Nedenfor sammenfattes resultaterne af betalingskontorets styrkede opkrævningssindsats i 2016.

Transkript

1 Vedrørende: Betalingskontoret resultater i 2016 Sagsnavn: Øget indsats på betalingskontoret Sagsnummer: A Skrevet af: Betina Dichmann og Birgitte Wendelboe Stobberup Forvaltning: Økonomi Dato: Sendes til: Byrådet via økonomiudvalget Indledning I forbindelse med budgetforliget for blev det besluttet at styrke kommunens opkrævningsindsats ved at tilføre ressourcer til en ekstra medarbejder til kommunens betalingskontor. Opprioriteringen blev finansieret via igangsættelse af en række nye initiativer til at styrke opkrævningsindsatsen, som fra og med 2017 er forudsat at bidrage med et forventet øget nettoprovenu på 0,5 mio. kr. årligt. Nedenfor sammenfattes resultaterne af betalingskontorets styrkede opkrævningssindsats i Baggrund SKAT besluttede i efteråret 2015 at lukke ned for det automatiske inddrivelsessystem EFI, hvilket betyder, at gæld til det offentlige, herunder gæld til kommunerne, kun i meget begrænset omfang er blevet inddrevet. SKAT har i den forbindelse standset alle automatiserede inddrivelsesskridt, herunder tilsigelse på ejendomsskat og lønindeholdelse mv. samt modregning i børne- og ungeydelse og frivillige betalingsordninger. Dette har haft og har fortsat stor betydning for udviklingen i kommunernes restancer. Landstallene for 2016 er endnu ikke indsamlet fra KL s side, men vurderingen er, at der på landsplan må forventes stigende kommunale restancer. Dette kan eksempelvis illustreres ved udviklingen i Aarhus Kommune. På trods af en ekstraordinær indsats - herunder afsættelse af ekstra ressourcer til bl.a. en opringningskampagne så er de samlede restancer her steget med 7,5% fra 387,6 mio. kr. ved udgangen af 2015 til 416,8 mio. kr. ved udgangen af Den mangelfulde inddrivelse fra SKATs side, har også haft betydning for Randers Kommune. Således var afregningen fra SKAT til Randers Kommune kun på 4,7 mio. kr. i 2016, hvilket er langt lavere end de foregående år, hvor afregningen har lydt på 14,7 mio. kr. i 2014 og 13,2 mio. kr. i SKATs modregning i overskydende skat er eksempelvis faldet fra 3,4 mio. kr. i 2015 til 0,9 mio. kr. i Med de tiltag, som der i løbet af 2016 er iværksat fra betalingskontorets side, er det dog lykkedes at minimere effekten af den manglende inddrivelse hos SKAT. Med korrektion for effekten af en ændret rykkerprocedure i opkrævningsarbejdet som dels har betydet faktisk realiserede merindtægter fra gebyrer på 1,9 mio. kr. og herudover også har medført stigende restancer på gebyrer så er de samlede kommunale restancer (ex. mellemkommunale) ved udgangen af 2016 fastholdt uændret på niveau med restancerne ved udgangen af Side 1 af 5

2 Nye tiltag i 2016 For at begrænse restancetilvæksten som følge af manglende inddrivelse og modregning fra SKAT, har betalingskontoret i 2016 ændret procedure og iværksat flere nye tiltag. Tiltagene er opsummeret i tabel 1 nedenfor. Tabel 1: Oversigt over tiltag og resultater af inddrivelsesindsatsen i 2016 Tiltag Uddybning Generelle tiltag Stop for automatisk oversendelse til I stedet for straks at oversende krav til SKAT efter rykker, beholdes kravene i SKAT stedet i kommunen. Dette har flere formål: - At indgå flere betalingsaftaler - Egen modregning i børne- og ungeydelsen i perioden, hvor SKAT ikke modregnede. Modregning kan kun ske i krav, der ikke allerede er oversendt til SKAT - At sikre modregning i overskydende skat. Ændring af rykkerflow og rykkertekst Der rykkes nu to gange i stedet for én gang (begge rykkere udløser et gebyr), og teksten på rykker 1 er mildere end på rykker 2, hvor kommunen er forpligtet til at informere om konsekvenserne af manglende betaling. Dette skal sikre følgende: - Indbetaling sker direkte til kommunen frem for til SKAT - Færre oversendelser til SKAT - Flere motiveres til at betale rettidigt Gennemgang af krav mhp fastsættelse, modregning eller indgåelse af afdragsordning Udsendelse af saldoopgørelse/årsopgørelse Tiltaget skal sikre, at krav ikke forældres, samt at der indgås aftaler om afvikling af restancer for de sager, hvor det konstateres, at n har betalingsevne. Udsendelse af årsopgørelse over restancer i 2016 til alle, der er registreret i kommunens debitorsystem med henblik på at give med restancer et overblik over restancer på tværs af områder. Ejendomsskat og andre fortrinsberettigede krav Opfølgning på restancer vedr. ejendomsskat via telefonisk eller mail-kontakt til og virksomheder og virksomheder efter at have udsendt rykker på 1. og 2. rate af betalingerne. Daginstitution Begæring om modregning i børne- og ungeydelsen via Udbetaling Danmark Modregning i kontanthjælp til dækning af fremtidige betalinger Kontanthjælp Gennemgang og fastsættelse af afdragsordning Boliglån Træk i boligstøtte via Udbetaling Danmark Bibliotek Øget samarbejde med Randers Bibliotek Iværksættelse af modregning i børne- og ungeydelsen for daginstitutionsrestancer via Udbetaling Danmark. SKATs modregning i børne- og ungeydelsen blev stoppet i september Det blev dog først muligt for kommunerne selv at iværksætte modregning fra april Opfølgning på daginstitutionsrestancer via telefonisk eller mail-kontakt til mhp. indgåelse af afdragsordning. Løbende gennemgang af daginstitutionsrestancer mhp. iværksættelse af træk i kontanthjælp, hvis muligt. Gennemgang af kontanthjælpskrav mhp. at fastsætte betalingsordning, hvor det konstateres, at n har betalingsevne. En fastsættelse har den retsvirkning, at kravet ikke pr. automatisk bortfalder 3 år efter udbetalingstidspunktet og skal afskrives som tab, også selvom n har betalingsevne. Opfølgning på boliglånsrestancer via telefonisk eller mail-kontakt til mhp. indgåelse af afdragsordning. Iværksættelse af træk i eventuel boligstøtte via Udbetaling Danmark, hvis det ikke er muligt at komme i kontakt med n eller indgå frivillig afdragsordning. Opfølgning på biblioteksrestancer via telefonisk eller mail-kontakt til mhp. indgåelse af afdragsordning. Øget samarbejde med Randers Bibliotek mhp forebyggelse og optimering af opkrævning Side 2 af 5

3 Restanceudvikling Kommunens samlede restanceudvikling i perioden er sammenfattet i tabel 2. Tabel 2: Restancer opgjort pr. hovedkrav, Hovedkrav (1.000 kr.) 2014 (ultimo) 2015 (ultimo) 2016 (ultimo) Gebyr** Retsafgift Ejendomsskat Forbrugsafgifter Daginstitution Husleje Parkeringsafgifter Boligstøtte* Boliglån Løn, for meget udbetalt Kontanthjælp Øvrige krav I alt** Mellemkommunale krav * Boligstøtte overgik i 2013 til Udbetaling Danmark. Der er således alene tale om gamle restancer. ** I sammenligningen mellem 2016 og foregående år bør der korrigeres for realiserede merindtægter på gebyrer på 1,9 mio. kr. samt effekten af, at ændret procedure med udsendelse af to rykkere også medfører forøgede restancer under gebyrer. For så vidt de mellemkommunale krav, så vil de svinge meget afhængigt af, hvornår der udsendes regninger til andre offentlige myndigheder og hvornår disse vælger at betale. Det relativt store beløb på 12,2 mio. kr. pr. ultimo 2016, er således til illustration nedbragt til 2,3 mio. kr. ved udgang af januar Tabel 3: Restancer opgjort pr. hovedkrav, udvalgte måneder i 2016 Hovedkrav (1.000 kr.) / / / / Gebyr Retsafgift Ejendomsskat Forbrugsafgifter Daginstitution Husleje Parkeringsafgifter Boligstøtte Boliglån Løn, for meget udbetalt Kontanthjælp Øvrige krav I alt Mellemkommunale krav Som illustreret i tabel 3 sker der i løbet af året løbende påligning af nye krav. Nogle krav pålignes årligt, nogle halvårligt og andre månedligt. Der sker derfor en løbende restancetilvækst af nye restancer. Nedbringelsen af disse i løbet af året vil være skjult i ovenstående opgørelse, hvori der således både indgår nye og gamle restancer. Side 3 af 5

4 Eksempelvis ses det i tabel 3, at der er sket en stor stigning i restancerne for ejendomsskat i januar og juli måned, idet der i disse måneder pålignes nye krav vedrørende ejendomsskat. I det følgende gennemgås hovedresultaterne for opkrævningsindsatsen med udgangspunkt i de igangsatte tiltag. Generelle tiltag Det skal generelt bemærkes, at betalingskontoret arbejder helhedsorienteret, hvilket betyder, at en kontakt med en borger/virksomhed kan indledes på grund af én type af restance og resultere i en aftale, der omfatter alle ns/virksomhedens restancer. På ejendomsskat, som har været et af betalingskontorets store indsatsområder, er der sket et fald i antallet af rykkere på 2. rate fra i 2015 til rykkere i 2016, svarende til et fald på omkring 20 %. Det formodes, at faldet skyldes en kombination af ændringen af rykkerflowet samt den forebyggende indsats, som er beskrevet nedenfor. Et stort antal krav var af ressourcemæssige årsager ved indgangen til 2016 ikke blevet gennemgået i 2-3 år. Mange af disse krav er i løbet af 2016 blevet gennemgået, hvilket har resulteret i, at der i første halvår blev foretaget yderligere henlæggelser. Dette er sager, der er gennemgået, og hvor det er konstateret, at n ikke aktuelt har betalingsevne. I løbet af 2016 har betalingskontoret desuden indgået aftaler om afdragsordninger, aftaler eller begæring om træk i løn/sygedagpenge/kontanthjælp. Afdragsbeløbet er meget varierende, dog minimum 350 kr./måned ved frivillige aftaler. Ved modregning skeles der til en række af ns forhold, herunder tabeltrækket, indtægt, forsøger mv. Udsendelsen af en årsopgørelse i 2016 har resulteret i en lang række henvendelser fra, der har ønsket at indgå afdragsordninger. På årsopgørelsen benyttede betalingskontoret samtidig lejligheden til at gøre opmærksom på, at det via kommunens hjemmeside er muligt at få et overblik over sin gæld til kommunen. Ejendomsskat og forbrugsafgifter (fortrinsberettigede krav) Den styrkede indsats for opkrævning af ejendomsskat og andre fortrinsberettigede krav, såsom forbrugsafgifter, har resulteret i et fald i nettorestancerne fra 2015 til 2016 på henholdsvis 1,4 mio. kr. (ejendomsskat) og 1,1 mio. kr. (forbrugsafgifter). Dette til trods for, at der i samme periode er pålignet nye restancer på omkring 11,5 mio. kr. i ejendomsskatter og 2,9 mio. kr. i forbrugsafgifter. Resultatet skyldes primært egen indsats. Fra SKAT blev der i 2016 modtaget omkring 2,8 mio. kr. til dækning af ejendomsskat. Den samlede restance for ejendomsskat i januar (efter tilsigelse af årets 1. rate) er faldet fra 12,3 mio. kr. i januar 2016 til 9,4 mio. kr. i januar 2017, mens forbrugsafgifterne i samme periode er faldet fra 4,1 mio. kr. til 2,5 mio. kr. Særligt indsatsen over for virksomhederne har givet et rigtig godt resultat. Omkring 50 % af de virksomheder, som betalingskontoret har haft kontakt med, har umiddelbart herefter betalt deres restance helt eller delvist. Det har vist sig, at en stor del af virksomhederne ikke har haft styr på deres digitale postkasser. Herudover er der virksomheder, som ikke lægger skjul på, at kommunen for dem er en billig kassekredit, som de helt bevidst benytter sig af. Både i kontakten med virksomhederne og borgerne bliver lejligheden benyttet til forebyggende arbejde, herunder information om digitale postkasser, tilbud om tilmelding til Betalingsservice mv. Side 4 af 5

5 Daginstitution Stigningen i restancerne vedrørende daginstitution skal ses i lyset af, at modregningen i børne- og ungeydelsen blev stoppet i september Dette er problematisk, da en del forældre, har været vant til, at deres betaling for daginstitutionsplads bliver betalt på denne måde, og derfor ikke reagerer på udsendte indbetalingskort. Først i april 2016 fik kommunerne selv mulighed for at modregne. I den mellemliggende periode har der således været to udbetalinger, hvor det ikke har været muligt at modregne. SKAT genoptog opgaven i efteråret 2016, men har tilsyneladende haft tekniske vanskeligheder hermed. Således blev der i oktober 2016 kun afregnet omkring 0,4 mio. kr. fra SKAT, hvor betalingskontoret selv modregnede og modtog omkring 1,6 mio. kr. i april og 0,8 mio. kr. i juli samme år. Samme dag som udbetalingen af børne- og ungeydelsen i januar 2016 fandt sted (og hvor det ikke var muligt at modregne), ydede betalingskontoret en særlig indsats for at kontakte borgerne telefonisk mhp. at indgå betalingsaftaler. Der er desuden blevet iværksat træk i kontanthjælpen til dækning af den løbende betaling for daginstitution hos en række. I 1. kvartal omfattede dette 96, mens der ved udgangen af 2016 var 86 aktive træk. Det er opgjort, at betalingskontorets indsats alene med modregning i børne- og ungeydelsen samt træk i kontanthjælp har resulteret i en samlet indtægt på daginstitution på omkring 3,1 mio. kr. i Hertil kommer yderligere indtægter fra betalingsaftaler. Boliglån Restancerne på boliglån er udfordret af, at det i Randers Kommune er muligt for en borger at få flere boliglån, selvom n i forvejen har boliglån, som ikke er afviklet. Dette betyder, at en borgers betalingsevne allerede kan være opbrugt til betaling af et boliglån, sådan at det ikke er muligt at få afviklet boliglån nr. 2, nr. 3 mv. Forvaltningen er i færd med at vurdere området ift. overvejelsen om, hvorvidt praksis for bevilling af boliglån skal foreslås ændret. Der er i 2016 begæret modregning i et mindre antal sager med et modregningsbeløb svarende til en årlig indtægt på cirka kr. Derudover er der indgået frivillige aftaler om afvikling. Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp Randers Kommune har som udgangspunkt ikke indflydelse på, hvor meget der udbetales og heller ikke på, hvor meget der kan blive tilbagebetalt, idet dette er lovbestemt. Der kan eksempelvis som udgangspunkt ikke ske tilbagebetaling, hvis en borger fortsat er på kontanthjælp. Betalingskontorets indsats er således i denne forbindelse begrænset til at gennemgå kontanthjælpskrav og sikre, at der bliver fastsat betalingsordning så snart, der indtræder betalingsevne. Ved udgangen af 2016 har gennemgangen af kontanthjælpskrav resulteret i 224 igangværende fastsættelser på kontanthjælp. Side 5 af 5