Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013
|
|
- Claus Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Overblikpapir 2 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Introduktion...2 Positivisme...2 Triangulering...3 Survey...4 Konvertering til kvantitative data...4 Operationalisering...4 Sprogbrug...5 Repræsentativitet...6 Validitet...6 Reliabilitet...7 Svarkategorier...7 Litteratur...9 Bilag 1 undersøgelsens fokus...10
2 Introduktion I dette arbejdspapir vil jeg særligt gå i dybden med den kvantitative metode, som kan tilføre mit undersøgelsesdesign en tænkning, som er markant anderledes (og berigende) i forhold til den kvalitative tilgang, jeg anlagde i første overblikspapir. Der er nogle markante forskelle i forhold til at bruge kvantitativ metode, som stiller krav til undersøgelsens gennemførelse. Groft sagt kan man nøjes med at bruge sproget som redskab i fx en hermeneutisk tilgang, men i en positivistisk tilgang er det ikke nok. Her er der brug for hård talbehandling i fx Excel. En stejl læringskurve hvis man som jeg ikke har erfaringer med talbehandling. Men jeg tager udfordringen op og de metoder, jeg beskriver her, er jeg (nu) i stand til at gennemføre. Jeg vil beskrive, hvordan jeg kan lave en survey-undersøgelse, som belyser min problemstilling (se bilag 1 fra første overblikspapir) og hvilke til- og fravalg, jeg er nødt til at foretage. Positivisme I mit første overblikspapir vurderede jeg, at min problemstilling med fordel kan foldes ud i en socialkonstruktivistisk forståelse. Her står positivismen som en modsætning eller i hvert fald indeholder den en lang række teser, som er uforenelige med en socialkonstruktivistisk tilgang, som det eksempelvis fremgår i Wikipedias artikel om positivismens karakteristiske egenskaber i videnskaben i dag: 6. The belief that science is predominantly transcultural; 7. The belief that science rests on specific results that are dissociated from the personality and social position of the investigator; 1 Jeg skal altså være opmærksom på, hvad jeg tager fra den positivistiske forståelse og bringer ind i et undersøgelsesdesign, som har et socialkonstruktivistisk udgangspunkt. Positivismen ser viden, som noget, der eksisterer uafhængigt af forskerens syn, og begreber er dikteret af virkeligheden (som vel at mærke ikke er den samme virkelighed, der viser sig i fx det sociale). Det kan måske lade sig gøre i naturvidenskaberne, men i en hermeneutisk eller fænomenologisk forståelse kan det ikke lade sig gøre at begribe verden uden at tolke den samtidig. 1 Overblikspapir 2, Morten Jensen, PFU forår
3 Gorm Gabrielsen peger også på denne problematik. Han kalder en kvantitativ fremstilling (som fx Store tals lov) for en stiliseret repræsentation af verden som: Forsøger at gribe vigtige aspekter ved verden, men den fortæller på den anden side også, hvordan vi begriber verden. (Gorm Gabrielsen 2012:32) Denne begriben (eller kobling mellem data og teori) kalder på en synlighed og gennemsigtighed: Det at lave denne kobling, kræver en refleksion, og denne refleksion er central. Det er vigtigt, at denne refleksion er synlig og gennemsigtig det er her, logikken bag hele ræsonnementet gemmer sig, og det er her, modellens validitet og relevans kan evalueres, kritiseres og diskuteres. (Gorm Gabrielsen 2012:54) Positivismens krav til et meningsfuldt udsagn er, at det kan registreres (fx måles eller tælles), og det skal kunne afgøres, om udsagnene er sande eller falske. Det kan være særdeles vanskeligt eller ligefrem umuligt, når man fx spørger til holdninger, forståelser eller oplevelser. Hvordan kontrollerer man, at informanten har givet udtryk for sin ægte holdning? (Som måske endda kan være skjult for informanten selv). En løsning på denne problematik kan være at holde sig på et meget konkret niveau. Det kan være et spørgsmål som ejer du en ipad?. Og hvis jeg spørger mere abstrakt til fx læseoplevelsen, skal svarene ikke tolkes, men læses konkret: Hvis jeg spørger hvordan var læseoplevelsen får jeg altså ikke data om, hvordan læseoplevelsen rent faktisk var jeg får data om, hvad informanterne svarer læseoplevelsen var. Om det er korrekt eller ej vil være en tolkning, som må finde sted uden for selve den konkrete positivistisk funderede databehandling. Triangulering Styrken ved at supplere fx et konstruktivistisk undersøgelsesdesign med en positivistisk inspireret tilgang er, at der opstår en metodetriangulering 2. Trianguleringen består i, at man bruger flere forskellige metoder til at få resultater. Hvis de forskellige metoder peger på samme resultater, indikerer det pålidelighed. Trianguleringen kan opstå ved at sammenholde eksisterende forskning med mine kvalitative interviews, som suppleres med deskriptiv statistik fra en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. 2 Overblikspapir 2, Morten Jensen, PFU forår
4 Survey Jeg forestiller mig, at det vil være anvendeligt at lave en survey-undersøgelse med mange informanter, som kan be- eller afkræfte, hvad jeg finder i de kvalitative uddybende interviews med få informanter. Det er dog ikke helt så ligetil, og jeg er nødt til at foretage en lang række valg, som jeg vil prøve at redegøre for i nedenstående, hvor jeg også trækker de mest centrale områder frem. Konvertering til kvantitative data I sit udgangspunkt er al data i humanvidenskaberne kvalitativt og skal oversættes til noget kvantitativt. Et Excel-ark dækker over levende menneskers udsagn, som er konverteret til tal. For at konvertere mine interviewdata kræver det, at jeg gennemgår datamaterialet og tilføjer koder, så jeg kan bearbejde disse data på samme måde, som med den større survey-undersøgelse. Her skal jeg være opmærksom på, at min tolkning vil spille ind, og den skal naturligvis begrænses mest muligt, så det ikke er mine tolkninger, der fremgår af materialet. En løsning på dette problem, kan være at jeg holder kodningen til meget konkrete udsagn, som ikke kræver tolkning for at passe i et Excel-ark. Det kan være informanternes alder, eller om har de læst en e- bog. Jeg er interesseret i at vide noget om, hvor udfordringerne ligger i læsningen, men her vil der i høj grad være tale om en tolkning i hvert enkelt tilfælde (fx hvor stor betydning, jeg vurderer, det har for læselysten). Operationalisering I forhold til at operationalisere undersøgelsens spørgsmål til en survey-undersøgelse, skal jeg overveje, hvad det er muligt at måle, og hvad er det interessant at få en stor gruppe informanter til at sige noget om. Jeg forestiller mig, at en surveyundersøgelse kan fortælle mig noget om: Hvilke platforme der anvendes (smartphone, tablet, e-reader, computer) Hvor mange der har erfaringer med e-bøger Hvilken software der anvendes til læsningen (ibooks, Bluefire, Ediko, Stanza) Simple holdningsspørgsmål (vil du læse flere / færre e-bøger? Kan du bedst lide papir- eller e-bøger?) Informanternes data (køn, alder, uddannelse, bopæl og lignende) Overblikspapir 2, Morten Jensen, PFU forår
5 Jeg vil gerne vide, om læserne fx oplever skift i læsehastigheden, men det vil nok være for kompliceret at spørge til (eller noget de fleste informanter ikke har gjort sig nogle overvejelser over). Jeg forestiller mig, at jeg kan lave to survey-undersøgelser. Den første undersøgelse er eksplorativ og består af ovenstående spørgsmål, som kan give mig et indblik i hvordan læselandskabet ser ud. Herefter laver jeg kvalitative interviews, samtaler, observationer, gruppeinterviews og lignende, og ud fra det jeg finder i disse undersøgelser, laver jeg endnu et survey, hvor jeg undersøger de udsagn, det er muligt at undersøge i et survey, for at se om jeg finder det samme, når jeg spørger bredt. Sprogbrug I survey-undersøgelsen er det vigtigt, at sproget er klart for informanten. Erik Hansen og Bjarne Andersen opfordrer til, at man opgiver sin videnskabelige fagterminologi og betjener sig af hverdagssproget (Hansen og Andersen 2009:112). Her er min udfordring at udvælge hensigtsmæssige ord, der tydeligt kommunikerer det intenderede indhold. Der er tre problemer. Dels er e-bogslæsningen på et meget tidligt stadie, og der er ikke udviklet en fast terminologi endnu. Eksempelvis tales der ofte om ipad, når der menes tablet. Det andet problem er, at mange har begreberne har meget sammenfaldende ord, som let bliver forvekslet. Læser betegner både en person ( han er en god læser ), en handling ( han sidder og læser ), en maskine ( den nye Kindl er en e-bogslæser ) og en app (software) ( Apples ebogslæser hedder ibooks ). Så når jeg spørger til en ebogslæser, skal det være meget tydeligt, om det er en person, en maskine eller en app. Endelig er det også et problem, at det hurtigt bliver meget teknisk. Der er eksempelvis stor forskel på de muligheder, der tilbydes i e-bogens mange formater, hvad enten den læses som epub, pdf eller app. Det er måske ikke klart for læseren, hvilket format bogen er i, men det har stor betydning for svaret, hvis jeg spørger ind til muligheder og begrænsninger. Hvis informanten eksempelvis savner mulighed for at slå ord op, er det vigtigt, om der tales ud fra en app (hvor det ikke er muligt og derfor mindre interessant), eller om det er epub (hvor det netop er muligt og derfor peger ind i en didaktisk problemstilling). Hansen og Andersen anbefaler, at man lægger referencer ind i spørgsmålene, som giver informanterne mulighed for at svare indirekte (Hansen og Andersen 2009:128). Jeg kan eksempelvis spørge, hvor de har Overblikspapir 2, Morten Jensen, PFU forår
6 e-bøgerne fra. Hvis svaret er E-reolen, ved jeg, at der er tales om pdf eller epub, men ikke om apps. Repræsentativitet Det er vigtigt, at informanterne er repræsentative for den gruppe, jeg vil undersøge. Jeg skal afgrænse den gruppe, jeg vil undersøge. Da undersøgelsen har et didaktisk sigte, er det skolebørn, jeg skal have i tale. Det passer også sammen med eksisterende forskning om læsning, og jeg kan lettere vurdere pålideligheden af mine resultater med triangulering. Hvis jeg vælger en online survey som distributionsmetode, kan jeg let generere en stor mængde data. Men vil det være repræsentativt? Der vil være nogle, jeg ikke får i tale (fx er der færre 10- end 12-årige på Facebook, hvis jeg udsender mit survey der). Børn har sjældent erfaringer med spørgeskemaundersøgelse (Teasdale og Svendsen 2012:58) hvilket man skal overveje, når man formulerer spørgsmålene eller udarbejder følgebrevet. Hvis det er for svært at skolebørn i tale, må jeg overveje, hvordan jeg kan skabe meningsfulde data på en anden måde. Måske kan jeg lettere få unge (fx på en ungdomsuddannelse) til at besvare et online spørgeskema. Hansen og Andersen påpeger, at man enten skal undersøge hele undersøgelsespopulationen eller også skal der være en sandsynlighedsudvalgt stikprøve (Hansen og Andersen 2009:101). Enten skal jeg ud på skoler og bede dem gennemføre undersøgelsen, eller også skal jeg afgrænse den gruppe, jeg vil undersøge. Det kunne fx være, at jeg begrænser mig til at undersøger brugerne på boggnasker.dk (en webside med litteraturanmeldelser af og for børn og unge). Validitet Hvordan sikrer jeg, at jeg måler det, jeg har tænkt mig at måle? En løsning er, at sammenholde med eksisterende forskning (Teasdale og Svendsen 2012:65) og gøre sig overvejelser om sprogbrug, som tidligere nævnt. Det skal være tydeligt for informanten, hvad der spørges til og hvorfor. Ved at gennemgå spørgeskemaet med andre og få kommentarer til, hvordan det opfattes, kan jeg rydde misforståelser, inden undersøgelsen sendes ud. Ved at holde spørgsmålene simple kan man også sikre validitet. Et simpelt spørgsmål kunne være låner du bøger fra ereolen?. Jeg kan også holde mig til meget konkrete observationer, når jeg genererer data: Er der installeret ibooks eller ej? Der gives stort set ikke plads til fejl i sådanne målinger. Overblikspapir 2, Morten Jensen, PFU forår
7 Reliabilitet Hvor pålidelighed er undersøgelsen? Vil en lignende undersøgelse give det samme resultat? Man kan lave en stikprøve og ved hjælp at Store tals lov bestemme undersøgelsens nøjagtighed med et decimaltal (Gabrielsen 2012:30). Den interne konsistens kan undersøges med udregningen Cronbachs Alpha (Teasdale og Svendsen 2012:64). Ved at spørge om det samme på forskellige måder, kan man udregne om informanterne svarer konsekvent på de samme spørgsmål. Udfordringen er at konstruere nogle spørgsmål, der giver de samme svar, men det skal også afklares i en pilottest. Hansen og Andersen siger, at man skal stille så mange spørgsmål, som det er nødvendigt for undersøgelsen (Hansen og Andersen 2009:136), men hvis hvert spørgsmål skal stilles på 3-4 forskellige måder, bliver det hurtigt omfangsrigt, og informanternes tålmodighed slår måske ikke til. Jeg vil tro, at skolebørn kan sidde med et spørgeskema i ca. 10 minutter, og der kan være ca. 30 spørgsmål, så når hvert spørgsmål skal gentages flere gange, giver det sammenlagt ca. 10 spørgsmål, jeg kan få svar på. Her er retroperspektive spørgsmål en særlig udfordring i forhold til at sikre reliabilitet. Hvis man spørger, hvor mange e-bøger informanten har læst, får man snarere svar på, hvor mange bøger informanten husker at have læst. Svarkategorier Jeg vil bruge forskellige svarkategorier i mit survey. Under hvert spørgsmål skal der være en tekstboks, hvor informanten kan uddybe sit svar. Det kan give mig vigtig kvalitativ data, som jeg kan kode og kategorisere og dermed kvantificere, men det kan også virke motiverende for informanten, der måske ønsker at tilføje oplysninger. Der skal være dikotomiske nominalkategorier, hvor informanten skal vælge én kategori: Har du en ipad? kan besvares med ja eller nej, og hvis informanten nogle gange låner sin storebrors, kan det tilføjes i tekstboksen. Likert scale med ca. 5 svarmuligheder er meget anvendeligt til databehandling. På samme måde som spørgsmålene er bestemt af eksisterende forskning og det, jeg finder i mine kvalitative undersøgelser, er svarmulighederne også givet på forhånd. Informanterne i survey-undersøgelsen skal tilbydes samme svarmulighed som informanterne i de kvalitative undersøgelser. Et spørgsmål kunne være kan du lide at læse bøger? som kan inddeles på en ordinalskala fra 1-5, efter hvor enig informanten er i udsagnet. Her skal man være opmærksom på, at det er kvalitative svarkategorier. En informant der svarer 1 er ikke dobbelt så læselysten som informanten, der svarer 2 (Hansen og Andersen 2009:122). Overblikspapir 2, Morten Jensen, PFU forår
8 De ægte kvantivative data skabes i en ratioskala, hvor der netop er forskelle mellem værdierne: Hvor mange e-bøger har du læst. Her har informanten, der har læst fire e-bøger, jo læst dobbelt så mange som informanten, der har læst to. En mulighed er at fjerne neutrale kategorier som ved ikke for at tvinge informanten til at svare (Hansen og Andersen 2009:118). Problemet er, at man kan risikere at genere informanten, som måske savner svarmuligheder, og derfor afslutter undersøgelsen under at gøre den færdig. Her vil jeg i øvrigt sætte det elektroniske spørgeskema til at medtage besvarelsen, selv om skemaet ikke er udfyldt til ende. Det skal også være muligt at springe spørgsmål over, hvis informanten vurderer, det ikke er relevant at svare på. Når man fjerner svarkategorien ved ikke, lægger man også en fortolkning over spørgsmålet; at det omhandler noget man nødvendigvis er nødt til at have en holdning til eller at noget tilhører enten den ene eller den anden kategori. Overblikspapir 2, Morten Jensen, PFU forår
9 Litteratur Hansen, Erik Jørgen og Andersen, Bjarne Hjort (2009): Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag. Gabrielsen, Gorm (2012): Statistik og det der ligner. I: Jensen, Torben Bechmann og Christensen, Gerd (red.): Psykologiske og pædagogiske metoder. Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis. Roskilde Universitetsopslag. Teasdale, Tom og Svendsen, Henriette (2012): Spørgeskemaer. I: Jensen, Torben Bechmann og Christensen, Gerd (red.): Psykologiske og pædagogiske metoder. Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis. Roskilde Universitetsopslag. Overblikspapir 2, Morten Jensen, PFU forår
10 Bilag 1 undersøgelsens fokus Fra overblikspapir 1: Jeg vil undersøge, hvilke ændringer der sker i læsedesignet for den unge læser i skiftet af medie fra papir- til e-bog 3. Med læsedesign mener jeg de faktorer, som tilsammen skaber den samlede læseoplevelse (se model i bilag 1). Det kan eksempelvis være læseoplevelse, læsemotivation, valg af tekst, læsestrategi- og teknik, anvendte modaliteter og læserens forudsætninger. Det er min hypotese, at væsentlige dele af dette læsedesign ændres, alt efter om teksten læses i mediet papirbog eller e-bog. Jeg har brug for et forskningsdesign, som kan belyse dette område, og dermed give viden om hvilke ændringer, der sker, men også hvor de sker (jeg har i ovenstående givet bud på de områder, der er i spil, ud fra eksisterende forskning om læsning 4, men der er muligvis andre endnu ukendte områder). 3 Med e-bog mener jeg bøger i formatet epub, som fx kan læses på en ipad. Det kan også være bøger som apps, men kun i det omfang bogen ikke ændres radikalt i forhold til det trykte oplæg (ved fx at indeholde spil). 4 Fx (Lund 2007 og 2010) og (Weinreich og Steffensen 2000 og 2001). Overblikspapir 2, Morten Jensen, PFU forår
1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mereOverblikpapir 1. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013
Overblikpapir 1 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Projektet...2 Del og helhed...2 Pragmatisk afgrænsning...3 Hypotese...3 Metoden interview...4 Relationen mellem iagttager,
Læs mereGrundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling
Læs mereFORSIDE PFU FORÅR 2013 MORTEN JENSEN LÆSNING AF E-BØGER
FORSIDE PFU FORÅR 2013 MORTEN JENSEN LÆSNING AF E-BØGER Indledning... 3 Epistemologisk grundlag... 4 Første del: undersøgelsens udgangspunkt... 5 Desk research... 5 Etnografi... 5 Survey-undersøgelse...
Læs mered e t o e g d k e spør e? m s a g
d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereGrundlæggende metode og. 2. februar 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil
Læs mereKvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012
Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse
Læs mereKORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER
ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer
Læs mereKvantitative metoder, teori og praksis
Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema
Læs mereRepition. 7. november 2011
Repition 7. november 2011 Hvad skal vi bruge metodiske overvejelser og regler til? Hvad er samfundsvidenskabelig metode? Forskningsmetoder, der benyttes til at indsamle viden om personers holdninger og
Læs mere9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet
9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:
Læs mereBehandling af kvantitative data 19.11.2012
Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereProjektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.
Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen
Læs mereVEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?
VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereE-bogslæsere og E-bøger på biblioteket
E-bogslæsere og E-bøger på biblioteket Agenda Hvad er e-bøger Hvor finder jeg e-bøger og hvilke e-bogsresurser tilbyder biblioteket Hvordan overføres e-bøger fra bibliotekets resurser Typer af e-bogslæsere
Læs mereNedenstående vejledning er baseret på personlige erfaringer og er derfor ikke en fyldestgørende afdækning af markedet.
Læseproblemer Nedenstående vejledning er baseret på personlige erfaringer og er derfor ikke en fyldestgørende afdækning af markedet. Der må også tages forbehold for, at der findes mange forskellige produkter
Læs mereRepitition. 25. november 2013
Repitition 25. november 2013 Dagsorden Jeg stiller spørgsmål I svarer (forhåbentligt) Vi diskuterer. Hvad skal vi bruge metodiske overvejelser og regler til? Metodiske overvejelser Overvejelser og valg
Læs mereAt lave dit eget spørgeskema
At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-
Læs mereSurveys. processer, muligheder og faldgruber
Surveys processer, muligheder og faldgruber >> >> Indhold 1. Undersøgelsestyper og metoder for dataindsamling 2. Kontakten med respondenten 3. Konsekvenser af valg af dataindsamlingstype og kontaktstrategi
Læs mereSPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE
SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE MÅLING AF EFFEKTER - METODE Nogle oplysninger findes i statistikker og registre, men ikke alt. Spørgeskemaer: adgang til personlig (og subjektiv) information
Læs mereKvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013
Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereBilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper
Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereSusanne Teglkamp Ledergruppen
Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All
Læs mereNetbaseret spørgeskemaundersøgelse
E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor
Læs mereDrejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere
Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL
PERNILLE MAJ SVENDSEN & JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 26 år Cand.scient. i nanoscience
Læs mereFIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode
FIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode Konkrete kvalitative øvelser til elever i interviews og observation, og introduktion til kodning af kvalitative data og brug af display. Vibeke
Læs mereAgenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse
Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor
Læs mereThomas Harboe Metode og
Thomas Harboe Metode og projektskrivning - en introduktion 2. udgave Thomas Harboe Metode og projektskrivning en introduktion 2. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur 2010 Omslag: Imperiet Grafisk tilrettelæggelse:
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning
12052014AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Læsning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul 2 vist,
Læs mereIndhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20
Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås
Læs mereSurveys. processer, muligheder og faldgruber
Surveys processer, muligheder og faldgruber >> >> Indhold 1. Undersøgelsestyper og metoder for dataindsamling 2. Kontakten med respondenten 3. Konsekvenser af valg af dataindsamlingstype og kontaktstrategi
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereKonstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.
Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereAutomatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.
Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret
Læs mereTilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?
Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i
Læs mereTre simple trin til at forstå dine drømme
- En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din
Læs mereDanske børn: Mor er den tredjestørste inspirationskilde til læsning
Danske børn: Mor er den tredjestørste inspirationskilde til læsning Det er særligt mor, der inspirerer børn og unge til at læse. Mor ligger nemlig i top 3 på listen over inspirationskilder til læsning
Læs mereNotat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.
Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereDag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man
Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs mereKvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang
Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Øvelser til forberedelse og bearbejdning af interviews. Vibeke Krag Skov Petersen, Frederiksborg Gymnasium & HF PROGRAM 1. Intro 2. FØR interviewet
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereKvantitative metoder 5.3.2010
Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs mereELEVPRAKSIS. Teknisk rapport. Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter. ELEVPRAKSIS l 1
ELEVPRAKSIS Data fra lærersurvey i AUUC-konsortiets demonstrationsskoleprojekter Teknisk rapport ELEVPRAKSIS l 1 ELEVPRAKSIS Morten Pettersson, Thomas Illum Hansen, Camilla Kølsen og Jeppe Bundsgaard Data
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereTIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.
TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereudarbejdet af Chris K. Mienert, CFU UC Syddanmark for
Indholdsfortegnelse Grundlæggende om lån af e-bøger hos CFU... 2 Søg og book e-bøger i mitcfu... 3 Søg e-bogstitler... 4 Brug filter... 5 E-bogs ikonet... 6 Bestil materialet... 7 Booking-kurv (indkøbsposen)...
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereRegion Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse
Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereRespondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt
Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:
Læs mereNOSACQ-50 PILOT STUDY 06/2013
NOSACQ-50 PILOT STUDY 06/2013 DKJUP 09-07/2013 By Henrik Adam AGENDA 1. Sikkerhedsklima/Formål 2. Deltagelse/Feedback 3. Vurdering 4. Resultater 5. Konklusion NOSACQ-50 Formål Formål Et diagnostik og interventions-værktøj
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereTEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.
TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereIntroduktion til klinisk forskning
UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?
Læs mereOm indsamling af dokumentation
Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mereSpørgeskemaundersøgelser
Kulturforståelse Forlaget Columbus og forfatterne 2009 Ledetråde til design og brug af spørgeskemaer Af Geert A. Nielsen og Karen Schmedes Brug af spørgeskemaer kan være en velvalgt fremgangsmåde, når
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereKreative metoder og Analyse af kvalitative data
Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse
Læs mereEngelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005
Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereEvaluering af kurset: Nogle (meget) foreløbige resultater
Computational Thinking i Matematik og Naturvidenskab (CTiMNAT) Evaluering af kurset: Nogle (meget) foreløbige resultater Jesper Buch & Keld Nielsen, CCTD/AU Odense 30. april 2019 Hvorfor evaluering? Ydre
Læs mereHans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereBILAG 2. Produkt. 1. Rapporten. Til Køgebibliotekerne. Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne:
BILAG 2 Produkt Til Køgebibliotekerne Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne: Der er i projektets beskrivelse blevet fastlagt, at der afleveres en rapport over nytten
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereVejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb
Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereFag- og indholdsplan 9. kl.:
Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og
Læs mereMålgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010
Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereTEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk
TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til brugsoplevelsen
Læs mere