Trafikplan for Hillerød By Baggrundsrapport Bruttoliste og kortlægning

Transkript

1 Trafikplan for Hillerød By Baggrundsrapport Bruttoliste og kortlægning

2

3 Indhold Indledning 1 Bruttoliste 3 Trafiksikkerhed 5 Trafiksaneringer 8 Cykelstier 10 Stikrydsninger 13 Kapacitetsforbedringer 16 Andre tiltag 18 Kortlægning 23 Oversigtskort over Hillerød 25 Trafikveje og Lokalveje 26 Vejklassificering 27 Veje med bustrafik 28 Krydsforhold 29 Rejsetider 30 Trafikmængder 31 Cykelstier og separate stier 32 Trafiksaneringer 33 Hastighedsbegrænsinger 34 Randfunktioner 35 Uheld 36 Dato: December 2014 Layout : Via Trafik Stikrydsninger 37 Fotos af stikrydsninger 38 Foto: Grundkort: Via Trafik Hillerød Kommune Fremtidig trafik 43 Modelberegninger 2020 og

4 Indledning Hillerød Kommune har primo 2014 vedtaget at udarbejde en trafikplan for det kommunale vejnet i Hillerød By, svarende til området indenfor vejtrekanten. Trafikplanen er beskrevet i Trafikplanen Hovedrapport. Hovedrapporten bygger på det grundlag som denne baggrundsrapport beskriver på de følgende sider. Baggrundsrapporten er tre-delt: Den første del kaldes Bruttolisten og består af en liste på ca. 100 projekter som er fremkommet på forskellig vis. Nogle er politiske ønsker, andre er borgerønsker, og andre igen er fremkommet gennem en grundlæggende analyse af vejnettet i Hillerød by. Listen er temaopdelt og beskriver forslag til meget forskellige trafikale tiltag. Der er seks trafikale temaer; Trafiksikkerhed, Trafiksaneringer, cykelstier, kapasitet mv. Projekter som omhandler cykelstier er således samlet her. Dog kan de enkelte projekter godt have relation til andre projekter. Når det er tilfældet er der en henvisning hertil. Anden del kaldes Kortlægning og omfatter 62 projekter samt en række basiskort. Basiskortene udgør trafikplanens trafikfaglige fundament. De er udarbejdet ud fra omfattende besigtigelser, registreringer og analyser og ud fra foreliggende trafikrapporter og drøftelser i Trafikplanens arbejdsgruppe. Rapportens tredje del omhandler et estimat af den fremtidige trafik, udfra Hillerød Kommunes egen trafikmodel. Beregningerne viser hvilke veje der vil blive mere belastede end i dag, og hvilke der vil blive mindre belastede. Herudover er der i processen indhentet en række forslag til trafikale tiltag. Der er således gennemført en borgerdialog med afholdelse af en borgerworkshop, indhentet ideer fra borgere og lokaludvalg, og afholdt et temamøde med kommunens Miljø- og Teknikudvalg. Resultatet af arbejdet med Trafikplanen er en bruttoliste som samler alle de indkomne relevante forslag til trafikrelaterede projekter i Hillerød by. Ud fra bruttolisten er: Ca. 60 af forslagene udvalgt til videre behandling og prioritering i selve trafikplanens Hovedrapport Ca. 30 projekter frasorteret og ikke behandlet yderligere Ca. 8 projekter overgået til kommunens drift De 8 projekter der primært omhandler kommunens drift fremgår af skemaet herunder. Det drejer sig om 7 projekter og 1 projekt (det sidste), der er overgået til politiet. Alle disse forslag er borgerønsker. Lokalitet Krydset Skovledet/ Københavnsvej Prinsens Vænge Snerydning Banestien Banestien Markedspladsen Sti langs Funkevej Holmegårdsvej Projekt Signaloptimeringsprojekt Stationsprojektet Nyt Sundhedscenter Bymidteprojektet Hillerød Storcenter Favrholmprojektet og Hospitalsprojektet Campusområdet Vejdirektoratet (VD) Udvalgte forslag fra borgere Forbedret afmærkningen (vejvisningen) mod hospitalet i krydset Københavnsvej/Skovleddet Bedre lys og forgængerforhold ved trinbrættet ved Prinsens Vænge Bedre snerydning af stier og veje Bedre stiforbindelse mellem Rolighedsvej og Banestien Der er tale om en kort eksisterende uformel forbindelsessti, der ønskes opgraderet. Ny stiforbindelse til Banestien ved Petersborgvænget. Der er formentlig tale om en ganske kort forbindelse mellem den nordlige ende af Petersborgvænget og Banestien Forskønnelse på Markedspladsen ved turistbusserne Afstribning på cykelstien til Allerød langs Funkevej At det nuværende forbud mod tung trafik på Holmegårdsvej håndhæves bedre. Tabel 1: Projekter fra Bruttolisten som er overgået til drift (7) og politi (1) I bruttolisten, der fremgår af de følgende sider refereres til en række igangværende projekter og til projekter, der involverer Vejdirektoratet. Det drejer sig om følgende: Beskrivelse Et igangværende projekt, hvor signalstyringen i 13 kryds i midtbyen modernisering, og hvor der indarbejdes aktiv busprioritering og prioritering af udrykningskøretøjer. Et igangværende planlægningsprojekt, hvor Hillerød Kommune i samarbejde med DSB, lokalbanen og Banestyrelsen arbejder på en plan til renovering af stationsområdet. Det forventes, at projektet også i et vist omfang vil omfatte vejforpladsen og Jernbanevej forbi stationen. Handler om planer for udbygningen af Frederiksborgcenteret med et sundhedshus og en multihal. Et igangværende projekt hvor der arbejdes på at styrke Hillerød kommercielle bymidte, bl.a. for at modvirke de negative konsekvenser af Hillerød Storcenter. I forbindelse med opførelse af Hillerød Storcenter på Munkeengen gennemføres en række infrastrukturelle tiltag der omfatter: En ny vejforbindelse mellem Frejasvej, via en rundkørsel ved Trollesminde Alle til Roskildevej Signalregulering af krydset Industrivænget/Frejasvej Udbygning af krydset Herredsvejen/Frejasvej inklusive adgangsvej til fx Netto Anlæg af cykelstier på Frejasvej Muligvis etablering af tunneller under Frejasvej og/eller Herredsvejen. De igangværende planer om nyt hospital og byudvikling i Favrholmområdet. Den igangværende byudvikling, ikke mindst med uddannelsesinstitutioner langs Carlsbergvej Anføres, når det pågældende projekt helt eller delvist sker på en statsvej, der administreres af Vejdirektoratet Tabel 2: Projekter fra Bruttolisten som involvere allerede igangværende projekter også projekter med Vejdirektoratet 1

5 2

6 Bruttoliste 3

7 4

8 Trafiksikkerhed Trafiksikkerhed Nr Lokalitet K=kryds S=Strækning L:Lokalitet/Område TS 1 K: Gefionsvej/ Vølundsvej Problem Uddybning Løsningsforslag Relationer Begrundelse for valg eller fravalg Indgår det i det videre arbejde Krydset er udpeget som sort plet i kommunens trafiksikkerhedsplan I trafiksikkerhedsplanen fremgår det, at der er sket 7 uheld i perioden Alle uheld er sket ved, at en trafikant ikke overholder sin vigepligt i forbindelse med udkørsel fra Gefionsvej. Uheldshypoteserne anføres at være: Uheldene kan skyldes de relativt dårlige oversigtsforhold i krydset fra vigepligtsretningen, Gefionsvej, på grund af et skilt (Det er så vidt vides efterfølgende flyttet). Sammen med den tætte trafik i industrikvarteret, som om eftermiddagen gør, at trafikanterne tager chancer. De dårlige oversigtsforhold i krydset gør ligeledes, at trafikanterne fra Gefionsvej stort set er kørt ud i krydset, før en tværkørende part er i færd med at passere krydset. I planen foreslås 3 løsninger: Forstærket markering af vigepligter på kørebanen Helle på sidevejene og breddeudvidelse Signalregulering. Da krydset er udpeget som sort plet, bør det indgå i det videre arbejde TS 2 K: Mørk Skole krydset Krydset er udpeget som sort plet i kommunens trafiksikkerhedsplan. Krydset har endvidere kapacitetsproblemer. Se KAP 6 Det er det mest belastede og komplicerede kryds i bymidten. Der er meget trafik, mange svingende, meget bustrafik, kapacitetsproblemer, mange lette trafikanter, skolepatrulje og meget begrænsede muligheder for at udbygge krydset. Der er konkret peget på, at skolepatruljen begrænser krydsets kapacitet unødigt. Der er aktuelle planer om busprioritering med signaltekniske virkemidler Iflg. Trafiksikkerhedsplanen er der sket syv uheld i krydset i perioden Uheldshypoteserne anføres at være: Det synes svært for trafikanter, der laver svingbevægelser ind på Milnersvej at erkende lette trafikanter, der kommer kørende fra Søndre Jernbanevej og videre østpå ad Hammersholtvej. Kapacitetsproblemerne forårsager mange unormale hændelser i krydset og derved større risiko for uheld. Der menes ydermere at være en fordel ved at genoverveje en grøn bølge strategi i krydset samt andre kryds gennem Hillerød By, pga. den høje trafiktæthed, især i myldretiden. Yderligere signaltekniske justeringer, bl.a. vurdere fordele og ulemper ved repetitionssignalet Mindre geometriske ændringer. Om muligt justere skolepatruljens retningslinjer. Overveje gangbro nord syd, direkte ind i Mørk Skole. I trafiksikkerhedsplanen foreslås 3 løsninger: Blåt cykelfelt ved Milnersvej Grønbølge optimering Signalstrategi for Hillerød By generelt. Se KAP 6 Signaloptimeringsprojekt Det er et vanskeligt kryds, og mulighederne for forbedringer er begrænsede. Modsat er krydset udpeget som sort plet, det har store kapacitetsproblemer og så centralt i forhold til trafikken i midtbyen, at det bør vurderes nærmere om der kan foretages selv små forbedringer. Det anbefales derfor, at det indgår i det videre arbejde. TS 3 K. Carlsbergvej/ Tamsborgvej/ Københavnsvej Krydset er udpeget som sort plet i kommunens trafiksikkerhedsplan. Krydset har endvidere kapacitetsproblemer. Se KAP 2 Krydset er signalreguleret med bundne venstresving i Københavnsvej. Der er en intensiv biltrafik og mange cyklister. Der er ofte kødannelser fra nord, øst og syd. Vejgrenen fra syd, Carlsbergvej stiger kraftigt op mod krydset. Det giver problemer ved glat føre, og medfører generelt træg trafikafvikling. Højresvingende biler skal afvente mange ligeudkørende cyklister og blokerer for den ligeudkørende biltrafik. Iflg. Trafiksikkerhedsplanen er der er sket syv uheld i krydset i perioden Uheldshypoteserne anføres til følgende: Da 3 af uheldene er sket ifm. rødkørsel kan det være, at krydset er svært at erkende ifm. signalstanderne. Bagendekollisionerne kan skyldes tæt trafik og pludseligt bremsende eller holdende køretøjer. Derudover kan det undersøges, om det er muligt ændre i kapacitetsforholdene, således at bagendekollisioner kan undgås. Det bør vurderes om der kan etableres en højresvingsbane i Carlsbergvej, og/eller separat cyklistsignal, da dette vil forbedre trafikafviklingen og øge krydsets kapacitet. Krydsets afmærkning bør justeres, bl.a. højresvingsbanen fra øst. I trafiksikkerhedsplanen foreslås kapacitetsoptimering. Se KAP 2 Krydset er udpeget som sort plet og har kapacitetsproblemer. Der er muligheder for forbedringer og krydset bør derfor indgå i det videre arbejde. TS 4 S: Østergade Helsingørsgade Strækningen er udpeget som sort strækning i kommunens trafiksikkerhedsplan. Der er ønske om at forbedre forholdene for de lette trafikanter. Se CYK 3 Der er en intensiv trafik, ofte kapacitetsproblemer, meget gennemkørende trafik og behov for bedre forhold for cyklisterne. Samtidigt er mulighederne for forbedringer begrænsede, fordi strækningen flere steder er meget snæver. Ensretning er overvejet og bør også indgå i de videre planer, men ensretning vil medføre afledte konsekvenser for trafikniveauet på Langesvej og på Carlsbergvej, samt for den kollektive trafik. Strækningen har tidligere været ensrettet fra nord mod syd. Og der har også været perioder hvor Nordre Jernbanevej var lukket op mod krydset. Den nuværende udformning blev gennemført for at sikre, at busserne holder tæt på bymidten samt for at aflaste Langesvej for busser og trafik generelt. I trafiksikkerhedsplanen foreslås 3 løsninger: Signalforvarsling fra nord Strækningsanalyse Ensretning af Østergade. Se CYK 3 og AT 4 Strækningen er udpeget som sort strækning og der er behov for forbedringer for den lette trafik. Strækningen bør derfor indgå i det videre arbejde. Iflg. Trafiksikkerhedsplanen er der er sket syv uheld i krydset i perioden Uheldshypoteserne anføres til følgende: Meget snæver korridor samt en relativ høj trafikmængde gør at der er dårlige oversigtsforhold i tæt trafik, særligt omkring signalanlægget. Det er samtidig særdeles utrygt at færdes på strækningen som let trafikant pga. den snævre korridor uden reel sti. 5

9 Trafiksikkerhed Nr Lokalitet K=kryds S=Strækning L:Lokalitet/Område TS 5 S: Nordre Jernbanevej fra Østergade til Mørk Skole Krydset TS 6 S: Milnersvej ml. Godthåbsvej og Hotel Hillerød. TS 7 S: Frederiksværksgade fra Løngangsgade mod øst, Slotsgade rundt langs med Lille Slotssø og Slangerupsgade fra Slotsbroforpladsen til Markedsstræde TS 8 S: Frederiksværksgade mellem Birgitte Gøyesvej og Tjørnevang TS 9 S: Gadevangsvej nord for Frydenborgvej TS 10 S: Carlsbergvej, stikrydsning ved stationen TS 11 L: Frakørselsrampen fra Isterødvejen øst til Gadevangsvej samt krydset Problem Uddybning Løsningsforslag Relationer Begrundelse for valg eller fravalg Indgår det i det videre arbejde Strækningen er udpeget som sort strækning i kommunens trafiksikkerhedsplan. I kommunens trafikplan er der ønske om stier på de dele af strækningen, hvor der i dag ikke er stianlæg. Strækningen er udpeget som sort strækning i kommunens trafiksikkerhedsplan. Strækningen er udpeget som sort strækning i kommunens trafiksikkerhedsplan. Der er et generelt ønske om at forbedre det trafikale miljø og visuelle udtryk på strækningen rundt langs med lille Slotssø. Der er også et borgerønske om forbedrede forhold for cyklister på strækningen Strækningen er udpeget som sort strækning i kommunens trafiksikkerhedsplan. Der er en lavtliggende grøft med en stejl skrænt langs vejen Iflg. Trafiksikkerhedsplanen er der er sket otte uheld på strækningen i perioden Uheldshypoteserne anføres til følgende: Busstoppestedet i den nordlige del af strækningen har en geometri, der gør at busserne svinger ind over fortovet og derved rammer fodgængere, da det ligger i en kurve. Ved Hillerød S togs station er der meget kaotiske forhold ved Kiss & ride anlægget. Iflg. Trafiksikkerhedsplanen er der er sket otte uheld i krydset på strækningen i perioden Uheldshypoteserne anføres til følgende: Trafikanter med for høj fart på strækningen kan have svært ved at manøvrere og reagere i forhold til andre trafikanter, hvilket forårsager flere uheld. Derudover er der tæt trafik, både for motortrafikanter men også for lette trafikanter. Ved kørsel fra udkørslerne til Milnersvej kører trafikanterne direkte ud på den delte sti der derved skaber uheld. Iflg. Trafiksikkerhedsplanen er der er sket ni uheld på strækningen i perioden Uheldshypoteserne anføres til følgende: Der er flere fodgængeruheld ifm. parkeringspladsen på Slangerupsgade. Derudover er fodgængerfeltet ved enden af Slangerupsgade utrygt at færdes i pga., at det ligger lige efter et sving. Generelt mangler strækningen bedre oversigtsforhold og vilkår for cyklister på Slots gade/frederiksværksgade. Da 7 ud af 9 uheldene er foregået i mørke, bør der arbejdes videre med en løsning for dette på strækningen. Iflg. Trafiksikkerhedsplanen er der er sket ni uheld på strækningen i perioden Uheldshypoteserne anføres til følgende: De mange cyklister og knallerter på strækningen er ikke synlige nok i krydsningerne med de små sideveje, og de er lette at overse for motortrafikanter fra sidevejene, hvilket skaber uheld. 40 km/t zonen ved Arresvej og Birgitte Gøyesvej respekteres ikke, og der er større risiko for uheld. I trafiksikkerhedsplanen foreslås 2 løsninger: Forbedring/udvidelse af kiss & ride forhold Tilpasning af geometri ved busstop I trafiksikkerhedsplanen foreslås 3 løsninger: Cykel/fodgængersymboler ved sideveje Din fart tavler to udvalgte steder Omdisponering af vejprofil, hvor fx stierne rykkes ud til kørebanen (Denne del vurderes ikke realistisk indenfor trafikplanens tidshorisont, og indgår derfor ikke i det videre arbejde) I trafiksikkerhedsplanen foreslås 3 løsninger: Cykelstribe langs Frederiksværksgade samt Slotsgade Ensretning af ind og udkørsel til Markedspladsens p plads Evt. ensretning af Frederiksværksgade/Slotsgade I trafiksikkerhedsplanen foreslås 2 løsninger med varianter: Cykelsymbol og forstærket afstribning ved sideveje samt rumleeffekt inden cykelsti. Sammenhængende 40 km/t zone samt udvidelse af røde felter og rumle effekt fire steder på strækningen. Se også ST 11 Stationsprojektet Multihalprojektet Se også ST 9 Måske bymidteprojekt et Se også ST 8 5 af uheldene er sket i tilknytning til stationen, hvor der pågår et ombygningsprojekt. Det anbefales derfor at denne delstrækning eventuelt indgår i stationsprojektet. 3 af uheldene er sket i krydset Nordre Jernbanevej/Langesvej, der også er udpeget som et usikret krydsningspunkt for lette trafikanter, som det anbefales at arbejde videre med. Hermed behandles denne del også under dette projekt Da strækningen er uheldsbelastet, og der er realistisk mulighed for forbedringer, samt forventning om tiltag på Milnersvej afledt af en eventuel kommende Multihal ved Frederiksborgcenteret, anbefales det, at projektet indgår i det videre arbejde Da strækningen er uheldsbelastet, og der er realistisk mulighed for forbedringer, anbefales det, at projektet indgår i det videre arbejde. Da strækningen er uheldsbelastet, og der er realistisk mulighed for forbedringer, anbefales det, at projektet indgår i det videre arbejde Der bør opsættes autoværn Enkelt problem og løsning, der bør indgå i det videre arbejde Manglende belysningen Stikrydsningen bør særskilt belyses Enkelt problem og løsning, der bør indgå i det videre arbejde Kort decelerationsstrækning, skarpt sving og dårlig oversigt Frakørselssporet for trafik fra øst, der skal til højre ad frakørselsrampen mod Gadevangsvej er kort, falder let og ender i et 90 graderes sving. Dette medfører jævnligt uheld. I krydset ved Gadevangsvej er oversigten dårlig Frakørselssporet bør forlænges, svinget eventuelt udføres med større radius og oversigten bør forbedres vha fremrykket vigelinje eller lign. Enkelt problem og løsning, der bør indgå i det videre arbejde Isterødvejen er en statsvej, så problemet tages op med vejdirektoratet Nr TS 12 Hele kommunen Der er ikke sket et fald i antallet af trafikuheld på det kommunale vejnet i de senere år Udarbejde en aktionsplan mhp at forbedre trafiksikkerheden på de kommunale veje. Gennemføre en trafiksikkerhedsinspektion på hele vejnettet ja 6

10 Trafiksikkerhed Projekterne TS-1-8, og TS-12 om trafiksikkerhed tager afsæt i kommunens trafiksikkerhedshandlingsplan. Projekterne 9-11 er et resultat af lokal- kendskab og de registreringer, der er foretaget i forbindelse med udarbejdelse af trafikplanen. Alle 12 projekter indgår i trafikplanen. Trafiksikkerhed indgår også som parameter i flere af de andre temaer, fx om cykelstier og om sikrede stikrydsninger. TS-1 TS-2 TS-3 TS-4 TS-5 TS-6 TS-7 TS-8 TS-9 Gefionsvej/Vølundsvej Marie Mørk Skole Carlsbergvej/Tamsborgvej/Københavnsvej Østergade/Helsingørsgade Nordre Jernbanevej fra Østergade til Marie Mørk Skole krydset Milnersvej ml. Godhåbsvej og Hotel Hillerød Frederiksværksgade fra Løngangsgade mod øst, Slotsgade rundt langs med Lille Slotssø og Slangerupgade fra Slotsforpladsen til Markedsstræde Frederiksværksgade mellem Birgitte Gøyesvej og Tjørnevang Gadevangsvej nord for Frydenborgvej TS-10 Carlsbergvej, stikrydsning ved stationen TS-11 Frakørselsrampen fra Isterødvejen øst til Gadevangsvej samt krydset TS-12 Aktionsplan for hele kommunen 7

11 Trafiksaneringer Trafiksanering Nr. Lokalitet K=kryds S=Strækning L:Lokalitet/Område TSAN 1 L: Boligområdet nord for Møllevej (Pipkvarteret) TSAN 2 L: Ålholmkvarteret TSAN 3 L: Selskovkvarteret TSAN 4 S: Hillerødholmsalle Kirsebæralle TSAN 5 L: Boligområdet mellem Frederiksværksgade og Herredsvejen, og mellem Ullerødvej og Frejasvej TSAN 6 L: Holmene TSAN 7 L: Den gamle del af Østbyen TSAN 8 L: Prinsens Vænge området TSAN 9 L: Kongens Vænge området Problem Uddybning Løsningsforslag Relationer Begrundelse for valg eller fravalg Indgår det i det videre arbejde Klassisk parcelhusområde med retlinede boligveje. Klassisk parcelhusområde med retlinede boligveje. Klassisk parcelhusområde med mange retlinede boligveje. Området består reelt af flere delområder som kan behandles separat Lang relativ retlinet trafikvej, der indbyder til høj hastighed, hvor der er sket uheld, og hvor det er utrygt at færdes på langs og på tværs af vejen Klassisk parcelhusområde (dog med enkelte rækkehusbebyggelser) med mange retlinede boligveje. Området består reelt af flere delområder som kan behandles separat Ældre parcelhusområde med enkelte etagejendomme og med relativt lange boligveje. Bydel med mange veje med gennemkørende trafik Der er et borgerønske om at trafiksanere Elmegårds Allé Nyere parcelhusområde med mange retlinede boligveje. Området består af to delområder som kan behandles separat. Nyere parcelhusområde der er indrettet med en udpræget separering af biltrafik og let trafik. Der er mange lange retlinede boligveje. Området kan relativt enkelt indrettes som en hastighedszone med fx 40 km/t vha. en række enkeltforanstaltninger Området kan relativt enkelt indrettes som en hastighedszone med fx 40 km/t vha. en række enkeltforanstaltninger Flere stamveje i området er lange og indbyder til høj hastighed. Der er etableret enkelte sikrede stikrydsninger på Skovhegnet og på Thurasvej, der også virker hastighedsdæmpende. Ikke mindst delstrækningen forbi Hillerødholmskolen bør hastighedsdæmpes. Flere stamveje i området er lange og indbyder til høj hastighed De enkelte delområder kan relativt enkelt indrettes som en hastighedszone med fx 40 km/t vha. en række enkeltforanstaltninger Strækningen bør hastighedsdæmpes ved hjælp af en række enkeltforanstaltninger i form af bump, hævede flader eller forsætninger. De enkelte delområder kan relativt enkelt indrettes som en hastighedszone med fx 40 km/t vha. en række enkeltforanstaltninger Området kan relativt enkelt indrettes som en hastighedszone med fx 40 km/t vha. en række enkeltforanstaltninger Den gamle del af Østbyen, der omfatter Elmegårdskvarteret, området omkring Hjortholmvej, sygehuset, og Skovleddet, samt Fredskovhellet er kendetegnet ved at have få separate stier og mange veje med gennemkørende trafik. Med hospitalets udflytning til Favrholm skabes der potentiale for en gennemgribende trafiksanering af hele bydelen De fysiske løsninger kan omfatte hastighedsdæmpende foranstaltninger, vejlukninger, ensretninger og hastighedszoner, men bør tage afsæt i en helhedsplan. De enkelte delområder kan relativt enkelt indrettes som en hastighedszone med fx 40 km/t vha. en række enkeltforanstaltninger Der er muligvis problemer med hurtigkørende trafik på stamvejene, hvor der færdes enkelte lette trafikanter på trods af det separate stisystem: Herudover vurderes området at være velfungerende trafikalt Projektet bør indgå i trafikplanen, men prioriteringen bør som udgangspunkt være lav, og afhænge af det lokale engagement og behovstilkendegivelse, da der ikke er registreret uheld i området Projektet bør indgå i trafikplanen, men prioriteringen bør som udgangspunkt være lav, og afhænge af det lokale engagement og behovstilkendegivelse, da der ikke er registreret uheld i området. Se også TSAN 4 Projektet bør indgå i trafikplanen, men prioriteringen bør som udgangspunkt være lav, og afhænge af det lokale engagement og behovstilkendegivelse, da der ikke er registreret uheld i området. Se også TSAN 3 og SST 3 Projektet bør indgå i trafikplanen og prioriteres højere end trafiksanering af fx trafiksanering i lokaltrafikområderne SA1 SA3, da hastigheden formentlig er højere og der færdes flere lette trafikanter Projektet bør indgå i trafikplanen, men prioriteringen bør som udgangspunkt være lav, og afhænge af det lokale engagement og behovstilkendegivelse, da der ikke er registreret uheld i området. Projektet bør indgå i trafikplanen, men prioriteringen bør som udgangspunkt være lav, og afhænge af det lokale engagement og behovstilkendegivelse, da der ikke er registreret uheld i området. Projektet bør indgå i trafiksaneringsplanen og bør opdeles i en helhedsplan for området, der bør prioriteres højt, og implementeringen der skal afvente hospitalets udflytning Projektet bør indgå i trafikplanen, men prioriteringen bør som udgangspunkt være lav, og afhænge af det lokale engagement og behovstilkendegivelse, da der ikke er registreret uheld i området. Stamvejene kan hastighedsdæmpes Sammenlignet med de mange andre problemer der er i Hillerød anses trafikproblemerne i Kongens Vænge området at være små, og det anbefales derfor, at projektet ikke indgår i den videre planlægning 8

12 Trafiksaneringer Projekterne om trafiksanering, handler primært om behovet for at forbedre det trafikale miljø i boligområder, hvor der ikke i dag er hastighedsdæmpende foranstaltninger i særligt stort omfang. Der er vurderet 9 projekter hvoraf de 8 indgår i det videre arbejde. TSAN-1 Boligområdet nord for Møllevej TSAN-2 Ålholmkvarteret TSAN-3 Selskovkvarteret TSAN-4 Hillerødholmsalle-Kirsebæralle TSAN-5 Boligområdet mellem Frederiksværksgade og Herredsvejen, og mellem Ullerødvej og Frejeasvej TSAN-6 Holmene TSAN-7 Den gamle del af Østbyen TSAN-8 Prinsens Vænge området TSAN-9 Kongens Vænge området 9

13 Cykelstier Cykelstier Nr Lokalitet K=kryds S=Strækning L:Lokalitet/Område CYK 1 S: Holmegårdvej CYK 2 S: Tamsborgvej CYK 3 S: Østergade Helsingørsgade CYK 4 S: Milnersvej CYK 5 S: Langs banen CYK 6 S: Frederiksværksgade mellem Ullerød Brugs og Tulstrupvej. CYK 7 S: Frederiksværksgade Slotsgade fra Frejasvej til Slotsbroforpladsen CYK 8 S: Industrivænget Vølundsvej CYK 9 S: Separat sti gennem Christians Have mellem Sdr. Jernbanevej og Banestien CYK 10 S: Jernbanevej mellem Østergade og Mørk Skole krydset CYK 11 S: Prinsens Vænge CYK 12 S: Præstevang CYK 13 S: Frejasvej CYK 14 S: Supercykelsti til hospital CYK 15 S: Selskovvej Problem Uddybning Løsningsforslag Relationer Begrundelse for valg eller fravalg Indgår det i det videre arbejde Der er behov for cykelstier på Holmegårdvej. Behovet indgår også i flere borgerønsker Der er behov for cykelsti på den vestlige side af Tamsborgvej Behovet indgår også i flere borgerønsker Holmegårdvej er en af byens indfaldsveje, hvor trafikken er intensiv og vejprofilet smalt. Der er i dag farvede flanker på kørebanen med ingen regulære anlæg til cyklister, hvilket der er indiskutabelt behov for. Der er sket enkelte uheld og utrygheden blandt cyklisterne er høj. Tamsborgvej er en central trafikvej i Østbyen, hvor der moderat trafik, mange parkerede biler og mange cyklister, fordi strækningen er en vigtig cykelrute fra Østbyen mod stationen uddannelsesinstitutionerne langs Carlsbergvej og langs Milnersvej. Der er cykelsti i den østlige side. Anlæg af cykelstier i stil med anlæggene på fx Frederiksværksgade og Skansevej Anlæg af cykelstier i den vestlige side i stil med de nuværende Projektet bør indgå i trafikplan og prioriteret højt Projektet bør indgå i trafikplan og prioriteret højt Der er behov for cykelstier Der er snævre forhold og behov for forbedringer for cyklister i Østergade og den nedre del af Helsingørgade. Se TS 4 Der er behov for cykelstier på Milnersvej Dette nævnes også i flere borgerønsker De nuværende problemer for den lette trafik mellem Østbyen og station kan forbedres betydeligt ved at anlægge en sti langs banen fra Mathildeparken til den eksisterende sti langs Elmegårdskvarteret Der er ønske om cykelstier på strækningen. Der er brede cykelbaner i dag. Der er ønske om cykelstier på strækningen Der er ønske om cykelstier på strækningen I kommuneplanen indgår en separat sti øst for og parallelt med Milnersvej. Forslag til cykelstier indgår i kommunens stiplan Der er behov for en sti på en strækning af den øst vestgående del af Prinsens Vænge Der er borgerønske om en stiforbindelse mellem krydset Skovleddet/Købehavnsvej og Funkevej Der er planer om cykelstier langs Frejasvej Der er ønske om en supercykelsti fra Allerød til Hillerød og det nye hospital. Forbedring af stierne langs Selskovvej. Der er kun cykelstier på dele af strækningen. Der er et åbenlyst behov for cykelstier på Milnersvej. Vejen er smal, har et kuperet forløb, intensiv biltrafik, mange busser og mange cyklister. Der er borgerønsker der foreslår cykelstier (med ekspropriation), lavere fart eller at cyklister forbydes på Milnersvej. Der har i mange år været en overordnet plan om at etablere en cykel og gangsti mellem Hillerød Station og Stien langs jernbanen vest for Elmegårdskvarteret. Hermed kan store dele af Østbyen få en konfliktfri sti til stationen, hvilket vil understøtte den lette trafik betydeligt. Stien er i forbindelse med Mathildeparken og det igangværende Campusprojekt anlagt mellem stationen og Københavnsvej, øst for jernbanen. Herfra kan den føres under Københavnsvej og Skansevej (hvor der er plads i de nuværende tunneller), langs den vestligste del af Jespervej og herfra vest om den vestlige rækkehusbebyggelse på Fyrrebakken. Der er brede cykelbaner på strækningen men de er utilstrækkelige, bl.a. fordi det er en skolevej og arealet til cyklisterne er smalt på den vestlige del af strækningen. Det er relativt få år siden, at der er anlagt cykelstier langs Frederiksværksgade og det er derfor naturligt, at der er ønske om, at disse forlænges ind til midtbyen (Slotsbroforpladsen) Industrivænget Vølundsvej har i dag en udformning, der ikke matcher den trafikale funktion. Vejen var oprindelig ret kort, og med begrænset trafik, men er ad åre forlænget og trafikken er mangedoblet fordi området er udbygget markant. Strækningen er anlagt som en 2 sporet vej med langsgående parkering i nordsiden og med et tilbagetrukket fortov i vejens nordside, men burde indrettes uden parkering, med enkeltrettede cykelstier og med fortov mindst i en vejside Stiforbindelsen er foreslået som et alternativ til anlæg af cykelstier langs Milnersvej, men er dels vanskelig at gennemføre og udgør ikke et reelt alternativ til stier langs Milnersvej. Stien vil ikke aflaste Milnersvej for cyklister i nævneværdigt omfang fordi den for de fleste vil udgøre en omvej og fordi forbindelserne i enderne ikke er optimale. For cyklister mod syd fx fra stationen mod Frederiksborgcenteret skal cyklisten enten kørte ad Vibekevej og benytte stiforbindelsen op til Sdr. Jernbanevej eller køre ad Sdr. Jernbanevej og. I begge tilfælde skal cyklisten krydse Sdr. Jernbanevej udenfor signalet benytte stien gennem Christians Have og ved Banestien igen køre ud på Milnersvej. Dette er ikke attraktivt i forhold til at benytte Milnersvej på hele strækningen. For cyklister mod nord fx fra Frederiksborgcenteret mod stationen får cyklisten en relativ lang omvej, og hvis cyklisten skal mod bymidten og Østergade medfører det krydsning af både Milnersvej og Sdr. Jernbanevej. Her er Milnersvej også lettere at benytte. Der er cykelbaner på det meste af strækningen med ønske om cykelstier. Strækningen er endvidere udpeget som uheldsbelastet. Der er en del cyklister der i forlængelse af stien nord for Elmegårdskvarteret langs banen fortsætter af en uformel sti ned til Prinsens Vænge og langs denne frem til Postmosen, Højager og Birkehaven. Der er derfor behov for anlæg til cyklister på denne strækning. Der er i dag forbindelse via skovstier gennem Præstevang. Med udflytningen af hospitalet og med udbygning af Favrholm vil der blive behov for opgradering af disse stier, alternativt behov for sti langs Overdrevsvejen Anlæg af cykelstier i stil med anlæggene på fx Frederiksværksgade og Skansevej Se CYK 9 Projektet bør indgå i trafikplan og prioriteret højt Anlæg af en separat sti Stien bør indgå i trafikplanen, men bør prioriteres under stier langs eksisterende trafikveje såsom CYK 1 og CYK 2 og CYK 4 Anlæg af cykelstier. Projektet bør indgå i trafikplan. Anlæg af cykelstier i stil med anlæggene på fx Frederiksværksgade og Skansevej. Omprofilering af strækningen, således at parkeringen fjernes og der i stedet anlægges cykelstier, fortov og kanalisering efter behov. Anlæg af en separat sti gennem Christians Have Anlæg af cykelstier i stil med anlæggene på fx Frederiksværksgade og Skansevej. Anlæg af cykelbaner i kombination med sikrede stikrydsninger. Projektet bør indgå i trafikplanen. I prioriteringen bør det indgå, at mange har mulighed for at benytte den eksisterende sti langs Herredsvejen eller stiruten langs Hillerødholmsallé og fortsætte ad Lindealle og Kalvehavevej. Projektet bør indgå i trafikplan. Projektet har ikke betydning for den overordnede stinet i Hillerød. Det anbefales at projektet ikke indgår i trafikplanen Se også TS 4 og ST 11 Strækningen indgår i flere temaer og bør indgå i det videre arbejde. Se også ST 13 Projektet bør indgå i det videre arbejde Projektet bør indgå i det videre arbejde. Projektet indgår som en del af de infrastrukturelle tiltag, der gennemføres som led i opførelse af Hillerød Hillerød Projektet skal ikke indgå i det videre arbejde Storcenter. Storcenter Stien skal forbinde den planlagte supercykelsti fra Allerød til det nye hospital i Favrholm, og den nye station. Projektet bør indgå i det videre arbejde. Etablering af cykelstier der hvor de mangler, så sikkerheden forbedres på det i dag mangelfulde stiforløb. Projektet bør indgå i det videre arbejde. 10

14 Cykelstier Forslag til cykelstier omfatter dels en række åbenlyse behov for stier, der for manges vedkommende også indgår i kommunens stiplan. Herudover er der et par projekter der udspringer af borgerønsker. Hovedparten af projekterne handler om at etablere cykelstier langs eksisterende veje. Cykelstiprojekterne skal ikke mindst ses i sammenhæng med forslag til sikrede stikrydsninger, der behandles i næste tema. Der er beskrevet 15 forslag, hvoraf de 13 indgår i trafikplanen. CYK-1 CYK-2 CYK-3 CYK-4 CYK-5 CYK-6 CYK-7 CYK-8 CYK-9 Holmegårdsvej Tamsborgvej - vest siden Østergade/Helsinggørsgade (fra Bakkegade) Milnersvej Ny sti langs banen Frederiksværgsgade mellem Ullerød Brugs og Tulstrup Frederiksværksgade mellem Frejasvej og Lille Slotssø og Slotsgade langs Lille Slotssø Industrivænget/Vølundsvej Separat sti gennem Christians Have mellem Sdr. Jernbanevej og Banestien CYK-10 Jernbanevej mellem Østergade og Marie Mørk Skole krydset (forbi stationen) CYK-11 Prinsens Vænge CYK-12 Præstevang CYK-13 Frejasvej CYK-14 Supercykelsti til hospital CYK-15 Selskovvej 11

15 12

16 Stikrydsninger Stikrydsninger Nr Lokalitet K=kryds S=Strækning L:Lokalitet/Område ST 1 L: Tulstrupvej v. Hejrevej ST 2 L: Tulstrupvej ved Ålholmparken ST 3 S: Sikrede stikrydsninger på Hillerødholmsalle ST 4 L: Gadevangsvej ved Frydenborgvej ST 5 K: Selskovvej/Pilevej/ Thurasvej ST 6 K: Frejasvej ved Tietgensvej og Grønnegade ST 7 L: Helsingevej lige nord for Isterødvejen ST 8 K: Slotsbroforpladsen ST 9 S: Milnersvej ST 10 S: Østergade ST 11 K: Langesvej ved Nordre Jernbanevej ST 12 K: Langesvej ved Københavnsvej ST 13 K: Prinsens Vænge ved Postmosen, Højager og Birkehaven Problem Uddybning Løsningsforslag Relationer Begrundelse for valg eller fravalg Indgår det i det videre arbejde Der er ingen anlæg for lette trafikanter, der skal krydse vejen Der er ingen anlæg for lette trafikanter, der skal krydse vejen Der er ingen anlæg for lette trafikanter, der skal krydse vejen Der er ingen anlæg for lette trafikanter, der skal krydse vejen. Det er en skolevej og oversigten er dårlig Der er en eksisterende sikret stikrydsning som ønskes forstærket Der er ingen anlæg for lette trafikanter, der skal krydse vejen Der er ingen anlæg for lette trafikanter, der skal krydsekøresporet i sydlig retning Det er utrygt for cyklister at krydse fra vest mod øst på tværs af Slangerupgade Det er utrygt for cyklister at krydse Milnersvej ved Godthåbsvej og det kan give falsk tryghed at krydse Milnersvej i den uregulerede fodgængerovergang øst for Frederiksborgcenteret. Der er to fodgængerovergange på fri strækning i Østergade. Det medfører falsk tryghed. Det er et utrygt kryds for de lette trafikanter. Det er et utrygt kryds for de lette trafikanter. Der er en borger der foreslår at krydset signalreguleres Det er utrygt at krydse Pinsens Vænge ved de tre adgangsveje Anlæg af en sikret stikrydsning Der er kun få lette trafikanter der krydser vejen og der er ikke sket uheld. Det anbefales derfor at stikrydsningen ikke indgår i det videre arbejde Der er en tunnel under vejen lige nord for Ålholmparken, men mange vælger alligevel at krydse vejen i niveau Der er behov for sikrede stikrydsninger flere steder på Hillerødholmsalle som er lang, næsten retlinet og som indbyder til et for højt hastighedsniveau Krydsning af Gadevangsvej ved Frydenborgvej er utrygt og forbundet med en væsentlig trafiksikkerhedsrisiko. Det gælder primært for krydsning mod Frydenborgvej. Her er oversigten dårlig og bilernes hastighedsniveau fra Gadevang højt. Der er tidligere udarbejdet et detailprojekt til forbedring, der ikke blev realiseret pga. besparelser på anlægsbudgettet. Der er en hævet flade på det pågældende sted og fodgængerovergang på tværs af Selskovvej, men krydsningen opleves stadig som utryg, formentlig fordi bilisternes hastighedsniveau er relativt højt. Det skyldes at Selskovvej her har en uheldigt dynamisk linjeføring Anlæg af en sikret stikrydsning. Der bør muligvis anlægges en sikret stikrydsning, men det bør først undersøges hvor mange der krydser vejen, og om en sikret stikrydsning i niveau kan reducere antallet der i dag benytter tunnelen. Projektet bør derfor indgå i trafikplanen og hvad angår en uddybende undersøgelse prioriteres højt. Først herefter kan projektets prioritering fastlægges Anlæg af flere sikrede stikrydsninger evt. som led i Se TSAN 4 Projektet bør indgå i det videre arbejde. en samlet trafiksanering af strækningen Anlæg af en sikret stikrydsning eller sænkning af den dobbeltrettede cykelsti langs Gadevangsvej på en kort strækning, idet dette vil forbedre oversigtsforholdene. Anlæg af en midterhelle, således at krydsning af Selskovvej kan ske i to tempi Anlæg af en hævet flade eller en midterhelle Hillerød Storcentercykelstier på Frejasvej Der er en sti, der krydser det ene spor af Helsingevej. Cyklisterne har afmærket vigepligt med hajtænder. Det er en afmærket stirute og en sti, der benyttes at en del cyklister fra Gadevang til Kontikiskolen og Johannesskolen Om muligt en markering af krydsningsområdet. En mulighed vil være detektering af de lette trafikanter og dynamisk advarsel til bilisterne om krydsende lette trafikanter Projektet bør indgå i det videre arbejde og prioriteres højt. Projektet bør indgå i det videre arbejde Projektet bør ikke indgå i trafikplanen men indarbejdes i det aktuelle projekt til cykelstier på Frejasvej, der er en del af de infrastrukturelle ændringer, der anlægges ifbm Hillerød Storcenter. Det er et vanskeligt sted, fordi der er tale om en overordnet vej med et højt hastighedsniveau: Man derfor skal være varsom med at skabe falsk tryghed. Det anbefales, at projektet indgår i det videre arbejde. Se TS 7 Projektet bør indgå i det videre arbejde, som en del af TS 7. De er vanskeligt at forbedre forholdene isoleret set. Etablere sikrede stikrydsninger i form af Se TS 6 Projektet kan indgå i det videre arbejde, som en del af TSenkeltforanstaltninger (midterheller) eller lade 6. projektet indgå som en del af TS 6 Projektet kan også løses uafhængigt af TS 6. Den sydlige fodgængerovergang i overgangen mellem Østergade og Sdr. Jernbanevej benyttes af mange gående mellem stationen og centrum, hvorimod den anden ved Kannikkegade benyttes af færre og er malplaceret ifht signalet ved P hus Øst Der er sket flere uheld i krydset, og krydset indgår i en af de udpegede sorte strækninger TS 5 Københavnsvej er bred og der er afmærket et rødt midterfelt, der enkelt kan forsynes med midterheller, der kan fungere som støttepunkter for de krydsende lette trafikanter Der er en del cyklister der i forlængelse af stien nord for Elmegårdskvarteret langs banen fortsætter af en uformel sti ned til Prinsens Vænge og langs denne frem til Postmosen, Højager og Birkehaven. Der er derfor behov for sikrede stikrydsninger ved disse veje. Det nordlige fodgængerfelt bør flyttes op til signalet og det bør vurderes om det sydlige kan forbedres ved at indsnævre udkørslen fra Østergade vest til et spor Krydset bør strammes op, og der bør anlægges cykelstier og om muligt støtteheller Anlæg af støttepunkter Skal evt. ses i sammenhæng med udviklingen af det tidligere Svendsen Møbler. Se også TS 4 og CYK 10 Projektet bør indgå i det videre arbejde med mindre det kan indgå i et udviklingsprojekt for det tidligere Svendsen Møbler. Strækningen hvor krydset er beliggende indgår i flere temaer og bør indgå i det videre arbejde. Det er et relativt enkelt projekt, med en betydelig effekt. Projektet bør indgå i det videre arbejde Anlæg af midterheller som støttepunkter Se også CYK 11 Projektet skal ses i sammenhæng med etablering af cykelbaner på Prinsens Vænge og bør indgå i det videre arbjede 13

17 Stikrydsninger Stikrydsninger Nr Lokalitet K=kryds S=Strækning L:Lokalitet/Område ST 14 K: Jespervej ved Elmegårdsalle ST 15 K: Tamsborgvej ved Dyrehavevej ST 16 K: Markskellet/ Skansevej ST 17 S: Københavnsvej ST 18 K: Skovleddet ved Ved Skovgærdet ST 19 L: Overdrevsvejen ved P plads Problem Uddybning Løsningsforslag Relationer Begrundelse for valg eller fravalg Indgår det i det videre arbejde Det er utrygt specielt for børn, at krydse Jespervej ved Elmegårdsallé. Krydsningen indgår som en skolevej mod Johannesskolen og Kontiki Skolen Krydset er stort og udflydende og der mange der krydser til og fra Rema Det er utrygt at krydse Skansevej ved Markskellet Det er utrygt at krydse Københavnsvej Det er utrygt at krydse Skovleddet lige syd for Ved Skovgærdet Det er utrygt at krydse overdrevsvejen Jespervej er trafiksaneret med ensporede foranstaltninger. Foranstaltning tæt ved Elmegårdsalle der kan medføre misforståelser når cyklister (specielt børn) skal krydse Jespervej. Det er et vanskeligt sket med mange diffuse krydsninger på tværs af Tamsborgvej, ikke mindst mellem brugere af Palmehaven og Rema Den korte afstand mellem krydset Skansevej/Tamsborgvej og Dyrehavevej/Tamsborgvej medfører samtidigt at der ofte er et komplekst trafikmønster Der er dårlig oversigt ved krydsning af Skansevej når man kommer fra Markskellet, men der er relativt få der krydser vejen her. Det er utrygt at krydse Københavnsvej på strækningen fra Carlsbergvej til Skovleddet, men det er fortrinsvis ved tankstationen (hvor der også er en tunnel) og ved en ret benyttet sti fra hospitalsområdet til Præstevang at der er krydsende lette trafikanter i nævneværdigt omfang. Her bør det overvejes at anlægge midterheller som støttepunkter Der er her to mindre stier der udmunder på begge sider af Skovleddet, og hvor der mangler en afgrænsning i vejsiderne og et midterfelt, der burde have været en del af anlægsprojektet, da man anlagde rundkørslen i krydset Der er en ofte benyttet uformel sti fra Skovstien til Overdrevsvejen til Glarmestervej på modsatte side, der udmunder lige over for en ny p plads i Store Dyrehave. Her er der ofte er større arrangementer hvor mange krydset Overdrevsvejen. Her er der behov for en sikret stikrydsning. Justere eller ændre foranstaltningen Projektet er ret enkelt og bør indgå i det videre arbejde Evt. signalregulering Lokaliteten er ikke udpeget som særligt uheldsbelastet og det vurderes ikke muligt at foretage mærkbare ændringer uden at disse bliver urealistisk dyre, sammenholdt med problemernes omfang. Det kunne fx være at signalregulering af krydset Dyrehavevej/Tamsborgvej, der samtidigt kan medføre andre problemer. Det anbefales derfor at projektet ikke indgår i det videre arbejde. Anlæg af en sidehelle, for at cyklister kan komme lidt længere frem og Projektet er ret enkelt og bør indgå i det videre dermed få bedre oversigt arbejde Anlæg af midterheller Projektet er ret enkelt og bør indgå i det videre arbejde Forlænge en midterheller og eventuelt opstramme vejsiderne Projektet er ret enkelt og bør indgå i det videre arbejde Anlægge en sikret stikrydsning i form af en midterhelle Vejdirektoratet Projektet bør indgå i det videre arbejde Overdrevsvejen er en statsvej og problemet drøftes derfor med Vejdiretkoratet 14

18 Stikrydsninger Et væsentligt element for at sikre de lette trafikanter trygge og sikre forhold i trafikken handler om at etablere sikrede stikrydsninger på tværs af kommunens trafikveje. Der er foretaget en registrering af sikrede og usikre stikrydsninger på trafikvejnettet, hvor et betydeligt antal lette trafikanter skal krydse vejen i niveau, udenfor rundkørsler og regulerede kryds. Registreringen har således ikke omfattet stibroer og stituneller, da det er vurderet, at disse som udgangspunkt medfører gode krydsningsmuligheder for gående og cyklende. Der er registeret 29 usikre krydsninger og 28 sikre. De fremgår af basiskortene. På baggrund af disse registreringer samt input fra borgerønsker, er der udpeget 19 lokaliteter, der indgår i bruttolisten og hvoraf de 16 efterfølgende er udpeget til at indgå i det videre arbejde. ST-1 ST-2 ST-3 ST-4 ST-5 ST-6 ST-7 ST-8 ST-9 ST-10 ST-11 ST-12 ST-13 ST-14 ST-15 ST-16 ST-17 ST-18 ST-19 Tulstrupvej v. Hejrevej Tulstrupvej ved Ålholmparken Sikrede stikrydsninger på Hillerødholmsalle Gadevangsvej ved Frydenborgvej Selskovvej/Pilevej/Thurasvej Frejasvej ved Tietgensvej og Grønnegade Helsingevej lige nord for Istedrødvejen Slotsbroforpladsen Milnersvej Østergade Langesvej ved Nordre Jernbanevej Langesvej ved Københavnsvej Prinsens Vænge ved Postmosen, Højager og Birkehaven Jespevej ved Elmegårdsalle Tamsborgvej ved Dyrehavevej Markskellet/Skansevej Københavnsvej Skovleddet ved Skovgærdet Overdrevesvejen ved P-Plads 15

19 Kapacitetsforbedringer 16 Kapacitetsforbedringer Nr Lokalitet K=kryds S=Strækning L:Lokalitet/Område KAP 1 K: Tikanten KAP 2 K: Carlsbergvej/ Tamsborgvej/ Københavnsvej Se også TS 3 Signaloptimeringsprojekt KAP 3 K:Skovleddet/ Københavnsvej KAP 4 K: Overdrevsvejen/ Københavnsvej KAP 7 S: Centerlinjen KAP 8 K: Slangerupgade/ Herredsvejen/ Nordstensvej KAP 9 K: Herredsvejen/ Frejasvej KAP 10 K: Milnersvej/ Roskildevej/ Peder Oxes Allé KAP 11 K:Herredsvejen/Tulstrup vej/egespurs Allé Problem Uddybning Løsningsforslag Relationer Begrundelse for valg eller fravalg Indgår det i det videre arbejde Der er kødannelser fra Holmegårdvej, Skansevej og fra Helsingørsgade Der er også et borgerønske om at udbygge krydsets kapacitet Krydset har kapacitetsproblemer, der forventes at vokse i takt med trafikstigningen i Hillerød Midtby, udbygning af Campusområdet mv Der er kødannelser om eftermiddagen ad Skovleddet Der er kødannelser ad Overdrevsvejen mod nord på forskellige tidspunkter af dagen i spidsperioder. (borgerønske) Der er kapacitetsproblemer i krydset. Krydset har kapacitetsproblemer, der forventes at vokse i takt med trafikstigningen i Hillerød Midtby Der er generelt kapacitetsproblemer på Centerlinjen og primært på Hostrupsvej og på Nordstensvej i myldretiden. Der er et borgerønske om at vejvise mod centeret i krydset Overdrevsvejen/Københavnsvej Der er tæt trafik i krydset og trafikintensiteten er ofte tæt på eller over kapacitetsgrænsen. Dette vil forværres når Hillerød Storcenter er åbnet Der er intensiv trafik i krydset, der er komplekst og svært at overskue. Med opførelse af Hillerød Storcenter vokser trafikken markant i krydset Rundkørslen er i dag overbelastet i myldretiden, hvor der ofte er lang kø ud ad Roskildevej mod syd. Rundkørslen var tidligere overbelastet, har i en periode generelt afviklet trafikken acceptabelt, men der opleves nu igen kapacitetsproblemer, der vil blive væsentligt forværret når Storcenteret er åbnet Krydset er meget belastet og der er vanskelige krydsningsmuligheder for cyklister fra Holmegårdsvej mod Skansevej. Der er lange kødannelser ad Holmegårdvej om morgenen og ad Skansevej og ad Helsingørsgade om eftermiddagen. Kødannelserne på Skansevej skyldes trafik fra hospitalet og ændres derfor med hospitalets udflytning til Favrholm. De to andre kapacitetsproblemer bør så vidt muligt afhjælpes. Forlænge venstresvingsbanen i Holmegårdvej, etablere en kort svingbane i Helsingørgade og vha. signaltekniske virkemidler at forbedre cyklisternes vilkår Forlænge svingbaner og anlægge en kort højresvingsbane i Carlsbergvej. Projektet bør indgå i det videre arbejde Projektet bør indgå i det videre arbejde Kødannelserne af Skovleddet skyldes trafik fra hospitalet og ændres derfor med hospitalets udflytning til Favrholm. Projektet bør ikke indgå i det videre arbejde Krydset er netop udbygget og er trafikstyret. En udbygning vurderes derfor ikke at være realistisk på kort sigt. På længere sigt, når Udbygge krydset Projektet bør ikke indgå byudviklingen på Favrholm er kommet i gang og hospitalet er flyttet er det sandsynligt at krydset igen skal udbygges, men det ligger uden for i det videre arbejde denne plans tidshorisont, og krydset administreres af Vejdirektoratet. I spidsperioder er krydset overbelastet, men det er vanskeligt og dyrt at udbygge, og det er kun muligt at opnå lidt øget kapacitet ved at forlænge svingbaner. Effekten begrænset også af den snævre viadukt og kapacitetsproblemer i Mørk Skole Krydset. Udbygge krydset KAP 5 K: Carlsbergvej/ Hammersholtvej KAP 6 K: Mørk Skole krydset Signaloptimeringsprojekt Centerlinjen har siden omkring 1975 været belastet til kapacitetsgrænsen. I midten af 80 erne blev hele Centerlinjen (Fra Krydset Carlsbergvej/Københavnsvej til krydset Nordstensvej/Herredsvejen/Slangerupgade) ombygget med henblik på at optimere kapaciteten og forbedre forholdende for cyklisterne. Hovedprincippet i udformningen var, at der skulle være et kørespor i hver retning, kanaliseringsspor ved alle signaler, få overkørsler og cykelstier i begge sider. Eksempelvis blev Mørk skole krydset udbygget markant, Petersborgvej blev rettet op, der blev etableret venstresvingsspor i Carlsbergvej ved Københavnsvej og ved Hammersholtvej. Opmarchsporene i Det lille strøg blev udvidet, krydset ved Peder Nilen Gade blev etableret mv. Efterfølgende har det været meget vanskeligt at øge kapaciteten på strækningen ved hjælp af krydsudbygninger, på nær en udbygning af krydset ved Frederiksgade i forbindelse med opførelse af Gallerierne. Med udbygning af Hillerød generelt og med opførelse af Hillerød Storcenter Konklusionen er, at muligheden for at øge kapaciteten på Centerlinjen reelt begrænser sig til at modernisere signalerne, så de i videst muligt omfang er trafikstyrede. Der er et igangværende projekt hvor en række af signalerne på Centerlinjen opdateres. Se KAP 7 Vejgrenen Slangerupsgade syd har meget korte kanaliseringsbaner, men en udvidelse vil forudsætte nedrivning af en ejendom, hvilket vurderes urealistisk. Vurdere mulighederne for kapacitetsoptimering vha signalmodernisering ud over det igangværende projekt. Herudover vurdere potentialet i dynamisk vejvisning i krydset Københavnsvej/Overdrevsvejen mhp at lede trafikken fra Kongevejen og Isterødvejen udenom Midtbyen og i stedet via Overdrevsvejen og Roskildevej. Kapaciteten i Nordstensvej kan øges lidt ved at forlænge venstresvingsbanen. Se også TS 2 Signaloptimeringsprojekt Signaloptimeringsprojekt Signaloptimeringsprojekt Se også KAP 7 Der indgår en ombygning af krydset som led i de infrastrukturelle tiltag, der gennemføres som led i opførelsen af Hillerød Storcenter Hillerød Storcenter Kapacitetsproblemerne må forventes at blive betydeligt forværret i takt med at Favrholm udbygges og Storcenteret etableres. Der opstå også afviklingsproblemer i rundkørslen ved større arrangementer i Frederiksborgcenteret, og især hvis dette udbygges. Der er stillet forslag om, at der etableres et spor gennem rundkørslens midterø, der kun åbnes efter store arrangementer. Trafikken skal styres manuelt af personer. Ideen er, at der lukkes for al anden trafik og trafikken kun ledes direkte fra Milnersvej til Peder Oxes Alle. Ulemperne er større end fordelene. Hvis ideen er at der lukkes for al anden trafik og al udkørende trafik skal påtvinges en rute fra Milnersvej til Peder Oxes Alle, vil gevinsten ved at køre hen over midterøen være marginal. I så fald kan trafikken ligeså godt ledes via cirkulationsarealet. Det vil generelt være omstændeligt og medføre gener at lukke af for al anden trafik, mens den udkørende trafik afvikles. Det skønnes at dreje sig om en periode på min., hvor al anden trafik enten skal vente op mod rundkørslen, eller via en omfattende skiltning vejvises ad andre ruter i Hillerød. Uanset det typisk vil ske på svagt belastede tidspunkter vil det omfatte ret mange trafikanter. Og en del af de udkørende, der fx forventer at køre via Roskildevej vil formentlig opleve det som en unødvendig gene at de (måske efter en hel del ventetid på parkeringspladsen) påtvinges en uønsket rute via Peder Oxes Allé. Over tid vil det medføre, at flere vælger at køre af Godthåbsgade og via Mørk Skole krydset, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Alt i alt kan forslaget ikke anbefales. Udbygge rundkørslen eller eventuelt ombygge den til et signalanlæg med større kapacitet Udbygge rundkørslen med flere spor, signalregulere den eller ombygge hele krydset til et almindeligt kapacitetsstærkt signalanlæg Projektet bør ikke indgå i det videre arbejde Projektet bør indgå i det videre arbejde Projektet bør indgå i det videre arbejde Projektet bør indgå i det videre arbejde Projektet bør ikke indgå i det videre arbejde Der bør arbejdes videre med at øge krydsets kapacitet, men det anbefales, at der ikke arbejdes videre med forslaget om et spor gennem midterøen Projektet bør indgå i det videre arbejde