Delrapport 1. Risikoidentifikation. August 2016

Transkript

1 Delrapport 1 Risikoidentifikation August

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. 1 RISIKOIDENTIFIKATION FORMÅL FORLØB FOR ARBEJDET IDENTIFIKATION OG STRUKTURERING IDENTIFIKATION AF RISICI STRUKTURERING AF RISICI UDARBEJDELSE AF UDRYKNINGSANALYSE SYDØSTJYLLANDS BRANDVÆSENS SLUKNINGSOMRÅDE BEFOLKNINGSTÆTHED UDDYBNING AF HEDENSTED KOMMUNE UDDYBNING AF HORSENS KOMMUNE RISIKOOBJEKTER BRANDSTATIONER UDRYKNINGSSTATISTIK FOR JULI 2010 JUNI KORT TIL AT GIVE OVERBLIK OVER UDRYKNINGER RESULTATER FRA RISIKOIDENTIFIKATIONEN OVERSIGT OVER TILHØRENDE BILAG

3 1. 1 Risikoidentifikation Formål Risikoidentifikationen har til formål at afdække, dokumentere og skabe overblik over risici i Sydøstjyllands Brandvæsens dækningsområde. Risikoidentifikationen sigter mod at kortlægge så mange risici som muligt, hvorimod den næste fase, risikoanalysen, indeholder en prioritering af disse risici og evt. frasortering af visse risici Forløb for arbejdet Risikoidentifikationsfasen er blevet gennemført i tre hovedaktiviteter henover april/maj måned 2016: Strukturering og identifikation af risici, hvor beredskabets risici er blevet samlet og grupperet i hoved- og underkategorier og der er indsamlet information om risici, der er kommet til slukningsområdet, siden risikoidentifikationen sidst blev gennemført. Udarbejdelse af udrykningsanalyse bestående af udrykningsstatistik og GIS-kortanalyser. Dokumentation af fasen, hvor arbejdets forløb og resultaterne heraf løbende er blevet beskrevet og dokumenteret i form af denne delrapport 1. I det følgende beskrives: Identifikation og strukturering af risici Udarbejdelse af udrykningsanalyse Dokumentation af fasen, som udgøres af denne delrapport med tilhørende bilag Identifikation og strukturering Identifikation af risici Risikoidentifikationen har taget udgangspunkt i forskellige data indsamlet fra begge ejerkommuner. Det drejer sig bl.a. om udrykningsrapporter, brandsynsregistre, eksisterende beredskabsplaner, kommuneplaner og lokalkendskab, samt de eksisterende risikobaserede dimensioneringer. Samtidig har der været holdt møder med relevante ressourcepersoner og interessenter, såsom indsatsledere, holdledere, plan- og udviklingsmedarbejdere, miljømedarbejdere, politi og Beredskabsstyrelsen. 3

4 1.2.2 Strukturering af risici Risici er blevet kategoriseret efter følgende struktur bestående af 12 hovedkategorier med op til otte underkategorier som vist nedenfor. Hovedkategorier Privat beboelse Underkategorier Etagebyggeri Kollegier, klublejligheder og ungdomsboliger Villaer og rækkehuse Kolonihavehuse + carporte + udhus Sommerhus Stråtækte bygninger og nedlagte landbrug Steder med mange mennesker i dag- og aftentimer Børnehaver og vuggestuer Fritidsklubber og SFO ere Skoler og uddannelsesinstitutioner Sportshaller og svømmehaller Indkøbscentre og butikker Forsamlings- og spillesteder, større restaurationer, teatre og biografer Steder med mange mennesker med natophold Kontorbygninger mv. Bemandede plejeinstitutioner (plejehjem, børne- og ungdomshjem, asylcentre, behandlingshjem, hospitaler mv.) Hoteller (vandrehjem, kroer mv.) Større kontorbygninger P-anlæg Industri, produktion og lager Brandfarligt oplag Oplag af kemikalier Radioaktive kilder 4

5 Fyrværkerioplag Højlagre Gasser under tryk Tankstationer og autoværksteder Genbrugsplads Trafikinfrastruktur Togpassagertrafik Bil- og bustrafik Farligt gods Flytrafik Passagerbådtrafik Kulturværdier Bevaringsværdige og fredede bygninger Museer Naturområder Steder med mange dyr Særlige arrangementer Forsyning Skov, parker, haver, søer og kyster Rideskoler og steder med hestehold Steder med dyrehold Udendørs arrangementer Elforsyning Gasforsyning Vejrlig Container og affald Store mængder af sne, regn mv. Affaldscontainer i det fri Tabel 1) Inddeling af risici Kategorierne har dannet udgangspunkt for identifikationen af risici igennem hele fasen, således at risiciene blev placeret i den relevante kategori efterhånden, som de blev identificeret. Se oversigt over identificerede risici i bilag

6 1.3. Udarbejdelse af udrykningsanalyse Udrykningsanalysen bestående af udrykningsstatistik samt tilhørende kortmateriale er blevet brugt til at få overblik over, hvilke hændelser Sydøstjyllands Brandvæsen har håndteret, hvor hyppigt de forekommer og hvor de er placeret. Bilag 1.2 indeholder beskrivelse af fremgangsmåde til udarbejdelse af udrykningsanalysen, beskrivelse af datagrundlaget samt statistikkerne og kortene i sin helhed. De vigtigste iagttagelser om Hedensted- og Horsens Kommuners risikoprofil ud fra udrykningsstatistikken og -kortene er opsummeret i de følgende afsnit Sydøstjyllands Brandvæsens slukningsområde Brandvæsenet dækker Hedensted og Horsens kommune. Samlet set serviceres et areal på 1072 km 2 med tilsammen indbyggere. Brandvæsenet dækker både land og by, samt to øer. Sydøstjyllands Brandvæsen grænser op til Østjyllands Brandvæsen, Midtjysk Brand & Redning, Brand og Redning Midt/Vest og Trekantområdets Brandvæsen. 6

7 1.3.2 Befolkningstæthed Befolkningstætheden i områdets byer: By Befolkningstal Horsens Hedensted Juelsminde 3940 Brædstrup 3629 Tørring 2672 Egebjerg 2310 Hovedgård 2195 Gedved 2166 Lund 2147 Østbirk 2133 Hatting 1712 Hornsyld 1640 Uldum 1383 Lindved 1323 Øster Snede 1220 Søvind 1074 Rask Mølle 1068 Daugård 1052 Ølsted 888 Ølholm 870 Barrit 808 7

8 Stouby 802 Nim 723 Glud 681 Åle 555 Tvingstrup 533 Snaptun 475 Bjerre 470 Rårup 470 Sønder Vissing 431 Stenderup 389 Korning 389 Sejet 350 Haldrup 321 Tabel 2) Indbyggertal over 250, pr. 1. januar 2016, Danmarks Statistik Uddybning af Hedensted kommune Hedensted og Løsning Bebyggelsen er karakteriseret ved en gammel bykerne med nyere byggeri, butikker, kontorer og boliger m.v. Uden om bykernen er der boligkvarterer, såvel ældre boligmasse som boligmasse af nyere dato. Uden om bykernen, er der tale om fortrinsvis åben villabebyggelse med enkelte karre bebyggelse. Industri- og erhvervsbebyggelse findes især ved Hedensted Syd, Hedensted Nord og den største ved og langs motorvej E45 ved afkørsel 58 Gesagervej. Juelsminde Juelsminde er karakteriseret ved at være et større turistcentrum for kystturismen i kommunen, med badestrand, campingplads og lystbådehavn og en del mindre industri. I byen er der gode lokale handelsmuligheder og en række spisesteder, cafeer og konferencehotel. Der findes en del kommunale institutioner, børnehaver, skoler og plejehjem, og en aflastningsinstitution for handicappede børn. 8

9 Der er opført nye attraktive ejerlejligheder med havudsigt og med en bebyggelse i op til 7 etager. Bygningsmassen er karakteriseret ved en lille kerne med ældre sluttet byggeri i op til 2-3 etage og en del nyere villaområder med åben lav og tæt lav byggeri. Tørring Tørring er karakteriseret ved et større uddannelsescenter ved Gudenåens udspring og deraf afledt kanosejlads på åen. Tørring har ligesom Juelsminde samme kommunale institutioner, gode lokale handelsmuligheder og derudover et gymnasium. Tørring har en del industri træbearbejdning, polystyrenprodukter mv. Byggeriet er karakteriseret ved en lille kerne med ældre byggeri op til 2-3 etage og en del nyere villaområder med åben lav byggeri. Uldum Uldum er karakteriseret ved en typisk lokalby med kro og handelsfaciliteter, med en lille kerne af ældre byggeri i op til 2-3 etager. Et af de kommunale administrative huse er beliggende i det tidligere rådhus. Uldum har et af landets største højlagre (Jysk) med 3 lagerhaller i 40 meters højde og 2 mindre haller i 15 meters højde, beliggende tæt op af Vestvejen, derudover findes en del mellem store industrier bl.a. en asfaltfabrik Hornsyld Hornsyld by har en veludbygget handelsgade og et industriområde nord for byen med en række industrier, hvor specielt Hornsyld Købmandsgård og EM Fiberglas skiller sig ud. Hornsyld har som Tørring og Juelsminde kommunale institutioner. Det åbne land Der er i kommunen et antal større eller mindre landsbysamfund. Herudover er der mange landbrug spredt rundt i kommunen, dog således at disse ligger relativt nær ved landsbyerne eller byerne. I dette område er resten af kommunens indbyggere bosat. Områderne er præget af landbrugsjord, større eller mindre industri og større skove. Hjarnø Hjarnø ligger i Horsens fjord og rummer et areal på 3.2 km2. Der bor ca. 100 fastboende og er ellers præget af et mindre turistliv. Øen er meget flad og er præget af stort dyreliv. 9

10 Hedensted Kommune er herudover karakteriseret ved mange turister og herved overnatninger, i alt overnatninger i Fordelingen af overnatninger er vist af nedenstående. Camping Feriehus Hotel, feriecenter og vandrerhjem Lystbådehavne I alt Antal overnatninger Tabel 3) Antal overnatninger i Hedensted kommune Uddybning af Horsens kommune Horsens Horsens er Danmarks 8. største by med ca indbyggere. Horsens by er karakteriseret ved den tætte middelalderby, der omgives af brokvarterer og af nyere parcelhusområder. Bykernen, der udgøres af middelalderbyen, indeholder centrale byfunktioner som butikker, cafeer, restauranter, kontorer, liberale erhverv, men også en del boliger. Sydøst for bykernen er placeret et større område til store butikker. Syd for den centrale by ligger de store parcelhuskvarterer Dagnæs, Torsted og Tyrsted. Mod nordøst ligger Stensballe, der reelt er vokset sammen med Horsens by gennem de senere år. De største erhvervsområder ligger omkring Vestvejen, Hattingvej og havnen. I de senere år har Horsens by oplevet en meget stor befolkningstilvækst. Der er derfor bygget mange nye parcelhuse, men den centrale del af byen er også blevet fortættet gennem nye boligbyggerier på bl.a. på nordhavnen og ved Godsbanegade. Der forventes fortsat en stor befolkningstilvækst i de kommende år. Der planlægges derfor for byudvikling, både i form af byomdannelse- og fortætning i den centrale by samt i form af byvækst med nye åben-lav og tæt-lav bebyggelser. Brædstrup Brædstrup er centerby i den vestlige del af kommunen og er kendetegnet ved en mangfoldighed af byfunktioner. Brædstrup skal styrkes som bosætnings- og handelsby, med en vis erhvervsudvikling og et bredt udbud af offentlig og privat service, herunder kultur- og fritidsaktiviteter. Øvrige byer Hatting, Nim, Lund, Østbirk, Gedved, Hansted-Egebjerg, Hovedgård og Søvind er primært bosætningsbyer og skal fortsat udvikles som sådan, med gode skole-, børnepasnings- og fritidstilbud og 10

11 mulighed for butikker til lokal forsyning. Hatting, Lund og Hansted-Egebjerg er i kraft af deres udbygning tæt på at vokse sammen med Horsens by. Det åbne land Der er et antal større og mindre landsbysamfund spredt ud over kommunen. Det åbne land er derudover karakteriseret af landbrugsarealer, ådalene, søhøjlandet samt Endelave Risikoobjekter Eksempler på risikoobjekter i hele slukningsområdet (der henvises i øvrigt til Bilag 1.1): Virksomheder i form af: Amcor Flexibles, Hamlet Protein, Air Liquide, Danish Crown, SCA Packaging, Østbirk Bygningsindustri, DSV, Reitan Distribution, Guldager Energi, IKV Dækcenter, Super Dækcenter, Spedalsø Autolak, Interstil, Velterm, Glud og Marstrand, Termisol og Aeropak. Uddannelsesinstitutioner i form af Hulvej Skole, Horsens Statsskole, Learnmark Vejlevej, VIA University College, Løsning Skole, Horsens Byskole, Langmarkskolen og Bygholm Landbrugsskole. Kulturelle værdier i form af Tamdrup Bisgård, Løndal Gods, Julianelyst Gods, Boller Slot, Industrimuseet, Horsens Kunstmuseum., Rosenvold Gods, Bjerre Arrest, Tamdrup Kirke, Mattrup Gods, Glud Museum, Hjortsvang Museum og Gudenåmuseet. Større forsamlingssteder i form af Pejsegården, Hemingways, Fængslet, Megascope, Forum Horsens, Casa Arena, Diskotek Tordenskjold, Restaurant Wulff, Håndværkerforeningen og Hekkenfeldt. Trafikinfrastruktur i form af Længdebanen Aarhus-Fredericia, Motorvej E45, ADR-transporter, skib ved kaj (herunder Endelave Færgen) og bus transport. Steder med mange dyr i form af Kværnbækgård Ridecenter, Brædstrup Rideklub, Horsens Ridecenter, Davdingvej 16 (kvægbesætning), Tyrstingvej 39 (svinebesætning), Hedensted Rideklub, Skovby og Skovly Hestepension, Brædstrup Rideklub, Julianelyst og Holmegaards Hestepension. Særlige arrangementer i form af Dyrskue, Mosstock Musikfestival, Europæisk Middelalder Festival, store koncerter, Horsens Kræmmermarked, Juelsminde Havnefest og spejderlejre. 11

12 1.3.6 Brandstationer Sydøstjyllands Brandvæsen har i dag 6 brandstationer og to ø-beredskaber med forskellig bemanding og køretøjer. Brandstationerne bemandes således: Station Udrykningsstørrelse Personelgruppe Køretøjer Tilknytning Kabinetankvogn Brædstrup Deltid Hedensted Deltid Hornsyld Deltid Vandtankvogn Lifttender Autosprøjte Vandtankvogn Slangetender Autosprøjte Vandtankvogn Slangetender Hurtig Sluknings- og Rednings Enhed 3 Autosprøjter Falck Vejle Vejle Horsens & Fuldtid Tilkald (Frivillige / Deltid / Fuldtid) 3 Vandtankvogne Redningslift 32 m Redningsvogn Horsens kommune Påhængsstige 18 m Slangetender Båd Klakring Tanksprøjte Mandskabsbil Vejle Tørring 1+5 Autosprøjte Vejle 12

13 Vandtankvogn Slangetender Ø-beredskab Hjarnø 6 Frivillige Div. Slangemateriel Traktorvogn Vejle Ø-beredskab Endelave 36 Frivillige Div. Slangemateriel 1000 ltr. Vandtank Røgdykkerudstyr SOJBV Tabel 4) Nuværende kapacitet i Sydøstjyllands Brandvæsen Udrykningsstatistik for juli 2010 juni 2015 Der er lavet udrykningsstatistik på grundlag af udrykningsdata for perioden juni 2010 juli 2015, i alt 5 år. Datagrundlaget består af registreringer foretaget i ODIN af Hedensted og Horsens Kommuners beredskaber, trukket af Beredskabsstyrelsens Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning. Overordnet om udrykninger i Sydøstjyllands Brandvæsen Udrykningerne i Horsens og Hedensted Kommuner fordeler sig med 65% reelle, 32% blinde og 3% falske alarmer. Dette er lidt anderledes end landsgennemsnittet i perioden, hvor 60% er reelle alarmer, 37% er blinde og 2% er falske alarmer. I forhold til resten af Region Midt ses dog samme tendenser, idet 64% her, er reelle alarmer, 34 % er blinde alarmer og 3 % er falske alarmer. Data for Region Midt er trukket for perioden januar 2010 december

14 Alarmtype I alt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Reelle Blinde Falske I alt Tabel 5) Fordeling af alarmer på reelle, blinde og falske alarmer Der er i gennemsnit 941 udrykninger pr. år i Sydøstjyllands Brandvæsens dækningsområde svarende til 2,6 udrykninger pr. døgn. Det svarer til 0,0070 alarmer pr. indbygger pr. år svarende til en alarm for hver 142. indbygger pr. år. Udrykningerne i området fordeler sig med 65 % som reelle alarmer og 35 % som blinde og falske, hvilket er lidt anderledes med landsgennemsnittet. Fordeling på opgavetype De reelle alarmer fordeler sig på de forskellige typer af opgaver på følgende måde: Opgave I alt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Brand Redning Miljø Andet I alt Tabel 6) Udrykninger fordelt på blinde, falske og reelle alarmer i juli juni 2015 Det svarer til, at der er en brandopgave 24 gange om måneden, en miljøopgave 10 gange om måneden og en redningsopgave 5 gange om måneden. Fordeling på meldingsgrupper De største grupper af alarmer er: ABA-alarmer: 34,83% Bygningsbrand: 16,60%, hvoraf de største grupper er Bygningsbrand Villa/rækkehus (5,21%) og Bygningsbrand Etageejendom (2,80%) 14

15 Mindre forurening: 11,84 %, som primært er mindre spild (6,8%) og mindre forurening ved færdselsuheld (4,4%) Fordeling på måneder Reelle alarmer forekommer oftere end gennemsnittet i maj, august og december, mens februar og oktober især, ligger under gennemsnit. Figur 1) Udrykninger pr. dag hver måned Fordeling på ugedage Der er i gennemsnit 672,3 udrykninger pr. ugedag på de fem år svarende til 134,5 udrykninger pr. ugedag pr. år. Udrykninger ligger nogenlunde fordelt på ugens dage, dog lavt på søndage. Sidstnævnte vil primært kunne tilskrives markant færre blinde alarmer på søndage, svarende til ca. en halvering set i forhold til øvrige ugedage. 15

16 Figur 2) Blinde, falske og reelle alarmer, med tendenslinje for blinde og reelle alarmer Fordeling på tid på døgnet Der er i gennemsnit 196,1 udrykninger pr. døgntime på de fem år svarende til 39,2 udrykninger pr. døgntime pr. år. Top (over 225 udrykninger pr. døgntime på fem år): fra kl. 10 til kl. 20 Mellem ( udrykninger pr. døgntime på fem år): fra kl. 8 til kl. 10 og kl. 20 til kl. 23 Bund (under 175 udrykninger pr. døgntime på fem år): fra kl. 23 til kl. 8 Figur 3) Total antal udrykninger på døgnets timer, med angivelse af gennemsnit 16

17 Udrykning pr. station Antallet af udrykninger pr. station fordeler sig som følger: St. Horsens med gennemsnitlig 526 udrykninger pr. år, svarende til 56% af alle udrykninger St. Hedensted med gennemsnitlig 105 udrykninger pr. år, svarende til 11% af alle udrykninger St. Tørring med gennemsnitlig 75 udrykninger pr. år, svarende til 8% af alle udrykninger St. Brædstrup med gennemsnitlig 56 udrykninger pr. år, svarende til 6% af alle udrykninger St. Hornsyld med gennemsnitlig 50 udrykninger pr. år, svarende til 5% af alle udrykninger St. Klakring med gennemsnitlig 50 udrykninger pr. år, svarende til 5% af alle udrykninger Alarmtype Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Brædstrup Hedensted Hornsyld Horsens Klakring Tørring ISL + Andre I alt Tabel 3) Udrykninger pr. station Udrykning pr. station fordelt på meldingsgrupper Der er en række hændelser som primært knytter sig til én eller to stationer. Det drejer sig om: ABA alarmer, hvor 1168 af 1636 udrykninger (64%) er fra st. Hedensted eller st. Horsens Bygningsbrand Etageejendom, hvor 115 af 132 udrykninger (87%) er fra st. Horsens Bygningsbrand Gård, hvor 65 af 102 udrykninger (64%) er fra st. Horsens eller st. Tørring Færdselsuheld, hvor 148 ud af 257 udrykninger (60%) er fra st. Horsens eller st. Hedensted 17

18 Redn. Drukneulykke HAVET, hvor 14 af 16 udrykninger (88%) er fra st. Horsens eller st. Klakring Mindre forurening Mindre spild, hvor 237 af 318 (75%) er fra st. Hedensted eller st. Horsens Samtidige hændelser Samtidige hændelser er opgjort ved at sammentælle antal gange, der er kaldt ud til to alarmer samtidigt hvert år. Alarmer, hvor der er kaldt to udrykninger til samme skadested betragtes ikke som samtidig hændelse og er sorteret fra. Der er i alt 52 gange pr. år, hvor der har været samtidige hændelser. Der er ikke nogle typiske sammenfald i hændelserne. Samtidig er det ganske få gange hvor der har været mere end to samtidige hændelser heraf en enkelt gang under en af de større nationale storme. Brædstrup Hedensted Hornsyld Horsens Klakring Tørring Brædstrup Hedensted Hornsyld Horsens Klakring I ALT 0 3 Tørring 0 Total 262 Tabel 7) Oversigt over samtidige hændelser i alt Samtidige hændelser for indsatsledervagten For indsatsledervagten er der ligeledes lavet en opfølgning på hvordan udrykningerne fordeler sig i forhold til omfanget af de hændelser der er kaldt til. Udrykningerne er blevet fordelt ud fra følgende kriterier: Kræver indsatsen en indsatsleder. Disse er registreret som Uden og Med Er der tale om ABA alarmer eller 112 meldinger. Er det indenfor eller udenfor administrationens almindelig arbejdstid. (Mandag Fredag kl ) 18

19 Generelt set, så kan ca. 45% af alle samtidige hændelser håndteres alene med 1 indsatsleder, mens 20% af samtidige hændelser er 112-meldinger, hvor der kræves en indsatsleder på begge opgaver, jf. pickliste-meldingen. 20% svarer til ca. 10 hændelser om året, hvor pickliste-meldingen forudsætter at indsatsleder aktiveres. Samtidige hændelser % Uden ISL ,1 % Uden / Med ,3 % ABA / uden ISL, udenfor tjenestetid ,0 % ABA / med ISL indenfor tjenestetid ,6 % ABA / Med ISL udenfor tjenestetid ,2 % 2 ABA ,6 % 2 ABA udenfor tjenestetid ,2 % 2 med ISL ,2 % 2 med ISL udenfor tjenestetid ,8 % Total % Tabel 8) Samtidige hændelser i forhold til ISL Tilkaldte assistancer Der har i perioden været 37 indsatser med tilkald af assistance fra enten nabokommuner eller Beredskabsstyrelsen. Andet beredskab: 33 gange (Vejle Brandvæsen: 32 gange, Nørre Snede: 1 gang) Beredskabsstyrelsen: 4 gange Beredskabsstyrelsen Midtjylland Kort til at give overblik over udrykninger Digitale kort i form af GIS (Geografisk InformationsSystem) er blevet brugt som et centralt værktøj til at få overblik over, hvor i kommunen de forskellige typer af hændelser sker og hvor risikoobjekterne er placeret. Alle anvendte kort er gengivet i bilag

20 1.4. Resultater fra risikoidentifikationen Oversigten over risici, udrykningsstatistikken samt kortanalyserne er de vigtigste resultater af risikoidentifikationen og danner grundlaget for udvælgelsen af scenarier i næste fase; Risikoanalysen. Koncentration af udrykninger: Der har i perioden medio 2010 medio 2015 været udrykninger til det meste af slukningsområdet, men den største klynge af udrykninger er i Horsens og Hedensted, med mindre klynger i de øvrige mindre byer. Blinde alarmer forekommer primært i Hedensted og Horsens industri-områder, men også i Juelsminde, Hornsyld, Uldum, Østbirk, Gedved og Lund forekommer en stor del blinde alarmer Miljøopgaver forekommer mest i Horsens by, derudover er mange af opgaverne placeret på de to store veje, hovedvejene 13 og 53, samt hovedvej 30, Vestvejen og ikke mindst motorvej E45. Redningsopgaver i området følger, som miljøopgaverne, de trafikale knudepunkter i området. Opgaverne er således primært placeret i Hedensted og Horsens, men også Brædstrup og Juelsminde har en relativ stor andel af redningsopgaver. Brandopgavernes geografiske fordeling følger typisk byernes placering. Også de mindre byer såsom Gedved, Hovedgård, Østbirk og Uldum er relativt repræsenteret. Udrykningstidszoner: Med udgangspunkt i den nuværende stationsplacering, kan områder med mere end 2500 indbyggere dækkes indenfor 15 minutter. Dog er området i og omkring Østbirk (2100 indbyggere) dækket med en udrykningstid på grænsen af de 15 minutter, hvorfor dette område kræver opfølgning. Den nordlige del af Horsens kommune dækkes af fremmede beredskaber, grundet den lange udrykningstid fra egne stationer. Flere steder i området er der overlap i de enkelte brandstationers udrykningstider, hvor flere brandstationer dækker det samme område indenfor hhv. 10 og 15 minutters udrykningstid. Den længste kørevej er minutter til områder uden særlig befolkningstæthed eller øvrige koncentrationer af industri eller andet. 20

21 1.5 Oversigt over tilhørende bilag Der er følgende bilag til denne rapport: Bilag 1.1 Identificerede risici Bilag Udrykningsanalyse 21