Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013"

Transkript

1 Overblikpapir 2 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Introduktion...2 Positivisme...2 Triangulering...3 Survey...4 Konvertering til kvantitative data...4 Operationalisering...4 Sprogbrug...5 Repræsentativitet...6 Validitet...6 Reliabilitet...7 Svarkategorier...7 Litteratur...9 Bilag 1 undersøgelsens fokus...10

2 Introduktion I dette arbejdspapir vil jeg særligt gå i dybden med den kvantitative metode, som kan tilføre mit undersøgelsesdesign en tænkning, som er markant anderledes (og berigende) i forhold til den kvalitative tilgang, jeg anlagde i første overblikspapir. Der er nogle markante forskelle i forhold til at bruge kvantitativ metode, som stiller krav til undersøgelsens gennemførelse. Groft sagt kan man nøjes med at bruge sproget som redskab i fx en hermeneutisk tilgang, men i en positivistisk tilgang er det ikke nok. Her er der brug for hård talbehandling i fx Excel. En stejl læringskurve hvis man som jeg ikke har erfaringer med talbehandling. Men jeg tager udfordringen op og de metoder, jeg beskriver her, er jeg (nu) i stand til at gennemføre. Jeg vil beskrive, hvordan jeg kan lave en survey-undersøgelse, som belyser min problemstilling (se bilag 1 fra første overblikspapir) og hvilke til- og fravalg, jeg er nødt til at foretage. Positivisme I mit første overblikspapir vurderede jeg, at min problemstilling med fordel kan foldes ud i en socialkonstruktivistisk forståelse. Her står positivismen som en modsætning eller i hvert fald indeholder den en lang række teser, som er uforenelige med en socialkonstruktivistisk tilgang, som det eksempelvis fremgår i Wikipedias artikel om positivismens karakteristiske egenskaber i videnskaben i dag: 6. The belief that science is predominantly transcultural; 7. The belief that science rests on specific results that are dissociated from the personality and social position of the investigator; 1 Jeg skal altså være opmærksom på, hvad jeg tager fra den positivistiske forståelse og bringer ind i et undersøgelsesdesign, som har et socialkonstruktivistisk udgangspunkt. Positivismen ser viden, som noget, der eksisterer uafhængigt af forskerens syn, og begreber er dikteret af virkeligheden (som vel at mærke ikke er den samme virkelighed, der viser sig i fx det sociale). Det kan måske lade sig gøre i naturvidenskaberne, men i en hermeneutisk eller fænomenologisk forståelse kan det ikke lade sig gøre at begribe verden uden at tolke den samtidig. 1 Overblikspapir 2, Morten Jensen, PFU forår

3 Gorm Gabrielsen peger også på denne problematik. Han kalder en kvantitativ fremstilling (som fx Store tals lov) for en stiliseret repræsentation af verden som: Forsøger at gribe vigtige aspekter ved verden, men den fortæller på den anden side også, hvordan vi begriber verden. (Gorm Gabrielsen 2012:32) Denne begriben (eller kobling mellem data og teori) kalder på en synlighed og gennemsigtighed: Det at lave denne kobling, kræver en refleksion, og denne refleksion er central. Det er vigtigt, at denne refleksion er synlig og gennemsigtig det er her, logikken bag hele ræsonnementet gemmer sig, og det er her, modellens validitet og relevans kan evalueres, kritiseres og diskuteres. (Gorm Gabrielsen 2012:54) Positivismens krav til et meningsfuldt udsagn er, at det kan registreres (fx måles eller tælles), og det skal kunne afgøres, om udsagnene er sande eller falske. Det kan være særdeles vanskeligt eller ligefrem umuligt, når man fx spørger til holdninger, forståelser eller oplevelser. Hvordan kontrollerer man, at informanten har givet udtryk for sin ægte holdning? (Som måske endda kan være skjult for informanten selv). En løsning på denne problematik kan være at holde sig på et meget konkret niveau. Det kan være et spørgsmål som ejer du en ipad?. Og hvis jeg spørger mere abstrakt til fx læseoplevelsen, skal svarene ikke tolkes, men læses konkret: Hvis jeg spørger hvordan var læseoplevelsen får jeg altså ikke data om, hvordan læseoplevelsen rent faktisk var jeg får data om, hvad informanterne svarer læseoplevelsen var. Om det er korrekt eller ej vil være en tolkning, som må finde sted uden for selve den konkrete positivistisk funderede databehandling. Triangulering Styrken ved at supplere fx et konstruktivistisk undersøgelsesdesign med en positivistisk inspireret tilgang er, at der opstår en metodetriangulering 2. Trianguleringen består i, at man bruger flere forskellige metoder til at få resultater. Hvis de forskellige metoder peger på samme resultater, indikerer det pålidelighed. Trianguleringen kan opstå ved at sammenholde eksisterende forskning med mine kvalitative interviews, som suppleres med deskriptiv statistik fra en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. 2 Overblikspapir 2, Morten Jensen, PFU forår

4 Survey Jeg forestiller mig, at det vil være anvendeligt at lave en survey-undersøgelse med mange informanter, som kan be- eller afkræfte, hvad jeg finder i de kvalitative uddybende interviews med få informanter. Det er dog ikke helt så ligetil, og jeg er nødt til at foretage en lang række valg, som jeg vil prøve at redegøre for i nedenstående, hvor jeg også trækker de mest centrale områder frem. Konvertering til kvantitative data I sit udgangspunkt er al data i humanvidenskaberne kvalitativt og skal oversættes til noget kvantitativt. Et Excel-ark dækker over levende menneskers udsagn, som er konverteret til tal. For at konvertere mine interviewdata kræver det, at jeg gennemgår datamaterialet og tilføjer koder, så jeg kan bearbejde disse data på samme måde, som med den større survey-undersøgelse. Her skal jeg være opmærksom på, at min tolkning vil spille ind, og den skal naturligvis begrænses mest muligt, så det ikke er mine tolkninger, der fremgår af materialet. En løsning på dette problem, kan være at jeg holder kodningen til meget konkrete udsagn, som ikke kræver tolkning for at passe i et Excel-ark. Det kan være informanternes alder, eller om har de læst en e- bog. Jeg er interesseret i at vide noget om, hvor udfordringerne ligger i læsningen, men her vil der i høj grad være tale om en tolkning i hvert enkelt tilfælde (fx hvor stor betydning, jeg vurderer, det har for læselysten). Operationalisering I forhold til at operationalisere undersøgelsens spørgsmål til en survey-undersøgelse, skal jeg overveje, hvad det er muligt at måle, og hvad er det interessant at få en stor gruppe informanter til at sige noget om. Jeg forestiller mig, at en surveyundersøgelse kan fortælle mig noget om: Hvilke platforme der anvendes (smartphone, tablet, e-reader, computer) Hvor mange der har erfaringer med e-bøger Hvilken software der anvendes til læsningen (ibooks, Bluefire, Ediko, Stanza) Simple holdningsspørgsmål (vil du læse flere / færre e-bøger? Kan du bedst lide papir- eller e-bøger?) Informanternes data (køn, alder, uddannelse, bopæl og lignende) Overblikspapir 2, Morten Jensen, PFU forår

5 Jeg vil gerne vide, om læserne fx oplever skift i læsehastigheden, men det vil nok være for kompliceret at spørge til (eller noget de fleste informanter ikke har gjort sig nogle overvejelser over). Jeg forestiller mig, at jeg kan lave to survey-undersøgelser. Den første undersøgelse er eksplorativ og består af ovenstående spørgsmål, som kan give mig et indblik i hvordan læselandskabet ser ud. Herefter laver jeg kvalitative interviews, samtaler, observationer, gruppeinterviews og lignende, og ud fra det jeg finder i disse undersøgelser, laver jeg endnu et survey, hvor jeg undersøger de udsagn, det er muligt at undersøge i et survey, for at se om jeg finder det samme, når jeg spørger bredt. Sprogbrug I survey-undersøgelsen er det vigtigt, at sproget er klart for informanten. Erik Hansen og Bjarne Andersen opfordrer til, at man opgiver sin videnskabelige fagterminologi og betjener sig af hverdagssproget (Hansen og Andersen 2009:112). Her er min udfordring at udvælge hensigtsmæssige ord, der tydeligt kommunikerer det intenderede indhold. Der er tre problemer. Dels er e-bogslæsningen på et meget tidligt stadie, og der er ikke udviklet en fast terminologi endnu. Eksempelvis tales der ofte om ipad, når der menes tablet. Det andet problem er, at mange har begreberne har meget sammenfaldende ord, som let bliver forvekslet. Læser betegner både en person ( han er en god læser ), en handling ( han sidder og læser ), en maskine ( den nye Kindl er en e-bogslæser ) og en app (software) ( Apples ebogslæser hedder ibooks ). Så når jeg spørger til en ebogslæser, skal det være meget tydeligt, om det er en person, en maskine eller en app. Endelig er det også et problem, at det hurtigt bliver meget teknisk. Der er eksempelvis stor forskel på de muligheder, der tilbydes i e-bogens mange formater, hvad enten den læses som epub, pdf eller app. Det er måske ikke klart for læseren, hvilket format bogen er i, men det har stor betydning for svaret, hvis jeg spørger ind til muligheder og begrænsninger. Hvis informanten eksempelvis savner mulighed for at slå ord op, er det vigtigt, om der tales ud fra en app (hvor det ikke er muligt og derfor mindre interessant), eller om det er epub (hvor det netop er muligt og derfor peger ind i en didaktisk problemstilling). Hansen og Andersen anbefaler, at man lægger referencer ind i spørgsmålene, som giver informanterne mulighed for at svare indirekte (Hansen og Andersen 2009:128). Jeg kan eksempelvis spørge, hvor de har Overblikspapir 2, Morten Jensen, PFU forår

6 e-bøgerne fra. Hvis svaret er E-reolen, ved jeg, at der er tales om pdf eller epub, men ikke om apps. Repræsentativitet Det er vigtigt, at informanterne er repræsentative for den gruppe, jeg vil undersøge. Jeg skal afgrænse den gruppe, jeg vil undersøge. Da undersøgelsen har et didaktisk sigte, er det skolebørn, jeg skal have i tale. Det passer også sammen med eksisterende forskning om læsning, og jeg kan lettere vurdere pålideligheden af mine resultater med triangulering. Hvis jeg vælger en online survey som distributionsmetode, kan jeg let generere en stor mængde data. Men vil det være repræsentativt? Der vil være nogle, jeg ikke får i tale (fx er der færre 10- end 12-årige på Facebook, hvis jeg udsender mit survey der). Børn har sjældent erfaringer med spørgeskemaundersøgelse (Teasdale og Svendsen 2012:58) hvilket man skal overveje, når man formulerer spørgsmålene eller udarbejder følgebrevet. Hvis det er for svært at skolebørn i tale, må jeg overveje, hvordan jeg kan skabe meningsfulde data på en anden måde. Måske kan jeg lettere få unge (fx på en ungdomsuddannelse) til at besvare et online spørgeskema. Hansen og Andersen påpeger, at man enten skal undersøge hele undersøgelsespopulationen eller også skal der være en sandsynlighedsudvalgt stikprøve (Hansen og Andersen 2009:101). Enten skal jeg ud på skoler og bede dem gennemføre undersøgelsen, eller også skal jeg afgrænse den gruppe, jeg vil undersøge. Det kunne fx være, at jeg begrænser mig til at undersøger brugerne på boggnasker.dk (en webside med litteraturanmeldelser af og for børn og unge). Validitet Hvordan sikrer jeg, at jeg måler det, jeg har tænkt mig at måle? En løsning er, at sammenholde med eksisterende forskning (Teasdale og Svendsen 2012:65) og gøre sig overvejelser om sprogbrug, som tidligere nævnt. Det skal være tydeligt for informanten, hvad der spørges til og hvorfor. Ved at gennemgå spørgeskemaet med andre og få kommentarer til, hvordan det opfattes, kan jeg rydde misforståelser, inden undersøgelsen sendes ud. Ved at holde spørgsmålene simple kan man også sikre validitet. Et simpelt spørgsmål kunne være låner du bøger fra ereolen?. Jeg kan også holde mig til meget konkrete observationer, når jeg genererer data: Er der installeret ibooks eller ej? Der gives stort set ikke plads til fejl i sådanne målinger. Overblikspapir 2, Morten Jensen, PFU forår

7 Reliabilitet Hvor pålidelighed er undersøgelsen? Vil en lignende undersøgelse give det samme resultat? Man kan lave en stikprøve og ved hjælp at Store tals lov bestemme undersøgelsens nøjagtighed med et decimaltal (Gabrielsen 2012:30). Den interne konsistens kan undersøges med udregningen Cronbachs Alpha (Teasdale og Svendsen 2012:64). Ved at spørge om det samme på forskellige måder, kan man udregne om informanterne svarer konsekvent på de samme spørgsmål. Udfordringen er at konstruere nogle spørgsmål, der giver de samme svar, men det skal også afklares i en pilottest. Hansen og Andersen siger, at man skal stille så mange spørgsmål, som det er nødvendigt for undersøgelsen (Hansen og Andersen 2009:136), men hvis hvert spørgsmål skal stilles på 3-4 forskellige måder, bliver det hurtigt omfangsrigt, og informanternes tålmodighed slår måske ikke til. Jeg vil tro, at skolebørn kan sidde med et spørgeskema i ca. 10 minutter, og der kan være ca. 30 spørgsmål, så når hvert spørgsmål skal gentages flere gange, giver det sammenlagt ca. 10 spørgsmål, jeg kan få svar på. Her er retroperspektive spørgsmål en særlig udfordring i forhold til at sikre reliabilitet. Hvis man spørger, hvor mange e-bøger informanten har læst, får man snarere svar på, hvor mange bøger informanten husker at have læst. Svarkategorier Jeg vil bruge forskellige svarkategorier i mit survey. Under hvert spørgsmål skal der være en tekstboks, hvor informanten kan uddybe sit svar. Det kan give mig vigtig kvalitativ data, som jeg kan kode og kategorisere og dermed kvantificere, men det kan også virke motiverende for informanten, der måske ønsker at tilføje oplysninger. Der skal være dikotomiske nominalkategorier, hvor informanten skal vælge én kategori: Har du en ipad? kan besvares med ja eller nej, og hvis informanten nogle gange låner sin storebrors, kan det tilføjes i tekstboksen. Likert scale med ca. 5 svarmuligheder er meget anvendeligt til databehandling. På samme måde som spørgsmålene er bestemt af eksisterende forskning og det, jeg finder i mine kvalitative undersøgelser, er svarmulighederne også givet på forhånd. Informanterne i survey-undersøgelsen skal tilbydes samme svarmulighed som informanterne i de kvalitative undersøgelser. Et spørgsmål kunne være kan du lide at læse bøger? som kan inddeles på en ordinalskala fra 1-5, efter hvor enig informanten er i udsagnet. Her skal man være opmærksom på, at det er kvalitative svarkategorier. En informant der svarer 1 er ikke dobbelt så læselysten som informanten, der svarer 2 (Hansen og Andersen 2009:122). Overblikspapir 2, Morten Jensen, PFU forår

8 De ægte kvantivative data skabes i en ratioskala, hvor der netop er forskelle mellem værdierne: Hvor mange e-bøger har du læst. Her har informanten, der har læst fire e-bøger, jo læst dobbelt så mange som informanten, der har læst to. En mulighed er at fjerne neutrale kategorier som ved ikke for at tvinge informanten til at svare (Hansen og Andersen 2009:118). Problemet er, at man kan risikere at genere informanten, som måske savner svarmuligheder, og derfor afslutter undersøgelsen under at gøre den færdig. Her vil jeg i øvrigt sætte det elektroniske spørgeskema til at medtage besvarelsen, selv om skemaet ikke er udfyldt til ende. Det skal også være muligt at springe spørgsmål over, hvis informanten vurderer, det ikke er relevant at svare på. Når man fjerner svarkategorien ved ikke, lægger man også en fortolkning over spørgsmålet; at det omhandler noget man nødvendigvis er nødt til at have en holdning til eller at noget tilhører enten den ene eller den anden kategori. Overblikspapir 2, Morten Jensen, PFU forår

9 Litteratur Hansen, Erik Jørgen og Andersen, Bjarne Hjort (2009): Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative metode. 2. udgave. Hans Reitzels Forlag. Gabrielsen, Gorm (2012): Statistik og det der ligner. I: Jensen, Torben Bechmann og Christensen, Gerd (red.): Psykologiske og pædagogiske metoder. Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis. Roskilde Universitetsopslag. Teasdale, Tom og Svendsen, Henriette (2012): Spørgeskemaer. I: Jensen, Torben Bechmann og Christensen, Gerd (red.): Psykologiske og pædagogiske metoder. Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis. Roskilde Universitetsopslag. Overblikspapir 2, Morten Jensen, PFU forår

10 Bilag 1 undersøgelsens fokus Fra overblikspapir 1: Jeg vil undersøge, hvilke ændringer der sker i læsedesignet for den unge læser i skiftet af medie fra papir- til e-bog 3. Med læsedesign mener jeg de faktorer, som tilsammen skaber den samlede læseoplevelse (se model i bilag 1). Det kan eksempelvis være læseoplevelse, læsemotivation, valg af tekst, læsestrategi- og teknik, anvendte modaliteter og læserens forudsætninger. Det er min hypotese, at væsentlige dele af dette læsedesign ændres, alt efter om teksten læses i mediet papirbog eller e-bog. Jeg har brug for et forskningsdesign, som kan belyse dette område, og dermed give viden om hvilke ændringer, der sker, men også hvor de sker (jeg har i ovenstående givet bud på de områder, der er i spil, ud fra eksisterende forskning om læsning 4, men der er muligvis andre endnu ukendte områder). 3 Med e-bog mener jeg bøger i formatet epub, som fx kan læses på en ipad. Det kan også være bøger som apps, men kun i det omfang bogen ikke ændres radikalt i forhold til det trykte oplæg (ved fx at indeholde spil). 4 Fx (Lund 2007 og 2010) og (Weinreich og Steffensen 2000 og 2001). Overblikspapir 2, Morten Jensen, PFU forår

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser

Spørgeskemaundersøgelser Kulturforståelse Forlaget Columbus og forfatterne 2009 Ledetråde til design og brug af spørgeskemaer Af Geert A. Nielsen og Karen Schmedes Brug af spørgeskemaer kan være en velvalgt fremgangsmåde, når

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

E-bogslæsere og E-bøger på biblioteket

E-bogslæsere og E-bøger på biblioteket E-bogslæsere og E-bøger på biblioteket Agenda Hvad er e-bøger Hvor finder jeg e-bøger og hvilke e-bogsresurser tilbyder biblioteket Hvordan overføres e-bøger fra bibliotekets resurser Typer af e-bogslæsere

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Kvantitative metoder 09.03.2010

Kvantitative metoder 09.03.2010 Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning 12052014AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Læsning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul 2 vist,

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Dette notat er til inspiration forud for at lave en spørgeskemaundersøgelse eller inden evalueringer i øvrigt. Indhold i casen 1.

Læs mere

Selvudgiverens oversigt over udgivelsesmuligheder 2012 Kære forfatter Hvis du går med planer om at udgive bøger selv, eller allerede har været igennem processen, har du sikkert også opdaget at det kan

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Projekt Karrierestarteren er en del af et fælles projekt for Syddansk Universitet, Aalborg Universitet

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne BRUGER INDFLYDELSE DK Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne Spørgeskema til at måle forandringer på syv områder, når sociale tilbud arbejder med Om spørgeskemaet Mange bo- og dagtilbud arbejder

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

ereolen.dk -Sådan downlåner du -Sådan anvender du på ebogslæser, tablet og smartphone

ereolen.dk -Sådan downlåner du -Sådan anvender du på ebogslæser, tablet og smartphone Side 1 af 18 ereolen.dk -Sådan downlåner du -Sådan anvender du på ebogslæser, tablet og smartphone Side 2 af 18 Indholdsfortegnelse ereolen.dk... 1 1. Første gang du vil anvende ereolen.dk... 3 1.1 Opret

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1.

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1. Læringsprogram Talkonvertering Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 1. marts 2011 Fag: Vejleder: Skole: Informationsteknologi B Karl G. Bjarnason Roskilde

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere

Sådan bruger du ereolens app på ipad eller iphone

Sådan bruger du ereolens app på ipad eller iphone Sådan bruger du ereolens app på ipad eller iphone Med ereolens app har du mulighed for at læse bøger online (via stream) og at hente bøger ned til din tablet eller smartphone til offline læsning. Her får

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering

Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering For at kunne arkivere data på en meningsfuld måde skal Rigsarkivet bede om: 1. Et udfyldt afleveringsskema 2. Projektbeskrivelse i både en dansk og engelsk

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering Foredragsmarkedet Foredragsevaluering August 2014 Manglende evaluering skaber dårligere oplevelse af foredrag En undersøgelse gennemført af Voxmeter for Speakerscore om det Danske foredragsmarked viser,

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

udarbejdet af Chris K. Mienert, CFU UC Syddanmark for

udarbejdet af Chris K. Mienert, CFU UC Syddanmark for Indholdsfortegnelse Grundlæggende om lån af e-bøger hos CFU... 2 Søg og book e-bøger i mitcfu... 3 Søg e-bogstitler... 4 Brug filter... 5 E-bogs ikonet... 6 Bestil materialet... 7 Booking-kurv (indkøbsposen)...

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

Teksten henvender sig til dem, der ikke tidligere har lånt en e-bog til brug på en PC og derfor skal starte helt fra bunden.

Teksten henvender sig til dem, der ikke tidligere har lånt en e-bog til brug på en PC og derfor skal starte helt fra bunden. Lån e-bøger på biblioteket til læsning på en PC E-bøger læses bedst på en egentlig e-bogslæser, der er et stykke isenkram, som overvejende tjener dette ene formål, men de kan desværre ikke bruges til læsning

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Metoder og feltarbejde i psykologi

Metoder og feltarbejde i psykologi Metoder og feltarbejde i psykologi METTE MORELL, NØRRE GYMNASIUM - SÅDAN KAN MAN INDDRAGE DEM EFFEKTIVT OG NATURLIGT Dette oplæg har to dele 1) Metoder i undervisningen Hvilke? Hvorfor? Hvordan? Hvor meget?

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Overenskomsten som e-bog

Overenskomsten som e-bog Overenskomsten som e-bog Som noget nyt har CO-industri og Dansk Industri (DI) udgivet industriens overenskomster samt Industriens Organisationsaftaler som e-bog. Det betyder, at du kan læse de nye overenskomster

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Matematik

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse MARKEDSANALYSE Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002 AGENDA 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse Kvantitativ markedsanalyse Morten 12.45 13.00 PAUSE 13.00 13.45 Kvalitativ

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Vejledning. Boformer for hjemløse

Vejledning. Boformer for hjemløse Vejledning Boformer for hjemløse Indhold 2 Hvad er BINDEKS?... 3 Hvordan ser BINDEKS ud?... 3 Hvad kan BINDEKS?... 3 Før I måler... 4 Måling... 5 Udvikling... 5 Måling igen... 5 Fastholdelse... 6 Handleplan...

Læs mere

Dig og din puls Lærervejleding

Dig og din puls Lærervejleding Dig og din puls Lærervejleding Indledning I det efterfølgende materiale beskrives et forløb til matematik C, hvori eleverne skal måle hvilepuls og arbejdspuls og beskrive observationerne matematisk. Materialet

Læs mere

Data management Vejledning til ph.d. studerende og andre v/ Willy Karlslund

Data management Vejledning til ph.d. studerende og andre v/ Willy Karlslund Data management Vejledning til ph.d. studerende og andre v/ Willy Karlslund Denne korte vejledning om data management gennemgår hvordan data i et projekt håndteres, og hvordan datagangen kan styres i et

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse. 9-gudstjenester. i Christianskirken. Årsmødet 23. august 2015

Spørgeskemaundersøgelse. 9-gudstjenester. i Christianskirken. Årsmødet 23. august 2015 Spørgeskemaundersøgelse 2015 i Christianskirken Årsmødet 23. august 2015 Spørgeskemaundersøgelse 2015 i Christianskirken, Frederikshaldgade 15, 8200 Aarhus N. 63 besvarelser i alt 39 på papir 24 elektronisk

Læs mere

Spørgeskemaer. Opret et nyt spørgeskema. Tilpas et spørgeskema

Spørgeskemaer. Opret et nyt spørgeskema. Tilpas et spørgeskema Compliance TNG I Compliance TNG kan du oprette evalueringer der viser, om I efterlever jeres egne eller andres krav. Evalueringer er baseret på spørgeskemaer, som du kan oprette på forhånd og herefter

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Besøg på virksomheden

Besøg på virksomheden Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

NOTAT OM PILOTTEST AF

NOTAT OM PILOTTEST AF BRUGER INDFLYDELSE DK NOTAT OM PILOTTEST AF SPØRGESKEMA TIL AT MÅLE FORANDRINGER PÅ SYV OMRÅDER, NÅR SOCIALE TILBUD ARBEJDER MED BRUGERINDFLYDELSE Mål forandringerne på syv områder Mange bo- og dagtilbud

Læs mere

Handelsgymnasiet, Roskilde Handelsskole

Handelsgymnasiet, Roskilde Handelsskole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2013, skoleår 2012/13 Institution Handelsgymnasiet, Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Introduktion til SPSS

Introduktion til SPSS Introduktion til SPSS Øvelserne på dette statistikkursus skal gennemføres ved hjælp af det såkaldte SPSS program. Det er erfaringsmæssigt sådan, at man i forbindelse af øvelserne på statistikkurser bruger

Læs mere

Adobe Acrobat Professional 11. ISBN nr.: 978-87-93212-08-4

Adobe Acrobat Professional 11. ISBN nr.: 978-87-93212-08-4 Adobe Acrobat Professional 11 ISBN nr.: 978-87-93212-08-4 I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Hvad er Adobe Acrobat?... 1 Elektroniske dokumenter... 2 PDF... 2 Acrobat-programmer... 3 Hvor kommer dokumenterne

Læs mere

Den europæiske samfundsundersøgelse (us. nr. 5586)

Den europæiske samfundsundersøgelse (us. nr. 5586) oktober 2002 Den europæiske samfundsundersøgelse (us. nr. 5586) Kære Interviewere på denne undersøgelse Denne undersøgelse kan ses som en fortsættelse af den europæiske husholdningsundersøgelse (ECHP),

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Hvad vil I med jeres hjemmeside?

Hvad vil I med jeres hjemmeside? Hvad vil I med jeres hjemmeside? God historiefortælling på hjemmesiden kræver, at I først har tænkt grundigt igennem, hvad I egentlig vil fortælle og hvorfor. De historier, I vælger at fortælle på hjemmesiden,

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere