Skoleleder Aabybro Skole Jammerbugt Kommune

Transkript

1 JOB- OG KRAVPROFIL Jesper Madsen Aarhus, den 24. maj 2016 Skoleleder Aabybro Skole Jammerbugt Kommune AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA FINLAND FRANCE GERMANY INDIA ITALY LATVIA LITHUANIA THE NETHERLANDS NORWAY POLAND PORTUGAL SINGAPORE SPAIN SWEDEN SWITZERLAND UNITED KINGDOM USA

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion Jammerbugt Kommunes skolevæsen Om Aabybro Skole Om skolelederstillingen Den ønskede profil Tidsplan... 9 Side 2 af 9

3 1. Introduktion 1.1 Baggrund Den nuværende skoleleder på Aabybro Skole har efter mange år i jobbet valgt at gå på pension, og der skal derfor ansættes en ny skoleleder. Jammerbugt Kommune har indgået aftale med Mercuri Urval A/S om at medvirke i rekrutteringsog ansættelsesprocessen. 1.2 Formål med nærværende notat Notatet, som er udarbejdet af Mercuri Urval, vil blive anvendt til: At give potentielle kandidater større viden om Aabybro Skole, den specifikke skolelederopgave og den ønskede profil på den kommende skoleleder At sikre en fælles forståelsesramme og et fælles beslutningsgrundlag for ansættelsesudvalget og Mercuri Urval At vurdere kandidaternes kvalifikationer i forhold til stillingens indhold og de formulerede krav og forventninger til den nye stillingsindehaver. Notatet indgår således som grundlag for vurdering af kandidaternes faglige og formelle kompetencer. Nærværende notat er udarbejdet på baggrund af tre fokusgruppeinterview afholdt i maj Følgende grupper fra Aabybro Skole har været med til at kvalificere notatet: medarbejderrepræsentanter, ledergruppen og skolebestyrelsen. Herudover har skole- og dagtilbudschef Diana Lübbert Pedersen, Jammerbugt Kommune deltaget for at kvalificere notatets indhold. 1.3 Ansættelsesudvalg Ansættelsesudvalget består af: Diana Lübbert Pedersen, skole- og dagtilbudschef Inge Lindberg Mouritsen, konstitueret skoleleder Susanne Færch, formand for skolebestyrelsen Anders Christiansen, næstformand for skolebestyrelsen Gitte Lynge, tillidsmand SFO Anne Holmsgaard Andreasen, lærer i AKT-afdeling Sarah Holm Jensen, lærer i indskolingen Søren Jacobsen, lærer og tillidsmand på mellemtrinnet Majbritt Krogsgaard, konstitueret afdelingsleder i udskolingen og lærerrepræsentant for udskolingen Susanne Schrøder Hansen, administrativ leder 1.4 Yderligere oplysninger om stillingen For yderligere oplysninger om stillingen kan konstitueret skoleleder Inge Lindberg Mouritsen kontaktes på telefon , og skole- og dagtilbudschef Diana Lübbert Pedersen kan kontaktes på telefon Mercuri Urvals konsulent på opgaven er Jesper Madsen. Han træffes på telefon For eventuel rundvisning på skolen kan skolens kontor kontaktes på telefon Side 3 af 9

4 2. Jammerbugt Kommunes skolevæsen 2.1 Skoleområdet Jammerbugt Kommune har 12 folkeskoler fordelt over hele kommunen. Undervisningsdelen omfatter både almenundervisning og specialundervisning. I Jammerbugt Kommunes skolevæsen ønskes skoler, der: er inkluderende, således at børnene og de unge er en del af fællesskabet giver børnene og de unge passende udfordringer, som skaber lærelyst, engagement og gåpåmod har et udviklende miljø, der fremmer børn og unges trivsel og sundhed arbejder ud fra et anerkende perspektiv, hvor alle børnene og de unge bliver mødt og set fremmer børn og unges læring og dannelse arbejder ud fra et undervisningsbegreb, som støtter og udfordrer det enkelte barns læring og udvikling har særlig fokus på ledelse med henblik på at styrke udviklingen i skolerne styrker dialogen og samarbejdet med forældrene giver børnene og de unge en oplevelse af, at der er sammenhæng i deres hverdag har en glidende overgang fra én del af skolesystemet til den næste har gode fysiske rammer for børnenes og de unges trivsel, sundhed, læring og udvikling. I skolepolitikken, der gælder til og med næste skoleår, er der derfor fokus på inklusion, trivsel og sundhed, læring, skoleledelse, forældresamarbejde, oplevelse af sammenhænge og de fysiske rammer. Se mere om folkeskoleområdet her Se mere om kommunens mål på dagtilbudsområdet her 3. Om Aabybro Skole Aabybro Skole er Jammerbugt Kommunes største skole. Skolen består ud over en tre- og firesporet skole af en specialafdeling CTU (Center for Trivsel og Udvikling), en SFO, Bikuben med 370 børn og en børnehave med ca. 20 børn. Skolen har ca elever. Der er ca. 120 ansatte fordelt på både lærere, pædagoger og teknisk administrativt personale. 3.1 Nye bygninger Aabybro Ny Skole Fra 1. august 2016 har Aabybro Skole Danmarks flotteste fysiske rammer. Aabybro Skole flytter i nybyggede, tidssvarende bygninger og samler i den forbindelse en stor del af organisationen. I løbet af de seneste år er der opført nye og tidssvarende bygninger, der med moderne arkitektur og tænkning giver fantastiske rammer for at skabe læring for skolens børn. Der er i Aabybro opført to nye skolebygninger en for klassetrin og en for klassetrin - med få hundrede meter imellem. Bygninger, der fra første dag i det nye skoleår danner rammerne om Aabybro Skole - med undtagelse af Ulveskov Børnehave, der fortsat holder til i Birkelse. Side 4 af 9

5 Byggeriet af Aabybro Ny Skole er det største og dyreste anlægsprojekt i Jammerbugt Kommune nogensinde, med en samlet anlægssum på ca. 190 mio. kroner. Skolen får et samlet areal på ca m 2 fordelt på både Kattedamsvej, hvor den nuværende skole ligger, og på det nyerhvervede område på Sdr. Aaby Gade, få hundrede meter fra Kattedamsvej. Afdelingen på Kattedamsvej skal huse indskolingen og mellemtrin, mens udskoling og 10. klassecenter skal være placeret på Aaby Sdr. Gade. Se meget mere om byggeriet her DGI Huset i Aabybro er en naturlig samarbejdspartner, og skolen benytter i høj grad de faciliteter, DGI Huset tilbyder. Det betyder, at en stor del af skoleidrætten og ikke mindst svømmeundervisningen finder sted her. DGI Huset er beliggende lige ved de nye bygninger og vil i dagligdagen opleves som en del af skolen. Se mere om DGI Huset her 3.2 Pædagogiske værdier og principper Skolens vision og strategiske mål skal opdateres. Den overordnede retning skal revitaliseres, og der skal i de nye rammer sættes nye mål. Bestyrelsen har allerede taget fat på dele af opgaven og har i foråret 2015 blandt andet arbejdet med principperne for læring og trivsel på skolen. Det har afstedkommet klare beskrivelser og forventninger til både skole og forældre Formål Der sikres det højst mulige faglige og dannelsesmæssige læringsudbytte for eleverne, så eleverne bliver så dygtige, de kan. Skolen og forældrene samarbejder om ansvaret for elevernes faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling. Skolen arbejder målrettet for elevernes trivsel og et godt undervisningsmiljø. Side 5 af 9

6 3.2.2 Mål Skolens ansvar Skolen sætter tydelige læringsmål for elevernes læring og trivsel. Der evalueres på læringsmålene, og eleverne får en fremadrettet feedback. De opstillede, individuelle læringsmål indgår som centrale elementer i planlægningen af den fagopdelte og den understøttende undervisning. For at blive bevidst om egen udvikling skal eleverne inddrages i arbejdet med at fastsætte mål. Skolen inddrager forældrene i arbejdet med at fastsætte og understøtte de mål, der opstilles for deres barn. Skolen arbejder for, at forældrene bliver bevidste om, at deres involvering i deres barns skolegang er afgørende for barnets trivsel og læring. Der afholdes mindst en årlig læringssamtale mellem kontaktlærere, elev og forældre. Læringssamtalen tager udgangspunkt i elevens individuelle læringsmål og elevsamtaler mellem lærer og elev. Der skal i alle klasser være et godt undervisningsmiljø, der sikrer elevernes trivsel. Forældrenes ansvar Forældrene involverer sig i arbejdet med at fastsætte og understøtte de mål, der opstilles for deres barns læring. Forældrene sørger for, at deres barn møder undervisningsparat i skolen. Forældrene tilstræber at arbejde for et stærkt forældrefællesskab, så elevernes læring og trivsel højnes. Der oprettes klasseforældreråd i alle klasser på årgang. 3.3 Situationen på skolen Situationen på skolen er præget af den forestående flytning. Der er sommerfugle i maven på både børn og voksne. Processen er i sin planlægningsfase, og flytningen kommer til at foregå samtidig med, at det nye skoleår skydes i gang og en ny skoleleder starter. I dag er skolens specialafdeling placeret i Birkelse. Når denne del af skolen også flytter ind i Aabybro, bliver det nødvendigt at arbejde fokuseret på at skabe tryghed og sammenhæng for både de tilflyttende børn og medarbejdere og almenklasserne på skolen. Der vil i denne forbindelse være en god mulighed for at drøfte og nytænke skolens politikker og indsatser omkring inklusion. Skolen er ambitiøs og skaber fine resultater. Organisationen fungerer, og afdelingerne er velfungerende, men kører i en vis grad meget selvstændigt. Der er behov for at skabe en større sammenhæng og en revitaliseret vision og dermed retning for skolens samlede virke. Overordnet ønskes en styrket tillidsbaseret dialog og interaktion mellem skolens afdelinger, og der er behov for en skoleleder, der som samlende kraft kan sætte både retning og rammer - med respekt for de ting, der allerede i dag fungerer glimrende. 3.4 Kultur Der er grundlæggende en god stemning på skolen, og der arbejdes med en høj grad af professionalisme og et stærkt fokus på kerneydelsen. Den gængse opfattelse blandt medarbejdere, børn og forældre er, at skolen er velfungerende og båret af en sund historie og en god trivsel. Medarbejderne beskrives af ledelsen som dygtige og motiverede, og de arbejder ihærdigt for at opretholde skolens gode resultater og fortsat øge trivslen for både børn og voksne. Der er på skolen en personaleforening med god opbakning og medarbejderne beskriver medarbejdergruppen med ordene; sammenhold, omsorg og faglighed. Side 6 af 9

7 I den kommende flytte- og fusionsproces er det vigtigt, at der balanceres mellem at fastholde dele af de gamle kulturer og opbygge nye normer, værdier, fælleskaber og samarbejdsmetoder, der kan være med til at fusionere de hidtidige til en fælles og ny fælles kultur. Skoleledelse i dag er under forandring. Ledelsen skal i højere grad end tidligere være til stede i det rum, hvor man sammen med personalet kan udvikle den pædagogiske praksis gennem evaluering og justering af hidtidige handlinger. Ledelsen skal fastholde og insistere på tydelige mål for læring og være omdrejningspunktet for en kulturforandring, hvor man i højere grad fokuserer på elevernes læring og trivsel som et resultat af en pædagogisk praksis. Denne udfordring har man taget alvorligt på skolen, og den nære faglige sparring med skolens pædagogiske medarbejdere er etableret i strukturerede forløb, hvor ledelsens medlemmer overværer medarbejderne i undervisningen og efterfølgende igennem Guldkornssamtaler giver faglig sparring og guldkorn retur. Ledelsen har prioriteret indsatsen, der af medarbejderne betegnes som vellykket og støttende. 3.5 Økonomi Aabybro Skole har en sund økonomi. Budgettet er i alt på lidt over 60 mio. kroner. Heraf er ca. 7,5 mio. bevilget til SFO og daginstitution. 3.6 Organisation Skolelederen varetager den overordnede ledelse af skolen. Følgende ledere refererer til skolelederen: Administrativ leder SI-leder, SFO og daginstitution Afdelingsleder CTU Afdelingsleder for indskoling Afdelingsleder for mellemtrin Souschef og afdelingsleder for udskoling og 10. klassecenter Jammerbugt Øst Der er pt. konstitueringer i ledelsesteamet, hvorfor det skal påregnes, at der i starten af ansættelsen skal ansættes en afdelingsleder. 4. Om skolelederstillingen Titel: Skoleleder Reference: Primært arbejdssted: Skolelederen refererer til skole- og dagtilbudschefen Aabybro Skole, Kattedamsvej, Aabybro Ansættelsestidspunkt: 1. august 2016 Løn- og ansættelsesvilkår: Stillingen er omfattet at Ny løn med en grundløn på løntrin 50 + kr (grundløn og funktionsløn). Som udgangspunkt besættes stillingen på kontraktvilkår. Side 7 af 9

8 4.1 Ansvar og kompetence Overordnet ledelse af Aabybro Skole. Ansvar for skolens drift, resultat og udvikling. Ansvarlig for udmøntningen af Kommunalbestyrelsens politikker og forandringer. Kompetence til at træffe beslutninger inden for strategiske og budgetmæssige rammer, herunder kompetence til at ansætte og afskedige medarbejdere. I øvrigt kompetence jf. den vedtagne skolereform vedrørende arbejdstider m.m. Skolelederen har et tæt samspil med forvaltningen, som varetager Jammerbugt Kommunes samlede indsats over for børn og unge. Værdierne for samarbejdet er baseret på en forståelse af, at man understøtter familiernes egne bestræbelser på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i gode og trygge rammer. Der er et tæt og formaliseret samarbejde mellem skolerne og skolelederne i Jammerbugt Kommune. Det betyder, at alle skoleledere er en del af en professionel og udviklingsorienteret skoleledergruppe, hvor kollegial sparring og fælles retning for skolevæsenet er på dagsordenen. 4.2 Skoleledelse Der kaldes på et stort ledelsesmæssigt fokus fra den kommende skoleleders side. Udover at stå forrest på en stor skole i drift, skal både flytning, fusioner af varierende størrelse, samling og udpegning af retning og vision nivelleres med fastholdelse af allerede igangsatte initiativer. Det kræver tydelighed, engagement og en stor grad af vedholdenhed. 4.3 Arbejdsopgaver At skolens virksomhed udvikles, drives og evalueres i overensstemmelse med Folkeskoleloven, kommunale skolepolitiske mål og skolebestyrelsens principper Sikre, at de overordnede politiske og administrative beslutninger formidles og følges op, og at den overordnede ledelse gennemføres i overensstemmelse med Jammerbugt Kommunes ledelsesgrundlag Sikre overblik over og sikkerhed omkring skolens økonomi og over den løbende planlægning og ressourceanvendelse Varetage den overordnede ledelse af skolen, herunder sikre, at der på alle områder inden for givne ressourcer og politiske udmeldinger arbejdes fagligt og pædagogisk kompetent og driftssikkert Sikre helhed og sammenhæng i skolen fra de mindste til de største børn og elever og til forældrene i medarbejdergruppen og mellem medarbejdere og en velfungerende ledelse Sikre fokus på en løbende udvikling af medarbejdere og lederes pædagogiske, faglige og samarbejdsmæssige kompetencer. 5. Den ønskede profil De faglige og erfaringsmæssige kompetencer omhandler de faktiske erfaringer, der vil blive vægtet i den første udvælgelse. De personlige (og ledelsesmæssige) kompetencer vil blive tillagt stor vægt i den endelige udvælgelse. 5.1 Faglige og erfaringsmæssige kompetencer Flere års ledelseserfaring Erfaring fra undervisningsverdenen Side 8 af 9

9 En grundlæggende administrativ og økonomisk indsigt og forståelse Gode kommunikative evner - både skriftlige og mundtlige Lederefteruddannelse. 5.2 Personlige kompetencer De efterspurgte personlige kompetencer er især: Målsættende kompetencer Strategisk ledelseskompetence med fokus på at udvikle en fælles kultur og opbygge tillid Læringsledelseskompetence med fokus på at facilitere læreprocesser og sætte en fælles retning Økonomisk overblik, herunder at balancere og prioritere ressourcer, så de giver bedst muligt udbytte. Problemløsende kompetencer Rodfæstet under pres Gennemskue kompleksitet og skabe overblik Træffe svære beslutninger og involvere undervejs Refleksion over egen ledelsesstil Opstille klare krav og forventninger til alle samarbejdsparter. Kommunikerende kompetencer Tillidsvækkende sparring tydelig og balanceret Åben og inddragende i dialog Insisterende delegering Konfronterende intervention Fremstå som en synlig lederfigur i hele skolens organisation og i nærområdet. Øvrige personlige kompetencer Relationel forståelse og evnen til at navigere Anerkendende og medarbejderinddragende i sit ledelsesrum. 6. Tidsplan AKTIVITET TIDSANGIVELSE Ansøgningsfrist 14. juni 2016, kl Udvælgelse af kandidater til 1. Interview 15. juni 2016 Indledende samtaler (på Aabybro Skole) 20. juni 2016, fra kl. 16:00 Test, personvurdering og referencetagning Uge 25, 2016 Rapportering og anden samtalerunde (på Aabybro Skole) 28. juni 2016, fra kl. 16:00 Forhandling og ansættelse juni 2016 Tiltrædelse 1. august 2016 Side 9 af 9