Udviklingen i kommunernes restancer

Transkript

1 NOTAT Udviklingen i kommunernes restancer KL s årlige undersøgelse af kommunernes restancer viser, at de senere års stigning i de kommunale restancer tilsyneladende fortsætter. Ved udgangen af 2012 udgjorde kommunernes og Udbetaling Danmarks samlede restancer ca. 12,6 mia. kr. Ser man alene på de kommunale restancer, dvs. ekskl. underholdsbidrag 1, udgjorde restancerne ca. 6,0 mia. kr. Kommunernes reelle tilgodehavender hos SKAT er ca. 1,8 mia. kr., og ser ud til at være stagnerende efter at have toppet med ca. 1,9 mia. kr. i Hovedkonklusionerne fra undersøgelsen er: - Stigningen i kommunernes og Udbetaling Danmarks restancer fortsatte i 2012, således at de nu kan opgøres til 12,6 mia. kr. mod 11,9 mia. kr. i I forhold til 2006 er der tale om en stigning på knap 4,4 mia. kr. (løbende priser). - Stigningen gør sig også gældende (dog i mindre grad), når man ser bort fra underholdsbidrag, der udgør den største post. I forhold til 2011 er kommunernes samlede restancer steget med knap 80 mio. kr. ekskl. underholdsbidrag fra knap 5,89 mia. kr. i 2011 til knap 5,97 mia. kr. i Sammenlignet med 2006 har der været tale om en stigning på ca. 1,9 mia. kr. - Andelen af de samlede restancer inkl. underholdsbidrag, som oversendes til SKAT, er 67 pct. Det svarer til oversendelsesprocenten i 2010 og Når der ses bort fra underholdsbidrag var oversendelsesprocenten 40 pct. Det er på niveau med i 2011, men lavere end i 2010, hvor oversendelsesprocenten var 43 pct. Den 27. august 2013 Sags ID: SAG Dok.ID: LAR@kl.dk Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/7 1 I slutningen af oktober 2012 overtog Udbetaling Danmark ansvaret for børne- og familieydelser. I forhold til KL s tidligere undersøgelser er underholdsbidrag derfor ikke længere en del af de kommunale restancer. Restanceopgørelsen for underholdsbidrag pr. 31. december 2012 er udarbejdet af Udbetaling Danmark.

2 - I alt er restancer for ca. 8,5 mia. kr. (inkl. underholdsbidrag) og 2,4 mia. kr. (ekskl. underholdsbidrag) oversendt til SKAT med henblik på inddrivelse. - En væsentlig del af de oversendte restancer er omfattet af refusion. Således er kommunernes reelle tilgodehavender ift. de sager, som er oversendt til SKAT, ca. 1,8 mia. kr. Det er på niveau med 2011 (ca. 1,8 mia. kr.), men lidt lavere end i 2010 (ca. 1,9 mia. kr.). Beløbene er ekskl. afskrivninger foretaget af SKAT i perioden. 90 kommuner har deltaget i KL s undersøgelse. For de kommuner, der ikke har indberettet data, indgår data fra Udviklingen i de samlede restancer De kommunale restancer har været støt stigende siden SKAT overtog inddrivelsesopgaven i november Fra 2006 til 2012 er de samlede kommunale restancer inkl. underholdsbidrag steget med knap 4,4 mia. kr. fra 8,3 mia. kr. til 12,6 mia. kr. I de senere år har udviklingen dog været stagnerende, og ser man bort fra underholdsbidrag har der været tale om en begrænset stigning siden Det kan i den forbindelse ikke udelukkes, at der er en vis sammenhæng med SKATs afskrivningsaktioner, som blev indledt i Underholdsbidrag, der overgik til Udbetaling Danmark i oktober 2012, udgør langt den største restancepost. Fraregnet underholdsbidrag udgjorde de samlede kommunale restancer knap 6 mia. kr. ved udgangen af I forhold til 2006 er det en stigning på knap 1,9 mia. kr. i løbende priser. Restancerne vedrørende parkeringsafgifter har haft den største procentvise stigning på 132 pct., mens restancerne vedrørende daginstitutioner og boligindskudslån er steget med henholdsvis 69 pct. og 60 pct. På enkelte områder er restancerne faldet. Det gælder fx forbrugsafgifter (-41 pct.) og boligydelseslån (-19 pct.). Tabel 1: Kommunernes samlede restancer 2

3 Løbende priser i kr. 2006* Ejendomsskat Underholdsbidrag** Retsafgifter og gebyrer Forbrugsafgifter Daginstitutioner Husleje Parkeringsafgift Boligindskudslån Boligydelseslån Tilbagebetalingspligtig boligsikring og boligydelse Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp Øvrige restancer I alt, inkl. underholdsbidrag I alt, ekskl. underholdsbidrag *Restancer for 2006 er opgjort pr. 30/10 **Underholdsbidrag i 2012 er Udbetaling Danmarks krav opgjort pr. 31/ Oversendelse til SKAT Kommunerne og Udbetaling Danmark havde ved udgangen af 2012 i gennemsnit oversendt ca. 67 pct. af de samlede restancer til inddrivelse i SKAT. Det er en oversendelsesprocent på niveau med 2010 og Ser man udelukkende på de kommunale restancer i 2012 dvs. ekskl. underholdsbidrag havde kommunerne oversendt 40 pct. af restancerne til inddrivelse. Det er på niveau med 2011, men ca. 3 procentpoint lavere end i Tabel 2: Oversendte krav til inddrivelse, Samlede Heraf Oversendte Udvikling 2011 Udvikling kr. restancer oversendte i pct. ift ift Ejendomsskat % 1,5% 49% 1,5% Underholdsbidrag* % -0,8% 93% -0,8% Retsafgifter % 5,5% 77% 5,5% Gebyrer % 12,7% 67% 12,7% Forbrugsafgifter % 13,5% 40% 13,5% Daginstitutioner % -5,8% 74% -5,8% Husleje % 3,1% 27% 3,1% Parkeringsafgift % 12,5% 68% 12,5% Boligindskudslån (kun restancer) % 1,0% 65% 1,0% Boligydelseslån (kun restancer) % 2,2% 43% 2,2% Krav - boligsikring og boligydelse % 2,8% 74% 2,8% Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp % 1,4% 34% 1,4% For meget udbetalt løn % 5,3% 36% 5,3% Kommunal boliganvisning % -14,3% 43% -14,3% Øvrige civilretlige krav % -4,9% 23% -4,9% Mellemkommunale krav og refusioner % -0,9% 2% -0,9% Øvrige restancer % 4,2% 38% 4,2% I alt, inkl. underholdsbidrag % 0,8% 67% 0,8% I alt, ekskl. underholdsbidrag % 0,6% 40% 0,6% *Underholdsbidrag i 2012 er Udbetaling Danmarks krav opgjort pr. 31/ Bemærkning: I undersøgelsen har flere kommuner undladt at indberette beløb for oversendte restancer. Disse kommuner indregnes med samme oversendelsesprocent som i de kommuner, der har indberettet. 2 I undersøgelsen har flere kommuner undladt at indberette beløb for oversendte restancer. Disse kommuner indregnes med samme oversendelsesprocent som i de kommuner, der har indberettet. 3

4 Selvom den gennemsnitlige oversendelsesandel i 2012 var på niveau med 2011, kan det konstateres, at kommunerne på de fleste restancetyper oversendte en lidt større andel til inddrivelse hos SKAT. Den største stigning gjorde sig gældende for restancer vedrørende forbrugsafgifter, gebyrer og parkeringsafgift, mens boliganvisning tegnede sig for det største fald. Det kan også konstateres, at der er stor variation i oversendelsesprocenten. Den gennemsnitlige oversendelsesprocent for restancer vedrørende ejendomsskat ligger fx på 50 pct. Det vil sige, at halvdelen af disse restancer stadig ligger i kommunalt regi og således ikke kan ligge SKAT til last. Formodentligt skyldes den lave oversendelsesprocent på ejendomsskat, at kommunerne oversender dem i bunker afhængig af, hvornår kommunens har sidste rettidige betalingsdag for ejendomsskat og hvilken aftale kommunen har indgået med SKAT. Et andet opgørelsestidspunkt end 31/12 ville formentlig have givet et andet billede. På kontanthjælpsområdet skal kommunerne søge at fastsætte en betalingsordning for gælden (efter regler om tabeltræk). Først hvis denne bliver misligholdt, kan restancen oversendes til inddrivelse ved SKAT. 3. Det reelle kommunale tilgodehavende En stor del af kommunernes og Udbetaling Danmarks restancer er omfattet af refusion. For underholdsbidrag, der i 2012 er overdraget til Udbetaling Danmark, er der 100 pct. refusion. På flere af de kommunale fordringer er der også refusion varierende fra 33 pct. på tilbagebetalingspligtig kontanthjælp til 75 pct. på boligydelseslån. Kommunernes tilgodehavende er derfor mindre end det beløb, der er oversendt til inddrivelse i SKAT. Efter at have fraregnet refusionen udgør det reelle kommunale tilgodehavende ca. 1,8 mia. kr. Det er stort set på niveau med 2011 og lidt mindre end i 2010, hvor kommunernes tilgodehavender toppede med ca. 1,9 mia. kr. Tabel 3: Kommunernes tilgodehavender i 2011 og

5 Løbende priser i kr. Oversendte i Oversendte i Refusionspct Kommunal andel i 2011 Kommunal andel i 2012 Ejendomsskat % Underholdsbidrag* % 0 0 Retsafgifter % Gebyrer % Forbrugsafgifter % Daginstitutioner % Husleje % Parkeringsafgift % Boligindskudslån (kun restancer) % Boligydelseslån (kun restancer) % Krav - boligsikring og boligydelse % Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp % For meget udbetalt løn % Kommunal boliganvisning % Øvrige civilretlige krav % Mellemkommunale krav og refusioner % Øvrige restancer % I alt, inkl. underholdsbidrag I alt, ekskl. underholdsbidrag *Underholdsbidrag i 2012 er Udbetaling Danmarks krav opgjort pr. 31/ Ser man på de enkelte restancetyper, er det specielt restancer vedrørende kontanthjælp, daginstitutioner, boligsikring og boligydelse, ejendomsskat og boliganvisning, at kommunerne har penge til gode. Det skal understreges, at KL s undersøgelse ikke giver et overblik over, hvor stort et beløb kommunerne har måttet nedskrive som følge af forældelse og afskrivning. For eksempel har kommunerne på forskellig vis oplevet, at SKAT som led i Operation Rent Bord, der startede i 2010 og blev fulgt op af yderligere en aktion i 2011, har afskrevet kommunale fordringer. Tabellen nedenfor viser udviklingen i kommunernes tilgodehavender i perioden Som det fremgår, er kommunernes tilgodehavender øget fra ca. 724 mio. kr. til 1,8 mia. kr. i Siden 2010 har der imidlertid været tale om en stagnerende udvikling. Tabel 4: Udviklingen i kommunernes tilgodehavender Løbende priser i mio. kr Ejendomsskat Underholdsbidrag* Retsafgifter og gebyrer Forbrugsafgifter Daginstitutioner Parkeringsafgift Boligindskudslån (kun restancer) Krav - boligsikring og boligydelse Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp Øvrige restancer I alt, inkl. underholdsbidrag I alt, ekskl. underholdsbidrag Bemærkning: Der er i perioden er sket ændringer i refusionsprocenten. 5

6 SKAT har på nogle områder fået bedre muligheder for at inddrive borgernes gæld til det offentlige. Det gælder eksempelvis for restancer vedr. parkeringsafgifter og daginstitutioner, hvor SKAT siden 2. kvartal 2011 har fået hjemmel til at inddrive restancerne gennem særligt løntræk og modregning med 100 pct. i børne- og ungeydelsen. 4. Forklaringer på udviklingen i kommunernes tilgodehavender hos SKAT Udviklingen i kommunernes restancer og tilgodehavender hos SKAT skal bl.a. ses i lyset af følgende: 1. Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI), der oprindeligt var forudsat taget i brug i 2007, og som man skulle føre til en effektivisering af inddrivelsen, forventes først sat i drift den 1. september Lavkonjunkturen skaber flere restancer, da flere personer efter gældende regler ikke kan afdrage på deres gæld til det offentlige. Det vil alt andet lige betyde, at restancerne vil stige uanset SKAT s indsats. Det skal dog påpeges, at restancerne også steg under højkonjunkturen frem til Overgangen fra en vurdering af skyldneres betalingsevne til træk efter tabel til brug for fastsættelsen af størrelsen af det enkelte afdrag påvirker inddrivelsen. Modellen er klart mindre ressourcekrævende for SKAT, men den vil i mange tilfælde også medføre et lavere afdrag på restancen. 4. Kommunerne søger formentlig i højere grad at udnytte lovens muligheder for at indgå frivillige betalingsaftaler, fx i de tilfælde, hvor en manglende overholdelse af betalingsfristen skyldes midlertidige likviditetsproblemer. 97 pct. af kommunerne har således angivet, at de udover betalingsfastsættelser efter den sociale lovgivning søger at indgå betalingsaftaler for de øvrige krav, der opkræves af kommunen. Undersøgelsen viser også, at nogle kommuner udsender op til 3 eller 4 rykkerskrivelser inden oversendelse til SKAT 3, jf. figur 1 nedenfor. Det kan tyde på, at kommunerne i højere grad selv forsøger at hente pengene hjem. Som led i økonomiaftalen for 2013 er der igangsat et partnerskabsprojekt om inddrivelse mellem Skatteministeriet, KL og udvalgte kommuner. Formålet er at skabe gennemsigtighed i SKAT s inddrivelsesindsats og styrke den samlede opkrævnings- og inddrivelsesindsats. I forbindelse med 3 Det skal i den forbindelse nævnes, at civilretlige fordringer, der er omfattet af renteloven, har en lovbestemmelse om op til 3 rykkerbreve. Undersøgelsen giver ikke mulighed for at sondre mellem kommunernes praksis for udsendelse af rykkerskrivelser vedr. civilretlige krav og øvrige krav. 6

7 partnerskabet er der bl.a. identificeret en række initiativer, som der skal analyseres nærmere på og som har til hensigt at styrke inddrivelsesindsatsen, jf. økonomiaftalen for Partnerskabsprojektet fortsætter i 2013 og Figur 1: Maksimalt antal rykkere med gebyr, som kommunen udsender inden overdragelse til SKAT 4 rykkerskrivelser (2%) 3 rykkerskrivelser(10%) 1 rykkerskrivelse (25%) 2 rykkerskrivelser(63%) 7