Frederikssund og Halsnæs kommuners risikoprofil samt oplæg til serviceniveau 2010/11

Transkript

1 Frederikssund og Halsnæs kommuners risikoprofil samt oplæg til serviceniveau 2010/11

2 Indholdsfortegnelse: Indledning 4 Nuværende beredskab og serviceniveau 4 Redningsberedskabets opgaver 7 Frederikssund og Halsnæs Kommuners risikoprofil 9 Kommunens beliggenhed og geografiske udstrækning 9 Bebyggelses art 9 Befolkningsfordeling 10 Infrastruktur 10 Vejnet 10 Kollektiv trafik 10 Havne og skibstrafik 11 Kommunikation 11 Øvrige forsyninger 11 Særlige risici i Frederikssund og Halsnæs kommuner 11 Ekstraordinære særlige hændelser 11 Særlige risici 11 Skov, marker og naturområder 11 Høj vandstand i Roskilde fjord og Isefjorden 11 Skydeområdet ved Jægerspris 11 Risikovirksomheder 12 Stålværket 12 Brandsynspligtige bygninger og anlæg 12 Udrykningsstatistik 13 Samtidige hændelser 20 Assistancer til og modtaget fra nabokommuner 20 Delkonklusion på beredskabets indsatser 21 Risikoidentifikation 23 Risikoanalyse 29 Scenarieanalyse 29 Fastlæggelse af risicis hyppighed og konsekvens 30 Udvalgte scenarier 30 Scenarie og kapacitetsanalyse 35 Igangværende og forslag til forebyggelsestiltag 50 Oplæg til fremtidig serviceniveau for Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab 52 Niveau for forebyggelseskapacitet 52 Eksisterende forebyggelseskapacitet 52 Oplæg til fremtidig forebyggelseskapacitet 52 2

3 Niveau for indsatskapacitet (afhjælpning) 58 Organisationsmodel 59 Bemærkninger til den valgte model 61 Brandstationer 61 Personale 61 indsatsledervagten 62 Afgangs- og udrykningstider 63 Hesselø 64 Udrykningssammensætninger og bemanding 65 Håndtering af samtidige hændelser og længerevarende hændelser 67 Assistancemuligheder 67 Møde og alarmeringsplaner 68 Vandforsyning 69 Ressourcer 69 Overordnede målsætninger og målparametre for det afhjælpende beredskab under normale vejrforhold 71 Ændringer i forhold til nuværende beredskab 72 Frivillige 74 Uddannelse 75 Samlet oversigt over årlige driftsudgifter for den valgte model 78 Nøgletalssammenligning med andre kommuners redningsberedskab 78 3

4 Indledning Denne plan indeholder det beredskabsfaglige grundlag for en indstilling til Frederikssund Byråd og Halsnæs Byråd om dimensioneringen af Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Planen tager udgangspunkt i de muligheder, bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab giver Byrådene for selv at tilrettelægge sit beredskab. Planen er metodisk bygget op jf. Beredskabsstyrelsens forslag for disposition for plan for det kommunale redningsberedskab (risikobaseret dimensionering) april Det nuværende redningsberedskab i Frederikssund Kommune og Halsnæs Kommune er dimensioneret efter bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Begge dimensioneringer er godkendt inden etableringen af det kommunale 60 fællesskab Frederikssund- Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Formålet med bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab er, at give kommunerne mulighed for at tilrettelægge Redningsberedskabet på grundlag af lokale risikovurderinger, frem for på grundlag af centralt fastlagte og detaljerede regler. Ifølge bekendtgørelsen skal det kommunale redningsberedskab identificere og analysere risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). På grundlag af risikoprofilen skal kommunalbestyrelsen fastlægge niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau). Endelig fastlægger kommunalbestyrelsen så redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofilen og serviceniveau. Forvaltningen af redningsberedskabets opgavesæt varetages af en fuldtidsansat beredskabs- og lederuddannet beredskabschef. I beredskabet er yderligere et antal fuldtidsansatte beredskabsuddannede medarbejdere og administrationsmedarbejdere. Frederikssund Kommune og Halsnæs Kommune har begge vedtaget et oplæg til serviceniveau i de respektive byråd i henholdsvis 2007 og En ny kommunal valgperiode startede pr. 1. januar 2010 og jf. bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab skal disse oplæg revideres og sendes til beslutning i byrådene én gang i hver valgperiode, eller såfremt der sker væsentlige beredskabsmæssige forandringer som eksempelvis sammenlægningen af de to beredskaber. Frederikssund-Halsnæs Brand- og Redningsberedskab har siden januar 2009 arbejdet intensivt med denne proces. Udgangspunktet for oplægget har været risikoidentifikationen samt risikoanalysen udarbejdet i Frederikssund Kommune i 2007 og Halsnæs Kommune i 2008, suppleret med udrykningsdata for det fælles redningsberedskab. Det skal bemærkes, at de to byråd efter den politiske beslutning om etablering af Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab i slutningen 2008 vurderede, at beredskabet havde ændret sig i en sådan grad at en ny risikobaserede 4

5 dimensionering skulle udarbejdes inden implementering af de køretøjsmæssige beslutninger, der lå til grund for de to kommuners tidligere udarbejde risikobaserede dimensioneringer i 2007 og Derfor skal nærværende planforslag mere ses som en ny risikobaseret dimensionering af Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab end en revidering af de to kommuners tidligere planer. Igennem risikoidentifikationer og risikoanalyser er risici i Frederikssund og Halsnæs Kommuner blevet kortlagt og dokumenteret. Bl.a. er der indsamlet information om risici gennem udrykningsstatistikker, brandsynsregistre, virksomhedsregistre, miljøsikkerhedsplaner, trafiksikkerhedsplaner, kommuneplaner samt inddraget faglig viden fra personalet i beredskabets organisation m.fl. Der er blevet arbejdet med risikoanalyse, dvs. analyse af de risici, der er identificeret i risikoidentifikationen med henblik på at fastlægge omfanget af kommunens risici (hyppighed x konsekvens) samt efterfølgende at fastlægge relevante udrykningssammensætninger og beredskabsniveauer og udpege relevante forebyggelsestiltag. Resultaterne af dette arbejde er dokumenteret i Risikobaseret dimensionering for henholdsvis Frederikssund Kommune besluttet i 2007 og Halsnæs Kommune besluttet i Disse tidligere udarbejdede identifikationer samt analyser er blevet suppleret med enkelte elementer, som er fremkommet i perioden efter første beslutning. Af tilkomne elementer kan nævnes, plan for motorvej til Frederikssund, mulig ny fjordforbindelse over Roskilde fjord og etablering af asylcenter i den tidligere Auderødlejr. Resultatet af dette arbejde danner grundlag for forslag til forskellige modeller for opbygning af det daglige beredskab, som præsenteres i det følgende. Den fælles beredskabskommission for Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab har behandlet planforslaget på følgende møder: - 1. juni 2010 hvor planen efterfølgende blev sendt til høring ved personaleorganisationerne september 2010, hvor beredskabskommissionen besluttede, at den nuværende brandstationsstruktur skal bevares december hvor planen efter indarbejdelse af Beredskabsstyrelsens præcisering vedr. ansvaret for redning i havne, søer, vandløb og åer på ny blev sendt til høring ved personaleorganisationerne april 2011, hvor det endelige planforslag med beslutning om serviceniveau efterfølgende blev fremsendt Beredskabsstyrelsen til høring. Beredskabsstyrelsen har efterfølgende i brev af 10. maj 2011 samt i brev af 21. juni bedt om supplerende oplysninger til brug for udarbejdelse af høringssvar. Disse oplysninger er indarbejdet i nærværende planforslag. 5

6 Frederikssund Kommunes byråd vedtog 26. juni 2007 risikobaseret dimensionering for Frederikssund Kommune og Halsnæs Kommunens byråd vedtog 19. oktober 2008 ligeledes risikobaseret dimensionering for Halsnæs Kommune. Inden disse beslutninger havde Beredskabsstyrelsen afgivet høringssvar, og af disse fremgik en række standardbemærkninger og specifikke bemærkninger. Disse bemærkninger samt erfaringer med risikobaseret dimensionering i den forgangne periode vil såfremt de har relevans i en nutidig kontekst blive indarbejdet i nærværende planforslag. Planforslaget vil derfor metodisk være opbygget på følgende måde: - Indledning - Kommunernes risikoprofil herunder faktuelle oplysninger, udrykningsstatistik, risikoidentifikation og risikoanalyse - Forslag til fremtidig serviceniveau for kommunerne herunder serviceniveauet for forebyggelses og afhjælpende beredskab, indkvarterings- og forplejningsberedskab, frivillige og uddannelse- og øvelsesaktiviteter. Der vil endvidere metodisk blive inddraget erfaringer fra beredskabets kontekst og virke. 6

7 Redningsberedskabets opgaver Beredskabslovens 12 foreskriver, at det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Opgavesættet præciseres yderligere i 1 i Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. De lovbundne opgaver udgør for Frederikssund og Halsnæs Kommuners fælles Redningsberedskab således følgende: Operative SKAL opgaver Lov henvisning m.v. Teknisk ledelse af brand- og Beredskabslovens 16 og bekendtgørelse om redningsindsats risikobaseret dimensionering, 1 Slukning af brand Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering, 1 Sporbevaring Beredskabslovens 23 Udrykning ved fare for brand Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering, 1 Person-, dyre- og værdiredning ved Bekendtgørelse om risikobaseret Brand og redningshændelser dimensionering, 1 og indsatstaktiske retningslinier og samarbejdsprincipper Sammenstyrtningsulykker natur og Bekendtgørelse om risikobaseret konstruktioner dimensionering, 1 Flyulykker til lands Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering, 1 Skibsulykker ved kaj Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering, 1 Naturkatastrofer Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering, 1 Akutte uheld med farlige stoffer Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering, 1 Frigørelse af fastklemte ved andre uheld Bekendtgørelse om risikobaseret end trafikuheld dimensionering, 1 Modtage, indkvartere og forpleje Bekendtgørelse om risikobaseret Evakuerede og nødstedte dimensionering, 1 Livreddende førstehjælp/nødbehandling Bekendtgørelse om risikobaseret ved brand og ulykker dimensionering, 1 og indsatstaktiske retningslinier og samarbejdsprincipper Frigørelse af fastklemte Bekendtgørelse om risikobaseret ved trafikuheld. dimensionering, 1 7

8 Højderedning Brønd- og siloulykker Overfladeredning i havne, åer vandløb og søer. Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering, 1 Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering, 1 Beredskabsstyrelsens præcisering af 12. juli 2010 Der er en række opgaver, som andre myndigheder har det lovmæssige ansvar for at løse, men som der af forskellige årsager kan træffes aftale med det kommunale redningsberedskab om at løse, eller deltage i løsningen af, eksempelvis fordi den pågældende myndighed ikke råder over den nødvendige logistik. Operative KAN opgaver Ansvarlig myndighed og lovhenvisning m.v. Gælden aftaler, der involverer redningsberedskabet Bekæmpelse af forurening i kystnært SOK lov om beskyttelse af havmiljøet søterritorium Elevator driftsstop At anvisning Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab modtager og agere på kommunernes egne elevatoralarmer. Nød drikkevandsforsyning Pågældende Vandværksbestyrelse samt den kommunale miljømyndighed og forsyning. Redningsberedskabet kan medvirke i begrænset omfang med vandtanke og logistik Nødstrømforsyning Elforsyning/civilt beredskab/ Nødstrømsgeneratorer mv. eget ansvar Personeftersøgning Politiopgave Hjælpe med mandskab Redningsberedskabets opgaver 8

9 Frederikssund og Halsnæs Kommuners risikoprofil Risikoprofilen er en beskrivelse af de risici, der ifølge Redningsberedskabet har betydning for dimensioneringen af Frederikssund og Halsnæs kommuners fælles Redningsberedskab. Det synliggøres med udgangspunkt i risikoprofilen, hvilke risici der er i kommunerne og kommunernes risikoprofil er vurderet uændret i forhold til de tidligere planer. I forbindelse med kortlægningen af kommunernes risici har Redningsberedskabet benyttet og vurderet følgende relevant information: Udrykningsstatistik for såvel Frederikssund Kommune og Halsnæs Kommune samt første år (2009) af det fælles redningsberedskab for de 2 Kommuner Brandsynspligtige ejendomme og anlæg. Ca. 900 brandsynspligtige objekter og anlæg er indgået i vurderingen af kommunens risici. Særlige risici i Frederikssund og Halsnæs kommuner. Der er afholdt møder og taget kontakt med øvrige med lokalt kendskab, som har bidraget med oplysninger om særlige risici. Risikobaseret dimensionering for Halsnæs Kommune godkendt af Halsnæs Byråd efteråret 2008, og risikobaseret dimensionering for Frederikssund Kommune godkendt af Frederikssund byråd sommeren Kommunernes beliggenhed og geografiske udstrækning. Frederikssund kommune er dannet af de tidligere Kommuner Frederikssund, Slangerup, Skibby og Jægerspris. Halsnæs Kommune er dannet af de tidligere Kommuner Frederiksværk og Hundested. Kommunerne ligger bl.a. mellem Roskilde fjord og Isefjorden, og har endvidere en længere kyststrækning mod Kattegat i Halsnæs Kommune. Hesselø (privatejet) der ligger ca. 15 sømil nord for Hundested ligger i Halsnæs Kommune. Kommunerne afgrænses mod vest af Isefjorden, mod nord af Kattegat samt mod øst af Gribskov Kommune, Hillerød Kommune, Allerød Kommune og Egedal Kommune, og endelig mod syd Lejre Kommune og Roskilde Kommune. Kommunernes samlede areal er ca. 382 km 2, og en samlet kyststrækning på ca. 130 km. Bebyggelsens art Bebyggelsen udgøres for størsteparten af parcelhuse og sommerhuse. Også andre mere kollektive boligformer, som etagebyggeri, andels- og lejeboliger er opført i de fleste større bysamfund i kommunen. De største industri- og håndværkerområder findes i Frederikssund og Frederiksværk, men i alle bysamfund er der erhvervsvirksomheder af vekslende størrelse. I Frederikssund, Frederiksværk, Hundested, Slangerup og Jægerspris findes der bebyggelser over 3 etager. Der er også mange store landbrugsejendomme i kommunerne. Begge Kommuner har store sommerhusområder. Der er ligeledes i kommunerne pensionater, hoteller, feriehoteller, campingpladser, lejrskoler mv. 9

10 Endvidere er der etableret et midlertidigt asylcenter i den tidligere Auderødlejr ved Arresø. Befolkningsfordeling Kommunerne består primært af 6 hovedbyer. Frederikssund, Frederiksværk, Hundested, Slangerup, Jægerspris og Skibby. Hovedparten af de to kommuners borgere er bosat i Frederiksværk og Frederikssund, hvor også hovedparten af virksomheder og erhverv drives. Kommunerne har samlet indbyggere fordelt med i Frederikssund Kommune og i Halsnæs Kommune. Hertil kommer en lang række mindre bysamfund med indbyggerantal under 1000 indbyggere. Resten af kommunernes indbyggere bor i landdistrikterne. I sommerperioden, når sommerhuse, hoteller, campingpladser, havne mv. tages i brug, stiger indbyggerantallet i kommunerne væsentligt. I forbindelse med kommuneplanerne er der flere områder, der er planlagt til udbygning med nye beboelsesområder samt erhvervsområder. Specielt områderne i Kregme syd og St. Rørbæk er planlagt til at ekspandere betydeligt i den kommende årrække. Infrastruktur Vejnet Kommunernes overordnede vejnet består af Stats- og kommuneveje. De mest trafikerede veje er Frederikssundsvejen mod København med ca biler i døgnet, der betegnes som en indfaldsvej til københavnsområdet, og samt Hillerødvej mod Hillerød med ca i døgnet, og J.F. Willumsensvej med ca biler i døgnet. Kronprins Frederiks Bro forbinder Frederikssund kommune over Roskilde Fjord og der passerer i gennemsnit ca biler i døgnet. Det forventes, at Frederikssundsvejen suppleres af en Motorvej indenfor 5-10 år, ligesom det forventes, at der etableres en ny forbindelse over/under Roskilde fjord som supplement/erstatning for Kronprins Frederiks Bro. Kollektiv trafik Der er S-tog med 10 minutters drift mod København fra Frederikssund. Lokalbanen mellem Hundested og Hillerød forbinder Halsnæs Kommune med den øvrige kollektive trafik mod København fra Hillerød via denne lokalbane. Den kollektive trafik i kommunerne drives af MOVIA. Busdriften udføres med såvel lokale som med regionale busruter. 10

11 Havne og skibstrafik Frederikssund og Halsnæs Kommuner har fire trafikhavne i henholdsvis Hundested (Hundested- Rørvig Færgefart A/S), Lynæs (Kulhusfærgen), Kulhus (Kulhusfærgen) og Hammer Bakke (trækfærge til Orø). Kommunikation De forskellige operatører indenfor mobiltelefoni har flere master placeret i kommunerne. Øvrige forsyninger DONG forsyner Kommunerne med naturgas. Gassen fremføres til MR stationer med 40 bar tryk og herfra i distributions- og stikledninger af plast med 4 bar tryk. Dong forsyner området med el. Kommunerne gennemskæres af flere luftbårne højspændingsledninger på op til 4 kw. Kyndbyværket er placeret i Kyndby ved Isefjorden. Kyndbyværket er et stanby-værk, der startes op ved svigt i et af de øvrige elværker. Særlige risici i Frederikssund og Halsnæs kommuner Ekstraordinære særlige risici Generelt vurderet, er der i Frederikssund og Halsnæs kommuner brandfarlige virksomheder, herunder såkaldte Seveso virksomheder, militære anlæg og særlige trafikanlæg, der kan udsætte kommunen for en ekstraordinær særlig risiko. Særlige risici Skov, marker og naturområder. Kommunerne er skovrige. I Tisvilde hegn/asserbo plantage er en del sommerhuse bygget i udkanten af skoven, og store dele af skoven består af nåleskov. Jægerspris nordskov præger sammen med et stort sommerhusområde kystlandet ved Kulhuse. I forbindelse med længevarende tørke udgør skove, marker m.m. en betydelig risiko i forbindelse med brand. Høj vandstand i Roskilde fjord og Isefjorden Ved ekstrem høj vandstand i fjordene er der risiko for oversvømmelse af lavtliggende områder ud til fjorden samt ved Arresø. Skydeområdet ved Jægerspris. I området langs kysten fra Jægerspris by til Kulhuse ligger Jægerspris skydeområde. I området foregår der en del militær aktivitet, som omfatter skydning og forskellige sprængningsaktiviteter. Aktiviteterne er reguleret efter en miljøgodkendelse. Skydeområdet er en selvstændig brandkreds, hvor forsvaret primært selv bekæmper brand. 11

12 I området kan der forekomme forsagere, hvilket umuliggør en traditionel slukningsindsats med brandmænd og branddaskere inde i området. Skydeaktiviteten har tidligere medført en del brande, men dette er stærkt faldende, og de brande der i dag opstår i skydeområdet, slukkes nær 100 % af Jægersprislejrens eget personel. Risikovirksomheder I beredskabets dækningsområde er 2 risikovirksomheder beliggende. De 2 risikovirksomheder Haldor Topsøe og Kyndbyværket er begge underlagt specielle krav om beredskabsplaner og kontrolleres jævnligt af såvel miljømyndigheden, politiet og redningsberedskabet. Stålværket Frederiksværk er kendt for sin sværindustri omkring det tidligere Stålvalseværk. På Stålvalseværkets område findes der en stor industrihavn. Stålværket har i dag fået så god styr og orden på sin virksomhed, at tidligere tiders hændelser med olie i havnen ikke har vært forekommet i analyseperioden Brandsynspligtige bygninger og anlæg I Frederikssund og Halsnæs kommuner er der i alt ca. 900 brandsynspligtige objekter. Der skal foretages brandsyn af brandfarlige virksomheder og oplag m. v., samt bygninger, der er omfattet af 34 og 35 i beredskabsloven. Endvidere skal der foretages brandsyn af fredede bygninger. Det årlige gennemsnitlige antal brandsyn, der skal foretages, er ca Formålet med brandsyn er at sikre, at der i de nævnte virksomheder, oplag og bygninger ikke er væsentlige fejl eller mangler, der i forbindelse med en brand medfører en risiko for personer, ejendom eller miljøet. Oversigt over samtlige brandsynsobjekter ses nedenfor. Brandsyn Frederikssund Kommune Brandsyn Halsnæs Kommune 1 At der er forskel imellem antal brandsynsobjekter og det årlig antal brandsyn der skal gennemføres skyldes, at der er forskellige terminer for de enkelte objekter. 12

13 Udrykningsstatistik Der er foretaget en gennemgang af samtlige udrykningsrapporter for årene Denne gennemgang giver et godt indtryk af hvilke hændelser, som beredskabet dagligt skal varetage, altså såkaldte hverdagshændelser. Den viser også de hændelser som beredskabet evt. ikke selv kunne løse, og har måttet have hjælp fra mellemkommunalassistance, niveau 2 og/eller niveau 3. Udrykningerne fordeler sig således på de enkelte stationer: Brand- og Redningsberedskabets udrykninger i Halsnæs og Frederikssund Kommuner Der er lavet udtræk på basis af udrykninger fra 1. januar 2007 til 31. december 2009, i alt 36 måneder. I disse 36 måneder var der i alt 1286 alarmer, svarende til ca. 1,2 alarm pr. døgn. Af disse 1286 alarmer var fordelingen på henholdsvis reelle, blinde og falske således: Antal alarmer Reelle Blinde Falske Antal Snit pr. døgn 0,8 udrykning 0,3 udrykning 0,04 udrykning %-andel af alle alarmer 70,1 % 26,8 % 3,1 % De 1286 alarmer i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2009 fordeler sig med følgende meldinger: Første melding gruppe (Antal) Total ABA-anlæg Affaldsoplag i det fri-brand Brand i køretøj Bygningsbrand Containerbrand EL-installationer (brand) Færdselsuheld Gasuheld Indsatsleder-udkald Miljøuheld Naturbrand Redningsopgave (ikke færdselsuheld) Skorstensbrand Større forurening Øvrige Total % 8% 1% 4% 7% 1% 1% 4% 5% 1% 2% 20% 26% 7% 4% ABA-anlæg Affaldsoplag i det fri-brand Brand i køretøj Bygningsbrand Containerbrand EL-installationer (brand) Færdselsuheld Gasuheld Indsatsleder-udkald Miljøuheld Naturbrand Redningsopgave (ikke færdselsuheld) Skorstensbrand Større forurening Øvrige Fokus på reelle alarmer og alarmer indenfor redningsberedskabets opgaver I udarbejdelsen af udrykningsstatistik er der lagt vægt på reelle alarmer, da det er denne type af alarmer, der reelt beskriver, hvilke ulykker, der sker i Frederikssund og Halsnæs Kommuner, og således er med til at give et billede af Frederikssund og Halsnæs Kommunernes risikoprofil. 13

14 De reelle alarmer i alt - fordeler sig på de forskellige typer af opgaver på følgende måde: Fordeling af reelle Til diverse Til Til Til miljøopgaver alarmer opgaver brandopgaver 2 redningsopgaver 3 4 Antal Snit pr. døgn 0,09 udrykning 0,56 udrykning 0,06 udrykning 0,10 udrykning %-andel af alle alarmer 11,1 % 68,5 % 7,9 % 12,5 % Der skal i de udarbejdede udrykningsstatistikker fokuseres på alarmer, som er omfattet af redningsberedskabets dimensioneringsgrundlag, dvs. alarmer til brand-, rednings- og miljøopgaver. Det indebærer, at alarmer til diverse opgaver ikke skal medtages, idet disse har karakter af at være serviceopgaver, som redningsberedskabet påtager sig, men som ikke udgør en del af redningsberedskabets dimensioneringsgrundlag. Udrykningsstatistikkernes bidrag til Frederikssund og Halsnæs Kommuners risikoprofil Af de udarbejdede udrykningsstatistikker fordeler de reelle alarmer sig på følgende typer hændelser: Første melding gruppe (Antal) ABA-anlæg Affaldsoplag i det fri-brand Brand i køretøj Bygningsbrand Containerbrand EL-installationer (brand) Færdselsuheld Gasuheld Indsatsleder-udkald Miljøuheld Naturbrand Redningsopgave (ikke færdselsuheld) Skorstensbrand Større forurening Øvrige Total Såsom røglugt, ild i bil, container, lejlighed osv. 3 Såsom fastklemte personer. 4 Såsom benzinspild og kemikalieudslip 14

15 Reelle alarmer i perioden ABA-anlæg Affaldsoplag i det fri-brand Brand i køretøj Bygningsbrand 7% 2% 9% 1% 5% 3% 5% 9% Containerbrand EL-installationer (brand) Færdselsuheld Gasuheld Indsat sleder-udkald M iljøuheld 12% 23% Naturbrand Redningsopgave (ikke færdselsuheld) 8% 2% 5% 2% 7% Skorstensbrand Større forurening Øvrige 1) Langt de fleste reelle alarmer kommer fra risikokategorierne bygningsbrand, mindre miljøuheld, naturbrande og brande i køretøjer. 224 alarmer (24,9 % af alle reelle alarmer) kommer fra risikokategorien bygningsbrand. 105 alarmer (11,7 % af alle reelle alarmer) kommer fra kategorien mindre miljøuheld - heraf en del mindre spild. 91 alarmer (10,1 % af alle reelle alarmer) kommer fra kategorien naturbrande. 89 alarmer (9,9 % af alle reelle alarmer) kommer fra kategorien brande i køretøjer. 71 alarmer (7,1 % af alle reelle alarmer) omhandler redningsopgaver herunder trafikuheld med fastklemte og trafikdræbte. 2) Samtlige alarmers fordeling pr måned pr år. 2007: Alarmtype (Antal) Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Total Blind alarm Falsk alarm Reel alarm Total

16 2008: Alarmtype (Antal) Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Total Blind alarm Falsk alarm Reel alarm Total : Alarmtype (Antal) Jan Feb Mar April Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Total Blind alarm Falsk alarm Reel alarm Total : Alarmer pr. måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 16

17 3) Samtlige alarmers fordeling pr. dag pr. år. Alarmer pr. ugedag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag ) Samtlige alarmers fordeling pr. time pr. år. Mange Alarmer pr. time fordeling pr. time 5) 68 % af alarmer til brandslukningsopgaver er enten slukket før ankomst eller slukket med småredskaber/ht-rør. Af udrykninger til opgavetypen brandslukning, som udgør 68,5 % af de reelle alarmer, er 68 % enten slukket før ankomst eller slukket med småredskaber eller HT-rør. 25,9 % af samtlige reelle brandslukninger har krævet 2 strålerør eller mere. 17

18 6) Branddøde findes blandt de udsatte grupper Der kan i såvel Frederikssund som Halsnæs kommuner ske hændelser, der medfører branddøde. Kendetegnet for disse branddøde er, at det i Frederikssund Kommune har været ældre immobile, og i Halsnæs Kommune personer med et misbrug og en levestandard under middel. I analyseperioden har der ikke været hændelser med branddøde. 7) Påske, Skt. Hans og jul er ikke specielt ramt af ulykker, mens nytår har et højt antal reelle alarmer Påske, Skt. Hans og jul afviger ikke fra normalforholdene. Nytår adskiller sig ved at have et højere antal udrykning end på en gennemsnitlig dag: 4 alarmer pr. år i tidsrummet kl /12 til /1. Udrykningerne fordeler sig således på den enkelte station: Station Frederikssund: Alarmer station Frederikssund Alarmtyper Station Frederikssund Blind alarm Falsk alarm Reel alarm Total 12% 5% 1% 5% 0% 6% 20% 4% ABA-anlæg Affaldsoplag i det fri-brand Brand i køretøj Bygningsbrand Containerbrand EL-installationer (brand) Færdselsuheld Gasuheld Indsatsleder-udkald Miljøuheld 6% 1% 6% 1% 7% 19% 7% Naturbrand Redningsopgave (ikke færdselsuheld) Skorstensbrand Større forurening Øvrige Station Frederiksværk: 600 Alarmer Station Frederiksværk Alarmtyper Station Frederiksværk Total Blind alarm Falsk alarm Reel alarm Total 10% 8% 1% 1% 1% 5% 5% 0% 5% 0% 4% 25% 27% 5% 3% ABA-anlæg Affaldsoplag i det fri-brand Brand i køretøj Bygningsbrand Containerbrand EL-installationer (brand) Færdselsuheld Gasuheld Indsatsleder-udkald Miljøuheld Naturbrand Redningsopgave (ikke færdselsuheld) Skorstensbrand Større forurening Øvrige 18

19 Station Hundested: 250 Alarmer Station Hundested Alarmtyper Station Hundested ABA-anlæg Affaldsoplag i det fri-brand Brand i køretøj 200 Bygningsbrand Total Blind alarm Reel alarm Total 8% 4% 0% 2% 10% 2%2%0% 6% 0% 13% 4% 19% Containerbrand EL-installationer (brand) Færdselsuheld Gasuheld Indsatsleder-udkald Miljøuheld Naturbrand 30% Redningsopgave (ikke færdselsuheld) Skorstensbrand Større forurening Station Slangerup: Øvrige 180 Alarmer Station slangerup Alarmtyper Station slangerup ABA-anlæg Affaldsoplag i det fri-brand Total Blind alarm Falsk alarm Reel alarm Total 15% 12% 0% 3% 0% 15% 3% 3% 0%3% 20% 17% 3% 6% Brand i køretøj Bygningsbrand Containerbrand EL-installationer (brand) Færdselsuheld Gasuheld Indsatsleder-udkald Miljøuheld Naturbrand Skorstensbrand Større forurening Øvrige Station Jægerspris: Alarmer station Jægerspris Total Blind alarm Falsk alarm Reel alarm Total 14% 9% 3% 1% 7% 0%3% Alarmtyper Station Jægerspris % 1% 3% 14% 26% 1% 12% ABA-anlæg Affaldsoplag i det fri-brand Brand i køretøj Bygningsbrand Containerbrand EL-installationer (brand) Færdselsuheld Indsatsleder-udkald Miljøuheld Naturbrand Redningsopgave (ikke færdselsuheld) Skorstensbrand Større forurening Station Skibby: Øvrige Alarmer Station Skibby Total Blind alarm Falsk alarm Reel alarm Total 7% 11% 7% 2% 4% 2% 2% 11% 0% Alarmtyper Stations Skibby % 11% 2% 23% 14% ABA-anlæg Affaldsoplag i det fri-brand Brand i køretøj Bygningsbrand Containerbrand EL-installationer (brand) Færdselsuheld Gasuheld Indsatsleder-udkald Miljøuheld Naturbrand Redningsopgave (ikke færdselsuheld) Skorstensbrand Øvrige 19

20 Samtidige hændelser: Ved gennemgangen af udrykningsrapporterne er samtidighed af udrykningerne undersøgt. Ved samtidighed forstås, når en ressource er optaget af en hændelse, samtidig med der opstår en anden hændelse, hvor samme ressource skal bruges. Dette har ikke været tilfældet i analyseperioden, og udgør derfor ikke nogen statistisk risiko. e 5 Assistancer til og modtaget fra nabokommuner: Jf. bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, skal lederen af den tekniske indsats tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige regionale redningsberedskab, eller et privat redningsvæsen, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang, jf. beredskabslovens 18, stk. 2. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab er i analyseperioden blevet tilkaldt til følgende assistancer til nabokommuner: Egedal Kommune: Furesø Kommune: Gribskov Kommune Allerød Kommune Hillerød Kommune Roskilde Kommune Lejre Kommune 3 assistancer til brandslukning. 2 assistancer med bådberedskab. 1 assistance til brandslukning. 1 assistance med bådberedskab. 1 assistance til brandslukning. 1 assistance til redning. 1 assistance med bådberedskab. 2 assistancer til brandslukning. 1 assistance til redning. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab har i analyseperioden modtaget følgende assistancer fra mellemkommunal bistand, niveau 2 og niveau 3 Gribskov Kommune 1 assistance til brand. Egedal kommune 1 assistance med tankvogn til en brand. I forbindelse med Forsvarsministeriets skrivelse af 26. marts 2007, hvori ansvaret for svære redningsopgaver entydigt placeres som en del af den risikobaserede dimensionering, har Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab etableret egen redningstjeneste med udstyr og uddannelse til løsning af svære redningsopgaver herunder højderedning. Denne tjeneste er tilkendegivet overfor de omkringliggende kommuner, og at kommunerne jf. bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab 9 kan tilkalde denne svære redningstjeneste såfremt lederen af den tekniske indsats vurdere behov for dette. Ovenfor kan ses i hvilket omfang de omkringliggende kommuner har gjort brug af dette. 20

21 Delkonklusion på beredskabets indsatser. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskabs udrykningsressourcer har i gennemsnit været aktiveret til 1,2 alarm pr. døgn i perioden Tendensen i antallet af udrykninger er hverken stigende eller faldende. Udrykningerne i Frederikssund og Halsnæs kommuner er jævnt fordelt over ugedagene, dog med en mindre overvægt på mandage. Der er en overvægt af udrykninger i dagtimerne i perioden og Antallet af opgaver/indsatser som kræver et mandskab på 1 holdleder + 3 brandmænd er fremherskende. Ud af de årlige udrykninger løses ca. 14 % af indsatslederen alene, ca. 38 % med denne standardudrykning. Ca. 14 % løses ved hjælp af et mandskab på 1 indsatsleder + 1 holdleder + 5 brandmænd, og ca. 33 % med en bemanding på 1 indsatsleder + 1 holdleder + 7 brandmænd. Ca. 1 % af opgaverne/indsatserne er kendetegnende ved at være store, komplekse og tidskrævende, som det lokale beredskab ikke selv har ressourcer til at løse. For at kunne løse disse opgaver/indsatser er det nødvendigt med bistand fra mellemkommunal bistand, niveau 2 og/eller niveau 3 Beredskabsstyrelsen. Mandskab pr. alarm 33% 14% 1 indsatsleder/holdleder 1 holdleder + 3 brandmænd 15% 38% 1 indsatsleder + 1 holdleder + 5 brandmænd 1 indsatsleder + 1 holdleder + 7 brandmænd Risikoidentifikationen og risikoanalysen viser, at der i Frederikssund og Halsnæs Kommuner er områder med særlige risici eller andet, der kan begrunde en differentieret sammensætning af udrykningen fra de forskellige brandstationer. Dette gælder både med hensyn til mandskab, køretøjer og materiel. Fordelingen af de årlige udkald fremgår af det statistiske materiale ovenfor. e 6 21

22 Det samlede antal udrykninger til ABA-anlæg i perioden er 326. Antallet svarer til 26 % af de samlede udrykninger. Årsagerne til aktivering af ABA-anlæggene er som oftest tobaksrygning under melder, fejlbetjening af anlæg eller teknisk fejl. Niveauet for antal udrykninger til ABA-anlæg, svarer nogenlunde til den øvrige del af landet. Dog er det tankevækkende, at der kun i meget få tilfælde har været tale om en rigtig brand (34 ud af samlet 326 alarmer). Det er et oplagt område, der bør sættes ind med rådgivning for at nedbringe antallet af fejl og blinde alarmer. Der har ikke i analyseperioden (3 år) været samtidige hændelser. Der har ligeledes kun været 2 hændelser der har krævet assistance fra en nabokommune mellemkommunal bistand og ingen assistancer fra niveau 2 og niveau 3. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab har ydet mellemkommunal bistand til nabokommuner 13 gange i analyseperioden. Det må derfor konkluderes, at Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab råder over tilstrækkelige ressourcer til løsning af de hændelser og opgaver det statistisk er opstået i analyseperioden. 22

23 Risikoidentifikation Risikoidentifikationen har til formål at afdække, dokumentere og skabe overblik over risici i Frederikssund og Halsnæs Kommuner Risikoidentifikationen sigter mod at kortlægge så mange risici som muligt, hvorimod den næste fase, risikoanalysen, indebærer en prioritering af disse risici og evt. frasortering af visse risici. Risikoidentifikationsfasen blev første gang gennemført i forbindelse med udarbejdelse af risikobaseret dimensionering for Frederikssund Kommune i 2007 og Halsnæs Kommune i Risikoidentifikationen er i forbindelse med udarbejdelsen af planen for risikobaseret dimensionering samt etablering af det fælles 60 beredskab mellem Frederikssund og Halsnæs kommuner blevet sammenskrevet. Dette arbejde er blevet gennemført i slutningen af 2009 og starten af 2010: Gennemgangen af risici er foretaget på følgende måde: 1. Strukturering af risici, hvor kommunens risici er blevet grupperet i 12 hovedkategorier med mellem 1 til 7 underkategorier hver især. 2. Indsamling af information og inddragelse af relevante personer, hvor der bl.a. er hentet information fra udrykningsrapporter for en periode på 3 år ( ) via ODIN og udrykningsstatistikken. Der er suppleret med informationer fra andre relevante materialer såvel som fra møder. En lang række informationskilder er blevet gennemsøgt for at indsamle information om risici i Frederikssund og Halsnæs Kommuner. Disse er: Informationskilder Hvad kan det fortælle os noget om? Hvor finder vi det? 1. Udrykningsrapporter Hvilke uheld sker der i kommunen, hvor omfattende er de og hvor sker de henne? 2. Brandsynsregister Hvor ligger de særlige objekter i kommunen? Hvor mange er der af dem? 3. Bygnings- og boligregistret (BBR) Er der bygningsobjekter, vi ikke kender til? ODIN ODIN + div. Lister Teknisk forvaltning 23

24 4. Beredskabsplan Hvor er der risikoobjekter? Brandvæsnet 5. Virksomheder, herunder listevirksomheder 6. Miljøberedskabsplan 7. Byggesager med brandteknisk byggesagsbeh. 8. Kommuneplan, byplaner og lokalplaner 9. Oversigt over el, gas, vand og kloak 10. Trafiksikkerhedsplan Hvilke virksomheder og anlæg er der af særlig miljømæssig karakter? Kriterier for miljøtilsyn Liste over virksomheder med farlige stoffer Tvangsruter Kommende byggerier og udbygninger Kommende byggerier og udbygninger som f.eks. Ny by St. Rørbæk Hvor er forsyningsledningerne? Overblik over trafikal infrastruktur og trafikale risici/ sorte pletter Miljøafdeling Brandvæsnet Brandvæsnet Teknisk forvaltning Forsyning Teknik og miljø Frederiksborg amt 11. KommuneGIS Risikoobjekter i kommunen Kommunens interne net 12. Mostrups lokale vejviser Risikoobjekter i kommunen Beredskabet Endvidere er medarbejderne løbende blevet informeret og inddraget i processen med henblik på at gøre brug af den viden, de besidder vedrørende risici i Frederikssund og Halsnæs Kommuner. Med udgangspunkt i ovennævnte informationskilder er identificerede risici inddelt i 12 hovedkategorier samt et antal underkategorier. I nedenstående skema ses risicienes inddeling i hovedkategori, underkategori samt hvor informationer til fremskaffelse af viden for dette bl.a. er fremkommet fra. I bilag A kan ses en mere detaljeret oversigt over repræsentative og særlige risici i Frederikssund og Halsnæs Kommuner. Det skal bemærkes, at listen ikke er udtømmende, men beskriver de risici der er vurderet som værende repræsentative og dækkende for Frederikssund og Halsnæs Kommuner. 24

25 Hovedkategorier Underkategorier Informations- kilde 5 1. Privat beboelse 1. Etagebyggeri BBR 2. Kollegier, klublejligheder og ungdomsboliger BBR Brandsynsregister 3. Villaer og rækkehuse BBR 4. Kolonihavehuse BBR 5. Sommerhuse BBR 2. Steder med mange mennesker i dag- og aftentimer 6. Stråtækte huse og nedlagte landbrug 1. Børnehaver og vuggestuer BBR Oversigt over stråtækte bygninger i kommunen Brandsynsregister BBR 2. Fritidsklubber og SFO ere 3. Skoler og uddannelsesinstitutioner Brandsynsregister BBR Brandsynsregister BBR 4. Sports- og svømmehaller BBR Brandsynsregister 5. Indkøbscentre og butikker BBR Brandsynsregister 5 Informationskilde nævnes, når der er tale om specifik dokumentation. Derudover er en række risici identificeret gennem brainstorm. 25

26 6. Forsamlings- og spillesteder og større restaurationer Brandsynsregister BBR 7. Teatre og biografer BBR Brandsynsregister 3. Steder med mange mennesker med natophold 1. Bemandede plejeinstitutioner såsom plejehjem, børne- og ungdomshjem, asylcentre, behandlingshjem, hospitaler, fængsler Brandsynsregister BBR 2. Hoteller, vandrehjem, kroer og Brandsynsregister BBR pensionater 4. Kontorer 1. Kontorafsnit BBR 5. Industri, produktion og lager 1. Brandfarlig virksomhed og oplag Brandsynsregister BBR Miljømyndighed 2. Kemikalievirksomhed og oplag Brandsynsregister BBR Miljømyndighed 3. Radioaktive kilder Miljømyndighed 4. Fyrværkerioplag Beredskabet 5. Højlagre Brandsynsregister BBR 6. Oplag af trykflasker Brandsynsregister BBR Miljømyndighed 7. Benzinstationer og autoværksteder Brandsynsregister BBR Miljømyndighed 6. Container/ affald 1. Affaldscontainer i det fri Miljømyndigheder 26

27 2. Genbrugsplads Miljømyndigheder 7. Steder med mange dyr 1. Rideskoler, virksomheder med forsøgsdyr, kenneler BBR Liste over steder med dyrehold 2. Landbrug med dyrehold BBR Liste over steder med dyrehold 8. Kultur- værdier 1. Bevaringsværdige og fredede bygninger, herunder kirker Brandsynsregister BBR Slots- og ejendomsstyrelsen 2. Museer Brandsynsregister 9. Natur- områder 1. Naturparker, skove og parker 2. Kystområder BBR Slots- og ejendomsstyrelsen Skov- og naturstyrelsen 3. Vejrlig 10. Trafikinfrastruktur 1. Togpassagertrafik Dansk statistik 2. Bil- og bustrafik Dansk statistik 3. Farligt gods Dansk statistik 4. P-anlæg BBR 5. Fly- og Dansk statistik helikoptertrafik 6. Skibstrafik Dansk statistik 11. Forsynings- infrastruktur 1. Elforsyning Forsyningsvirksomhederne 2. Gasforsyning Forsyningsvirksomhederne 27

28 12. Særlige arrange- menter 1. Særlige arrangementer, herunder ikkepermanente bygninger Beredskabet Udrykningsstatistikken og den udarbejdede liste over identificerede risici er de vigtigste resultater af risikoidentifikationen og danner grundlaget for udvælgelsen af scenarier i risikoanalysen. I forhold til første plan for risikobaseret dimensionering for Frederikssund Kommune og Halsnæs Kommune er der ikke identificeret risici eller været hændelser der giver anledning til yderligere overvejelser. De to kommuner har som resten af Danmark været gennem en økonomisk nedgangstid, hvor lysten til større nybyggeri ikke har været til stede. De byggerier der er kommet til ligner tidligere byggerier. Det skal nævnes, at et større lager af Ammoniak på virksomheden Haldor Topsøe er blevet nedlagt hvorfor disse risici ikke længere er til stede. Sammenfattende kan det konkluderes, at der ikke er identificeret risici som adskiller sig væsentligt i forhold til de to kommuners første planer for risikobaseret dimensionering. Udrykningsstatistikken viser heller ingen ekstraordinære hændelser/risici beredskabets nuværende ressourcer ikke løser nær 100 %. 28

29 Risikoanalyse Risikoanalysen har til formål at analysere de risici, der er identificeret i risikoidentifikationen med henblik på at fastlægge omfanget af kommunernes risici og udpege relevante indsatskapacitetsniveauer og forebyggelsestiltag. Risikoanalysen udgør sammen med risikoidentifikationen det beredskabsfaglige grundlag for udarbejdelse af oplæg til serviceniveau, hvorudfra Frederikssund og Halsnæs Kommuners Kommunalbestyrelser fastlægger det fremtidige serviceniveau for Frederikssund-Halsnæs Brand- og Redningsberedskab. Risikoanalysen er gennemført over en periode på tre måneder, fra februar til maj Risikoanalysen bygger på resultaterne fra risikoidentifikationen i form af udrykningsstatistikken og listen over identificerede risici med de 12 hovedkategorier og underkategorier. Med udgangspunkt i dette er der arbejdet videre med disse to hovedaktiviteter: 1. Scenarieanalyse, som har til formål at udvælge og beskrive scenarier 6, som repræsenterer de forskellige typer af risici i Frederikssund og Halsnæs Kommuner. 2. Kapacitetsanalyse, som har til formål at fastlægge relevante indsatskapacitetsniveauer og udpege relevante forebyggelsestiltag. Scenarieanalyse Udgangspunktet for at udvælge scenarier, som repræsenterer de forskellige typer af risici i Frederikssund og Halsnæs Kommuner, er en matrice af hyppighed og konsekvens, kaldet risikomatricen, som er vist i nedenfor figur med nogle udvalgte scenarier indsat som eksempel. > 10 pr. år Skorstensbrand Mindre spild Bilbrand i det fri 1.5. Ild i skorsten pr. år 4 1.1og 1.2 Ild i lejlighed Hyppi ghed 0,1-1 pr. år Brand i udsivende gas 5.1. Maskinarbejder fastklemt i maskine 9.2. Redning af person i vand 3.1. Brand med personredning 2.3. Brand på skole om aftenen 0,01-0,1 pr. år Udslip af kemikalier på virksomhed 7.2. Brand på gård med dyreredning Togsammenstød 6 Scenarier er tænkte eller skete ulykker og begivenheder til belysning af, hvordan en risiko kan udmønte sig i praksis i form af hændelsesforløb og konsekvenser. 29

30 12.1. Panik i 1 folkemængde Relativ Ubetydelig Mindre skader Varige skader Store skader Kritisk/ katastrofal Mennesker Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Person livsfarligt kvæstet Værdier < kr mio. kr. kr. Miljø Samfund Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre forstyrrelser Større påvirkning Risiko for varige skader Kortere forstyrrelser Betydelige forstyrrelser, > 1 måned Konsekvens Få livsfarligt kvæstede/ døde Flere/mange døde 5-10 mio. kr. > 10 mio. kr. Mindre varige skader Større varige skader Alvorlige Kritisk for at driftsforstyrrelser opretholde, > 3 måneder funktion De identificerede risici placeres i risikomatricen for at give et overblik over risiciene og et grundlag for at vælge et repræsentativt udsnit af scenarier set ud fra hyppighed og konsekvens. Farverne i matricen markerer, hvilken konsekvensskala der er anvendt. Fastlæggelse af risicis hyppighed og konsekvens Risikokategoriens hyppighed er fastlagt ud fra udrykningsstatistikken, som dækker udrykninger for perioden 1. januar 2007 til 31. december Hyppigheden for hændelser, som ikke er forekommet indenfor de tre år, udrykningsstatistikken dækker, er blevet fastlagt ud fra landsdækkende statistik, erfaringer fra andre kommuner og erfaringer fra udlandet. Konsekvens fastlægges ved gennemgang af udrykningsrapporterne for perioden 1. januar 2007 til 31. december Konsekvens af hændelser, som ikke er forekommet indenfor de tre år, som udrykningsstatistikken dækker, er blevet fastlagt ud fra scenariebeskrivelsen af den pågældende hændelse. Det markeres, hvilke konsekvensskalaer der anvendes som vist i ovenstående figur. Udvalgte scenarier På grundlag af risikomatricen blev der udvalgt et antal scenarier, som giver et repræsentativt billede af de scenarier, Frederikssund og Halsnæs Kommuner skal forberede sig på indenfor de forskellige risikokategorier. Scenarierne er udvalgt ud fra dels lokale erfaringer, men også ud fra hvilke andre typer af ikke skete hændelser beredskabet skal gøre sig overvejelser om. Disse ikke skete hændelser er beskrevet og vurderet ud fra inddraget erfaringer fra beredskabsaktører i såvel Danmark som i udlandet. I nedenstående skema ses de udvalgte scenarier inddel i hovedkategori, underkategori samt hvilken hændelse der er vurderet mest interessant for det enkelte scenarie. Endvidere er de scenarier der er valgt at udarbejde kapacitetsanalyser for beskrevet. 30

31 Hovedkategorier Underkategorier Hændelse Udvalgte scenarier 1. Privat beboelse 1. Etagebyggeri Brand - Ild i container i kælder - Røg fra el-tavle - Ild i lejlighed 2. Kollegier, klublejligheder og ungdomsboliger Brand - Ild i lejlighed 3. Villaer og rækkehuse Brand Gasudslip - Ild i villa - Eftersyn for gaslugt - Ild i garage sammenbygget med villa. - Ild i skorsten 4. Kolonihavehuse Brand - Ild i kolonihavehus 5. Sommerhuse Brand - Eftersyn efter skorstensbrand - Ild i sommerhus - Ild i sommerhus på ø 6. Stråtækte huse og nedlagte landbrug Brand - Ild i gård med stråtag 2. Steder med mange mennesker i dag- og aftentimer 1. Børnehaver og vuggestuer Brand - Røg i køkkenet i børnehave 2. Fritidsklubber og SFO ere Brand - Røg i køkkenet 3. Skoler og uddannelsesinstitutioner Brand - Ild i skole 31

32 4. Sports- og svømmehaller Udslip - Udslip af klor i svømmehal 5. Indkøbscentre og butikker Brand - Ild i møbelbutik 6. Forsamlings- og spillesteder og større restaurationer Brand - Ild i køkken på kro 7. Teatre og biografer Brand Redning - Brand under koncert - Panik under koncert 3. Steder med mange mennesker med natophold 1. Bemandede plejeinstitutioner såsom plejehjem, børne- og ungdomshjem, asylcentre, behandlingshjem, hospitaler, fængsler Brand - Ild i værelse med handicappet person 2. Hoteller, vandrehjem, kroer og pensionater Brand - Brand i kro/ kursuscenter 4. Kontorer 1. Kontorafsnit Brand - Ild i kontor 5. Industri, produktion og lager 1. Brandfarlig virksomhed og oplag Brand Redning - Brand i tømmerhandel - Maskinarbejder fastklemt i maskine 2. Kemikalievirksomhed og oplag Udslip - Udslip af kemikalier/nox på virksomhed 3. Radioaktive kilder Udslip 4. Fyrværkerioplag Brand - Ild i container med fyrvækeri 5. Højlagre Brand - Ild i højlager 32

33 6. Oplag af trykflasker Brand - Ild i værksted med trykflasker 7. Benzinstationer og autoværksteder Miljø - Opskåret påfyldningsslange 6. Container/ affald 1. Affaldscontainer i det fri Brand - Ild i container 2. Genbrugsplads Brand - Ild i container 7. Steder med mange dyr 1. Rideskoler, virksomheder med forsøgsdyr, kenneler Brand - Ild i rideskole 2. Landbrug med dyrehold Brand - Ild i gård med dyrehold 8. Kulturværdier 1. Bevaringsværdige og fredede bygninger, herunder kirker Brand - Ild i tag på slot 2. Museer Brand - Ild i udstillingsværelse på museum 9. Naturområder 1. Naturparker, skove og parker Brand - Mindre naturbrand - Naturbrand i høstet mark - Ild i skovområde 2. Kystområder Udslip - Olieforurening - Redning af person på sø Redning på vand 3. Vejrlig Vejret - Skybrud - Varslet storm - Kraftig snefald 10. Trafikinfrastruktur 1. Togpassagertrafik Brand Redning - Brand i s-tog - Togsammenstød 33

34 2. Bil- og bustrafik Brand Miljø Redning - Væltet skolebus - Ild i bil - Ild i bil under tag - Færdselsuheld med fastklemt - Færdselsuheld med mere en 5 tilskadekomne - Færdselsuheld brand i bil - Mindre spild af benzin 3. Farligt gods Brand - Ild i lastbil Miljø - Væltet tankbil 4. P-anlæg Brand - Ild i bil i p-hus 5. Fly- og helikoptertrafik Redning - Mindre fly væltet under start 6. Skibstrafik Brand Redning - Bil i Havn - Ild i båd ved kaj - Ild i skib på sø 11. Forsyningsinfrastruktur 1. Elforsyning Brand - Ild i transformatorstation - Højderedning 2. Gasforsyning Brand - Ild i overgravet gasledning 12. Særlige arrangeenter 1. Særlige arrangementer, herunder ikkepermanente bygninger Brand Redning - Panik i folkemængde - Ild i bygning ved visefestival I bilag B kan ses en mere detaljeret oversigt over repræsentative scenarier i Frederikssund og Halsnæs Kommuner udvalgt med udgangspunkt i risikoidentifikationen. Det skal bemærkes, at listen ikke er udtømmende, men beskriver de scenarier, der er vurderet som værende fyldestgørende for analysen i Frederikssund og Halsnæs Kommuner. Der blev udvalgt i alt 64 scenarier. Hvert af de udvalgte scenarier er blevet nærmere beskrevet og analyseret som beskrevet i nedenfor viste skema. Der er for hvert af de valgte scenarier gennemført en lignende analyse, som fremgår af bilag C. 34