Opsamling på erfaringer fra LP modellen på dagtilbudsområdet pilotprojekt: maj 2010 maj 2011

Transkript

1 Opsamling på erfaringer fra LP modellen på dagtilbudsområdet pilotprojekt: maj 2010 maj 2011 Erfaringerne der er beskrevet i dette notat stammer fra styregruppemøder, vejledermøder, samtaler med ledere og pædagoger, tovholdermøder og lederrådsmøder. Teksten der er kursiveret er information til understøttelse af forståelsen af indhold og navne i denne opsamling. Nedenfor en kort begrebsafklaring af centrale ord. Forklaring af: LP modellen L og P betyder læringsmiljø og pædagogisk analyse: LÆRINGSMILJØ er en systemisk forståelse af pædagogisk praksis, hvor miljøet børnene indgår i, i dagtilbuddet, består af en række faktorer der har stor indflydelse på børns trivsel, udvikling og læring. Så som relationer mellem børnene og mellem børn og voksne PÆDAGOGISK ANALYSE er et værktøj som sikre en systematisk gennemgang af konkrete problematikker der tager udgangspunkt i personalets faglige viden MODELLEN når der er tale om en model skal det forstås som en tom model der ikke siger noget om hvad man skal gøre, men hvordan problemstillinger skal gribes af for at få en omfattende viden om situationer og et fælles handlingsgrundlag. Indhold i denne erfaringsopsamling: 1. Vejlederes oplevelser (PPR psykologer og småbørnskonsulenten) 2. Elæringsforløbet 3. Kursusdagene 4. Arbejdet i grupper med besvarelser af de fire moduler 5. Lærehæfterne 6. Hele dagtilbudsområdet i kommunen som deltager 7. Alt pædagogisk personale 8. Der er også så meget andet!! 9. Kortlægning 10. Evaluering af hele LP pilotprojektet 11. Tovholdere 12. Ledere 13. Dagplejen 14. Støttepædagoger 15. Implementering af LP i dagtilbud 2011 Beskrivelse af LP undervisningsforløb: Uddannelsesforløbet forløber over 3 kursusaftener, der indeholder dels undervisning, dels gruppearbejde hvor der arbejdes med tænkte eksempler eller cases. Derudover er der fire Elæringsmoduler som grupper af ca. 10 personaler besvarer i fællesskab og en vejleder fra PPR giver respons på, for derved at øge læringen. Kursusforløbet begynder med en aften i maj/juni, og fortsætter med to kursusgange i efteråret. Det er alt det pædagogiske personale der deltager i 1

2 kursusforløbet, og en person i hver gruppe udnævnes til tovholder. Denne tovholder for hver gruppe skal efterfølgende understøtte og fremme arbejdet i LP grupperne. Første kursusdag 2½ t introduktion til LP modellen elæring 2 moduler a 2 timer hver Anden kursusdag 2½t Opsamling fra sidst, de 3 perspektiver informationsindhentning, LP arbejdets organisering, Tovholderens funktioner, Kommunikation, LP modellens handledel, Gruppearbejde: strategier og tiltag elæring 2 moduler a 2 timer hver Tredje kursusdag 2½ t opretholdende faktorer ift. problemer og udfordringer i dagtilbud, spørgsmål og spørgsmålstyper, spørgeteknik, Pause og Gruppearbejde: spørgeteknik afprøves ½ dags kursus for tovholdere De tre kursusdage afholdes fra kl Kurserne afholdes de fleste dage i Elværket i Frederikssund 1. Vejlederes oplevelser (PPR psykologer og småbørnskonsulenten) Ved et møde for alle vejledere der giver grupperne tilbagemeldinger efter besvarelse af første modul i E-læring, var der en oplevelse af et relativt lavt fagligt niveau for besvarelserne. Der var tale om meget svingende faglig kvalitet af besvarelserne og vanskeligheder med forståelse af opgaven. Ved næste vejledermøde efter hele undervisningsforløbet var afsluttet, fortalte flere vejledere om et stort engagement, hvor mere faglige refleksioner var i spil og langt bedre forståelse af opgaven end der viste sig ved første modul. Der var således øget forståelse: af opgaven, formen med elektronisk besvarelse og mange kompetente refleksioner. Tilbagemeldingen fra vejlederne var at det ved adskillige lejligheder var tale om høj faglig kompetence når det handler om konkret pædagogisk praksis. 2. E-læringsforløbet De fire elektronik baserede moduler var, for flertallet af personaler, en meget anderledes arbejdsform. De skulle på gruppebasis logge sig ind på LP hjemmesiden, og der sende en besvarelse til vejlederen via hjemmesiden. Det opleves som vanskeligt med skriftlig besvarelse for en del personale, særligt når der ikke er mulighed for at supplere mundtligt. Også vejledere blev udfordret på i hvor stor udstrækning der skulle stilles krav og forventninger til gruppen og hvor stor udstrækning der skulle vises anerkendelse for indsatsen. Også her var problemstillingen knyttet an på præmissen om ren skriftlighed. Skriftlig kritik kan virke meget stærkt. For vejlederes vedkommende blev anerkendelse platformen for det videre samarbejde. 3. Kursusdagene Dagtilbudspersonale kan ikke mødes hele gruppen i dagtimerne, der er børn der skal passes. Det medførte at tidspunktet for undervisningen var om aftenen efter en lang arbejdsdag. På det tidspunkt er mange trætte efter en lang arbejdsdag samtidig med at en del personale er uvant med at modtage undervisning. For lederne var opmærksomheden desuden på at personalet skulle have fri på andre tidspunkter, enten afspadsere i dagtimerne hvor personalet egentligt skal være med børnene eller aflyse planlagte møder udenfor almindelig arbejdstid. Der har været en del aftenmøder der måtte aflyses for ikke at dræne personalet. Dette har undervejs været et vanskeligt fravalg af personalemøder, med andet vigtigt indhold. Mange ledere og personaler har været glade 2

3 for underviseren, der blev talt i et let forståeligt sprog og der var høj grad af sikkerhed, som gav god plads til drøftelser undervejs. 4. Arbejdet i grupper med besvarelser af de fire moduler Som nævnt skulle arbejdet med besvarelserne af modulerne ligge om aftenen, da institutionerne ellers blev affolket. Denne problemstilling gjorde sig særligt gældende fordi det var grupper af ca. 10 der skulle mødes. Nogle institutioner har forsøgt sig med at lave besvarelser på tværs af institutioner, det har der været mange positive tilbagemeldinger på. Der kunne stilles andre spørgsmål når man ikke har sin hverdag i pågældende institution, samtidig med at der i mange tilfælde er episoder der ligner hinanden. Dette har været afprøvet primært i institutioner med fælles ledelse, men også i Skibby har det været gennemført med succes. 5. Lærehæfterne De lærebøger der for år tilbage er udarbejdet til LP modellen på skoleområdet har kun været rettet relativt lidt til inden det pædagogiske personale blev præsenteret herfor. Sproget i teksterne har ikke været rettet til så daginstitutionspersonale kunne genkende deres hverdag, den har ikke været tilpasset en dagtilbudsterminologi. Desuden er forskellen på skoleområdet og dagtilbud at der i dagtilbud er ansat 40 % ufaglærte, som ikke er vant til at beskæftige som med teori og metode. Hæfterne har været særligt vanskelig tilgængelig for de ufaglærte, hvilket der er løst forskelligt i de forskellige dagtilbud. 6. Hele dagtilbudsområdet i kommunen som deltager LP er i sit koncept møntet på at der laves aftale mellem den enkelte skole/daginstitution, det betyder at det i mange andre kommuner ikke er en model der udrulles over en hel kommune. Det opleves fra konsulentvinklen bestemt som understøttelse af den fælles faglighed for hele området, så at sige en fælles faglig opkvalificering. Der er forskel på engagement at spore i de forskellige dagtilbud, de ledere der har oplevet LP modellen som vanskelig, er der også en form for usikkerhed at spore hos personalet. Men der er også tale om en positiv afsmittende effekt, når tovholdere og ledere fortæller om succesfulde eksempler, er der andre der giver LP modellen en chance yderligere. Samtidig kan der spores en fornemmelse af at personalet oplever det positivt at være del af noget større. Det har givet et fælles sprog, som er kendt hvis personale skal flytte til anden institution, samt når personale mødes til faglige arrangementer, så som TR møder og kurser på tværs. 7. Alt pædagogisk personale Det har været alt pædagogisk personale i daginstitutioner der har deltaget, det har både været en udfordring og en force. For lederne har haft en oplevelse af at de skulle være bedre klædt på når personale har spurgt til afklaring. Lederne har undervejs ikke fået et mere uddybende forløb og de har fulgt de samme kursusdage, det har nogle oplevet som frustrerende. Der er et behov blandt lederne, når deres personale skal sætte sig ind i en ny pædagogisk tilgang, at de kan assistere, det har ikke været tilfældet. At alle får det samme undervisningsforløb, giver lederne indblik i hvad personalet stilles overfor, og hvordan det forventes at arbejde med LP. Der er nogle vilkår ved projektet som lederne er underlagt: Dels er der tale om et pilotprojekt der findes ikke kun et svar. Dels at lederne ikke nødvendigvis i LP arbejdet er de mest kompetente i de konkrete pædagogiske problemstillinger, fordi der ikke er tale om én metode, det medfører at der kan være flere mulige løsninger. 3

4 Nogle personalegrupper har haft vanskeligheder ved at kunne motivere og engagere alle inkl. de ikke faglærte. Bl.a. fordi teksterne for nogle har været utilgængelige og en sproglig oversættelse/forklaring har været nødvendig, og det er ikke alle steder der har været faglært personale der har haft det faglige overskud. Andre steder har det at alle har deltaget betydet at der er skabt en fælles sprog mellem de to grupper personale, med og uden uddannelse. Sproget og modellen er funderet i konkrete hændelser og der kan alle være med. 8. Der er også så meget andet!! Mange ledere oplever at de har mange opgaver de skal pålægge deres personale, og LP kan opfattes som endnu en: hvornår skal vi få tid? Men i større og større grad under LP undervisningsforløbet har der været tilbagemeldinger om at: LP analyser giver mening og kvalificerer personalets arbejde med børn, det bør gentages: der er en oplevelse af et fælles fagligt sprog. Det betyder af projektet pt. står i en sårbar periode hvor der skal afsættes tid til implementering af en anden mødestruktur, der bygger på LP modellen. LP modellen kan i nogen udstrækning indarbejdes i den gældende mødestruktur. Lederne skal understøttes, ved at skabe rum for videndeling på møder og under uddannelsesforløb. Desuden skal PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) tænkes ind på en ny måde hvor psykologer i højere grad skal vejlede på processer end supervision som hidtil. 9. Kortlægning Orientering om kortlægningsundersøgelsen: Kortlægningsundersøgelsen består af: Et webbaseret spørgeskema til de fire eller femårige børn, til personalet og til forældre, dette vil blive gennemført i efteråret Desuden vil der hen imod slutningen af pilotprojektets første år blive foretaget en evaluering, med fokusgruppeinterview. Dette vil blive gennemført med udvalgt personale fra en række dagtilbud, forår De præcise datoer for kortlægningsundersøgelsen er endnu ikke fastlagt, men kortlægnings-undersøgelsen vil ske i de to ovenfor nævnte adskilte forløb. Det er Høgskolen i Hedmark og DPU(Danmarks Pædagogiske Universitetsskole) der udarbejder kortlægningsundersøgelsen. Det har for mange været en tung opgave at besvare spørgeskemaer til kortlægningen. Opgaven består i oprettelse at alle respondenter, personale, børn og forældre. Desuden har alle personaler udfyldt deres eget elektroniske spørgeskema og børnene har, med en personale i baggrunden, udfyldt deres del af det elektroniske skema. Men det sværeste har været at få forældre til at besvare. Der er stor variation hvor nogle institutioner har fået mange svar, andre næste ingen. Der har været en problemstilling ang. tidspunktet for besvarelsen, den faldt sammen med at der blev udmeldt strukturændringer og budgetbesparelser 10. Evaluering af hele LP pilotprojektet Baggrunden for at gennemføre evalueringsforskningen er pilotprojektet med deltagelse af pædagogisk personale fra 12 kommuner, i alt ca deltagere fra ca. 130 institutioner. ( Frederikssund har deltagelse fra 35 institutioner med ca. 550 personale) Formålet med evalueringsforskningen er todelt. For det første for at gennemføre en fremadrettet evaluering af pilot-projektet og for det andet for at skabe ny viden omkring brugen af LP-modellen i pædagogiske dagtilbud. 4

5 Der er pt. en evaluering i gang som udføres af forskere fra Danmarks Pædagogisk Universitetsskole, hvor alt personale skal besvare et spørgeskema i løbet af februar måned. Ud over disse skriftlige besvarelser afholdes der fokusgruppeinterview i de deltagende kommuner. Der har været afholdt et fokusgruppeinterview med 5 dagtilbudsledere der selv ønskede at deltage, lederen af støttepædagogkorpset, småbørnskonsulenten samt en pædagogisk konsulent. 11. Tovholdere Tovholder i LP gruppen Tovholderen/tovholderne udpeges af institutionens leder inden kursusdagene. Tovholderen for LP gruppen har til opgave, at sørge for, at arbejdet gennemføres i overensstemmelse med LP modellens faser og principper. Det er tovholderen der er mødeledere når det egentlige arbejde med LP modellen begynder efter kursusdagene. Tovholderen skal gennemgå det samme uddannelsesforløb som det øvrige personale, blot med en ekstra opfølgende kursusdag først i Derudover vil tovholderen skulle hente dagsorden for de 4 moduler. Tovholdere har ikke fået ekstra viden om deres rolle på forhånd. Årsagen til dette er, at alle kender til tovholders til tider vanskelige rolle, både for at anerkende rammesætning af mødet og styring blandt ligemænd, dels at der sker mange udskiftninger løbende i en personalegruppe, så andre skal være i stand til at træde til. I oktober blev der afholdt en tovholderdag, da der fra området blev bekendtgjort et behov herfor. Dagen havde til hensigt at understøtte rollen og fordelingen af roller, således at leder og tovholder kunne få de bedste betingelser for samarbejde omkring LP. Der blev afholdt endnu en tovholderdag d. 27. januar 2011, hvor undervisningen blev forestået af den sammen underviser som har undervist på de tre kursusdage. Underviseren fik i løbet af dagen tilbagemeldinger om at en del tovholdere oplevede at de blev klædt bedre på til at være mødeledere på LP møderne. Lederne var inviteret til sidste del af dagen, der var nogen utilfredshed med/usikkerhed omkring hvorfor de var indbudt. Det lader til at der skal gang i LP møderne inden behovet for at understøtte samarbejde mellem leder og tovholder. 12. Ledere Organiseringen af kursusforløbet har affødt en del frustration for ledere i mange dagtilbud, de følte sig ikke klædt på til at støtte og vejlede deres personale. Men udgangspunktet i måden kursusforløbet afholdes på, har ledere fået oplevelsen af at det ville have været nemmere hvis der enten blot for lederne eller sammen med tovholdere var blevet afholdt et undervisningsforløb lidt forud for det øvrige personales uddannelse. På den måde ville lederne bedre være i stand til at besvare spørgsmål fra LP-grupperne. Der blev afholdt en lederdag for alle ledere efter den første kursusaften, der havde til sigte at lederne skulle føle sig lidt mere sikker på hvad LP modellen handler om. For nogle ledere var det en støtte, men et vilkår for LP forløbet er også at det er et pilotprojekt, og derved er det en del uafklarede spørgsmål, der i vid udstrækning kræves at man prøver sig frem. Der er etableret et samarbejde med MacMann Berg og Metropol om et ledermodul i systemisk ledelse, der skal knyttes til LP modellen, modulet påbegyndes d. 3. marts 2011 og afsluttes inden sommerferien. 5

6 13. Dagplejen Det er alene dagplejepædagoger der har fulgt kursusforløbet i LP modellen, det betyder at der ikke kan ligges forventning om at der arbejdes med baggrund i LP modellen i det enkelte dagplejehjem. Det er dog sigtet at dagplejepædagogen kan anvende LP modellen i dialoger med dagplejerne, der står overfor særlige udfordringer med børn og/eller forældre. Særligt med fokus på at der tænkes systemisk: at høre barnet alternativt forældrene om deres oplevelse af problemstillingen samt at se på egen indflydelse på problemstillingen. Også i gruppen af dagplejepædagoger er der forventning til at faglige drøftelser tager udgangspunkt i en forståelse af barnet i samspil med omgivelserne. 14. Støttepædagoger Støttepædagogerne har i kursusforløbet etableret grupper sammen, og således ikke med de dagtilbud hvor de fungere. Det har undervejs medført undren over hvordan de tænkes ind i arbejdet med LP modellen. Fremadrettet vil støttepædagogerne blive tænkt ind i de institutioner de er tilknyttet, således at de kan stille andre spørgsmål end det fastansatte personale. Udfordringen vil være at de ikke i kraft af deres særlige position bliver stillet til ansvar for løsning af problemstillingen. Der ses et potentiale ved at støttepædagoger har en række andre eller mede udfoldede værktøjer til håndtering af børn der har særlige problemstillinger. 15. Implementering af LP i dagtilbud 2011 Er der tvivlsspørgsmål vedrørende vejledning kontakt småbørnskonsulent, PPR, Anja Sørensen eller Pædagogisk konsulent og lokal projektleder, afd. Dagtilbud, Mette Ankjær Andersen PPR psykologen deltager i 2 vejledningsmøder pr ½ år Der afholdes vejledningsmøder stuevis eller efter aftale med vejleder Lederen af dagtilbud inviterer vejleder til møder i god tid Lederen skal støtte og organisere LP grupper I institutionen skal leder planlægge hvor ofte og i hvilke del af mødestrukturen LP møderne skal indgå i Ved lederrådsmøder i 2011 vil arbejdet med LP modellen være på dagsordenen LP værktøjskasse kan benyttes efter behov forskellige skemaer, oversigter og huskelister Selve pilotprojektperioden går fra maj 2010 maj 2011 I november 2010 afsluttes kursusforløbet og implementeringen igangsættes. Det er blevet vurderet at der dels var mange juleaktiviteter i december samt besvarelse af spørgerskemaer til Kortlægningen i slutningen af Fra januar 2011 har det været hensigten at understøtte en implementering. Der har været afholdt en tovholderdag d. 27. januar 2011, med den underviser der har forestået undervisningen ved kursusdagene. Der er pt. ikke udarbejdet en egentlig implementeringsplan, men der er en tidsplan frem til maj. Ved det kommende styregruppemøde vil der blive fremlagt forslag om en plan for implementering. Der er dog stadig tale om et ikke gennemprøvet forløb, hvilket vil medføre nogle ad hoc beslutninger afhængigt af behov hos institutionerne. Der er tale om en yderst sårbart tidspunkt i en implementeringsproces, der skal være en tæt opfølgning på, hvor institutionerne befinder sig i arbejdet med LP-modellen, belært af erfaringer fra skoleområdet vil det være nødvendigt at følge arbejdet med modellen i institutionerne tæt. Alternativt er risikoen at den nye viden tilsidesættes til fordel for den vante praksis 6