppesteder, samt forbedringer på knudepunkter og ved skift mellem transportformer. I årsrapporten vil der være en status over puljerne, en beskrivelse af foreløbige effekter samt en præsentation af en række igangsatte projekter og afsluttede projekter. Så mange midler er uddelt De to puljer blev oprettet i I alt er 212 projekter støttet fra de to puljer med tilsammen ca. 618 mio. kr. Passagerpuljen med ca. 197 mio. kr. til i alt 87 projekter, og Fremkommelighedspuljen med ca. 421 mio. kr. til i alt 125 projekter. Da der er krav om egenfinansiering på alle projekter (min. 50 % på fremkommelighedsprojekter) har sektoren ligeledes investeret en betydelig sum til projekterne og dermed til den kollektive trafik. De to tabeller viser fordelingen af de tildelte tilskudsmidler og projekter i de forskellige regioner. Den venstre søjle viser andelen af det samlede antal projekter i ansøgningsrunde 1-6 ( ) og den højre søjle viser andelen af den samlede finansiering. De af projekterne der har landsdækkende effekter er markeret i den landsdækkende søjle. Fremkommelighedspuljen Antal Tildelt beløb Passagerpuljen Antal Tildelt beløb 50% 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% Landsdækkende Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 0% Landsdækkende Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark

5 8 Buspuljerne årsrapport for 2011 En bedre kollektiv trafik 9 Buspuljerne årsrapport for 2011 En bedre kollektiv trafik Fremkommelighedspuljen Busfremkommelighed Information Trafikkoncepter Terminal Passagerpuljen Incitamentskontrakter Markedsføring Takstforsøg Trafikkoncepter Information Salgssystem Terminal Udstyr Ovenstående diagrammer viser fordelingen af de 212 projekter, der har fået støtte fra de to puljer. En stor del af projekterne har flere tiltag end eksempelvis stoppestedsforbedringer. Da erfaringer viser at projekter med flere tiltag, der fokuserer på en helhedsløsning, har de bedste effekter, er dette meget positivt. I 2011 blev der gennemført to ansøgningsrunder i februar og august. I 5. ansøgningsrunde blev der indsendt i alt 40 ansøgninger, 22 ansøgninger til Fremkommlighedspuljen for i alt 38,5 mio. kr. og 18 ansøgninger til Passagerpuljen for i alt 97,5 mio. kr. Der blev givet tilsagn til 22 projekter fra Fremkommelighedspuljen for i alt 32,3 mio. kr. og 11 projekter fra Passagerpuljen for i alt 21 mio. kr. I 6. ansøgningsrunde blev der indsendt i alt 52 ansøgninger, 31 ansøgninger til Fremkommeligheds-puljen for i alt 257,4 mio. kr. og 21 ansøgninger til Passagerpuljen for i alt 76,5 mio. kr. Af de mange ansøgninger fik 6 projekter tilsagn fra Fremkommelighedspuljen for i alt 88,4 mio. kr. og 10 projekter fra Passagerpuljen for i alt 37,1 mio. kr. Den 6. ansøgningsrunde var kendetegnet ved utrolig mange og gode ansøgninger. Desuden var der i Fremkommelighedspuljen tale om mange store, omfattende og innovative projekter, hvor det desværre er muligt at give få af ansøgerne tilsagn. For at flest mulige af de gode projekter i Fremkommelighedspuljen kunne få tilsagn, blev det besluttet, at overføre dele af midlerne fra Passagerpuljen til Fremkommelighedspuljen, dermed fik kun de bedste af projekterne fra begge puljer støtte. Den 6. ansøgningsrunde var kendetegnet ved utrolig mange og gode ansøgninger. Desuden var der i Fremkommelighedspuljen tale om mange store, omfattende og innovative projekter, hvor det desværre kun var muligt at give få af ansøgerne tilsagn. Passagerpuljen havde som udgangspunkt sidste ansøgningsrunde i august 2011, og Fremkommelighedspuljen har næste ansøgningsfrist 15. januar Denne ansøgningsrunde kan være den sidste runde for Fremkommelighedspuljen. Trafikstyrelsen ser frem til at modtage lige så mange gode ansøgninger ved Fremkommelighedspuljens 7. ansøgningsrunde i januar Bagerst i årsrapporten er der en liste over samtlige støttede projekter fra de to puljer fra I foråret 2012 har Trafikstyrelsen oprettet en database på hjemmesiden med en søgefunktion, der gør det lettere at finde afrapporteringer, effektrapporter etc. over specifikke projekter. I søgefunktionen er det både muligt at søge på en ansøger (eksempelvis Aarhus Kommune), men det er også muligt at søge mere bredt på et specifikt fagområde (eksempelvis Busfremkommelighed og Busbaner, Ombygning af gaderum). På den måde bliver erfaringerne lettere tilgængelige, og erfaringerne kan bruges bredt i vidensdeling af den kollektive trafik. Prøv den nye database på Effekter ved afsluttede projekter Indtil videre er der over 90 afsluttede projekter, hvoraf ca. halvdelen er forprojekter. Ved forprojekterne kan man ikke tale om deciderede effekter af projekterne. Projekterne har i stedet analyseret sig frem til, hvilke tiltag der kan/vil fungere bedst, og en række forprojekter er endt med et hovedprojekt med støtte fra buspuljerne. Eksempelvis har Mariagerfjord Kommune efter endt forprojekt fået tildelt støtte til et hovedprojekt vedr. en integreret kompaktterminal i Hobro Midtby. Movia har udviklet og afprøvet undervisningsmateriale, der udviklede og afprøvede undervisningsmateriale til folkeskolen om kollektiv trafik. Målet med projektet var på sigt at sætte kollektiv trafik på dagsordenen for folkeskoleelever i klasse og gøre dem mere bevidste om de muligheder, som bus og tog giver. Dansk Pædagogisk Universitet har vurderet, at materialet kan fungere i en undervisningssituation, og spillet er afprøvet i forskellige klasser. Undervisningsmateriale udviklet af Movia. Metroselskabet har i samarbejde med Movia, DSB, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i foråret 2012 færdiggjort et pilotprojekt omhandlende et tværgående trafikinformationskoncept på Flintholm Station. Projektets formål var at designe en række af det overordnede koncepts elementer og teste via kundeundersøgelser med det formål at afdække kundernes behov i forhold til den fremtidige implementering af fælles tværgående trafikinformation på knudepunkter. Undersøgelserne fra projektet har vist, at de nye elementer til tværgående trafikinformation vil være med til at forbedre kundetilfredsheden, hvis de udbredes mere generelt på Flintholm såvel som på andre stationer. Billede af det tværgående trafikinformationskoncept på Flintholm Station. Der er derudover afsluttede forprojekter fordelt over hele landet. Bl.a. i Odense, København, Aalborg, Rudersdal, Randers og Silkeborg. Ved en del afrapporteringer har projekterne haft svært ved at måle de konkrete effekter. Dels skyldes det, at der ikke nødvendigvis har været et ordenligt datagrundlag at måle ud fra, men der har også været flere tilfælde, hvor udefrakommende hændelser har besværliggjort projekternes effekter. Det kan eksempelvis være længerevarende vejarbejde eller ruteomlægninger, der har gjort et givent stoppested mindre brugbart. En stor del af projekterne melder om passagerfremgang, og selvom det ikke kan måles ved alle projekter, melder langt størstedelen af projekterne tilbage om mere tilfredse passagerer. De afsluttede fremkommelighedsprojekter viser en klar tendens til, at tiltagene skaber rejsetidsreduktion, og giver passagererne mulighed for at benytte en senere afgang og at de fremadrettet vil benytte bussen oftere. Fremkommelighed for busser Der er efterhånden færdiggjort en del projekter med fokus på at forbedre fremkommeligheden. I Aarhus Kommune er der færdiggjort en række fremkommelighedstiltag på flere strækninger. Evalueringerne af projekterne har vist gode effekter. Eksempelvis har halvdelen af passagererne på strækningen Hasle Ringvej-Nehrus Allé bemærket de forbedrede forhold, og 22 % af de adspurgte passagerer fortæller, at de tager bussen oftere end før, hvoraf de 10 % tidligere tog bilen. Samtidig fortæller 25 % at de kan tage en senere busafgang, end før der blev etableret busbaner. De afsluttede fremkommelighedsprojekter viser en klar tendens til, at tiltagene skaber rejsetidsreduktion, og giver passagererne mulighed for at benytte en senere afgang og at de fremadrettet vil benytte bussen oftere.

6 10 Buspuljerne årsrapport for 2011 En bedre kollektiv trafik 11 Buspuljerne årsrapport for 2011 En bedre kollektiv trafik I Hillerød Kommune er et projekt omhandlende sideudvidelse af Snoghøj Vej blevet gennemført. Projektet har medført en rejsetidsforbedring på 3 min. samt en passagertilvækst. Ligeledes er der i Vejle Kommune sket busprioritering på Nørrebrogade, hvilket har medført en rejsetidsreduktion på 1 min. Kvalitative interviews har derudover vist, at både passagerer og vognmænd er meget tilfredse med den nye busbane. De afsluttede fremkommelighedsprojekter viser en klar tendens til, at tiltagene skaber rejsetidsreduktion, og giver passagererne mulighed for at benytte en senere afgang og at de fremadrettet vil benytte bussen oftere. Fremkommelighedstiltag kan indføres i hele landet, da forbedret fremkommelighed skaber en bedre og mere attraktiv kollektiv trafik. Den nedenstående samfundsøkonomiske beregning viser, at projektet skaber gode resultater både for trafikselskaberne, men også for passagererne. Projektet skaber en udgiftsreduktion for trafikselskabet på mere end 1 mio. kr. årligt, samt en årlig tidsgevinst på 2 mio. kr. til passagererne. Projektet har desuden en kort tilbagebetalingstid på ca. 4 år. Vejle Kommune - Busfremkommelighed betaler sig Anlægsomkostninger: 4,5 mio. kr. Antal daglige passagerer: 4800 Tidsbesparelse: 1 min. Beregningsforudsætning: Bustimepris: Passagerernes tidsværdi: Beregnede økonomiske konsekvenser: Udgiftsreduktion årligt for trafikselskab: Tidsgevinst årligt til passagererne i kr.: 700 kr. 96 kr. mere end 1 mio. kr. mere end 2 mio. kr. Terminaler og stoppesteder Regionstog A/S har lavet stationsforbedringer på en række stationer. Bl.a. etableret busstoppesteder tættere på perronerne, bedre cykelparkeringsfaciliteter, forbedringer for bevægelseshæmmede og bedre sammenhæng mellem by og terminalmiljø. På Odsherredbanen har der efterfølgende været en gennemsnitlig passagerstigning på omkring 10 %. I Jammerbugt Kommune er flere stoppesteder og terminaler blevet opgraderede. Efterfølgende har undersøgelser vist, at 86 % synes at stoppestederne er blevet bedre eller meget bedre. 91 % synes at stoppestederne ser pæne ud. 75 % finder det vigtigt eller meget vigtigt for brugen af bussen, at forholdene på stoppestederne er i orden. Morsø Kommune har afsluttet et projekt med dels opgradering af ventefaciliteter, dels etablering af ny terminal og superstoppesteder samt markedsføring af den kollektive trafik. I Morsø Kommune er der sket en fremgang i passagerer på 15 %, og det vurderes, at de forskellige tiltag har bidraget til fremgangen. Bedre trafikinformation skaber en større tilfredshed blandt passagererne og bidrager også til at skabe passagervækst i den kollektive trafik. De afsluttede stoppestedsprojekter viser, at tiltagene skaber passagertilvækst, men effektmålingerne viser også, at passagererne finder det vigtigt at forholdene ved stoppestederne er i orden. Der er endnu ikke afsluttede nogen store terminalprojekter. Der er endnu ikke nogen store terminalprojekter, der er afsluttede. Trafikinformation I Køge Kommune har man i forbindelse med indføring af A-busser opgraderet stoppesteder og ikke mindst informationen på stoppesteder. Dette har medført en passagerstigning på 24 %, hvor det vurderes at de 12 % skyldes projektet med stoppestedsforbedringer og trafikinformation. Movia har færdiggjort et større projekt vedr. opsætning af 600 count-down standere på Sjælland, primært København. Efterfølgende undersøgelser viser, at den samlede tilfredshed over standerne blandt passagererne er på 91 %. Samtidig er tilfredsheden med den elektroniske information steget fra 67 % til 71 %. De første tællinger giver udtryk for en højere passagerudvikling på 1 % for de stoppesteder, hvor der er count-down standere. Movia har desuden et igangværende projekt om at få flere count-down standere sat op rundt på Sjælland. Trafikstyrelsen vurderer, at count-down standerne kan bruges i resten af landet. Desværre er det omkostningsfuldt at opsætte realtidsinformation på alle stoppesteder prisen for et count-down stander ligger på ca kr. Derfor er de indtil videre opsat på de mest benyttede stoppesteder. Nordjyske Jernbaner har installeret internet i deres tog og har ved afrapportering registreret 49 nye pendlere pr. dag, hvilket er nye påstigninger årligt, som svarer til en passagerfremgang på 2,7 %. Et afsluttet projekt om tilgængelig realtidsinformation på web og mobil for metroen har resulteret i en stigning i antal natpassagerer på knap 12 %. Derudover er 84 % af passagererne tilfredse med den opdaterede information. Bedre trafikinformation skaber en større tilfreds- Flextur - udvikling i antallet af ture Total antal Flextur kørsel januar marts maj juni september november januar marts maj juni september november januar marts maj hed blandt passagererne og bidrager også til at skabe passagervækst i den kollektive trafik. Trafikstyrelsen vurderer, at tiltagene fra trafikinformationsprojekterne, kan indføres i resten af landet og vil være med til at forbedre den kollektive trafik. De nye tiltag vedrørende salg og billetter, har skabt et større kendskab til produkterne, skabt større tilfredshed blandt passagererne og tiltagene har også været medvirkende til passagervækst. Salg og billetter NT har færdiggjort et projekt om mobilbilletter i Nordjylland, hvilket har resulteret i et meget højt kendskab til produktet, og en stadig stigning i salg af mobilbilletter i området NT Midttrafik Sydtrafik Total juni september november januar marts maj juni september november januar marts maj juni september november januar marts I Movia er der udviklet en selvbetjeningsløsning til bestilling/betaling af flexturrejser, hvilket har været en stor succes. Undersøgelser har vist, at 94 % af passagererne er tilfredse/ meget tilfredse med Flextur og 40 % af passagererne vil benytte Flextur mere fremover. 30 % af passagererne benytter Flextur mere nu, grundet den nye løsning, hvilket den ovenstående graf illustrerer. De nye tiltag vedrørende salg og billetter, har skabt et større kendskab til produkterne, skabt større tilfredshed blandt passagererne og tiltagene har også været medvirkende til passagervækst. Styrket samarbejde i sektoren De 3 jyske trafikselskaber ønskede at revitalisere X-Bus konceptet, som gennem flere år havde oplevet et fald i passagertallene. Det er lykkes, da projektet har skabt øget kendskab til konceptet, passagerfremgang i to af de tre selskaber og en generel øget kundetilfredshed. Hvilket den nedenstående tabel illustrerer Ved at styrke samarbejdet i sektoren, kan man skabe passagerfremgang, men også en generel øget kundetilfredshed. Tabellen viser udviklingen i passagertal for de tre jyske trafikselskaber.

7 12 Buspuljerne årsrapport for 2011 Buspuljerne årsrapport for Buspuljerne årsrapport for 2011 Fremkommelighed for busser Projekter vedr. busfremkommelighed - geografisk fordelt Hirtshals Fremkommelighed for busser Buspuljerne støtter en lang række projekter over hele landet, der skal øge buspassagerernes rejsehastighed i tæt trafikerede områder. Bedre fremkommelighed er essentielt for at få flere passagerer over i den kollektive trafik. Frederikshavn Sådan øger sektoren bussernes hastighed Helsingør Kommune har færdiggjort et projekt, som omhandler ombygningen af to eksisterende kryds i Helsingør Kommune. Krydsene var forbundet med Læsø Der anvendes en del ressourcer på at forbedre bus- væsentlige ventetider for den passerende bustrafik, sernes fremkommelighed i tæt trafikerede områder og ombygningen af de to kryds har betydet en bes- Frøstrup Aalborg for at mindske trængslen. Nedenfor beskrives en række virkemidler, der anvendes over hele landet parelse i rejsetiden. for at øge bussernes hastighed. Andre kommuner der har fået støtte til krydsombygninger er Guldborgsund, Herning og Hillerød. Hurup Thy Nykøbing M Skive Hobro Viborg Randers Bedre fremkommelighed er essentielt for at få flere passagerer over i den kollektive trafik. Busbaner og ombygninger af gaderum Signalprioritering I signalregulerede kryds kan signalprioritering benyttes til at øge busfremkommeligheden, idet ITS giver mulighed for at lade signalet skifte til grønt, når bussen nærmer sig. Det hedder aktiv buspri- I områder med meget intensiv bustrafik bygges oritering og giver et bedre trafikflow for busserne. selvstændige busbaner. Ved at placere tracéet i Aktiv busprioritering er særligt effektfuldt, når midten af kørebanen, undgår busserne parkerede det installeres i flere signalanlæg på en sammen- Herning Silkeborg Aarhus Helsingør biler samt udfordringer ved højresving, og dette forbedrer bussens fremkommelighed. hængende strækning, idet bussens samlede rejsetid derved kan nedbringes mærkbart. Signalprioritering er forholdsvis billigt at bringe i anvendelse Esbjerg Skanderborg Nørre Snede Horsens Vejle Kolding Middelfart Odense Slagelse Hillerød Frederikssund Holbæk Roskilde Lejre Ringsted Køge Hørsholm København Der er typisk tale om strækninger i centrale bydele i de større byer. Eksempelvis er der udarbejdet et forprojekt i Odense, der beskriver mulighederne for bustracé på strækningen Ørbækvej og Ejbygade og på sigt en letbane. Der er ligeledes givet tilsagn til et stort projekt i Københavns Kommune, hvor der skal laves BRT på en længere strækning i København. Aalborg er i gang med at etablere en buskorridor til universitetet. Projektet er første skridt mod samtidig med, at det ikke medfører væsentlige forsinkelser for den øvrige trafik. Ombygninger af kryds, hvor der er behov for at afvikle meget bustrafik, kan have stor effekt for bussernes fremkommelighed, uden at det sinker den øvrige trafik. visionen om en højklasset kollektiv trafikbetjening mellem midtbyen og universitetsområdet med BRT og senere letbanebetjening. Svendborg Krydsombygninger Ombygninger af kryds, hvor der er behov for at Maribo Nykøbing F afvikle meget bustrafik, kan have stor effekt for bussernes fremkommelighed, uden at det forsinker den øvrige trafik. En ombygning består ofte i at lave længere svingbaner, så højre- og venstresvingende ikke blokerer for hinanden, eller i at etablere N busbaner igennem krydset.

8 14 Buspuljerne årsrapport for 2011 Fremkommelighed for busser 15 Buspuljerne årsrapport for Case: Odense Kommune Afsluttet projekt Disse tiltag vil i reglen lede til gode rejsetidsforbedringer for passagererne, særligt når der sættes ind på en længere strækning ved brug af flere tiltag samtidig. Helsingør Kommune kortlægger i et forprojekt busfremkommelighedsproblemerne på de primære veje samt mulighederne for at afhjælpe dem ved hjælp af ITS. I Gladsaxe Kommune ombygges signalanlægget fra at være tidsstyret til at være trafikstyret. Hermed kan busserne påvirke signalanlægget, så der er grønt, når de når til krydset og dermed kan busserne øge rejsehastigheden. Disse tiltag vil i reglen lede til gode rejsetidsforbedringer for passagererne, særligt når der sættes ind på en længere strækning ved brug af flere tiltag samtidig. Tiltag der også kan indføres i resten af landet og som vil generere rejsetidsforbedringer. FAKTABOKS Busbaner: Busbaner giver busserne et selvstændigt tracé i vejrummet, hvilket gør at busserne kan køre parallelt med de stillestående bilkøer. BRT: Bus Rapid Transport. Er en bus i eget tracé og platforme placeret langs tracéet, som oftest anlægges i midten af kørebanen. Letbanelignende produkt. ITS: ITS står for Intelligente Transportsystemer og omfatter en række elektroniske løsninger, der kan give busserne en fordel frem for bilerne. En ITS-løsning etableret i et lyskryds vil gøre det muligt at indføre aktiv busprioritering i signalanlægget, så sensorer registrerer, når bussen nærmer sig, og lyset dermed hurtigere skifter til grønt. Aktiv busprioritering er særligt effektfuldt, når det installeres i flere signalanlæg på en sammenhængende strækning, idet bussens samlede rejsetid derved kan nedbringes mærkbart. Bustracé på Ørbækvej og Ejbygade I Odense har de undersøgt mulighederne for at anlægge et bustracé på Ørbækvej og Ejbygade. Projektet var en analyse af mulighederne, så man kunne definere fordele og ulemper ved et sådan anlæggelsesprojekt. Carsten Løndal, trafikplanlægger i Odense Kommune, forklarer, at de tænkte projektet som et forarbejde til en kommende letbane: Vi ville undersøge muligheden for at starte med at lave et bustracé til glæde for borgerne. Analysen viste dog hurtigt, at det ikke var en rentabel mulighed. Derfor valgte vi at droppe planerne om at anlægge et bustracé. Hvad de til gengæld ikke har droppet er et letbanetracé, der ifølge analysen, virkelig vil gøre en forskel for Odenses borgere. Hele ideen med et forprojekt er jo netop at se om noget kan svare sig. Kortet viser området, hvor der blev undersøgt muligheden for en BRT-løsning. Analysen viste os behovet for at anlægge en letbane. Desuden fik vi et klart billede af, hvor et sådan skal placeres. Så, når der kommer en letbane, ved vi allerede nu, at det er mest hensigtsmæssigt, at letbanetracéet bliver placeret i midten. I forbindelse med det oprindelige forprojekt med henblik på anlæggelsen af et bustracé, føler han også, at det har været en succes. Analysen viste os behovet for at anlægge en letbane. Desuden fik vi et klart billede af, hvor et sådan skal placeres. Så, når der kommer en letbane, ved vi allerede nu, at det er mest hensigtsmæssigt, at letbanetracéet bliver placeret i midten. Hele ideen med et forprojekt er jo netop at se om noget kan svare sig. Vi har lavet en analyse af mulighederne for at etablere et bustracé. Det viste sig, at det ikke var rentabelt. Derfor droppede vi det og sparede en masse tid og penge. Så vi har været særdeles tilfredse med projektet, udtaler Carsten Løndal.

9 16 Buspuljerne årsrapport for Buspuljerne årsrapport for 2011 Case: Roskilde Kommune Igangsat projekt. Case: Københavns Kommune Igangsat projekt +Way i Roskilde Fremkommelighed, der batter Danmarks bedste bus I Roskilde har man en målsætning om at blive Dan- Sammentænkningen af byudvikling og kollektiv I de kommende år foretager Københavns Kommune, Københavns Kommune satser stærkt på viden og marks bedste trafikby og Roskildes Borgmester, Joy trafik kan bruges andre steder i landet. Region Hovedstaden og staten store investeringer derfor er hele BRT-løsningen koncentreret om de Mogensen, opfordrer alle til at benytte sig at den Infrastruktur med høj kvalitet, god fremkomme- i området omkring den nye vidensbydel Nørre Cam- store videnscentre, der findes i og omkring Køben- kollektive trafik: lighed og højfrekvente afgange sammentænkt med pus, herunder blandt andet udvidelser af Rigshospi- havn. byudviklingen forbedrer den kollektive trafik. På talet og Panuminstituttet. Lad os alle sammen bruge busserne for at gavne den måde bliver den kollektive trafik brugt aktivt Bussen skal køre hurtigt, med en høj frekvens og bymiljøet, klimaet og trafikken i vores kommune. i forbindelse med byudvikling, hvilket også ses i Udviklingen af området kræver, at der er gode med høj kvalitet fra Københavns centrum og KU andre projekter som fx projektet Nørre Campus i transportmuligheder ind og ud af området. For at ved Nørreport til Rigshospitalet/Nørre Campus, I Roskilde har man en målsætning om at blive Danmarks bedste trafikby København. De fire grundelementer ved +Way er: optimere adgangen til og fra campus, lette fremkommeligheden til DTU i Lyngby, samt resten af København vil man etablere Danmarks bedste bus. Danmarks bedste bus transporterer næsten 2 Vibenhus Runddel med den nye Metrostation og videre til DTU. På den måde bliver de største vidensinstitutioner forbundet. Ruten i Københavns Kommune vil få sit eget udtryk med særlige busbaner, stationslignende stoppe- Grundstenen i +Way konceptet er at tænke et stærkt samlet busprodukt samtidigt med, at +Øen millioner passagerer årligt og forventer en årlig passagerstigning på ca årligt, hvilket steder og god information, forklarer han. bymiljøet både sikres og udvikles og den over- Hovedstoppestedet i et område, som har svarer til en årlig stigning på 35 %. Derudover skal ordnede vision er: I år 2036 er +Way den mest en klar identitet. Det kan både være at rejsetiden reduceres med 5-15 %, samt mindske effektive, bæredygtige, spændende og komfortable transportform for alle passagerer i Roskilde. styrke en allerede eksisterende identitet, men også at skabe en identitet, hvor der ikke findes én i forvejen. Det er desuden udsvinget i rejsetiden med % gennem markant forbedret regularitet. Billedet viser den strækning, hvor der skal anlægges en BRT-løsning. I stedet for at adskille by og trafik bygger +Way på idéen om at lade byen og trafikken skabe synergier for hinanden ved at forene dem. Det handler om at ændre tankegangen fra idéen om, at byrummet skal skånes fra kollektiv trafik, til at byrummet skal forbedres via kollektiv trafik. Som en del af +Way er der defineret fire grundelementer, som alle hver for sig skal fungere, men også kunne spille sammen. centralt, at tilgængeligheden til +Øen er på plads. +Sporet Bussens tracé - en busbane, der adskilles fra den øvrige trafik eksempelvis gennem let hævede flader eller afvigende belægning. +Stoppet Øvrige stoppesteder, som gennem fokus Bussen skal køre hurtigt, med en høj frekvens og med høj kvalitet fra Københavns centrum og KU ved Nørreport til Rigshospitalet/Nørre Campus, Vibenhus Runddel med den nye Metrostation og videre til DTU. På den måde bliver de største vidensinstitutioner forbundet. I stedet for at adskille by og trafik bygger +Way på idéen om at lade byen og trafikken skabe synergier for hinanden ved at forene dem. Det handler om at byrummet skal forbedres via kollektiv trafik. på funktionalitet sikrer hurtig af- og påstigning og sikrer, tilgængelighed på tværs af vejen. +Bus Selve busmateriellet spiller en stor rolle for oplevelsen af turen, og skal derfor indtænkes på lige fod med de øvrige Per Als, trafikchef hos Københavns Kommune, forklarer, hvad hans håb er for Danmarks bedste bus: Det kollektive trafiktilbud i København skal være attraktivt og enkelt. Det indebærer, at både bus, tog og metro skal være i høj kvalitet og spille godt tre elementer. sammen. Med Danmarks bedste bus etablerer vi den første rigtigt højklassede BRT-løsning i Danmark i Illustration af +Way konceptet. forbindelse med udbygningsprojektet Nørre Campus, som bliver til en ny vidensbydel i København med Rigshospitalet og Københavns Universitet som hovedspillere.

10 18 Buspuljerne årsrapport for 2011 Buspuljerne årsrapport for Buspuljerne årsrapport for 2011 Terminaler og stoppesteder Projekter vedr. terminaler og stoppesteder - geografisk fordelt Hirtshals Frederikshavn Terminaler og stoppesteder Gode forhold i forbindelse med skift mellem transportmidlerne er vigtige for at skabe en sammenhængende rejse for kunden. Buspuljerne støtter forbedringer af terminaler og stoppesteder i hele landet, der forbedrer sammenhængen imellem transportmidlerne. Pandrup Sæby Læsø Sådan forbedrer sektoren kundernes skift og adgang til kollektiv trafik Der er bl.a. blevet opsat læskærme og count-down standere, som har givet passagererne en mere attraktiv rejseform. Som følge af projektet er der Fjerritslev Aalborg Terminalerne og stoppestederne er en stor del af den kollektive trafiks ansigt overfor kunderne. Det sket en markant stigning af passagerer i Nykøbing Falster. Thisted er derfor vigtigt, at terminaler og stoppesteder er lette at anvende og fremtræder indbydende. FynBus udvikler en kvalitetsstandard for stoppe- Nykøbing M Skørping Forbedringer af terminaler og stoppesteder opnås gennem logisk indretning. Det er også vigtigt at sikre kunden relevant trafikinformation især når steder og trafikterminaler på Fyn og øerne. Med projektet ønsker FynBus at skabe et fælles vidensgrundlag om tilstanden for stoppesteder, Spøttrup Hobro der er tale om knudepunkter, hvor flere former for kollektiv trafik mødes og koordineres. omstigningspunkter og terminaler på større og mindre busruter. For terminaler er det endvidere vigtigt at minimere I mange andre kommuner er der sket forbedringer Bjerringbro gangafstande mellem de forskellige transportformer samt at gøre busholdepladsen overskue- af terminaler og stoppesteder. Eksempelvis i Roskilde, Rødovre, Thisted og Jammerbugt. Ringkøbing Herning Kjellerup Silkeborg Aarhus Skanderborg Horsens Vejle Gislinge Vejby Helsinge Lynge Roskilde Lejre Hornbæk Helsingør Hørsholm København lig. De fleste forbedringsprojekter tager mange virkemidler i brug samtidig. Terminalerne og stoppestederne er en stor del af den kollektive trafiks ansigt overfor kunderne. Det er derfor vigtigt, at terminaler og stoppesteder er lette at anvende og fremtræder indbydende. Stoppesteder og superstop Stationsforplads og ventefaciliteter Det betyder meget for oplevelsen af den kollektive trafik, at passagererne møder et pænt og sammenhængende stationsområde med gode ventefaciliteter og let adgang mellem de forskellige transportmidler. Hovedstadens Lokalbaner renoverer Vejby Station og med moderniseringen af perron og forplads, får miljøet på og omkring stationen et løft. Der opnås Esbjerg Vejen Odense Sorø Ringsted Køge Himlingøje Ved at skabe gode ventefaciliteter på stoppesteder, gerne kombineret med realtidsinformation og gode niveaufri omstigning mellem forskellige transportformer, og gående og kørende trafik adskilles. Samtidig kommer der en naturlig samling af de muligheder for cykelparkering, er det muligt at forskellige trafikformer og gangveje gøres kortere. Ringe Næstved gøre bustrafikken attraktiv og konkurrencedygtig. Flere steder rundt om i landet gøres stoppesteder Ishøj Kommune etablerer en stationsforplads med mere synlige, informative og indbydende. forbedrede adgangsforhold til terminalen og ind- Faaborg Svendborg Vordingborg I Frederiksberg Kommune er der sket forbedringer byrdes mellem transportformer herunder etablering af handicapfaciliteter, ITS-informationstavler på 21 stoppesteder. Formålet med projektet var at og ventefaciliteter. forbedre tilgængeligheden og dermed øge brugertilfredsheden. Grundet omlægning af busdriften, har Nykøbing F det dog været svært at vurdere de reelle effekter. N I Nykøbing Falster er der sket forbedringer og opgraderinger af en række centrale bustoppesteder. Opgraderingen er sket som et led i en større omlægning og opgradering af hele bybusnettet.

11 20 Buspuljerne årsrapport for 2011 Terminaler og stoppesteder 21 Buspuljerne årsrapport for 2011 Terminaler og stoppesteder I Høje-Taastrup Kommune omlægges Taastrup Kompaktterminaler I Mariagerfjord Kommune er der et projekt, hvor Information på terminaler stationsforplads. Ændringerne øger kvaliteten af formålet er at integrere en ny busterminal i den by- området omkring stationen og gør forholdene på På en kompaktterminal samles stoppestederne, udvikling, der skal ske de kommende år i midtbyen For at skabe størst mulig sammenhæng på den busterminalen mere tidssvarende. Konkret bliver således at terminalområdet bliver mindre og og på havneområderne. Ved at placere bustermi- kollektive rejse og reducere besværet ved at skifte der etableret en bus-ø, hvor bussernes holdepladser dermed bliver det lettere for passagererne at få et nalen centralt ved stationen tæt ved både gågade, mellem bus og tog, er det vigtigt med tydelig skilt- samles, ventefaciliteterne forbedres, da de er ned- overblik. Mange af de terminalprojekter, der er til- butikker, erhverv og parkeringspladser vil termina- ning og aktuel trafikinformation på terminaler og slidte. Der skal endvidere etableres ITS med real- delt støtte, handler om at etablere kompakttermi- len udover at være knudepunkt for den kollektive stationer. tidsinformation. Et andet fokusområde er at skabe naler. Ved mange ældre trafikterminaler har hver trafik blive et omdrejningspunkt for både den mere liv omkring stationsområdet ved at etablere busrute haft sit eget stoppested, hvilket bevirker, kørende, cyklende og gående trafik. Et andet formål Køge Kommune har fået støtte til at udvikle bedre detailhandel, butikker og boliger. at terminalområdet ofte dækker et stort areal med med projektet er, at bussernes fremkommelighed information ved stoppestederne, og Metroselskabet tilsvarende lange gangafstande og ringe overblik forbedres. Dette skal ske ved ombygning af kryds, har på vegne af TUS-samarbejdet fået støtte til et I en række projekter arbejdes der desuden med at knytte de kollektive trafiksystemer bedre sammen fx ved at flytte bybussernes centrale knudepunkt til togstationen for dermed at forbedre sammenhængen mellem bus og tog. for passagererne. I en række projekter arbejdes der desuden med at knytte de kollektive trafiksystemer bedre samme fx ved at flytte bybussernes centrale knudepunkt til togstationen for dermed at forbedre sammenhængen mellem bus og tog. Et andet virkemiddel er en højere grad af integration mellem trafikterminalen og bylivet, hvor byen åbnes mod stationen/ samt ved etablering af aktiv busprioritering i relevante signalanlæg. Skive Kommune har ligeledes et terminalprojekt i gang, hvor projektets overordnede mål er at ombygge terminalområdet, så der etableres en moderne, passagervenlig busterminal, der tilgodeser ønsket om korte gangafstande ved skift mellem transportmidler samt forbedre passagerinforma- pilotprojekt på Flintholm Station, hvor projektet, der netop er afsluttet, havde til formål at forbedre den tværgående trafikinformation på knudepunkter. Udvikling af trafikknudepunkter Sektoren arbejder på at styrke terminalerne som trafikknudepunkter i den kollektive trafik, idet terminalen. tion, trafiksikkerhed, tryghed og tilgængelighed. størstedelen af alle skift mellem de kollektive transportformer foregår på terminalerne. Desuden har bl.a. Svendborg og Silkeborg fået tildelt støtte til nye kompaktterminaler. Københavns Kommune undersøger i et forprojekt mulighederne for at forbedre forholdene for bus- For at skabe størst mulig sammenhæng på den kollektive rejse, er det vigtigt med tydelig skiltning og aktuel trafikinformation på terminaler og stationer. passagererne, og for at skabe bedre sammenhæng mellem de kollektive trafikformer. Forprojektet skal udpege løsningsmuligheder til forbedring af forholdene for den kollektive trafik ved Nørrebro Station. FAKTABOKS Superstoppested: Et superstoppested betyder eksempelvis forbedrede ventefaciliteter med læ, bedre ud/indstigningsforhold, cykelparkering og toiletter. Kompaktterminal: På en såkaldt kompaktterminal samles stoppestederne, således at terminalområdet bliver mindre og dermed lettere for passageren at få overblik over. På traditionelle trafikterminaler har hver busrute sit eget stoppested, hvilket bevirker, at terminalområdet ofte dækker et stort areal med lange gangafstande.

12 23 Buspuljerne årsrapport for Case: Faaborg-Midtfyn Kommune Igangsat projekt Nyt trafikalt knudepunkt i Ringe Ringe er procentvist set den hurtigst voksende by i Region Syddanmark, og den ligger strategisk godt placeret imellem Odense og Svendborg. Derfor ønsker man at opgradere transportmulighederne, så man kan varetage den forventede stigning i antallet af passagerer i årene fremover. For at binde trafikknudepunktet sammen med midtbyen, anlægger kommunen en stitunnel på tværs af banen. Det sker for at sikre, at de lette trafikanter let og sikkert kan krydse banen. Faaborg-Midtfyn Kommune vil etablere en ny busterminal syd for togstationen. Dette vil skabe mindre trafik i forhold til den nuværende beliggenhed, til glæde og gavn for passagerer, billister og miljøet. Den nye busterminal vil desuden også være en fremtidssikring af transporten, da den nuværende beliggenhed ikke gør det muligt at udvide busterminalen. Billedet viser den del af Ringe by, hvor projektet skal gennemføres. I forbindelse med anlæggelsen vil de desuden etablere en ny adgangsvej fra Østre Ringvej. Dette skal skabe god tilgængelighed til det nye trafikknudepunkt. Desuden anlægger man langsgående parkeringspladser til busser. Der etableres også en ny adgangsvej fra Jernbanegade. Dette sker for at skabe en god tilgængelighed for bustrafikken fra det nord- og vestlige opland. Desuden vil det sikre, at lette trafikanter kan komme let og sikkert til den nye busterminal. For at binde trafikknudepunktet sammen med midtbyen, anlægger kommunen en stitunnel på tværs af banen. Det sker for at sikre, at de lette trafikanter let og sikkert kan krydse banen. Specielt med fokus på, at der skal være en nem og direkte adgang fra parkeringsarealerne og busterminalen øst for banen til stations- og strøgområderne vest for banen. Projektleder Lisbeth Sommerlund udtaler: Den kollektive trafik i Ringe trænger til et løft. Lukningen af støberiet giver en enestående mulighed for at udvikle stationsområdet på begge sider af banen til et moderne og fremtidssikret trafikknudepunkt med tilstrækkelige pladsforhold og tidssvarende service.

13 24 Buspuljerne årsrapport for 2011 Buspuljerne årsrapport for Buspuljerne årsrapport for 2011 Trafikinformation Projekter vedr. trafikinformation - geografisk fordelt Rønne Trafikinformation God og præcis information er et af virkemidlerne, der kan forbedre rejseoplevelsen, samt få flere passagerer i den kollektive trafik. Buspuljerne støtter projekter, der højner informationsniveauet i den kollektive trafik. Hjørring Thisted Nykøbing M Hobro Viborg Aalborg Skørping Læsø Trafikinformation Det er vigtigt at udnytte mulighederne i den moderne informationsteknologi. Dels fordi passagererne generelt i højere og højere grad forventer bedre service på informationsområdet, og dels fordi denne teknologi kan mindske nogle af de barrierer, der eksisterer for brug af den kollektive trafik. Fx at opnå viden om afgangstid og afgangssted og ikke mindst korrekt information om eventuelle uregelmæssigheder i driften. Endelig giver adgangen til internet og andre informationskilder i den kollektive trafik den fordel, at man kan udnytte rejsetiden mere effektivt end i andre transportformer. afgangstavler samt introducere infoskærme i busserne. Desuden har bl.a. X-bus og Regionstog også fået tildelt støtte til nye realtidsvisning. Det er vigtigt at udnytte mulighederne i den moderne informationsteknologi. Dels fordi passagererne generelt i højere og højere grad forventer bedre service på informationsområdet, og dels fordi denne teknologi kan mindske nogle af de barrierer, der eksisterer for brug af den kollektive trafik. Herning Vejen Kjellerup Vejle Aarhus Skanderborg Horsens Odense Maribo Holbæk Roskilde Lejre Ringsted Køge Næstved Nykøbing F Espergærde Hørsholm København Realtidsvisning Kundeundersøgelser viser, at passagerer ikke føler sig trygge, når de skal med bussen. Dette forklares med den usikkerhed, der er forbundet med hvornår bussen kommer og hvornår man skal af. For at mindske usikkerheden forbundet med især busrejser kan realtidsvisning med optimal rejseplan, bussens forventede ankomsttid, kommende stop og korresponderende ruter mm. gives til brugerne af den kollektive trafik, således at en rejse med kollektiv trafik bliver en tryg og positiv oplevelse. Realtidsvisning giver passagererne mulighed for at gennemskue hvilke rejseveje der er hurtigst, fx i en situation, hvor der opstår uregelmæssig drift. Som en del af det store Nørre Campus projekt etablerer Københavns Kommune realtidsinformation, samt anden relevant trafikinformation ved stoppesteder og i busserne på strækningen mellem Emdrupvej ved Ryparken station til Nørreport Station. I Silkeborg vil Midttrafik og Arriva Tog skabe en sammenhængende rejse bl.a. ved at etablere realtidsinformation mellem bus og tog, samt opsætte skærme og standere. Individuel trafikinformation og mobile løsninger Brugerne af Smartphones efterspørger meget information, og det må forventes at fremtiden går hen imod apps, som viser trafikinformation på mobilen, der er skræddersyet til den enkelte brugers behov. Ved hjælp af mobilens GPS behøver man ikke længere at holde øje med, hvilket stoppested man skal af ved, da man bliver informeret af sin mobile enhed, når man nærmere sig sit stoppested. Dette muliggør den moderne informationsteknologi, hvilket giver passagererne lettere adgang til den kollektive trafik. Individuel eller personligt tilpasset trafikinformation på mobilen er et område, sektoren udvikler intenst med brug af midler fra Passagerpuljen. Rejseplanens projekt RejseGuiden fokuserer på at teste de nyeste teknologiske muligheder for at give målrettet information til brugerne af kollektiv trafik gennem apps til mobilen. Målet er at bringe kollektiv trafik på linje med f.eks. GPS i bilen, når det gælder let tilgængelig informationssøgning, opdatering og information undervejs på rejsen. N NT forbedrer forholdene for bybuspassagererne i Nordjylland, hvilket gøres ved at opsætte realtidsstandere på de mest brugte stoppesteder, opsætte